Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014

Transkript

1 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger,

2 Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget i foråret og sommeren 2014 på følgende datoer 23. maj, 24. juni og 4. juli, hvilket på nær det første besøg er på ca. samme tidspunkt som besigtigelserne foretaget i Besigtigelserne er foretaget for at registrere Kirkemosens tilstand og de tilstedeværende dagsommerfugle. Hvert besøg i mosen har været af ca. 1 times varighed, og lagt på dage, hvor der har været sol eller meget lunt og under alle omstændigheder tørvejr. Ved besigtigelserne er der opsøgt potentielle hvilesteder, fourageringsplanter og områder i mosen med foderplanter. Observationerne for 2014 er vist i nedenstående tabel 1. En sammenstilling af observationer for perioden for arterne busksommerfugl, blåfugl og perlemorsommerfugl er vist i Figur maj 24. juni 4. juli Aurora, 6 Citronsommerfugl, 4 året kålsommerfugl, 3 busksommerfugl, 2 blåfugl, 3 året kålsommerfugl, 16 Dagpåfugleøje, 3, Engrandøje, 15 Græsrandøje, 6 busksommerfugl, 15 Nældens takvinge, 2 Vejrandøje, 2* Sørgekåbe, 1* perlemorsommerfugl, 21 Skovrandøje, 1 Stregbredpande, 11 Stor bredpande, 6 året kålsommerfugl, >25 perlemorsommerfugl, >50 Nældens takvinge, 4 Okkergul randøje, 1 Skovrandøje, 9 Stor bredpande, 7 Stor kålsommerfugl, 2 Stregbredpande, >10 Tabel 1. Registrerede arter i 2014 på Kirkemosen. *: disse arter er registreret på skovspor udenfor den egentlige Kirkemose Figur 1. Registreringer af busksommerfugl (), blåfugl () og perlemorsommerfugl () de seneste 8 år i Kirkemosen. Ved registreringer flere gange i sæsonen er observationerne summeret for hver art.

3 Diskussion og kommentarer Vejret i 2014 De tidlige forårsmåneder (marts og april) var i modsætning til året før milde og varme og ikke udpræget våde. Allerede fra bededagsferien i maj startede sommeren med høj og vedvarende sol. Samlet set var foråret 2014 det næstvarmeste målt i DMIs historie. Juni og juli fortsatte med varmt og solrigt vejr; i perioder med hedebølge og tropedøgn. Lokale skybrud syntes i overvejende grad ikke at ramme Kirkemosen. Inklusiv august blev sommeren den varmeste i de seneste godt 50 år, og tørke var udbredt i mange moseområder - også i Kirkemosen. De tre "fokusarter" i mosen - busksommerfugl, blåfugl og perlemorsommerfugl trives tilsyneladende fint med et år med et overvejende tørt, varmt og solrigt vejr. fladen derimod har i perioder været kraftigt udtørret og sphagnum-dækket stærkt afsvedet. Det er dog kun - bogstaveligt talt - overfladiske skader, og væksten af såvel tørvemosser som karplanter starter igen, når efteråret og nedbøren indfinder sig. Udvikling i bestandene af fokusarterne og sårbarhed Figur 1 er lavet primært for at vise forholdet i bestandsstørrelserne mellem arterne. Da alle tre arter er aktive flyvere og nemme at erkende i felten, må det formodes, at de registreres forholdsmæssigt lige ofte. Usikkerhed ved skønnede antal vurderes at være den samme mellem arterne. Et slidt eksemplar af busksommerfugl Bortset fra i 2008, hvor arten optrådte med meget stor hyppighed, registreres der typisk mellem knap individer af busksommerfugl pr. år. Arten har i 2014 haft et normalt år på lokaliteten og er på landsplan registreret i perioden 15. maj - 1. juli ( blåfugl er konstant mindre talrig og er maksimalt registreret med 10 dyr. Undtagelsen er i 2010, hvor der blev set 20 individer. blåfugl har en lille ynglebestand i Kirkemosen og registreringerne i år ligger på linje med tidligere års registreringer. Flyvetiden var 5 uger på landsplan med start 4. juni ( perlemorsommerfugl havde på egnede lokaliteter i landet en kort flyvetid i 2014 med start en uge inde i juni og slut ca. en måned senere. I Kirkemosen vurderes det, at antallet af klækkede og aktive dyr topper i sidste uge af juni, hvilket normalt også har været tilfældet de foregående år. Det registrerede antal i 2014

4 ligger på niveau med registreringerne i Det samlede antal registrerede dyr er meget afhængig af, om der registres mange perlemorsommerfugle både i juni og juli. Der er i hele overvågningsperioden ikke registreret færre end 20 dyr pr. år. Bestanden af perlemorsommerfugl vurderes at være stabil, så længe levestedet er stabilt. En samlet vurdering af sårbarhed af de tre arter er følgende: mest sårbar - blåfugl mindre sårbar - busksommerfugl mindst sårbar - perlemorsommerfugl Det skal dog understreges, at de nævnte arter absolut er sårbare på deres levested i Kirkemosen, idet genindvandring fra eller gen-udveksling med andre bestande må betegnes som usandsynlig. I forhold til tidligere år skal det dog nævnes, at der i Ny Krogstrup nord for Skibby i Frederikssund kommune er gjort et ganske bemærkelsesværdigt fund af perlemorsommerfugl. Lokaliteten er beliggende ca. 15 km nordøst for Kirkemosen. Det vurderes, at bestanden er overset og på samme måde som bestanden i Kirkemosen må betegnes som en isoleret rest-forekomst. Selvom Ny Krogstrup er beliggende væsentligt tættere på Kirkemosen end Skidendam i Teglstrup Hegn, vurderes genudveksling mellem bestandene at være meget usandsynlig. Den østlige og største moseflade en brandvarm eftermiddag i maj. Tue-Kærulden lyser op med sin hvide frøuld, men tørvemosserne er sortsvedne i skudspidserne. De ynder ikke den tidlige og kraftige sommervarme.

5 Fourageringsplanter Dagsommerfuglene fouragerer i Kirkemosen overvejende på Kragefod og Kær- Tidsel. En sjælden gang ses fouragerende sommerfugle på Dusk-Fredløs eller Eng- Forglemmigej. Kær-Tidsel er i 2014 og som de seneste mange sæsoner den væsentligste fourageringsplante i mosen. Den blomstrede i talrigt i stort set hele flyvetiden for perlemorsommerfugl, dvs. juni og juli. Kær-Tidsel synes at være under udbredelse i periferien af mosen, hvilket er værdifuldt for at bevare fourageringsmuligheder for dagsommerfuglene. Kragefod derimod har fortsat meget ringe blomstring. Dette skyldes givetvis, at mosen stedvist eller periodevist bliver for tør i forhold til, hvad der er optimalt for Kragefod. De rigkærslignende partier og relativt eutrofe rande af mosen er en naturlig del af en i øvrigt stærkt næringsfattig vegetationstype. Partier med fourageringsplanter er meget væsentlige for dagsommerfuglene i Kirkemosen, idet sommerfuglene kun nødigt flyver udenfor lokaliteten. Såfremt dyrene skulle flyve langt for at fouragere ville dette dels kræve mere energi, men også udsætte dem for en større predationsfare. Områder med fourageringsplanter i randen af mosen bør sikres mod tilgroning med vedplanter eller høje urter som Eng-Rørhvene og Bredbladet Dunhammer. I vinteren 2013/2014 er der ryddet pil i det sydvestlige hjørne af mosen, der rummer en værdifuld bestand af Kær-Tidsel (se nedenstående foto). Ryddede pilebuske i det sydvestlige hjørne af Kirkemosen. Det havde været ønskeligt, om pilebuskene var slæbt helt ud af mosen og ikke henligger i den zone, hvor bl.a. Kær-Tidsel vokser.

6 Nyt fourageringsområde i den vestlige rand af den mindste moseflade. På overgangen mellem "rigkær" med Top-Star i forgrunden af foto og tør rydning i baggrunden findes nu en kraftig bestand af Kær-Tidsel. Vand, tørvelegemet som buffer og vedplanter Kirkemosen var i 2014 som forrige år meget tør og mere tør end de foregående år. Dette skyldes utvivlsomt det tørre forår og den varme forsommer og sommer. Alligevel vurderes den hydrologiske tilstand for mosen at være god, idet tørvemassen rummer en stor "reserve" af vand, der gør, at mosen om sommerhalvåret kun udtørrer på overfladen. Udtørringen indebærer en midlertidig udtørring af mosens tørveopbyggere (tørvemosserne), men disse genoptager som nævnt væksten, når efteråret sætter ind. Perioden herfra og indtil april-maj er den væsentligste vækstsæson for tørvemosserne. Tørvens og de levende tørvemossers evne til at opsuge vand er en vigtig egenskab for mosen som vækstmedie, men kan også virke som en "buffer" for de organismer (eller livsstadier) der ikke nødvendigvis kan klare oversvømmelser eller pludselige udtørringer. I forhold til tilgroningen med vedplanter (primært Birk) er mosen potentielt i fare for at gro til. Vandstanden på mosenfladen er så tilpas lav, at spiring af Birk er uundgåelige. Imidlertid er mange af frøkilderne i randen af mosen fjernet aktivt. Og gentagen manuel rydning udført af kommunen bidrager til, at hovedindtrykket af mosen fortsat er åbne moseflader. ns afløbsforhold bør dog altid være i en sådan stand, at man i akutte situationer kan sænke afløbet midlertidigt i stigbordet. Tillige skal videre afløb i den fraførende grøft skal sikres.

7 Den store moseflade ses i 2014 stort set uden opvækst af Birk. Der er af Lejre kommune ryddet opvækst af Birk senest i efteråret Et lidt udsædvanligt syn i Kirkemosen - ikke perlemorsommerfuglen, men Kragefod, som bliver mere og mere udsædvanlig i mosen.