Vigtigt! Information om linievalg

Transkript

1 Vigtigt! Information om linievalg

2 Indhold 1 Introduktion 2 2 Lidt baggrundsviden ECTS-point Blokstruktur Dine muligheder Specialisering i statistik Hvad nu? 4 5 Kursusbeskrivelser 4 1

3 1 Introduktion Som matematikstuderende (dette er altså ikke henvendt til sidefagsstuderende) skal du tage mindst 30 og højest 60 ECTS point - svarende til henholdsvis et halvt og et helt års studier - uden for matematikken på din 3-årige bacheloruddannelse. Hvordan du vil fordele disse point er helt op til dig, men i denne mappe vil vi skitsere en række forslag, der vil give dig et sammenhængende og meningsfyldt uddannelsesforløb. Tidligere tog studerende altid deres valgfrie kurser på andet eller tredje studieår, men fra og med 2009 har det fungeret ganske anderledes. Såfremt du ønsker at tage disse inden for matematik-økonomi, datalogi, fysik eller kemi, kan og bør du nemlig gøre dette allerede på første studieår. Hvis du derimod ønsker at bruge din valgfrihed inden for et andet studium - fx filosofi eller statskundskab - skal du udenlukkende følge matematikkurser første år. Du kan så tage dine valgfrie kurser på andet eller tredje studieår. Ved at gennemlæse denne mappe bliver du forhåbentligt lidt klogere på, hvordan du vil tilrettelægge dit studieforløb - valget skal du nemlig tage allerede i løbet af første uge på studiet. 2 Lidt baggrundsviden Inden vi kommer nærmere ind på, hvordan du kan bruge din valgfrihed, har du lige brug for lidt baggrundsviden om studiestrukturen. Hvis du ønsker at læse mere om blokstruktur, eksaminer og undervisningsformer, er dette at finde i rusmappen. 2.1 ECTS-point Bacheloruddannelsen fylder 180 ECTS-point, heraf 15 benyttet til bachelorprojektet. Kandidatdelen fylder 120 ECTS-point, heraf 30 benyttet til specialet. Men hvad er ECTS-point? ECTS står for European Credit Transfer System, og ECTS-point er en standardiseret enhed til udmåling af arbejdsbelastning af kurser ved europæiske universiteter. Et normeret årsværk er fastsat til 60 ECTS-point. Pointene opnås ved at bestå kurser, og hvert kursus (projektopgaver undtaget) giver 7,5 ECTS-point. 2.2 Blokstruktur Studieåret er opdelt i fire blokke af hver 9 uger, og derudover er der et par vejledningsuger i løbet af året. I en blok følger du typisk to sideløbende kurser, der altså tilsammen giver et udbytte på 15 ECTS-point. Hvert kursus har type (skemagruppe) A, B eller C; skemagruppen fastlægger undervisningstidspunkter for kurset. Man kan altså ikke følge to kurser i samme blok, med mindre man kan undvære undervisningen i det ene kursus. Til gengæld er der garanti for, at to kurser af forskellig type ikke lapper over. Skemagruppernes placering på ugedagene fremgår af nedenstående skema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag B A C A B C B C A Hvis du eksempelvis tager mat-fys-forløbet (se afsnit 3), så skal du have Introduktion til matematik i skemagruppe A og Mekanik 1 i skemagruppe B. 2

4 3 Dine muligheder På dit første studieår skal du følge de fire matematikkurser MatIntro, LinAlg, An0 og An1. Derudover skal du følge endnu fire kurser. Hvis du ønsker at benytte din valgfrihed inden for matematik-økonomi, datalogi, fysik eller kemi, vil vi kraftigt råde dig til at påbegynde dit valgfag allerede på første studieår. Ellers skal du udelukkende læse matematik på første studieår. Dit første studieår ser derfor således ud (se beskrivelser i afsnit 5): Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 An1 hvor * markerer de valgfri kurser. Disse kan altså udfyldes med en af følgende strenge Fysik Mek1 Mek2 Termo EM1 Datalogi IP OOPD DBW AD Kemi KemiIntro KemiO1 KemiO2 KemiF1 Økonomi ØkIntro SS OR1 MikØk1 Matematik Dis SS Alg1 Geom1 Dit andet og tredje studieår skal du også selv sammensætte, og dine muligheder kommer naturligvis til at afhænge af, hvad du har valgt på første år. Har du eksempelvis valgt at tage datalogi sideløbende med matematik det første år, så har du mulighed for at fortsætte med at tage datalogi sideløbende med matematik på enten 2. eller 3. år. Alternativt kan du vælge at fortsætte udelukkende med matematik. Har du omvendt valgt kun at læse matematik det første år, så kan du begynde på et sidefag på andet eller tredje studieår. Der er dog nogle krav for, hvordan du bruger din valgfrihed. Det ene krav har vi allerede nævnt; du skal have mindst 30 og højst 60 ECTS-point uden for matematik. Desuden er der en række obligatoriske kurser, som du skal nå igennem i løbet af din bacheloruddannelse. Det vil blive for meget at komme ind på detaljerne her, men det skal du nok komme til at høre meget mere om senere. 3.1 Specialisering i statistik Endeligt har du mulighed for at læse matematik med specialisering i statistik. Statistikkurserne hører dog til under fagområdet matematik, så du skal alligevel optjene mindst 30 ECTS-point uden for studiet. Dette kan du selvfølgeligt gøre, som du vil, men matematik-økonomi linien er en oplagt mulighed; dels er der et naturligt sammenspil mellem økonomi og statistik, dels får du så alligevel kurset SS på første år. I så tilfælde skal du vælge en række statistikkurser på andet og tredje studieår. 3

5 4 Hvad nu? Allerede i løbet af første uge på studiet vil du blive afkrævet et svar angående dit linievalg. Hvis du tager med på rustur, skal du træffe dit valg torsdag d. 2. september om formiddagen, og du har således rig mulighed for at diskutere det med dine medstuderende og vejledere dagene forinden. Tager du ikke med på rusturen, skal du tilmelde dig din ønskede linie på senest onsdag d. 1. september, og du bør derfor få opklaret alle uklarheder på campusdagene, mandag og tirsdag. Uanset hvad er det vigtigt, at du nu gør dig nogle tanker om dit studieforløb. I afsnit 5 kan du læse nogle korte beskrivelser af alle førsteårskurserne nævnt i foregående afsnit. Hvis du ønsker yderligere information kan du besøge som indeholder kursusoversigter for alle fag på Københavns Universitet. Du kan også læse mere om de enkelte linier og se eksempler på komplette uddannelsesforløb på Sidst, men ikke mindst, kan du selvfølgeligt spørge os - dine vejledere - til råds. Mange af os har været i samme situation og har gjort os nogle erfaringer på de andre studier. Det vigtigste er, at du har tænkt grundigt over det, når du starter efter ferien. 5 Kursusbeskrivelser Kurserne, som ligger uden for matematik, er kun beskrevet yderst overfladisk. Hvis du ønsker at høre mere om kurserne, skal du blot hive fat i en rusvejleder i løbet af campusdagene (mandag og tirsdag inden rusturen). MatIntro Introduktion til matematik. Et introducerende kursus i matematik, som lægger ud, hvor gymnasiet slutter. LinAlg Lineær algebra. Her lærer du om begrebet matricer. Kurset generaliserer og formaliserer vektorregningen fra gymnasiet, så den geometriske intuition, der anvendes i gymnasiet, bliver overflødig. An0 Analyse 0. Dette kursus handler om differential- og integralregning med vægt på funktioner i flere variable. Matematisk analyse er en af grundpillerne i matematikken, og har desuden utallige anvendelser både inden for andre dele af matematikken og andre fag som eksempelvis fysik. An1 Analyse 1. Dette kursus har blandt andet til formål at lære dig at argumentere stringent og i et matematisk sprog. Pensum omfatter regning med uendelige summer, indledende teori for Fourierrækker og en introduktion til metriske rum. Mek1 Mekanik 1. Her introduceres den klassiske mekanik, og dele af pensum vil være kendt fra gymnasiet. De første seks uger studerer man stive, ikke-roterende legemer, og de sidste tre bliver Einsteins relativitetsteori præsenteret. Mek2 Mekanik 2. Et kursus, der tager fat, hvor Mekanik 1 slap. Pensum omhandler primært studiet af stive, roterende legemer. 4

6 Termo Termodynamik. Termodynamik eller varmelære undersøger begreberne temperatur, arbejde, energi og entropi, og hvordan disse forholder sig til hinanden. Derudover bruges en del tid på et selvstændigt projekt inden for et valgfrit emne (ikke nødvendigvis termodynamik). EM1 Elektromagnetisme 1. Her benyttes partielle differentialligninger til at beskrive elektriske og magnetiske fænomener. Det store samspil mellem matematik og fysik kommer tydeligt til udtryk her. IP Introduktion til programmering. Indledende kursus i programmering. Det er kodesproget SML, der benyttes, og du vil her få prøvet kræfter med et rigtigt programmeringssprog. OOPD Objektorienteret programmering og design. Kurset beskæftiger sig med, hvordan man bygger programmer op på en måde, så de kan genbruges i andre sammenhænge, end de oprindeligt var tiltænkt. DBW Databaser og webdesign. Spørgsmålet om hvordan databaser opbygges, så de tillader hurtige og effektive søgninger, fører til interessant matematik. AD Algoritmer og datastrukturer. Handler blandt andet om, hvilke algoritmer der vil være fornuftigst at bruge set ud fra, at kørselstiden skal minimeres. KemiIntro Introduktion til kemi. Et bredt introduktionskursus om hvad kemi er, og hvilken rolle det spiller i samfundet. KemiO1 Organisk kemi 1. Et indledende kursus i organisk kemi med vægt på både teoretisk og eksperimentelt arbejde. Organisk kemi kræver en tankegang, der er beslægtet med diskret matematik og algebra. KemiO2 Organisk kemi 2. En fortsættelse af KemiO1. Spektroskopi, hvor man identificerer komplekse molekyler ud fra deres evne til at absorbere forskellige former for stråling, kræver kombinatoriske evner. KemiF1 Fysisk kemi 1. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel fysisk kemi med hovedvægt på de termodynamiske hovedsætninger. Matematisk set trækker kurset på matematisk analyse. ØkIntro Introduktion til økonomi. En række grundbegreber i økonomi præsenteres. Simple modeller for hvordan to personer interagerer økonomisk vil blive opstillet og diskuteret. SS Sandsynlighedsregning og statistik. Se senere. OR1 Operationsanalyse 1. Operationsanalyse handler i høj grad om optimering. Et eksempel kunne være ruteplanlægning for et flyselskab ud fra nogle betingelser om, at hvert fly skal være hjemme mindst én gang i døgnet. Der bruges ofte computer til at løse problemerne, så en lille smule programmering vil der også blive tid til. 5

7 MikØk1 Mikroøkonomi 1. Mikroøkonomi handler om privatpersoners og virksomheders økonomi, og benytter den del af matematikken, som kaldes diskret matematik. Dette skal ses som modsætning til makrookønomi, som bl.a. beskriver nationalokønomi og bedst beskrives ved differentialregning. Dis Diskret matematik Kurset indeholder en del mængdelære, kombinatorik og et emne, som du formentlig ikke har hørt om før: grafteori. Diskret matematik er især anvendeligt inden for datalogi. SS Sandsynlighedsregning og statistik Kurset er todelt: første halvdel om sandsynlighedsregning og anden halvdel om statistik, hvori sandsynlighedsregning spiller en stor rolle. Alg1 Algebra 1 Algebra er studiet af aksiomatisk definerede strukturer og kan forstås som en slags abstrakt regning. Det er en af de store grene i matematikken og finder anvendelse inden for helt andre områder. I Alg1 introduceres du til begrebet grupper, der er en af de simpleste algebraiske struktur af interesse. Geom1 Geometri 1 I dette kursus møder man differentialgeometrien, som beskæftiger sig med geometrien af kurver og (krumme) flader. Arealbestemmelse og krumning er nogle af hovedpunkterne. 6