Statsstøtte N 840/A/2000 Danmark Foranstaltninger til fordel for store energiforbrugere

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SG (2001) D/ corr. Vedr.: Statsstøtte N 840/A/2000 Danmark Foranstaltninger til fordel for store energiforbrugere Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 22. december 2000, indgået i Kommissionens Generalsekretariat samme dato, anmeldte de danske myndigheder ovennævnte støtteordning til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen bad om yderligere oplysninger ved brev af 28. februar 2001, som de danske myndigheder indsendte ved brev af 28. marts 2001, indgået 29. marts Endelig indsendte de danske myndigheder yderligere oplysninger ved brev af 18. maj 2001, indgået samme dato. 2. BESKRIVELSE AF DEN GRØNNE AFGIFTSPAKKE I 1996 blev den grønne afgiftspakke indført i Danmark efter at være blevet godkendt af Kommissionen i Energipakken omfattede ændringer i den eksisterende CO 2 -afgiftsordning, godkendt af Kommissionen i , en udvidelse af energiafgiften på rumopvarmning og varmt vand til også at gælde for erhvervslivet og indførelse af en svovlafgift. Der er efterfølgende foretaget visse tilpasninger af dele af energipakken, som Kommissionen har godkendt 3. I forbindelse med Statsstøtte N 459/95, EFT C 324 af , s Statsstøtte N 4/92, EFT C 160 af , s Statsstøttesag N 61/96, EFT C 300 af , s. 4, N 272/97, EFT C 377 af , s. 2, og N 537/97, EFT C 25 af , s. 15. Udenrigsminister Mogens LYKKETOFT Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: central (+32-2) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 godkendelsen forpligtede de danske myndigheder sig til at revidere ordningen i 1998 og underrette Kommissionen om resultatet. Det er denne revision, der ligger til grund for de nu anmeldte ændringer CO 2 -afgiften Den centrale del af den grønne afgiftspakke er afgiften på energiprodukter og elektricitet 4. Afgiftssatsen afhænger af energiproduktets indhold af kulstof. I forbindelse med elektricitet afhænger afgiftssatsen af kulstofindholdet i kul, idet de fleste kraftværker i Danmark er kulfyrede. Det antages, at alt kulstoffet forbrændes og omdannes til CO 2, når brændstoffet forbrændes. Når der anvendes brændstof i fremstillingsprocesser, er afgiftssatsen 100 DKK (ca. 13,40 EUR) pr. ton emitteret CO 2. Når der forbruges brændstof til rumopvarmning og varmt vand, er afgiftssatsen i øjeblikket 760 DKK (ca. 102 EUR) pr. ton emitteret CO 2. Den vil ligge på 780 DKK pr. ton fra og med den 1. januar Afgiftssatsen for rumopvarmning og varmt vand gælder for energiforbrug i forbindelse med opnåelse af den nødvendige opvarmning for personale og kunder Det nuværende afgiftsgodtgørelsessystem Godtgørelsessystemet blev indført samtidig med CO 2 -afgiften, dvs. i De danske myndigheder mener, at virksomheder med et særligt højt energiforbrug har behov for disse godtgørelser for at bevare den internationale konkurrenceevne. Loven om kuldioxidafgift af visse energiprodukter skelner mellem "tunge" og "lette" fremstillingsprocesser under henvisning til deres energiintensitet. Loven er vedlagt en udtømmende såkaldt procesliste indeholdende alle processer, der anses for at være "tunge" 6 (i øjeblikket 35). De danske myndigheder forsøger at undgå konkurrencefordrejninger, fordi konkurrerende produkter kan fremstilles ved mere eller mindre energiintensive processer. Visse processer er således ikke medtaget på listen, selv om de ville have opfyldt kriteriet, og vice-versa. Proceslisten revideres årligt for at tage hensyn til sådanne virkninger og den teknologiske udvikling. Alle fremstillingsprocesser, der ikke er indeholdt i proceslisten, anses for at være lette processer. I visse tilfælde kan rumopvarmning og varmt vand anses for at være en del af en let fremstillingsproces 7. 4 Lov nr. 888 af 21. december 1991 om indførelse af en kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. fodnote 2. 5 Lov nr. 1 af 3. januar 1992 om tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. fodnote 2. Gældende lovgivning er lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november Proceslisten er udarbejdet på grundlag af en statistisk vurdering af energiintensiteten i fremstillingsprocesser. En fremstillingsproces anses for energiintensiv i henhold til listen, hvis en afgift på 50 DKK pr. ton emitteret CO 2 indebærer en finansiel byrde for produktionsomkostningerne på over 3 % af værditilvæksten og over 1 % af produktionsværdien. 7 Statsstøtte N 537/97, EFT C 25 af , s. 15.

