Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Transkript

1 Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

2 Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning og metoder 5 5.1) Rodstikning 5 5.2) Slåning 5 5.3) Græsning 6 5.4) Skærmkapning 6 5.5) Pesticidbekæmpelse 6 5.6) Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse 7 5.7) Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat 7 6) Sundhedsrisiko 8 7) Yderligere information 9 Bilag 1 Indsatsområde 10 Bilag 2 Eksempel på bjørnekloregistreringer Frederikshavn Kommune

3 Bekæmpelse af bjørneklo - indsatsplan Kæmpebjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Fra prydplante har den forvildet sig ud i den danske natur, hvor den har formeret sig kraftigt med fare for at forrykke den økologiske balance og fortrænge vores naturlige arter. Planten udgør desuden en alvorlig sundhedsmæssig risiko pga. den giftige plantesafte. Kæmpebjørneklo breder sig på tværs af skel, kommunegrænser osv., og derfor er en samlet kommunal og tværkommunal indsats nødvendig for at komme planten til livs. Denne indsatsplan danner et sådant administrativt grundlag for Frederikshavn Kommune. 1) Hvorfor en indsatsplan? Kæmpebjørneklo (Heracleum Mantegazzianum) hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt fra det vestlige Kaukasus, hvorfra den blev indført til bl.a. Danmark omkring 1870erne som prydplante i botaniske haver og herregårdsparker. Siden sin indførsel i Danmark har kæmpebjørneklo imidlertid forvildet sig ud i den danske natur, hvor den har vist sig i stand til at fortrænge andre arter og forrykke den økologiske balance, hvilket resulterer i en forringelse af naturtilstanden. Desuden er kæmpebjørneklo særlig problematisk i rekreative områder, hvor den besværliggør publikums færden og ved kontakt forårsager alvorlige sundhedsmæssige risici. Derfor er kæmpebjørneklo i dag på listen over invasive plantearter i både Danmark såvel som Europa. Problematikken omkring invasive arter har fået øget international bevågenhed de senere år, og invasive arter betragtes i dag som en af de største trusler mod den globale biodiversitet. Danmark har underskrevet Biodiversitetskonventionen, der bl.a. foreskriver: At udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter. Derudover er der gennem Bernkonventionen udarbejdet en strategi for invasive arter (herunder kæmpebjørneklo). Begge aftaler er desuden med til at danne rammen omkring den danske handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark Formålet med handlingsplanen er bl.a. at styrke indsatsen mod fremmede arter i naturen. Kommunerne er forpligtiget til at indgå i den samlede naturovervågning og naturforvaltning af invasive arter, hvilket betyder, at der bør udarbejdes konkrete forvaltningsplaner for udvalgte problemarter. Denne indsatsplan skal ses som Frederikshavns Kommunes initiativ til at imødekomme dette. Hvad er en invasiv art? Arter, der ikke er kommet naturligt til landet - bevidst eller tilfældigt indført, kaldes introducerede arter. En lille mængde af disse arter kan være problematiske, hvis de spreder sig til naturen, fordi de reproducerer sig selv særdeles hurtigt. Disse arter kaldes invasive arter.

4 2) Lovgrundlag 3) Indsatsområdet Gennem de senere år har amter, kommuner og private lodsejere hver for sig forsøgt at bekæmpe kæmpebjørneklo. Men for at bekæmpe en aggressiv plante som kæmpebjørneklo, er det imidlertid afgørende, at alle lodsejere, private såvel som offentlige deltager i en fælles indsats. Denne indsatsplan gør det muligt at gennemføre en fælles og målrettet indsats. En indsats, som forhåbentligt kan medføre udryddelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplanen er gældende for hele det geografiske område af Frederikshavn Kommune. Det medfører, at samtlige grundejere i Frederikshavn Kommune er omfattet af indsatsplanen. Indsatsområdet fremgår af kortet (se bilag 1). Status for den registrerede udbredelse i Frederikshavn Kommune kan ses i bilag 2. Den bliver også tilgængelig på Frederikshavn Kommunes hjemmeside i løbet af efteråret Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 (Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo) giver kommunalbestyrelser mulighed for at vedtage en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, og derigennem mulighed for at pålægge lodsejere at bekæmpe planten indenfor det afgrænsede område i indsatsplanen. Pligten til at bekæmpe kæmpebjørneklo i indsatsområdet gælder også, hvor det offentlige er lodsejer. Formålet er at sikre en mere effektiv og udbredt bekæmpelse af kæmpebjørneklo. 2.1) Kontrol Kommunerne er fra 1. januar 2007 myndighed på opgaven. For at sikre en effektiv og målrettet indsats af indsatsplanens bestemmelser, kan kommunen kontrollere bekæmpelsen på arealer omfattet af indsatsplanen. Kommunen har derfor til enhver tid, mod behørig legitimation, adgang til arealer omfattet af indsatsplanen. Registreringen af kæmpebjørneklo sker løbende, da planten breder sig hele tiden. Frederikshavn Kommune arbejder for en bedre kortlægning af udbredelsen. Har du kendskab til bestande, som ikke er angivet på kortet, er du meget velkommen til at kontakte kommunen: Naturmedarbejder, Søren Hoff Brøndum Park & Vej Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn Tlf: / shob@frederikshavn.dk 4) Kæmpebjørnekloens biologi 2.2) Påbud Hvis ikke indsatsplanens bestemmelser og tidsfrister overholdes, kan kommunen udstede påbud om bekæmpelse. Kommunen skal give lodsejeren en frist på minimum 14 dage til at foretage bekæmpelsen, og det skal fremgå af påbuddet, hvornår kommunen vil foretage kontrol, og at kommunen kan foretage bekæmpelsen, hvis ikke fristen overholdes. Efterkommes påbuddet ikke, kan ejeren straffes med bøde og kommunen kan indgive en politianmeldelse. Kæmpebjørneklo i blomst Kæmpebjørnekloens latinske navn er Heracleum Mantegazzianum. Den stammer oprindeligt fra det vestlige Kaukasus og blev indført til Danmark omkring 1870 erne som prydplante, hvorfra den har forvildet sig til den danske natur. Kæmpebjørneklo s mest iøjnefaldende karakter er dens højde. Planten kan blive op til 4-5 meter høj. Den er hurtigvoksende, skygger nemt for andre plantearter og kan opnå total dominans. Står der mange kæmpebjørneklo tæt sammen kan de optage helt op til 80% af lyset, og kan derfor ændre sammensætningen af arter og artsdiversiteten af hjemmehørende lyskrævende plantesamfund. Stænglerne bliver op til 5-10 cm. i diameter og er alt fra plettede til ensfarvede rødviolette. Bladene hos fuldt udviklede planter kan blive op til tre meter lange og er håndfligede. Blomsterne, der er hvide, hvidgule eller sjældnere lyserøde, er samlet i en skærm med en diameter på op til 80 cm. Blomstringen sker typisk fra juni til august. De grønne elliptiske spaltefrugter dannes fra juli, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige med mørkebrune oliekanaler.

5 Kæmpebjørneklo lever i flere år, men dør efter den første frøsætning. Den gennemgår en vegetativ vækstfase og blomstrer typisk tredje til femte år. Kæmpebjørneklo formerer sig udelukkende ved frøspredning, og for at opnå en vellykket bekæmpelse er det afgørende, at kende blomstringsbiologien og reproduktionsmekanismen. Kæmpebjørneklo kan danne levedygtige selvbestøvede frø, hvilket betyder, at en enkeltstående plante selv kan etablere en ny koloni. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og frøene spredes fra august til oktober. Planten producerer i gennemsnit spiringsdygtige frø, der rapporteres dog om planter med op til frø. Om efteråret kan tætte bevoksninger indeholde op til frø/m2 (6700 i gennemsnit). Selvom nogle frø dør i løbet af vinteren, er der om foråret mere end frø/m2. Kun 8% overlever i jorden i mere end et år, og omkring 5% overlever i to år, og derfor bør effektiv bekæmpelse og kontrol løbe over flere år. Størstedelen af frøene ender tæt ved moderplanten indenfor en radius af fire meter. Nogle frø spredes dog langt omkring i omgivelserne. Planten vokser ofte langs vandløb, og frøene kan flyde over store afstande, ligesom de blæses langt omkring henover frossen eller snedækkede jord, og flyttes ved transport af jord, eller ved at sætte sig i dyrepels. Frø fra en kæmpebjørneklo 5) Bekæmpelsesvejledning og metoder Kæmpebjørneklo er en hårdfør plante, og den skal bekæmpes i flere år i træk, før alle planter og frø i jorden er udryddet. For at opnå en effektiv bekæmpelse skal alle kæmpebjørneklo bekæmpes. Den enkelte plante skal dø, inden den når at sætte frø. Hvis planten når at blomstre, skal blomsten afklippes og destrueres. Der må ikke forekomme frømodning. Hvis man slår planten ned i løbet af vækstsæsonen, kan den sætte såkaldte panikskud fra roden. Skuddene sætter nogle gange blomster med et senere blomstringstidspunkt end hovedplanten. Derfor er opfølgning på bekæmpelse foretaget i foråret og tidlig sommer særdeles vigtig. 5.1) Rodstikning Rodstikning udføres normalt med en almindelig skarpsleben spade. Rodstikning skal finde sted i det tidlige foråret og gentages midt på sommeren. Det anbefales, at roden hugges over mindst 10 cm. under jordoverfladen. De afskårne dele af planten trækkes op af jorden og efterlades til udtørring (husk at fjerne eventuelle blomsterskærme og bortskaf dem til forbrænding). Metoden er meget effektiv, men arbejdskrævende, og anbefales derfor kun til enkelte planter eller mindre bestande (< 100 individer). Der kan rodstikkes cirka planter i timen. Arbejdet udføres i april-maj med opfølgning i juni. 5.2) Slåning Mekanisk slåning er nyttig til større bevoksninger. Slåning kan f.eks. foretages med le, kratrydder, bjørneklojern (bk-jern) eller slagleklipper. Planterne vil hurtigt danne nye skud, og slåningen skal gentages 2-4 gange i løbet af vækstsæsonen for at forhindre næringsoplagring i roden, efterfølgende blomstring og frøsætning. Hvis bestanden Stængel fra en kæmpebjørneklo

6 er lille, eller vokser et vanskeligt tilgængeligt sted, f.eks. langs vandløb eller på skråninger, kan planterne slås manuelt med le eller buskrydder. 5.3) Græsning Græsning har vist sig meget effektiv til bekæmpelse af store bestande af kæmpebjørneklo samt bestande i utilgængeligt terræn. Det kræver dog, at arealet hegnes, og at der kan findes dyr til at afgræsse området (husk at fjerne planter udenfor hegnet manuelt). Effekten svarer i princippet til slåning. Dyrene fjerner de fleste overjordiske plantedele, hæmmer fotosyntese og tømmer dermed den næring, der er oplagret i roden. Erfaringerne med husdyrgræsning stammer hovedsageligt fra brugen af får, men også kvæg finder planten meget velsmagende. Får og kvæg foretrækker unge, friske planter, og den mest effektive bekæmpelse opnås ved at starte græsningen tidligt i vækstsæsonen, når planterne er små. Græsningstrykket bør tilpasses tætheden af bevoksningen samt vækstsæsonen. Det anbefales at bruge en høj tæthed af dyr i foråret (20-30 får/ha), og sænke græsningstrykket i slutningen af juni (5-10 får/ha), når planterne er svækket, og det meste af plantebiomassen er fjernet. 5.4) Skærmkapning Ved mindre områder kan skærmkapning være lige så effektiv som slåning, men metoden forhindrer sjældent frøproduktionen på grund af plantens store evne til genvækst. Planter, hvor de blomstrende skærme fjernes, gendanner let nye blomsterstande (panikskud) og levedygtige frø. Tidspunktet for skærmkapningen er derfor afgørende. Kapning af blomsterstandene bør finde sted i juni efter blomstring og før frømodning. For tidlig kapning vil medføre genvækst af en ny skærm og produktion af frø. For sen kapning giver risiko for frømodning på de afskårne skærme. Skærmene bør derfor emballeres i tætte poser og afleveres til afbrænding. Skærmkapning er mest effektiv, hvis den udføres, når den endestillede hovedskærm begynder at blomstre. Selv på dette tidspunkt vil en vis genvækst dog ikke kunne undgås, og alle bestande skal efterfølgende kontrolleres ved frømodning. 5.5) Pesticidbekæmpelse Anvendelsen af herbicider må anses for at være effektiv og billig. Ved pesticidanvendelse anbefales glyphosat (Round- Up). Glyphosat er i Danmark godkendt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Før man tager glyphosat i anvendelse, bør lovgivning og anbefalinger dog undersøges. Hvis man bruger herbicider, kan det stærkt anbefales at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er cm. høje, og det stadig er muligt at trænge ind i midten af bestanden. Der skal helst sprøjtes inden Grundlovsdag den 5. juni, for at opnå en effektiv virkning, og alle planter skal sprøjtes. Kontroller herefter området efter 8-10 dage for at se, om der skal eftersprøjtes (planter som ikke viser sikre tegn på begyndende gulning). Kontroller området igen i september og rodstik eventuelle friske skud. Man skal desuden være opmærksom på, at glyphosat også udrydder al anden vegetation. Anvendelse af sprøjtemidler bør ske med omtanke, da kæmpebjørneklo ofte findes i og ved sårbare naturtyper som vandløb, moser og lignende. Du bør være opmærksom på følgende: Afstandskrav til vandløb og søer. Se etiketten på sprøjtemidlet. Som udgangspunkt må der ikke anvendes pesticider på arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kontakt kommunen, hvis du er i tvivl eller ønsker tilladelse hertil. Får og kvæg er idelle til at bekæmpe kæmpebjørneklo Har du en MVJ-aftale (Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger), vil det i nogle tilfælde ikke være tilladt at anvende sprøjtemidler. Du kan søge dispensation hos Direktoratet for Fødevareerhverv (

7 Brugen af sprøjtemidler bør som hovedregel undgås i en afstand af 300 meter fra drikkevandsboringer. Oplysninger om placeringen af drikkevandsboringer og anvendelse af sprøjtemidler kan fås ved henvendelse til kommunen. Anden bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juni. Tredje bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juli. Inden for en radius af 10 meter omkring drikkevandsboringer må der under ingen omstændigheder bruges sprøjtemidler. Yderligere information om bekæmpelse: > Manual > Kæmpebjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse 5.7) Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat Første bekæmpelse skal være foretaget inden 10. maj. Anden bekæmpelse skal være foretaget inden 5. juni. Tredje bekæmpelse i form af rodstikning skal være foretaget inden udgangen af september. Tabellen herunder viser en oversigt over de forskellige bekæmpelsesmetoder i forhold til antallet af kæmpebjørneklo. 5.6) Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse Første bekæmpelse skal være foretaget inden 10. maj. Oversigt over bekæmpelsesmetoder i forhold til antallet af kæmpebjørneklo Bestandens størrelse Lille 1-10 stk. Mindre stk. Store > 100 stk. Rodstikning Bedste metode. Effektiv men noget tidskrævende. Effektiv men noget tidskrævende. Slåning I orden, men rodstikning/opgravning giver hurtigere resultater. Slåning kan overvejes forud for græsning. Slåning kan overvejes forud for græsning. Græsning Anbefales ikke med mindre der er hegnet i forvejen. Hvor fremkommeligheden er meget ringe og hvor forholdene i øvrigt taler for det, bør græsning bestemt overvejes. Der bør etableres græsning. Især hvis arealet er svært tilgængeligt med maskiner*. Skærmkapning Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Nitrogenbehandling Dyrt. Sandsynligvis ligeså tidskrævende som slåning, men sikrer evt. mod panikskud. Sandsynligvis ligeså tidskrævende som slåning, men sikrer evt. mod panikskud. Sprøjtning Anbefales ikke. med glyfosat (fra Nielsen et al, 2005). Vigtigt at være ude i tide (inden Grundlovsdag). Senere brug af glyfosat har ingen eller modsat virkning på planten. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. Vigtigt at være ude i tide (inden Grundlovsdag). Senere brug af glyfosat har ingen eller modsat virkning på planten. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn.

8 6) Sundhedsrisiko Udover de økologiske problemer, udgør kæmpebjørneklo en alvorlig sundhedsmæssig risiko for mennesker. Planten udskiller en klar, vandig saft, som indeholder flere kemiske fototoksiner (furanocoumariner). Ved kontakt med huden og i kombination med ultraviolet lys (solen f.eks.) medfører det forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner på huden. Den fototoksiske reaktion aktiveres allerede 15 minutter efter kontakt med planten. Hudens følsomhed er dog størst fra 30 min. til to timer efter kontakt. Efter ca. 24 timer opstår rødme og hævelse samt væskesamlinger efterfulgt af betændelsesreaktion nogle dage senere. Hudens reaktion afhænger af den enkeltes følsomhed. Adskillige fototoksiner menes desuden at være kræftfremkaldende og fosterskadende. Man kan komme i kontakt med plantesaft ved alle aktiviteter, der vedrører slåning, stød mod planten eller blot ved berøring med bladene. Hvis man får plantesaft på huden, bør man vaske sig grundigt med vand og sæbe så hurtigt som muligt, og efterfølgende beskytte huden mod sollys i mindst 48 timer. Vi anbefaler derfor følgende ved bekæmpelse: Undgå at få saften på huden og i øjnene. Brug regntøj, gummistøvler, lange handsker, beskyttelsesbriller/visir og andre relevante værnemidler. Brug i det hele taget syntetiske og vandafvisende materialer, da bomulds- og lærredstøj opsuger saften. Pas på ikke at klø eller på anden måde berøre ubeskyttet hud. Ved brug af motorredskaber som buskryddere og slagleklippere er det vigtigt at være opmærksom på ikke at indånde saftpartiklerne, og i øvrigt at undgå at få dem på huden - herunder i ansigtet. Bekæmp når det er overskyet eller regner og ikke midt på dagen. Får man alligevel saft på huden, så skyl grundigt med rigelige mængder vand og hold området dækket for solen mindst en uge efter og brug solcreme en måned efter. Kontakt evt. læge. Kæmpebjørneklo kan give nogle meget ubehagelige reaktioner

9 7) Yderligere information Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo > BEK nr. 862 af 10/09/2009 Plantedirektoratets vejledninger omkring bekæmpelse af kæmpebjørneklo: > Landbrug > Kæmpebjørneklo HedeDanmark, Praktisk hæfte omkring bekæmpelse af kæmpebjørneklo: Bispebjerg Hospitals giftlinje om bjørneklo: > Aktuelt > Reaktion på Bjørneklo Skov- og Naturstyrelsen om kæmpebjørneklo: > Dyr og Planter > Invasive arter > Arter > Planter > Kæmpe-bjørneklo Skov og Landskab, Kæmpe-bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse: > Manual > Kæmpe-bjørneklo Indsatsplan nødvendig En samlet kommunal og tværkommunal indsats er nødvendig for at komme kæmpebjørneklo til livs.

10 Bilag 1 - Indsatsområde 10

11 Bilag 2 - Eksempel på bjørnekloregistreringer i Fredershavn Kommune

12 Frederikshavn Kommune Park & Vej Knivholtvej Frederikshavn Tel.: