Notat Registrering af landskabsbilledet til Regionplanforslag

Transkript

1 Landskabelige værdier i regionplanlægningen Notat Registrering af landskabsbilledet til Regionplanforslag I forbindelse med løsningen af amtsrådets opgaver i det åbne land, er der ofte behov for at inddrage de landskabelige værdier i planlægningen og administrationen. Særligt i forhold til administration af planloven skal amtsrådet arbejde for at bevare værdifulde landskaber. De landskabelige værdier er blevet kortlagt af amtet og fremgår af registreringen af landskabsbilledet. Ved landskabsbilledet forstås det landskab, som man umiddelbart ser og oplever. Landskabsbilledet indgår som en del af grundlaget for udpegningen af de værdifulde landskaber i Regionplan Regionplanen fastlægger samtidig retningslinier for hvordan landskabet skal beskyttes i disse områder. Registreringen af landskabsbilledet Det sønderjyske landskab er et kulturlandskab. Det er dannet gennem en stadig vekselvirkning mellem på den ene side det naturskabte landskab og naturkræfterne og på den anden side menneskets brug af landskabet. Landskabet vil derfor til stadighed være under forandring. Det sete landskab tilbyder befolkningen oplevelser af rekreativ, æstetisk eller følelsesmæssig art. Oplevelsen afhænger af landskabets karakter og det enkelte menneskes interesser og opfattelse af landskabet. Oplevelsen af landskabet og dermed dets værdi vil derfor i høj grad være noget individuelt. Registreringen af landskabsbilledet i Sønderjylland tager udgangspunkt i landskabets form, naturindhold, anvendelse og beliggenhed. I registreringen indgår især: kystlandskaber, hvor der er et godt samspil mellem land og vand sjældne landskabstyper (f.eks. indlandsklitter) meget varierede landskaber (f.eks. sø- og moseområder eller tunneldale) åbne og vidtstrakte landskaber (f.eks. hedesletter) særligt værdifulde landskabselementer (f.eks. markante ådale og vandløb, bakkeørande, enkeltbakker og skovbryn) landskaber med væsentlige kulturhistoriske elementer (f.eks. sammenhæng mellem en landsbys placering og landskabet) karakteristiske landskaber (f.eks. marskområder, randmorænestrøg). Registreringen af landskabsbilledet til brug i forbindelse med Regionplan er en ajourføring af Fredningsplanens (1987) registrering af landskabsbilledet med tre typer af landskabelig værdi: enestående, særlig og af værdi. Det er kun de områder, som i den tidligere registrering er boniteret til enestående værdi eller særlig værdi, som indgår i denne revision af landskabsbilledet. Områder, som er boniteret til værdi, er ikke omfattet af revisionen.

2 Registreringen afgrænser landskabsområder, som enten omfatter større ensartede landskaber, f.eks. marskområder eller områder, som er sammensat af mange forskellige landskabstyper, f.eks. et kuperet fjordlandskab. Registreringen bygger på en vurdering af følgende emner: Fladt, letbølget, kuperet, enkeltbakket, storbakket, større skråninger samt landskabets opbygning (ensartet, afvekslende, opdelt, åbent, lukket). Markante punkter, bebyggelse, bevoksning, søer og vandløb, infrastruktur, tekniske anlæg, funktion, udsigtspunkter, påvirkning fra anlæg. Herudfra er der lavet en sammenfattende karakteristik for hvert område. I karakteristikken beskrives: Graden af påvirkning, landskabsrum og landskabsvariation, om området er ensartet eller afvekslende, områdets særlig karakter (f.eks. naturpræget område eller karakteristisk kystlandskab). I registreringen har hvert område af landskabsbilledet en bonitet: enestående værdi, særlig værdi eller værdi. Områder af enestående værdi omfatter: Områder der er enestående i national og international sammenhæng. Meget markante eller særprægede landskaber i forhold til landskabsrum og variation. Rummer et ganske særligt oplevelsesindhold. Er stort set upåvirket af tekniske anlæg, råstofgravning og byudvikling. Områder af særlig landskabelig værdi omfatter: Områder der er særligt karakteristiske for Sønderjylland. Rummer et særligt oplevelsesindhold. Markante eller særprægede landskaber i forhold til landskabsrum og variation. Er relativt upåvirket af tekniske anlæg, råstofgravning og byudvikling. Områder af landskabelig værdi omfatter: Områder der er karakteristiske for Sønderjylland. Rummer et vist oplevelsesindhold. Har en landskabsvariation i sig selv eller skaber variation til det omgivende åbne land. Er relativt upåvirket af tekniske anlæg, råstofgravning og byudvikling. I registreringen af landskabsbilledet er der ca. 80 områder, som er boniteret til enten enestående værdi eller særlig værdi. Det er disse områder, som indgår i grundlaget for udpegningen af regionplanens værdifulde landskaber. De lavest boniterede områder, hvor landskabsbilledet er af værdi, indgår ikke i dette grundlag. Til hvert af de 80 områder findes en selvstændig beskrivelse af:

3 Stedbetegnelse Bonitet Overfladeformer Overfladeelementer Sammenfattende karakteristik Boniteringsbegrundelse. De efterfølgende beskrevelser er alle beliggende i Haderslev Kommune. Nummeringen fra amtsnotat er fastholdt, hvorfor der er spring i nummeringen.

