Her tur arrangørerne Magnus og Bror som havde planlagt den flotte tur!

Transkript

1 Vi har de senere år kørt Sydpå til Alperne, men havde besluttet at vi i år ville se/gense Norge, Wales eller Scotland. Men havde ikke planlagt noget endnu, da jeg en tilfældig lørdag eftermiddag i marts sad og kikkede på Miataklubbens hjemmeside, for at se om der var noget nyt. Et par folk fra Uppsala området havde kl. 15:11 lagt en invitation til en rundtur i Norge på hjemmesiden, efter nogle minutters overvejelse skrev jeg, at vi var interesserede hvis der stadig var plads. Det var der heldigvis, men allerede efter 1 time og 23 minutter var de 10 pladser booket. Det endelige resultat blev 9 svenske biler, 1 fra Danmark og en fra Finland. Her tur arrangørerne Magnus og Bror som havde planlagt den flotte tur!

2 Turen skulle starte i Sala, så vi bookede et hotelværelse og skrev til arrangøren, at vi overnatte der hvis der var andre som kom langvejs fra. Men efter et par dage, kom der en mail fra Ralf og Monica, som bor Nord for Stockholm, de skrev om vi ikke havde lyst til at tilbringe et par dage deroppe og kikke lidt på de små veje hos dem, inden vi sammen kørte med på Norgesturen. Det sagde vi pænt ja tak til, Ralf og Monica er også medlemmer af den danske klub, og i øvrigt vores nordligste medlemmer i klubben. Første dag på turen gik fra Sala via Rättvik-Särna til Drevsjø Camping lidt inden for den Norske grænse. Ved grænsen var der opsat en mindetavle som fortalte om hvordan den norske Konge og dele af regeringen efter en dramatisk flugt fra okkupationsstyrkerne havde søgt tilflugt her den 12 april 1940 hos den lokale Tolder Peder Næsheim og hans kone Aminda. Helt modsat det man så ske i Danmark, hvor Kongehus, regering og det meste af folketinget nærmest bød samarbejdet med nazisterne velkomment. Det var noget de allierede fra krigen ikke helt glemte. Der skulle gå 70 år før de få overlevende danske modstandsfolk og krigssejlerne fik lov til at deltage i minde højtidlighederne for landgangen i Normandiet 6 juni Nok om dette.

3 På første campingplads i Norge var det ikke muligt at købe aftensmad, så der blev købt ind til en grillaften ved søen i stedet. Anden dag gik til Sunndalsøre via Tynset-Oppdal, undervejs besøgte vi Jutulhogget, som nærmest er en Norsk Grand Canyon. Det var også på denne etape vi mødte et par Nordmænd som kørte forrest og viste lidt af deres område frem for os. Der blev her taget et familiefoto af de fire nordiske klubbiler samt deltagerne.

4 Tredje dag kørte vi til Trollstigen Camping via Kristiansund-Alanterhavsvejen-Bud, ved afgang fra Vandrehjemmet i Sunndalsøre havde stedets norske kok placeret sig i front af kolonnen i sin NA, han fik tjansen som turleder en times tid, inden han skulle tilbage og forberede dagens lunch. Den høje bro på Alanterhavsvejen er meget berømt og meget fotograferet. De fleste af bilerne på vores tur kørte over broen flere gange for at være sikker på at få nogle gode billeder. Der var en parkeringsplads ved hver ende af broen, de turister som stod her og fotograferede har sikker været imponerede over så mange Miataer der var i dette område.

5 Fjerde dag gik turen til Sogndal Vandrehjem via Geiranger-Dalsnibba. Turlederne havde arrangeret en Turfærge rundt i den smukke Geirangerfjord, inden vi kørte op på Dalsnibben hvor der er en fantastisk udsigt over Geiranger og Fjorden. På den flotte tur til Sogndal blev der gjort et lille stop ved Bøyabreen.

6 Femte dag lød programmet på tur til Lofthus Vandrehjem via Lærdalsøyri-Aurland-Geilo. Vi kørte naturligvis turen over fjeldet til Aurland via den gamle Bjørgavegen og ikke gennem den nye store Lærdalstunnel. Vi var ikke kommet til Norge for at køre mere end højst nødvendigt under jorden. Der er ikke meget at se på denne tur over fjeldet, resten af vinterens sne og små søer og helt blottet for liv, men flot er det.

7 Sjette dag kørte vi fra Lofthus til Vandrehjemmet ved Preikestolen via Rørdal-Håra-Nesvik- Hjelmeland. Kort efter Odda passerer vi Låtefossen som kommer væltende ned til vejen, et imponerende syn. Ved Preikestolen startede deltagerne fra 7 af bilerne ud på en større klatretur i 30 graders varme op til selve Preikestolen, som ligger 600 meter over havet. Vi hørte til dem, som var kyllinger denne dag. Syvende dag kørte vi til Forsand, hvor vi kørte ombord i bilfærgen som sejlede os gennem Lysefjorden til Lysbotn. Rejsen denne dag gik via Dalen og sluttede i Bø. I Lysbotn starter Lyseveien, til Sirdal, den går gennem 27 hårnålessving op af den ene fjeldside og er 29 km lang. Vejen er et must for folk med hang til sjove veje. Efter selve kørslen op gennem hårnålesvingene, åbner der sig et helt fantastisk landskab mod Setedalen.

8 Den lille firkant i midten er prædikestolen, 600 meter oppe

9

10 Ottende dag og sidste dag på turen kørte vi fra Bø via Horten-Moss til Vandrehjemmet i Töcksfors i Sverige. Efter vi havde booket ind på Vandrehjemmet, kørte vi ad små grusveje ud til til Ivansson bilskrot i Bästnä. En

11 anderledes seværdighed, i øvrigt Nordeuropas eneste af sin slags og størrelse, med ca biler. Men det er en helt anden historie. Norge er vel et af verdens smukkeste rejselande, måske det smukkeste. Men alt er dyrt i Norge, basale livsfornødenheder som mad, benzin og øl er til helt andre priser end det man kender her i landet, men det bør ikke afholde folk fra at udforske landet, det ligger jo lige uden for vores dør. Jeg har forsøgt at uploade en lille video fra toppen af Lysevegen, kvaliteten på min PC er knivskarp, men på YouTube er den blevet ringere. Den bør nok ikke ses med fuld skærm. Klik på YouTube, for bedre resultat!