DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION

Transkript

1 DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup DOSO RØRHOLMSVEJ 5 HØSTERKØB 2970 HØRSHOLM Tlf doso@doso.dk Att. Jacob Neumann Freisleben Høsterkøb den 4. november 2018 Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. DOSO mener principielt, at halekupering af pattegrise ikke burde være tilladt. Staldene skal tilpasses dyrene og deres behov det er ikke dyrene, der skal tilpasses staldene via operative indgreb. Når det er sagt, hilser DOSO det velkomment, at der iværksættes tiltag med henblik på at reducere antallet af halekuperede grise. Der er mange gode tiltag i udkastet til bekendtgørelsen specielt det forhold, at gårde, som modtager dyr til opfedning, også er underlagt de skærpede regler. DOSO ser frem til, at de foreslåede tiltag vil sætte en stopper for den rutinemæssige halekuperingspraksis, som langt de fleste svineproducenter i dag foretager. Og det selv om et EU-direktiv forbyder rutinemæssig halekupering af pattegrise. Med venlig hilsen DOSO Peter Mollerup Formand Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner, Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark, Sønderjyllands Dyreværnsforening, Danish Friends of Animals, Dyrenes Alliance, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn, De Vilde Delfiner. -

2 DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION DOSO RØRHOLMSVEJ 5 HØSTERKØB 2970 HØRSHOLM Tlf doso@doso.dk Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner, Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark, Sønderjyllands Dyreværnsforening, Danish Friends of Animals, Dyrenes Alliance, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn, De Vilde Delfiner. -

3 Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Fra: Hanne Kongsted Sendt: 27. oktober :46 Til: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Birte Broberg (FVST); Rikke Bonnichsen (FVST); Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Emne: SV: Høringssvar vedr. j.nr Jeg skal gøre opmærksom på, at mit høringssvar er afgivet som privatperson (men min tilknytning til Aarhus Universitet må gerne fremgå). Mvh Hanne Kongsted, Sangildvej 22, 8620 Kjellerup. Fra: Hanne Kongsted Sendt: 27. oktober :42 Til: Cc: Birte Broberg (FVST) 'Rikke Bonnichsen (FVST)' Emne: Høringssvar vedr. j.nr Høringssvar vedr. j.nr udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Vedr 5: Fødevarestyrelsen bør overveje, hvorvidt og hvordan denne paragraf får reel betydning for de omtrent 14 mio. grise, der årligt eksporteres til andre lande. Det giver anledning til bekymring, at der i udlandet formentlig ikke vil være mulighed for at danske myndigheder vurderer, om der foretages tiltag i staldene, der mindsker risikoen for halebidning. Med venlig hilsen Hanne Kongsted Postdoc Tel.: Mobile: hanne.kongsted@anis.au.dk Inst. for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet Blichers Allé 20, Postboks 50 DK-8830 Tjele Tel: Web: anis.au.dk 1

4 % &&& ''()% # '* " # # '*#) )% "+,##-'*.&''/&0# " 1 # " " ) % #3)1+'04) ##"- 53 ) 1 1" # 6 2 " )% 21 % #1"7898:8"% 2 %;%% " )12 " )% " #5 " 21 1 % );" )%#%1 %2 2 " 2 1 % 2 "" )% 1# ) " " " )% %" 2 " # ")"122 "1 22 %); 1 2 1)1 " " # 2 1 "2 )% 1)# 2 <#= 4>1+'0- %-?? #?)?)?%)?"?%) ;?) '?!"# $$$# #

