Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse

Transkript

1 Kæmpebjørneklo Vejledning i bekæmpelse 2005

2 Historie og udbredelse i Danmark Kæmpebjørnekloen blev indført til Danmark før 1830 som prydplante. Den bredte sig langsomt fra enkelte haver og parker til større og større dele af landet. For 50 år siden var den stadigvæk ret sjælden, men siden har den bredt sig med stigende hast, bl.a. godt hjulpet af den tørrede frøstands popularitet og af jordflytninger i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder. Tidligere voksede den mest langs vandløb, hvor dens frø blev spredt med vandet. Men nu har den tilpasset sig den danske natur og findes i alle typer natur, langs kysterne i de indre farvande og fjordene, i de mest sandede områder ved vestkysten og langs jernbaner og motorveje, på brakmarker og i læhegn, i grusgrave og i byernes industriområder. Kæmpebjørnekloen breder sig ligesom gamle kendinge som mælkebøtte og skvalderkål uden hensyn til, om det er offentlig eller privat ejendom. Kæmpebjørnekloen er langt fra den eneste type indslæbt landskabsukrudt, men utvivlsomt den mest ubehagelige for mennesker og den mest ødelæggende for naturen, som vi kender den. Den tidligste dokumenterede forekomst i Århus er fra Naturforvaltningen er i besiddelse af et foto fra haven ved den daværende skovriderbolig, Louisenlund (v. Forstbotanisk Have). Kæmpebjørneklo breder sig mere og mere år for år - hvis man ikke gør noget Kæmpebjørnekloen Fortrænger andre planter Forarmer naturen, da kun få andre organismer trives sammen med den Er giftig og gør rekreative områder utilgængelige for mennesker Ødelægger vore vandløb Der er brug for, at landmænd og andre private lodsejere og frivillige ildsjæle sammen med landboforeninger og kommunen gør en indsats for at forhindre, at kæmpebjørnekloen breder sig yderligere. Vi kan trænge den tilbage, men det kræver et langt sejt træk i 7-10 år. Find flere oplysninger om kæmpebjørneklo og bekæmpelse af den på Århus Kommunes Naturforvaltnings hjemmeside: Århus Kommune Naturforvaltningen Grøndalsvej Viby J. Tlf Februar

3 Kæmpebjørneklo er ubehagelig for mennesker og en trussel mod naturen som vi kender den Planter og dyr Kæmpebjørnekloen er uhyre livskraftig. Den bliver 2-4 m høj, og med sine brede blade skygger den andre planter væk. Kæmpebjørnekloen danner på den måde store ensartede bevoksninger, der er flotte at se på, men fattige på andet liv. Eksem og allergi Alle dele af planten indeholder et giftstof, der kan gøre hud, som kommer i kontakt med plantesaften, overfølsom over for sollys. (Fototoksisk allergi) Der kommer væskefyldte blærer, som er vanskelige at slippe af med. Udslættet kan i ekstreme tilfælde gå over i en permanent, eksemlignende tilstand. Begrænset tilgængelighed Kæmpebjørnekloen afskærer os i stadigt større omfang fra naturområder, som er spændende at opholde sig i. Det er særligt uheldigt, når børn, hvad enten de er på egen hånd, med familie, børnehaven eller skolen, ikke kan færdes frit uden at risikere forbrændinger og langvarige men. Erosion Bestande af kæmpebjørneklo langs vandløb gør, at den naturlige vegetation på brinkerne kvæles. Når planterne visner om efteråret, står brinkerne tørre og med bar jord. Kæmpebjørnekloens pælerødder kan ikke holde på jorden. Brinkerne eroderes derfor væk i løbet af vinteren og udvaskningen af næringsstoffer og sand ødelægger livet i vandløbet. Biologi og kendetegn Kæmpebjørneklo er en skærmplante. Den kendes især på de meget brede og store grundblade (op til 1½ meter lange), som er meget groft takkede med dybt indskårne bladrande. Bladstilken er tit rødlig og besat med hår. Stængel og skærme Den centrale stængel bliver 2-4 m høj og op til 10 cm tyk. Skærmene er også karakteristiske, hvælvede som en paraply og store (op til 50 cm brede). Hovedskærmen består af over 50 grene med mange hvide blomster på hver. Rundt om den sidder som regel 3-8 mindre skærme. Lugt Kæmpebjørneklo har en gennemtrængende syrlig, let genkendelig lugt. Rod Roden er en pælerod, der bliver cm lang og forgrenet. Planten danner ikke udløbere eller rodskud. Kemiske stoffer i roden kan hæmme andre planters frøspiring. Blomstring Blomstring sker efter to eller flere år, afhængigt af om den har samlet nok stivelse til at blomstre. Blomstringstiden er fra juni til august. Frø Hver plante kan sætte frø. Langt de fleste frø er kun spiringsdygtige et år, men en del kan spire efter 5-7 år. 3

4 Offentligt og privat Århus Kommunes indsats Århus Kommune har bekæmpet kæmpebjørnekloen på egne arealer gennem mange år. Vi har brugt mekanisk bekæmpelse (rodstikning) ved små forekomster og slåning kombineret med punktsprøjtning (dvs. af hver enkelt plante) ved store forekomster. Vi har også gjort forsøg med afgræsning med får. Århus Kommunes Naturforvaltning bruger i dag næsten kun sprøjtegift (glyphosat) over for kæmpebjørneklo. Vores strategi skal være langtrækkende for at kunne hamle op med kæmpebjørnekloen, og bekæmpelsen må omfatte hele afvandingsområder, fordi vandløb udgør naturlige spredningsveje for kæmpebjørnekloen. Vi har derfor et samarbejde med Århus-Hadsten Landboforening, Århus Amt og nabokommunerne mod nord, Hammel, Hadsten, Hinnerup og Rosenholm - og ikke mindst med mange private lodsejere. Vi har gode resultater og kan se, at det nytter at være vedholdende. Men vi kan også se, at der er brug for en øget indsats på private arealer. Privat indsats er nødvendig Århus Kommune håber på, at mange flere borgere vil yde en frivillig indsats mod kæmpebjørnekloen. Det kan være lodsejere, der bekæmper på egne arealer, eller frivillige bjørnebander, der bekæmper på udvalgte områder. Det springende punkt er, at alle medvirkende kan se, at deres indsats hænger sammen med andres og at det nytter at gøre noget. 4

5 Plan Tre ting er afgørende for at få succes i bekæmpelsen af kæmpebjørneklo: Man skal have en plan, man skal starte tidligt og man skal være vedholdende. Lav en plan På grund af de mange frø og deres lange levetid er bekæmpelsen kun effektiv, hvis den foretages systematisk og efter en langsigtet plan. Ved vandløb skal man starte med at bekæmpe de planter, der er længst oppe ad vandløbet, fordi frøene flyder med vandet. Andre bevoksninger bekæmpes fra kanterne mod midten. Hvis der er så mange planter, at man ikke kan overkomme at rodstikke dem alle - eller hvis jordbunden gør det for svært - kan man udsulte planten ved punktsprøjtning eller gentagen slåning, sørge for at den ikke sætter blomst ved at slå den, eller ved at skære blomsterne af, lige inden de går i frø. Det er vigtigt at bekæmpe enkeltstående planter, som på få år kan blive til store bevoksninger. Begynd tidligt Start i marts-april, hvor kæmpebjørnekloen spirer frem før andre planter, men stadig er lille og sårbar. Planten kan let graves op, og risikoen for at få plantesaft på huden kan let begrænses. I marts-april har de små planter endnu ikke samlet et lager af stivelse; de har ikke så meget saft, og det er derfor ikke så ubehageligt at færdes i nærheden af dem. Samtidigt er vejret ikke for varmt til at have lange ærmer og bukser på. Hold ud Arealer med kæmpebjørneklo skal tilses med 2-3 ugers mellemrum, og nyspirede planter skuffes/hakkes hele tiden op. Kom igen næste år - og næste år igen og næste år igen. Bliv ved til der ikke er flere frø, der spirer. Valg af metode En række faktorer kan spille ind, når man skal vælge, hvilken metode, man vil bruge: - antallet af kæmpebjørneklo og områdets størrelse - områdets karakter (bredder af sø, å og mose, åbent areal, markskel, tæt bevoksning osv.) - tilgængelighed (tæt vegetation eller rødder og grene, der besværliggør rodstikning) - tid/arbejdskraft - naturligt forekommende plante- og dyreliv - sjældne planter - afstand til vand 5

6 Metoder Små bestande (op til 100 stk.) Rodstikning Roden skæres over med en spade eller kraftig skovl ca cm nede i jorden. Herefter skyder roden ikke igen. Men den overjordiske del skal være helt afskåret - sidder der en lille trevl tilbage, kan planten trække tilstrækkeligt med vand til at udvikle en blomst og sætte frø. Rodstikning er den bedste metode til at forhindre få enkeltstående planter i at etablere større kolonier. Frøplanter luges væk med hakke eller skuffejern gennem hele sæsonen. Gasbrænding Kan anvendes mellem fliser og i ral. Afskæring af blomsterskærme Skær blomsterstanden af med et høgenæb lige efter blomstring, men før frugtmodning - dvs. når de hvide kronblade er faldet. Planten reagerer, som om den har formeret sig, og dør. Skærmene skal samles og destrueres. Skærmene skal transporteres i en tæt sæk, og de må ikke smides i kompostbunker. Metoden anvendes over for planter, der når frem til blomstring på trods af anden bekæmpelse. Mellemstore bestande ( stk.) Slåning På åbne arealer er det ofte mest effektivt at bruge en le. Hvis man ikke er vant til at bruge le, er et almindeligt skuffejern eller et særligt bjørneklojern et godt alternativ. Hvor kæmpebjørnekloen har infiltreret andre bevoksninger - buske og træer - og det derfor er umuligt at komme til med leen, er skuffejernet/ bjørneklojernet især velegnet. Det lange skaft gør samtidig, at man er på god afstand af planterne. Slåning vil give undertrykte planter og kimplanter en chance, indtil nogle få store bliver dominerende, og balancen indenfor bestanden er genoprettet. Slåning skal derfor gentages (6-8 gange på en sæson). Lug frøplanter væk med hakke eller skuffejern gennem hele sæsonen. 6

7 Store bestande (over 1000 stk.) Punktsprøjtning Slåning kan kombineres med efterfølgende punktsprøjtning. Det er vigtigt at følge op, fordi kimplanter og nye frø vil få en chance. Ved sprøjtning: vælg dage uden regn. Pas på vandløb og andre vandoverflader. Bredsprøjtning skal undgås, da det også fjerner den vegetation, som skulle tage over efter kæmpebjørnekloen. Jordbehandling Hvor forholdene muliggør fræsning, er det en effektiv metode at fræse jorden 2-4 gange fra marts til august. Jordbehandlingen kan følges op med gasbrænding, når de nye frøplanter er spiret frem. Afgræsning Hvor forholdene i øvrigt muliggør græsning, er det en metode, der kan anbefales. Det kræver en stor investering i hegn og dyr, pasning året rundt og vinterkvarter til dyrene. Får er særligt velegnede til formålet, da de kan klare relativt store planter. Afgræsning med heste og køer kræver forudgående slåning. Pas på forvekslinger Sørg for kun at bekæmpe kæmpebjørnekloen, ikke dens slægtninge almindelig bjørneklo, grønblomstret bjørneklo og kvan, der er oprindeligt hjemmehørende i den danske natur, og som ikke er så giftige og dominerende. Planterne kan undertiden forveksles i det tidlige forår, men ingen af de andre arter bliver så store som kæmpebjørnekloen. Kæmpebjørneklo Grønblomstret bjørneklo Kvan Almindelig bjørneklo 7

8 Vejledende skema Anbefalinger med hensyn til metode MARTS APRIL MAJ JUNI JULI AUGUST - OKTOBER Små bestande (under 100 planter) Rodstikning (opgravning) Den hurtigste og mest effektive metode Kræver tilsyn / gentagelse med jævne mellemrum Kombineres med lugning af nye frøplanter (hakke/skuffe) Tilsyn for at fjerne evt. sene blomsterstande ( panikblomster ) Mellemstore bestande ( planter) Slåning med le eller skuffejern Kombineres med lugning af nye frøplanter (hakke/skuffe) Evt. kombineret med punktsprøjtning og evt. rodstikning Opfølgende slåning mv. Tilsyn for at fjerne evt. sene blomsterstande ( panikblomster ) Store bestande (over 1000 planter) Fræsning Evt. efterfulgt af brænding Slåning med le Tilsyn for at fjerne evt. sene blomsterstande ( panikblomster ) Slåning med maskine (OBS: Ekstra beskyttelse mod safttåger) - evt. punktsprøjtning Evt. kombineret med punktsprøjtning eller efterfulgt af afgræsning Afgræsning Pas på - undgå kontakt med planten Brug gummihandsker og evt. kraftigt regntøj, hvis du skal tæt på planten for at klippe blomsterstande af. Undgå tåger af saften. Brug ikke buskrydder. Vær ekstra beskyttet ved brug af traktorredskaber. Bekæmp planten i overskyet vejr eller i skumringen - da er risikoen for udslæt mindst. Hav vand og sæbe ved hånden. Skyl hurtigt med rigeligt vand og sæbe, hvis du alligevel har fået plantesaft på dig. Kom solblokker på (solcreme faktor 25 eller mere). Søg læge. 8