Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Januar 2008

2 Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur, og som derfor bør bekæmpes. Vedtagelse af en indsatsplan er en forudsætning for en koordineret og succesfuld bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i hele Favrskov Kommune. Kæmpe-bjørneklo kan trives i næsten alle naturtyper, og den breder sig meget hurtigt. Med sin usædvanlige højde og store bladareal er kæmpe-bjørneklo i stand til at overskygge de fleste hjemmehørende plantearter. Da hver plante sætter tusindvis af frø breder den sig hurtigt fra et område til omkringliggende arealer og særligt langs vandløb. Hvis planten ikke bekæmpes i ét område, kan ejeren af naboarealet derfor bekæmpe i årevis uden effekt. Langs vandløb, hvor kæmpe-bjørneklo har invaderet brinkerne og udkonkurreret den eksisterende bevoksning, er der i vinterhalvåret øget risiko for, at brinkerne bliver mere udsat for erosion. Erosion af vandløbsbrinken betyder øget udvaskning af næringsstoffer, og at der skylles sand og jord ud i vandløbet til skade for vandkvaliteten. Udover de økologiske problemer, repræsenterer kæmpe-bjørneklo også en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. Plantens saft kan medføre alvorlige forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner, hvis huden har været i kontakt med saften. Kontakten med planten er fuldstændig smertefri, og derfor kan borgeren fortsætte aktiviteten i timevis uden at være klar over de alvorlige skader, det kan medføre. Den største risikogruppe er de borgere, der gennem deres aktiviteter i naturen kommer i kontakt med planten, og særligt børn kan være i fare, da de store planter virker tiltrækkende under leg. I juni 2004 vedtog Folketinget Lov om drift af landbrugsjorder, der gjorde det muligt at styrke indsatsen mod kæmpe-bjørneklo. Efterfølgende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, revideret januar 2006, opstillede regler for udarbejdelse af indsatsplaner. Bekendtgørelsen medfører, at hvis der udarbejdes en samlet indsatsplan for hele kommunen, vil alle grundejere i kommunen, både offentlige og private, være forpligtede til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklo har løbende været bekæmpet på offentlige arealer i Favrskov Kommune. Den primære grund til at der fortsat er en stor udbredelse af planten er, at ikke alle private lodsejere har bekæmpet planten på deres jord, og at der ikke har været en ensartet indsats i hele kommunen. For at sikre udryddelse af kæmpe-bjørneklo er det nødvendigt at bekæmpelsen koordineres på alle arealer, og at der foretages et samarbejde med nabokommunerne om koordinering af indsatsen. Vedtagelse af nærværende indsatsplan er det første skridt mod at sikre udryddelse af planten i Favrskov Kommune. Efter endelig vedtagelse af indsatsplanen er det muligt at påbyde private at bekæmpe planten på deres egen grund. 2

3 Formål Formålet med indsatsplanen er, at ingen kæmpe-bjørneklo i indsatsområdet på noget tidspunkt må sprede frø, og at alle planter på sigt skal udryddes. Lovhjemmel Indsatsplanen er udarbejdet med hjemmel i Lov om drift af landbrugsjorder (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) med efterfølgende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (Bek. nr. 17 af 13. januar 2006). Ikrafttræden Indsatsplanen og pligten til at udføre bekæmpelse efter planens bestemmelser træder i kraft 1. januar Hvor og hvem gælder indsatsplanen? Hele kommunens geografiske område udpeget som indsatsområde. Hermed er kommunen og alle øvrige grundejere i kommunen forpligtet til at bekæmpe kæmpebjørneklo på egne arealer. Tidsfrister for bekæmpelse Bekæmpelsen skal gentages og kontrolleres flere gange i løbet af en sæson. Der er følgende minimumsfrister for bekæmpelse: 1. bekæmpelse Inden 15. maj 2. bekæmpelse (eller kontrol af 1. bekæmpelse) Inden 15. juli 3. bekæmpelse (eller kontrol af 2. bekæmpelse) Inden 1. september Tilsyn og påbud Kommunen foretager kontrol for at sikre overholdelse af indsatsplanen, samt tilser at udstedte påbud til lodsejere om at foretage bekæmpelse bliver udført. Favrskov Kommune har til enhver tid mod forevisning af behørig legitimation adgang til arealer omfattet af indsatsplanen. Hvis en lodsejer ikke overholder minimumsfristerne ovenfor, kan Favrskov Kommune udstede et påbud om at foretage bekæmpelsen med en frist på minimum 14 dage. Af skrivelsen vil det fremgå, hvornår kommunen vil føre tilsyn med, om arbejdet er udført, samt at kommunen kan iværksætte bekæmpelse, hvis denne ikke er udført inden tilsynet. Det vil også fremgå, at ejeren kan straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes. Plantedirektoratet lægger ifølge vejledende bilag af 31. juli 2006 op til, at bødestørrelsen vil blive på mindst kr., samt et tillæg for årets bekæmpelsesudgifter. Udstedte påbud kan påklages til Plantedirektoratet af de berørte lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Landbrug. Klagen skal indsendes til Favrskov Kommune, som videresender klagen med kommunens kommentarer til Plantedirektoratet. Klagen skal være modtaget af Favrskov Kommune inden 4 uger fra påbuddets modtagelse. 3