4 0 Arealer med ID 0 omfatter alle arealer, der er boniteret som landskabsbillede af værdi. Der er ikke lavet beskrivelser af disse områder og områderne er ikke besigtiget og revideret i perioden , som det er tilfældet for områder af særlig værdi og af enestående værdi. Registreringen af landskabsbilledets områder af værdi bygger på en registrering gennemført ved fredningsplanlægningen omkring 1987.

5 4 Bovlund Bjerg Særlig værdi Bakkeørand, som ved Bovlund ses som en velafgrænset tunge ud på den brede og flade smeltevandsslette. Mellem Bovlund og Bovlund Bjerg stiger bakkeøranden brat. Hedesletten er vidtstrakt og opleves relativt åben, kun opdelt af spredte læhegn. Bebyggelsen i de små landsbyer Bovlund, Bovlund Bjerg og Vellerup ligger markante og klart afgrænsede i landskabet. Landsbyerne ligger tydeligt på kanten af bakkeøranden. Spredte, relativt nye læhegn, som ikke lukker for oplevelsen af landskabsformerne. Bevoksninger omkring gårdene. Området gennemskæres af flere veje. Vejen gennem landsbyerne har vejtræer. Intensivt dyrket landbrugsområde. Vejen gennem landsbyerne følger bakkeørandens kontur og giver god mulighed for at opleve overgangen i landskabet fra bakkeø til hedeslette. Der er flere steder en fin udsigt over hedesletten. Vejen mellem Agerskov og Bedsted er snor-lige over en strækning på ca. 4 km hen over hedesletten. Fra den oplever man dels den flade hedeslette samt overgangen til bakkeø. Hedesletten opleves tydeligt som en stor uforstyrret flade. Landsbyerne er med til at understrege grænsen mellem bebygget bakkeø og ubebygget slette. I området er der en klar og meget synlig grænse mellem den bebyggede bakkeørand og den store, åbne og flade hedeslette. Byerne danner kontrast til det uforstyrrede område på hedesletten og man fornemmer, at landskabet har haft en strukturerende betydning for veje og bebyggelse. Hedesletten er også uforstyrret uden for det udpegede område og danner dermed et stort, fladt og meget ensartet landskab. Særpræget landskab p.g.a. markant og synlig bakkeørand, som danner en skarp afgrænsning til stor ensartet hedeslette. Uforstyrret område. Vejenes forløb på langs og på tværs af området er med til at fremhæve oplevelsen af skift i landskabet. Udsigt fra bakkeøen over vidtstrakt hedesletteområde, som virker uforstyrret. Besigtiget af: AMo og PeN, den 25. august 1999.

6 5 Mandbjerg Særlig værdi Kupperet område på densydvendte rand af Toftlund Bakkeø. Mandbjerg området ligger i kote 75 m og fremstår som et højtliggende plateau, der ligger på en pynt ud mod smeltevandssletten. Mod nord, vest og syd skråner området tydeligt ned mod sletten i kote 20 m. Der er spredt landbrugsbebyggelse i det udprægede landbrugsområde. Læhegn og småskove præger området, som gennemskæres af mange mindre veje. I store dele af området er der frit udsyn over den øvrige del af bakkeøen og hedesletten. Området er i nogen grad påvirket af bebyggelse, veje og vindmøller. Det højestbeliggende område er kun i ringe grad påvirket af tekninske anlæg (der er dog en sendemast). Området påvirket i nogen grad af bebyggelse, vindmøller og sendemast. Det er i sig selv et ensartet og almindeligt landbrugsområde. Det er karakteriseret ved det højbeliggende terræn og det vide udsyn over det omkringliggende landskab. Udsigtmulighederne skifter afhængigt graden af bevoksning. Skove og læhegn bidrager til at indramme og skabe variation i udsigterne. Et højtliggende plateau med udsyn over bakkeø og hedeslette. Rummer et særligt oplevelsesindhold fordi man fra området har vidtstrakte og varierede udsigtsmuligheder over det omgivende landskab. Besigtiget af: PeN og Amo, sept. 1999

7 10 Genner Bugt Særlig Værdi Fjordlandskab med kuperede morænebakker og tunneldale langs kysten. Den kunstigt tørlagte Slivsø er en del af en gammel fjordarm med forbindelse til Hoptrup tunneldal. Syd for Slivsø er terrænet uregelmæssig randmoræne, med kuperede dødisbakker og en smal fjord med stejle skrænter gennem Genner Bugt. Nord for Slivsø er terrænet mere stor regelmæssigt storbakket med kystskove på skrænterne ned mod Lillebælt. Langs kysten i Genner Bugt, Sønderballe Hoved, Diernæs Bugt og Kelstrup Strand ligger talrige ferie-fritidsbebyggelser; lystbådehavn, campingpladser, sommerhuse og feriekolonier. Området omkring det gamle skibsværft på Kalvø indeholder store naturværdier med rørskove, strandenge, moser og overdrev. Området er vildtreservat. Landskabet omkring Sønderballe, Slivsø og Sønder Vilstrup er landbrugsland med store åbne marker på det storbakkede terræn. Der er flere steder vidt udsyn over baglandet og fjordlandskabet. Især omkring den lavtliggende Slivsø fornemmes kystlandskabet langt ind i baglandet. Kyst- og fjordlandskab der veksler mellem rekreativ fritidsbenyttelse og veldyrket landbrug. Østkystens fjordlandskab med smukke udsigter over hav og kystskove samt baglandets veldyrkede marker. Besigtiget af: AMo d. 21. oktober 1999

