BSE OVERVÅGNING OG BEKÆMPELSE

Transkript

1 BSE OVERVÅGNING OG BEKÆMPELSE Plan for overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg i Danmark Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fødevarestyrelsen September 2006

2 1 Indledning Grundlæggende information om BSE Transmissible Spongiforme Encephalopatier Prioner Oprindelse og spredning af BSE BSE og vcjd Forbrugerbeskyttelse og foranstaltninger mod BSE Lovgivning EU-lovgivning Forordninger TSE-forordningen Biproduktforordningen Hygiejnepakken Kommissionsbeslutninger Dansk lovgivning Love Bekendtgørelser om TSE (BSE og scrapie) Bekendtgørelser med relation til BSE Cirkulærer og cirkulæreskrivelser Vejledninger Overvågningsprogram Passiv overvågning Aktiv overvågning Overvågning af UK-dyr (blå øremærker) Tilmelding af UK-dyr Afhentning og modtagelse af UK-dyr, DAKA Overvågning af foderkohortedyr (grønne øremærker) Overvågning af selvdøde og aflivede kreaturer på DAKA Afhentning og modtagelse af aflivede/selvdøde kreaturer på DAKA DAKA s interne instruks Instruks for afhentning, mærkning m.m. af kreaturer DAKA s instruks til kontrolafdelingerne Prøveudtagning af hjemmeslagtede/aflivede/selvdøde kreaturer Procedure ved håndtering af kreaturer med metaløremærke Tilbageholdelse af huder Modtagelse og kontrol af prøvesvar Overvågning af risikodyr på slagteri Identifikation af risikodyr på slagteri Prøveudtagning fra risikodyr (veterinærkontrollen) Overvågning af normale slagtedyr Prøveudtagning på dyr som slagtes på slagteriet Prøveudtagning på hjemmeslagtede dyr Mistanke...28 BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 2 af 65

3 4.3.1 Klinisk mistanke Anmeldepligt Symptombeskrivelse Forudsætninger Symptomer Differentialdiagnoser Sammenfatning Håndtering af klinisk mistanke i fødevareregionen Afvisning af klinisk mistanke Håndtering af klinisk mistanke centralt i Fødevarestyrelsen Laboratoriemistanke Forholdsregler på slagteriet ved laboratoriemistanke Procedure centralt i Fødevarestyrelsen ved laboratoriemistanke Procedure i fødevareregionen ved laboratoriemistanke Offentligt tilsyn ved mistanke Iværksættelse af offentligt tilsyn Opsporing af berørte besætninger og frasolgte dyr omfatter : Dyr flyttet fra besætninger, hvor der kan være sket smitte Afkom af det mistænkte kreatur (køer) Andre drøvtyggere (får og ged) Forholdsregler under offentligt tilsyn Ophævelse af offentligt tilsyn Bekæmpelse Bekæmpelsesprocedure i fødevareregionen Forberedelser til aflivning af besætning Aflivning Den danske aflivningspolitik Praktiske informationer Mærkning/registrering af dyr fra BSE-smittede besætninger Før aflivning påbegyndes Mærkning i forbindelse med aflivning af dyrene Efter aflivning og indtransport af dyrene til DAKA Opsummering Rengøring Det offentlige tilsyn ophæves Bekæmpelsesprocedure centralt i Fødevarestyrelsen Erstatning og afholdelse af udgifter Erstatning og udgifter ved mistanke Erstatning ved aktiv overvågning herunder slagtedyr Erstatning ved klinisk mistanke Erstatning og udgifter ved positive tilfælde Erstatning for værdi af besætning Erstatning for driftstab Udgifter ved aflivning og rengøring Laboratorieundersøgelser og diagnostik...51 BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 3 af 65

4 7.1 Godkendelser og tilsyn Testmetoder Hurtigtest Konfirmatoriske test Godkendte, private laboratorier Danmarks Fødevareforskning, DFVF Referencefunktion og tilsyn Organisation Organisation centralt i Fødevarestyrelsen Opgaver Fordeling af opgaver i Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet Organisation i Fødevareregionerne Beredskabsafdelingen i fødevareregionen Kontrolafdelingen i fødevareregion Nord - særopgaver Kontrolafdelingen i fødevareregionen Understøttende funktioner Registrering og identifikation af kvæg CHR Øremærker Flyttedokumenter Besætningsbøger TSE-databasen Adgang til databasen Data i TSE-databasen Indberetninger til TSE-databasen Data-flow og prøveresultater Normale slagtekreatur til TSE-databasen Selvdøde og aflivede kreaturer over på 24 måneder eller derover til TSEdatabasen Øvrige risikodyr på 24 måneder eller derover samt for ikke-negative prøveresultater fra de private laboratorier Funktioner i TSE-database Information ERFA-gruppe for TSE Økonomi Budget Aktivitetsregistrering Indberetning til EU...64 BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 4 af 65

5 1 Indledning Formålet med beredskabsplanen er at beskrive hele det danske BSE-program, som omfatter forebyggelse, overvågning - og bekæmpelse. Planen skal tjene som baggrundsinformation og som manual for alle i Fødevarestyrelsen, som beskæftiger sig med BSE. Planen skal desuden opfylde kravene i EU s TSE-forordning om udarbejdelse af beredskabsplaner for TSE-sygdomme. Planen vil blive løbende opdateret og kan findes elektronisk med bilag på intranettet. Planen kan også findes uden bilag på internettet. 2 Grundlæggende information om BSE 2.1 Transmissible Spongiforme Encephalopatier Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) hører til sygdomsgruppen Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE-sygdomme). Udover BSE hører følgende sygdomme til denne gruppe: Scrapie (får og ged) Chronic Wasting Disease CWD (dyr af hjortefamilien) Transmissibel Mink Encephalopati TME (mink) Felin Spongiform Encephalopati FSE (katte) Kuru (menneske, New Guinea) Creutzfeldt-Jacobs Sygdom CJD (mennesker) Variant Creutzfeldt-Jacobs Sygdom vcjd (menneske, relateret til BSE og hovedsageligt konstateret hos mennesker, der har opholdt sig i længerevarende tidsperioder i Storbritannien i årene mellem 1980 og 1996) Kun TSE-sygdommene BSE og CJD er konstateret i Danmark. 2.2 Prioner TSE-sygdommene adskiller sig markant fra traditionelle infektionssygdomme og har følgende fælles egenskaber: TSE-sygdomme forårsages af et protein kaldet et prion (PrP), som er resistent overfor blandt andet enzymatisk nedbrydning, heraf betegnelsen PrP res (eller PrPSc for den prion type, som forårsager scrapie). PrP res er meget resistent mod enzymatisk nedbrydning, varmeinaktivering og en lang række desinfektionsmidler. I alle modtagelige dyrearter findes det normale prionprotein, PrPC (cellulært prion protein).ved optagelse af PrP res i organismen er dette i stand til at ændre PrPC molekylets struktur til PrP res molekylets struktur. PrP res ophobes i organismen, i starten i peyer-pletter, men derefter BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 5 af 65

6 hovedsageligt i perifert nervevæv og i hjernevæv. Ophobningen fremkalder vævsskader i hjernevævet, som mikroskopisk fremstår med et svampet udseende, heraf navnet Spongiform Encephalopati. Ophobningen af PrP res er langsomt fremadskridende, og sygdommene har derfor en meget lang inkubationstid, før skaderne er så vidt fremskredne, at de fremkalder kliniske symptomer. Symptomerne på TSE-sygdomme omfatter balance- og bevægelsesforstyrrelser, angstlignende anfald og andre mere eller mindre uspecifikke symptomer især knyttet til centralnervesystemet. TSE-sygdomme har altid dødelig udgang. TSE-infektion i en fremskreden fase kan påvises med en række biokemiske hurtigtests, som alle har tilfælles, at de omfatter isolering af PrP res og efterfølgende påvisning af dette. På nuværende tidspunkt kan disse tests kun anvendes på hjernemateriale og er således ikke anvendelige på levende dyr. Desuden findes en række mere langvarige tests, som anvendes til at bekræfte resultatet af en hurtigtest. Se afsnit om laboratorieundersøgelser og diagnostik 2.3 Oprindelse og spredning af BSE BSE menes at være opstået i Storbritannien sidst i 70 erne, og det første tilfælde blev beskrevet i Der er flere teorier om BSE s oprindelse, men der er fortsat ikke noget endeligt afklaret om dette. Den mest underbyggede teori går ud på, at BSE skyldes en særlig stamme af fåresygdommen scrapie, som er blevet overført til kreaturer med kød- og benmel fremstillet af får med sygdommen. Scrapie er vidt udbredt i Storbritannien. Brugen af kød og benmel produceret af både får, som muligvis har været inficeret med scrapie, kreaturer muligvis inficeret med BSE såvel som raske dyr har været med til at udbrede sygdommen. Langt hovedparten af det samlede antal BSE-tilfælde er konstateret i Storbritannien, som har haft mere end tilfælde. BSE overføres med foder, og den væsentligste kilde til spredning af BSE har været fodring med inficeret kød- og benmel. I de senere år er det blevet sandsynliggjort, at BSE i mindre grad kan spredes med animalsk fedt indeholdende proteinrester fra smittede kreaturer. Inficeret animalsk fedt kan blandt andet have være anvendt i mælkeerstatninger til kalve og i kraftfoderblandinger til voksent kvæg. BSE kan tilsyneladende også i mindre grad overføres fra moder til kalv in utero, hvis moderen befinder sig sent i sygdomsudviklingen umiddelbart før fremkomsten af kliniske symptomer. BSE anses ikke for at kunne overføres fra dyr til dyr. 2.4 BSE og vcjd CJD har været kendt i mange år og forekommer i alle lande med en fast, lav frekvens på cirka ét tilfælde ud af én million mennesker. I Storbritannien blev der i 1996 påvist det første tilfælde af vcjd hos et menneske. Denne sygdom adskiller sig klinisk fra den tidligere kendte CJD ved at forekomme hos yngre mennesker og ved at have et mere langstrakt forløb med kliniske symptomer. Epidemiologiske undersøgelser, biokemiske undersøgelser, undersøgelse af vævssnit og podningsforsøg har påvist så mange lighedspunkter mellem BSE og vcjd, at det nu anses for sikkert, at vcjd forårsages af smitte med BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 6 af 65

7 BSE fra kreaturer. Formentlig kan BSE overføres fra kreaturer til mennesker med inficerede oksekødsprodukter. Den korteste inkubationstid, som hidtil er sandsynliggjort ved vcjd, er 12 år, og det er uvist, hvor lang inkubationstiden kan være. Ved Kuru er fundet inkubationstider på op til 40 år. Alle hidtidige tilfælde af vcjd har haft samme genotype på det gen, som menes at have størst indflydelse på dannelsen af prionprotein (met/met på codon 129). Denne genotype forekommer hos omkring 40 % af den europæiske befolkning. Det vides ikke, om personer med en anden genotype, er resistente overfor vcjd, eller om de har en længere inkubationstid. Hovedparten af de indtil nu registrerede tilfælde af vcjd er fundet i Storbritannien. Derudover er fundet tilfælde i Frankrig, Italien, Hongkong, Japan, Irland, Holland, Canada og USA. I Hongkong, Japan, Canada og USA er tilfældene forekommet hos personer, som har boet en årrække i Storbritannien. I Frankrig og Italien er der fundet tilfælde både hos personer, som har haft forbindelse til Storbritannien og hos personer uden forbindelse hertil Omkring 158 mennesker er indtil nu døde i Storbritannien af sygdommen, og epidemiologiske undersøgelser har vist et fald i antal dødsfald gennem de senere år fra et toppunkt i år 2000, men dette udelukker ikke, at der kan komme flere tilfælde. Det er påvist, at vcjd er mere udbredt i lymfatisk væv end CJD, og det frygtes derfor at vcjd lettere kan overføres fra menneske til menneske end CJD, eksempelvis ved transplantationer eller andre kirurgiske indgreb. Effekten af indgreb mod BSE og vcjd viser sig på grund af den lange inkubationstid først efter en meget lang årrække. Risikoen for spredning til mennesker og imellem mennesker, samt i det hele taget usikkerheden omkring vcjd, er baggrunden for de meget omfattende tiltag, der er sat i gang i EU og andre lande for at bekæmpe sygdommen. 2.5 Forbrugerbeskyttelse og foranstaltninger mod BSE Siden 1990 er EU-foranstaltningerne til overvågning og bekæmpelse af BSE løbende blevet udbygget. Påvisningen af det første tilfælde af vcjd i 1996 og udviklingen i sygdommen i de følgende år medførte i 2001 iværksættelse af et egentligt aktivt overvågningsprogram for sygdommen på EU-plan. Danmark havde da allerede påbegyndt et lignende, men mindre omfattende program i oktober 2000, foranlediget af fundet af det første danske tilfælde af BSE. De væsentligste foranstaltninger omfatter på EU-plan følgende: Forebyggende foranstaltninger Overvågning o Forbud mod anvendelse af animalsk protein i foder (standsning af recirkulation af smitstoffet). o Opstramning af kravene ved destruktion af animalsk affald (standsning af recirkulation af smitstoffet). o Fjernelse af specificeret risikomateriale SRM (hjerne, rygmarv etc.) på kreaturslagterier (standsning af recirkulation af smitstoffet og forbrugerbeskyttelse). o Anmeldepligt ved fund af dyr med kliniske symptomer på BSE (passiv overvågning). o Undersøgelse af en række risikogrupper over 24 måneder (aktiv overvågning). BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 7 af 65

8 Bekæmpelse o Undersøgelse af alle normale slagtedyr over 30 måneder. o Aflivning af fødselskohorten ved positive tilfælde. 3.1 EU-lovgivning Forordninger 3 Lovgivning TSE-forordningen Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier. Omfatter bestemmelser for klassificering af medlemsstaternes BSE-status, samt regler for: Forebyggelse af TSE (herunder foderforbud samt specificeret risikomateriale), kontrol med og udryddelse af TSE, markedsføring og eksport samt referencelaboratorier, prøveudtagning, undersøgelser og kontrol. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 8 af 65

9 Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 om ændring af bilag III, bilag X og bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for kvæg, får og geder, de nationale referencelaboratorier samt prøveudtagning og laboratorieundersøgelser. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 Omhandler visse overgangsforanstaltninger samt ændringer vedr.: Udryddelse af TSE, tilbagetrækning af SRM materiale, foderforbud samt markedsføring og eksport. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 270/2002 af 14. februar 2002 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår specificeret risikomateriale og epidemiologisk overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår foder og markedsføring af får og geder samt produkter heraf Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for kvæg, får og geder, medlemsstaternes rapporter, registre samt overgangsforanstaltninger om SRM, maskinudbenet kød og slagtemetoder. Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002 af 21. august 2002 om ændring af bilag III, VII og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af bovin spongiform encephalopati, fjernelse af specificeret risikomateriale samt regler for import af levende dyr og animalske produkter. Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for kvæg, får og geder, udryddelse af embryoner ved fund af BSE, ændring af SRM for kvæg, samt nye landelister for markedsføring og eksport. Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003 af 12. februar 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder samt regler for handel med levende får og geder og kvægembryoner. Omhandler ændringer vedr.: Udryddelse af TSE hos får og geder, regler for samhandel med levende får og geder samt kvægembryoner. Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003 af 10. april 2003 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår import af levende får og geder. Omhandler ændringer vedr.: BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 9 af 65

10 Regler for import af levende får og geder. Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003 af 19. juni 2003 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtige test Omhandler ændringer vedr.: Hurtige test. Kommissionens forordning (EF) nr. 1128/2003 af 16. juni 2003 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår forlængelsen af perioden med overgangsforanstaltninger. Omhandler ændringer vedr.: Overgangsforanstaltninger. Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 af 27. juni 2003 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågningsprogrammer og specificeret risikomateriale. Omhandler ændringer vedr.: Ændringer i overvågningsprogrammet for kvæg samt får og geder, samt overgangsforanstaltninger vedr. specificeret risikomateriale. Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopathier og foder. Omhandler ændringer vedr.: TSE og foder Kommissionens forordning (EF) nr. 1809/2003 af 15. oktober 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår regler for import af levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder fra Costa Rica og Ny Kaledonien. Omhandler ændringer vedr.: Regler for import af levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder fra Costa Rica og Ny Kaledonien. Kommissionens forordning (EF) nr. 1915/2003 af 30. oktober 2003 om ændring af bilag VII, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår handel med og import af får og geder og foranstaltninger efter bekræftet forekomst af transmissible spongiforme encephalopathier hos kvæg, får og geder. Omhandler ændringer vedr.: Nedslagning af tyre på tyrestationer i forbindelse med et bekræftet tilfælde hos en donortyr. Betingelser for ophævelse af restriktioner vedr. TSE-smittede fårebedrifter gennemført i forbindelse med en intensiv TSE-overvågning. Ændring af regler for flytning af semiresistente moderfår mellem bedrifter som er under restriktioner. Ændring fra 2 til 3 år i periodelængden i hvilken, der vil kunne anvendes en fravigelsesregel vedr. destruktion af dyr tilhørende visse fåreracer eller i fårebedrifter med lav hyppighed af ARR-allelen. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 10 af 65

