Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
|
|
|
- Sigrid Berg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING J.nr.: /ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning Sekretariat for Fødevare- og Veterinærklager har den 26. marts 2010 truffet afgørelse i 7 klagesager om fødevarer, der er mærket med GDA. Der er som følge heraf behov for at revidere Fødevarestyrelsens instruks af 19. juni 2008 om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA. Denne instruks giver nogle generelle retningslinjer for, hvordan fødevareregionerne bør vurdere mærkningen i forhold til det enkelte produkt. Regelgrundlag Der er ingen specifik lovgivning om GDA-mærkning. En vurdering af mærkningen på forskellige fødevarer må derfor tage udgangspunkt i de mere generelle bestemmelser i fødevarelovgivningen. GDA-mærkning anses for en ernæringsanprisning i henhold til næringsdeklarationsdirektivet 1. GDA-mærkningen opfylder dog ikke anprisningsforordningens definition af en anprisning, hvorfor forordningen ikke finder anvendelse. Mærkningen skal dog overholde det generelle forbud mod vildledende markedsføring i fødevareforordningens 2 artikel 16, som har følgende ordlyd: Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen eller præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne. 1 Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler. 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
2 Når GDA-mærkning anses for en anprisning, udløser dette et krav om, at fødevaren skal være forsynet med en næringsdeklaration 3. Hvis fødevaren er mærket med en ernæringsmæssig påstand vedrørende sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, udløser dette et krav om, at fødevaren skal forsynes med den såkaldte lange næringsdeklaration. Selve GDA-mærkningen er dog ikke omfattet af de specifikke krav, der stilles til angivelse af næringsdeklarationsoplysninger. Vurdering af, om mærkningen er vildledende Den enkelte producent er ansvarlig for, at den anvendte mærkning ikke er vildledende, jf. artikel 16 og 17 i fødevareforordningen. Fødevarestyrelsen vurderer, at GDA-mærkning ikke generelt er vildledende. Fødevareregionerne bør dog foretage en konkret vurdering af, om mærkningen på det enkelte produkt eller produkttype kan betragtes som vildledende. Instruksen er rettet mod de aspekter af mærkningen, som kan give anledning til særlige overvejelser. 1) Referenceværdien for sukker Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør en kvindelig referenceperson indtage maksimalt omkring 50 g tilsat sukker om dagen. Den referenceværdi, der anvendes i GDAmærkningen, er fastsat til 90 g om dagen. Dette svarer til totalindholdet af sukkerarter 4. Der er i Danmark kun officielle anbefalinger for maksimalt dagligt indtag af tilsat sukker og ikke for det daglige indtag af alle sukkerarter. Der findes ikke officielle europæiske kostanbefalinger om indtag af totalt sukker. Den Europæiske Fødevareautoritet har dog vurderet, at GDA med udgangspunkt i totalt sukker ikke er i strid med nationale kostanbefalinger. En referenceværdi for totalt sukker (tilsat og naturligt sukker = sukkerarter) anses derfor ikke for vildledende, heller ikke selv om produktets sukkerindhold udelukkende stammer fra tilsat sukker. Der kan ikke stilles krav om, at GDA-mærkning med totalsukker udløser en særlig pligt til på emballagen eller virksomhedens hjemmeside at give forbrugerne oplysninger om, hvorledes GDA for sukker skal forstås i forhold til de officielle kostanbefalinger om tilsat sukker. 2) Referenceperson 3 Jf. 3, stk. 1, i næringsdeklarationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 910 af 24. september 2009 om næringsdeklaration mv. af færdigpakkede fødevarer). 4 Tilsat sukker og naturligt forekommende sukkerarter (inklusive fruktose, laktose mv. i mælkeprodukter, juice, frugt og grønt). Side /5 2
3 Oplysninger om referencepersonen skal i alle tilfælde stå på produktet. Det fremgår ofte af GDA-mærkningen, at den tager udgangspunkt i en referenceperson med et dagligt kalorieindtag på kcal, eller at der er tale om en procent af vejledende dagligt indtag for en voksen kvinde baseret på en kost på kcal. Forbrugeren oplyses således om det nøjagtige referenceindtag i kalorier, som GDA-oplysningerne er beregnet ud fra. Når det anvendte referenceindtag i kalorier er angivet, anses det ikke for vildledende f.eks. at angive en voksen som referenceperson, selvom referencepersonen er en voksen kvinde med moderat fysisk aktivitetsniveau. Der kan således ikke i dette tilfælde stilles krav om, at angivelsen voksen skal suppleres med en angivelse af, at det pågældende referenceindtag svarer til det gennemsnitlige kalorieindtag pr. dag hos en voksen kvinde, eventuelt suppleret med med et moderat fysisk aktivitetsniveau. Det anses ikke for vildledende at anvende en voksen som referenceperson på et produkt, der primært markedsføres over for børn, så længe det tydeligt fremgår, hvor mange kalorier den anvendte referenceperson indtager. 3) Portionsstørrelser Placering af oplysning om portionsstørrelse Oplysning om indholdet i den anvendte portionsstørrelse skal i alle tilfælde stå på produktet. Når portionsstørrelsen er angivet ét sted på pakken, f.eks. i næringsdeklarationstabellen på pakkens bagside, kan forbrugeren orientere sig om portionsstørrelsen dér. Det anses for tilstrækkeligt, at portionsstørrelsen fremgår af emballagen ét sted. Der kan ikke stilles krav om, at oplysningen om portionsstørrelsen gentages på produktets forside sammen med GDA-mærkningen. Angivelse af antal af portioner i flerstykspakninger På pakninger, der indeholder flere portioner, som ikke er færdigpakket som enkeltportioner, vil portionsstørrelsen som regel være angivet. Denne oplysning kan være men er det ikke altid suppleret med en oplysning om antal portioner i hele pakken. Angivelse af det samlede portionsantal vil vejlede forbrugerne bedre. Det vurderes dog ikke som vildledende at undlade oplysningen om det samlede portionsantal, da forbrugeren selv vil kunne udregne, hvor mange portioner der er i pakken i alt. Der kan ikke stilles krav om, at antallet af portioner eksplicit skal fremgå af emballagen. Er portionsstørrelsen vildledende? GDA-mærkningen er baseret på standardportioner, som er formuleret af den europæiske fødevareindustri (CIAA). Det er ikke ifølge konceptet muligt for den enkelte producent, der bruger GDA-mærkningen, selv at vælge en anden portionsstørrelse, hvis en standardstørrelse er fastlagt. For læskedrikke anvendes en standardportion på 250 ml, dog 150 eller 330 ml for Side /5 3
4 visse emballagetyper (dåser), der anses for at indeholde 1 portion. For morgenmadsprodukter anvendes en standardportion på 30 g. Der er ingen lovgivning, der regulerer brugen af portionsstørrelser, men disse må ikke vildlede forbrugeren. Markedsføringen må således ikke skabe en forventning hos en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om, at vedkommende får noget andet, end det vedkommende faktisk får. Det må derfor vurderes konkret i forhold til, om en forbruger kan blive vildledt af mærkningen, herunder af den valgte portionsstørrelse. Der er store variationer i, hvad en typisk forbruger indtager af en bestemt fødevare eller fødevarekategori ad gangen. Dette afhænger bl.a. af vedkommendes alder og køn, aktivitetsniveau, vaner og andet. De officielle kostanbefalinger er baseret på kosten som helhed, og der vil derfor ikke være officielle anbefalinger for enkelte produkttyper. Fødevarestyrelsen finder derfor, at der ikke kan fastsættes én repræsentativ faktisk portionsstørrelse for hver produkttype. Portionsangivelser ( 1 portion eller pr. portion ) vil typisk ikke være vildledende, hvis fødevaren reelt er pakket som én individuel portion, f.eks. én kiks eller én müslibar, da forbrugeren umiddelbart kan se, hvor stor portionen er. Nettovægten vil desuden være angivet. Portionsangivelser på pakninger, der indeholder flere portioner, som ikke er færdigpakket som enkeltportioner, f.eks. større flasker sodavand eller kasser med morgenmadsprodukter, vil i højere grad konkret kunne anses for vildledende. Fødevarestyrelsen finder, at en portionsstørrelse, der fremgår af en pakning, typisk ikke vil være vildledende, så længe den ikke er åbenbart urealistisk i forhold til et gennemsnitligt indtag ad gangen af den konkrete fødevare. Andet Denne instruks erstatter Fødevarestyrelsens instruks af 19. juni 2008 om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA. Side /5 4
5 BILAG Baggrund om GDA-mærkning GDA-mærkning (Guideline Daily Amount), der blev udarbejdet af den europæiske fødevareindustri 5 i 2007, har siden 2008 været brugt som et supplement til næringsdeklarationen på visse kategorier af fødevarer i Danmark. I GDA-mærkningen af en fødevare præsenteres indholdet af energi og visse næringsstoffer i en normal portion, som en procentdel af GDA for en gennemsnitlig voksen (GDA for en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau er valgt). GDA viser energi på forsiden, mens sukker, fedt, mættet fedt og salt vil være angivet på bagsiden. På nogle produkter vil alle 5 næringsstoffer være angivet på forsiden, og på nogle morgenmadsprodukter vil GDA for fiber desuden være angivet. Nedenfor er opstillet et eksempel på den GDA-mærkning, der kan fremhæves på forsiden af produkterne. Mærkningen bygger på en præmis om, hvor mange kalorier en gennemsnitlig voksen bør indtage dagligt, og med afsæt heri præmisser om, hvor mange proteiner, kulhydrater (herunder sukker), fedtstoffer (herunder totalt fedt og mættet fedt), natrium (salt) og kostfibre, der bør indgå i den daglige kost. GDA-mærkningen bygger på følgende forudsætninger 6 : Næringsstof GDA for kvinder GDA for mænd Energi 2000 kcal 2500 kcal Protein 50 g 60 g Kulhydrater 270 g 340 g Fedt 70 g 80 g Mættet fedt 20 g 30 g Kostfibre 25 g 25 g Natrium (salt) 2.4 g (6 g) 2-4 g (6 g) Sukker 90 g 110 g Der kan læses mere på DI Fødevarers hjemmeside 5 Confederation of the Food and Drink Industries of the EU (CIAA). 6 CIAA Recommendation for a Common Nutrition Labelling Scheme, 30. juni Side /5 5
Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark
Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline
Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring
Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,
Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice
DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved
Beretning. GDA-mærkning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Om reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Varedeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Om reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Kostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2017 C(2017) 3664 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 2.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013
Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer
19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: [email protected] & [email protected] Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration
Den juridiske vildledningsvurdering
Den juridiske vildledningsvurdering Ved Fuldmægtig, cand.jur. Sofie Faltum Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen Disposition Det retlige vildledningsbegreb En helhedsvurdering Anprisninger Eksempler
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne
Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer
Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til forordningen nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Kapitel 1 Indledning, ikrafttrædelse og anvendelse Indledning
VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014
VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle
Vejledning om Ernæringsmærket
Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning
Varefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo
Bag om mærkerne Dyrevelfærdsmærket, Rainforest Alliance-logoet, Nøglehullet og Svanemærket Der kommer flere og flere mærker på varerne i supermarkedet. Logoer og symboler sættes på produkter for hurtigt
Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)
BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften
Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger
Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November
Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad
Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel
Lektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)
BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere
Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet
Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger
Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.
Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel
RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008
RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 December 2008 Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6.kontor) Kontor for ernæring (7. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu
Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,
Kost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: [email protected] How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Mærkningsforordning implementering i virksomheder i DK
Mærkningsforordning implementering i virksomheder i DK 20. marts 2014 Tanja Buch-Weeke Eksempler på nye regler Skriftstørrelse x-højden = minimum 1,2 mm dog 0,9 mm for små pakker (største yderflade under
Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
UDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006)
UDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) Indhold 1. Indledning 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle meddelelser 3.1.1 Anprisning
Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer
Page 1 of 6 VEJ nr 9382 af 22/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Den fulde tekst Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 1. Baggrund
Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang
Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk
Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen
Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere
Forslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG
Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne
Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal
Grafisk Workflow Orkla Foods 13 Dansk Supermarked Quick Meal Dansk Supermarked Meal Quick Udtryk Projektet er forskellige salater til Dansk Supermarked. Der er blevet udarbejdet forskellige varianter til
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 85/2010 (1. afdeling) Margarine Foreningen (advokat Henrik Peytz) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenient
Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