4 Biologi og udseende Kæmpe-Bjørneklo kan blive 2-5 meter høj og dens stængel har normalt en tykkelse på 5 til 10 cm. Stængelen er hul med spredte stive hår, og er grøn med rød-violette pletter. Bladene er store og fligede, og kan blive op til 1,5 meter lange. Blomsterne er hvide og er samlet i én til flere skærme, der kan have en diameter på op til 80 cm. Planten blomstrer typisk fra juni til august, og der kan være mere end blomster på en plante. Kæmpebjørneklo sætter i gennemsnit frø pr. plante, og disse dannes og modnes fra juli måned. Frøene spredes i sensommeren, og er spiringsdygtige i op til 10 år efter spredning. Disse to kæmpe-bjørneklo var i slutningen af juni 2007 mere end 2 meter høje. Planten er oftest 2-årig, hvilket betyder, at den bruger sit første år til at spire og vokse sig stor. Andet år vil den blomstre, sætte frø og dø. Hvis der er ugunstige forhold, eller hvis frøsætning bliver forhindret (f.eks. ved slåning eller græsning), kan planten leve i mere end 12 år. Planten kendes bedst på sin størrelse, men man skal være opmærksom på forveksling med naturlige danske plantearter, der i sin væsktform kan minde om kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklos blade i forskellige størrelser. Naturligt forekommende arter, som almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo er lignende, men er dog meget mindre. Men også arter som pastinak (gule blomster), strandkvan (grønne blomster i kugleformet skærm) og skov-angelik (blade opdelt i små afsnit) er blevet forvekslet med kæmpe-bjørneklo. 4

5 Hvor vokser planten? Da vandløb fungerer som effektive spredningsveje for frøene er kæmpe-bjørneklo meget almindelig langs vandløb. Planten kan dog vokse stort set alle steder, hvor dens frø spredes til, om end risikoen er specielt stor på næringsrig jord med sparsom vegetation. Kæmpe-bjørneklo er udbredt overalt i Favrskov Kommune, men specielt langs Lilleå, Granslev Å og Voer Mølle Å findes der meget store bestande. Bekæmpelse Hvilken strategi man vælger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo afhænger oftest af, hvor mange planter man skal bekæmpe. Der er overordnet set fire måder at fjerne planterne på, nemlig rodstikning/opgravning, slåning, græsning eller kemisk bekæmpelse. Desuden kan man standse spredning fra et areal ved at fjerne blomsterskærmene før frøene modnes. Uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der anvendes vil det tage flere år at få kæmpe-bjørneklo helt væk fra et areal, da frøene kan ligge mindst 7-8 år i jorden og stadig være spiringsdygtige. Mange steder er der også risiko for, at planten indvandrer igen fra naboarealer efter afsluttet bekæmpelse. Indsatsen vil være mest krævende det første år, hvorefter den gradvis kan reduceres. Selv i længere tid efter, at der på et areal ikke længere er set kæmpe-bjørneklo, vil det dog være en god ide at holde øje med, om der kommer nyspirede planter. Til enkeltstående planter og bevoksninger op til 200 individer anbefales rodstikning. Metoden er den mest effektive til at udrydde kæmpe-bjørneklo, men den er meget arbejdskrævende. Store forekomster kan slås, afgræsses eller nedpløjes. Det kan være aktuelt at anvende sprøjtemidlet Glyphosat (Roundup) til påsmøring eller evt. punktsprøjtning. Bredsprøjtning må ikke foretages i nærhed af vandløb, søer, på våde områder og i alle øvrige naturområder. Det anbefales at bekæmpe to gange mellem 15. april og 1. juni. Det er vigtigt at starte tidligt, når planterne kun har to blade og er cm høje. Jo mindre planterne er, jo nemmere og billigere er det at bekæmpe dem. Oversigt over bekæmpelsesmetoder ses i tabel 1. Favrskov Kommune anbefaler anvendelse af de manuelle metoder, da de er mest skånsomme overfor miljøet. Anvender man Glyphosat, skal alle sikkerhedsmæssige og miljømæssige forskrifter overholdes, og der skal tages hensyn til, at bekæmpelsesmetoden ikke må være til skade for økologiske bedrifter og vandmiljøet. Fire overordnede råd for bekæmpelse: Lav en plan for bekæmpelse Start tidligt Vær udholdende Tag hensyn til miljøet 5

6 Tabel 1: Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Få planter, < 100 planter Bekæmpelsesmetode Anslået tidsforbrug Bemærkninger Rodstikning 100 planter/time (planter i 2. Arbejdskrævende, men en effektiv metode vækstsæson) Manuel slåning planter på mindre end 1 time ved brug af le Mindre arbejdskrævende end rodstikning men også mindre effektiv Mindre bestand, planter Kemisk bekæmpelse, plet-behandling planter/time Metoden kræver håndholdt udstyr til rådighed. Skal udføres i overensstemmelse med dansk lovgivning og anbefalinger for brug af herbicider Rodstikning 100 planter/time (planter i 2. Arbejdskrævende, men en effektiv metode vækstsæson) Mekanisk eller manuel slåning Mekanisk slåning med slangeklipper: 0,25-1 ha/time Metoden kræver maskineri til rådighed. Manuel slåning med le: Høj tæthed: 1500 planter/time Medium tæthed: 1000 planter/time Lav tæthed: 500 planter/time Kemisk bekæmpelse 300 m 2 /time Metoden kræver håndholdt udstyr til rådighed. Skal udføres i overensstemmelse med dansk lovgivning og anbefalinger for brug af herbicider Græsning 1000 timer pr. år for dagligt tilsyn Bør overvejes hvis naboarealer græsses og flytning af 170 får fordelt på ti forskellige arealer Stor bestand Pløjning, fræsning eller Mekanisk slåning med Kræver maskineri til rådighed. > 1000 planter mekanisk slåning slangeklipper: 0,25-1 ha/time Adgangsforhold for tungt maskineri kan være begrænsede Kemisk bekæmpelse 0,5 ha/time Metoden kræver maskineri til rådighed. Skal udføres i overensstemmelse med dansk lovgivning og anbefalinger for brug af herbicider Græsning 1000 timer pr. år for dagligt tilsyn og flytning af 170 får fordelt på ti forskellige arealer Samlede udgifter afhænger af prisen på hegning, vedligeholdelse og tilsyn med dyrene. 6

7 Rodstikning Om foråret kan planterne graves op eller rodstikkes. Opgravning kan være tungt arbejde og vil med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. Rodstikning foretages med en almindelig spade med skarptslebet æg. Det anbefales, at roden hugges over mindst 10 cm under jordoverfladen. Planten trækkes op og lægges til udtørring eller destrueres. Husk at fjerne eventuelle blomsterskærme. Slåning Man kan slå kæmpe-bjørneklo med le, slåmaskine eller buskrydder. Buskrydder med snøre anbefales ikke, da den kan forårsage tåge af plantesaft. Slåning kræver en tilbagevendende indsats, da planten kan vokse videre og sætte skærme i lav højde. Når man har slået en plante nogle gange, forhindrer man, at der opbygges næring i plantens rødder, og planten vil på sigt udsultes. En anden mulighed er at vente med slåning til planterne er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, eller at der i planten er så meget plantesaft, at den kan nå at sætte nye blomstrende sideskud. Blomsterskærme bør derfor indsamles og destrueres. De fældede planter bør efter kort tid efterses for nye blomsterskærme. Slåning bør altid følges op med rodstikning eller slåning, indtil der ikke længere er kæmpebjørneklo på arealet. Græsning Græsning er en effektiv bekæmpelsesmetode. Det er mest effektivt og bedst for dyrene, at sætte dem på græs så tidligt på året som muligt, for da har planterne endnu ikke vokset sig store. Det kræver altid dagligt opsyn, når der anvendes dyr i græsningspleje. Får er glade for kæmpe-bjørneklo. Særligt gotlandske pelsfår, som ofte bruges til naturplejeopgaver, er glade for planterne og kan vælte store planter for at æde dem før noget andet. Kæmpe-bjørnekloens saft indeholder stoffer, der kan forårsage forbrændinger af huden og irritation i slimhinder. Mørkpigmenterede og pelsede hudtyper er mest modstandsdygtige, derfor anbefales det at vælge sorthovedet dyr. Heste og kvæg spiser også kæmpe-bjørneklo, men dyrene skal sættes ud på arealerne, inden planterne bliver for store. 7

8 Fjernelse af blomsterskærme Denne metode bør kun overvejes som en nødløsning, hvis der ikke har været bekæmpet tidligere i sæsonen, eller hvis bekæmpelsen ikke har været effektiv. For at forhindre frøspredning til andre områder og for at undgå en ophobning af frø i jorden fjernes blomsterskærmene. Tidspunktet for fjernelsen af blomsterskærmen er afgørende. Hvis skærmen fjernes for tidligt (før fuld blomstring) vil planten sætte nye skærme, hvilket ofte vil medføre, at der dannes endnu flere frø. Hvis skærme fjernes for sent, vil der være mulighed for at frøene modnes. De afskårne skærme skal altid destrueres, da efterladte skærme kan ligge og eftermodne. Afskårne skærme kan bortskaffes på stedet ved at brænde dem på bål. Husk at overholde sikkerhedsafstandskrav ved bål, og at det kun er planten/skærmen der må afbrændes - ikke eventuelle plastikposer fra indsamlingen. Skærmene kan alternativt indsamles i lukkede, gennemsigtige plastikposer og afleveres i småt brændbart -containeren på genbrugsstationen. Metoden er mest effektiv, hvis skærmene fjernes, når den midterste blomsterskærm begynder at blomstre. Genvækst vil dog ikke kunne undgås, og planterne skal efterses for nye skærme inden frømodning. Bekæmpelse med pesticider Det vil være bedst, at undgå brugen af pesticider, men der kan være arealer, hvor det vil være praktisk og økonomisk umuligt at bruge en af de andre metoder. Det pesticid, der er mest anvendeligt mod kæmpe-bjørneklo, er Glyphosat (Roundup m.fl.) Der er flere ting man skal være opmærksom på ved brugen af pesticider: Bredsprøjtning skal undgås. Alle planter skal sprøjtes, ingen må glemmes. Der skal følges op med kontrol 8-10 dage efter første behandling, og de planter, der ikke viser tegn på begyndende gulning, behandles igen. Pletsprøjt bladene og undgå at sprøjte så meget væske på, at den løber ned på jorden. Brug skærm på sprøjtelanse. Brug godkendte dosering. Lad være med at overdosere eller iblande andre midler, som ikke er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Brug de foreskrevne personlige værnemidler. Det er lodsejers ansvar at diverse lovgivninger ikke overtrædes. Pas på kæmpe-bjørnekloens saft! Kæmpe-bjørneklo er ikke til at spøge med. Hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys, da indholdsstoffer (furocoumariner) i plantens saft ændres ved lyspåvirkning (fotosensibilisering). Især personer med lys hud er særligt udsatte. Har man fået saften på sig f.eks. i forbindelse med bekæmpelse, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys. Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, og det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler. Huden og øjnene skal beskyttes under arbejdet med bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, da plantens saft kan stænke eller flyde fra snitflader. Handsker skal være af gummi med lange skafter. Tøjet skal være vandtæt. 8

9 Yderligere oplysninger om kæmpe-bjørneklo og bekæmpelse kan fås ved henvendelse til Favrskov Kommune, eller findes på Favrskov Kommunes hjemmeside. Klage Indsatsplanens overensstemmelse med bekendtgørelsens indholdsmæssige krav kan påklages til Plantedirektoratet. Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er klageberettiget ved deres hovedorganisation. Klagen indgives til kommunalbestyrelsen, der videresender klagen med kommunens bemærkninger til Plantedirektoratet. Klagen skal indgives inden fire uger fra den endelige vedtagelse af indsatsplanen. Plantedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Revision Der foretages revision af indsatsplanen efter behov. 9