Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING J.nr.: /ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning Sekretariat for Fødevare- og Veterinærklager har den 26. marts 2010 truffet afgørelse i 7 klagesager om fødevarer, der er mærket med GDA. Der er som følge heraf behov for at revidere Fødevarestyrelsens instruks af 19. juni 2008 om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA. Denne instruks giver nogle generelle retningslinjer for, hvordan fødevareregionerne bør vurdere mærkningen i forhold til det enkelte produkt. Regelgrundlag Der er ingen specifik lovgivning om GDA-mærkning. En vurdering af mærkningen på forskellige fødevarer må derfor tage udgangspunkt i de mere generelle bestemmelser i fødevarelovgivningen. GDA-mærkning anses for en ernæringsanprisning i henhold til næringsdeklarationsdirektivet 1. GDA-mærkningen opfylder dog ikke anprisningsforordningens definition af en anprisning, hvorfor forordningen ikke finder anvendelse. Mærkningen skal dog overholde det generelle forbud mod vildledende markedsføring i fødevareforordningens 2 artikel 16, som har følgende ordlyd: Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen eller præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne. 1 Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler. 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

2 Når GDA-mærkning anses for en anprisning, udløser dette et krav om, at fødevaren skal være forsynet med en næringsdeklaration 3. Hvis fødevaren er mærket med en ernæringsmæssig påstand vedrørende sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, udløser dette et krav om, at fødevaren skal forsynes med den såkaldte lange næringsdeklaration. Selve GDA-mærkningen er dog ikke omfattet af de specifikke krav, der stilles til angivelse af næringsdeklarationsoplysninger. Vurdering af, om mærkningen er vildledende Den enkelte producent er ansvarlig for, at den anvendte mærkning ikke er vildledende, jf. artikel 16 og 17 i fødevareforordningen. Fødevarestyrelsen vurderer, at GDA-mærkning ikke generelt er vildledende. Fødevareregionerne bør dog foretage en konkret vurdering af, om mærkningen på det enkelte produkt eller produkttype kan betragtes som vildledende. Instruksen er rettet mod de aspekter af mærkningen, som kan give anledning til særlige overvejelser. 1) Referenceværdien for sukker Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør en kvindelig referenceperson indtage maksimalt omkring 50 g tilsat sukker om dagen. Den referenceværdi, der anvendes i GDAmærkningen, er fastsat til 90 g om dagen. Dette svarer til totalindholdet af sukkerarter 4. Der er i Danmark kun officielle anbefalinger for maksimalt dagligt indtag af tilsat sukker og ikke for det daglige indtag af alle sukkerarter. Der findes ikke officielle europæiske kostanbefalinger om indtag af totalt sukker. Den Europæiske Fødevareautoritet har dog vurderet, at GDA med udgangspunkt i totalt sukker ikke er i strid med nationale kostanbefalinger. En referenceværdi for totalt sukker (tilsat og naturligt sukker = sukkerarter) anses derfor ikke for vildledende, heller ikke selv om produktets sukkerindhold udelukkende stammer fra tilsat sukker. Der kan ikke stilles krav om, at GDA-mærkning med totalsukker udløser en særlig pligt til på emballagen eller virksomhedens hjemmeside at give forbrugerne oplysninger om, hvorledes GDA for sukker skal forstås i forhold til de officielle kostanbefalinger om tilsat sukker. 2) Referenceperson 3 Jf. 3, stk. 1, i næringsdeklarationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 910 af 24. september 2009 om næringsdeklaration mv. af færdigpakkede fødevarer). 4 Tilsat sukker og naturligt forekommende sukkerarter (inklusive fruktose, laktose mv. i mælkeprodukter, juice, frugt og grønt). Side /5 2

3 Oplysninger om referencepersonen skal i alle tilfælde stå på produktet. Det fremgår ofte af GDA-mærkningen, at den tager udgangspunkt i en referenceperson med et dagligt kalorieindtag på kcal, eller at der er tale om en procent af vejledende dagligt indtag for en voksen kvinde baseret på en kost på kcal. Forbrugeren oplyses således om det nøjagtige referenceindtag i kalorier, som GDA-oplysningerne er beregnet ud fra. Når det anvendte referenceindtag i kalorier er angivet, anses det ikke for vildledende f.eks. at angive en voksen som referenceperson, selvom referencepersonen er en voksen kvinde med moderat fysisk aktivitetsniveau. Der kan således ikke i dette tilfælde stilles krav om, at angivelsen voksen skal suppleres med en angivelse af, at det pågældende referenceindtag svarer til det gennemsnitlige kalorieindtag pr. dag hos en voksen kvinde, eventuelt suppleret med med et moderat fysisk aktivitetsniveau. Det anses ikke for vildledende at anvende en voksen som referenceperson på et produkt, der primært markedsføres over for børn, så længe det tydeligt fremgår, hvor mange kalorier den anvendte referenceperson indtager. 3) Portionsstørrelser Placering af oplysning om portionsstørrelse Oplysning om indholdet i den anvendte portionsstørrelse skal i alle tilfælde stå på produktet. Når portionsstørrelsen er angivet ét sted på pakken, f.eks. i næringsdeklarationstabellen på pakkens bagside, kan forbrugeren orientere sig om portionsstørrelsen dér. Det anses for tilstrækkeligt, at portionsstørrelsen fremgår af emballagen ét sted. Der kan ikke stilles krav om, at oplysningen om portionsstørrelsen gentages på produktets forside sammen med GDA-mærkningen. Angivelse af antal af portioner i flerstykspakninger På pakninger, der indeholder flere portioner, som ikke er færdigpakket som enkeltportioner, vil portionsstørrelsen som regel være angivet. Denne oplysning kan være men er det ikke altid suppleret med en oplysning om antal portioner i hele pakken. Angivelse af det samlede portionsantal vil vejlede forbrugerne bedre. Det vurderes dog ikke som vildledende at undlade oplysningen om det samlede portionsantal, da forbrugeren selv vil kunne udregne, hvor mange portioner der er i pakken i alt. Der kan ikke stilles krav om, at antallet af portioner eksplicit skal fremgå af emballagen. Er portionsstørrelsen vildledende? GDA-mærkningen er baseret på standardportioner, som er formuleret af den europæiske fødevareindustri (CIAA). Det er ikke ifølge konceptet muligt for den enkelte producent, der bruger GDA-mærkningen, selv at vælge en anden portionsstørrelse, hvis en standardstørrelse er fastlagt. For læskedrikke anvendes en standardportion på 250 ml, dog 150 eller 330 ml for Side /5 3

4 visse emballagetyper (dåser), der anses for at indeholde 1 portion. For morgenmadsprodukter anvendes en standardportion på 30 g. Der er ingen lovgivning, der regulerer brugen af portionsstørrelser, men disse må ikke vildlede forbrugeren. Markedsføringen må således ikke skabe en forventning hos en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om, at vedkommende får noget andet, end det vedkommende faktisk får. Det må derfor vurderes konkret i forhold til, om en forbruger kan blive vildledt af mærkningen, herunder af den valgte portionsstørrelse. Der er store variationer i, hvad en typisk forbruger indtager af en bestemt fødevare eller fødevarekategori ad gangen. Dette afhænger bl.a. af vedkommendes alder og køn, aktivitetsniveau, vaner og andet. De officielle kostanbefalinger er baseret på kosten som helhed, og der vil derfor ikke være officielle anbefalinger for enkelte produkttyper. Fødevarestyrelsen finder derfor, at der ikke kan fastsættes én repræsentativ faktisk portionsstørrelse for hver produkttype. Portionsangivelser ( 1 portion eller pr. portion ) vil typisk ikke være vildledende, hvis fødevaren reelt er pakket som én individuel portion, f.eks. én kiks eller én müslibar, da forbrugeren umiddelbart kan se, hvor stor portionen er. Nettovægten vil desuden være angivet. Portionsangivelser på pakninger, der indeholder flere portioner, som ikke er færdigpakket som enkeltportioner, f.eks. større flasker sodavand eller kasser med morgenmadsprodukter, vil i højere grad konkret kunne anses for vildledende. Fødevarestyrelsen finder, at en portionsstørrelse, der fremgår af en pakning, typisk ikke vil være vildledende, så længe den ikke er åbenbart urealistisk i forhold til et gennemsnitligt indtag ad gangen af den konkrete fødevare. Andet Denne instruks erstatter Fødevarestyrelsens instruks af 19. juni 2008 om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA. Side /5 4

5 BILAG Baggrund om GDA-mærkning GDA-mærkning (Guideline Daily Amount), der blev udarbejdet af den europæiske fødevareindustri 5 i 2007, har siden 2008 været brugt som et supplement til næringsdeklarationen på visse kategorier af fødevarer i Danmark. I GDA-mærkningen af en fødevare præsenteres indholdet af energi og visse næringsstoffer i en normal portion, som en procentdel af GDA for en gennemsnitlig voksen (GDA for en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau er valgt). GDA viser energi på forsiden, mens sukker, fedt, mættet fedt og salt vil være angivet på bagsiden. På nogle produkter vil alle 5 næringsstoffer være angivet på forsiden, og på nogle morgenmadsprodukter vil GDA for fiber desuden være angivet. Nedenfor er opstillet et eksempel på den GDA-mærkning, der kan fremhæves på forsiden af produkterne. Mærkningen bygger på en præmis om, hvor mange kalorier en gennemsnitlig voksen bør indtage dagligt, og med afsæt heri præmisser om, hvor mange proteiner, kulhydrater (herunder sukker), fedtstoffer (herunder totalt fedt og mættet fedt), natrium (salt) og kostfibre, der bør indgå i den daglige kost. GDA-mærkningen bygger på følgende forudsætninger 6 : Næringsstof GDA for kvinder GDA for mænd Energi 2000 kcal 2500 kcal Protein 50 g 60 g Kulhydrater 270 g 340 g Fedt 70 g 80 g Mættet fedt 20 g 30 g Kostfibre 25 g 25 g Natrium (salt) 2.4 g (6 g) 2-4 g (6 g) Sukker 90 g 110 g Der kan læses mere på DI Fødevarers hjemmeside 5 Confederation of the Food and Drink Industries of the EU (CIAA). 6 CIAA Recommendation for a Common Nutrition Labelling Scheme, 30. juni Side /5 5