11 Præcisering af handelsreglerne for får og geder til avl. Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2003 af 19. december 2003 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af bovin spongiform encephalopati hos får og geder. Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for får og geder. Antallet af dyr, som testes ved slagtning til konsum, skal nedbringes i lande med en lille population og undersøgelsen af selvdøde får og geder skal øges. Kommissionens forordning (EF) Nr. 876/2004 af 29. april 2004 om ændring af bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 for så vidt angår handel med avlsfår og geder. Omhandler ændringer vedr.: Handel med avlsfår og geder. Kommissionens forordning (EF) Nr. 1471/2004 af 18. august 2004 om ændring af bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 for så vidt angår import af hjortekødprodukter fra Canada og USA. Omhandler ændringer vedr.: Import af hjortekødprodukter fra Canada og USA. Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2004 af 23. august 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foranstaltninger til udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder, handel med og import af sæd og embryoner fra får og geder og specificeret risikomateriale Omhandler ændringer vedr.: Identifikation af dyr og besætninger i tilfælde af mistanke om TSE hos kvæg eller små drøvtyggere samt nedslagningsprocedurer. Desuden indsætningskrav for får og geder samt avlsmateriale heraf på besætninger, hvor der er foretaget nedslagning af dyr samt en beskrivelse af den efterfølgende restriktionsperiode. Herudover nævnes tilføjelser til samhandelsbetingelserne for avlsmateriale fra får og geder. Kommissionens forordning (EF) nr. 1993/2004 af 19. november 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår Portugal. Omhandler ændringer vedr.: Ophævelse af forbud mod eksport af kvæg og visse produkter heraf fra Portugal til andre EU lande. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 11 af 65

12 Kommissionens Forordning (EF) nr. 36/2005 af 12. januar 2005 om ændring af bilag III og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår epidemiologisk overvågning for transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder. Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for får og geder samt godkendelse af visse laboratorier til at udføre molekylærtypning, indtil resultaterne af de endelige præstationsprøvninger foreligger. Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2005 af 9. februar 2005 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos geder. Omhandler ændringer vedr.: Der vedtages et overvågningsprogram for slagtegeder som skal løbe i et halvt år i alle medlemslande. Dette skal afsløre omfanget af forekomsten af BSE hos geder i EU. Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2005 af 16. februar 2005 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtig tests. Omhandler ændringer vedr.: Syv nye hurtige testoptages på listen over hurtige test, der er godkendt til påvisning af bovin spongiform encephalopati (BSE). Testene er anbefalet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i en udtalelse af 16. november Kommissionens forordning (EF) nr. 932/2005 af 8. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopathier for så vidt angår forlængelse af perioden med overgangsforanstaltninger. Omhandler ændringer vedr.: Forlænger fristen for overgangsforanstaltningerne indtil der er fastlagt en egentlig TSE strategi (TSE Roadmap) Kommissionens forordning (EF) nr. 1292/2005 af 5. august 2005 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foder Omhandler ændringer vedr.: Fodringsrestriktioner. Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2005 af 2. december 2005 om ændring af bilag X og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår nationale referencelaboratorier og specificeret risikomateriale Omhandler ændringer vedr.: Nationale referencelaboratorier og SRM. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 12 af 65

13 Kommissionens forordning Nr. 253/2006 af 14. februar 2006 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtige test og foranstaltninger til udryddelse af TSE hos får og geder Omhandler ændringer vedr.: Optagelse af nye hurtige test på listen over test godkendt til påvisning af BSE og TSE. Kommissionens forordning Nr. 339/2006 af 24. februar 2006 om ændring af bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår regler for import af levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder Omhandler ændringer vedr.: Opdateret liste over tredjelande. Kommissionens forordning Nr. 688/2006 af 4. maj 2006 om ændring af bilag III og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og specificeret risikomateriale fra kvæg i Sverige Omhandler ændringer vedr.: Nyt overvågningsprogram for BSE i Sverige efter fund af et svensk BSE tilfælde. Kommissionens forordning (EF) Nr. 1041/2006 af 7. juli 2006 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos får. Omhandler ændringer vedr.: Et nyt overvågningsprogram for slagtefår Biproduktforordningen Kommissionens forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Omhandler regler vedr.: Animalske biprodukter (Biproduktforordningen) Hygiejnepakken Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (her defineres nødslagtning ) Kommissionsbeslutninger. Kommissionens beslutning af 18. december 2002 om minimumskrav til en undersøgelse af prionproteingenotyper hos fåreracer (2002/1003/EF). Omhandler regler vedr.: Krav til undersøgelse af genotyperne hos betydende og nationale fåreracer. Kommissionens beslutning af 13. februar 2003 om minimumskrav til udarbejdelse af avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får (2003/100/EF). Omhandler regler vedr.: Krav for udarbejdelse af avlsprogrammer for TSE-resistens hos får samt undtagelsesmuligheder. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 13 af 65

14 3.2 Dansk lovgivning Love Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr Bekendtgørelser om TSE (BSE og scrapie) Bekendtgørelse nr.800 af 13 juli 2006 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg o Formål og definitioner o Overvågning af BSE Kliniske mistanker Overvågning ved slagtning og på forarbejdningsanlæg Generelt Undersøgelse ved slagtning på slagterier Undersøgelse ved hjemmeslagtninger Undersøgelse af nødslagtede kreaturer og AM-dyr Mærkning og undersøgelse af kreaturer med oprindelse i Det Forenede Kongerige (UK) Undersøgelse af aflivede og selvdøde kreaturer samt aflivning af kreaturer o Bekæmpelse af BSE Mistanke om BSE Smitte med BSE o Generelle bestemmelser Betaling og erstatning Straf og ikrafttræden Bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder o Formål og definitioner o Overvågning af TSE Kliniske mistanker Overvågning på forarbejdningsanlæg Laboratorier o Bekæmpelse af BSE Mistanke om TSE Smitte med TSE o Betalingsbestemmelser m.v. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 14 af 65

15 o Straf og ikrafttræden Bekendtgørelser med relation til BSE Bekendtgørelse nr.1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder Bekendtgørelse nr af 28. december 2000 om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier m.v. Bekendtgørelse nr. 773 af 6. juli 2006 om fødevarehygiejne. Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR Cirkulærer og cirkulæreskrivelser Cirkulære nr af 23. december 2005 om kontrol med håndtering af specificeret risikomateriale Vejledninger Vejledning nr af 23 december 2005 om håndtering af specificeret risikomateriale Vejledning 9420 af 5. august 2003 til EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum 4 Overvågningsprogram BSE overvågningsprogrammet opdeles i en passiv overvågning og en aktiv overvågning. Den passive overvågning består af en anmeldepligt ved fund af kreaturer med kliniske symptomer på BSE og har været anvendt i Danmark siden 1990, hvor BSE blev gjort anmeldepligtig. Den aktive overvågning består af udtagning af prøver og efterfølgende undersøgelse af prøverne fra en række kategorier af kreaturer. Kategorierne opdeles i to hovedgrupper, som er henholdsvis risikodyr og normale slagtedyr. Overvågningen startede som et dansk initiativ i oktober 2000 med stikprøver fra de forskellige kategorier. Pr. 1. januar 2001 blev overvågningen udvidet til det nuværende niveau, som følge af ikrafttræden af EU-bestemmelser om overvågning af BSE. Risikodyrene er den gruppe af dyr, hvor risikoen for at finde BSE anses for at være større end i den øvrige del af kvægpopulation. Risikodyrene skal undersøges, når de slagtes eller dør på anden vis og er 24 måneder eller derover. Slagtekreaturer skal undersøges, når de er 30 mdr. eller derover, og resultatet af undersøgelserne bruges blandt andet i forbindelse med beregninger af sygdomsforekomsten i Danmark. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 15 af 65

16 4.1 Passiv overvågning Passiv overvågning omfatter den generelle obligatoriske anmeldepligt, som er lovgivningsbestemt og som blev indført i Personer, som har mistanke om, at et dyr kan være smittet med BSE pga. et observeret sygdomsbillede har pligt til at indberette dette til det lokale beredskabscenter. Se afsnittet om Klinisk mistanke. Der bliver undersøgt ca. 35 kreaturer årligt med kliniske symptomer på BSE. 4.2 Aktiv overvågning Oversigt over overvågningskategorier og anslåede antal prøver pr. år i hver kategori: Kategori Antal prøver pr. år Risikodyr på 24 måneder og derover - Selvdøde og aflivede kreaturer Kreaturer importeret fra UK 1 - Nødslagtede kreaturer AM-kreaturer (kreaturer med særlige bemærkninger ved ante mortem syn før slagtning) 25 - Kreaturer fra besætning fundet positiv for BSE 150 Normale slagtekreaturer på 30 måneder og derover - Slagtekreaturer Prøveudtagning fra risikodyr foretages af en embedsdyrlæge. Prøveudtagning fra normale slagtekreaturer foretages af slagteriets personale Overvågning af UK-dyr (blå øremærker) UK-dyr er kreaturer indført til Danmark før den 27. marts 1996 fra Storbritannien og Nord Irland. UK-dyr skal være mærket med blå CHR-øremærker i stedet for de normale gule CHR-øremærker. Stort set alle UK-dyr blev indført før 1990, og der er pr. 1. januar 2006 kun ét dyr tilbage Tilmelding af UK-dyr Besætningsejeren meddeler fødevareregionen, når et UK-dyr er dødt eller ønskes aflivet og opgiver dyrets CKR nr. Fødevareregionen oplyser, at dyret vil blive afhentet af DAKA. Såfremt dyret ikke er dødt, foranstalter fødevareregionen det aflivet, eventuelt af den praktiserende dyrlæge. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 16 af 65

17 Fødevareregionen kontakter DAKA og anmoder om, at UK-dyret afhentes, samt at dyret bliver vejet individuelt ved ankomsten til virksomheden med henblik på erstatning til ejeren Afhentning og modtagelse af UK-dyr, DAKA DAKA sikrer, at den chauffør, som skal afhente det tilmeldte UK-dyr, bliver orienteret og instrueret om, at han skal registrere, at det er et UK-dyr. Ved ankomst til virksomheden skal dyret vejes separat, og det skal sikres, at dyret ved aflæsning på DAKA ophænges på en separat plads, hvorefter der bliver udtaget materiale til undersøgelse for BSE. Prøvematerialet skal sendes til undersøgelse på DFVF. Fødevareregionen skal tilsendes modtagelses-vejeseddel fra DAKA på alle UK-dyr afhentet i regionen Overvågning af foderkohortedyr (grønne øremærker) Foderkohorten omfatter dyr født mellem 1. august 1995 og 31. juli 1997 i besætninger, som i perioden 3. februar 1997 til 10. maj 1997 har anvendt foder med samme oprindelse, som det foder, der blev anvendt af den besætning, hvori det første danske BSE tilfælde blev fundet i februar Den oprindelige foderkohorte bestod af ca dyr fordelt på ca. 700 besætninger. Udpegning af dyrene i foderkohorten blev foretaget af LEC på baggrund af en liste udarbejdet af Fødevarestyrelsen over de ejendomme (CHR nr.), der havde modtaget de relevante fodermidler. Samtlige kreaturer født på disse ejendomme, som stadig var i live, blev markeret i CHR-registeret ved at overføre dyrene til en nyoprettet tabel. Ved opsporingen af ovennævnte ejendomme blev kun medtaget de CHR-nr., der havde modtaget de relevante foderblandinger direkte fra DLG s fabrikker. Besætningsejeren og den praktiserende dyrlæge samt DAKA blev orienteret skriftligt af Fødevarestyrelsen om, at der i besætningen stod foderkohortedyr med angivelse af CKR-nr. på dyrene. Der blev endvidere orienteret om de særlige regler, der på det tidspunkt var gældende for foderkohortedyr for at sikre, at de blev BSE testet. Pr. 1. marts 2005 blev det fra Fødevarestyrelsens side besluttet at dispensere fra BSE bekendtgørelsen 1 med hensyn til disse regler, da alle foderkohortedyrene nu var over 30 måneder, og derfor ville blive testet for BSE i forbindelse med de øvrige gældende regler for BSE overvågningen, hvor alderen for udtagning af BSE-test på slagteri er 30 måneder og derover og for risikodyr er 24 måneder og derover. Foderkohortedyr undersøges således på samme vilkår som øvrige slagtedyr, hvilket betyder, at de ikke længere skal ledsages af et bestemt dokument ved slagtning. Endvidere skal prøven ikke længere udtages af veterinærkontrollen på slagteriet men kan udtages af slagteriets personale, og prøven kan sendes til ethvert laboratorium godkendt til at foretage BSE test, og skal således ikke initialt undersøges på DFVF. Desuden ydes der økonomisk tilskud ved BSE test af slagtede foderkohortedyr svarende til det tilskud, der gives ved BSE test af øvrige slagtedyr. Foderkohortedyrene vil derfor ikke blive fremhævet særskilt senere i denne tekst, idet de på grund af deres alder bliver testet, uanset om de går til almindelig slagtning, bliver aflivet eller f.eks. kasseres ved AM-kontrollen på slagteriet. 1 Bekendtgørelse nr af 20. december 2004 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg ikke længere gældende se afsnittet Dansk lovgivning. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 17 af 65

18 4.2.3 Overvågning af selvdøde og aflivede kreaturer på DAKA Afhentning og modtagelse af aflivede/selvdøde kreaturer på DAKA Alle selvdøde/aflivede kreaturer samt slagteaffald (SRM) Jylland og Fyn sendes til forarbejdning på det godkendte kategori 1-forarbejdningsanlæg, DAKA, Randers. Kreaturer fra Sjælland bliver leveret til DAKA, Randers via forarbejdningsanlægget DAKA, Ringsted (Ortved). Slagteaffald (SRM) fra Sjælland sendes til DAKA, Ringsted (Ortved), hvor det behandles. Tilsyn med DAKA, Randers og prøveudtagning foretages af kontrolafdeling Århus DAKA s interne instruks Instruks for afhentning, mærkning m.m. af kreaturer Ved aflæsning i Randers : Containeren placeres under en kran for aflæsning af kreaturerne. Derefter køres containeren hen til kalveelevatoren for aflæsning af kalve. Derfra køres til mellemvejning af containeren, og derefter til råvarehallen, hvor grise, søer og andet aftippes i silo. BSE mistænkte dyr skal afhentes separat. Frasortering til hjerneudtagning foretages af slagtehallen i Randers Klinisk mistænkte dyr (BSE) Klinisk mistænkte dyr, hvor DAKA skal videresende hoved til analyse, SKAL afhentes separat. I tilfælde hvor hovedet er videresendt af den stedlige fødevareregion, kan kroppen afhentes af normal dyrebil. Kroppen skal i begge forben mærkes med hvide metaløremærker samt gule OBD-mærker (obduktionsmærker). Numrene på de hvide metaløremærker skal påføres ruteplanen. Dyret skal ophænges på OBD-stang (OBDuktionsstang) i Randers. Såfremt DAKA skal indsende hovedet, udleveres DAKA s: Instruktion til slagtehallen til den person, der - i hvert enkelt tilfælde - skærer hovedet af og pakker det ind til forsendelse. Foderkohortedyr Foderkohortedyr er specielt udvalgte dyr i specielle besætninger. Dyrene er udvalgt af Fødevarestyrelsen og er mærket med GRØNNE øremærker. Vognmanden/chaufføren skal påføre øremærkets farve og nummer på ruteplanen ud for det pågældende dyr. Aflæsning i Randers foretages som normalt. Se også afsnittet om øremærkning. Offentligt tilsyn pga. BSE-mistanke BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 18 af 65

19 Besætninger under offentligt tilsyn pga. et dyr med mistanke om klinisk BSE, må i tilsynsperioden betjenes af den normale dyrebil. Dyrene skal i tilsynsperioden mærkes med øremærke i begge ører. Dyrene skal ophænges på OBD-stang i Randers. Ruteplaner. Udsendelse af ruteplaner til vognmændene igangsættes kl Ved uregelmæssigheder før kontorets åbningstid, kan roadshowafdelingen kontaktes. Ruteplaner skal efter hver dags afhentninger afleveres samtidig med det læs dyr, de tilhører. Ruteplanen skal ved aflevering være korrigeret med antal, art, øremærkenumre på kreaturer og kalve samt andre relevante oplysninger. På ruteplanen afkrydses efterhånden som dyrene afhentes. Ved aflevering af ruteplanen skal afhentningsadresserne være nummererede i den rækkefølge, afhentningen er foretaget. Korrektioner skal foretages med rød skrift. CKR-numre skal påføres ruteplanen ud for de dyr, som hvert enkelt nummer tilhører. Såfremt der er overliggende dyr, skal disse indberettes til Voice Response på tlf BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 19 af 65

20 Selvdøde dyr Det er DAKA s opgave at afhente selvdøde dyr. Formålet er at forarbejde dyrene så smittekæder brydes og gennem denne forarbejdning, at omdanne dyrene primært til kød- og benmel og fedt. Selvdøde dyr skal afleveres til destruktion. Undtaget disse er selskabsdyr som hunde, katte og fugle, som må nedgraves. Fra 1. januar 2001 må produkterne kød- og benmel og fedt fra selvdøde dyr ikke anvendes til foder, men skal bortskaffes på anden vis, evt. ved forbrænding. Hjemmeslagtede kreaturer Det er DAKA s opgave at afhente affald fra hjemmeslagtede kreaturer. Hoveder af hjemmeslagtede kreaturer skal afleveres til opsamling i en plasticpose proceduren omkring opsamling følger den, der er beskrevet for kreaturer, se nedenfor. Skydning Pr. 1. januar 2001 afliver DAKA ikke længere dyr. Der skal dog forefindes boltpistol og patroner i bilerne til brug i nødstilfælde. SRM-materiale Følgende er at betragte som SRM-materiale : Kreaturer, kalve, får, lam, geder, kid, slagteaffald fra samme kategorier, samt affald fra hjemmefrysere. Uanmeldte dyr Det er ikke tilladt, at vognmanden/chaufføren på eget initiativ medtager uanmeldte dyr fra en leverandør, som ikke har foretaget tilmelding. Uanmeldte dyr skal medtages på ejerens eller DAKA s foranledning (sidstnævnte indebærer en opringning fra hovedkontoret til vognmanden) - ellers ikke. Uanmeldte dyr skal noteres på vognmandens/chaufførens notesblok med rød skrift, påført afhentningsrækkefølgenr. Spørg ejeren om korrekt telefonnummer, samt korrekt navn og adresse. På vognmandens/chaufførens blok skrives "UAM" ud for leverandøren. Uidentificerbare dyr. Kreaturer og kalve uden forskriftsmæssig øremærkning skal i begge ører mærkes med hvide metaløremærker. Numrene på de hvide metaløremærker samt U/Ø skal påføres ruteplanen. Dyrene skal ophænges på OBD-stang i Randers. Øremærkning BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 20 af 65

21 Kalve over 7 dage skal være øremærkede. Ved manglende øremærkning af kreaturer og kalve over 7 dage, skal der skrives Ø (med rødt) på ruteplanen. Kalve under 7 dage behøver ikke være øremærkede, men kan godt være det. Løse øremærker, som ikke er forskriftsmæssigt anbragt i dyrets øre, må ikke medtages. Øremærker tilhørende slagteaffald må ikke medtages. Vognmand/chauffør skærer/klipper den ene side af øremærket af således, at den anden side af øremærket bliver siddende i øret. Den del som afskæres/afklippes skal indeholde hele påskriften (se billede 1). Hele CKR-nummeret på ruteplanen skal skrives ud for den rigtige leverandør og det rigtige dyr. Selve øremærket kommes i en pose. Én pose pr. dag med alle øremærker i fra denne dag. (poser/sakse udleveres). I posen lægges ved dagens afslutning et gult OBD-mærke, hvor rutenummeret er påført, samt den aktuelle dato. Ved aflevering af posen SKAL lynlåsen være tillukket. Posen skal følge ruteplanen til Randers. Dyr med følgende øremærker kan afhentes : Gule øremærker: Grønne øremærker: Røde øremærker: Blå øremærker: Normal afhentning, normal aflæsning. Foderkohortedyr (Se afsnitte herom). Normal afhentning, normal aflæsning. Dyrene frasorteres af slagteren til hjerneudtagning. Vognmanden/chaufføren påfører øremærkets farve samt CKR-nr. på ruteplan. Importerede kreaturer. Ikke risikodyr. Samme procedure som ved grønne. kreaturer født i Storbritannien og Nord Irland kaldes også UK-dyr. Må afhentes af dyrebil, skal mærkes med hvide metaløremærker i begge ører og ophænges på OBD-stang i Randers. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 21 af 65

22 Vognmanden/chaufføren påfører øremærkets farve samt CKR-nr. på ruteplan. Klinisk mistænkte: Offentligt tilsyn: Disse dyr skal som hidtil afhentes separat, såfremt DAKA indsender hoved. Er hovedet indsendt på foranledning af fødevareregionen, kan kroppen uden hoved afhentes af normal dyrebil. Kroppen skal i begge forben mærkes med hvide øremærker samt gule OBD-mærker. Numrene på de hvide øremærker skal påføres ruteplanen. Dyret skal ophænges på OBD-stang i Randers. Kreaturer og kalve mærkes med øremærke i begge ører. Ophænges på OBD-stang. (Kopi af tilmeldingsblanket fra fødevareregionen til dyrlægen påføres med ordene offentlig tilsyn ). Der findes ingen standardformular til tilmeldingsblanketten der kan være tale om en fax el.lign. Blik-øremærke: Defekte øremærker: Kreaturer, der er født før 1990 er mærkede med blik-øremærker. Disse øremærker skal aftages på lige fod med andre øremærker. Dyret skal i begge ører mærkes med hvide øremærker. CKR- samt øremærkenummer skal påføres ruteplanen. Dyret skal ophænges på OBD-stang i Randers. I tilfælde, hvor der på et dyr kun forefindes den ene side af et øremærke, skal dette mærke som hidtil aftages. Dyret mærkes med hvide metaløremærker i begge ører. CKR-nummer og øremærkenummer påføres ruteplanen. Dyret ophænges på OBD-stang i Randers DAKA s instruks til kontrolafdelingerne Prøveudtagning af hjemmeslagtede/aflivede/selvdøde kreaturer Procedure for udtagning, identificering og forsendelse af hjernestammeprøver : Før vi får hovederne : Indsamling af kreaturer samt alderssortering af dem med henblik på BSE-prøvetagning sker efter DAKA s instruks. De findes i mappen DAKA s instruktioner. Der er sket følgende ændring : Under aflæsning kontrolleres kreaturer, der menes at være over 24 mdr. gamle, for identifikation, øremærke med mindst en nummerplade eller gul plade og DAKA`s metaløremærker om forbenene. Hvis en nummerplade/gul plade ikke er tilstede, sættes gult øremærke uden påtrykte oplysninger i dyrets øre, påført containernummeret. Der tages prøver af containerdyrene, da de bliver forsøgt sporet udfra de tilgængelige oplysninger, så oplysning om dato og containernummer videregives til Jens Jørgensen på kontoret. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 22 af 65

23 Procedure : 1. Hovederne til hjerneudtagning afleveres af slagteholdet på borde med 20 på hver (normalt). 2. En øremærkenummerplade fra hvert hoved skæres af og anbringes på hovedets afskæringsflade; det vil være rimeligt at kontrollere, at det øre man skal skære nummerplade af rent faktisk sidder på det hoved, man tror, man er ved at skære CKR-nummerplade af; følger hovedet med, når man trækker i øret, er det overvejende sandsynligt tilfældet. 3. Hoveder uden nummerplader undersøges for tilstedeværelse af enten gule plader og metaløremærker, gult øremærke med containernummer, afskårne ører, gul øremærketap gennem øre, hul i øret, uautoriserede øremærkninger (f.eks. plade, hvor kun individnummer fremgår) eller ingen af delene; førstenævnte bruges til prøveidentifikation, mens de efterfølgende muligheder kun kan bruges til at konstatere, at der er begået en fejl : Hvad angår situationen afskårne ører uden nogen ID, skyldes dette sandsynligvis slagteholdet. Dyr med intakte ører uden nogen form for ID aflæsses. Der skal ske påtale til afdelingsleder hver gang, der findes hoveder uden ID oplysninger samles i database. 4. Hjernen udtages iht. instruktionsmateriale om dette. 5. Hjernen kommes i et prøvebæger og nummerpladen og/eller anden ID lægges ved prøvebægeret. 6. Når alle prøver fra det pågældende bord er taget, tastes kreaturets ID ind i database på håndterminal (i Navision). 7. De indskrevne numre kontrol-indtastes på håndterminal og bekræftes med hensyn til alder. De prøver, der opfylder krav til prøvetagning, udskrives på label med stregkode. 8. Labels påføres de respektive prøveglas og overføres til kasser. 9. For eventuelle kreaturer, der kun er identificeret gennem metaløremærker, afventes det, at oplysninger bliver ført ind i databasen, før numrene indtastes. 10. Prøver til DFVF sættes i nummererede kasser og der sættes et x ved den første prøve, der sættes i kassen. Prøverne skal sættes i fire rækker, der hver især starter i den ende af kassen, hvor x-et står. 11. Der udskrives en samlet liste over prøver til DFVF, og listen vedlægges kasserne. 12. Kasserne anbringes i vindfanget ved kontoret. Prøver sendes til Eurofins eller med ekspres-post til DFVF. DFVF skal modtage 40 prøver fra kreaturer hver mandag og fredag samt prøver fra 20 kreaturer og 9 får eller geder hver tirsdag. Alle forsendelser til DFVF skal vedlægges to frosne kølelegemer under forsendelse. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 23 af 65

24 Procedure ved håndtering af kreaturer med metaløremærke. Herunder beskrives proceduren ved håndtering af kreaturer med DAKA`s hvide metal øremærker: For at fremme afrapporteringen af TSE- prøveresultaterne fra de hjernestammeprøver, der udtages på DAKA, vil der ske følgende ændringer af håndteringen af prøver fra hoveder af kreaturer, hvor DAKA's chauffører har isat metaløremærker : Som hidtil ser kontrolafdelingen umiddelbart ruteplankopierne efter for CHR-relaterede IDparametre, øremærkenummer eller CHR-nummer på opsamlingsstedet. Hvis disse oplysninger ikke haves ved afslutningen på dagens prøvetagning, opbevares prøven i køleskab til næste dag. Den følgende dag gennemgås de nye ruteplankopier, og hvis ikke metalmærket findes da, efterlyses det til sporing på DAKA. Prøven ommærkes og sendes til analyse med CHR ID-oplysninger. DAKA lægger kopi af CHR-fejlanmeldelser til fødevareregionerne, og brevdato føres ind i metal.xls, mens brevkopi sættes i mappe. Laboratoriet indberetter alle prøveresultater med CHR-relateret ID-parameter til Kontor for Husdyrsundhed uden unødig forsinkelse, mens kontrolafdelingen på baggrund af den summariske ugemeddelelse om "Alle prøver TSE/BSE-negative" fra laboratoriet indberetter resultatet til Kontor for Husdyrsundhed. Dette noteres også i metal.xls. Når der kommer meddelelser fra fødevareregionerne til kontrolafdelingen om udfaldet af CHRfejlanmeldelserne føres nyoprettet CHR ID-parameter ind i metal.xls, og oplysninger formidles til Kontor for Husdyrsundhed. Sager, der "går i stå", erindres overfor fødevareregionerne af kontrolafdelingen. Informationsformidlingen fra kontrolafdelingen til Kontor for Husdyrsundhed sker ved at sende den opdaterede version af metal.xls på mail, når der er nye oplysninger Tilbageholdelse af huder. Alle dele, herunder huden af dyr, som undersøges for BSE, holdes tilbage under offentligt tilsyn indtil der foreligger et negativt resultat af undersøgelsen Modtagelse og kontrol af prøvesvar. DAKA sender en liste med hver kasse med prøver samt en fil med dagens prøver på til Eurofins. Svar modtages fra Eurofins pr. post med en oversigt over antal prøver pr. dag og angivelse af resultatet (nn= negativ) samt en dag for dag liste over samtlige prøvenumre med angivelse af resultat. Disse oplysninger kontrolleres på DAKA og afstemmes med DAKA`s egen dagjournal (excel-regneark). BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 24 af 65

25 4.2.4 Overvågning af risikodyr på slagteri Følgende grupper af risikodyr undersøges på slagteri: Nødslagtede kreaturer, AM-dyr og OT-dyr. Selvdøde og aflivede OT-dyr samt AM-dyr, hvor dyret kasseres inden hovedet og øremærker er fjernet fra slagtekroppen, undersøges på kategori 1-forarbejdningsanlæg Identifikation af risikodyr på slagteri Anslået antal dyr i hver risikogruppe pr. år: 1. OT dyr, ca. 150 dyr. 2. AM-dyr over 24 måneder, ca. 25 dyr. 3. Nødslagtede dyr over 24 måneder, ca dyr. Veterinærkontrollen på slagterierne vil være involveret i undersøgelse af klinisk mistænkte dyr, AM-dyr, nødslagtede dyr og alle risikodyr, som kommer frem til slagteriet dvs. slagtning af klinisk sunde dyr fra besætninger sat under offentligt tilsyn som følge af en BSE mistanke (OT-dyr). Prøveudtagningen foretages ligeledes af veterinærkontrollen. Veterinærkontrollen er herudover ansvarlig for henvisning af dyr, som er døde under transporten til slagteriet, i slagteriets stald, er afvist fra slagtning eller kasseret, inden hovedet eller øremærkerne er fjernet fra slagtekroppen til prøveudtagning på kategori 1-forarbejdningsanlæg (DAKA) (se afsnittet Selvdøde dyr på slagteriet ). Den nærmere tilrettelæggelse af prøveudtagning og det dermed forbundne arbejde aftaler embedsdyrlægen med slagteriet. Det skal herunder aftales, hvordan det sikres, at nødslagtningsattester straks bliver givet videre til veterinærkontrollen. Der skal foreligge skriftlig beskrivelse af procedurer i egenkontrolprogrammet Prøveudtagning fra risikodyr (veterinærkontrollen) 1.Nødslagtede dyr Alle nødslagtede dyr over 24 måneder skal undersøges for BSE. Ved nødslagtning forstås enhver slagtning, hvor aflivningen udføres uden for et slagteri efter beslutning af en dyrlæge, og hvor der er tale om et i øvrigt sundt dyr, der har været udsat for en ulykke, der har haft til følge, at dyret af hensyn til dets velfærd ikke har kunnet bringes til slagteriet. jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, kapitel VI, afsnit 1. Ved modtagelse på slagteriet skal det aflivede dyr være ledsaget af en Nødslagtningsattest, som kan udskrives fra Fødevarestyrelsens hjemmeside eller rekvireres i fødevareregionen, og hvoraf dyrets fødselsdato og år fremgår. Den dyrlæge, som træffer beslutning om nødslagtningen og underskriver slagteattesten, skal af landmanden have forevist dokumentation for dyrets fødselsdato og - år. Såfremt dyrets fødselsdato og - år ikke er angivet, skal dyret betragtes som over 24 måneder, såfremt tandskiftet er påbegyndt. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 25 af 65

26 Såfremt dyret er over 24 måneder, skal der udtages prøve til undersøgelse for BSE i overensstemmelse med vejledning fra DFVF i udtagning af hjernestammen fra kvæg. Vejledningen kan findes på DFVF`s hjemmeside på internettet. Prøven skal sendes til DFVF. Alle dele af det nødslagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen ikke godkendes til menneskeføde (herunder i givet fald yver samt klove, horn og hud), skal behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale, eller såfremt slagteriet foretrækker det opbevares under veterinærkontrollens beslag, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Affaldet skal i sidstnævnte tilfælde opbevares tydeligt adskilt fra normalt affald og SRM. Alle dele af det nødslagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen er fundet at kunne godkendes til menneskeføde, skal opbevares under embedsdyrlægens beslag, evt. på frostlager, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Såfremt slagteriet ikke råder over indfryser og frostlager, kan embedsdyrlægen på slagteriet efter aftale med en embedsdyrlæge på et køle- og fryselager tillade overførsel hertil. Når resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger, og resultatet er negativt, kan embedsdyrlægen frigive de beslaglagte dele af dyret. Et negativt resultat vil normalt foreligge i løbet af få dage. Hvis undersøgelsen viser, at dyret er smittet med BSE, skal de beslaglagte dele af dyret behandles og bortskaffes som SRM. Ved den slagtemæssige behandling af det nødslagtede dyr skal de normale hygiejnemæssige forholdsregler for god slagtehygiejne overholdes. Det vil normalt ikke være nødvendigt af hensyn til BSE-risiko at foretage ekstra rengøring efter det nødslagtede dyr før slagtning af andre dyr. 2.Selvdøde dyr på slagteriet Hvert år afgår ca kreaturer over 24 måneder fra produktionen som selvdøde eller aflivede. En del af disse omfatter dyr, som er døde under transporten til slagteriet eller i slagteriets stald efter ankomsten, men omfatter også dyr, som bliver aflivet på slagteriet, fordi embedsdyrlægen ved det levende syn bedømmer dyret som værende uegnet til slagtning. Veterinærkontrollen på slagterierne er ansvarlig for henvisning af selvdøde dyr fra slagteriet til behandling på kategori 1-forarbejdningsanlæg, som sørger for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til BSE test. 3.Klinisk mistænkte dyr på slagteriet Der må ikke ske slagtemæssig behandling af et dyr, hvis der på slagteriet opstår mistanke om, at der kan være tale om et dyr med kliniske symptomer på BSE. Der er ingen patognomoniske symptomer på BSE, og de kliniske symptomer er ofte svage, men følgende kan observeres : Adfærdsforstyrrelser f.eks. nervøsitet, angst, aggressivitet og overfølsomhed overfor lyd, lys og berøring (hyperæstesi) BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 26 af 65