3 I forbindelse med lette processer var godtgørelsessystemet degressivt over en periode på 5 år, faldende fra 50 % af afgiften i 1996 til 10 % i Det vil nu ligge fast på dette niveau. Eftersom alle momsregistrerede virksomheder har mulighed for at få denne godtgørelse, er den blevet anset for at udgøre en generel foranstaltning. I forbindelse med tunge processer var godtgørelsessystemet også degressivt over 5 år, faldende fra 95 % af afgiften i 1996 til 75 % i Det vil nu ligge fast på dette niveau. Eftersom det kun er visse virksomheder, der kan få fordel af denne godtgørelse, er den blevet anset for at være statsstøtte. Frivillige aftaler Denne foranstaltning gælder kun for de mest energiintensive virksomheder og er derfor blevet anset for at udgøre statsstøtte. Virksomheder med særlig energiintensive fremstillingsprocesser kan få fordel af en yderligere tilbagebetaling af CO 2 -afgiften, hvis de indgår en treårig aftale med myndighederne om at forbedre energiudnyttelsen, hvorved deres emissioner nedbringes. Investeringerne skal være af en sådan karakter, at de ellers ikke ville være blevet foretaget. To kategorier af virksomheder kan få fordel af denne foranstaltning: (1) Virksomheder, der udfører tunge processer, som er omfattet af listen. For disse virksomheder udgør den samlede refusion, dvs. inklusive grundrefusionen på 75 %, 97 % i aftaleperioden. (2) Virksomheder, der udfører lette processer, for hvilke summen af den ikke tilbagebetalte (i) CO 2 -afgift på brændstoffer anvendt til fremstillingsprocesser, (ii) korrigerede CO 2 -afgift på brændstoffer anvendt til rumopvarmning og varmt vand samt (iii) korrigerede svovlafgift udgør over 3 % af den af virksomheden skabte værditilvækst 8 og mindst 10 % af salget. Den yderligere refusionsmulighed for disse virksomheder steg fra 10 % i 1997 til 22 % i Grundrefusionen for virksomheder, der udfører lette processer, faldt samtidig med en hurtigere takt, fra 40 % til 10 %, således at den samlede refusion har været degressiv, faldende fra 50 % til 32 %. Den samlede refusion vil nu forblive 32 % i aftaleperioden. For at få fordel af disse yderligere tilbagebetalinger skal virksomhederne i øjeblikket gennemføre et energisyn, som resulterer i en handlingsplan. I slutningen af 2000 var der 239 fællesaftaler og 90 individuelle aftaler i kraft. 8 Virksomhedens salg inklusive eksport før moms, minus virksomhedens indkøb efter moms plus import. Denne formel for udregning af værditilvæksten blev godkendt af Kommissionen i 1995 (statsstøtte N 459/95).

