Kære Fødevarestyrelse. Hermed Coops svar på høring vedr. kriterier på kylling. Venlig hilsen. Signe D. Frese. CSR-direktør, Coop

Transkript

1 From: Frese, Signe D. Sent: 22 Jun :43: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST);Meier, Esben Subject: j.nr Kære Fødevarestyrelse Hermed Coops svar på høring vedr. kriterier på kylling. Venlig hilsen Signe D. Frese CSR-direktør, Coop Roskildevej 65 DK 2620 Albertslund Hovednummer: Mobil: Venligst tænk på miljøet, inden du printer denne mail -

2 D. 22. juni 2018 Høringssvar vedr. ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Coop har følgende generelle betragtninger for det statslige dyrevelfærdsmærke for kylling efter den seneste revidering af kriterierne. Generelt mener Coop, at kriterierne for kylling har en række gode elementer som hæver dyrevelfærden for kyllinger, herunder kravet om langsomt voksende racer. Dermed adskiller kriterierne for kylling sig markant fra gris, hvilket er positivt. Dog efterlader det dog også det problem, at der ikke er sammenhæng mellem kravene og graden af dyrevelfærd på tværs af niveauerne fra dyreart til dyreart. Denne manglende sammenhæng afspejles i de, af industrien, indikerede prisniveauer der oplyste en fordobling af indkøbsprisen fra konventionelt til niveau 1. Coop er bekymrede for, at det vil skabe stor forbrugerforvirring, hvis ikke der etableres tværgående principper for graden af dyrevelfærd, hvad enten det er 1, 2 eller 3 hjerter i forhold til den fremadrettede proces. Vi opfordrer derfor til at der tages initiativ til at skabe disse tværgående principper, således at der kan blive skabt en velfungerende, nemt afkodelig mærkningsordning for forbrugerne. Generelt mener vi fortsat, at det en udfordring at blande kriterierne for økologi og friland sammen. Der er store forskelle i kravene når det gælder kylling. Endvidere mener vi, at der kun skal indgå kriterier, som gør en dyrevelfærdsmæssig forskel. Kravet om 6 timers transport tid synes irrelevant, da vi hører at dyrene ikke transporteres længere end 4 timer alligevel. Der lægges endvidere elementer ind der potentielt kan skabe uklarhed, eksempelvis at der ikke er entydige krav til udeareal på samme niveau (friland og økologi, som er niveau 3). Coop kan desværre ikke tilslutte sig mærkningsordningen, da der er grundlæggende udfordringer med kriterierne for gris, og Coop kan ikke tilslutte sig delelementer af en mærkningsordning. Med venlig hilsen Tlf Fax VAT/CVR:

3 2(2) Signe Didde Frese og Esben Meier CSR-direktør og Kategorigruppe-chef

4 From: Jeppe Rønnebæk Kongsbak Sent: 22 Jun :10: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST);Dansk Erhverv (Lotte Engbæk Larsen);Dansk Erhverv (SME);Søren Büchmann Petersen;Lotte Holmstrup Subject: Høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning J.nr Til Fødevarestyrelsen, Hermed fremsendes høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Med venlig hilsen Jeppe Rønnebæk Kongsbak Politisk konsulent M T Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv. Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret økonomi. DANSK ERHVERV CVR nr Børsen info@danskerhverv.dk DK-1217 København K T Læs vores persondatapolitik online

5 Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Sendt til: med kopi til og 22. juni 2018 Høringssvar vedr. ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Dansk Erhverv har modtaget høringssvar vedrørende ændringen af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsordning, og har følgende bemærkninger til forslaget. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv er tilfreds med, at den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning nu også udvides til kyllingekød. Det er vigtigt, at mærket hele tiden er relevant for virksomhederne og forbrugerne, og flere varekategorier og muligheder i markedet er med til at bidrage hertil. Det er også positivt, hvis en ny gruppe af dyr fremover kan opleve et løft i dyrevelfærdsniveauet via en markedsdrevet efterspørgsel. Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, såfremt Fødevarestyrelsen har behov for uddybende bemærkninger. Med venlig hilsen Jeppe Rønnebæk Kongsbak Politisk konsulent jrk@danskerhverv.dk JRK Side 1/1

6 From: Vibe Pedersen Lund Sent: 15 Jun :55: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Benita Bantcheva Thostrup (FVST);Mette Kirkeskov Sie (FVST) Subject: Vedr. j.nr DDD høringssvar - dyrevelfærdsmærkningsordning for slagtekyllinger Hermed høringssvar fra DDD vedr. Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Venlig hilsen Vibe Pedersen Lund Fagpolitisk konsulent, cand.med.vet. D: Den Danske Dyrlægeforening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg

7 Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att: Mette Kirkeskov Sie 13. juni 2018 VL/ FVST j.nr Den Danske Dyrlægeforenings høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Den Danske Dyrlægeforening (DDD) glæder sig over udsigterne til et statsligt dyrevelfærdsmærke for dansk kyllingekød og DDD tilslutter sig grundlæggende de elementer, som mærket lægger op til som minimumskriterier bl.a., at kyllingerne tilhører en langsommere voksende race og har haft mere plads. Når det er sagt, så mener DDD stadig, at der er plads til forbedring af nogle af kriterierne for at sikre mærkets troværdighed som garant for god dyrevelfærd. Det er helt essentielt for mærkets succes, at forbrugerne kan stole på, at den merpris de betaler faktisk er udtryk for, at kyllingerne har haft markant bedre forhold. DDD har følgende kommentarer til bekendtgørelsens minimumskriterier: 1, stk. 3, pkt. 10: Definition af langsommere voksende race DDD mener, at når der er tale om en relativ grænseværdi for, hvor langsommere voksende forældredyrene skal være, så er det essentielt, at kriteriet jævnligt tages op til revision for, om den procentvise forskel bør opretholdes eller en absolut grænseværdi bør indføres. Det korte generationsinterval i slagtekyllingeavlen (fx for Ross 308) betyder, at der er risiko for, at langsommere voksende i bekendtgørelsens definition over tid vil blive væsentligt hurtigere voksende med de velfærdsmæssige udfordringer, som det medfører. 7, stk. 2, pkt. 3: Maksimal transporttid for slagtekyllinger DDD undrer sig over, at man foreslår at forlænge den maksimalt tilladte transporttid fra 4 til 6 timer i forhold til de initialt foreslåede kriterier. Der er overhængende risiko for, at det vil udgøre en væsentlig forringelse af kyllingernes velfærd under transport, eller i bedste fald være et omsonst kriterie, der ikke bidrager med forbedret dyrevelfærd. Det mener DDD vil være misvisende og give forbrugerne en fejlagtig oplevelse af, at de køber kyllingekød fra kyllinger, der har haft væsentligt bedre forhold under transport end en konventionel kylling. DDD mener desuden, at maksimal transporttid bør defineres i 1, dvs. at transporten beregnes fra lastbilens afgang fra besætningen til ankomst til slagteriet. Hvis der er flere lastbiler involveret i at transportere flokken til slagteriet, så vil det være den gennemsnitlige transporttid? DDD vil gerne gøre opmærksom på resultaterne fra Veterinærforlig II-projektet om transportegnethed hos slagtekyllinger, hvor risikofaktorer for høj dødelighed under transport blev

8 undersøgt 1. Undersøgelsen viste, at transport over længere afstande (som udtryk for transporttiden) er en risikofaktor for høj dødelighed under transport, men at kortere afstande kan være en risikofaktor i varmere vejr (over 20 grader i gennemsnit). Den gennemsnitlige transportafstand for flokke transporteret i var 115 km (standardafvigelse 74 km). Jf. side 37 var den maksimale transportafstand 320 km. Hvis man regner med, at en slagtekyllingetransport kører i gennemsnit 60 km/t, så vil den kunne tilbagelægge 360 km på 6 timer. Det er DDDs klare opfattelse, at der derfor vil være meget få producenter, der ikke kan leve op til kravet om maksimalt 6 timers transporttid og derfor, at kriteriet er misvisende overfor forbrugeren. Da vejret i Danmark det meste af året er under 20 grader i gennemsnit (over 12 timer) (198 ud af flokke (1,4%) blev transporteret ved over 20 grader i ), så mener DDD, at velfærdsmærkede kyllinger, for at opnå en forbedret velfærd, bør transporteres ved væsentligt begrænset transporttid. I forhold til undersøgelsens resultater, så vil en transporttid på 4 timer (eksl. indfangning, dvs. 240 km ved 60 km/t) stadig udgøre en væsentlig risiko for høj dødelighed under transport, særligt ved temperaturer under frysepunktet, se Figur 1, side 12. Risikoen for høj dødelighed under transport afhænger af en række faktorer, men for at minimere risikoen forbundet med transportens varighed, så er det DDDs opfattelse, at den maksimale transporttid (eksl. indfangning) ikke bør overstige 2,5 timer. Transportforordningen 2005/1/EF påbyder, at lastetætheden tilpasses vejrforholdene, uanset hvilken type kylling, der transporteres. På trods af dette viste undersøgelsen, at der er en forøget risiko for høj dødelighed ved transporter i varmt vejr (over kortere afstande). Og ligeledes, at der er en kraftigt forøget risiko ved transporter over længere afstande, når det er under frysepunktet. DDD foreslår derfor, at der i stedet for at fokusere udelukkende på transporttiden, også fokuseres på de klimatiske forhold under transporten ved at stille krav om mekanisk/aktivt ventilerede transportbiler i tilgift til den begrænsede transporttid. DDD vil opfordre til, at den mulighed undersøges nærmere i perioden frem mod den første revidering af kriterierne om 2 år. 6, stk. 2: DDD mener, at det er uklart, hvorfor transporttiden nævnes specifikt som det eneste kriterium. Økologiske slagtekyllingebesætninger, der ønsker at deltage i mærket, skal også leve op til de andre grundkrav, fx krav til trædepudescorer og dødelighed, jf. Bilag 2. 7, stk. 2, pkt. 5: Indberetning af trædepudescorer på 41 eller derover DDD mener ideelt set, at et hold med 41 point eller derover ikke bør kunne opnå et velfærdsmærke. Trædepudesvidninger er, udover at være smertefulde i sig selv, udtryk for et uhensigtsmæssigt miljø, fx mht. klimatiske forhold og lys. DDD mener, at man risikerer at underminere mærkets troværdighed, hvis der sælges mærket kyllingekød fra hold, hvor der har været problemer med strøelsen i en sådan grad, at kyllingerne har trædepudesvidninger. DDD anerkender dog de strukturelle forhold omkring slagtning, der betyder, at man ikke kender trædepudescoren før kyllingekødet er nået til pakkeriet. DDD mener, det er positivt, at man ønsker strammere kontrolforanstaltninger vedr. trædepuder for mærkede kyllinger, men mener man kunne gå endnu videre ved, at en score på 41 point eller derover i et hold altid udløser et kontrolbesøg i besætningen. 1

9 16, stk. 1: Udelukkelse af primærproducent pga. trædepudescore DDD tilslutter sig reglen om, at man kan udelukke slagtekyllingeproducenter, hvis de opnår 81 point eller derover i et hold. DDD mener dog, at der bør være samme konsekvens allerede ved to på hinanden følgende hold med point. Ved et hold med 41 point eller derover udløses indberetning til FVST, som gerne skulle resultere i, at forholdene bliver rettet op i det næste hold. 17, stk. 2: Ekstra kontrol DDD mener, det er positivt, at man ønsker strammere kontrolforanstaltninger vedr. trædepuder for mærkede kyllinger (indberetning til FVST første gang ved en score over 40 point), men mener man kunne gå endnu videre ved, at en score på 41 point eller derover i et hold altid udløser et kontrolbesøg i besætningen. Bilag 2: Supplerende krav for slagtekyllinger, som er omfattet af niveau 2 DDD mener, at kravet til indeklima bør gælde som grundkrav allerede på niveau 1, der godt indeklima er en forudsætning for god slagtekyllingevelfærd. Bilag 2: Supplerende krav for slagtekyllinger, som er omfattet af niveau 3 DDD mener, at der bør defineres en belægningsgrad på udearealet. Man kunne vælge 1 m 2 per kylling, svarende til regler for Fritgående kyllinger. DDD savner desuden mere vejledning i, hvad der udgør passende miljøberigelse, og hvordan det kan kontrolleres, at det er permanent tilstede i tilstrækkelig mængde. DDD har desuden følgende kommentarer vedr. kravene til rugerier: 4, stk. 2: Det bør præciseres, at der er tale om rugeægsbesætninger. Det bør tilføjes, at rugeriet først må påbegynde levering til primærproducenten, når et inspektionsorgan har attesteret, at rugeriet opfylder kravene til adskillelse og sporbarhed for kyllinger af langsommere voksende racer fra andre racer. 19: Det bør tilføjes, at rugeriet, der leverer til primærproducenter, der ønsker at deltage i ordningen, også skal attesteres af et inspektionsorgan før levering af daggamle kyllinger kan starte. Har I yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte nedenstående på vl@ddd.dk. Med venlig hilsen Vibe Pedersen Lund

10 From: Stine B. Christiansen Sent: 21 Jun :05: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Subject: Høringssvar til høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning (J.nr.: ) Til Fødevarestyrelsen, Hermed fremsendes høringssvar fra Det Dyreetiske Råd til høringen over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning (J.nr.: ). Med venlig hilsen, Stine B. Christiansen Sekretariatsleder l sbc@sund.ku.dk detdyreetiskeraad@mfvm.dk l Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

11 Att. Benita Thostrup Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup 21. juni 2018 Vedr. høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Det Dyreetiske Råd har modtaget en henvendelse fra Fødevarestyrelsen dateret d. 1. juni 2018 vedr. høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning (J.nr.: ). Det Dyreetiske Råd har følgende bemærkninger til bekendtgørelsen. Det Dyreetiske Råd har tidligere udtalt sig om markedsdrevet dyrevelfærd som et supplement til den lovmæssige regulering (bl.a. i udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd, og høringssvar til høring over bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærknings-ordning for svinekød, ). I udtalelsen opfordrede Rådet bl.a. til udvikling af nye produkter produceret med særlig fokus på dyrevelfærd, til initiativer, der øger tilgængeligheden af og styrker markedsføringen af sådanne produkter, og til initiativer, som bidrager med bedre formidling af oplysninger om dyrevelfærd til forbrugerne. På den baggrund hilste Det Dyreetiske Råd initiativet til et dyrevelfærdsmærke velkomment ved høringen i Rådet fremsatte samtidig nogle bemærkninger med henblik på at sikre kvaliteten og udviklingen i mærkningsordningen: Rådet finder det endvidere meget vigtigt, at der nedsættes en følgegruppe. Denne gruppe bør observere, om mærkningsordningen kommer til at fungere som tilsigtet i den nuværende form, hvilket Rådet forstår, som at mærket hjælper til at flytte markedsandele fra produktioner, der alene opfylder lovens minimumskrav, til produktioner, der opfylder krav til dyrevelfærd ud over dette. Følgegruppen bør endvidere sikre, at kravene på de enkelte niveauer udvikles i takt med udviklingen af de lovmæssige minimumskrav. Sammensætningen af følgegruppen bør ske, så disse opgaver kan varetages. Rådet peger videre på, at variationen i produktionsvilkår inden for de valgte niveauer kan være stor, og at der muligvis kan være behov for at videreudvikle mærkningsordningen med en yderligere inddeling inden for hvert niveau, som det kendes fra mærkningsordninger i udlandet. Samtidig minder Rådet dog om, at der her er en hårfin balance ift. mængden af information, som forbrugere skal forholde sig til, jf. overvejelser i den føromtalte udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd. Rådet mener endvidere, at mærkningsordningen på længere sigt bør udvides til at omfatte andre produktioner end svineproduktionen, fx produktionen af æg, slagtefjerkræ, mælk osv. Det Dyreetiske Råd Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K detdyreetiskeraad@mfvm.dk

12 Det Dyreetiske Råd hilser det derfor i indeværende høring velkomment, at mærkningsordningen nu udvides til også at omfatte slagtekyllinger. Rådet finder dog samtidig anledning til at gentage de tidligere fremsatte bemærkninger om behovet for en følgegruppe og andre tiltag til kvalitetssikring og udvikling af ordningen. Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med denne høring ikke forholdt sig til selve afgrænsningen mellem niveauerne i mærkningen, hvilket efter Rådets opfattelse kræver en grundigere fælles drøftelse. Rådet finder det dog afgørende, at det sikres, at de konkrete krav til hvert niveau reelt bidrager til forbedring af dyrevelfærden. Rådet hæfter sig i den forbindelse ved formuleringen i bilag 2, pkt. 1 i både niveau 2 og 3, om at miljøberigelsen skal være permanent til stede i tilstrækkelig mængde. Rådet finder, at tilstrækkelig mængde er uklart, og at dette bør præciseres, enten i forhold til konkret mængde eller til formål, det skal kunne opfylde. Med venlig hilsen, Stine B. Christiansen Sekretariatsleder 1 Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd (2012): 2 Høringssvar af 31. august 2016 til høring over bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød: 2

13 From: Det veterinære Sundhedsråd (FVST) Sent: 20 Jun :02: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Benita Bantcheva Thostrup (FVST);Mette Kirkeskov Sie (FVST);Mette Hvid Monin (FVST) Subject: deres J.NR. j.nr Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, j.nr Det Veterinære Sundhedsråd har ingen kommentarer til høringen. Med venlig hilsen P.V.R Lissi V. Karlsen Specialkonsulent ldyrlæge l Sekretariatet for Det Veterinære Sundhedsråd lzk@fvst.dk l direkte tlf.: l Miljø- og Fødevareministeriet Det Veterinære Sundhedsråd l Stationsparken 31 l 2600 Glostrup l Tlf Fra: Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Sendt: 1. juni :20 Til: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST); Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Emne: Frist 22. juni Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, j.nr Kære høringspart Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til ændring af bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning i høring. Høringsmaterialet findes via Høringsportalen Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringsvar senest fredag den 22. juni Høringssvar bedes sendt til Fødevarestyrelsen på 15@fvst.dk med c.c. til meksi@fvst.dk og bebth@fvst.dk med angivelse af j.nr i emnefeltet. De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse. Med venlig hilsen Benita Thostrup Jurist l Dyrevelfærd & Veterinærmedicin l fvst.dk/kontakt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen l Stationsparken l 2600 Glostrup l Tlf l fvst.dk/kontakt l

14 From: DOSO Sent: 22 Jun :46: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15;Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Subject: Dyrevelfærdsmærkning for slagtekyllinger Kære Benita Thostrup, Hermed fremsendes DOSO s høringssvar ifm. j.nr Med venlig hilsen Peter Mollerup

15 DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att. Benita Thostrup DOSO RØRHOLMSVEJ 5 HØSTERKØB 2970 HØRSHOLM Tlf doso@doso.dk Høsterkøb den 22. juni 2018 Vedr.: Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning DOSO kan tilslutte sig, at man nu udvider den frivillige dyrevelfærdsmærkning til også at gælde for slagtekyllinger. Vi konstaterer med glæde, at der i denne ordning på alle tre velfærdsniveauer kun anvendes kyllinger fra langsommere voksende racer. Netop væksthastigheden er i den konventionelle kyllingeproduktion roden til mange af de problemer, som kyllingerne lider under. DOSO ser frem til, at man ved evalueringen om 2 år er nået så langt i udviklingen af gasbedøvelse og udklækning af æggene på gulv, at disse to parametre kan tilføjes kriterierne for mærkningsordningen. Med venlig hilsen DOSO Peter Mollerup Formand Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner, Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark, Sønderjyllands Dyreværnsforening, Danish Friends of Animals, Dyrenes Alliance, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn, De Vilde Delfiner. -

16 From: Kirsten Jacobsen Sent: 22 Jun :11: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Subject: høring vedr. dyrevelfærdsmærkeordningen, j.nr Hermed høringssvar fra DSK. Venligst bekræft modtagelsen På forhånd tak Med venlig hilsen Kirsten Jacobsen Seniorkonsulent, cand. brom De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26, 2300 København S D T kj@dsk.dk

17 Fødevarestyrelsen Sendt pr. mail til: Cc: og 22. juni 2018 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, j.nr DSK takker hermed for muligheden for at kommentere på udkastet til ovennævnte bekendtgørelse. DSK bakker som bekendt op om, at ordningen udvides til også at omfatte slagtekyllinger, og ser frem til den forbedrede dyrevelfærd hos de besætninger, der bliver omfattet. DSK er også meget tilfreds med, at kravet om opbevaring af dokumentation er ændret fra 2 til 1 år, som vi har foreslået ved flere tidligere høringer. Bemærkninger til ny tekst vedr. kyllinger/tilretninger 1, stk. 3, punkt 4) og 5): For god ordens skyld foreslår vi, at det tydeliggøres, at disse definitioner netop gælder besætning (kunne jo også være virksomheder), ved f.eks. i 4) at angive Egenkontrolprogram i en besætning : En skriftlig I kapitel 4 og 5 er formuleringen inkonsekvent, idet der i kapitel 4 angives fersk kød, hakket kød, eller tilberedt kød og kødprodukter. og i kapitel 5. fersk eller hakket kød eller tilberedt kød eller kødprodukter... Der bør vel være samme formulering. I bilag 2 anbefaler vi, at kravene vedr. inde- henholdsvis ude-areal for hver af de tre niveauer tydeliggøres, f.eks. som følger: Niveau 1 der er ikke krav om udeareal Niveau 2 der er ikke krav om udeareal, men hvis et sådant findes, er der krav vedr. areal, adgang mv. som angivet nedenfor. Niveau 3 der er krav om udeareal Alternativt bør man under niveau 2 punkt 2) og 3) tydeligt angive, at der er tale om enten ren indendørs med krav eller inde- og udeareal med. krav. De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26, DK-2300 København S T dsk@dsk.dk CVR nr Danske Bank

18 Samtidig bør der under Niveau 3 angives tydeligt, at udeareal er obligatorisk. Derudover undrer det os, at der ikke indgår en angivelse af udearealet størrelse i forhold til antal kyllinger eller lign. Niveau 1 Under Niveau 1 punkt 2) skal der vel stå pr. m 2 friareal ligesom i punkt 3). Punkt 3 er i øvrigt svær at forstå. Menes der, at selvom man overholder de 38 kg/m 2 friareal, så kan man ikke dyrevelfærdsmærke, hvis dødeligheden har været mere end det angivne? Punkt 4) delslagtninger er ikke defineret i 1, der menes formentlig, at nogle kyllinger i flokken slagtes tidligere end de andre? Niveau 3 Punkt 3) der vil sikkert være nogle, for hvem procentpoint ikke er letforståeligt. Man kunne lige så godt skrive Af arealet med vegetation skal mindst 18 % være beplantet med buske og/eller tæer og mindst 7 %... Andre bemærkninger 12, stk. 2 lyder, som om der er godkendte produkter, det er vel produkter fra godkendte virksomheder. DSK har tidligere gjort opmærksom på, at reglen om de mindst 75 % dyrevelfærdsmærket kød ( 13, stk. 3) forhindrer salg af hakket svin og okse, bestående af dyrevelfærdsmærket svinekød og økologisk oksekød i den sædvanlige blanding med 50 % af hver. Da det er et meget stort produkt, er det ærgerligt, at vi ikke kan mærke det med, at svinekødet er dyrevelfærdsmærket. Derfor ser vi gerne, ved næst givne lejlighed, at der indsættes en mulighed for, at netop denne blanding kan mærkes. DSK ønsker også fortsat at, at bekendtgørelsen på længere sigt udvides, således at sammensatte fødevarer, hvori der indgår dyrevelfærdsmærket tilberedt kød og/eller kødprodukter, kan mærkes med oplysning om dette. Det kunne f.eks. være en flæskestegssandwich, et pølsehorn, en skinkesalat eller en pizza med skinke. Det har vi beskrevet i tidligere høringssvar. I øvrigt vil vi gerne takke for et udkast med markerede rettelser, som gør det meget mere overskueligt at gennemgå teksten med henblik på høringssvar. Såfremt I har behov for en uddybelse af ovenstående, er I meget velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Kirsten Jacobsen De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26, DK-2300 København S T dsk@dsk.dk CVR nr Danske Bank

19 De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26, DK-2300 København S T dsk@dsk.dk CVR nr Danske Bank

20 From: Pernille Fraas Johnsen Sent: 21 Jun :49: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Subject: Høringssvar statslige dyrevelfærdsmærke slagtekyllinger j.nr Til Fødevarestyrelsen Hermed høringssvar fra Dyrenes Beskyttelse til udkastet til bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkeordning. Venlig hilsen Pernille Fraas Johnsen Chefkonsulent Landbrug, Cand.Agro, Ph.D. Mob: Dyrenes Beskyttelse Buddingevej Søborg Tel:

21 Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Benita Thostrup 21. juni 2018 D Høringssvar statslige dyrevelfærdsmærke slagtekyllinger Dyrenes Beskyttelse har følgende bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning, som udvider det statslige dyrevelfærdsmærke til også at omfatte slagtekyllinger. Helt overordnet hilser Dyrenes Beskyttelse velkommen, at alle kyllinger under det statslige dyrevelfærdsmærke skal være af en langsommere voksende type, og at der indføres en maksimal transporttid på 6 timer. Belægningsgrad På niveau 1 er de øvrige kriterier til kyllingeproduktionen med 1 velfærdshjerte dog generelt for lave, og belægningsgraden bør sænkes væsentligt i forhold til de nuværende tilladte 38 kg/m 2, der svarer til ca. 19 kyllinger på hver m 2. I den konventionelle produktion er det tilladt at holde op til 21 kyllinger per m 2 eller 42 kg/m 2, og så lille en reduktion i belægningsgraden har ingen positiv effekt på kyllingernes dyrevelfærd. For at opnå en reel forbedring skal belægningsgraden reduceres til maks. 30 kg eller 15 kyllinger per m 2. Også på niveau 2 er det tilladt at holde kyllingerne ved en belægning på 38 kg/m 2, såfremt de i dagtimerne har adgang til en veranda eller et udeareal de sidste dage af produktionen. Hvis vejret er dårligt er det tilladt at holde kyllingerne inde, og med tanke på det danske efterårs og vintervejr, vil en del af kyllingerne få adgang til verandaen eller udearealet i mindre end 10 dage, så på dette punkt er der nærmest ingen forbedring i forhold til niveau 1, og der er ingen garanti for at kyllinger i 2-hjerte produktion har minimum 20 % mere plads. Samtidig er det på niveau 2 også tilladt at holde kyllinger ved en belægning på 32 kg/m 2, men uden adgang til veranda eller udeareal, hvilket virker meget forvirrende. Dyrenes Beskyttelse foreslår i stedet at kombinere de to muligheder, således at der bliver krav om lav belægningsgrad (30-32 kg/m 2 ) kombineret med adgang til en veranda eller et lille udeareal. Dette er på niveau med 1-stjerne produktion for slagtekyllinger i det hollandske Dyrenes Beskyttelse Buddingevej Søborg Tlf db@dyrenesbeskyttelse.dk dyrenesbeskyttelse.dk

22 dyrevelfærdsmærke Better Leben, og synes ikke at være urimelig for niveau 2 produktion i det danske statslige dyrevelfærdsmærke for slagtekyllinger. Miljøberigelse Kravet om miljøberigelse i form af grovfoder eller beskæftigelsesmateriale bør gælde allerede fra niveau 1 og ikke først på niveau 2. Der er desuden behov for at præcisere hvad der forstås ved tilstrækkelig mængde. Det er positivt at der på niveau 3 skal være miljøberigelse i form af grovfoder og beskæftigelsesmateriale. Der er endvidere behov for på alle niveauer at berige miljøet ved at indføre en form for forhøjede siddepladser, som kyllingerne kan hoppe op på for at hvile. Det er en del af hønsefugles naturlige adfærd at søge op på noget at sidde på, når de skal hvile sig, og det vil samtidig give dem en pause fra den direkte kontakt med strøelsen, der hvis strøelsen er fugtig kan give trædepudesvidninger. Forhøjede siddepladser kan f.eks. være siddepinde eller hø/halmballer. Det er positivt at der på niveau 3 er krav om at kyllingerne skal have adgang til et beplantet udeareal. Med venlig hilsen Pernille Fraas Johnsen Chefkonsulent 2

23 From: Per Olsen Sent: 22 Jun :39: To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Subject: Høringssvar vedr. bekendtgørelsen om frivillig dyrevelfærdsmærkning, j.nr Til Fødevarestyrelsen Hermed fremsendes L&Fs høringssvar. Venlig hilsen Per Olsen Veterinærpolitisk chef Erhvervspolitik, Afd. for Fødevare- og veterinærpolitik Landbrug & Fødevarer T M E pol@lf.dk Landbrug & Fødevarer FmbA Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

24

25