8 12 Hoptrup Særlig Værdi Landskabet i området er randmoræne, der er sammensat af et tunneldalsystem i nord omkring Hoptrup, dødisbakker i syd omkring Knivsbjerg og et mere jævnt storbakket/storbølget moræneterræn midt imellem. Knivsbjerg er med en højde på 97 meter Sønderjyllands næsthøjeste punkt. Hoptrup tunneldalen har forbindelse til den kunstigt tørlagte Sliv Sø i øst og går mod vest gennem Lillemølle, Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og Bansø. Tunneldalen er bred og stærkt kuperet med stejle sider og flere skarpe sidedale (bl.a.. 'Hoptrup Schweiz'). Intensivt landbrugslandskab med spredtliggende landbrugsejendomme. Markerne er forholdsvis store og adskilt af mange levende hegn. Området virker som et skovlandskab pga. de mange større løvskove (bl.a. Hytterkobbel Skov, Hovslund Skov, Skift Skov og Rodeskov) Af tekniske anlæg passerer den smukt beliggende hovedlandevej mellem Aabenraa og Haderslev midt gennem området. Desuden er der vindmøllen og den høje radiomast ved toppen af Knivsbjerg. Omkring Hytterkobbel Skov og Hovgård (tidl. frigård) har landskabet karakter af herregårdslandskab, med store åbne marker, der omkranses af skove, skovbryn og levende hegn. Terrænet omkring tunneldalssystemet Hoptrup-Lillemølle-Vedbøl Sø giver et oplevelsesrigt landskab, med spændende afveksling mellem stejle skovbevoksede skråninger, vandløb og søbred. Det skovrige landskab og de forholdsvis få landbrugsbebyggelser giver et indtryk af uforstyrrethed. Typisk østdansk randmorænelandskab med markante tunneldale, kraftigt kuperet terræn og åbne, storbølgede bakkedrag. Oplevelsesrigt og frodigt landbrugsland, hvor landskabet veksler mellem skove, skovbryn, marker og levende hegn. Besigtiget af: AMo d. 26. oktober 1999 AMo/5. dec. 2000

9 13 Abkær Mose Særlig Værdi Terrænet varierer fra et uregelmæssig kuperet randmorænestrøg i øst langs motorvejen, til et helt fladt hedesletteareal mod vest. Overgangen fra den højtliggende moræne til det lavtliggende flade terræn er meget brat, og fremhæves yderligere ved at der ligger en række moser lige ved foden af bakkestrøget. Moserne ligger pga. mindre terrænspring lavere end den omgivende flade hedeslette. Området er et godt eksempel på hvordan den gamle hærvej gennem Sønderjylland har været beskyttet på den ene side af bakkelandskabet, og på den anden side af uvejsomme mosestrækninger. Landskabets flade terræn gør at ind- og oversigtsforholdene over moseområderne er gode mange steder fra. Abkær-, Stengel- og Hjarup Moser indgår sammen et større fredet moseområde som er under naturlig tilgroning. Tilsammen udgør moserne et større sammenhængende naturområde med mange vigtige naturværdier. Landskabet omkring moserne er hovedsageligt præget ad landbrugsdrift med mange mellemstore marker. Mange af markerne støder helt op til moseområderne. Landskabets terræn er meget synlig omkring Abkær Mose og Hjarup Mose eftersom den beplantning der findes omkring moserne består af få levende hegn og naturlig moseopvækst. Specielt mod vest ved Hjarup Mose er landskabet så åbent, at overgangen mellem mose og de omgivende marker er næsten usynligt. Ved Stengel Mose lukker landskabet sig omkring den vestlige og sydlige side pga. nålebeplantninger på det tilgrænsende kuperede terræn. Af kulturhistoriske interessante elementer kan nævnes, at hærvejen forløber langs østkanten af Stengel Mose, med et historisk vadested over Immevad Å. Jernbanen som deler Hjarup Mose i to dele virker forstyrrende på udsynet over landskabet. Et sammensat terræn med en stor kontrast mellem det kuperede randmorænestrøg i øst og store åbne vidder i vest. Især omkring Hjarup Mose er landskabet pga. dets flade terræn og ringe bevoksning utroligt åbent. Tre sammenhængende naturområde m. stor variation i flora og fauna. De uforstyrrede mosestrækninger giver en stærk oplevelse af natur. Den markante overgang fra randmoræne til helt flad hedeslette gør landskabet varieret og spændende. Landskabsoplevelsen forstærkes af det vide udsyn over de flade arealer. Besigtiget af: Amo, 1. november 1999