4 2.2. Afgifter af brændstoffer, der anvendes til rumopvarmning og varmt vand I forbindelse med indførelsen af den grønne afgiftspakke i 1996 vedtog de danske myndigheder, at virksomhederne skal betale CO 2 -afgiften og en energiafgift af brændstoffer, der anvendes til rumopvarmning og varmt vand. CO 2 -afgiften er 100 DKK pr. ton emitteret CO 2, og energiafgiften er ca. 500 DKK pr. ton emitteret CO 2, men vil svinge i forhold til de forskellige brændstoffers faktiske indhold af kulstof. Disse afgifter blev indført gradvist i en første periode fra 1996 til 1998, således at de samlede afgifter i 1998 udgjorde 600 DKK pr. ton emitteret CO 2 i gennemsnit for alle typer brændstoffer. I 1998 gennemførte de danske myndigheder en større tilpasning af afgiftssystemet. Energiafgiften af elektricitet og brændstoffer, der anvendes til rumopvarmning og varmt vand, blev forhøjet med gennemsnitlig 20 %. Den gradvise indførelse af denne forhøjelse begyndte i midten af 1998 og vil blive afsluttet ved udgangen af Fra og med 1. januar 2002 vil de samlede afgifter vedrørende rumopvarmning og varmt vand udgøre 725 DKK pr. ton emitteret CO 2 i gennemsnit for alle brændstoffer Kontrol- og sanktionsforanstaltninger Kommissionen godkendte allerede i 1995 en række kontrolforanstaltninger med hensyn til de frivillige aftaler. De frivillige aftaler indeholder to sanktionsforanstaltninger, der finder anvendelse, såfremt virksomhederne ikke opfylder deres forpligtelser. For det første vil Energistyrelsen annullere aftalen, således at virksomheden ikke længere modtager et tilskud. For det andet kan Energistyrelsen beslutte, at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales fra det seneste tidspunkt, hvor styrelsen godkendte, at virksomheden havde opfyldt sine forpligtelser Ordningens miljømæssige virkning Den evaluering af ordningen, som de danske myndigheder foretog i , viste, at afgifter, godtgørelser og frivillige aftaler giver et resultat, der ligger tæt på det forventede. Vurderingen af virkningen af subsidier og aftaler er bl.a. baseret på undersøgelser af de allerede indgåede aftaler og de gennemførte investeringer i energibesparelser. Afgifternes virkninger er bedømt ved at anvende nye modeller, som bl.a. er baseret på den statistiske korrelation mellem energipriser og energiforbrug i industrivirksomheder i de seneste 20 år. Danmark har som målsætning at nedbringe CO 2 -emissionerne med 20 % inden 2005 i forhold til emissionsniveauet i Det anslås, at CO 2 -afgiften resulterer i en nedbringelse af CO 2 -emissionerne på 1,2 mio. ton om året, svarende til 2 % af emissionerne i Den samlede årlige nedbringelse som følge af tilskuddene til investeringer i energibesparelser 9 og de frivillige aftaler udgør 1,1 mio. ton, svarende til 1,8 % af de samlede emissioner i Statsstøtte N 704/99, EFT C 148 af , s. 17. Ikke omfattet af denne beslutning.

5 2.5. Varighed og budget Ændringerne træder i kraft fra og med Kommissionens godkendelse. De danske myndigheder har forpligtet sig til at overholde de tidsfrister og muligheder for at genanmelde ordningen, der er fastsat i rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse 10. Under alle omstændigheder vil ordningen blive taget op til fornyet vurdering, hvis der i EU eller på internationalt plan udvikles andre effektive redskaber til bekæmpelse af klimaændringer, hvis afgifterne harmoniseres inden for EU, eller hvis det af andre årsager er nødvendigt at tilpasse ordningen. De danske myndigheder anslår, at deres udgifter til de grundlæggende CO 2 - afgiftsrefusioner til virksomheder med fremstillingsprocesser, der er optaget på proceslisten, fortsat vil ligge på 500 mio. DKK (ca. 67 mio. EUR) om året eller falde med tiden, efterhånden som de begunstigede virksomheder reducerer deres energiforbrug. De årlige udgifter til CO 2 -afgiftsrefusioner udbetalt i overensstemmelse med frivillige aftaler anslås til mio. DKK (ca. 22 mio. EUR) i perioden DE ANMELDTE ÆNDRINGER Retsgrundlaget for nedenstående ændringer er lov nr om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug Ændring af berettigelseskriteriet for lette processer i forbindelse med frivillige aftaler Det nuværende kriterium, som virksomheder, der udfører lette processer, skal opfylde for at kunne indgå frivillige aftaler (se punkt 2.1.1(2)), er genstand for en teknisk ændring. Fra nu af vil der ikke blot blive taget hensyn til størrelsen af de CO 2 - og svovlafgifter, som virksomheden skal betale, men også den fulde energiafgift, der skal betales af brændstoffer, som anvendes til rumopvarmning og varmt vand. En anden ændring er, at det er den fulde, snarere end den korrigerede CO 2 -afgift, der vil blive beregnet. Ved "korrigeret" forstås afgiftssatsen for lette processer, som er 90 % af den fulde CO 2 -afgift. Samtidig vil den tærskelværdi, der skal være overskredet, blive hævet fra 3 % til 4 %. Disse ændringer vil betyde, at de samlede afgiftsrefusioner og antallet af begunstigede virksomheder vil være uændret eller let reduceret Yderligere kontrolforanstaltninger gældende for de frivillige aftaler Nedenstående foranstaltninger er indført siden Kommissionens godkendelse i 1995: 10 EFT C 37 af , s. 10.

6 Før virksomhederne kan modtage støtte, skal de fremlægge bevis for, at de har indført energistyring i overensstemmelse med visse administrative regler. Virksomheder, der modtager over DKK (ca EUR) om året, skal fremlægge en revisionserklæring for Energistyrelsen, hvori det attesteres, at refusionsgrundlaget er korrekt. En gang i løbet af den treårige frivillige aftale skal et uafhængigt kontrolorgan foretage en revision for at kontrollere, om aftalen er overholdt. Energistyrelsen har mulighed for at anmode et uafhængigt kontrolorgan om at foretage stikprøvekontrol på stedet. Disse yderligere kontrolforanstaltninger er en stramning af ordningen Frivillige aftaler for rumopvarmning og varmt vand Baggrund Et af formålene med de frivillige aftaler, der blev indført i 1996, var at give energiintensive virksomheder mulighed for at få refunderet CO 2 -afgiften af brændstoffer benyttet i fremstillingsprocesser, samtidig med at de havde pligt til at foretage yderligere investeringer i energibesparelser. Foranstaltningerne blev anset for nødvendige for at forhindre, at særlig energiintensive virksomheder skulle miste deres internationale konkurrenceevne. Den vurdering, der blev foretaget i , viste, at den faktiske afgiftsbyrde på disse energiintensive virksomheder var betydelig højere end forventet, da energipakken blev vedtaget. Den væsentligste årsag er, at energiforbruget til rumopvarmning og varmt vand er meget højere end oprindelig forudset overslaget over den samlede CO 2 -, svovl- og energiafgiftsbyrde for virksomhederne i relation til rumopvarmning og varmt vand for året 2000 lå på 910 mio. DKK (ca. 122 mio. EUR), mens overslaget i december 2000 lå på mio. DKK, dvs. næsten 50 % højere. Den gennemsnitlige energiafgiftssats blev kun hævet med ca. 14 % mellem midten af 1998 og Når afgiftsstigningen på gennemsnitlig 20 % er fuldt indført i slutningen af 2001, vil afgiftsbyrden være endnu højere. De danske myndigheder har to hovedforklaringer på det høje afgiftsprovenu fra energiforbrug i forbindelse med rumopvarmning og varmt vand. For det første er visse typer energiforbrug, der i 1995 blev klassificeret som hørende til fremstillingsprocesser, siden da blevet omklassificeret gennem retsafgørelser som hørende til rumopvarmning. Dette har medført en øget afgiftsbyrde for virksomheder med disse typer energiforbrug. For det andet skal virksomheder i visse industrier ventilere mere end andre for at befri luften for farlige stoffer fra produktionsprocesser og bevare et sundt arbejdsmiljø. Den rene luft, der erstatter den forurenede luft, skal opvarmes. Virksomheder i sten-, ler-, glas- og træindustrien er formentlig i denne situation. Foruden fremstillingssektoren har hoteller også ofte store udgifter til opvarmning af svømmepøle.

