Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Transkript

1 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo MILJØ OG TEKNIK oktober 2010

2 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord Indledning Hvorfor en indsatsplan? Fælles indsats Lovgrundlaget Kontrol Påbud Målsætning Indsatsområdet Bekæmpelsesvejledning Bjørnekloens biologi Overordnet bekæmpelsesstrategi og mål Bekæmpelsesmetoder Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat Advarsel og yderligere information Saften er giftig Forvekslingsmuligheder...11 Titel Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Udgivet af Fredensborg Kommune, Miljø- og Teknik. Udgivelsesdato Tekst og redaktion Medarbejdere i Miljø og Teknik. Forside foto Kæmpe-Bjørneklo, v. Berit Mogensen

3 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune 3 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en samlet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i Fredensborg Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse næsten alle steder. Den findes specielt langs vandløb, veje, ved søer og moser, i skovbryn og lysninger samt på brakmarker, skrænter og oplagspladser for haveaffald. Kæmpe-Bjørneklos naturlige spredning er særligt problematisk langs vandløb, hvor frøene kan spredes flere kilometer med strømmen, og hvor der findes ideelle voksesteder. Kæmpe- Bjørneklo er uønsket, fordi den med sine store, skyggende blade fortrænger den naturlige vegetation. Dermed forsvinder levestederne for mange insekter og andre dyr, og en række af Fredensborg Kommunes naturområder lider skade. Hvis det ikke lykkes at få spredningen af Kæmpe-Bjørneklo under kontrol, vil det betyde en forringelse af mange af vore naturområder, og planten vil være til gene for de borgere, som færdes i de berørte områder. En vedtaget og offentliggjort indsatsplan forpligter offentlige såvel som private grundejere til at bekæmpe planten på dens voksesteder. Hvis vi alle yder en konsekvent indsats i kampen mod Kæmpe-Bjørneklo, kan det lykkes at få kontrol over planten og dermed bevare kommunens naturskønne arealer.

4 4 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune 1 Indledning 1.1 Hvorfor en indsatsplan? Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten blev importeret som prydplante og landbrugsafgrøde fra Kaukasus sidst i 1800-tallet. Siden har Kæmpe-Bjørneklo spredt sig kraftigt i Danmark. Problemerne med Kæmpe-Bjørneklo er de sidste år steget voldsomt. Planten bliver mere og mere synlig og problematisk i landskabet, hvor naturtilstanden forringes, og brugen af arealerne hindres. Den er derfor uønsket af flere årsager: Den breder sig voldsomt i naturen Den udkonkurrerer alle andre plantearter Den er kun levested for meget få dyrearter Den giver alvorlige hudskader ved berøring 1.2 Fælles indsats I mange år har kommuner og private lodsejere hver for sig foretaget en delvis bekæmpelse. For effektivt at bekæmpe en plante som Kæmpe- Bjørneklo er det afgørende, at alle lodsejere private og offentlige deltager i at udrydde den. Kommunerne fik i 2004 mulighed for at vedtage en indsatsplan og derigennem pålægge lodsejere, offentlige som private, at bekæmpe planten indenfor bestemte indsatsområder. Med en indsatsplan er der dermed mulighed for at gennemføre en fælles og målrettet indsats. En indsats, som forhåbentligt kan få udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo minimeret markant.

5 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune 5 2 Lovgrundlaget Ifølge bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kan kommunen med en endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan pålægge ejere af arealer, hvor der findes Kæmpe- Bjørneklo, at bekæmpe planten effektivt. Pligten til at bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen gælder også for offentlige myndigheder. 2.1 Kontrol For at sikre en effektiv og målrettet indsats med baggrund i indsatsplanens bestemmelser kan kommunen kontrollere indsatsen på arealer omfattet af indsatsplanen. Kommunen har derfor til enhver tid, og mod behørig legitimation, adgang til arealer omfattet af indsatsplanen. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo er omfattet af krydsoverensstemmelse under enkeltbetalingsordningen. Manglende bekæmpelse kan medføre en reduktion i den direkte støtte og i landdistriktsstøtten. 2.2 Påbud Kommunen kan udstede påbud om bekæmpelse, hvis ikke indsatsplanens bestemmelser og tidsfrister overholdes. Kommunen skal give ejeren en frist på minimum 14 dage til at foretage bekæmpelsen. Det skal fremgå af påbuddet, hvornår kommunen vil foretage kontrol, og at kommunen kan foretage bekæmpelsen, hvis ikke fristen overholdes. Efterkommes påbud ikke, kan kommunen indgive politianmeldelse og ejeren kan straffes med bøde. 3 Målsætning Målsætningen for indsatsplanen er: At sikre at Kæmpe-Bjørneklo ikke spreder sig til nye områder i kommunen At sikre at de eksisterende bestande af planten reduceres til et minimum. At sikre at bekæmpelse er i gang i alle kendte bestande i Kommunen vil i indsatsperioden især prioritere: At bekæmpelsen fortsættes, hvor man allerede er i gang. At bekæmpelse begyndes tidligst muligt på arealer der grænser op til andre arealer, hvor bekæmpelse er i fuld gang. At enkeltstående planter og små bestande bekæmpes hurtigst muligt før de bliver til store bestande. At bekæmpelsen begyndes tidligst muligt i særligt værdifulde naturområder f.eks. vandløb, beskyttede naturtyper, Natura 2000 område og fredede områder. At bekæmpelsen begyndes tidligst muligt i rekreative områder. At bekæmpelsen begyndes tidligst muligt langs veje og stier.

6 6 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune 4 Indsatsområdet Fredensborg Kommune vil med denne indsatsplan fastlægge retningslinjer for den fremtidige bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo. Indsatsplanen er gældende for hele kommunen. Det medfører, at samtlige grundejere i Fredensborg Kommune er omfattet af denne indsatsplan. Fredensborg Kommune har ikke på nuværende tidspunkt et fuldstændigt kendskab til udbredelsen af Kæmpe- Bjørneklo i kommunen. Det tidligere Frederiksborg Amt startede kortlægning af Kæmpe-Bjørneklo. Siden har Fredensborg Kommune gjort det muligt for borgere at indberette forekomster af Kæmpe-Bjørneklo via internettet. Danmarks Naturfredningsforening, Fredensborg, har lavet en del registreringer på kortbilag især i den tidligere Karlebo Kommune. Disse registreringer er blevet lagt ind i databasen og kan ses på internettet. Kommunen vil i indsatsperioden kortlægge udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo i hele kommunen. I første omgang vil de mest sårbare områder langs vandløb og i naturområder blive kortlagt. Derudover skal indsatsplanen samt en vejledning i bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo fremgå af kommunens hjemmeside. Konstaterer du Kæmpe-Bjørneklo, så indberet dette til kommunen! 5 Bekæmpelsesvejledning 5.1 Bjørneklos biologi Den voksne plante kan blive op til 4-5 meter høj og har stængler med rødviolette pletter. Stænglen er 5-10 cm i diameter. Bladene hos fuldt udviklede planter er håndfligede og har opblæste bladskeder. Blomsterne er ofte hvide eller hvidgule og er samlet i en skærm. Kæmpe-Bjørneklo er en flerårig plante, men visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar. Billederne i denne indsatsplan kan anvendes som hjælp ved identifikation af planten. På modsatte side er der en række billeder af Kæmpe-Bjørneklo i dens forskellige stadier. Kæmpe-Bjørneklo spredes ved hjælp af frø. En voksen plante sætter i gennemsnit frø og kan bestøve sig selv. Én enkelt plante vil altså kunne danne grundlag for, at et stort areal i løbet af få år dækkes af Kæmpe-Bjørneklo. Frøene er flade og lette og kan blæse langt omkring. Desuden flyder frøene fint i vand, og da Kæmpe-Bjørneklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem. Kæmpe-Bjørnekloen blomstrer i juni og juli. Frøene spredes fra august. Nogle frø overlever i flere år. Det er derfor vigtigt, at man altid forsøger at forhindre planten i at blomstre og at danne modne frø. Hvis man slår planten ned i løbet af vækstsæsonen, kan den sætte såkaldte panikskud fra roden. Skuddene sætter nogle gange blomster med et senere blomstringstidspunkt end hovedplanten. Derfor er opfølgning på bekæmpelse foretaget i foråret og tidlig sommer vigtig. Kæmpe-Bjørneklo er en hårdnakket plante. Den skal bekæmpes i flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet.

7 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Overordnet bekæmpelsesstrategi og mål For at opnå en effektiv bekæmpelse skal alle bjørneklo bekæmpes. Den enkelte plante skal dø, inden den når at sætte frø. Hvis planten når at blomstre, skal blomsten afklippes og destrueres, så planten ikke når at sætte frø. Kæmpe-Bjørnklo i forskellige stadier Foto Lars Delf Mortensen, Aalborg Kommune 3. stadie: Blomster 1. stadie: Knop 4. stadie: Midterskærm afblomstret 2. stadie: Udspringning 5. stadie: Tydelige, grønne frø

8 8 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Blomstring bør undgås! Frømodning må ikke forekomme! 5.3 Bekæmpelsesmetoder I tabellen på side 9 er der vist en skematisk oversigt over de forskellige bekæmpelsesmetoder i forhold til antallet af Kæmpe-Bjørneklo. Rodstikning Ved mindre bestande, enkelte planter og grupper med op til 100 planter, foretages rodstikning ved, at roden kappes cm under jordens overflade med en spade. Det er vigtigt, at hullet trampes til bagefter, ellers kan roden skyde igen. Arbejdet udføres i april-maj med opfølgning i juni. Husk at fjerne eventuelle blomsterskærme, og bortskaf dem til forbrænding. Der kan også foretages opgravning af planten med rod. Slåning Ved større bestande vil den normale bekæmpelsesmetode være slåning. Slåning kan for eksempel foretages med le, bjørneklojern (bk-jern) eller slagleklipper før blomstring, og skal foretages så mange gange, det er nødvendigt, for at undgå blomstring og for på sigt at udsulte og dræbe planten. Det vil typisk være nødvendigt, at slå 3-4 gange pr. sæson. Bekæmpelse bør ikke ske med buskrydder pga. risiko for at indånde tåge af giftig plantesaft. Husk også at udsugning skal være lukket, hvis du har traktorhus med ventilationsanlæg. Afgræsning Afgræsning er effektiv ved store forekomster og i utilgængeligt terræn. Det kræver imidlertid, at arealet hegnes, og at der kan findes dyr, der kan afgræsse området. Både får og kreaturer kan anvendes. Dyrene skal sættes ud i april-maj. Husk at fjerne planter udenfor hegnet manuelt. Skærmkapning Ved mindre områder kan man fortage kapning af blomsterstandene i juni måned. Det optimale tidspunkt er efter blomstring, men før frømodning. Skærmene skal samles på et sted eller emballeres i tætte poser og afleveres til afbrænding. Vær opmærksom på panikskud, som kan blomstre senere på sæsonen. Også med denne metode kan det være nødvendigt at bekæmpe i flere omgange. Jordbehandling Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektiv metoder, på åbne arealer hvor jordbehandling er ønsket. Jordbehandling skal foregå 3-4 gange fra april-september. Pesticidbekæmpelse Ved pesticidanvendelse anbefales midler med glyphosat. Metoden er effektiv og mindsker risikoen for at få giftig plantesaft på huden. Der skal sprøjtes 1. gang inden d. 1. maj. Alle planter skal sprøjtes. Kontrollér området efter 1-3 uger for at se, om der skal eftersprøjtes (planter som ikke viser sikre tegn på begyndende gulning). Der skal eftersprøjtes inden den 10. juni, for at opnå en effektiv virkning. Kontrollér området igen inden 1. august og rodstik eventuelle friske skud. Sprøjtning skal ske i tørt og vindstille vejr. Anvendelse af sprøjtemidler bør ske med omtanke. Kæmpe-Bjørneklo findes ofte på arealer med sårbare og beskyttede naturtyper som vandløb, moser og lignende. Naturklagenævnet har udtalt, at Kæmpe-Bjørneklo bør fjernes med den mest effektive og hensigtsmæssige metode fra beskyttede naturarealer, også hvis

9 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune 9 dette betyder brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Kommunen skal altid dispensere til en eventuel kemisk bekæmpelse på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. I rekreative områder, på arealer med blandet vegetation og i naturområder bør sprøjtning kun ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtelanse, med en weed-wiper eller ved pensling. Ellers er den ikke-kemiske bekæmpelse at foretrække. Følgende bør du være opmærksom på: Afstandskrav til vandløb og søer. Se etiketten på sprøjtemidlet. Inden for en radius af 10 m omkring drikkevandsboringer må der under ingen omstændigheder bruges sprøjtemidler. Brugen af sprøjtemidler bør som hovedregel undgås i en afstand af 300 m fra drikkevandsboringer, samt i indvindingsoplande til almen vandforsyning. Oplysninger om placeringen af beskyttet natur, drikkevandsboringer, indvindingsoplande til almen vandforsyning og anvendelse af sprøjtemidler kan fås ved henvendelse til kommunen. Bestandens størrelse Lille 1-10 stk. Mindre stk. Store > 100 stk. Rodstikning Bedste metode Effektiv men noget tidskrævende Slåning I orden, men rodstikning/ opgravning giver hurtigere resultater Slåning kan overvejes forud for græsning Effektivt men meget tidskrævende Slåning kan overvejes forud for græsning Græsning Skærmkapning Anbefales ikke med mindre der er hegnet i forvejen. Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning Hvor fremkommeligheden er meget ringe og hvor forholdene i øvrigt taler for det, bør græsning bestemt overvejes. Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning Der bør etableres græsning. Især hvis arealet er svært tilgængeligt med maskiner.* Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Jordbehandling I orden, men rodstikning/ opgravning giver hurtigere resultater Effektivt ved gentagende behandling Effektivt ved gentagende behandling Sprøjtning med glyphosat Anbefales ikke Vigtigt at være ude i tide. Senere brug af glyphosat har ikke så stor virkning. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. Vigtigt at være ude i tide. Senere brug af glyphosat har ikke så stor virkning. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. *Ved etablering af hegn er det meget vigtigt at vandløbsbræmmer så vidt muligt undgås der bør hegnes med omtanke

10 10 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Til slut i denne indsatsplan kan du finde henvisninger til mere information om bekæmpelsesmetoder både med og uden kemi. 5.4 Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse Foregår bekæmpelse ved rodstikning, slåning eller skærmkapning gælder følgende tidsfrister: 1. bekæmpelse skal være foretaget inden 1. maj (gælder ikke skærmkapning). 2. bekæmpelse skal være foretaget inden 10. juni (1. bekæmpelse skærmkapning). 3. bekæmpelse skal være foretaget inden 1. august. 5.5 Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat Foregår bekæmpelse ved sprøjtning med glyphosat anbefales følgende tidsfrister: 1. bekæmpelse skal være foretaget inden 1. maj. 2. bekæmpelse skal være foretaget inden 10. juni og helst maks. 10 dage efter 1. bekæmpelse. 3. bekæmpelse i form af rodstikning skal være foretaget inden 1. august. 6 Advarsel og yderligere information 6.1 Saften er giftig Kæmpe-Bjørneklo i god vækst indeholder store mængder saft. Saften indeholder en række kemiske stoffer bl.a. en lysfølsom gift, som ved kontakt med huden og sollys medfører forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner. Reaktionen kan ses ca. 15 min. efter kontakt. Huden er mest følsom ½ til 2 timer efter eksponering. Giftstofferne menes desuden at være både kræftfremkaldende og fosterskadende. Vi anbefaler derfor følgende ved bekæmpelse: Undgå at få saften på huden og i øjnene! Brug regntøj, gummistøvler, lange handsker, beskyttelsesbriller eller visir og andre relevante værnmidler. Brug i det hele taget syntetiske og vandafvisende materialer også til handsker, da bomulds- og lærredstøj opsuger saften. Pas på ikke at klø eller på anden måde berøre ubeskyttet hud. Ved brug af slagleklippere kan der fremkomme en giftig safttåge. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ikke at indånde saftpartiklerne og i øvrigt at undgå at få dem på huden, herunder i ansigtet. Der skal anvendes traktor med førerhus, hvor udsugning er slået fra. Frontmonterede slagleklippere bør undgås. Slåning med buskrydder frarådes pga. risiko for at indånde safttåge og få saft på huden. Bekæmp når det er overskyet eller regner og ikke midt på dagen. Dog ved kemisk bekæmpelse, skal man vælge et tidspunkt, hvor det er tørvejr de næste 5-6 timer. Får man alligevel saft på huden, så skyl grundigt med rigelige mængder vand og hold området dækket for solen min. en uge efter og brug solcreme en måned efter. Kontakt evt. læge.

11 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Forvekslingsmuligheder Kæmpe-Bjørneklo er let at kende på sin enorme størrelse. Planten bliver mellem to og fire meter høj og har meterlange blade. I Danmark er der flg. planter, som kan ligne Kæmpe-Bjørneklo, (men ingen der bliver så store som Kæmpe-Bjørneklo): Almindelig Angelika (Angelica sylvestris) Foto: Wikipedia GNU Free Documentation Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. littoralis) Foto: Skov- og Naturstyrelsen Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum) Foto: Skov- og Naturstyrelsen Almindelig Bjørneklo (Heracleum sphondyllium) Foto: Skov- og Naturstyrelsen

12 Læs mere Hedeselskabets hjemmeside h e r - under om praktisk bekæm- p e l - se af Kæmpe-Bjørneklo: bjorneklo. Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om invasive arter, om grønne bekæmpelsesmetoder, kemiske bekæmpelsesmetoder: Plantedirektoratets hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde bekendtgørelsen: Skov og Landskab, Københavns Universitet. Publikation af Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentvig & M. Wade (red.) (2005), Kæmpe-Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Indsatsplanen er udarbejdet af Natur og Miljø, Fredensborg Kommune. Flere informationer omkring indsatsplanen og bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kan indhentes på kommunens hjemmeside eller du kan kontakte Natur og Miljo på tlf eller mail: [email protected]. Såfremt du konstaterer Kæmpe-Bjørneklo på arealer i kommunen herunder både offentlige og private arealer, kan du indberette dette via kommunens hjemmeside. Dine registreringer vil indgå i den samlede kortlægning af udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune Miljø og Teknik Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.: [email protected]