10 15 Halk Særlig Værdi Halk Hoved skyder sig som et 'hoved' frem det bagvedliggende morænelandskab og afsluttes af en stejl kystskrænt med udsigt over Lillebælt. Halk Hoved hæver sig op over de tilgrænsende flade og åbne arealer, som er opstået kystudligning. Det lavtliggende marine forland omkring de to strandindsøer Noret og Bankel Nor er primært ekstensivt dyrkede strandengsarealer og overdrev med en stor rigdom af fugleliv. Den direkte nærhed til vandet og den uforstyrrede natur giver arealerne en rekreativ værdi for de tilliggende sommerhusbebyggelser ved bl.a Hejsager Strand og Flovt Strand. Halk Hoved er intensivt dyrket landbrugsland med flere mindre løvskove og mange løvtræshegn. Bebyggelsen er samlet omkring landsbyen Halk og der er ingen tekniske anlæg udover få asfaltveje. På Halk Hoved giver blandingen af veldyrkede marker, løvtræshegn, skovbryn og løvskove et varieret og frodigt landskab. Fraværet af spredt landbrugsbebyggelse og vejanlæg får området til at virke meget fredeligt. De marine forlande på begge sider Halk Hoved er lavtliggende ekstensivt dyrkede naturområder uden veje og bebyggelse. Uforstyrretheden forstærkes ved at både naturarealerne og Halk Hoved er svært tilgængelige i bil. Kystnært fjordlandskab med store uforstyrrede naturarealer omkring Noret og Bankel Nor og et frodigt og skovrigt morænelandskab på Halk Hoved. Besigtiget af: Amo, den 1. november 1999

11 19 Hjartbro Særlig værdi Lille men markant bakkeø, som ligger isoleret på stor hedeslette. Mod vest er bakkeøen dækket af blandet skov. Dele af skoven består af egetræer og er fredet. Mod øst er bakkeøen åben og skrænterne ned mod smeltevandssletten er synlige. Den østlige del er meget påvirket af landevejen, som løber hen over bakkeøkammen. Herfra er der et vidt udsyn over smeltevandssletten. Den vestlige del af bakkeøen, hvor de stejleste skrænter findes, skjules af skoven. Denne del af bakkeøen er uforstyrret og grænser op til Gels Å og ådalen. Skarp afgrænset bakkeø, som mod øst giver et tydeligt skift i landskabet. I nogen grad er påvirket af vejanlæg (østlige del). Varieret område med skov, som grænser op til ådal ved Gels Å. Naturpræget område. Skarpt afgrænset lille bakkeø, hvor specielt den ubevoksede del mod øst er synlig som markant bakkedrag. Mod vest varieret skov, vandløbsnært og uforstyrret. Besigtiget af: PeN, oktober 1999

12 20 Tirslund Særlig værdi Området er en enkeltbakke (48 meter) som hæver sig ca. 15 meter over det omgivende relativt flade terrræn. Bakken er uden bevoksning og virker derfor åben. Tirslund landsby ligger hen over bakken, med en spredt bebyggelse langs små veje. Landbrugsområde. Kirken ligger som et markant landemærke vest for byen. Der er et vidt udsyn, bl.a. mod nord over smeltevandsslette og Hjartbro Skov. Området gennemskæres af en højspændingsledning. Bakken og den åbne bebyggelse langs vejene hen over højdedraget giver området en særlig identitet. Bakken er et fikspunkt i landskabet og der er godt udsyn over det omgivende landskab. Området er påvirket af bebyggelse på en måde, som understreger landskabsformen og giver området karakter. Relativ markant enkeltbakke, bebyggelsesstruktur langs små veje og vidt udsyn over det omgivende landskab. Besigtiget af: PeN, oktober 1999

13 21 Gram bakkeø Særlig værdi Markant bakkeørand som skråner mod syd, med stejle skråninger ved Brøndlund og vest for Kastrup. Påvirket visse steder af tekniske anlæg (højspændingsledning og større veje) og byggeri. I Kastrup Enge påvirkes landskabet af en vindmøllepark, som ligger uden for området. Gode muligheder for indblik til og udsyn fra bakkeøen. Især vest for Kastrup ved Felt er der vidt udsyn over den flade hedeslette mod syd. Området er i nogen grad påvirket af tekniske anlæg. Overgangen mellem den flade hedeslette mod syd og bakkeøranden mod nord er meget tydelig og danner en iøjnefaldende kontrast mellem landskabstyperne. Kontrastrigt landskab med markant kontrast mellem bakkeø og hedeslette. Besigtiget af: PeN, Nov. 1999

14 22 Gram Å Særlig værdi Markant ådal, som mod nord afgrænses af Rødding Bakkeø og mod syd af Gram Bakkeø. Umiddelbart vest for Gram (ved Tiset Nørremark) skråner bakkeøranden jævnt ned mod Gram Å og giver et godt udsyn over ådalen. Mod syd afgrænses ådalen af plantager, mod nord af et fladt plateau med landbrugsområder, de mange læhegn lukker for udsynet over landskabet. De vandløbsnære områder er åbne. Gram Å og Fladså har et naturligt slynget løb i ådalen. Stort uforstyrret område med indladsklitter og enge ved Årup Hede, hvor Fladså og Gels Å løber sammen. Meget afvekslende terræn i dette område. Stejle skråninger ned mod ådalen ved Harreby. Vest for Øster Lindet ved Sønderby, er bakkeøranden meget varieret med småskove og åbne skråninger ned mod ådalen. Landbrugsområde med enkelte store gårde. Markant sidedal ved Skjoldager. Syd for GramÅ er skrænterne ned mod ådalen mere tilbagetrukket og der er dannet et fladt plateau mellem bakkeøens nordskråninger og åen. Der er stort set ingen bebyggelse i området. Engarealerne udnyttes ekstensivt. Området ved Årup Hede er en væsentlig del af det rekreativ område omkring Gelsådalen. Markant og relativ åben bakkeørand ved Harreby. Stenaldergravplads ved Harreby og tuegrave ved Årup. Rester af engvandingsanlæg ved Fladså. Vest for Gram (ved Tiset Nørremark) er der et godt udsyn fra landevejen ned over ådalen mod nord. Fra bakken ved Harreby er der et godt udsyn over ådalen og det omgivende landskab. Området er kun i ringe grad påvirket af anlæg, primært veje og enkelte vindmøller ved Harreby. Området vest for Årup Hede, hvor Gels Å og Fladså løbe sammen, er relativ åben flade, som udnyttes til landbrug. Området medtages i udpegningen p.g.a. dets åbne præg og nærheden til de to vandløb. Et uforstyrret og meget sammensat landskab (ådale, heder, enge og bakker). Ekstensivt udnyttet. Indholdsrigt og afvekslende naturpræget område med kulturhistoriske lokaliteter. Markant ådal som forløber gennem afvekslende landskab. Særlig oplevelsesværdi i relation til varieret, uforstyrret og naturpræget område. Besigtiget af: PeN, den 20. november 1999

15 23 Tiset Hede Særlig værdi Flad hedeslette, afgrænset af markant bakkeørand mod nord. Intensivt dyrket landbrugsområder. En del plantager i den vestlige del. Højspændigsledninger og snorlige veje gennemskærer området. Stort set ingen bebyggelse. En del læhegn, men området har stadig et åbent præg. Relativt uforstyrret vidtstrakt hedeslettelandskab, hvor der er en klar afgrænsning mod bakkeøer i nord og syd. Karakteristisk og relativt uforstyrret hedeslette. Opleves som stort ensartet landskabsrum klart afgrænset af bakkeøer. Særligt oplevelsesindhold i relation til udsyn over området fra de omgivende højereliggende bakkeøer. Besigtiget af: PeN, Nov 1999.

16 24 Stensbæk Plantage Særlig værdi Kuperet klitlandskab. Markant skrænt ved Ballumbjerg. Åbne hedearealer og indlandsklitter omkranset af store plantager. Udsigt fra Ballum Bjerg Varieret naturpræget og uforstyrret landskab. Klart aflukkede landskabsrum omkring tre store hedearealer (før stormfald dec 1999). Sammen med området omkring Gels Å dannes der et meget afvekslende landskab. Markant landskab med særligt oplevelsesindhold i relation til særpræget terræn, uforstyrrethed og kobling til ådal og bakkeø nord for. Besigtiget af: PeN, Nov 1999

17 25 Revsø Skov Særlig værdi Kuperet og letbølget terræn som gennemskæres af markante ådale. Åbent landskab mod syd og vest med åbent udsyn over ådale. Snævre og meget markerede slyngede ådale med stejle skrænter. Landbrugsområde med store velholdte gårde. Revsøgård fremstår som meget markant i området. Revsø Skov ligger midt i området på et højdedrag med fine løvskovbryn, som er synlige fra det omkringliggende landskab. Skoven har stor rekreativ værdi. Ådalen indrammes af langstrakt løvtræsbevoksning og der er holme med løvtræsbevoksninger. En udrettet Nørre Å løber gennem området. Ved Tågerup Enge udvider ådalen sig til et stort engområde med et vist naturindhold. Området er upåvirket af tekniske anlæg. Mindre veje i udkanten af området. Mange varierede indkig til skoven og ud over ådalene fra de omgivende veje. Velafgrænset skov omgivet af varieret åbent terræn med markante ådale. Upåvirket af anlæg og med noget naturpræg i ådale og nær skoven. Varieret og uforstyrret landskab sammensat af skov, ådale, engområder og spredte træbevoksninger i kuperet terræn. Rummer stor oplevelsesværdi som følge af terrænformer og skovområdet. Besigtiget af: PeN, Nov. 1999

18 26 Gels Å Særlig værdi Ved Åbøl/Hjartbro: Klart afgrænset smal ådal. Vest for Åbøl til Arnum: Gels Å løber gennem en bred fladbundet smeltevandsslette og selv ådalen fremstår ikke så markant på denne strækning. Sletten afgrænses klart af bakkeørandens skråninger, især mod nord. Vest for Arnum: Ådalen bliver igen mere markant med stejle skrænter, især ved Enderupskov og Gelsbro, hvor ådalen afgrænses relativt snævert af bakkeørand mod nord og Stensbæk Plantage mod syd. Fra Stensbæk Plantage og nedstrøms har åen et naturligt slynget løb. Ådalen er på hele strækningen meget åben, og der er godt udsyn på langs af den. Smeltevandssletten vest for Åbøl er næsten uden læhegn og opleves derfor meget tydeligt som en stor flad slette. Ved Enderupskov er der en markant skænt ned mod ådalen. Skrænten er stejl, åben og upåvirket. Ådalen er relativt upåvirket af tekniske anlæg. Udsigtpunkter ved Enderupskov (Aftægten), Sct. Thøgers Kirke og Højrup Kirke. Ådalen er i sin helhed upåvirket af anlæg og byggeri og har et naturligt løb nedstrøms Stensbæk Plantage. Ådalen har et afvekslende forløb fra snævert afgrænset dal til løb gennem bred smeltevandsslette. Naturpræget område, hvor landskabsdannelsen er meget synlig. Skrænterne ved Højrup og Enderupskov er markante landemærker langs ådalen og giver en oplevelsesrig kontrast mellem ådalen og bakkeøen. Ved Enderupskov har området en betydende identitet som markant ådal. Nord for Åbøl har området er klar identitet som åben smeltevandsslette. Ved Højrup giver bakken, som grænser op mod den vidstrakte smeltevandsslette ved Tiset Hede også området karakter. Markant ådal som forløber gennem afvekslende landskaber. Uforstyrret område. Delområder med betydende identitet (Enderupskov, Højrup, slette nord for Åbøl). Besigtiget af: PeN, oktober 1999

19 27 Haderslev Fjord Særlig Værdi Tunneldalen gennem Haderslev Fjord og Haderslev Dam er med sine næsten 30 km blandt landets største og længste dalkomplekser. Tunneldalen strækker sig fra Lillebælt i øst til Vojens i vest, og forgrener sig flere steder med sidedale fx. Grarup, Lønt, Pamhule, Skallebæk, Åstrup. Fjordarmen starter i det flade kystlandskab ved Lillebælt og slynger sig som en smal tunneldal gennem det frugtbart morænelandskab ind til Haderslev by. Tunneldalen skærer sig visse steder markant gennem landskabet med stejle bredder, mens terrænet andre steder falder mere blidt ned mod fjorden. Det omgivende morænelandskab er højere beliggende på nordsiden af fjorden med bl.a. de markante enkeltliggende bakker "Sillerup Bjerg" I kystlandskabet ved Åresund og Ørby Hage er der en del sommerhusbebyggelse. Længere inde i landet er landskabet præget af intensivt dyrket landbrug med spredt landbrugsejendomme. På sydsiden af fjorden er enkelte små spredte landsbybebyggelser mens landsbyerne på nordsiden er større og mere udbyggede. Landbrugslandskabet er hovedsagelig store åbne marker, omkranset af levende hegn og småskove. Langs fjorden veksler de intensivt dyrkede marker med strandenge, enge og rørskove. Bevoksningen ved fjorden består i øvrigt af løvskove og en del levende hegn. På sydsiden af fjorden udgøres vejnettet af mange små, smalle asfaltveje, som snor sig ned mod fjorden, hvor de ender blindt. Fraværet af større asfaltveje og andre tekniske anlæg giver sammen med den ringe bebyggelsestæthed en fornemmelse af uforstyrrethed og idyl. På nordsiden af fjorden er landsbyerne væsentlig større og vejnettet bedre udbygget og landskabet virker derfor mere udnyttet. Tunneldalen med det åbne vandspejl er bynær rekreativ til Haderslev og et værdifuldt terrænelement i det omgivende landskab. Den smalle tunneldal byder ikke på de store udsigter, men giver tilgengæld en 'intim' og fredelig/uforstyrret landskabsoplevelse. En af landets længste tunneldalskomplekser, hvor fjorden siden oldtiden har været en livsvigtig vandvej til/fra Haderslev. Stor oplevelsesværdi. Besigtiget af: Amo, den 8. november 1999

20 28 Avnø Vig Særlig Værdi Landskabet langs kysten er kuperet morænelandskabet med stejle erosionsskrænter mod Lillebælt og fladere strandpartier med strandenge omkring Avnø Vig. Avnø Vig er udmundingen på et tunneldalsystem, som vest for Fjelstrup skærer sig ud mod kysten gennem det svagt bølgede morænelandskab. Den kuperede kyststrækning mod Lillebælt er skovrig (løvtræ) og med mange små private veje ned til vandet. Det kystprægede landskab med flere relativt gode strande har bevirket at der er flere sommerhusbebyggelser og campingpladser langs kysten. Fritidsbebyggelserne Sandevig Strand og Knud Strand er karakteristiske ældre sommerhusområder. Tunneldalen med Sillerup Bæk løber gennem et landbrugsland med ekstensivt dyrkede enge, moser, overdrev og småskove langs åen. Fra kanten af tunneldalen er en flot udsigt over det omgivende åbne landbrugsland. Det nære landskab omkring tunneldalen virker meget uforstyrret pga. fraværet af bebyggelse og tekniske anlæg. Den istandsatte Sillerup Mølle ligger som et markant orienteringspunkt på kanten af tunneldalen. Kyststrækningen er typisk for østdanmark med løvskove og sommerhusbebyggelse ned til strandkanten. Tunneldalen med de ekstensivt dyrkede arealer giver en oplevelsesrig variation i terrænet. Karakteristisk østkystlandskab og uforstyrret tunneldalslandskab. Besigtiget af: Amo, den 8. november 1999

21 30 Haderslev Dam Særlig Værdi Tunneldalen gennem Haderslev Fjord og Haderslev Dam er med sine næsten 30 km blandt landets største og længste dalkomplekser. Tunneldalen vest for Haderslev består af den opstemmede Haderslev Dam, søen i Hindemaj, Stevningdam og Ladegård Eng. Tunneldalen har meget karakteristiske sideforgreninger, der flere steder har karakter af dybe kløfter. Siden middelalderen har man ved opstemning af Tørning Å udnyttet vandet til at drive forskellige former for mølleri ved Tørning og Christiansdal. Det er disse opstemninger af vandet, der har skabt søerne Stevning Dam og Haderslev Dam. Landskabet omkring tunneldalsystemet er et storbølget/bakket morænelandskab med store åbne marker vekslende med store løvskove. Omkring tunneldalens sider falder terrænet stejlt ned mod dalbunden. Tunneldalsystemet præges af åer, skovvandløb, kilder, søer og skove vekslende med intensivt og ekstensivt dyrkede områder. Mange steder er dalens stejle skrænter og kuperede terræn uegnet til landbrug, og der er derfor store gamle løvskove omkring tunneldalen, hvoraf Pamhule Skov er den største. Området er vekslende landbrugsland og skovlandskab med kun lidt bebygget. Landbrugsejendommene er store og ligger primært langs landevejene og i landsbyer. Området lige omkring Tørning Mølle og Christiansdal fortæller på flere måder historien om Sønderjyllands første industri, en industri som havde tilknytning til vandressourcerne: Ved Tørning ligger resterne af én af de mægtigste middelalderborge i Sønderjylland, hvortil har knytttet sig en vandmølle. Tørning Mølle fortsatte efter borgens ophør som et fornemt industrianlæg med bygninger fra flere epoker. Industrianlægget Christiansdal anlagdes i 1700-tallet, hvoraf kun et lille elektricitetsværk fra 1920'erne er tilbage. Af tekniske anlæg løber motorvejen midt gennem området og øst for Vojens er et dobbelt højspændingstracé. Hele området er præget af stor landskabelig skønhed med varieret terræn, store skove vekslende med åbne arealer og nærhed til vand. Især tunneldalen med Haderslev Dam, Hindemaj, Stevningdam og Ladegård Eng har stor landskabelig og naturmæssig oplevelsesværdi. Det kuperede terræn, de meget store skove og den spredte bebyggelse får området til at virke som et uforstyrret skovlandskab. Vigtigt rekreativt grønt bånd mellem byerne Haderslev og Vojens. Stor landskabelig oplevelsesværdi med mange flotte udsigter over tunneldal og løvskove.

22 Besigtiget af: Amo, den 15. november 1999

23 31 Christinero Særlig værdi Området har gennem Tabs Å og Christinero Kilde forbindelse til tunneldalsystemet øst for Christiansfeld. Terrænet er bundmoræne, som er flad ind mod Christiansfeld men som vest for motorvejen stiger markant op til et højtliggende bakkedrag. Landbrugsland med en del engarealer og småskove, som gør at området virker ekstensivt dyrket. Området afgrænses skarpt fra Christiansfeld af en omfartsvej, og bygrænsen fremstår derfor meget tydelig mod de omgivende marker. Arealet omkring Smedeholm Skov indeholder flere kulturhistoriske værdier; Mindelunden Christinero og Tyrstrup Præstegård med en gammel bullade. Et historisk område som ånder af fred og idyl pga. skoven, kilden, åen og engarealerne. Af tekniske anlæg passerer motorvejen gennem området plus to højspændingstracéer. På grund af åbenheden, udsigten og de få landbrugsbebyggelser virker området virker relativt uforstyrret på trods af motorvejsanlægget og højspændingstracéerne. Veldefineret overgang mellem land til by. Fra bakkeskråningen vest for motorvejen, er der en flot udsigt over landskabet til Christiansfeld. Markant afgrænsning mellem det åbne og ubebyggede landskab og den tekniske by. Afgrænsningen mellem land og by kan ses på lang afstand. Omkring Smedholm Skov og Christinero har landskabet stor oplevelsesværdi som bynært rekreativt område. Den særdeles bevaringsværdige afgrænsning af landskabet mod Christiansfeld er meget sårbar overfor byudvikling. Besigtiget af: Amo, den 15. november 1999

24 46 Hønning Mose og Lindet Skov Særlig værdi Mod vest fladt morænelandskab med åbent moseareal (Hønning Mose). Den centrale del af området er markant bakket i form af en nord-sydgående højderyg, delvis skovbevokset terræn. Store højdeforskelle. Kuperet område med indlandsklitter ved Helmpolde. Landbrugsområde med islæt af naturområder. Fine indblik til skovbryn. Få læhegn og fint udsyn over det omgivende landskab. Enkelte større veje gennemskærer området. Ellers upåvirket af tekniske anlæg og kun få bebyggelser. Skove med overvejende nåletræ men også løvskov, bl.a. egekrat. Øst for Lindet Skov eng/moseområder med spredte birkekrat. Gennemgående åbne områder. Varieret terræn med skov/plantageområder omgivet af varierede og uforstyrrede naturområder eller naturprægede landbrugsområder. Meget varieret landskab, med et alsidigt indhold af naturtyper. Store sammenhængende skovområder. Området er stort set uforstyrret. Besigtiget af: PeN, dec 1999

25 63 Jels Særlig værdi Letbølget morænelandskab med markant smal nord-sydgående tunneldal. Smal skarp nedskåret dal ved Farris. Landbrugsområde og rekreativt område. Tre store langstrakte søer kendetegner området sammen med store løvskovsområder. Relativt åbent område med få læhegn. Området grænser tæt op til Jels by og rummer golfbane og planetarium. På trods af det virker området upåvirket af anlæg. Kun få småveje i området og spredt landbrugsbebyggelse. Mange gode udsigtsmuligheder over søer og til løvskovbryn. Meget varieret område med søer, skov og landbrugsområder. Terræn og skove giver sammen med de letbølgede åbne områder mod syd et meget sammetsat landskab med mange forslellige landskabsrum. Mange indblik løvskovbryn. Relativt uforstyrret. Rekreativt område. Meget sammensat og varieret landskab i forhold til landskabsrum. Rekreativt område med særlige oplevelsesmuligheder i relation til landskab og fritidsaktiviteter. Besigtiget af: PeN, nov 1999

26 64 Jels Å og Nørreå Særlig værdi Markant storbakket sydvendt bakkeørand ved Øster Lindet. Skråner stejlt ned mod hedeslette med karakter af bred fladbundet ådal. Tydelige indskårne, delvist udyrkede, slugter i skrænterne øst for Øster Lindet. Jels Å og Nørreå forløber i markante og snoede ådale. Ådalene veksler mellem at være smalle og brede. Mange høje og stejle brinker. Letbølget plateau ved Mølby. Markant og åben bakke vest for Mojbøl. Højspændingsledning ved Øster Lindet. Ådalene er kun i ringe grad påvirket af tekniske anlæg og veje. Ådalene er åbne. Bevoksning langs åerne i form af brede læhegn, småskove på skrænter og plantager er med til at skabe variation og indramme ådalene. Kirken ved Mølby er et markant punkt i landskabet. Mojbøl er en velafgrænset lille landsby. Fra bakken vest for byen er der en god udsigt over området. Meget varierede smalle ådale med snoet forløb tydeligt indskåret i det omgivende landskab. Ådalene er åbne men kan ikke overskues på langs over længere strækninger på grund af det snoede forløb. Ådalene er uforstyrrede. Snoede ådale skaber varierede landskabsrum med særliget oplevelsesindhold i relation til kontrasten mellem det højereliggende landskab og den smalle ådal. Besigtiget af: PeN, nov. 1999

27 80 Årø Særlig Værdi Flad moræne hvor højeste punkt kun er 6 meter over havoverfladen. En femtedel af øen er lavtliggende strrandenge, hvor de største er Årø Kalv og Korsø. Den nordlige del af øen samt Kalven og Korsø er dannet som marint forland,- dvs. marsk. Øen er konstant under både opbygning og nedbrydning af havet. Åbent landbrugsland uden meget skovvækst. De dyrkede marker veksler med enge, standenge, moser og lavvandede søer. Årø Kalv udgør et system af krumodder med klitvegetation, strandenge og vandhuller hvor der er et rigt fugleliv og spændende vegetation. Kalven er udlagt som vildtreservat. Den eneste bydannelse, Årø by, ligger på øens højeste sted med egen færgehavn, lystbådehavn og fyrtårn. Øens havne/færgemiljø har tæt tilknytning til Årøsund by på fastlandssiden. Landbrugsbebyggelsen ligger spredt med en smule tæbevoksning omkring ejendommene. Pumpestation i øens nordlige del og sommerhusbebyggelse i øens sydlige del. Lillebæltsø med udsigt til Sønderjyllands østkyst og Fyns vestkyst. Åbent landskab med mange beskyttede naturtyper og rigt fugleliv. Øen og havnen udgør et kulturhistorisk velafgrænser økosystem med både fiskeri og landbrug. Velafgrænset ø-miljø med rige naturoplevelser. Overalt nærhed til havet. Hele Årø er internationalt naturbeskyttelsesområde. Årø Kalv er yderligere vildtreservat. Besigtiget af: AMo/ikke besigtiget

28 83 Linderum Særlig Værdi Lille flad ø ude i Lillebælt, med to små søer omgivet af strandenge. Øen er stort set uden træer og buske og helt uden bebyggelse og tekniske anlæg. Lille ubebygget ø i Lillebælt med et rigt fugleliv. Lille uforstyrret ø. Øen ligger indenfor EF-fuglebeskyttelsesområde. Besigtiget af: Ikke besigtiget Dato: oktober 2002, AMo