7 Ændring For at kompensere virksomheder med en høj afgiftsbyrde som følge af deres brændstofforbrug i relation til rumopvarmning og varmt vand foreslår de danske myndigheder, at de skal have mulighed for at indgå frivillige aftaler. Det vil fremover være muligt for virksomhederne at modtage tilskud på 22 % af CO 2 - og energiafgifterne på brændstoffer, der anvendes til rumopvarmning og varmt vand. Såvel virksomheder med lette processer som virksomheder med tunge processer vil kunne få en godtgørelse. De skal til gengæld forpligte sig til at foretage investeringer, som forbedrer deres energiudnyttelse med hensyn til rumopvarmning og varmt vand. I øjeblikket refunderes energiafgiften af mineralolieprodukter 11 overhovedet ikke til virksomhederne, hvis mineralolieprodukterne anvendes til rumopvarmning og varmt vand, men den refunderes fuldt ud, hvis de anvendes i fremstillingsprocesser. De begunstigede virksomheder med lette processer skal opfylde følgende to kriterier: Summen af den ikke-tilbagebetalte CO 2 -afgift, energiafgiften af brændstoffer anvendt til rumopvarmning og varmt vand og den korrigerede svovlafgift, som virksomheden skal betale, skal udgøre over 4% af den anslåede værditilvækst, der er skabt af virksomheden, og mindst 10 % af salget 12, og summen af den CO 2 -afgift og energiafgift, der skal betales af brændstoffer anvendt til rumopvarmning og varmt vand, skal udgøre over 2% af den anslåede værditilvækst. Dette betyder, at afgiftsbyrden vedrørende brændstoffer, der anvendes til fremstillingsformål og rumopvarmning og varmt vand, for det første skal udgøre over 4% af den anslåede værditilvækst. For det andet skal skattebyrden, der specifikt vedrører rumopvarmning og varmt vand, udgøre over 2% af den anslåede værditilvækst. Virksomheder med tunge processer skal alene opfylde det andet kriterium. Det anslås, at yderligere virksomheder vil indgå frivillige aftaler på grund af denne ændring. De danske myndigheder forventer, at udvidelsen af ordningen vil reducere statens afgiftsprovenu med mio. DKK om året (ca. 3,4 mio. EUR) Fjernelse af bundfradraget ved tilslutning til fællesaftaler Baggrund 11 Bekendtgørelse af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 12 Dette kriterium er det samme som det, der er beskrevet i punkt 3.1, og som virksomheder, der udfører lette processer, skal opfylde for at være i stand til at indgå frivillige aftaler.

8 Den vurdering, der blev foretaget i , viste, at Energistyrelsens administrationsudgifter ved indgåelse af aftaler med hele industrisektorer er meget lavere end ved indgåelse af aftaler med enkeltvirksomheder. De danske myndigheder har derfor til hensigt at styrke virksomhedernes tilskyndelse til at indgå fællesaftaler. Ændring I øjeblikket fratrækkes der et beløb på DKK (ca EUR) fra hvert tilskud, før det udbetales i henhold til frivillige aftaler. For væksthusgartnerier blev beløbet reduceret til DKK (ca EUR) i Denne afgift dækker udgifterne ved at forhandle og overvåge aftaler med individuelle virksomheder. De danske myndigheder ønsker nu at fjerne bundfradraget helt for alle virksomheder, der indgår fællesaftaler, hvilket afspejler den mindre administrative byrde. Bundfradraget fortsætter derfor for tilskud udbetalt i henhold til individuelle aftaler. De danske myndigheder anslår, at ca. 330 virksomheder vil blive berørt af fjernelsen af bundfradraget. Det drejer sig om 260 virksomheder, der allerede har indgået fællesaftaler, og 70 væksthusgartnerier, der vil kunne gøre dette som følge af ændringen. Ændringen udgør en udvidelse af den eksisterende ordning og forventes at øge udbetalingen af afgiftsrefusioner med 5-10 mio. DKK (ca. 1 mio. EUR) om året Indførelse af energistyring Baggrund I øjeblikket spiller energisyn, der foretages hvert tredje år, en central rolle, når det drejer sig om at bestemme, hvilke investeringer virksomhederne skal foretage i henhold til de frivillige aftaler til gengæld for den ekstra afgiftsrefusion. Den vurdering, der blev foretaget i , viste, at nytten af disse energisyn mindskes, efterhånden som der identificeres og gennemføres flere og flere investeringer. Vurderingen viste også, at systemet kunne gøres mere effektivt ved at fokusere på centrale fremstillingsprocesser og ved at gøre aftalerne mere fremadskuende og langsigtede. Endelig kunne miljøvirkningen forbedres ved at styrke virksomhedernes energistyring. Ændring Ændringen reducerer den relative betydning af energisyn i forhold til løbende energistyring. Virksomhedernes energistyring skal fokusere på en forbedring af energiudnyttelsen i de centrale processer og tage hensyn til energiudnyttelsesaspekter, når der foretages reinvesteringer eller initialinvesteringer. Virksomhederne vil være forpligtet til at foretage specifikke undersøgelser for at afgøre, hvor der er mulighed for en bedre energiudnyttelse. Ud fra resultatet skal de derefter foretage sådanne investeringer for at forbedre energiudnyttelsen i de centrale fremstillingsprocesser, der har en tilbagebetalingstid på under fire år. Virksomhederne

9 skal desuden foretage enhver anden energibesparende foranstaltning med en tilbagebetalingstid på mindre end fire år, der identificeres som resultat af den løbende energistyring. Den nye ordning udgør en stramning i forhold til den eksisterende, idet det i øjeblikket kun er de investeringer, der identificeres under det energisyn, der foretages forud for aftalens indgåelse, der skal gennemføres. Denne ændring påvirker ikke statens indtægter og udgifter Den miljømæssige virkning af ændringerne Ændringerne forventes at være neutrale ud fra et miljømæssigt synspunkt, idet miljøvirkningen af de frivillige aftaler skal være mindst lige så god som miljøvirkningen af de afgifter, som de erstatter. VURDERING AF STØTTEN 4.1. Tilstedeværelse af statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1 Kommissionen har allerede truffet adskillige beslutninger med hensyn til den "nye energipakke", som ordningen oprindelig blev kaldt. I disse beslutninger blev det fastslået, at de yderligere refusioner til virksomheder, der indgår frivillige aftaler med Energistyrelsen, udgør statsstøtte i henhold til EFtraktatens artikel 87, stk. 1. Der er ingen grund til at ændre denne vurdering. Udvidelsen af de frivillige aftaler (se punkt 3.3) til at omfatte energibesparende foranstaltninger i relation