5 Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Fra: Det veterinære Sundhedsråd (FVST) Sendt: 8. november :45 Til: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Birte Broberg (FVST); Rikke Bonnichsen (FVST); Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Emne: j.nr Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Det Veterinære Sundhedsråd har følgende bemærkninger til høringen: Vedrørende 4, stk. 2: Rådet finder bør ændres til: hvis det skriftligt bevidnes, at der er faglig dokumentation for, at der er sket skader Vedrørende brug af elastrator: Rådet har ved tidligere høringer, årene 2002, 2010 og senest i 2017 gjort opmærksom på Rådets overvejelser vedrørende brugen af elastrator og skal igen henlede opmærksomheden på dette. I 2011, ved udgivelsen af Rådets årsberetning for 2008 skrev Rådet følgende i temaet, som stadig er aktuelt: Rådet er tidligere blevet hørt vedrørende bekendtgørelse nr. 324 af d. 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr, hvoraf det fremgår, at kastration af lam og gedekid kan foretages af producenten ved anvendelse af klemning og elastrator i kombination, hvis: 1) det sker inden for dyrets første 4 leveuger og 2) såfremt en dyrlæge forinden kastrationen har lagt en lokalbedøvelse på dyret. Det fremgår endvidere, at lam kan halekuperes ved anvendelse af elastrator, såfremt det sker indenfor dyrets levedøgn. Rådet skal med baggrund i den nuværende viden anføre følgende: Amputation med elastrator kan potentielt inducere smerter, som udover smerten ved selve afsnøringen af blodforsyningen inkluderer langvarige inflammatoriske og neuropatiske smerter, hvoraf visse ikke kan lindres med almindeligt tilgængelige lægemidler. Anvendelse af elastrator virker ved induktion af iskæmisk nekrose, som alt andet lige indebærer risiko for infektion og yderligere induktion af inflammatorisk og neuropatisk smerte. Halekupering af lam med elastrator, jf. 3, er længerevarende smertevoldende for dyret. Kastration af lam og gedekid med klemning og elastrator, jf. 8, er længerevarende smertevoldende. Den påbudte anlæggelse af lokalbedøvelse, jf. 8, pkt. 2, med de sædvanligt anvendte midler til lokalbedøvelse vil virkningsmæssigt være begrænset til ca. en times varighed og således ikke være tilstrækkelig til at dække den væsentligt længerevarende smerteperiode. Rådet har ved tidligere lejligheder, senest den 1. oktober 2010, anført, at Rådet finder, at bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr ikke er tidssvarende og bør revideres. Rådet finder, at anvendelse af elastrator ikke er en acceptabel og dyreværnsmæssig forsvarlig metode til brug ved kastration og halekupering. Rådet finder ligeledes, at anvendelse af elastrator ikke er en acceptabel og dyreværnsmæssig forsvarlig metode til brug for behandling af brok og halebid ved grise, hvilket Rådet aktuelt har udtalt sig om i 2 sager forelagt Rådet i Med venlig hilsen P.V.R Lissi V. Karlsen Specialkonsulent ldyrlæge l Sekretariatet for Det Veterinære Sundhedsråd lzk@fvst.dk l direkte tlf.: l 1

6 Miljø- og Fødevareministeriet Det Veterinære Sundhedsråd l Stationsparken 31 l 2600 Glostrup l Tlf Fra: Jacob Neumann Freisleben (FVST) Sendt: 12. oktober :19 Til: Høring Bekendtgørelser-ikke ministerielle modtagere Cc: Birte Broberg (FVST); Rikke Bonnichsen (FVST); Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Emne: Frist 9. november 2018: Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Kære høringspart Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr i høring. Høringsmaterialet findes via Høringsportalen Høringen angår udelukkende ændringen af reglerne om halekupering af svin. Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringsvar senest den 9. november Høringssvar bedes sendt til Fødevarestyrelsen på 15@fvst.dk med c.c. til bb@fvst.dk, ribo@fvst.dk og bebth@fvst.dk med angivelse af j.nr i emnefeltet. De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse. Venlig hilsen Jacob Neumann Freisleben Fuldmægtig, cand.jur. l Dyrevelfærd & Veterinærmedicin l fvst.dk/kontakt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen l Stationsparken l 2600 Glostrup l Tlf l fvst.dk/kontakt l 2