27 Bevægelsesforstyrrelser, herunder ataksi ved almindelig gang og i vendinger, halthed samt lammelser, der ikke skyldes traumer. Se i øvrigt afsnittet om klinisk mistanke. Ved klinisk mistanke skal embedsdyrlægen kontakte beredskabsafdelingen i fødevareregionen med oplysning om anamnese. Der træffes aftale om det videre forløb. Ved klinisk mistanke skal hele hovedet af dyret indsendes til DFVF til undersøgelse. Den resterende del af dyret, inkl. blodet, skal betragtes som specificeret risikomateriale (SRM) og behandles derefter, dvs. sendes til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Afskæring af hovedet kan ske på slagteriet eller på kategori 1-forarbejdnings-anlægen. Hvis sidste fremgangsmåde anvendes, skal det ved aftale med kategori 1-forarbejdningsanlægen sikres, at dyret afhentes omgående, således at der højst går et døgn, fra dyret er aflivet, til hovedet er fremme på DFVF. Dyret skal så vidt muligt aflives medicinsk. Der må ikke opbevares aflivningsmidler på slagteriet, så der bør på forhånd træffes aftale med en dyrlægepraksis i nærheden om at bistå ved et sådant tilfælde. Såfremt medicinsk aflivning i særlige tilfælde ikke er muligt, kan aflivning foretages på sædvanlig måde, f.eks. ved bedøvelse med boltpistol og efterfølgende afblødning Der må ikke anvendes rygmarvsstøder. Blodet opsamles som SRM. Hvis hovedet afskæres på slagteriet, skal det ske straks. Hovedet indpakkes forsvarligt og fremsendes ekspres til DFVF. 4.AM-dyr Ved AM-dyr forstås kreaturer, som ved det levende syn før slagtning (ante mortem kontrol ) mistænkes for at være angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller som viser symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Alle AM-dyr over 24 måneder skal testes for BSE, og prøvemateriale til BSE test udtages af veterinærkontrollen. Proceduren med hensyn til affaldshåndtering, opbevaring under beslag m.v. af de dele af dyret, som skal kasseres henholdsvis godkendes til konsum, er den samme som nævnt under afsnittet Nødslagtede dyr Overvågning af normale slagtedyr Alle slagtedyr over 30 måneder skal undersøges for BSE, uanset om dyret slagtes på slagteri eller hjemmeslagtes. Dette har været gældende siden januar På årsbasis undersøges ca kreaturer. Hvis et slagtedyr kasseres, inden hovedet eller øremærkerne er fjernet fra slagtekroppen, sendes dyret til kategori 1-forarbejdningsanlæg, som udtager materiale til BSE test, såfremt dyret er 30 måneder eller derover. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 27 af 65

28 Hvis et slagtedyr kasseres, efter at hovedet eller øremærkerne er fjernet fra slagtekroppen, skal der udtages relevant materiale på slagteriet til undersøgelse for BSE Prøveudtagning på dyr som slagtes på slagteriet Prøverne udtages i overensstemmelse med vejledning fra DFVF om udtagning af hjernestammen fra kvæg. Vejledningen kan findes på DFVF`s hjemmeside på internettet. BSE-vejledning.pdf Prøven sendes til et godkendt privat laboratorium (Danish Crown eller Eurofins) eller DFVF Prøveudtagning på hjemmeslagtede dyr Den besætningsansvarlige skal sikre, at der fjernes og afhentes SRM fra hjemmeslagtede kreaturer, samt at der fra hjemmeslagtede kreaturer på 30 mdr. eller derover, bliver udtaget relevant materiale til undersøgelse for BSE. Dette foregår ved at kontakte DAKA for afhentning af kreaturets hoved og SRM. Sammen med tilmeldingen til DAKA skal det oplyses, at der er tale om et dyr på 30 mdr. eller derover, og at der skal udtages prøve til undersøgelse for BSE. SRM skal lægges i en beholder, hvorfra der ikke kan sive indhold ud, og kreaturhovedet skal opbevares oven på beholderen i en lækagesikret gennemsigtig plasticpose, så man har mulighed for at se og aflæse øremærkerne. Det er vigtigt, at øremærkerne bliver siddende på ørerne, og at ørerne ikke afskæres fra hovedet. Indtil SRM og kreaturets hoved bliver afhentet skal det sikres, at der ikke er mulighed for at uvedkommende personer eller dyr kan komme i kontakt med materialet. DAKA sørger for udtagningen af relevant materiale og indsender det til DFVF eller andet godkendt laboratorium til undersøgelse for BSE. DAKA sikrer, at dyrets CKR-nr., sammen med de andre oplysninger omkring dyret, fremgår af den dokumentation (stregkodelabel), som ledsager prøvematerialet til laboratoriet. I de tilfælde, hvor CKR-nummeret ikke figurerer af det på DAKA modtagne materiale, skal DAKA sørge for at fremskaffe nummeret forud for afsendelse af prøvemateriale til laboratoriet. DAKA sørger for, at den besætningsansvarlige har mulighed for at få meddelt prøveresultatet indenfor 1 døgn efter at dette foreligger, og at der leveres et skriftligt prøveresultat til den besætningsansvarlige, som skal opbevare dette i 2 år. Kød fra hjemmeslagtede kreaturer, som er 30 mdr. eller derover må først anvendes til konsum, når der foreligger et negativt prøveresultat af BSE undersøgelsen. Alle dele af dyret skal, indtil et negativt prøveresultat foreligger, kunne identificeres og skal opbevares på ejendommen, medmindre disse føres direkte til et kategori 1-forarbejdsningsanlæg (DAKA). 4.3 Mistanke Klinisk mistanke Anmeldepligt Den besætningsansvarlige for en kvægbesætning skal tilkalde sin praktiserende dyrlæge, når der hos et levende, dødt eller aflivet kreatur uanset dets alder - observeres et sygdomsbillede med symptomer som nævnt i afsnittet nedenfor. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 28 af 65

29 Tilkaldes en dyrlæge til et kreatur, som udviser et sygdomsbillede med de i afsnittet nedenfor nævnte symptomer, eller får en dyrlæge, dvs. en praktiserende dyrlæge, en embedsdyrlæge på slagteri, en embedsdyrlæge på marked eller dyrskue eller en dyrlæge på laboratorium i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af BSE, skal denne straks sørge for at det pågældende dyr undersøges. Hvis en dyrlæge efter undersøgelsen af det pågældende kreatur konstaterer, at dyret fremviser et sygdomsbillede med de i afsnittet nedenfor nævnte symptomer, skal dyrlægen straks kontakte beredskabsafdelingen i fødevareregionen med angivelse af sygdomsbilledet. Beredskabsafdelingen vurderer, om der er tale om en klinisk mistanke, og om kreaturet skal aflives og undersøges for BSE. I tilfælde af at dyret skal aflives, sker dette efter fødevareregionens anvisning Symptombeskrivelse Der er ingen symptomer, som er patognomiske for BSE. Inkubationstiden afhænger formentligt af smittetidspunktet, og hvor stor dosis smitstof dyret har indtaget. I gennemsnit har kreaturer i Danmark, der udvikler kliniske symptomer, en alder på 5,5 år, men sygdommen er også konstateret hos et dyr på 20 mdr., der havde udvist kliniske symptomer. De fleste kreaturer med BSE udvikler forskellige symptomer over en periode på uger eller måneder, og hos nogle kreaturer forværres symptomerne ved stresspåvirkning, f.eks. kælvning eller transport. Oftest vil mistænkte dyr udvise adskillige af nedenstående symptomer, som dog også kan ses i forbindelse med en række andre sygdomme (se også afsnittet Differentialdiagnoser ), men forløbet er altid gradvist progredierende med fatal udgang. Man bør overveje diagnosen BSE hos alle kreaturer, som udviser ændret adfærd eller tegn på en neurologisk lidelse, og hvor det ikke er muligt at stille anden diagnose. Erfaringer fra Storbritannien viser, at kreaturer med BSE kun i de færreste og mest fremskredne tilfælde viser de beskrevne klassiske symptomer på BSE med nervøse forstyrrelser, ukoordinerede bevægelser og angstlignende anfald. Langt mere almindeligt er mere uspecifikke symptomer, som nedsat mælkeydelse, mindre adfærdsændringer og lammelser. Derfor er symptombeskrivelsen formuleret meget bredt. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 29 af 65

30 Forudsætninger Levende, selvdødt eller aflivet kreatur. Ingen anden klar diagnose som forklaring på symptomerne på grundlag af klinik, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser Symptomer Vægt- og ydelsestab. Øget salivation. Overfølsomhed over for berøring, lyd og/eller lys. Dyret er hovedsky og holder hovedet lavt med nervøst ørespil. Dyret udviser nervøsitet eller frygt. Aggressivitet mod andre kreaturer eller mennesker. Muskeltremor. Modvilje mod vendinger, passage gennem døråbninger, at krydse objekter der ligger fladt på jorden, malkning. Hypermetri (især af bagparten). Kreaturet har svært ved at rejse sig. En ko med BSE kan på grund af ovenstående symptomer være vanskelig at undersøge, og man bør tage forholdsregler i forbindelse hermed for at undgå spark og tråd Differentialdiagnoser Visse af de ovennævnte symptomer på BSE passer også på en række andre sygdomme det drejer sig om følgende : Hypomagnesæmi/græstetani. Hypofyseabscesser. Hjernetumorer. Mangelsygdomme. Stofskiftesygdomme (f.eks. nervøs ketose). Visse forgiftninger (f.eks. botulisme). Listeriose og andre encephalitter Sammenfatning Anmeldelse skal ske til beredskabsafdelingen i fødevareregionen, når der hos et kreatur forekommer et fremadskridende sygdomsbillede med neurologiske og adfærdsmæssige symptomer eller en gradvis forringelse af den generelle tilstand som følge af forstyrrelser i centralnervesystemet med ovennævnte symptomer/symptombillede, og der ikke kan stilles en anden klar diagnose på grundlag af andre undersøgelser, reaktion på behandling eller laboratorieundersøgelser. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 30 af 65

31 Håndtering af klinisk mistanke i fødevareregionen Når en praktiserende dyrlæge henvender sig til beredskabsafdelingen i fødevareregionen med oplysninger om et kreatur med et sygdomsbillede og symptomer som nævnt i afsnittet ovenfor, har regions-dyrlægen i henhold til lovgivningen mulighed for at foreslå den praktiserende dyrlæge at behandle dyret, at iværksætte visse undersøgelser m.v. afhængig af dyrets anamnese, allerede foretagne undersøgelser og behandling. Fødevareregionen må ikke afvise en henvendelse fra en praktiserende dyrlæge. Såfremt den praktiserende dyrlæge går videre med behandling og/eller undersøgelser af dyret, bør fødevareregionen følge op på sagen, og ved kontakt med den praktiserende dyrlæge sikre sig, at der ikke opstår misforståelser i forbindelse med håndteringen af en mulig klinisk BSE mistanke. Se skemaet i bilagene : Henvendelse til fødevareregionen om mulig klinisk BSE mistanke, som kan anvendes i forbindelse med fødevareregionens håndtering. Det er fødevareregionen, som tager beslutningen om, hvorvidt tilfældet skal håndteres som en klinisk mistanke. Fødevareregionens beredskabsafdeling aftaler aflivning af dyret med den praktiserende dyrlæge, hvis dyret ikke allerede er dødt. Ved klinisk mistanke om BSE skal hele hovedet af dyret indsendes til undersøgelse. Fødevareregionen kan vælge at afskære hovedet og sende dette til DFVF eller at lade hele kroppen transportere til kategori 1-forarbejdningsanlæg (DAKA, Randers), hvorfra indsendelse af hovedet så kan ske under tilsyn af kontrolafdeling Århus: Foretages afskæringen af hovedet af fødevareregionen, indpakkes det forsvarligt og sendes ekspres til DFVF, således at det senest er fremme næste dag kl. 10. DFVF kan modtage prøver på hverdage samt lørdage. Ved indsendelsen skal hovedet være ledsaget af blanketten "Undersøgelse for bovin spongiform encephalopati (BSE) / scrapie - Klinisk mistanke" se bilagene. Den resterende del af dyret skal transporteres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg (DAKA, Randers). Transporten skal ikke foregå som særafhentning. Foretages afskæring af hovedet af et kategori 1-forarbejdningsanlæg (DAKA, Randers) skal transport af hele dyret aftales med DAKA, således dyret afhentes som særafhentning, og det tilstræbes, at der højst går et døgn fra dyret er aflivet, til hovedet er fremme på DFVF. Desuden skal afskæring af hovedet og indsendelse til DFVF aftales med embedsdyrlægen på DAKA, Randers (kontrolafdeling Århus),som får oplysninger om dyrets CKR-nummer, køn, race, samt besætningens CHR-nr. Fødevareregionens beredskabsafdeling orienterer i begge tilfælde DFVF om, at der bliver indsendt materiale. Beredskabsafdelingen foretager en undersøgelse af oprindelsesbesætningen og udfylder ovenfor nævnte blanket" Undersøgelse for bovin spongiform encephalopati (BSE) / scrapie - Klinisk mistanke" som omgående faxes til DFVF (med kopi til 1.kontor i Fødevarestyrelsen (Kontoret for husdyrsundhed), Mørkhøj). Fødevareregionen udsteder offentligt tilsyn jf. afsnittet Offentligt tilsyn ved mistanke. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 31 af 65

32 Afvisning af klinisk mistanke Hvis fødevareregionen, efter grundig samtale og interview af dyrlægen, finder, at det ikke er sandsynligt, at det drejer sig om en BSE mistanke, skal fødevareregionen udfylde skemaet : Henvendelse til fødevareregionen om mulig BSE mistanke og indsende dette til 1.kontor i Fødevarestyrelsen (Kontoret for husdyrsundhed), Mørkhøj Håndtering af klinisk mistanke centralt i Fødevarestyrelsen Mistanken registreres i mistankeoversigten internt i afdelingen samt på internettet. En afvist mistanke bliver registreret i ScanJour Laboratoriemistanke Forholdsregler på slagteriet ved laboratoriemistanke På slagteriet skal den slagtekrop, som er behandlet på slagtelinien lige før, og de to slagtekroppe som er behandlet på slagtelinien lige efter et kreatur, der undersøges for BSE, holdes tilbage under offentligt tilsyn. De fire slagtekroppe samt huder og afsmeltet fedt herfra skal være under offentligt tilsyn, indtil resultatet af hurtigtesten foreligger. Såfremt resultatet af hurtigtesten er positivt skal alle fire slagtekroppe samt huder og afsmeltet fedt kasseres og behandles som SRM. Det er veterinærkontrollen på slagteriet, som er ansvarlig for at videregive oplysninger om det positive resultat, således at huder og fedt, som eventuelt er flyttet fra slagteriet forud for oplysning om prøveresultatet, kan blive kasseret. Det skal anføres, at det er tilladt at flytte disse produkter fra slagteriet, såfremt sporbarheden er sikret. Såfremt resultatet af hurtigtesten er tvivlsomt, afventes resultatet af de bekræftende undersøgelser. Slagtekroppe samt huder og fedt opbevares i den mellemliggende periode fortsat under offentligt tilsyn. Hvis resultatet af de bekræftende test er positivt, kasseres slagtekroppe, huder og fedt, som nævnt ovenfor. Hvis resultatet er negativt, kan slagtekroppe, huder og fedt frigives til konsum Procedure centralt i Fødevarestyrelsen ved laboratoriemistanke Ved en tvivlsom eller positiv indledende hurtigtest udført på enten de private laboratorier eller på DFVF sker følgende: 1. Kontor, Kontoret for husdyrsundhed, Mørkhøj, orienteres om dette fra laboratoriet på mail og fax. Endvidere sender det private laboratorium prøvemateriale til videre undersøgelse for BSE på DFVF, som derefter udfører den konfirmatoriske testning. Kontor for husdyrsundhed kontakter på mail og fax beredskabsafdelingen i den fødevareregion, hvori det mistænkte dyrs oprindelsesbesætning er beliggende, og opdaterer mistankeoversigten på hjemmesiden. Oplysningerne til fødevareregionen, hvori oprindelsesbesætningen er beliggende bør indeholde: Besætningsejerens navn og adresse Det syge dyrs alder, køn, afkom (hvis det er en ko) og flytninger. Disse oplysninger hentes i CHR-registret. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 32 af 65

33 Bilaget Hastebrev kan anvendes i denne forbindelse. Kopi sendes pr. mail til andre berørte fødevareregioner. Vicedirektøren og veterinærdirektør Preben Willeberg eller stedfortrædere orienteres. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender og departementet orienteres. Departementet skal have besked på følgende mail adresse: [email protected] Kontor for import og eksport (3.kontor) og Kontor for kommunikation (8.kontor) i Fødevarestyrelsen. Plantedirektoratet og DFVF orienteres. Følgende mail adresser benyttes: Postkasse for sektion for EU-kontrol: [email protected] Postkasse for sektion for foder og gødning: [email protected] Postkasse til DFVF: [email protected] Landbrugets organisationer orienteres. Følgende mailadresser benyttes: Dansk kvægs veterinære beredskab: [email protected] Dansk Kød: [email protected] Mejeriforeningen: [email protected] Landbrugsrådet: [email protected] De står alle på distributionslisten: BSE mistanke. En kopi af hastebrevet til fødevareregionen kan sendes som vedhæftet fil. Se bilag. Ved positiv indledende test udført på DFVF enten som led i opfølgende undersøgelser af prøver fra private laboratorier eller som første test i forbindelse med BSE test af kreaturer, som udelukkende undersøges på DFVF sker følgende : Fødevarestyrelsen informeres direkte fra DFVF via telefon og mail. Beredskabsafdelingen i den fødevareregion, hvori oprindelsesbesætningen ligger, orienteres telefonisk og efterfølgende skriftligt. Det er herefter beredskabsafdelingens ansvar at kontakte besætningsejeren af oprindelses og leverandørbesætningen samt evt. kontaktbesætninger og informere om resultatet. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 33 af 65

34 Dernæst forberedes: Orientering af danske ambassader i udlandet. Pressemeddelelsen fra DFVF udsendes til samtlige danske ambassader i udlandet som baggrundsmateriale. Det vil sige, at ambassaderne ikke aktivt skal orientere værtslandet om den positive test i denne forbindelse, men har oplysningerne liggende, hvis de skulle få henvendelser omkring det formodede nye tilfælde. Michael Baumgarten fra INTS står for udsendelsen. En skrivelse på engelsk til de øvrige nordiske veterinærdirektører (CVO ere), som skal sendes ved evt. bekræftelse af tilfældet. Et eksempel herpå findes i bilaget : Orienteringsskrivelse til de nordiske veterinærdirektører - Mørkhøj Husk korrekt brevhoved. Skrivelsen rettes til: Sverige: CVO Dr. Leif Denneberg, Jordbruksverket Avdelningen för djurfrågor S Jönköping Sweden Norge: CVO Dr. Keren Bar-Yaacov Statens Mattilsyn P.O.Box 8147 Dep. N-0033 Oslo Norway Finland: CVO Dr. Matti Aho Jord- och Skogsbruksministeriet Veterinäravdelningen Vuorikatu 16 A Box 30 SF Helsinki Finland Færøerne: CVO Bjørn Harlou Tinganes, Box 139 FO-110 Kollafjördur Island : CVO Halldór Runólfsson Sölvhólsgata 7 IS-150 Reykjavik BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 34 af 65

35 postliste over de nordiske veterinærdirektører kan findes på I drev/1.kontor/a- BSE/Internationale adresser. CVO'er Norden.msg En pressemeddelelse udarbejdes i samarbejde med Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj og KOMS, så den er klar til udsendelse ved evt. bekræftelse af tilfældet. Se bilaget : Pressemeddelelse - Mørkhøj En kopi af pressemeddelelsen sendes, ved bekræftelse af tilfældet, til departementet, Fødevarestyrelsens Kontor for import og eksport (3.kontor) samt Kontoret for kommunikation (8.kontor) og fødevareregionernes beredskabsafdelinger, Plantedirektoratet og landbrugets organisationer.. Baggrundsmateriale på engelsk gøres klar, så det kan sendes ud ved bekræftelse af tilfældet. Se bilaget : Orienteringsskrivelse på engelsk Mørkhøj. Det udarbejdes i samarbejde med INTS, som er ansvarlig for at sende det til danske ambassader og statskonsulenter i udlandet. Den engelske skrivelse, som udsendes til de nordiske veterinærdirektører, udsendes sammen med baggrundsmaterialet. Materiale til opdatering af Fødevarestyrelsens hjemmeside både den engelske og danske del forberedes. Den danske pressemeddelelse samt det engelsksprogede materiale, der udsendes til udlandet via INTS, er i tidligere tilfælde blevet lagt ud på hjemmesiden Procedure i fødevareregionen ved laboratoriemistanke Såfremt et laboratorium får et positivt eller tvivlsomt resultat af en indledende test (første test) for BSE, foreligger der en mistanke om BSE. Laboratoriet videregiver oplysninger til Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj, om resultatet af undersøgelsen med henblik på oprettelse af offentligt tilsyn og orientering af ejerne af såvel opholdsbesætning som eventuelle oprindelsesog kontaktbesætninger. Oplysninger om positive eller tvivlsomme resultater vil af Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj, blive formidlet videre via mail til den fødevareregions beredskabsafdeling, hvori oprindelsesbesætningen ligger, med kopi til eventuelt andre berørte fødevareregioner. Oprindelsesbesætningens region skal herefter få foretaget en kørsel hos Dansk Kvæg med søgning på kreaturer og besætninger, som skal under offentligt tilsyn (dvs. kontaktdyr og afkom) og derefter, såfremt disse dyr opholder sig i besætninger i andre fødevareregioner, orientere disse regioner herom telefonisk og via mail. Se også afsnittet om offentligt tilsyn ved mistanke. HUSK - Som minimum skal besætningsejeren af den besætning, hvor dyret anses for at være blevet smittet, orienteres, før mistankelisten på hjemmesiden bliver opdateret. Det er ikke nødvendigt at orientere ejere af kontaktbesætninger forud for dette, da denne orientering kan være tidskrævende og derfor forsinke den øvrige arbejdsgang. Men det vil selvfølgelig være at foretrække, at alle implicerede parter er orienteret før hjemmesiden opdateres. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 35 af 65

36 Når fødevareregionens beredskabsafdeling modtager information fra Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj om, at en prøve, udtaget i forbindelse med BSE er positiv eller tvivlsom ved første undersøgelse, skal besætningsejeren af den direkte berørte besætning (den besætning hvor dyret anses for at være blevet smittet) straks informeres om det foreløbige resultat. Besætningen skal sættes under offentligt tilsyn og blokeres i CHR. Anvend evt. Check skema regionen i bilagene. Derudover skal også øvrige kontaktdyr, afkom og besætninger blokeres i CHR samt sættes under offentligt tilsyn. Se afsnittet om offentligt tilsyn ved mistanke Offentligt tilsyn ved mistanke Iværksættelse af offentligt tilsyn Opsporing af berørte besætninger og frasolgte dyr omfatter : Det offentlige tilsyn skal indledningsvist omfatte de besætninger, hvor det mistænkte kreatur har stået i kohorteperioden, samt de kreaturer, som er flyttet til andre besætninger. Hvad angår flyttede enkeltdyr er det kun de dyr, som skal aflives, hvis det mistænkte dyr viser sig at være positivt, som skal under tilsyn. Det vil sige enten dyr, som er en del af den kohorte, som skal aflives, eller afkom af det mistænkte dyr. EU-kommissionen har accepteret, at når først de kreaturer, som tilhører fødselskohorten (danske kohorte), samt afkom fra det mistænkte kreatur er identificeret, kan det offentlige tilsyn på de øvrige dyr ophæves. Offentligt tilsyn i besætninger, hvor der kan være sket smitte Dette defineres som den eller de besætninger, hvor det mistænkte dyr har stået i kohorteperioden. For mistænkte dyr, som er yngre end 7 år gælder, at kohorteperioden er 1½ år på hver side af det mistænkte dyrs fødselstidspunkt. For mistænkte dyr, som er 7 år og derover er kohorteperioden bredere defineret se også afsnittet om den danske nedslagningspolitik, og omfatter følgende dyr: Alle dyr født før det mistænkte dyr. Dyr født efter det mistænkte dyrs fødselstidspunkt, og som er født indenfor intervallerne i tabellen under Oversigt over rækkefølgen ved offentligt tilsyn se under afsnittet om den danske aflivningspolitik. Hvis det mistænkte dyr er flyttet til andre besætninger på et tidspunkt, som ligger udenfor kohorteperioden, skal disse besætninger ikke under tilsyn Dyr flyttet fra besætninger, hvor der kan være sket smitte De dyr, som har stået i det mistænkte dyrs besætning indenfor kohorteperioden, som har en fødselsdato, som ligger i kohorteperioden, og som er flyttet til en anden besætning, skal under tilsyn. Dog skal dyr, som er flyttet tidligere end 1½ år før det mistænkte dyrs fødsel (eller anden indgang i besætningen) ikke under tilsyn, hvis kohorten omfatter alle dyr født før det mistænkte dyr 2, idet det anses som usandsynligt, at disse dyr har fået samme inficerede foder, som det mistænkte kreatur. 2 Dette gælder, når det mistænkte dyr er 7 år og derover. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 36 af 65

37 Afkom af det mistænkte kreatur (køer) Afkom af det mistænkte dyr født 2 år før eller efter mistankedatoen skal altid under tilsyn jf. TSEforordningens regler. I forordningen står der sygdommens kliniske udbrud, men kravet gælder også ved tvivlsom eller positiv reaktion ved testning Andre drøvtyggere (får og ged) Andre drøvtyggere i besætninger, hvor der kan være sket smitte (hvor det mistænkte kreatur har opholdt sig i kohorteperioden) sættes under tilsyn, hvis der kan påvises en fodringsmæssig sammenhæng med det mistænkte kreatur. En fodringsmæssig sammenhæng kan for eksempel være at de pågældende dyr har været holdt sammen med det mistænkte kreatur i kohorteperioden. Dansk kvæg laver en opsporing af frasolgte dyr fra de berørte besætninger. Kvægkonsulenterne hos Dansk Kvæg laver et udtræk fra kvægdatabasen over kreaturer, flytninger m.v. i en given besætning, og udtrækket bruges ved opsporing af dyr fra en BSE-smittet besætning. Bestilling af dette sker ved telefonisk henvendelse til Dansk kvæg. Bjarne Bendix Jensen tlf.: , Rikke Pedersen tlf.: Resultat af denne sporing vil blive faxet til fødevareregionen. Information af besætningsejere, hvor der står dyr som jf. ovenstående skal mistænkes og sættes under offentligt tilsyn, sker ved brug af standardbreve. Se bilag. Når et kreatur anses for at være mistænkt for at være smittet med BSE, kontakter fødevareregionen altid besætningsejeren og oplyser denne om formålet med det offentlige tilsyn m.v. forud for fremsendelse til af et brev til besætningsejeren med påbud om offentligt tilsyn., Anvend standardbrevene i bilagene til dette formål Forholdsregler under offentligt tilsyn Drøvtyggere under offentligt tilsyn må kun flyttes fra ejendommen, hvis de sendes direkte til slagtning eller til et kategori 1-forarbejdningsanlæg efter tilladelse fra fødevareregionen og efter deres anvisning. Fra kreaturer under offentligt tilsyn, som afgår fra besætningen, og som er 24 måneder eller derover, forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse på DFVF. Der skal anvendes passerseddel. Se bilag Ophævelse af offentligt tilsyn Fødevareregionen ophæver det offentlige tilsyn, hvis DFVF finder det indsendte materiale af det mistænkte dyr negativt ved de videre undersøgelser. 5 Bekæmpelse BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 37 af 65

38 5.1 Bekæmpelsesprocedure i fødevareregionen Forberedelser til aflivning af besætning Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj orienterer fødevareregionen først telefonisk og efterfølgende skriftligt om, at der er fundet et positivt tilfælde af BSE i regionen (de afsluttende og bekræftende test er udført). Regionen orienterer den direkte berørte ejer først telefonisk og efterfølgende skriftligt. Den berørte besætning besøges hurtigst muligt. I bilaget findes en oversigt over de kvægkonsulenter, som kan tage ud til BSE-ramte besætninger og yde besætningsejeren faglig og psykologisk opbakning. Det kan f.eks. være udpegning til taksation, aftaler med personale der kan hjælpe med ved aflivningen, almen rådgivning, pressehåndtering m.v. Besætningsejeren skal ikke betale for at modtage hjælp fra disse kvægkonsulenter. Det er Dansk Kvæg, som kontakter regionskonsulenten og orienterer vedkommende om udbruddet. HUSK - Som minimum skal besætningsejeren af den besætning, hvor dyret anses for at være blevet smittet, orienteres, før pressemeddelelse sendes ud. Det er ikke nødvendigt at orientere ejere af kontaktbesætninger, før pressemeddelelsen sendes ud, da denne orientering kan være tidskrævende og derfor forsinke den øvrige arbejdsgang. Men det vil selvfølgelig være at foretrække, at alle implicerede parter er orienteret før pressen. Fødevareregionen udarbejder en samlet liste over kontaktbesætninger. Listen fremsendes i kopi til Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj. Det har vist sig, at DAKA helst modtager dyr, der slås ned i forbindelse med BSE-positive besætninger på torsdage, idet der er mindst pres på tilgangen af dyr i øvrigt på denne dag. På DAKA, Randers bliver dagen indledt med overarbejde for at sikre, at den normale tilgang kan forarbejdes, inden BSE-besætningens dyr kommer. Der er klar til modtagelse fra kl. 12:00 12:30. Som yderligere foranstaltning udsætter DAKA tilførslen af andre dyr frem til sidst på eftermiddagen, således at man undgår sammenblanding af BSE-besætningens dyr med andre dyr. De prøver, der tages af BSE-besætningens dyr, skal afsendes fra det regionale postcenter inden kl. 21:00. Det vil sige, at prøvetagningen skal være afsluttet i god tid forinden. Det er derfor strengt nødvendigt, at dyrene fra BSE-besætningen ankommer til DAKA i det tidsrum, der er afsat til formålet, og mens det personale, der er rekvireret til at assistere med opgaven (ca. 12 mand fra DAKA s slagtehold) er tilstede. Der har i forbindelse med nogle af de seneste nedslagninger vist sig at være behov for at der strammes op på ressourceplanlægningen på nedslagningssiden, idet ankomst af dyrene er sket senere end antaget, og ankomsten af containerne har strakt sig over et så langt tidsrum, at den normale tilgang af dyr er sket samtidig med ankomst af containerne fra BSEbesætningen/besætningerne, hvilket har blokeret for aflæsning af sidstnævnte. Dog vil den nye BSE nedslagningspolitik højst sandsynligt medføre, at der fremover ikke skal aflives så store antal kreaturer, som ved fuld besætningsnedslagning. Tips og praktiske erfaringer: BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 38 af 65

39 Det er en god idé at indkøbe bomuldshandsker til de personer, der skal trække dyrene fra stalden til aflivningsstedet samt klapborde til de personer, som skal føre lister over dyrene, udtage blodprøver samt fylde sprøjter med aflivningsvæske. Desuden er det vigtigt at sørge for rigeligt mandskab (både dyrlæger og medhjælpere), når besætningen skal aflives. Transport til DAKA. Med henblik på tilrettelæggelse af aflivning og transport af dyr til DAKA s afdeling i Randers, kontaktes kontrolafdeling Århus. Kontrolafdeling Århus forestår kontakten til DAKA og DFVF vedrørende koordinering af forløbet. Nedslagning af berørte besætninger og dyr skal ske hurtigst muligt. Af hensyn til planlægningen af selve aflivningen vil DAKA gerne modtage følgende oplysninger om den berørte besætning : Ejendommens beliggenhed/indretning - så der kan findes det mest optimale sted for aflivningen af kreaturerne; herved tænkes især på muligheden for, at DAKA s chauffør kan komme til med bilen, samt at der kan ske en passende afskærmning i forhold til offentligheden. Et groft skøn over hvor mange kilo de aflivede kreaturer vejer i alt. Dette vil give DAKA et overblik over, hvor mange containere der skal benyttes til aflivningen, så disse kan blive placeret på ejendommen i god tid forinden. På baggrund af aftalerne med kontrolafdelingen i Århus udarbejdes en tidsplan for nedslagningen. Besætningsejere og Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj tilsendes kopi af denne tidsplan. Besætningen takseres og kopi af dette fremsendes til Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj Aflivning Ved besøg i besætningen skal følgende afklares (brug skemaet Opklaring af foderforsyning og helbredsoplysninger i forbindelse med udbrud af BSE i bilagene) Vedr. besætningen: Størrelse og sammensætning. Besætningens type, åben/lukket. Indsamling af oplysninger om købte/solgte dyr til besætningen. Besætningens foderforsyninger. Vedr. det positive dyr afklares for de forudgående år: Helbredstilstand, herunder eventuelle tegn på sygdom. Behandling udført af ejer/dyrlæge. Respons på evt. behandling. Moderdyrets helbredstilstand. Resultat af evt. undersøgelser i forbindelse med sygdommen, årsag til eventuel udsætning. Inseminering eller ilægning af embryoner. Evt. opsamling af æg eller embryoner. OBS - Kopi sendes til Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj samt Plantedirektoratet. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 39 af 65

40 Information af besætningsejere, hvor der står dyr som jf. nedenstående skal slås ned, sker ved brug af standardbreve se bilagene Den danske aflivningspolitik Ændringen af den dansk BSE aflivningspolitik i 2005 er baseret på en risikovurdering fra DFVF. Kohorten er afhængig af det positive tilfældes alder, idet et ungt tilfælde (under 7 år) med stor sikkerhed er smittet som kalv, mens et ældre tilfælde kan være smittet som kalv eller senere, hvilket medfører større usikkerhed om smittetidspunktet end ved et ungt tilfælde. Der er således tale om to scenarier, hvilket er skitseret i skemaet nedenfor : Samme dyr aflives som er sat under tilsyn ved mistanke og efter at kohorten er identificeret, dvs. 1.Den danske fødselskohorte, dvs. kreaturer, som: har en fødselsdato, som ligger i kohorteperioden, og har stået i index-dyrets besætning i kohorteperioden. Undtaget: Kreaturer flyttet mere end 1½ år før index-tilfældets fødsel eller anden indgang i besætningen uanset kohortens nedre grænse. 2.Afkom fra index-dyret ( ) født i perioden 2 år før mistankedatoen til 2 år efter mistankedatoen. 3.Andre drøvtyggere (får og geder) efter individuel risikovurdering af alder og fodringsmæssig sammenhæng. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 40 af 65

41 Følgende grupper af dyr skal aflives: I besætninger under tilsyn aflives de kreaturer, som tilhører kohorten, se under opsummeringen. Der er ingen restriktioner på de resterende dyr, når tilsynet bliver ophævet. Flyttede dyr, som er sat under tilsyn, aflives. Det vil sige kreaturer, som har fødselsdato i kohorteperioden og har stået i det positive dyrs besætning i kohorteperioden med undtagelse af kreaturer, som er flyttet mere end 1½ år, før det positive dyrs fødsel. Afkom fra det positive dyr, som er født fra 2 år før eller 2 år efter mistankedatoen. Der er mulighed for at undlade at aflive kreaturer, hvis det kan dokumenteres, at der ikke har været fodringsmæssig sammenhæng med det syge dyr, ligesom der er mulighed for at udskyde aflivningen af tyre på en tyrestation til afslutningen af deres produktionsperiode jf. TSEforordningen.. Opsummering af det kronologisk forløb for offentligt tilsyn og aflivning i forbindelse med mistanke for og bekræftet tilfælde af BSE : 1. Sammendrag af tabellen ovenfor med definition af fødselskohorten: Øverste og Alder på index-tilfælde Kohorte, ensidig nederste dato for kohorteperioden 7 år 2 år bestemmes som nævnt ud fra det mistænkte dyrs alder og 8 år 3 år fødselsdato (se skemaet ovenfor 9 år 4 år samt til højre). Alder regnes i hele år. 10 år 5 år 2. Alle besætninger, hvor det 11 år 6 år mistænkte kreatur har opholdt sig i kohorteperioden, sættes under tilsyn. 3. Alle kreaturer flyttet fra disse besætninger sættes under tilsyn. 4. Kreaturer i fødselskohorten identificeres. Princippet er, at kreaturet skal have en fødselsdato, som ligger indenfor kohorteperioden, og kreaturet skal have opholdt sig i det mistænkte dyrs besætning i kohorteperioden. Kreaturer flyttet mere end 1½ år før det mistænkte kreaturs fødsel eller anden indgang i besætningen undtages fra kohorten, idet det ikke anses for sandsynligt, at der har ligget inficeret foder i besætningen så langt tid før det mistænkte dyrs fødsel eller anden indgang i besætningen. 5. Afkom født af det mistænkte kreatur (kun hundyr) op til to år før og efter mistankedatoen identificeres. 6. Det offentlige tilsyn ophæves på de kreaturer, som ikke tilhører fødselskohorten og ikke er afkom fra det mistænkte kreatur. Der er herefter ingen restriktioner på disse dyr. 7. Hvis det mistænkte kreatur viser sig at være positivt for BSE, aflives de resterende dyr under offentligt tilsyn. Punkt 2 og 3 kan eventuelt undlades, hvis fødselskohorten umiddelbart kan identificeres, og besætningsregistreringerne i øvrigt er i orden. Eksempler: Eksempel 1: Mistanke om BSE hos 9 år gammel ko : BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 41 af 65

42 Kohorte: Kohorten for denne ko defineres som alle kreaturer, som har opholdt sig i samme besætning som den mistænkte ko, og som har en fødselsdato, der ligger før og op til 4 år efter den mistænkte kos fødselsdato Tilsyn: Besætninger, hvor den mistænkte ko har stået, indtil den blev 4 år gammel, skal under tilsyn. - Kreaturer, flyttet fra disse besætninger ned til 1½ år før den mistænkte ko s fødsel eller anden indgang i besætningen, og som er født eller indsat før den øverste grænse for kohorteperioden, skal under tilsyn som enkeltdyr. - Afkom født af den mistænkte ko indenfor 2 år før og efter mistanketidspunktet skal sættes under tilsyn - Tilsynet ophæves for de kreaturer, som ikke tilhører kohorten, når kohorten er identificeret. Undtaget: Kreaturer flyttet fra besætningen, indtil 1½ før den mistænkte kos fødsel eller anden indgang til besætningen skal ikke sættes under offentligt tilsyn. Hvis den mistænkte ko er flyttet til andre besætninger efter at være blevet 4 år gammel, skal disse besætninger ikke under offentligt tilsyn. Eksempel 2 : Mistanke om BSE hos 6 år gammel ko : Kohorte: Kohorten for denne ko defineres som alle kreaturer, som har opholdt sig i samme besætning som den mistænkte ko, og som har en fødselsdato, som ligger i perioden fra 1½ år før den mistænkte kos fødselsdato til 1½ år efter den mistænkte kos fødsel. Tilsyn: Besætninger, hvor den mistænkte ko har stået indtil den blev 1½ år gammel skal under tilsyn. Kreaturer, flyttet fra disse besætninger indenfor 1½ år før og efter den mistænkte ko s fødsel eller anden indgang i besætningen (kohorteperioden), og som er født eller indsat indenfor dette tidsrum, skal under tilsyn som enkeltdyr. Afkom født af den mistænkte ko indenfor 2 år før mistanketidspunktet. Tilsynet ophæves for de kreaturer, som ikke tilhører kohorten, når kohorten er identificeret. Undtaget: Hvis den mistænkte ko er flyttet til andre besætninger efter at være blevet 1½ år gammel, skal disse besætninger ikke under offentligt tilsyn Praktiske informationer Mærkning/registrering af dyr fra BSE-smittede besætninger BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 42 af 65

43 På baggrund af erfaringer fra de tidligere tilfælde af BSE har det vist sig, at der er behov for en standardprocedure for mærkning og registrering af dyrene ved aflivning og efterfølgende transport fra de smittede besætninger til DAKA. Standardproceduren er udarbejdet efter forslag fra kontrolafdelingen i Århus og er beskrevet i det følgende. Punkterne A og B udføres af den eller de regioner, hvor den smittede besætning og de smittede kontaktbesætninger findes. Punkt C udføres udelukkende af kontrolafdeling Århus Før aflivning påbegyndes A. Der udfærdiges et Excel regneark med 7 kolonner, som vist nedenfor. excel-ark CKR fra liste Fødselsdato CKR kontrolleret Metaløremærke Ankelbånd påsat Blodprøve Hjerne prøve uden bindestreg ååååmmdd uden bindestreg nummer ja/nej ja/nej ja/nej Første og anden kolonne (CKR fra liste og Fødselsdato) udfyldes ud fra en liste-udskrift fra CHR. Der må ikke være bindestreg mellem CHR-nummer og løbenummer. Fødselsdatoen angives med fire cifre for året, to for måneden og to for dagen. Når første og anden kolonne er udfyldt sendes regnearket med mail til kontrolafdelingen i Århus. Skemaet skal altså sendes elektronisk til Århus udelukkende med angivelse af CKR nummer og fødselsdato på de dyr, som skal aflives. Resten af skemaet udfyldes som angivet i punkt B og C. Bemærk - Det skal i 6. kolonne noteres, om dyret er blodprøvet eller ej (Blodprøve ja/nej). Det aftales med DFVF, hvilke dyr som skal blodprøves. Kontakt Elisabeth Holm eller Tim Kaare Jensen forud for aflivningen BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 43 af 65

44 Mærkning i forbindelse med aflivning af dyrene B. Udfyldelse af den øvrige del af skemaet ved aflivning. CKR fra liste Fødselsdato CKR kontrolleret Metaløremærke Ankelbånd påsat Blodprøve Hjerne prøve uden bindestreg ååååmmdd uden bindestreg Nummer ja/nej ja/nej ja/nej ja ja CKR-nummeret kontrolleres, idet nummeret aflæses på dyrets øremærke og skrives ned i 3. kolonne (CKR kontrolleret) Dyret forsynes med et metaløremærke i hvert øre og nummeret fra dette øremærke noteres i 4. kolonne (Metaløremærke nummer). Metaløremærker kan rekvireres hos kontrolafdelingen i Århus. Dyr der, ifølge oplysninger fra CHR, er over 24 måneder forsynes med et ankelbånd. Det noteres i 5. kolonne, om ankelbånd er påsat eller ej (Ankelbånd påsat ja/nej). Ankelbånd kan rekvireres hos kontrolafdelingen i Århus. Det noteres i 6. kolonne, om dyret er blodprøvet eller ej (Blodprøve ja/nej). CKR-nummeret noteres på blodprøveglasset. Det aftales med DFVF, hvilke dyr som skal blodprøves. Kontakt Elisabeth Holm eller Tim Kaare Jensen forud for aflivningen Når aflivningen af alle dyrene er tilendebragt faxes en kopi af regnearket til kontrolafdelingen i Århus. Hvis aflivningen strækker sig over flere dage faxes dagligt en kopi af listen i ajourført tilstand Efter aflivning og indtransport af dyrene til DAKA C. Udfyldelse af den sidste del af skemaet i Århus efter aflivningen. CKR fra liste Fødselsdato CKR kontrolleret Metaløremærke Ankelbånd påsat Blodprøve Hjerne prøve uden bindestreg ååååmmdd uden bindestreg Nummer ja/nej ja/nej ja/nej Ja BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 44 af 65

45 Kontrolafdelingen i Århus udfylder 7. kolonne i regnearket (Hjerneprøve ja/nej) i med udtagningen af hjernestammeprøven på DAKA. forbindelse Den elektroniske udgave af regnearket færdigudfyldes af kontrolafdelingen i Århus og sendes med mail til beredskabsafdelingen i den eller de regioner, hvor besætningen og eventuelle kontaktbesætninger er hjemhørende samt til DFVF og Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj. Hjernestammeprøverne sendes som sædvanligt til DFVF ledsaget af kassevise lister. Ankelbånd og øremærker rekvireres efter behov ved henvendelse til kontrolafdelingen i Århus Opsummering Den beredskabsafdeling, der skal forestå nedslagningen, skal derfor i den konkrete situation: Have en aftale med DAKA, Randers om håndtering af besætningen med dato og forventet ankomsttidspunkt for 1. læs samt en tidshorisont for ankomst til DAKA af de efterfølgende læs (orientering herom til kontrolafdelingen i Århus). Udarbejde en realistisk tidsplan for nedslagning - herunder opstille en plan for mandskabsressourcerne med angivelse af detaljeret tidsforbrug, så rettidig nedslagning, transport og modtagelse af containerne på DAKA, Randers kan sandsynliggøres. Tage højde for i planlægningen, at dyr over 24 måneder slås ned og afsendes først. Sende planen til orientering og kommentering hos kontrolafdelingen i Århus og DAKA, Randers. Sørge for at der bliver sendt en elektronisk udgave af Excel regnearket med angivelse af CKR nummer og fødselsdato på de dyr, der skal aflives, til kontrolafdelingen i Århus forud for aflivning. Sørge for at Excel regnearket med angivelse af oplysningerne, der er påført arket under nedslagningen, faxes til kontrolafdelingen i Århus i forbindelse med afsendelse af sidste læs. I forbindelse med selve nedslagningen følge de tidligere fastlagte nedslagningsprocedurer med hensyn til sikring af identifikation af dyrene (et ekstra metaløremærke i hvert øre), herunder identifikation af prøverelevante dyr (rødt ankelbånd) Rengøring Formålet med rengøringen er at fjerne alle foderrester fra fodersystemer, siloer og andre steder, hvor foder, der kan have overført smitte med BSE, har været opbevaret på den eller de ejendomme, hvor det smittede dyr har opholdt sig. Ved foder forstås i denne forbindelse foder, som kan have indeholdt animalsk protein. Rum, udfodringsanlæg, fodersiloer, hvor der har været opbevaret foder, samt håndredskaber, fodervogne m.m. herfra, rengøres for foderrester og foderkager. For at gøre det så effektivt som muligt anvendes højtryksspuling eller en kraftig støvsuger i kombination med bortskrabning af foderresterne. Opsamlede foderrester sendes til affaldsforbrænding. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 45 af 65

46 Køretøjer, der har været anvendt til transport af foder og foderrester fra ejendommen, rengøres i henhold til biprodukt-forordningen. I henhold til BSE-bekendtgørelsens 3 29, stk. 2 kan fødevareregionen dog undlade at foranstalte rengøring, hvis det vurderes, at det ikke er sandsynligt, at der er foderrester tilbage fra den periode, som fødselskohorten dækker. Fødevareregionen udarbejder en bekræftelse af, at ejendommen er gjort ren i henhold til ovenstående Det offentlige tilsyn ophæves Efter endt rengøring og desinfektion kan det offentlige tilsyn hæves. Brug standardbrev. Det offentlige tilsyn ophæves altid af den fødevareregion, hvori besætningen er beliggende. Ligeledes skal blokeringen i CHR hæves af den fødevareregion, hvori besætningen er beliggende. 5.2 Bekæmpelsesprocedure centralt i Fødevarestyrelsen Information af fødevareregioner: Kontor for husdyrsundhed orienterer telefonisk og efterfølgende pr. mail berørte fødevareregioner om, at der fundet et positivt tilfælde af BSE (de afsluttende og bekræftende test er udført). Det er regionernes ansvar at kontakte besætningsejeren samt evt. kontaktbesætninger. HUSK - Besætningsejeren skal være underrettet, før pressemeddelelsen sendes ud. Information af organisationer, andre kontorer og myndigheder: Vicedirektøren og veterinærdirektør Preben Willeberg eller stedfortrædere orienteres. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender og departementet orienteres. Dette gøres ved at give departementet besked på følgende mail adresse: [email protected] Kontor for import og eksport og Kontor for kommunikation i Mørkhøj samt regionernes beredskabsafdelinger underrettes via mail. Plantedirektoratet orienteres. Følgende mail adresser benyttes: Postkasse for sektion for EU-kontrol: [email protected] Postkasse for sektion for foder og gødning: [email protected] Landbrugets organisationer orienteres. Følgende mailadresser benyttes: 3 Bekendtgørelse nr. 800 af 13. juli 2006 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 46 af 65

47 Dansk Kvægs veterinære beredskab: Dansk Kød: Mejeriforeningen: Landbrugsrådet: De står alle på distributionslisten: BSE mistanke, som ligger på I drev/1.kontor/a-bse/postlister. Information af udlandet: Indtastningen til ADNS skal ske indenfor 24 timer efter et nyt tilfælde. EU Kommissionen og EU s veterinærdirektører orienteres via ADNS. Oplysninger til brug ved indtastningen er dyrets fødselsdato, besætningens art (f.eks. malkekvægsbesætning) samt størrelsen af fødselskohorten (antal af dyr som er blevet aflivet), dyrets evt. flytninger og antal dyr frasolgt besætningen til ind- og udland. Spørg endvidere Tina Mørk eller Torben Grubbe. Danske ambassader i udlandet orienteres via udsendelse af en ny, opdateret orienterings-skrivelse på engelsk. Se Orienteringsskrivelse på engelsk Mørkhøj i bilagene. Dette foregår i samarbejde med INTS, der orienterer Udenrigsministeriet (UM) og statskonsulenterne. De store eksportlande orienteres derved også. De nordiske veterinærdirektører orienteres. Brug Orienteringsskrivelse til de nordiske veterinærdirektører Mørkhøj, som findes i bilagene. Husk korrekt brevhoved. Skrivelsen rettes til: Sverige: CVO Dr. Leif Denneberg, Jordbruksverket Avdelningen för djurfrågor S Jönköping Sweden BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 47 af 65

48 Norge: CVO Dr. Keren Bar-Yaacov Statens Mattilsyn P.O.Box 8147 Dep. N-0033 Oslo Norway Finland: CVO Dr. Matti Aho Jord- och Skogsbruksministeriet Veterinäravdelningen Vuorikatu 16 A Box 30 SF Helsinki Finland Færøerne: CVO Bjørn Harlou Tinganes, Box 139 FO-110 Kollafjördur Island : CVO Halldór Runólfsson Sölvhólsgata 7 IS-150 Reykjavik postliste over de nordiske veterinærdirektører kan findes på I drev/1.kontor/a- BSE/Internationale adresser. CVO'er Norden.msg En pressemeddelelse udarbejdet i samarbejde med Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse (4.kontor) og Kontor for kommunikation (8.kontor) udsendes. Kontor for kommunikation lægger også denne ud på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Fødevarestyrelsens hjemmeside om BSE opdateres. Materiale udarbejdes i samarbejde med Kontor for kommunikation. OIE orienteres om udbruddet indenfor 24 timer efter, at tilfældet er bekræftet. Dette gøres ved almindeligt engelsksproget brev og sendes per mail til: [email protected] BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 48 af 65

49 6 Erstatning og afholdelse af udgifter Reglerne for erstatning af dyr, foder m. v. og ydelse af driftstabserstatning i forbindelse med nedslagning af dyr med BSE og andre husdyrsygdomme fremgår af lov nr. 432 af 9.juni 2004 om hold af dyr og af bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991, som ændret ved bekendtgørelse nummer 812 af 29. oktober 1999, om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Erstatninger og udgifter nævnt under dette punkt udbetales af Fødevarestyrelsen i Mørkhøj efter udgiftsbilag godkendt og indsendt af fødevareregionerne. Hvis der er tale om udbetaling af erstatninger for en hel besætning, skal producenten sørge for oprettelse af en spærret konto. Beløbet på den spærrede konto kan frigives, hvis alle med pant i ejendommen er indforstået, eller når der indsættes en tilsvarende besætning på ejendommen. Bestemmelsen er indført for at sikre, at panthavere i ejendommen ved evt. misligholdelse af lån ikke kan kræve erstatningsværdien udbetalt af Fødevarestyrelsen til dækning af et forringet pant. Ved andre udbetalinger til producenter beder 10.kontor i Mørkhøj (ØKO) om, at der gives bankoplysninger (Bank, registreringsnummer og kontonummer), så beløb kan overføres direkte til modtagerens konto. I den forbindelse er det meget vigtigt, at der skrives tydeligt og nøjagtigt, da der ellers skal anvendes uforholdsmæssigt megen tid på at skaffe de korrekte oplysninger. Det skal dog bemærkes, at den nye aflivningspolitik medfører sandsynlighed for, at driftstabserstatning sjældent vil komme på tale, da der ofte kun vil være tale om aflivning af dele af en besætning alt afhængigt selvfølgelig af det syge dyrs alder samt alderssammensætningen i besætningen. 6.1 Erstatning og udgifter ved mistanke Erstatning ved aktiv overvågning herunder slagtedyr I henhold til det danske overvågningsprogram skal der udtages BSE prøver af alle slagtekreaturer over 30 måneder, af AM-dyr og nødslagtede kreaturer over 24 måneder, samt alle selvdøde kreaturer over 24 måneder Udgifterne til BSE test af en stikprøve på selvdøde kreaturer samt af alle nødslagtede kreaturer finansieres af en dansk særbevilling.. Derudover yder EU i 2006 et beskedent økonomisk tilskud til de øvrige BSE testudgifter. EU vedtager bevillingen til de enkelte lande lige før tilskudsåret begynder, så det er endnu ikke muligt at forudse, om der også vil være tilskud i 2007 det er dog overvejende sandsynligt, at Danmark vil modtage et tilskud. Hvis der ved hurtigtesten af slagtedyr på slagtelinien findes en positiv prøve, skal alle dele (slagtekrop, hud og fedt) af det pågældende dyr samt alle dele af det foregående og de to efterfølgende dyr på slagtelinjen kasseres i henhold til TSE-forordningen med mindre slagteriet har etableret et system, som hindrer, at andre slagtekroppe forurenes. Dyrenes værdi erstattes af Fødevarestyrelsen, der også afholder udgifterne til bortskaffelse på kategori 1-forarbejdningsanlæg samt en del af slagteomkostningerne. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 49 af 65

50 6.1.2 Erstatning ved klinisk mistanke Ved mistanke om klinisk BSE hos et kreatur aflives dyret og undersøges, og Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til aflivning og BSE undersøgelse samt yder ejeren erstatning for dyrets værdi. Udgifterne afholdes fra den generelle erstatningskonto på finansloven. Hvis der ved slagteundersøgelser m. v. findes dyr med kliniske symptomer på BSE, behandles tilfældet som ved kliniske mistanker. Udgifterne til regionernes arbejdsindsats i forbindelse med mistanken afholdes af en særbevilling. Mens prøvematerialet undersøges på DFVF, sættes besætningen samt evt. kontaktbesætninger under offentligt tilsyn, men evt. gener og udgifter for producenterne i forbindelse hermed kompenseres ikke af det offentlige. 6.2 Erstatning og udgifter ved positive tilfælde Erstatning for værdi af besætning Reglerne for taksation af dyr i forbindelse med nedslagning fremgår af 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 12 april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Ved konstateret smitte vil der blive påbudt aflivning af et vist antal dyr fra én eller flere besætninger. Værdien af de aflivede dyr samt udgifter til afhentning og destruktion erstattes. Udgifter og erstatninger udbetales fra den generelle erstatningskonto på finansloven Erstatning for driftstab Der vil evt. kunne udbetales en driftstabserstatning på 20 % af det opståede driftstab. Værdien af dyrene samt driftstabets størrelse fastsættes normalt af en eller to taksationskommissioner bestående af 3 sagkyndige personer. Fødevarestyrelsen udpeger 2 personer, mens dyrenes ejer udpeger 1 person. Udgifterne i forbindelse med vurdering af dyrenes værdi og fastlæggelse af driftstabet afholdes af det offentlige fra den generelle erstatningskonto på finansloven. Det skal dog bemærkes, at den nye aflivningspolitik medfører sandsynlighed for, at driftstabserstatning sjældent vil komme på tale, da der ofte kun vil være tale om aflivning af dele af en besætning alt afhængigt selvfølgelig af det syge dyrs alder samt alderssammensætningen i besætningen Udgifter ved aflivning og rengøring Hvis der påbydes rengøring og desinfektion af faciliteter på en ejendom, kan udgifterne afholdes af det offentlige. Hvis foder eller produkter påbydes destrueret, kan markedsværdien af foder eller produkter m.v. erstattes. Udgifter og erstatninger udbetales fra den generelle erstatningskonto på finansloven. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 50 af 65

51 7.1 Godkendelser og tilsyn 7 Laboratorieundersøgelser og diagnostik Godkendelse af TSE-laboratorier foretages af Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj. DFVF er nationalt referencelaboratorium og fungerer som faglig rådgiver ved godkendelsen. DFVF fører tilsyn med de godkendte laboratorier. 7.2 Testmetoder De forskellige test kan opdeles i såkaldte hurtigtest til screeningsundersøgelse og konfirmatoriske test til undersøgelse af kliniske mistanker og videregående undersøgelser ved tvivlsomme eller positive hurtigtest. Alle test, der anvendes til påvisning af BSE, skal være EU godkendt og er anført i TSE-forordningen, bilag X, kapitel C, afsnit Hurtigtest Følgende godkendte typer af BSE hurtig test anvendes i Danmark: Test Fabrikant Princip Western Blotting (WB) Prionics, Schweiz Proteiner fra prøvematerialet adskilles ved hjælp af kromatografi, og prionprotein identificeres ved hjælp af antistoffer. Reaktionen aflæses som bånd på en røntgenfilm. Enfer Enfer Technology Ltd., Irland Chemiluminiscent Immunoassay test (En form for ELISA-test). Abnormt prionprotein påvises ved en øget farveintensitet i en testbrønd. IDEXX HerdCheck IDEXX Laboratories Antigen-capture enzyme immunoassay. Abnormt prionprotein påvises ved en øget farveintensitet i en testbrønd. Western Blotting anvendes i Danmark på DFVF, IDEXX HerdCheck anvendes på Eurofins Laboratorium, og enfer testen anvendes på Danish Crown Konfirmatoriske test Følgende test anvendes på DFVF til endelig bekræftelse af kliniske mistanker eller tvivlsomme/positive hurtigtest udført på de private laboratorier : BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 51 af 65

52 Test Histopatologi Princip Mikroskopisk undersøgelse af farvede vævssnit fra udvalgte dele af hjernen. Laves på DFVF. Immunohistokemi (IHC) Vævssnit farves med et farvestof koblet til antistoffer, der binder sig til abnormt prionprotein. Laves på DFVF. SAF-påvisning Elektronmikroskopisk påvisning af Scrapie Associated Fibrils, altså trådformede partikler, som også ses hos får/geder med scrapie (udføres på laboratoriet i Weybrigde, UK). OIE WB Western Blotting med forudgående opkoncentrering (ultracentrifugering). Udføres på laboratoriet i Weybrigde, UK. 7.3 Godkendte, private laboratorier Følgende laboratorier er godkendt til udførelse af hurtigtest for TSE: Laboratorium Test Godkendelse Danmarks Fødevareforskning, DFVF Bülowsvej 27 DK Kbh. V Western Blotting Normale slagtedyr: Kreaturer, får og ged. Bio-Rad 4 Risikodyr (AM-dyr, UK-dyr, nødslagtede dyr, selvdøde og aflivede dyr samt dyr aflivet i forbindelse med fund af BSE/TSE): Kreaturer, får og ged. Eurofins Danmark A/S Ladelundvej 85 DK-6600 Vejen IDEXX HerdCheck Normale slagtedyr: Kreaturer, får og ged Risikodyr (selvdøde og aflivede dyr): Kreaturer, får og ged. Danish Crown Marsvej 43 DK-8900 Randers Enfer Normale slagtedyr: Kreaturer, får og geder. Risikodyr (selvdøde og aflivede dyr): Kreaturer, får og ged. 4 DFVF får årligt undersøgt ca. 3-4 BSE prøver med Bio-Rad, og testene bliver udført i Sverige, da det er for dyrt at indkøbe testkit til så få prøver. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 52 af 65

53 7.4 Danmarks Fødevareforskning, DFVF Referencefunktion og tilsyn DFVF er nationalt referencelaboratorium og samarbejder som sådan med de øvrige nationale referencelaboratorier i EU blandt andet med udveksling af erfaringer. DFVF fører tilsyn med de private laboratorier, som er godkendt til at udføre TSE test. I forbindelse med tilsynet udføres hvert kvartal en præstationsprøvning (en såkaldt Ring Trial ) af de private laboratorier. TSE testens evne til at påvise abnormt prionprotein afhænger både af den enkelte testtype, test-kits og laboratoriets udførelse af testen. Ved afprøvningen undersøges sensitivitet og specificitet for hvert laboratoriums udførelse af testen. Hvis et laboratorium ikke kan opfylder minimumskravene ved præstationsprøvningen, fratages godkendelsen til at udføre TSE test af Fødevarestyrelsen, Mørkhøj, Kontor for husdyrsundhed, indtil laboratoriet har gennemført en fornyet præstationsprøvning med tilfredsstillende resultat. Af hensyn til opretholdelse af funktionen som referencelaboratorium skal DFVF modtage følgende antal prøver årligt : Kategori Risikodyr over 24 måneder (kreaturer) Samlet antal prøver (anslået) Antal prøver til DFVF som referencelaboratorium. Selvdøde og aflivede kreaturer Kreaturer importeret fra UK 1 1 (samtlige) Nødslagtede kreaturer (samtlige) AM-kreaturer (samtlige) DFVF skal ikke undersøge nogle slagtedyr som led i funktionen som referencelaboratorium. 8 Organisation 8.1 Organisation centralt i Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har det overordnede ansvar for overvågning og bekæmpelse af BSE. Regler med relation til foder og foderstofvirksomheder er dog udlagt til Plantedirektoratet. Overvågningsprogrammet koordineres af Kontor for husdyrsundhed, men de enkelte opgaver er så vidt muligt fordelt på de kontorer, som administrerer det område, som opgaverne hører ind under. Hovedopdelingen er, at opgaver med relation til primærproduktionen samt BSE test, prøveudtagning og godkendelse af TSE laboratorierne tilknyttet Kontor for husdyrsundhed, mens opgaver med relation til produktion og salg af fødevarer, fjernelse af SRM på slagterierne m.v. er tilknyttet Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, zoonoser og hygiejne (4.kontor) BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 53 af 65

54 8.1.1 Opgaver Fødevarestyrelsen varetager følgende opgaver: EU-forhandlinger, løbende indberetninger til EU og koordinering af EU-inspektioner (FVOinspektioner). Departementsbetjening, herunder faglig rådgivning og besvarelse af spørgsmål til ministeren på området. Lovgivning, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Overordnet administration af regler for forebyggelse, overvågning og bekæmpelse: o Regler for specificeret risikomateriale, håndtering heraf på slagterierne, samt destruktion og forbrænding. o Regler for kategori 1-forarbejdningsanlæg (destruktionsanstalter). o Regler for overvågning, herunder udtagning af prøver fra normale slagtedyr og risikodyr og videre håndtering af prøver og eventuelle mistanker. o Regler for aflivning af dyr i forbindelse med positive BSE-tilfælde. Administration af samhandelsregler med relation til BSE. Udarbejdelse og vedligeholdelse af beredskabsplan. Overordnet kontrol med fødevareregionernes udførelse af deres opgaver. Udvikling og daglig drift af TSE-databasen. Samling og systematisering af data. Information om BSE. Økonomisk styring af bevillinger, udbetaling af erstatninger m.v. Årlige ansøgninger om EU tilskud til overvågningsprogrammet. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 54 af 65

55 8.1.2 Fordeling af opgaver i Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet Kontor Opgave Sagsbehandlere Telefon Fødevarestyrelsen 1. kontor Koordinering med øvrige kontorer Annette Dresling Kontor for husdyrsund hed Generelle opgaver på BSEområdet Alle opgaver med relation til primærproduktionen, undtagen samhandel, animalsk affald og foder Hanne Christensen Charlotte Kunst Søren Bach Rasmussen Helene Rugbjerg Godkendelse af TSE laboratorier EU spørgsmål Indberetning af positive tilfælde via ADSN Torben Grubbe TSE-databasen Thomas Lysgaard Økonomi på BSE-området, herunder erstatninger Thomas Lysgaard Juridiske opgaver Christian Strøyer Lene Vesth Animalsk affald og foder Kristine Rasmussen National omsætning Eva Holm Louise Fisker BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 55 af 65

56 CHR Thorkild Bastholm Michael Kofoed Charlotte Thøgersen Annette Bernhoff Bay Laila Pia Thornberg kontor Import og eksport Annette Junker Karpinski kontor Opgaver med relation til slagterier Opgaver med relation til fødevarer, herunder BSE-regler om kollagen og gelatine Henrik Kreiner Plantedirektoratet Foder og foderstofvirksomheder, samt undersøgelse af fodringsforholdene ved positive BSE-tilfælde Gorm Lunn Kirsten Rask Morten Ejrnæs Organisation i Fødevareregionerne Fødevareregionerne varetager det praktiske arbejde i forbindelse med kontrol af overholdelse af reglerne på BSE-området. De enkelte fødevareregioner, hvoraf der efter omstruktureringen per 1. januar 2006 nu er 3, er opdelt i en beredskabsafdeling og en kontrolafdeling Beredskabsafdelingen i fødevareregionen Beredskabsafdelingen i den enkelte fødevareregion har følgende opgaver: Vurdering af, hvorvidt der er tale om en klinisk BSE mistanke efter anmeldelse fra en praktiserende dyrlæge, som efter undersøgelse af et kreatur konstaterer, at dyret udviser et bestemt sygdomsbillede jf. BSE bekendtgørelsen 4, stk. 2 og 3. Undersøgelse af dyr og indsendelse af prøvemateriale ved kliniske mistanker efter anmeldelse fra praktiserende dyrlæge. Påbud om offentligt tilsyn af besætninger eller enkeltdyr i forbindelse med mistanke om BSE. Foranstaltning og tilrettelæggelse af aflivninger ved positive BSE-tilfælde, samt godkendelse af efterfølgende rengøring og desinfektion. Indsamle oplysninger vedr. fodring på den berørte bedrift. Kopier af indkøbsfakturaer fra fodervirksomheder skal indsendes til Plantedirektoratet. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 56 af 65

57 8.2.2 Kontrolafdelingen i fødevareregion Nord - særopgaver Behandling af specificeret risikomateriale, herunder selvdøde og aflivede drøvtyggere, er samlet på forarbejdningsanlægget DAKA s afdeling i Randers. Som følge heraf har Kontrolafdeling Århus, som tilsynsførende myndighed på DAKA, en række særopgaver : Udtagning af prøvemateriale fra kliniske mistanker efter aftale med den ansvarlige fødevareregion. Udtagning af prøvemateriale fra hjemmeslagtede kreaturer over 30 måneder. Udtagning af prøver fra samtlige selvdøde og aflivede kreaturer over 24 måneder. Koordinering af kategori 1-forarbejdningsanlæggets modtagelse af kreaturer fra besætninger aflivet på grund af et positivt BSE tilfælde samt udtagning af prøvemateriale fra disse, såfremt dyrene er 24 måneder eller derover Kontrolafdelingen i fødevareregionen Kontrolafdelingen i den enkelte region har følgende opgaver : Via veterinærkontrollen på slagteriet at kontrollere virksomhedens overholdelse af egenkontrolprogrammet for udtagelse af BSE prøver, kassation i forbindelse med positiv hurtigtest samt tilbageholdelse af slagtekroppe m.m. til negativt prøveresultat foreligger. Sanktioner i forbindelse med overtrædelser i primærproduktionen eller på fødevareområdet (indskærpelse, advarsel, administrativ bøde eller politianmeldelse). 9 Understøttende funktioner 9.1 Registrering og identifikation af kvæg Registrering og identifikation af kreaturer kan opdeles i 4 punkter: 1. En central database. 2. Øremærker. 3. Flyttedokumenter. 4. Besætningsbøger CHR CHR betyder Centralt Husdyrbrugs Register, og formålet med CHR er at registrere besætninger og flytninger af dyr (kvæg, svin og får/geder m.v.) med henblik på smittesporing. Registret er placeret centralt i Fødevarestyrelsen i Kontor for husdyrsundhed og blev oprettet i Registreret indeholder informationer om kreaturers CKR nummer, besætningsnummer (CHR nummer), CHR-adresse, besætningens geografiske beliggenhed, oplysninger omkring besætningsejeren - og brugeren, oplysninger omkring tilsynsførende dyrlæge, besætningens størrelse mm. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 57 af 65

58 Der findes 4 lokale CHR-afdelinger i Danmark, der varetager opgaven med at ajourføre CHR med ovenstående oplysninger. Alle besætninger skal registreres i CHR ved opstart, og alle ændringer vedr. besætningen skal oplyses til CHR Øremærker Alt kvæg skal mærkes med 2 øremærker med samme identifikationsnummer ikke senere end 20 dage efter det enkelte dyrs fødsel, og før det forlader besætningen. Øremærker bestilles hos de lokale CHR-afdelinger. Besætningsejeren må øremærke dyrene selv, undtagen importerede dyr, hvor en embedsdyrlæge fra fødevareregionen skal foretage øremærkningen Flyttedokumenter Alle kreaturer, som flyttes til levebrug, skal ledsages af et gyldigt flyttedokument med mindre fødevareregionen godkender flytning uden flyttedokument f.eks. i forbindelse med flytning af dyr mellem 2 besætninger med samme ejer. Flyttedokumentet er gyldigt i 14 dage og kan kun anvendes ved 1 flytning. Flyttedokumenter kan opdeles i 2dele : 1. Sundhedsdokument, som bruges ved handel med kvæg til levebrug i Danmark. 2. Kvægpas til brug ved eksport af kvæg ud af Danmark og ved slagtning Besætningsbøger Hver besætning skal have sin egen besætningsbog, som skal indeholde følgende informationer om hvert kreatur : Identifikationsnummer, fødselsdato, køn, race, identifikationer af moderdyret, dødsdatoen (hvis relevant) samt dato og besætning, hvorfra/til dyret er blevet flyttet. 9.2 TSE-databasen TSE-databasen samler alle prøveresultater for bl.a. BSE-undersøgelser af kreaturer. Databasen er en selvstændig database, men der hentes og valideres oplysninger i CHR. Der er hele tiden nye tiltag i gang vedrørende databasen, som udvikles og modtager support fra IBM i samarbejde med Kontor for husdyrsundhed. Databasen er etableret på en Oracle platform, hvorved standardprogrammet Oracle Discover bruges som udtræksværktøj til at generere ad hoc rapporter, mens Discover Viewer bruges ved tilbagevendende rapporter, som eksempelvis de årlige/månedlige EU-opgørelser over antal dyr testede for BSE. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 58 af 65

59 9.2.1 Adgang til databasen Adgang til databasen sker via internettet, hvilket giver alle interessenter mulighed for at hente de nyeste data i TSE-databasen. Adgangen kræver dog en legalisering af brugeren legalisering udstedes af Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj Data i TSE-databasen Overvågningsprogrammet for kreaturer omfatter prøver fra ca kreaturer om året. Disse prøver analyseres primært af de private laboratorier, mens den resterende del bliver analyseret af DFVF. I de efterfølgende punkter er laboratorierne koblet til de slagterier, der indsender BSEprøver til det pågældende laboratorium : Danish Crown laboratorium analyserer prøver fra de tre store Danish Crown slagterier. Eurofins analyserer prøver fra alle slagtermestre, ni eksport-autoriserede slagterier og hovedparten af alle prøver fra selvdøde dyr fra DAKA. DFVF analyserer hovedsagligt prøver fra risikodyr fra slagtermestre, slagterier og DAKA Indberetninger til TSE-databasen Et godkendt laboratorium skal levere resultaterne af alle de foretagne BSE undersøgelser med hurtigtests til indsender såvel som TSE-databasen. Resultaterne kan leveres enten direkte til TSEdatabasen eller via slagteriet og en ekstern data leverandør. Hvis resultatet leveres direkte til TSEdatabasen, skal det leveres senest 5 hverdage efter, at resultatet foreligger. Hvis det leveres via slagteriet og en ekstern dataleverandør, skal slagteriet levere resultatet til TSEdatabasen senest 12 dage efter modtagelsen af prøvesvaret fra laboratoriet. Prøveresultatet skal leveres elektronisk til TSE-databasen efter Fødevarestyrelsens anvisning. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 59 af 65

60 Data-flow og prøveresultater Normale slagtekreatur til TSE-databasen. CHR Danish Crown Dansk kød Slagterier & slagtermestre TSEdatabasen Eurofins Ved udtagelse af en BSE-prøve sender slagteriet eller slagtermesteren prøvematerialet til de private laboratorier, som analyserer prøven hurtigst muligt og sender et svar tilbage. Hvis prøvesvaret er negativt, frigives kreaturet til konsum, og prøveresultatet sendes videre til Dansk Kød, som validerer de indkomne prøveoplysninger, hvorefter de overføres til TSE-databasen. Ved et tvivlsomt eller positivt prøveresultat overføres resultatet også via Dansk Kød til TSE-databasen, men med en midlertidig prøvestatus. Prøvesvarene sendes også direkte fra Eurofins til Dansk Kød og bruges herefter i deres egenkontrol af slagterier og slagtermestre, således at branchen er med til at sikre, at alle slagtekreaturer over 30 mdr. også får udtaget en BSE-prøve. I forbindelse med overførsel af data er der opstillet nogle logiske sammenhænge i TSE-databasen vedrørende eksempelvis laboratorienummer, dyreart, prøveresultat og identifikation af kreaturer i forhold til CHR. Uoverensstemmelser i disse sammenhænge giver en fejlliste til Dansk Kød, som efterfølgende retter disse fejl og fremsender de rigtige oplysninger. Tilsvarende fejlretningsprocedure er gældende for alle dataleverandører til TSE-databasen, hvilket også omfatter laboratorierne. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 60 af 65

61 Selvdøde og aflivede kreaturer over på 24 måneder eller derover til TSE-databasen. DAKA DFVF Eurofins TSEdatabasen CHR Hovedparten af alle prøver fra selvdøde og aflivede kreaturer bliver analyseret af Eurofins, mens DFVF analyserer den resterende del. Dertil kommer de besætninger, hvor der er fundet et positivt tilfælde af BSE (besætninger som er under offentligt tilsyn) samt UK-dyr, da disse skal sendes til destruktion og analyseres af DFVF. Alle prøveresultater bliver overført direkte fra laboratorierne til TSE-databasen Øvrige risikodyr på 24 måneder eller derover samt for ikke-negative prøveresultater fra de private laboratorier. DFVF Slagterier & Slagtermestre TSEdatabasen De private laboratorier CHR Ifølge BSE - bekendtgørelsen skal alle nødslagtede dyr og AM-dyr analyseres af DFVF. Disse prøver bliver udtaget af embedsdyrlæger. Hertil kommer, at alle tvivlsomme og positive prøveresultater fra de private laboratorier skal sendes videre til DFVF, som gennemfører de konfirmatoriske tests. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 61 af 65

62 9.2.4 Funktioner i TSE-database Det centrale ved TSE-databasen er mulighederne for at fremsøge data ud fra brugernes ønsker og behov. Dette kunne eksempelvis være at summere antal udtagne prøver i en afgrænset tidsperiode, eller antal prøver udtaget på et bestemt slagteri. Til at lave disse udtræk bruges Oracle Discover, som har forskellige funktioner til at afgrænse, sortere og summere data fra TSE-databasen. Efter at have defineret disse rapporter i Oracle Discover kan de gentages i Oracle Viewer uden et større kendskab til definitioner og koder, hvorefter de nyeste data hentes i databasen. Ved at bruge standardprogrammer som Oracle Discover og Viewer kan brugerne søge ud fra vidt forskellige kriterier, hvilket kun begrænses af de nøgler og definitioner, som ligger til grund for tabellerne i TSE-databasen. TSE-databasen består også af en produktionsdel, hvor det er muligt at opdatere, rette prøveoplysninger eller indskrive eventuelle bemærkninger til hvert prøveresultat. Rettigheder vedrørende denne del er forbeholdt Kontor for husdyrsundhed, Mørkhøj, da en offentlig tilgang kan underminere datakvaliteten i databasen. For at sikre at alle kreaturer bliver testet for BSE, er der etableret et kontrolsystem. Kontrollen består i at sammenligne antal BSE-prøver i TSE-databasen med antal kreaturer afskrevet som selvdøde og slagtede i CHR. Hvis der ikke er en prøve for et slagtekreatur over 30 måneder eller selvdødt kreatur over 24 måneder overføres kreaturets CHR-oplysninger til TSE-databasen med en resultatkode, som viser, at kreaturet ikke er testet for BSE. Herefter er det muligt at påvise, hvor der er problemer med udtagning af BSE-prøver, ved enten at søge på CHR-nummer eller virksomhedens autorisationsnummer. 9.3 Information Ifølge TSE-forordningens artikel 10er den enkelte medlemsstat forpligtet til at iværksætte et løbende informations/uddannelsesprogram om passiv overvågning for BSE (kliniske mistanker), som er rettet mod dyrlæger, landmænd, handelsmænd, slagteriansatte og andre, som beskæftiger sig med kreaturer. Dette skyldes, at den passive overvågning af disse sygdomme er afhængig af, at kliniske symptomer opdages og anmeldes. Fødevarestyrelsens informationsprogram omfatter følgende punkter: Information på styrelsens hjemmeside på adressen: Artikler i relevante fagtidsskrifter. Vejledning til fødevareregionerne indeholdende undervisningsmateriale mm. i forbindelse med kliniske mistanker. 9.4 ERFA-gruppe for TSE ERFA-gruppen for TSE blev sammen med en række andre ERFA-grupper etableret efter Mørkhøjs supervisionsbesøg i fødevareregionerne i efteråret I forbindelse med omstruktureringen af BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 62 af 65

63 Fødevarestyrelsen i 2005 og 2006 blevet ERFA-gruppen for TSE lagt sammen med ERFAgrupperne for non-food og kød og kødproduktsvirksomheder. I gruppen formidles viden indenfor området, og den skal give fødevareregionerne mulighed for at dele erfaringer samt koordinere, således at sagsbehandlingen i de forskellige regioner bliver mere ensartet. Der afholdes ca. 2 møder om året, og det er 2. kontor (Kontoret for Kontrolstyring) som styrer de enkelte ERFA-grupper Budget 10 Økonomi Ud fra de foreliggende bevillinger udarbejdes budgetter for indsatsen på de forskellige områder. Hvis bevillingen af en eller anden grund ikke udnyttes fuldt ud, er der ofte mulighed for at videreføre uforbrugte midler til det efterfølgende år, hvor beløbet så kan indgå i de nye budgetter. Der sker naturligvis en løbende evaluering af, om en bevilling eller en budgetteret indsats stadig opfylder sit oprindelige formål. Hvis der i den forbindelse ønskes ændringer i indsatsen, kan det ske indenfor de givne rammer. Hvis en faglig vurdering viser, at rammerne bør tilpasses, kan dette ske i samarbejde med 10.kontor (ØKO) og departementet. I givet fald kan Fødevareministeren inddrage Finansudvalget i ændringerne ved at udarbejde et aktstykke Aktivitetsregistrering Tidsforbrug ved overvågning og bekæmpelse af BSE og scrapie skal registreres på de forskellige aktiviteter efter de til enhver tid foreliggende retningslinier. Retningslinierne er forskellige for regionerne og for Mørkhøj. Medio 2006 gælder følgende (de nøjagtige retningslinier fremgår af aktivitetsvejledningen) : Aktivitet Vedrører Tidsregistrering for aktiviteter Kreaturer: 8910 BSE UK dyr Regioner + Aktiviteter i forbindelse med udsætning af UK-dyr. Mørkhøj 8911 BSE mistanker Regioner + Mørkhøj Aktiviteter i forbindelse med BSE mistanker og kliniske tilfælde herunder opsporing af dyr og uddybende undersøgelser BSE overvågning af slagtedyr Regioner + Mørkhøj Normalt ingen tidsregistrering på aktiviteten BSE selvdøde dyr Regioner (specielt kontrolafdelingen i Århus) + Mørkhøj Mørkhøj Aktiviteter i forbindelse med afhentning, prøveudtagning og destruktion af selvdøde kreaturer BSE - projektorganisation Aktiviteter i forbindelse med TSE-projektorganisation i Mørkhøj TSE IT-udgifter Mørkhøj IT-afdelingen. En række særlige Regioner Ved konstateret BSE-smitte i en besætning oprettes et BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 63 af 65

64 aktivitetsnumre nyt aktivitetsnummer. Nummeret anvendes til alle aktiviteter i forbindelse med den pågældende besætning samt kontaktbesætninger m. v. fra det tidspunkt, hvor en mistanke bliver bekræftet. 11 Indberetning til EU Deadline d. 31. marts : Rapport om resultatet af overvågningsprogrammet for det foregående år : Forordningsbestemt i henhold til Forordning Nr. 999/2001, Artikel 6, stk. 4 og Bilag III, Kapitel B, del I. Deadline d. 1. juni : 1. Foreløbig teknisk og økonomisk rapport for det indeværende år : Dette er et krav i anført i artikel 24 i Rådets beslutning Nr. 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet, som senere ændret ved Rådets beslutning Nr. 94/370/EF af 21. juni 1994 om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet. I artikel 3 og bilag I i Kommissions beslutning Nr. 2002/677/EF af 22. august 2002 om standardindberetningsbestemmelser for programmer for udryddelse og bekæmpelse af dyresygdomme, hvortil der ydes EF-tilskud, og om ophævelse af beslutning 2000/322/EF, anføres det, at rapporten som minimum skal indeholde oplysningerne i bilag I. 2. Endelig teknisk og økonomisk rapport om det forudgående år : Dette er er krav i Kommissions beslutning Nr. 2002/677/EF af 22. august 2002 om standardindberetningsbestemmelser for programmer for udryddelse og bekæmpelse af dyresygdomme, hvortil der ydes EF-tilskud, og om ophævelse af beslutning 2000/322/EF. Dog er kravene til indholdet i den endelige rapport ikke nævnt her. Disse krav angives til gengæld i den Kommissions regulering, der hvert år bliver udstedt, når tilskuddene til de enkelte lande ligger fast, og som godkender landenes overvågningsprogram individuelt og angiver størrelsen af tilskuddet hertil 3. Ansøgning om økonomisk tilskud til kommende år: Her ansøges om økonomisk tilskud til overvågningsprogrammet for det kommende år. De nærmere detaljer omkring rapporten er angivet i Kommissions beslutning Nr. 2004/450/EF af 29. april 2004 om standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme. BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 64 af 65

65 BSE beredskabsplan kvæg - uden bilag - september 2006 Side 65 af 65