til rumopvarmning og varmt vand er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, da det er en udvidelse af en foranstaltning, som i sig selv er omfattet. Fjernelsen af bundfradraget (se punkt 3.4) reducerer de berørte virksomheders afgiftsbyrde med DKK (ca EUR) ( DKK (ca EUR) for væksthusgartnerier) om året i forhold til den nuværende situation. Bundfradraget udgør imidlertid en administrativ enhedsafgift, som dækker omkostningerne ved tjenesteydelser ydet af myndighederne. Det er logisk, at den administrative afgift er lavere i tilfælde, hvor den administrative byrde for myndighederne er mindre omfattende. Ud fra et administrativt og økonomisk synspunkt giver det endvidere mening at fjerne bundfradraget fuldt ud, snarere end at anvende knappe ressourcer på at administrere et meget lavt bundfradrag. Kommissionen mener, at denne udvidelse af ordningen er berettiget af administrative og økonomiske årsager, og at der ikke er nogen fordel for virksomhederne i henhold til EFtraktatens artikel 87, stk. 1. Ændringen af kriteriet for lette processer i forbindelse med frivillige aftaler, de yderligere kontrolforanstaltninger gældende for frivillige aftaler og indførelsen af energistyring (se punkt 3.1, 3.2 og 3.5) er ændringer i en eksisterende ordning og derfor omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

10 4.2. Fritagelse i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) Ændring af berettigelseskriteriet for lette processer i forbindelse med frivillige aftaler Ændringen betyder, at energiafgiften samt CO 2 -afgiftens fulde beløb kan tages i betragtning ved fastsættelse af afgifternes samlede beløb i forbindelse med kriteriet. Da tærskelværdien samtidig hæves, forventes ændringen ikke at påvirke størrelsen af de ydede afgiftsrefusioner, og heller ikke antallet af begunstigede virksomheder. Det er en mindre ændring, der skal forenkle loven, og som ikke ændrer Kommissionens hidtidige vurdering af ordningen. Yderligere kontrolforanstaltninger for de frivillige aftaler De yderligere kontrolforanstaltninger, der er indført siden Kommissionens godkendelse i 1995, kan anses for at være mindre administrative ændringer, som udgør stramninger af ordningen. De vil forbedre dens økonomiske samt miljømæssige effektivitet og ændrer ikke Kommissionens hidtidige vurdering af ordningen. De frivillige aftaler i forbindelse med rumopvarmning og varmt vand Udvidelsen af anvendelsesområdet for de frivillige aftaler er en teknisk tilpasning, der foretages for at tage hensyn til ordningens faktiske virkning i forhold til den ønskede virkning. Kommissionen bemærker, at refusionerne ikke blot angår CO 2 -afgiften, men også energiafgiften, for hvilken der hidtil ikke er givet nogen refusion af denne art. Refusionerne skal derfor vurderes i henhold til forskellige bestemmelser i miljørammebestemmelserne. Refusionen af energiafgiften I overensstemmelse med punkt 52 i miljørammebestemmelserne finder Kommissionen, at når en eksisterende afgift forhøjes meget, og medlemsstaten mener, at undtagelser er nødvendige for visse virksomheder, finder de betingelser, der er anført under punkt 51.1 for nye afgifter, tilsvarende anvendelse. I dette tilfælde besluttede de danske myndigheder i 1998 at hæve energiafgiftssatserne med gennemsnitligt 20 %, hvilket kan anses for betydeligt. Refusionen af CO 2 -afgiften Ifølge punkt 51.2 i rammebestemmelserne angående fritagelser for eksisterende afgifter skal Kommissionen først sikre, at de to nævnte betingelser er opfyldt, før den kan gå over til at vurdere støttens forenelighed i henhold til de kriterier, der er fastsat i punkt 51.1 i rammebestemmelserne angående fritagelser for nye afgifter: Afgifter på kuldioxidemissioner har i sig selv en positiv miljøvirkning. De danske myndigheder har konstateret, at den reduktion i CO 2 - emissionerne, der rent faktisk er opnået indtil nu som følge af ordningen, ligger på 3,8 % af emissionerne i Kriteriet om den positive