7 Dyrevelfærd & Veterinærmedicin Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att: Birte Broberg, Rikke Bonnichsen & Benita Thostrup 8. november 2018 VL/ FVST j.nr Den Danske Dyrlægeforenings (DDD) svar på høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Den Danske Dyrlægeforening (DDD) støtter op om indsatsen for på sigt at reducere andelen af halekuperede grise i Danmark. DDD har derfor set frem imod Fødevarestyrelsens initiativer for at forbedre dokumentationen for forekomst af halebid hos grise, og at risikovurdering systematiseres for at minimere de risici, der er forbundet med halebid og dermed på sigt minimere behovet for halekupering. DDD vil opfordre sine medlemmer til at støtte svineproducenternes indsatser og stå til rådighed med rådgivning i eliminering af identificerede risikofaktorer for halebidning igennem sundhedsrådgivningen. DDD har dog følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse: Skriftlig dokumentation for forekomst af halebidning: DDD er bekymret over, at der ikke er defineret reaktionsgrænser for, hvilket omfang af halebidning, som berettiger halekupering, dvs. hvor få tilfælde af halebidning, der må forekomme før en svineproducent skal igangsætte forsøg med kuld med hele haler. DDD mener ikke, at det er realistisk helt at undgå halebid, hverken hos halekuperede grise eller grise med hele haler. I sidste ende er formålet at reducere andelen af halekuperede grise, og DDD er bekymret for, at man ikke i bekendtgørelsen forholder sig til konsekvensen af den dokumenterede forekomst. Dermed er der risiko for, at tiltagene ikke får den ønskede effekt. De manglende reaktionsgrænser giver en fleksibilitet, men samtidig en usikkerhed omkring, hvornår man er berettiget til at halekupere sine grise. Det giver usikkerhed både for landmanden og for Fødevarestyrelsens og Landbrugsstyrelsens kontrollanter. DDD håber, at bekendtgørelsen vil følges af en vejledning til både svineproducenter og kontrollanter, der klart definerer reaktionsgrænser for halebidning, fx opgjort som andel af halebidte grise i en bestemt tidsperiode, samt om opgørelsen bør være på besætnings-, staldafsnit- eller stiniveau. DDD mener, at forekomsten bør opgøres per staldafsnit og at opgørelsen bør laves på samme niveau som risikovurderingen. Der bør ligeledes indgå en vejledning i, hvordan man skal vægte milde og alvorlige halebid. DDD mener, at milde og alvorlige halebid bør tælle ligeligt, da tilstedeværelsen af bid tyder på uhensigtsmæssig adfærd uanset alvorlighed, og at alvorligheden også vil afhænge af, hvor dygtig svineproducenten er til at gribe ind og stoppe udbrud af halebid, hvis de forekommer. Foranstaltninger for at forhindre halebidning skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering DDD mener, at det bør præciseres i en vejledning, hvilket niveau risikovurderingerne bør laves på. Da risikofaktorer for halebidning kan variere mellem både staldafsnit og stier, mener DDD ikke, at

8 risikovurderingen bør laves på besætningsniveau, men fx per staldafsnit i besætninger, hvor der forekommer staldafsnit med forskellige rammer, fx stisystemer, vandingssystemer, ventilationssystemer osv. med forventet betydning for risikoen for halebidning. Det bør ligeledes præciseres, hvor ofte en risikovurdering bør gentages. DDD mener som minimum hver måned eller oftere, hvis afhjælpning af risici identificeret i den seneste risikovurdering forventes inden for en kortere periode. Dokumentation for at der er behov for halekuperede grise DDD mener, det bør præciseres i 5, stk. 5, at der er tale om skriftlig dokumentation for forekomst af halebid af et omfang, der berettiger til halekupering, og som ovenfor nævnt bør både danske og udenlandske aftagere, der har behov for halekuperede grise, også modtage vejledning i, hvilken forekomst af halebid, der berettiger til halekupering. Endelig ønsker DDD en afklaring af, hvordan en producent af 7 kg s eller 30 kg s grise, der sælger alle eller en del af deres grise uden at kende aftageren på tidspunktet for halekupering, skal dokumentere, om aftageren har behov for at modtage halekuperede grise? DDD mener, at grisene ikke vil kunne halekuperes, hvis ikke en aftager er identificeret, da der dermed ikke kan indhentes dokumentation for nødvendigheden heraf. DDD opfordrer til, at man i en vejledning klargør, hvordan producenter, der sælger grise fx via en mellemhandler (og dermed ikke kender aftageren) i praksis skal forholde sig til dokumentationskravet for modtagerbesætninger. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede. Med venlig hilsen Vibe Pedersen Lund Fagpolitisk konsulent, cand.med.vet. D: , vl@ddd.dk

9 Fødevarestyrelsen med cc. til og Fredericia, Høringssvar til "Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, j.nr Danske Svineproducenters bemærkninger: Danske Svineproducenter takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående lovændring og har følgende kommentarer: Generelt Danske Svineproducenter forudsætter, at samtlige lande i EU iværksætter tilsvarende tiltag i samme hastighed som Danmark, da der ellers bliver tale om ulige konkurrencevilkår til ulempe for danske svineproducenter, som ydermere vil blive udsat for tekniske handelshindringer. Intet af dette kan vi naturligvis acceptere. Specifikt Kapitel 1, 5, stk. 1: Forudsætningen for Danske Svineproducenters accept af en skriftlig risikovurdering er, at den består af et værktøj, der består af en forside med afkrydsningsmuligheder, samt at landmanden i tvivlsspørgsmål kan dykke ned i uddybende materiale på de efterfølgende sider. Kapitel 1, 5, stk. 2: Efter fastsættes ud fra bygningens eller inventarets alder og tilstand bør samt økonomiske hensyn og en rimelig afskrivningsperiode tilføjes. Kapitel 1, 5, stk. 3 og 5: Af hensyn til den danske eksport af smågrise er forudsætningen for Danske Svineproducenters accept af disse krav, at det bliver Fødevarestyrelsens ansvar at indhente den fornødne dokumentation fra udenlandske aftagere af danske smågrise. I modsat fald er der tale om en teknisk handelshindring, der er indført af den danske stat, hvilket naturligvis er uacceptabelt for danske svineproducenter. Med venlig hilsen Per Bardrum Direktør, Landsforeningen af Danske Svineproducenter DANSKE SVINEPRODUCENTER Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tel: Fax: CVR nr : info@danskesvineproducenter.dk. Hjemmeside:

10 Fødevarestyrelsen med cc. til og Fredericia, Supplement til høringssvar til "Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, j.nr Danske Svineproducenters bemærkninger: Som supplement til vores tidligere høringssvar bemærker vi, at vi i det store og hele kan tiltræde bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer. Vi ønsker at pointere, at bekendtgørelsen omkring risikovurdering for halebid og tilhørende handlingsplaner udelukkende bør omhandle forhold, der har betydning for halebid og halekupering. Det og intet andet. Med venlig hilsen Per Bardrum Direktør, Landsforeningen af Danske Svineproducenter DANSKE SVINEPRODUCENTER Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tel: Fax: CVR nr : info@danskesvineproducenter.dk. Hjemmeside:

11

12 Dato 12. november 2018 Side 1 af 4 Til Fødevarestyrelsen Att.: 15@fvst.dk; Cc: bb@fvst.dk; ribo@fvst.dk; bebth@fvst.dk J.nr Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr L&F vil gerne sige tak for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. L&F vil gerne gøre opmærksom på den udfordring, der ligger i at opfylde dokumentationskravet salg af puljegrise og ved omsætning af grise udenfor landets grænser, som anført i 5 stk. 5 og 6. Det er afgørende, at myndighederne i samarbejde med Kommissionen finder en fælles løsning for samhandel med grise i EU, da det ikke er en problemstilling den enkelte landmand kan løse, men noget der skal løses på EU-niveau. Derudover har L&F en række konkrete bemærkninger til Bilag 1: Bemærkninger til struktur og indhold i Bilag 1: I forhold til de nævnte elementer i risikovurderingen anerkender vi Fødevarestyrelsens ønske om, at inddrage de nævnte risikofaktorer i Kommissions henstilling. L&F finder dog, at en parameter som renhedstilstand mere naturlig hører hjemme under Termisk komfort og luftkvalitet. Vi foreslår, derfor, at den slettes som selvstændig parameter, og indgår som en del af risikovurderingen under termisk komfort og luftkvalitet. Derimod mener vi, at en central parameter som Driftsledelse mangler som risikoparameter, og foreslår derfor at den tilføjes til bilag 1. Driftsledelse i form af tilsyn med halebid, håndtering og indsats ved forekomst af halebid mv. er vigtige faktorer i en risikovurdering, og bør derfor inddrages som selvstændig parameter. Derudover finder vi, at opbygningen af Bilag 1 med henvisning til lovgivning indenfor de 6 risikoelementer indeholder flere lovgivningskrav for indretning og drift af stalde, som det må forudsættes er opfyldt i besætningen, og derfor ikke er relevante for en risikovurdering i forhold til halebid. Vi foreslår derfor, at de 6 risikoparametre flyttes til selve bekendtgørelsen, og at Bilag 1 erstattes af en vejledning med mere konkrete anvisninger til indholdet af en risikovurdering. Såfremt dette ikke er muligt, foreslår vi, at bilaget forenkles, og kun indeholder henvisning til helt relevant lovgivning, og at hver risikoparameter udbygges med centrale opmærksomhedspunkter i forhold til en risikovurdering. Derudover foreslår vi, at bekendtgørelsen og bilaget følges op af en vejledning med mere konkrete anvisninger til indholdet af en risikovurdering.

13 Side 2 af 4 Til illustration af eksempel foreslås følgende konkrete ændring af pkt. 1: Fra: 1) Det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale (jf. reglerne herom i bekendtgørelse om beskyttelse af svin) Alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Til: 1. Det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde manipulerbart materiale. Tilgængeligheden og kvaliteten af materialet, samt hvorvidt materialet er interessant for grisene. Tilhørende relevant lovgivning: Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelsesog rodemateriale (jf. henvisning til konkret lovgivning). Bemærkning i forhold til overskrift: Vi foreslår endvidere, at den indledende bemærkning i bilag 1 ændres fra Den i 5, stk. 1 og 2, nævnte risikovurdering skal mindst indeholde følgende elementer: til følgende Den i 5, stk. 1 og 2, nævnte risikovurdering skal tage udgangspunkt i nedenstående risikoparametre. Det skyldes det forhold, at der kan være elementer, der ikke indgår direkte i et risikovurderingsværktøj, men som vil indgå indirekte. Konkrete bemærkninger til pkt. 2: Renhedstilstand Bullet 2 og 4 under pkt. 2 vedr. renhedstilstand er meget en gentagelse. Det relevante for en risikovurdering må være kravet om effektiv rengøring og desinfektion. Vi foreslår derfor, at bullet 2 udgår, da dette forhold dækkes af bullet 4. Vi foreslår at bullet 3 slettes, da det omhandler gulvprofil i stien, hvilket må forudsættes opfyldt i forbindelse med etableringen af stalden, og ikke konkret har med renheden af grisene at gøre. Gulvprofil, herunder en høj andel af fast gulv kan være årsagen til, at der er udfordringer med at holde grisene rene. men i så fald vil løsningen ligge i tilpasning af staldklima eller andre tiltag fremfor ændringer af gulvprofilen. Vi mener derfor, at de bidrager til forvirring at medtage her og ikke bør medtages i relevant lovgivning. Konkrete bemærkninger til pkt. 4. Sundhedstilstand Bullet 1 og 2 bør udgå af dette punkt. En relevante risikovurdering af sundhedstilstanden i forhold til halekupering vil i langt højere grad have fokus på besætnings sundhedstilstand, grisenes trivsel og håndtering af syge- og tilskadekommende dyr. Det foreslås derfor, at punktet begrænses til at indeholde de punkter og henvisning til den lovgivning, der er særlig relevante for en risikovurdering. Såfremt bullet 2 om uddannelse af den driftsansvarlige fastholdes bør det udbygges med information om den undtagelse for uddannelseskravet, som er indeholdt i BEK nr. 650 af 31/05/2018, hvor den pågældende kan være undtaget uddannelseskravet, hvis vedkommende har gennemført landbrugsuddannelsen eller har gennemført en anden selvstændig uddannelse, der er godkendt af Fødevarestyrelsen. Alternativt foreslås det at krav

14 Side 3 af 4 om uddannelse flyttes til punktet om driftsledelse, som foreslået ovenfor flyttes til punktet om driftsledelse. Vi foreslår endvidere, at arealkrav for sygestier udgår i bullet 5, da det ikke direkte har noget med sundhedstilstand at gøre. Da det er et selvstændigt lovgivningspunkt, kan det fjernes uden betydning for de øvrige relevante krav til sygestier. Bullet 8 foreslås ligeledes fjernet, da fokus i risikovurderingen er på smågrise- og slagtesvinestalde. Konkrete bemærkninger til pkt. 5 Konkurrence om foder, vand og plads Under punkt 5 og 6, bullet 2 nævnes kravene til fodring af grise mindst én gang dagligt. Det forvirrer, at samme krav gentages i begge punkter, og vi anbefaler, at kravet kun medtages under punkt 5, hvor kravet er en relevant risikoparameter i vurderingen af konkurrence om foderpladser. Konkrete bemærkninger til pkt. 6 Foder og vand Jf. bemærkning til punkt 5. Konkrete bemærkninger til pkt. 7 Handlingsplan Under punkt 7 foreslår vi, at teksten i bullet 1 ændres fra Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer, jf. nr. 1-6, skal risikovurderingen indeholde en handlingsplan, der beskriver, hvordan og hvornår forholdene udbedres. til følgende: Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer i forbindelse med risikovurderingen skal den indeholde en handlingsplan, der beskriver, hvordan og hvornår forholdene udbedres. Det må være resultatet af risikovurderingen, der afgør om der skal udarbejdes en handlingsplan, og ikke kontrollen af de konkrete punkter 1-6. Bemærkninger til administrative og erhvervsøkonomiske omkostninger Af den netop offentliggjorte AMVAB måling fremgår det af afsnit at omkostningerne til skriftlig dokumentation for forekomst af halebid udgør 3 mio. kr. Tidsforbruget til registrering af haleskader i forhold til hvornår, andel og alvor vil være væsentligt højere, og det vurderes derfor, at omkostningerne er underestimerede. Da den skriftlige risikovurdering og den tilhørende handlingsplan er underlagt kontrol, oplyser de interviewede virksomheder, at man vil inddrage en dyrlæge som uvildig kompetence til validering af den skriftlige handlingsplan. Omkostningerne til dette indgår ikke i de samlede økonomiske konsekvenser. Endvidere skal det som nævnt i pkt og 4 bemærkes, at der vil være store udfordringer med dokumentationskravet ved omsætning af puljegrise såvel indenlands som ved eksport, hvilket kan påføre landmanden yderligere omkostninger, som ikke indgår i omkostningsberegningen.

15 Side 4 af 4 Med venlig hilsen Trine Vig Tamstorf Chefkonsulent Team Veterinær & Økologi D M E tvt@lf.dk

16 Dato 12. november 2018 Side 1 af 4 Til Fødevarestyrelsen Att.: 15@fvst.dk; Cc: bb@fvst.dk; ribo@fvst.dk; bebth@fvst.dk J.nr Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr L&F vil gerne sige tak for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. L&F vil gerne gøre opmærksom på den udfordring, der ligger i at opfylde dokumentationskravet salg af puljegrise og ved omsætning af grise udenfor landets grænser, som anført i 5 stk. 5 og 6. Det er afgørende, at myndighederne i samarbejde med Kommissionen finder en fælles løsning for samhandel med grise i EU, da det ikke er en problemstilling den enkelte landmand kan løse, men noget der skal løses på EU-niveau. Derudover har L&F en række konkrete bemærkninger til Bilag 1: Bemærkninger til struktur og indhold i Bilag 1: I forhold til de nævnte elementer i risikovurderingen anerkender vi Fødevarestyrelsens ønske om, at inddrage de nævnte risikofaktorer i Kommissions henstilling. L&F finder dog, at en parameter som renhedstilstand mere naturlig hører hjemme under Termisk komfort og luftkvalitet. Vi foreslår, derfor, at den slettes som selvstændig parameter, og indgår som en del af risikovurderingen under termisk komfort og luftkvalitet. Derimod mener vi, at en central parameter som Driftsledelse mangler som risikoparameter, og foreslår derfor at den tilføjes til bilag 1. Driftsledelse i form af tilsyn med halebid, håndtering og indsats ved forekomst af halebid mv. er vigtige faktorer i en risikovurdering, og bør derfor inddrages som selvstændig parameter. Derudover finder vi, at opbygningen af Bilag 1 med henvisning til lovgivning indenfor de 6 risikoelementer indeholder flere lovgivningskrav for indretning og drift af stalde, som det må forudsættes er opfyldt i besætningen, og derfor ikke er relevante for en risikovurdering i forhold til halebid. Vi foreslår derfor, at de 6 risikoparametre flyttes til selve bekendtgørelsen, og at Bilag 1 erstattes af en vejledning med mere konkrete anvisninger til indholdet af en risikovurdering. Såfremt dette ikke er muligt, foreslår vi, at bilaget forenkles, og kun indeholder henvisning til helt relevant lovgivning, og at hver risikoparameter udbygges med centrale opmærksomhedspunkter i forhold til en risikovurdering. Derudover foreslår vi, at bekendtgørelsen og bilaget følges op af en vejledning med mere konkrete anvisninger til indholdet af en risikovurdering.

17 Side 2 af 4 Til illustration af eksempel foreslås følgende konkrete ændring af pkt. 1: Fra: 1) Det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale (jf. reglerne herom i bekendtgørelse om beskyttelse af svin) Alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Til: 1. Det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde manipulerbart materiale. Tilgængeligheden og kvaliteten af materialet, samt hvorvidt materialet er interessant for grisene. Tilhørende relevant lovgivning: Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelsesog rodemateriale (jf. henvisning til konkret lovgivning). Bemærkning i forhold til overskrift: Vi foreslår endvidere, at den indledende bemærkning i bilag 1 ændres fra Den i 5, stk. 1 og 2, nævnte risikovurdering skal mindst indeholde følgende elementer: til følgende Den i 5, stk. 1 og 2, nævnte risikovurdering skal tage udgangspunkt i nedenstående risikoparametre. Det skyldes det forhold, at der kan være elementer, der ikke indgår direkte i et risikovurderingsværktøj, men som vil indgå indirekte. Konkrete bemærkninger til pkt. 2: Renhedstilstand Bullet 2 og 4 under pkt. 2 vedr. renhedstilstand er meget en gentagelse. Det relevante for en risikovurdering må være kravet om effektiv rengøring og desinfektion. Vi foreslår derfor, at bullet 2 udgår, da dette forhold dækkes af bullet 4. Vi foreslår at bullet 3 slettes, da det omhandler gulvprofil i stien, hvilket må forudsættes opfyldt i forbindelse med etableringen af stalden, og ikke konkret har med renheden af grisene at gøre. Gulvprofil, herunder en høj andel af fast gulv kan være årsagen til, at der er udfordringer med at holde grisene rene. men i så fald vil løsningen ligge i tilpasning af staldklima eller andre tiltag fremfor ændringer af gulvprofilen. Vi mener derfor, at de bidrager til forvirring at medtage her og ikke bør medtages i relevant lovgivning. Konkrete bemærkninger til pkt. 4. Sundhedstilstand Bullet 1 og 2 bør udgå af dette punkt. En relevante risikovurdering af sundhedstilstanden i forhold til halekupering vil i langt højere grad have fokus på besætnings sundhedstilstand, grisenes trivsel og håndtering af syge- og tilskadekommende dyr. Det foreslås derfor, at punktet begrænses til at indeholde de punkter og henvisning til den lovgivning, der er særlig relevante for en risikovurdering. Såfremt bullet 2 om uddannelse af den driftsansvarlige fastholdes bør det udbygges med information om den undtagelse for uddannelseskravet, som er indeholdt i BEK nr. 650 af 31/05/2018, hvor den pågældende kan være undtaget uddannelseskravet, hvis vedkommende har gennemført landbrugsuddannelsen eller har gennemført en anden selvstændig uddannelse, der er godkendt af Fødevarestyrelsen. Alternativt foreslås det at krav

18 Side 3 af 4 om uddannelse flyttes til punktet om driftsledelse, som foreslået ovenfor flyttes til punktet om driftsledelse. Vi foreslår endvidere, at arealkrav for sygestier udgår i bullet 5, da det ikke direkte har noget med sundhedstilstand at gøre. Da det er et selvstændigt lovgivningspunkt, kan det fjernes uden betydning for de øvrige relevante krav til sygestier. Bullet 8 foreslås ligeledes fjernet, da fokus i risikovurderingen er på smågrise- og slagtesvinestalde. Konkrete bemærkninger til pkt. 5 Konkurrence om foder, vand og plads Under punkt 5 og 6, bullet 2 nævnes kravene til fodring af grise mindst én gang dagligt. Det forvirrer, at samme krav gentages i begge punkter, og vi anbefaler, at kravet kun medtages under punkt 5, hvor kravet er en relevant risikoparameter i vurderingen af konkurrence om foderpladser. Konkrete bemærkninger til pkt. 6 Foder og vand Jf. bemærkning til punkt 5. Konkrete bemærkninger til pkt. 7 Handlingsplan Under punkt 7 foreslår vi, at teksten i bullet 1 ændres fra Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer, jf. nr. 1-6, skal risikovurderingen indeholde en handlingsplan, der beskriver, hvordan og hvornår forholdene udbedres. til følgende: Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer i forbindelse med risikovurderingen skal den indeholde en handlingsplan, der beskriver, hvordan og hvornår forholdene udbedres. Det må være resultatet af risikovurderingen, der afgør om der skal udarbejdes en handlingsplan, og ikke kontrollen af de konkrete punkter 1-6. Bemærkninger til administrative og erhvervsøkonomiske omkostninger Af den netop offentliggjorte AMVAB måling fremgår det af afsnit at omkostningerne til skriftlig dokumentation for forekomst af halebid udgør 3 mio. kr. Tidsforbruget til registrering af haleskader i forhold til hvornår, andel og alvor vil være væsentligt højere, og det vurderes derfor, at omkostningerne er underestimerede. Da den skriftlige risikovurdering og den tilhørende handlingsplan er underlagt kontrol, oplyser de interviewede virksomheder, at man vil inddrage en dyrlæge som uvildig kompetence til validering af den skriftlige handlingsplan. Omkostningerne til dette indgår ikke i de samlede økonomiske konsekvenser. Endvidere skal det som nævnt i pkt og 4 bemærkes, at der vil være store udfordringer med dokumentationskravet ved omsætning af puljegrise såvel indenlands som ved eksport, hvilket kan påføre landmanden yderligere omkostninger, som ikke indgår i omkostningsberegningen.

19 Side 4 af 4 Med venlig hilsen Trine Vig Tamstorf Chefkonsulent Team Veterinær & Økologi D M E tvt@lf.dk