RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008

Transkript

1 RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 December 2008 Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6.kontor) Kontor for ernæring (7. kontor)

2 Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte i perioden 1. februar til 1. september 2008 en kontrolkampagne på mærkning og vildledning. Kampagnen blev gennemført med det formål at fastholde interessen for og fokus på vildledningsproblematikken, for at sikre kendskab til reglerne, for at varetage forbrugernes interesser, og for at sikre virksomhederne ens konkurrencevilkår. I kampagnen blev der sat særlig fokus på kontrol af mærkning og vildledning på følgende tre områder: Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed Ernæringsanprisninger på sukkerindhold Mærkning af kosttilskud, herunder dem markedsført på Internettet I rapporten konkluderes bl.a. følgende om kampagnens resultater: Opgørelserne for mærknings- og vildledningskampagnen 2008 viser, at 20,6% af de 587 kontrolbesøg gav anledning til en reaktion (der blev givet en indskærpelse i 17,9% og påbud/forbud i 2,7% af tilfældene). Mærknings- og vildledningskampagnen har med sit resultat vist sin berettigelse, og at der er behov for efterfølgende kampagner, således at effekten af kampagnen er vedvarende. Der er under kampagnen konstateret få alvorlige overtrædelser, med kun 2,4% påbud/forbud, hvor kun kosttilskudsfokusområdet er iøjnefaldende med 8% påbud/forbud. Derudover er det blevet konstateret, at fødevareregionerne udfører en ensartet kontrol. For så vidt angår fokusområdet Ingrediensmærkning herunder læsbarhed, fandt man ved 20,1% af kontrolbesøgene, at der var et eller flere forhold, som ikke var i orden. Forholdene drejede sig bl.a. om, at alle ingredienser ikke var deklareret, at ingredienserne ikke var angivet i faldende rækkefølge, at der ikke var mængdeangivet ingredienser, m.v. For så vidt angår fokusområdet Ernæringsanprisninger på sukkerindhold, blev dette kontrolleret under vildledningskampagnen Der er siden kommet nye regler på området, der trådte i kraft i 2. halvår Det var på baggrund af disse regler, fokusområdet blev kontrolleret. Kampagnen viste, at regler om ernæringsanprisninger på sukkerindhold ikke overholdes i tilstrækkelig grad. Regionerne fandt ved 19,3% af kontrolbesøgene, at der var et eller flere forhold, der ikke var i orden, som gav anledning til anmærkninger. Ved yderligere ca. 15% af kontrolbesøgene fandtes forhold, der ikke var i orden, men som ikke var af en sådan grad, at det gav anledning til anmærkninger. For så vidt angår fokusområdet Kosttilskud, fandt regionerne ved 25,3% af kontrolbesøgene, at der var et eller flere forhold, som ikke var i orden. Markedsføring i engrosleddet herunder på virksomhedernes hjemmesider vurderes stadig at volde 2

3 virksomhederne problemer. I næsten halvdelen af virksomhederne er forholdet blevet sanktioneret. Det er især reglerne i ernærings- og sundheds-anprisningsforordningen, som ikke overholdes. Opstilling og anprisning af kosttilskud i detailleddet samt obligatorisk mærkning af kosttilskud synes ikke at udgøre et stort problem for kosttilskudsvirksomhederne. Tilbagemeldingerne fra regionerne i evalueringen af kampagnen har været samstemmende om, at kampagnens fokusområder har været relevante at kontrollere. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Valg af fokusområder... 5 Ingrediensmærkning... 6 Ernæringsanprisninger på sukkerindhold... 6 Mærkning af kosttilskud Regelgrundlaget Udførelse af kampagnen Overtrædelseskategorier Kampagnens resultater Evaluering af kampagnen og opfyldelse af mål Resultater fra evalueringen Fokusområderne Læring og erfaring Kontrolafdelingernes behov og forslag til forbedringer Opfyldelse af de kvantitative og kvalitative mål Konklusion

5 1. Indledning Mærknings- og vildledningskampagnen 2008, blev afviklet i perioden 1. februar til 1. september Kampagnen var rettet mod ukorrekt, mangelfuld og/eller vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer og har indgået som et led i Fødevarestyrelsens almindelige kontrolbesøg hos fødevarevirksomheder. Fødevareregionerne foretager løbende kontrol med vildledning som en integreret del af det almindelige kontrolarbejde, men for at bevare et særligt fokus på dette område er det blevet anset for nødvendigt at yde en skærpet kontrolindsats gennem mærknings- og vildledningskampagner. Fødevarestyrelsen har opstillet følgende kvantitative og kvalitative mål med kampagnen: De kvalitative mål med kampagnen er, at opnå en præventiv effekt overfor virksomhederne, sikre at interessen for og fokus på vildledningsproblematikken fastholdes, klarlægge virkningen af tidligere kampagner målt ved svar på spørgeskema til de tilsynsførende og gentagelse af et fokusområde fra en tidligere kampagne, og øge fødevareregionernes erfaringsgrundlag med hensyn til de pågældende fokusområder og medvirke til at få afdækket eventuelle fortolkningsproblemer, risikoområder samt evt. behov for egenkontrol De kvantitative mål med kampagnen er, at færre købere bliver vildledt ved køb af fødevarer målt ved antal overtrædelser i procent af antal kontrolbesøg, køberne sikres de krævede og korrekte oplysninger om fødevarerne målt ved antal overtrædelser i procent af antal kontrolbesøg, og medvirke til sikring af at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår målt ved regionernes opfølgning på konstaterede overtrædelser. I slutningen af 3. kvartal 2007 blev planlægningen af kampagnen udført af en arbejdsgruppe med repræsentation fra Mørkhøj, samt et medlem fra hver af de tre fødevareregioner. Her blev mulige emner diskuteret ud fra behov påpeget af regionerne, og på baggrund heraf blev fokusområderne valgt. Endvidere blev grundlæggende retningslinjer og baggrundsmateriale derefter udarbejdet i fællesskab. 1.1 Valg af fokusområder I denne rapport gennemgås resultaterne fra kampagnens kontrolbesøg indenfor følgende tre fokusområder: Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed Ernæringsanprisninger på sukkerindhold 5

6 Mærkning af kosttilskud, herunder dem markedsført på Internettet Ingrediensmærkning Baggrunden for valget af fokusområdet ingrediensmærkning er bl.a., at regionerne i vidt omfang konstaterer overtrædelser på dette område. Det var derfor formålstjenstligt at sætte fokus på reglerne herom. Adgangen til at træffe informerede valg forudsætter troværdige oplysninger ved markedsføringen af fødevarer. Formålet med at fokusere på dette område er at undersøge, om forbrugerne får de rette oplysninger og derved gives muligheden for at træffe de informerede valg. Ernæringsanprisninger på sukkerindhold Valget af fokusområdet Ernæringsanprisninger på sukkerindhold er begrundet i, at der er stor fokus på sukker i fødevarer hos den danske befolkning. De danske kostundersøgelser viser, at indtag af sukker i kosten fortsat er højt i forhold til næringsstofanbefalingerne. Især er der fokus på et alt for højt sukkerindtag hos børn og unge, og et stadig stigende fedmeproblem i den danske befolkning. Introduktion af nye eller alternative produkter ses derfor ofte gjort til genstand for anprisninger af et reduceret eller sukkerfrit indhold. Der er en tendens til, at man i markedsføringen fokuserer på sukkerindholdet hos langt flere fødevarekategorier end tidligere. Anprisninger og næringsdeklaration af sukker har imidlertid i en række tilfælde vist sig at være ukorrekte (jf. definitionen på sukker) samt være egnet til at vildlede forbrugerne. Tidligere vildledningskampagner havde allerede haft fokus på ernæringsanprisninger af sukker, og det var stadig aktuelt at kontrollere for ukorrekt og vildledende mærkning og markedsføring på dette område. Derudover havde Danmark i samarbejde med hhv. Sverige og Norge planlagt en fælles nordisk tilsynskampagne om netop dette emne. Emnet fungerede dermed som kontrolemne fra vildledningskampagnen 2006, såvel som fælles nordisk fokusområde. Mærkning af kosttilskud Baggrunden for valget af området kosttilskud er, at tidligere kampagner på kosttilskudsområdet har vist, at en meget stor del af kosttilskuddene på markedet ikke levede op til de generelle mærkningsregler herunder vildledningsbestemmelserne. Derudover indeholder produkterne ofte ulovlige ingredienser herunder toksiske eller ukendte droger, som virksomhederne ikke kan dokumentere sikkerheden af. Det var derfor relevant at undersøge, hvorvidt regelefterlevelsen var blevet bedre. Samlet er disse områder blevet kontrolleret 587 gange i kampagneperioden, såvel hos detailvirksomheder som hos engrosvirksomheder. Antallet af kontrolbesøg, der gav anledning til en reaktion fra de tilsynsførende, var 121, svarende til 20,6% af kontrolbesøgene. (Der blev givet 105 indskærpelser og 16 påbud/forbud.) Resultatet for 2008 kampagnen afviger markant i forhold til kampagneresultatet fra 2006 kampagnen 1, 1 Der var i 2007 undtagelsesvis ingen kampagne om mærkning- og vildledning. Dette var på grund af forhandlingerne om fødevareforliget, hvor det var usikkert, om der ville være midler til kampagnen. 6

7 hvor der kun blev konstateret 3,6% overtrædelser. Resultatet af 2008 kampagnen er i bedre overensstemmelse med kampagneresultaterne i år 2004 og I 2004 blev der reageret i 24,6% af kontrolbesøgene, og i kontrolkampagnen 2005 gav 22,9% af kontrolbesøgene anledning til reaktion. I 2004 var fokusområderne henholdsvis Handelsnormer for fjerkrækød, Ernæringsanprisninger, GMO-mærkning og Varebetegnelsen skinke. I 2005 valgtes fokusområderne Geografisk oprindelse, Varebetegnelsen skinke, og Fisk og akvakulturprodukter. I 2006 var fokusområderne Illustrationer på fødevarer, Mærkningens anvendelighed for forbrugeren og Vildledende sammenligning af fødevarer. 2. Regelgrundlaget Denne kampagne har som grundlag følgende lovgivning, der drejer sig om forbud mod vildledende mærkning og markedsføring. Det er disse regler, fødevareregionerne i kampagnen har ført tilsyn ud fra: Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed Anprisningsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer Mærkningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer). Kosttilskudsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 683 af 21. juli 2003 om kosttilskud Tilsætningsstofbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer (med senere ændringer). Næringsdeklarationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (med senere ændringer). Vejledning nr om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004 Vejledning nr. 170 om mærkning med mængdeangivelse af ingredienser i fødevarer af 20. november 2000 (QUID) Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer af 20. september Vejledning om aromaer af maj

8 Positivlisten Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer, januar 2005 Drogelisten: Vurdering af planter, svampe og dele heraf anvendt i kosttilskud og urtete, Fødevaredirektoratet, 1989 med senere tillæg 3. Udførelse af kampagnen Antal planlagte og udførte kontrolbesøg indenfor de tre fokusområder for hver kontrolafdeling fremgår af tabel 3.1. Region Kontrolafdeling Antal kontrolbesøg for hvert fokus område Ingrediensmærkning Ernæringsanprisninger på sukker indhold Kosttilskud Planlagt Udført Planlagt Udført Planlagt Udført Nord Aalborg Viborg Herning Århus Nord i alt (104%) (123%) (100%) Syd Vejle Haderslev Esbjerg Odense Syd i alt (93%) (77%) (80%) Øst Ringsted Rødovre Bornholm Øst i alt (97%) (79%) (100%) Total (100,5%) (93%) (93,75%) Tabel 3.1.: Samlet opgørelse over planlagte og udførte kontrolbesøg 3.1 Overtrædelseskategorier På baggrund af love, bekendtgørelser og regler indenfor området (som beskrevet i kapitel 2) og ud fra kampagnens omfang, opdeles virksomhedernes eventuelle overtrædelser i følgende kategorier: Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed 1. Ingredienser ikke angivet i faldende rækkefølge 2. Ingredienser ikke deklareret i ingredienslisten 3. Ingredienser ikke mængdeangivet 4. Manglende anvendelse af ordet ingredienser Ernæringsanprisninger på sukkerindhold 5. Manglende lang næringsdeklaration 6. Forkerte formuleringer af sukkeranprisninger 7. Overskridelse af grænseværdien for sukker ved anvendelsen af anprisningen sukkerfri 8. Manglede angivelse af indhold af sødestoffer 8

9 Kosttilskud 9. Uspecifikke anprisninger som ikke er ledsaget af beslægtede specifikke anprisninger 10. Vildledning (manglende dokumentation for anprisning) 11. Ufuldstændig obligatorisk mærkning 12. Sundhedsfarlige ingredienser 4. Kampagnens resultater Som det ses af nedenstående tabeller, har kampagnen givet anledning til reaktion i 124 tilfælde (109 indskærpelser, 8 påbud/forbud og 7 bødeforlæg/politianmeldelser), hvilket svarer til 21% af de 587 kontrolbesøg. Det bemærkes, at indskærpelser ikke er formelle forvaltningsretlige afgørelser, og at de derfor ikke er at betragte som sanktioner. Af praktiske årsager skelnes der i denne rapport dog ikke imellem indskærpelser og sanktioner. Tabellerne har til formål at vise kampagnens resultater indenfor regioner, kontrolafdelinger og de tre fokusområder, og dermed give et overblik over informationerne i de udførte tilsyn. Indenfor fokusområdet Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed ses det i tabel 4.1., at der er givet indskærpelser/sanktioner i 76 af de 377 kontrolbesøg, hvilket svarer til 20,1 %. Der er konstateret 57 tilfælde, hvor der ikke er blevet deklareret med alle ingredienser, hvilket svarer til 75% af de givne indskærpelser/sanktioner. Derudover er der konstateret 8 tilfælde, hvor der ikke er mængdedeklareret (10,5%), 8 tilfælde hvor der ikke er anvendt det lovpligtige ord ingredienser (10,5%), 5 tilfælde, hvor ingredienserne ikke er angivet i faldende rækkefølge (6,6%), 4 tilfælde af manglende kategoribetegnelser på anvendte tilsætningsstoffer (5,3%), og 3 tilfælde hvor mærkningen ikke har været læsbar (4%). Region Kontrolafdeling Ingen anmærkning Indskærpelse Påbud/forbud Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Nord Aalborg 31 72, ,6 1 2,3 Herning 22 84,6 4 15,4 Viborg 16 76,2 4 19,0 1 4,8 Århus 38 95,0 2 5,0 Nord i alt , ,2 2 1,5 Syd Vejle 35 72, ,9 2 4,2 Haderslev 18 90,0 2 10,0 Esbjerg 26 89,7 3 10,3 Odense 12 63,2 5 26,3 2 10,5 Syd i alt 91 78, ,1 4 3,5 Øst Ringsted 29 93,6 1 3,2 1 3,2 Rødovre 68 73, ,7 2 2,2 Bornholm 6 85,7 1 14,3 Øst i alt , ,1 3 2,3 Total , ,8 9 2,4 Tabel 4.1.: Resultater indenfor fokusområdet: Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed 9

10 Indenfor fokusområdet Ernæringsanprisninger på sukkerindhold ses det i tabel 4.2., at der er givet indskærpelser/sanktioner i 26 af de 135 kontrolbesøg, hvilket svarer til 19,3 %. Ved yderligere ca. 15% af kontrolbesøgene fandtes forhold, der ikke var i orden, men som ikke var af en sådan grad, at det gav anledning til anmærkninger. Forholdene drejede sig hovedsagligt om, at der ikke var anvendt lang næringsdeklaration ved anprisning af sukker, forkerte formuleringer af sukkeranprisninger, herunder manglende supplering med oplysningen Med et naturligt indhold af sukker. Yderligere fandtes en del som anpriste med sukkerfri uden at overholde maksimumgrænsen for sukker i produkterne, og endelig fandtes en del, som manglede angivelse af indhold af sødestoffer. Region Kontrolafdeling Ingen anmærkning Indskærpelse Påbud/forbud Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Nord Aalborg 8 57,1 6 42,9 Herning 11 91,7 1 8,3 Viborg 10 66,7 5 33,3 Århus 17 94,4 1 5,6 Nord i alt 46 78, ,2 1 1,8 Syd Vejle 10 83,3 2 16,7 Haderslev ,0 Esbjerg 10 76,9 3 23,1 Odense 1 100,0 Syd i alt 31 83,8 6 16,2 0 0,0 Øst Ringsted 9 90,0 1 10,0 Rødovre 18 78,3 5 21,7 Bornholm 5 83,3 1 16,7 Øst i alt 32 82,0 7 18,0 0 0,0 Total , ,5 1 0,8 Tabel 4.2.: Resultater indenfor fokusområdet: Ernæringsanprisninger på sukkerindhold Indenfor fokusområdet Kosttilskud ses det i tabel 4.3., at der er givet indskærpelser /sanktioner i 19 ud af de 75 kontrolbesøg, hvilket svarer til 25,3 %. I 7 % af detailvirksomhederne er der givet indskærpelse for vildledende anprisning/opstilling af kosttilskud. I 24 % af engrosvirksomhederne er der givet indskærpelse for overtrædelse af reglerne om sundhedsanprisninger, det drejer sig især om reglen om, at uspecifikke anprisninger skal være ledsaget af beslægtede specifikke anprisninger. I 14 % af engrosvirksomhederne er der truffet afgørelser vedr. ulovlige anvendelse af sundhedsanprisninger. Markedsføring af kosttilskud på Internettet er kontrolleret i 3 detailvirksomheder i alt. Denne kontrol har ikke givet anledning til anmærkninger. Markedsføring fra hjemmeside i engrosleddet har givet anledning til 8 indskærpelser. 10

11 Markedsføring af kosttilskud på engrosvirksomhedernes hjemmesider er kontrolleret på 19 tilsyn. Der er givet 8 indskærpelser (44 %) og 1 forbud. Ved de øvrige tilsyn har denne kontrol ikke givet anledning til bemærkninger. Obligatorisk mærkning af kosttilskud er primært kontrolleret ved importører og producenter af kosttilskud i alt 32 kontrolrapporter. Kontrollen af dette punkt er blevet indskærpet på 3 kontrolrapporter (9 %). Det vurderes, at være vanskeligt at konkludere noget generelt for kontrollen af planteingredienser. Området er kun kontrolleret på 19 tilsyn, hvoraf 11% (2 tilsyn) gav anledning til påbud fordi produkter er vurderet sundhedsfarlige at indtage. Region Kontrolafdeling Ingen anmærkning Indskærpelse Påbud/forbud Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Nord Aalborg 6 75,0 1 12,5 1 12,5 Herning 2 100,0 Viborg 4 100,0 Århus 5 45,5 4 36,4 2 18,1 Nord i alt 17 68,0 5 20,0 3 12,0 Syd Vejle 8 88,9 1 11,1 Haderslev 5 100,0 Esbjerg 1 25,0 2 50,0 1 25,0 Odense 2 100,0 Syd i alt 16 80,0 3 15,0 1 5,0 Øst Ringsted 10 90,9 1 9,1 Rødovre 12 66,7 5 27,8 1 5,5 Bornholm 1 100,0 Øst i alt 23 76,7 5 16,7 2 6,6 Total 56 74, ,3 6 8,0 Tabel 4.3.: Resultater indenfor fokusområdet: Kosttilskud Under kontrolbesøgene har de tilsynsførende vejledt virksomheden. Vejledningerne har typisk været angående reglerne for vildledning, vildledende anprisninger, mærkning eller markedsføring. Det skal dog bemærkes, at der ikke nødvendigvis har været tale om tvivlsomme forhold i de tilfælde, hvor den tilsynsførende har givet vejledning. I andre mere konkrete tilfælde har der typisk været en drøftelse af anvendelsen af en bestemt mærkning (f.eks. vedr. en illustration af en ingrediens, der ikke var i produktet). Ellers har det været forhold, hvor virksomheden har lovet, at mærkningen bliver ændret (f.eks. ved manglende lang næringsdeklaration ved ernæringsanprisning). Visse vejledninger kan derfor tyde på en vis tvivl med hensyn til, om der i det konkrete tilfælde er sket en overtrædelse, eller om overtrædelsen er seriøs nok til at forårsage en indskærpelse eller sanktion, eller om virksomhedens ambition om at rette op på forholdene er troværdig. Det er et skøn, den tilsynsførende må foretage i det enkelte tilfælde. Derfor er det netop i disse sager vigtigt, at regionerne lægger en ensartet linje for, hvornår de giver indskærpelser/sanktionerer, og hvornår de ikke gør. 11

12 Som det ses af nedenstående tabel 4.4, er der overordnet i gennemsnit for de 3 regioner meget enslydende fordeling mellem kontrollens resultater i ingen anmærkninger, indskærpelse og påbud/forbud. Det ses dog også, at der i 3 kontrolafdelinger (Herning, Haderslev og Bornholm) ikke er blevet sanktioneret med påbud eller forbud. Region Kontrolafdeling Ingen anmærkning Indskærpelse Påbud/forbud Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Nord Aalborg ,5 2 1 Herning ,5 Viborg ,5 1 0,5 Århus ,5 3 1,5 Nord i alt , ,0 6 3,0 Syd Vejle 53 30,7 14 6,5 2 1,2 Haderslev 34 15,9 2 1,2 Esbjerg 37 17,3 8 4,6 1 0,6 Odense 14 6,5 6 3,5 2 1,2 Syd i alt , ,3 5 3,0 Øst Ringsted 48 24,0 2 1,0 2 1,0 Rødovre 98 49, ,5 3 1,5 Bornholm 12 6,0 2 1,0 Øst i alt , ,5 5 2,5 Total , ,9 16 2,7 Tabel 4.4: Regionernes og kontrolafdelingernes sanktioner i antal og procent (samlet set over fokusområderne) 5. Evaluering af kampagnen og opfyldelse af mål Der blev efter kampagnens afslutning stillet spørgsmål til det tidsmæssige og planlægningsmæssige, materialerne og indberetningsmetoden, kommunikation og samarbejdet, fokusområderne, erfaringer samt mulige forbedringer af kampagnen. 5.1 Resultater fra evalueringen Efter endt kampagne, har kontrolafdelingerne i alle tre regioner evalueret kampagnen. Kontrolafdelingernes svar i evalueringen viser følgende: Fokusområderne Områderne har været relevante at kontrollere, og kampagnematerialet har indeholdt en tilstrækkelig beskrivelse af, hvilke rammer og regler kampagnen omfatter. Læring og erfaring Der er enighed om, at såvel de tilsynsførende, som virksomhederne, har lært af kampagnen. Der er tilsvarende enighed om, at den gældende mærkningsvejledning bør opdateres. Kontrolafdelingernes behov og forslag til forbedringer Der er generel enighed om, at Mørkhøj har ydet støtte i det omfang, det har været påkrævet, og at tvivlsspørgsmål er hurtigt blevet afhjulpet. Et tydeligt flertal har ment, 12

13 at kampagnen har trukket sig over for lang tid. Kampagnens tidsmæssige placering har ifølge regionerne været tilfredsstillende. Der er enighed om, at materialet har været udsendt tidsnok til at kunne planlægge kontrolbesøgene, og at præsentationsdagen der blev afholdt i forbindelse med kampagnens begyndelse var gavnlig. Nogle kontrolafdelinger har ønsket, at kampagnen målrettes i større omfang mod enten engrosvirksomheder eller detailvirksomheder. Endeligt har regionerne påpeget behovet for mere specifikke autotekster samt behovet for at kunne indberette digitalt. Dette vil blive inddraget i rapporteringsproceduren i 2009-kampagnen. 5.2 Opfyldelse af de kvantitative og kvalitative mål Gennem kampagnen har man fået rettet op på en række forhold, der ikke var i orden i de konkret gennemført kontrolbesøg. På den baggrund må det forventes, at de pågældende virksomheder opfylder reglerne, således at færre købere bliver vildledt, at køberne sikres de krævede og korrekte oplysninger. Den ensartede kontrol har medvirket til at sikre virksomhedernes lige konkurrencevilkår. Dermed er de kvantitative mål nået. Vedrørende opnåelsen af de kvalitative mål vurderes det, at kampagnen har været med til at fastholde interessen og fokus på mærknings- og vildledningsproblematikken og dermed haft en præventiv virkning over virksomhederne. Ud fra tilbagemeldingerne under kampagnen både fra de tilsynsførende og fra erhvervet kan det udledes, at udførelsen af kampagner har en effekt overfor virksomhederne. Ligeledes fremgik det, at regionernes erfaringsgrundlag på fokusområderne er blevet forøget. Overordnet vurderes det, at kampagnens kvantitative og kvalitative mål er blevet nået. 6. Konklusion Opgørelserne for mærknings- og vildledningskampagnen 2008 viser, at 20,6% af de 587 kontrolbesøg gav anledning til en reaktion (der blev givet en indskærpelse i 17,9% og påbud/forbud i 2,7% af tilfældene). I forhold til kampagnen i 2006, hvor der blev givet indskærpelse i 2,3% af tilfældene og påbud/forbud i 1,7% af tilfældene, er der dermed i 2008 en markant afvigelse i forholdet til antal sanktioner, til den forrige kampagne. Dog, idet en indskærpelse ikke reelt er en sanktion, er det reelle antal overtrædelser meget begrænset. En gennemgang af kontrolrapporterne har også vist, at der i de tre fødevareregioner sanktioneres ens, og at virksomhederne dermed sikres lige konkurrence vilkår. Vedrørende fokusområdet Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed, har det det hovedsagligt været manglende deklarering af samtlige ingredienser der har givet anledning til en reaktion. Opstilling og anprisning af kosttilskud i detailleddet samt obligatorisk mærkning af kosttilskud synes ikke at udgøre et stort problem for kosttilskudsvirksomhederne. Markedsføring i engrosleddet, herunder på virksomhedernes hjemmesider, vurderes 13

14 stadig at volde virksomhederne problemer. I næsten halvdelen af virksomhederne er forholdet blevet sanktioneret. Det er især reglerne i ernærings- og sundhedsanprisningsforordningen, som ikke overholdes. Korrekt anvendelse af sukkeranprisninger har i høj grad vist sig også at volde virksomhederne problemer. For at kunne fastholde det fornødne vidensniveau og den fornødne fokus på området mærkning- og vildledning, samt at sikre virksomhedernes fortsatte efterlevelse af reglerne, er det nødvendigt med løbende kampagner. Dette tilgodeser endvidere forbrugerne og sikrer lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Det er vurderingen, at kampagnerne bør være en blanding af nye områder samt en opfølgning på tidligere kampagners områder. Således er det på området Ingrediensmærkning, herunder læsbarhed besluttet at følge op med en ny kampagne i De kvantitative mål er således opfyldt, idet kampagnen har afdækket områder hvor reglerne ikke er blevet efterlevet, og der er blevet rettet op på dette, så der er lige konkurrencevilkår, og færre forbrugere der bliver vildledt som følge af ukorrekt mærkning. De kvalitative mål er opfyldt, idet kampagnen alt andet lige har sikret interesse for og fokus på vildledende mærkning og dermed givet en præventiv effekt. Desuden har kampagnen givet et øget erfaringsgrundlag indenfor de pågældende fokusområder. En vigtig erfaring, der er gjort i forbindelse med mærknings- og vildledningskampagnen 2008, er i relation til den måde, hvorved resultater indrapporteres til Mørkhøj. Der vil derfor i væsentligt øget omfang blive gjort brug af Crystal Rapport og udarbejdelsen af mere passende autotekster 14