11 miljøvirkning af den pågældende afgift er derfor opfyldt (punkt 51.2(a) i rammebestemmelserne). Muligheden for en refusion af CO 2 -afgiften i tilknytning til frivillige aftaler for virksomheder, der udfører enten lette eller tunge processer, blev vedtaget, da den grønne afgiftspakke blev vedtaget i Derfor er dette kriterium også opfyldt (punkt 51.2(b) i rammebestemmelserne). Begge refusioner Kriterierne i punkt 51.1(a) i miljørammebestemmelserne er opfyldt. Ændringen indebærer, at virksomheder med et stort energiforbrug til rumopvarmning og varmt vand kan indgå frivillige aftaler med Energistyrelsen. De nye aftaler er omfattet af de samme regler som de nuværende og godkendte frivillige aftaler i tilknytning til energiforbrug i forbindelse med fremstillingsprocesser. Til gengæld for afgiftsrefusionerne som følge af aftalerne er virksomhederne strengt forpligtet til at gennemføre investeringer med det formål at forbedre deres energiudnyttelse. Energistyrelsen har omfattende muligheder for at overvåge, om forpligtelsen opfyldes, og for at sanktionere virksomheder, der ikke overholder den. Kommissionen konstaterer også, at afgiftstabet for staten som følge af denne ændring er meget lille i forhold til det beløb, hvormed afgiftsbyrden for de berørte virksomheder overstiger de oprindelige overslag. Indførelse af energistyring Indførelsen af løbende energistyring til gengæld for afgiftsrefusionerne i henhold til frivillige aftaler er en stramning af ordningen, som vil forbedre dens miljøvirkning. Den ændrer ikke Kommissionens hidtidige vurdering af ordningen. De danske myndigheder har forpligtet sig til at overholde reglerne vedrørende ydelse af statsstøtte i bestemte sektorer. De danske myndigheder har forpligtet sig til at overholde reglerne vedrørende kumulering af støtte, uanset om en sådan kumulering indebærer støtte med forskelligt sigte (EFT C 3 af ) eller støtte med samme sigte under ordninger vedtaget af samme instans eller af forskellige instanser (centrale, regionale og/eller lokale). I sidstnævnte tilfælde må den kumulerede støtte ikke overstige det højeste loft for de forskellige ordninger. Kommissionen finder, at der kan gives en tiårig fritagelse efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), til ovennævnte ændringer 13. De danske myndigheder gøres opmærksom på, at refusioner af afgifter på mineralolier i henhold til Rådets direktiv 13 De danske myndigheder har også anmeldt ændringer i proceslisten, som vil være genstand for en særskilt beslutning under statsstøtte N 841/A/2000.

12 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier 14 kun kan indrømmes, hvis de er godkendt ved en rådsbeslutning efter artikel 8, stk. 4, i ovennævnte direktiv. De nuværende miljørammebestemmelser gælder for alle sektorer, der er omfattet af EF-traktaten, med undtagelse af landbrugssektoren. Denne beslutning dækker derfor ikke anvendelsen af ordningen i landbrugssektoren og heller ikke i kul- og stålsektoren, som er omfattet af EKSF-traktaten. De danske myndigheder skal indsende en årsrapport om, hvordan ordningen fungerer. 14 EFT L 316 af , s. 12.

13 5. KONKLUSION Kommissionen har følgelig besluttet at anse støtten for at være forenelig med EFtraktaten. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må videregives til tredjemand, bedes De underrette Kommissionen herom inden femten arbejdsdage efter modtagelsen. Modtager Kommissionen ikke en begrundet anmodning inden for denne frist, vil De blive anset for at have accepteret, at oplysningerne videregives til tredjemand, og at brevet i sin helhed offentliggøres på det autentiske sprog på følgende internet-adresse: Deres anmodning skal sendes med anbefalet brev eller fax til: Angiv sagens navn og nummer. Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence State Aid Registry Rue de la Loi/Wetstraat, 200 B-1049 Bruxelles/Brussel Fax nr Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen