INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo

Transkript

1 INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Vejen Kommune Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 1

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: [email protected] Lay out: Vejen Kommune Tekst: Natur, Miljø & Byg, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, Biopix.dk s. 5 og 6 og Marion Seier s. 7, Oplag: 800 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: April 2011 Ordrenr.: 00490

3 Indhold Indledning Beskrivelse af Kæmpe-bjørneklo Hvorfor skal Kæmpe-bjørneklo bekæmpes? Målsætning Kortlægning Indsatsområder Vejledning til anbefalede bekæmpelsesmetoder Tidsfrister for bekæmpelse Administrativ sagsgang Klagemuligheder Notater: Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 3

4 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele Vejen Kommune. Indsatsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder (LBK nr. 191 af 12. marts 2009) og bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo (BEK nr. 862 af 10. september 2009). Kommunen kan med en endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan pålægge ejere af arealer, hvor der findes Kæmpe-bjørneklo, at bekæmpe planten effektivt. Pligten til at bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen gælder også for offentlige myndigheder. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo ikke overholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen, og ejeren kan straffes med bøde. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo er omfattet af krydsoverensstemmelse under enkeltbetalings-ordningen. Manglende bekæmpelse kan medføre en reduktion i den direkte støtte og i landdistriktsstøtten. 4 Indsatsplan - Vejen Kommune

5 Beskrivelse af Kæmpe-bjørneklo Når Kæmpe-bjørneklo står tæt sammen i store, blomstrende bestande, er det svært at forveksle den med andre plantearter. Planten kan blive 4-5 meter høj. Stænglen kan være op til 10 cm tyk og er stivhåret med røde pletter. Bladene er ofte meterlange og fligede. Blomsterne er små og hvide og sidder i store, lysende skærme. Den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og frøene spredes fra august til oktober. Planten producerer i gennemsnit frø, men der er rapporteret om planter med op mod frø. Frøene fra Kæmpe-bjørneklo kan spredes på mange måder. Planten vokser ofte langs med vandløb, og frøene kan flyde i stort antal og over lange afstande. Kæmpe-bjørneklo vokser eksempelvis også i vejgrøfter og græsrabatter, og frøene kan sætte sig på bildæk og transporteres over store afstande. Derudover kan frøene spredes ved transport af jord, eller frøene kan sætte sig i tøj eller dyrepels hos f.eks. får og kvæg. Frøene kan desuden spredes med vinden, især om vinteren, hvor frø blæses langt omkring hen over frosne, snedækkede flader. Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) Voksen plante. Op til 5 m. høj Tidligt stadie. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 5

6 I Danmark findes der andre skærmplanter, som kan forveksles med Kæmpe-bjørneklo, f.eks. almindelig bjørneklo, grønblomstret bjørneklo, strand-kvan og angelik. Ingen af disse arter har Kæmpe-bjørnekloens aggressive spredningsmønster og bør derfor ikke bekæmpes. Almindelig Bjørneklo (Heracleum sphondylium). Højde: Op til 1,5 m Grønblomstret Bjørneklo (Heracleum sibiricum). Højde: Op til 1,5 m. Strand-kvan (Angelica archangelica) Højde: op til 2 m. Foto: Biopix.dk Skov-angelik (Angelica Sylvestris) Højde: Op til 2 m. 6 Indsatsplan - Vejen Kommune

7 Hvorfor skal Kæmpe-bjørneklo bekæmpes? Kæmpe-bjørneklo stammer fra Kaukasus og blev indført til Danmark omkring 1870 som prydplante i haven. Indenfor de sidste 30 år har den spredt sig til naturen og spredningen går stadigt hurtigere. Kæmpe-bjørneklo er en invasiv art og betragtes som et af de mest alvorlige typer af landskabs-ukrudt i Danmark. Under de rette betingelser danner den store sammenhængende bevoksninger, der udkonkurrerer den hjemmehørende vegetation. Når den hjemmehørende vegetation udkonkurreres, forsvinder vigtige levesteder for insekter og dyr. Dette medfører, at artsdiversiteten falder, når tætheden af Kæmpe-bjørneklo øges. Langs vandløb kan kolonier af Kæmpe-bjørneklo medføre øget risiko for erosion af brinkerne, når Kæmpe-bjørnekloen visner ned om vinteren og efterlader brinkerne ubevoksede. Udover de økologiske problemer, som Kæmpe-bjørneklo forårsager, kan Kæmpebjørnekloens saft fremkalde voldsomt eksemlignende udslæt, der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys, da indholdsstoffer (furocoumariner) i plantens saft ændres ved lyspåvirkning (fotosensibilisering). Folk med lys hud er særligt udsatte. Har man fået saften på sig f.eks. i forbindelse med bekæmpelse, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys. Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, så det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler. Eksemlignende udslæt forårsaget af Kæmpebjørneklo Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 7

8 Målsætning Vi vil opnå at: Ingen Kæmpe-bjørneklo må sætte eller sprede frø. Bestanden af Kæmpe-bjørneklo skal være under kontrol i løbet af 5 7 år efter indsatsplanen sættes i værk. Kæmpe-bjørneklo skal være udryddet i Vejen Kommune senest 10 år efter indsatsplanen sættes i værk. Vi vil gøre følgende: For at den samlede indsatsplan kan få den ønskede effekt, bør bekæmpelsen være godt i gang i alle kolonier senest tre år efter indsatsplanens vedtagelse. Bekæmpelsen prioriteres så spredning af frø og frøsætning forhindres. I indsatsplanen prioriteres det højt at: Fortsætte bekæmpelsen, hvor man allerede er i gang. Bekæmpe enkeltstående planter og små bestande hurtigst muligt og før store, tætte og måske stagnerende bestande. Iværksætte bekæmpelsen tidligst muligt i særligt værdifulde naturområder og sårbare naturtyper. Iværksætte bekæmpelsen tidligst muligt i rekreative områder. Iværksætte bekæmpelsen tidligst muligt langs veje og stier. Iværksætte bekæmpelsen øverst i vandløbssystemerne og arbejde nedad med strømmen. Alle kolonier af Kæmpe-bjørneklo indenfor et vandløbsopland bekæmpes samtidigt i samarbejde med nabokommunerne. Kortlægning Bestandene af Kæmpe-bjørneklo er kortlagt ud fra den nuværende viden. Når indsatsplanen iværksættes, opfordres borgerne til at rapportere fund af Kæmpebjørneklo ind på et kort på Vejen Kommunes hjemmeside. Gå ind på: 8 Indsatsplan - Vejen Kommune

9 Indsatsområder Vejen Kommune deles op i følgende indsatsområder: I - Åkær Å II - Holsted Å III - Kongeåen IV - Sneum Å + Holme Å V - Hjortvad Å + Gram Å Indsatsområderne følger vandoplandene til de nævnte å-systemer og er nummereret i prioriteret rækkefølge. Indsatsen starter altså ved I Åkær Å. Indsatsen i indsatsområderne påbegyndes altid opstrøms i indsatsområderne, hvorefter bekæmpelsen videreføres i retning med strømmen. Starup Tofterup Vorbasse Fåborg Agerbæk Hovborg IV Egtved Glejbjerg Lindknud Asbo Bække Veerst Vester Nebel Jordrup II Gesten I Lejrskov Nørre Vejrup Gørding Holsted Føvling Brørup Foldingbro Askov III Store Andst VEJEN Lunderskov Jernved Åkær Å Gredstedbro Tobøl Kongeå Lintrup Københoved Hjerting Skodborg Vamdrup Ødis-Bramdrup Holsted Å Konge Åen RIBE Sneum og Holme Å Sønder Hygum V Rødding Brændstrup Jels Stepping Hjortvad og Gram Å Fole Mølby Sommersted Øster Lindet Gram Egebæk Høm Roager Spandet Tiset Gabøl Nustrup Jegerup Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Frifelt Fårmandsbjerg Arnum Gels Å Åbøl Skrydstrup VOJENS 9 Gånsager Bevtoft Vedsted Over

10 Vejledning til anbefalede bekæmpelsesmetoder Kæmpe-bjørneklo kan bekæmpes på flere forskellige måder. Valg af metode skal tilpasses bestandens størrelse og arealets tilgængelighed, beliggenhed og tilstand. Bestandens Størrelse/metode 1-9 planter planter Rodstikning/ opgravning Anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse. Bedst i blød jord. Anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse. Bedst i blød jord. Slåning Kan bruges. Rodstikning/ opgravning giver et hurtigere og mere sikkert resultat. Kan bruges. Rodstikning/ opgravning giver et hurtigere og mere sikkert resultat. Græsning Anbefales ikke Anbefales ikke Kemisk bekæmpelse Anbefales. Tidlig og gentagen indsats er nødvendig. Sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. Anbefales. Tidlig og gentagen indsats er nødvendig. Sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. Anbefales Kan bruges Anbefales ikke 10 Indsatsplan - Vejen Kommune

11 25-49 planter planter 100 < planter Anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse. Bedst i blød jord. Kan bruges. Rodstikning/ opgravning giver et hurtigere og mere sikkert resultat. Anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse. Er noget tidskrævende. Bedst i blød jord. Slåning kan overvejes forud for rodstikning/ opgravning eller græsning. Meget tidskrævende. Næppe realistisk i hård jord. Slåning kan overvejs forud for græsning. Anbefales ikke Kan bruges. Er ofte kun muligt, hvis der også kan græsses på naboarealer Anbefales Anbefales. Tidlig og gentagen indsats er nødvendig. Sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. Anbefales. Tidlig og gentagen indsats er nødvendig. Sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. Anbefales. Tidlig og gentagen indsats er nødvendig. Sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 11

12 Rodstikning/opgravning Om foråret kan planterne graves op eller rodstikkes. Da opgravning ofte vil være tungt arbejde, vil denne metode med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ønsker man at opgrave planten, gælder det om at få så meget af roden med som muligt, da dette øger sandsynligheden for, at planten dør. Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. Når man rammer under vækstpunktet er snittet gråligt-mælkehvidt. Hvis snittet indeholder grønne pletter, skal der hugges dybere. Normalt stikkes der i ca. 10 cm s dybde. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at stikke ned til cm s dybde. Rodstikning foretages bedst med en spade med skrå æg. Planten lægges til udtørring eller destrueres. Blomsterskærme skæres af, så planten ikke kan danne frø. Bekæmpelsen gentages/kontrolleres 2-3 gange i vækstsæsonen med 4-6 ugers mellemrum. Der skal følges op på bekæmpelsen ved rodstikning flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i jorden, kan bevare spireevnen i 7-8 år. Slåning Kæmpe-bjørneklo kan slås med le, buskrydder, slåmaskine eller slagleklipper. Slåning skal udføres flere gange i vækstsæsonen, da planten danner nye sideskud, der senere på året kan producere frø. Frøproduktion kan ske fra selv ret lave blomstrende planter. Blomstrende planter med en højde på 10 cm kan forekomme. Når man har slået en plante nogle gange, forhindrer man, at der oplagres næring i plantens rødder og planten udsultes. Hvis slåningen iværksættes sent på sæsonen, skal blomsterskærmene indsamles og destrueres, da de ofte er i stand til at modne frø, selv om de er fældet. De fældede planter bør efterses for nye blomsterskærme, kort tid efter fældningen. 12 Indsatsplan - Vejen Kommune

13 Bekæmpelsen gentages/kontrolleres 2-3 gange i vækstsæsonen med 4-6 ugers mellemrum. Der skal følges op på bekæmpelsen ved slåning flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i jorden, kan bevare spireevnen i 7-8 år. Græsning Græsning er et effektivt middel mod Kæmpe-bjørneklo. Den mest effektive bekæmpelse opnås, hvor dyrene sættes på græs så tidligt som muligt. Man skal være opmærksom på, at det kræver dagligt opsyn, hvis man anvender dyr til græsningspleje. Får er særligt glade for Kæmpe-bjørneklo. Især gotlandske pelsfår er vilde med Kæmpe-bjørneklo. De kan finde på at vælte store planter, for at æde dem før noget andet. Heste og kvæg spiser også gerne Kæmpe-bjørneklo, men skal sættes på græs tidligt, inden planterne er blevet for store. Græsningsarealerne efterses 2-3 gange i løbet af sæsonen. Hvis der forekommer blomstrende Kæmpe-bjørneklo bekæmpes disse ved rodstikning eller slåning. Der skal følges op på bekæmpelsen ved græsning flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i jorden, kan bevare spireevnen i 7-8 år. Kemisk bekæmpelse Glyphosat har en effektiv virkning mod og er godkendt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Danmark også på arealer indtil 2 m fra vandløb. Ønsker man, at bruge pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, anbefales det at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at få adgang til hele bestanden. På dette tidspunkt har planten heller ikke vokset sig over knæhøjde. Er planterne over knæhøjde, er åndedrætsværn påbudt. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 13

14 Sprøjtning skal ske i tørt og stille vejr, og bør foretages således, at kun Kæmpebjørnekloplanterne behandles. Sprøjtning kan ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtelanse, med en weed-wiper eller ved pensling. Dette for at undgå at al anden vegetation bekæmpes, da glyphosat også virker på denne. Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed skal man have enten sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. Sikkerhedsforskrifterne og doseringsvejledningen på etiketten skal følges. Hvis man vælger at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo med pesticider, skal man sikre sig, at det ikke er til skade for økologiske bedrifter og at det ikke er i modstrid med anden regulering på arealet, samt at der tages størst muligt hensyn til det omgivende miljø. Bekæmpelsen gentages/kontrolleres 2-3 gange i vækstsæsonen med 4-6 ugers mellemrum. Der skal følges op på den kemiske bekæmpelse flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i jorden, kan bevare spireevnen i 7-8 år. 14 Indsatsplan - Vejen Kommune

15 Tidsfrister for bekæmpelse Generelt anbefales det at påbegynde bekæmpelsen tidligt, uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der vælges. Ved en tidlig indsats er planterne så små, at de er til at håndtere, og succesen ved bekæmpelse er størst. Metode Start Gentagelse Afslutning Rodstikning/ Opgravning Slåning Græsning Kemisk bekæmpelse Marts-april Planter cm April-maj Planter cm April-maj Planter cm April-maj Planter cm 2-3 gange i løbet af sommeren 2-3 gange i løbet af sommeren Dagligt tilsyn 2-3 gange i løbet af sommeren 1. september. 1. september. Ved vækstsæsonens slutning 1. september. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 15

16 Administrativ sagsgang Når de Kæmpe-bjørneklo-inficerede arealer er kortlagt og indsatsplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, foretager Vejen Kommune kontrol af de kortlagte indsatsområder. Vejen Kommune har til enhver tid, mod fremvisning af behørig legitimation, adgang til arealer omfattet af indsatsplanen. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo ikke overholdes, kan Vejen Kommune påbyde den pågældende ejer af arealet at foretage bekæmpelsen. Bekæmpelsen skal være udført senest 3 uger efter modtagelsen af påbuddet. Af påbuddet skal fremgå hvornår Vejen Kommune vil føre tilsyn med, om påbuddet er efterkommet. Hvis ejeren ikke har iværksat bekæmpelsen ved tilsynet, kan Vejen Kommune udføre bekæmpelsen. Ejeren af arealet kan straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes. I Plantedirektoratets vejledning af den 31. juli 2006 anbefales det, at bødestørrelsen er på minimum 5000 kr. Derudover skal bødestørrelsen beregnes ud fra antallet af kvadratmeter inficeret med Kæmpe-bjørneklo og svare til de typiske omkostninger ved bekæmpelse pr. kvadratmeter. 16 Indsatsplan - Vejen Kommune

17 Klagemuligheder Indsatsplanens overensstemmelse med de i BEK nr. 862 af 10. september 2009 (Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo) angivne indholdsmæssige krav samt afgørelser truffet af Vejen Kommune efter denne, kan påklages til Plantedirektoratet. Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er klageberettigede ved deres hovedorganisationer. Klage indgives til kommunalbestyrelsen og videresendes med kommunalbestyrelsens bemærkninger til Plantedirektoratet. Ved fremsendelse af kopi skal indsatsplanen vedlægges. Klage skal indgives inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen eller inden 4 uger fra den endelige vedtagelse af indsatsplanen. Plantedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 17

18 Notater: 18 Indsatsplan - Vejen Kommune

19

20 20 Indsatsplan - Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 I 6600 Vejen I tlf.: [email protected] I [email protected] I