Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Transkript

1 Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

2 Indhold 1. Danmark og implementeringsarbejdet i EU 2. Kontrollens organisering og uddannelsen af kontrollanter 3. Ordlyd og fleksibilitet 4. Forhåndsgodkendelser 5. Anprisningsreglerne og B2B-markedsføring 2

3 Anprisningssager, der forelægges Folketinget (Europaudvalget) Emne Ernæringsprofiler Ernæringsanprisninger Artikel 14 sundhedsanprisninger Forventet tidspunkt og/eller frekvens Tidspunkt usikkert. Løbende dog formentlig højst 1 gang om året. Løbende op til 6 gange om året. Artikel 13 sundhedsanprisninger Batch 1 (alle dog ikke planter) 2011 Batch 2 (planter) - tidspunkt ikke kendt. Artikel 13.5 sundhedsanprisninger (ved negativ EFSA vurdering) Løbende - op til 6 gange om året. 3

4 Beslutningsprocessen Kommissionens forslag til: - Ernæringsprofiler. - Ændringer i bilaget over godkendte ernæringsanprisninger. - Godkendelse/afvisning artikel 14-anprisninger. - Godkendelse af artikel 13-anprisninger. - Godkendelse/afvisning af anprisninger under artikel 13, stk.5, hvor der foreligger en negativ vurdering fra EFSA. Behandles i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Mandat indhentes i Folketingets Europaudvalg forud for afstemning i SCoFCAH. 4

5 Den danske stillingtagen i EU Der skal ikke tages stilling til forordningen. Der tages stilling til om Kommissionens forslag er i overensstemmelse med reglerne i forordningen. Beslutningsforslag, herunder om godkendelse/afvisning af anprisninger, skal være forenelige med: - de generelle betingelser i forordninger, - de almindelige betingelser, og med - kravet om videnskabelig evidens 5

6 Anprisninger må ikke: De generelle principper være usande, tvetydige eller vildledende, rejse tvivl om andre fødevarers sikkerhed og tilstrækkelighed, angive, indikere eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost generelt ikke kan give tilstrækkelige mængder næringsstoffer, give anledning til frygt hos forbrugerne, eller være uforenelige med almindelige anerkendte ernærings- eller sundhedsprincipper. (Jf. artikel 3 i forordningen) 6

7 De almindelige betingelser Skal vedrøre en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Anprist næringsstof skal forekomme i fødevaren i en tilstrækkelig mængde til, at fødevaren ved et normalt indtag har den anpriste virkning. Den anpriste fødevare skal overholde ernæringsprofiler. Anprisning skal kunne forstås af forbrugerne. (Jf. artikel 4 og 5 i forordningen) 7

8 Kravet om videnskabelig dokumentation Anprisninger skal være baseret på og dokumenteret ved almindelig anerkendt videnskabelig evidens. Fødevarevirksomheder skal kunne retfærdiggøre anvendelsen af anprisninger (og dokumentere, at forordningen overholdes). (Jf. artikel 6 i forordningen) 8

9 Indhold 1. Danmark og implementeringsarbejdet i EU 2. Kontrollens organisering og uddannelsen af kontrollanter 3. Ordlyd og fleksibilitet 4. Forhåndsgodkendelser 5. Anprisningsreglerne og B2B-markedsføring 9

10 Kontrol af ernærings- og sundhedsanprisninger Kontrol af anprisninger sker i forbindelse med Fødevareregionernes ordinære tilsyn. Stikprøvebaseret kontrol. Særlig kontrol ved modtagelse af klager over anprisninger. Særlige kampagner kan blive aktuelt. 10

11 Vejledning og uddannelse af kontrollører Vejledning om anprisningsforordningen : hjælp til fortolkning af reglerne. Løbende konkret rådgivning. Afholdelse af temadage og kurser for tilsynsførende og regionsjurister. Sikre effektiv og ensartet kontrol af, at reglerne overholdes. 11

12 Indhold 1. Danmark og implementeringsarbejdet i EU 2. Kontrollens organisering og uddannelsen af kontrollanter 3. Ordlyd og fleksibilitet 4. Forhåndsgodkendelser 5. Anprisningsreglerne og B2B-markedsføring 12

13 Definition og forskellige typer af sundhedsanprisninger Sundhedsanprisning: Enhver anprisning som angiver eller indikerer, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed. Reduceret risiko for sygdom -anprisning: (artikel 14) Enhver sundhedsanprisning, der angiver eller indikerer, at indtag af en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker. Anprisninger af børns udvikling og sundhed (artikel 14) (Jf. artikel 2, og 14 i forordningen) 13

14 Forskellige typer af sundhedsanprisninger, forts. Artikel 13 - andre sundhedsanprisninger end artikel 14: Sundhedsanprisninger der henviser til: Næringsstofs eller andet stofs betydning for vækst udvikling og kroppens funktioner. Psykologiske og adfærdsmæssige funktioner. Slankende virkning, vægtkontrol, m.v. (Jf. artikel 13 i forordningen) 14

15 Ordlyd / formulering af sundhedsanprisninger Kun godkendte sundhedsanprisninger kan anvendes. Skal være medtaget på listerne over anprisninger, der er godkendt i henhold til artikel 13 og artikel 14. Formulering af anprisning i overensstemmelse med definitionen. Det skal fremgå af anprisningen, hvilken ingrediens eller kombination af ingredienser, som giver den anpriste effekt. En anprisning af, at produktet [navn på produkt] har en effekt er ikke korrekt. Hele den samlede anprisning skal være til stede. 15

16 Fleksibilitet i ordlyd? Den godkendte anprisning reflekterer det videnskabelige grundlag, samt hvilken kategori af anprisning (artikel 13 eller 14), m.v. En variation i ordlyd er evt. muligt, under forudsætning af, at der er tale om helt den samme betydning som den godkendte anprisning. 16

17 Andre tillægsord giver ofte en anden betydning eksempelvis styrker er ikke nødvendigvis det samme som bidrager til normal funktion Anden formulering kan medføre overtrædelse af generelle principper eksempelvis at skabe frygt eller rejse tvivl om andre fødevarers egnethed Anden formulering kan medføre en anden kategori af anprisninger eksempelvis artikel 13 må ikke formuleres som artikel 14 artikel 14 må ikke formuleres som medicinske anprisninger, m.v. Supplerende eller forklarende tekst skal også være i overensstemmelse med forordningen 17

18 Uspecifikke anprisninger Henvisning til generelle, uspecifikke gavnlige virkninger, som næringsstoffet eller fødevaren har for et godt almenhelbred, må kun anvendes, hvis de ledsages af en beslægtet specifik sundhedsanprisning, som er opført på de i artikel 13 eller 14 fastsatte lister. Eksempler på uspecifikke anprisninger: godt for maven, øget velvære, sundt hjerte, m.v. 18

19 Indhold 1. Danmark og implementeringsarbejdet i EU 2. Kontrollens organisering og uddannelsen af kontrollanter 3. Ordlyd og fleksibilitet 4. Forhåndsgodkendelser 5. Anprisningsreglerne og B2B-markedsføring 19

20 Forhåndsgodkendelser Udkast til bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse. Er notificeret til EU (ingen bemærkninger). Forventes at træde i kraft pr. 1. januar Forhåndsgodkendelse inden påtænkt foranstaltning, fx mærkning af fødevarer. Begrænset til områder, hvor der kan indgå konkret vurdering af, om regler er overholdt. Mulighed for virksomheder at sikre, at de tiltag, der sættes i værk er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ansøgning om forhåndsgodkendelse til Fødevareregion. 20

21 Forhåndsgodkendelse i forbindelse med ernæringsanprisninger Vurdering af, om konkrete fødevarer tilhører samme kategori, og dermed kan benytte sammenlignende ernæringsanprisninger (fx reduceret fedtindhold ). Forhåndsgodkendelse af variation i ordlyden for tilladte ernæringsanprisninger (samme betydning for forbrugeren). 21

22 Forhåndsgodkendelse i forbindelse sundhedsanprisninger Forhåndsgodkendelse af variation i ordlyden af artikel 13 sundhedsanprisninger. Vurdering af om konkrete produkter efterlever de nødvendige betingelser for anvendelse af godkendt anprisning. 22

23 Indhold 1. Danmark og implementeringsarbejdet i EU 2. Kontrollens organisering og uddannelsen af kontrollanter 3. Ordlyd og fleksibilitet 4. Forhåndsgodkendelser 5. Anprisningsreglerne og B2B-markedsføring 23

24 Anprisningsreglerne og B2B-markedsføring B2B markedsføring af fødevarer, der i den foreliggende form leveres til forbrugerne, er omfattet af anprisningsreglerne (jf. artikel 1, stk. 2, i forordningen). B2B markedsføring af fødevarer, der ikke i den foreliggende form leveres til forbrugerne, er ikke omfattet af anprisningsreglerne (det kan fx være ingredienser, som ikke sælges direkte til forbrugerne). Vær dog generelt påpasselig med at bruge anprisninger B2B: - kan det konkret vurderes som indirekte markedsføring af produkter, der leveres til forbrugerne? - er det gavnligt for kunderne af anvende anprisninger, som de ikke kan anvende ift. forbrugerne? 24