Å-DALEN. 12. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 12. årgang nr

2 Bestyrelsen for "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" Formand Ella Pedersen Næstformand Svend Bjørn Keil Kasserer Inge Ambus Bestyrelsesmedlem Sine Hald Bestyrelsesmedlem Kirstine Ø. Madsen Bestyrelsesmedlem Claus Nielsen Bestyrelsesmedlem Børge Svendsen Suppleant Jane Christoffersen Adresse Telefon Interesser Elverhøjvej 8, 4600 Køge Naturpleje, Vallø darwin.dk Planter Varpelev 4652 Hårlev svend_bjorn.keil Geologi, Bygade Historie, Varpelev Arkæologi, Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested 4600 Køge Køge Hårlev mail.dk Folkeminder Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Bakkehældet Køge Historie, Fotografering Trafikproblem er Præstemarksvej 8, 4653 Karise Naturpleje Spjellerup Vindehuse Store- Heddinge Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Kirsten Skovbæk Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Ø. Madsen Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Tak til Storstrøms Amt som velvilligt har givet os lov til at bruge stregtegningerne fra "Stevns Å-dal, Bevaringsplan, 1989 til illustrationer. Forsidebilledet stammer fra Erik Pontoppidans "Den Danske Atlas" fra

3 Varm sommer høslet Juli måneds varme har præget ådalen, engene har i peioder været tørre, så de har kunnet afgræsses. Megen regn og vind fra andre hjørner end vest har i andre perioder gjort engen så våde, at kreaturerne har haft svært ved at færdes der. Jordens klimaændring med en anelse vandstandshævning i verdenshavene har også gjort sig gældende. Engene helt ned til Strøby ligger jo i kvote 0, altså i havniveau, så der skal næsten ingenting til, før engen er våde. Engene har i årenes løb muligvis også sat sig, således at de er blevet lavere og endelig kan den miljøvenlig grødeskæring i åen muligvis også fået vandet til at stige en anelse. Så der er mange grunde til at engene i ådalen er blevet mere fugtige, end de tidligere har været. Størstedelen af ådalen er et såkaldt Natura 2000 område udpeget og beskyttet af EU-regler. Det betyder, at engene skal afgræsses eller slås for at bevare bl. a. naturypen Rigkær. Rigkærene består af mange, lave og bl.a. blomstrende planter, og mange fuglearter, f.eks. vibe og rødben holder til og har deres rede her. Foreningens bestyrelse har i 10 år slået græsset på Maglehøj med le 2 dage om året. Denne aktivitet har ført til, at højen nu er bevokset med mange blomstrende planter. Bestyrelsen syntes derfor, at det kunne være en god ide at prøve leslåning et andet sted i ådalen, hvor man ikke kan komme ned med en maskine. I samarbejde med ejer og bruger af engen bag sportspladsen i Strøby blev denne valgt ud som et prøveprojekt for leslåning. Vi havde i en pressemeddelse søgt om folk ville komme ned en dag i begyndelsen af juli for at prøve at slå med le. Enkelte mødte da også frem og der blev gjort et godt stykke arbejde. Høet blev af bestyrelsen ugen efter revet sammen og lagt i en bunke til glæde for hesten, der så kunne nyde dette samt det fremspirede grønne græs. I efteråret skulle vi så prøve igen, men kun bestyrelsen med ægtefælle mødte op måske på grund af dårligt vejr. Vi fik slået en smule og slæbt det op i en bunke højere på engen. Vi slog græs på den nederste del, hvor 3

4 der er vådt, og hvor der er flest blomster. Vi håber nu, at slåningen til næste år vil have en gavnlig effekt på blomsterne, idet de nu kan få lyst og luft. Til næste år vil vi prøve igen og håbe på at flere vil møde op og slå med le til gavn for naturen på engen. Ella Pedersen Omfartsvejen bør ligge et andet sted. Omfartsvejen ved Strøby Egede er heldigvis ikke blevet påbegyndt. Roskilde Amt havde ellers afsat 7 mill. Kr til at starte projektet. Sagen ligge p.t. i Naturklagenævnet og der er kun blvet brugt 2 mill. kr. Foreningen mener stadig, at omfartsvejen vil ødelægge naturen på stedet i ådalen, og bestyrelsen har derfor henvendt sig til Miljøministeren og Trafikministeren om forslag til en anden vejløsning, der selvfølgelig fra foreningens side slet ikke ligger fast. Brevet og det vedlagte kort bringes i sin helhed nedenfor. 4

5 Til Miljøministeren Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro Plads København K Vallø d. 2. okt Skal et af de smukkeste EU-habitats (Natura 2000) områder ødelægges for at skåne en by, når en anden vejløsning kan afhjælpe 6 bysamfunds trafikproblemer? Politikerne er i gang med at nedbryde et af EUhabitasområderne, som de selv har været med til at udpege og forpligtiget sig til at beskytte. Politikerne har godkendt planen for omfartsvejen ved Strøby Egede og Roskilde Amt har bevilget 7 mil. Kr. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener, at en omfartsvej over Tryggevælde ådal syd for Strøby Egede i Vallø Kommune er en dårlig løsning på trafikproblemerne i området. Trafikken ledes udenom Strøby Egede og bebyrder Køge, som herved også må lave nye veje, for at løse deres trafikale problemer. Omfartsvejen ved Strøby Egede vil krydse Tryggevælde ådal med en af de smukkeste enge og rigkær i EU-habitatsområdet. Vejen og dæmningen vil tillige holde på en del af vandet i engene, således at de sjældne planter, der allerede nu står for vådt på grund af klimaændringerne, vil få det værre. Dette argument afviser HUR dog, og har godkendt tillægget til regionplanforslaget for omfartsvejen og Roskilde Amt har bevilget 7 mil. Kr. til vejprojektet. Ved denne vejløsning (se kortbilag med rød streg), som Vallø- og Køge 5

6 Kommune samt Roskilde Amt har udarbejdet, vil kun skåne to byområder, nemlig Strøby Egede og Køge. Landsbyen Egøje vil få voldsomt meget mere trafik og Herfølges nordlige del vil tillige blive påvirket. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener (som andre i området), at trafikken fra både Stevns og Fakseområdet kan ledes en anden og delvis ny vej (se kortbilag med grøn streg). Det nye anlæg vil blive en smule længere, men til gengæld ledes trafikken hurtigt ud til motorvejen og man kan skåne byområderne: Strøby Egede, Strøby, Køge, Egøje, Herfølge, Valløby og St. Tårnby for megen trafik. Trafikanterne fra Hårlev og syd herfor, bl.a. Karise, Fakse Ladeplads, Rødvig og St. Heddinge vil kunne benytte denne vej til at komme nordpå. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil håbe, at ministeren med interesse vil se på foreningens forslag, idet foreningen mener, at et større vejanlæg (grøn farve), der løser trafikale problemer for flere byområder, er bedre end et vejanlæg (rød farve), der kun løser de trafikale problemer for 2 byer. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse håber, at ministeren vil tage kontakt til de lokale politikere og sammen med dem finde den bedste løsning for trafikken til gavn for både mennesker og naturen i bl.a. Natura-2000 området. Med venlig hilsen På foreningens vegne Ella Pedersen Formand. Elverhøjvej 8, Vallø, 4600 Køge. Tlf Brevet er sendt til Trafik- og Energiminister Flemming Hansen og Kopi er sendt til Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Vallø-, Stevns-, Køge- og Fakse kommune samt til pressen. 6

7 7

8 Sommerfugle i ådalen. Lørdag d. 24. juni afholdt foreningen en dejlig tur i engen med Morten Vincent fra Roskilde Amt. Fra Elbæk Majeri, som var mødestedet for sommerfugleturen, gik det med en enkelt forsinkelse ned på "Elbækengen". Forsinkelsen skyldtes, at vi som arrangører ikke havde kunnet få kontakt med ejeren af engen. Den side af sagen blev klaret, og det viste sig at ejendommen var sat til salg. Det var en noget blæsende lørdag formiddag, og sommerfuglene var ikke meget for at flyve. Vi så nogle enkelte i luften og flere der sad med sammenklappede vinger. Så fik vi til gengæld en snak om foderplanter og så nogle sommerfuglelarver og så rettede vi vore blikke mod engens planter, som jo netop er så rigt repræsenterede på "Elbæk-engen". Vi så orkidéerne gøgeurt, sump-hullæbe og pukkellæbe. Eng-troldurt, vibefedt og butblomstret siv var nogle af de andre sjældne planter, vi så på turen Det var faktisk på denne tur, at tanken om at købe netop denne eng opstod hos et DN-medlem. Inden vi gik tilbage, så vi på et af de nyetablerede vandhuller ved engene. Her var masser af guldsmede, nogle haletudser, myggelarver mv. og vi fik en snak om, at det vigtigste for bevaringen af de sjældne frøer er, at hundestejlerne ikke gør indhug i haletudserne. Det sikrer man bedst ved at vandhullerne har en dybde, så de udtørrer i løbet af sommeren. Det kan hundestejlen ikke overleve, men haletudserne har på det tidspunkt forvandlet sig til frøer, og har ikke længere brug for vandhullet. Kirstine Elbæk engen Med på sommerfugleturen var en begejstret Henrik Petersen fra Danmarks Naturfredningsforenings i Køge. Henrik Petersen faldt pladask for denne eng, der rummer så mange botaniske værdier, sommerfugle, fugle og småvildt. Han bemærkede også skiltet med Til Salg oppe ved ejendommen og tænkte straks på, hvad det kunne medføre for denne eng, der er den mest artsrige i hele ådalen. Nu vil Danmarks Naturfond meget gerne opkøbe forskellige 8

9 bevaringsværdige naturtyper i hele landet for at sikre områderne for fremtiden. Tryggevælde ådal er enestående på Sjælland. Den er et godt eksempel på den kendsgerning, at det ofte er de områder, som er både natur og kultur landskab, hvor der igennem en meget lang årrække har været påvirkning af mennesker (her i form af afgræsning), der bliver de artsrigeste. Græsningen sikrer lys og luft til de mange små sjældne planter og skaber samtidig en eng, hvor fuglene er glade for at yngle. Henrik Petersen kontaktede naturfonden og fik en aftale i stand, som nu er gået igennem. Engstykket på de 7,4 ha. er købt af Danmarks Naturfond og sikret for fremtiden. Den bedste bevaring af dette engstykke er en fortsættelse af den hidtidige pleje, hvorfor det da også er planerne, at de aftaler, der ligger om afgræsningen, fortsætter uændret. En af truslerne mod engen er en tilgroning med elletræer, som igennem de sidste mange år har været ryddet af Roskilde Amt. Der er håb om, at det for fremtiden vil være muligt at fjerne de store træer, som kaster alle frøene og dermed sikre, at arbejdet med rydning fremover vil blive langt mindre. Elbæk-engen rummer flere mindre områder med fugtige meget nærigsrige partier, der i den botaniske verden kaldes ekstremrigkær. Dette navn dækker over, at vi her finder et ualmindeligt højt antal af arter indenfor et lille område. De gamle lister over planter på engstykket afslører da også netop dette forhold. Hvor køerne har græsset engen rigtig godt er dannet små tuer. Disse tuer er en hel verden for sig fuld af mange små bitte planter. Mange af disse planter er fredede. Her er små sødtduftende pukkellæber, vibefedt, en lille vild hør og en lille eng-ensian. Den sidste er særlig spændende, for det er den eneste ensianart, som faktisk har sin hovedudbredelse her i Danmark, hvorfor vi har hovedansvaret for at sikre en bevaring af denne art. Netop elbækengen rummer en fin lille bestand og er et af de vigtigste områder for udbredelsen af denne smukke lille plante. Vi ser frem til et godt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om bevaringen af engens flora og fauna i fremtiden. Inge Ambus 9

10 Natur-og Miljøforvaltning fra år 2007 Foreningen har igennem alle årene haft et godt samarbejde med både Roskilde- og Storstrøms Amt. Foreningens ideer er blevet vældig godt modtaget og har fået støtte. Her kan bl.a. nævnes midler til storekereder og folder, minkfælder og tilskud til foreningens øvrige foldere. Vi har også samarbejdet omkring ture ned i ådalen og om pleje af Maglehøj. Foreningen har løbende modtaget materiale og rapporter om ådalen og åen fra begge amter. Et fint og frugtbart samarbejde. De fleste natur- og miljøopgaver overgår nu til de nye kommuner, som bl.a. skal vedligeholde åen ved grødeskæring og evt. oprensning. Kommunen skal også føre tilsyn med, at åens regulativ overholdes og at engene plejes ved græsning og slåning. Engene må ikke gro til i høje urter og krat, da blomsterne og vadefuglene så forsvinder. Kommune skal håndhæve, at reglerne overholdes. Kommunen får mange flere opgaver, end den tidligere har haft, og foreningen glæder sig til at samarbejde om ådalen, således, at naturen og kulturen i ådalen bevares og forbedres i årene fremover. Ella Pedersen Bjørneklo- indsatsplan. D.26. oktober 06 kunne vi i Dagbladet med glæde læse, at Fakse Byråd havde vedtaget en plan til udryddelse af Kæmpe Bjørneklo langs Stevnsåen fra dens udspring til Tryggevældeåens tilstødning syd for Hårlev. I samarbejde med Stevns Kommune skal Fakse Kommune føre kontrol med Bjørnekloens udryddelse langs åen. Kommunen vil selv sørge for, at Bjørnekloen 3 gange årligt slåes i en 2 meter bræmme på begge sider af åen. Foreningen vil nu se frem til at Stevns Kommune også får lavet en indsatsplan for resten af kommunen og især i ådalen. Bjørnekloen breder sig hastigt og foreningen vil opfordre til, at alle 10

11 lodsejere får fjernet bjørnekloen fra eget område, således at Danmarks egne vilde planter igen kan vandre ind på de områder, som Bjørnekloen totalt har overtaget. Bjørnekloen er giftig for mennesker og kan give meget voldsomt eksem, hvilket også er en grund til at udrydde planten. I næste nummer af Ådalen vil vi igen komme ind på, hvordan Kæmpebjørneklo kan holdes nede og evt. udryddes. Ella Pedersen Vandreudstillingen, Gå en tur i landskabet ved Tryggevælde- og Stevns Ådal. Vores nye udstilling er blevet en stor success og har fået meget begejstrede anmeldelser i pressen. Sammen med den nye folder har udstillingen siden generalforsamlingen været omkring i lokalområdet, hvor den er blevet rigtig godt modtaget. Vallø Rådhus var det første udstillingssted, og her holdt vi den officielle indvielse med en lille reception. Formand for Natur- og miljøudvalget Lene Madsen åbnede udstilling og roste foreningens frivillige arbejde for at bevare og formidle kendskab til de store naturværdier i hele ådalen. Siden har rigtig mange mennesker haft mulighed for at se de flotte billeder og har forhåbentlig også læst teksterne om, hvad man må - og ikke må i naturen. Indtil nu har udstillingen været på Vallø Rådhus samt bibliotekerne i Karise, Fakse, Vallø, Strøby og Store Heddinge. Lige nu kan den ses i "Kirkeladen" ved Strøby Kirke. Udstillingen er sat op på en let sammenklappelig foldevæg, som kan stilles op utroligt mange steder. Med den følger et lille lager af den folder, som foreningen udarbejdede og fik trykt til uddeling. I folderen er mange af de samme billeder og en god lille vejledning til, hvor du må gå i ådalen. Udstillingen er velegnet til brug i undervisningen på skoler. Vi låner den gerne ud og bringer den efter aftale ud til skoler i hele området. Du kan få yderligere oplysninger ved at ringe til Sine Hald Udstillingen og folderen er udarbejdet og fremstillet med tilskud fra Friluftrådet. Kirstine 11

12 Hjemmeside. Nu til dags har enhver forening med respekt for sig selv en hjemmeside, og her vil vi da heller ikke stå tilbage for andre. Vi har fået opbygget selve det tekniske, hvorfor det allerede nu er muligt at gå ind og besøge hjemmesiden. Vi mangler endnu nogle af de tekster og billeder vi gerne vil vise frem, men allerede nu kan du på hjemmesiden finde en masse flotte billeder foreningens medlemmer har taget på ture i og omkring ådalen. Billederne giver et godt indtryk af nogle af de mange aktiviteter, som foreningen har haft gennem årene. Der ligger også en del billder af de mange sjældne og beskyttede planter, som vokser i ådalen. Men prøv selv!. Hjemmesiden har adressen: og ved at klikke lidt rundt, kan man se hvor lmange spændende ting, vi har været i gang med. Siden er stadig under opbygning, så der vil fremover blive opdateret løbende med flere oplysninger og billeder. Kirstine 12

13 Bundvending og fiskedød. Vi har i år haft en dejlig varm sommer til glæde for mange mennesker, men det har ikke været så godt for den nedre del af åen. Åen har nemlig haft en såkaldt bundvending med fiskedød til følge. Er åen da blevet så forurenet, at fiskene i den, dør? Nej, en bundvending og fiskedød er et sammenspil af flere faktorer. I en varm peiode er der forholdsvis lav vandstand i åen. Vandet står stille, og det ikke løber ud i Køge Bugt p.gr.a. at havvandet står højere end vandet i åen. Når det lave vand står stille bliver det meget varmt, og varmt vand kan ikke indeholde så meget ilt som koldere vand. Når vandet står stille vil andemaden blomstre op og dække hele vandoverfladen, så der heller ikke kan komme ilt ned i vandet fra luften. Alt i alt bliver vandet iltfattigt, og sumpgastrykket nede på bunden bliver for stort og kommer op på en gang. Det medfører at det iltfattige bundslam kommer op og tager resten af ilten i vandet. Herved dør alt livet i vandet, og fiskene ligger livløse med bugen opad i vandoverfladen. Bundvending er naturlig i den nedre del af åen i tørre varme somre. Er det køligere, bliver vandet ikke så varmt, og regner det, løber vandet hurtigt ud i bugten, og hvis vinden er i vest, kan vandet også komme ud af bugten og dræne åen. Derfor er det kun i nogle somre, at vi får bundvending. Man kan selvfølgelig gøre noget, men det er en arbejdskrævende proces, nemlig at fjerne andemaden, så der kan komme lys og luft ned i vandet. Lyset betyder også, at planter der gror neddykkede i åen, så kan gro og levere ilt til vandet. Efterårets regnmængder har nu fået renset op i systemet og effekten af en bundvending kan ikke mere anes. 13 Ella Pedersen

14 Naturbeskyttelse af engene De lysåbne afgræssede enge er en naturtype, som i de snere år overalt i landet har været i hastig tilbagegang. Tilbagegangen følger nedgangen i afgræsning, som er en absolut forudsætning for at bevare engene. Hvor de ikke afgræsses vil engene springe i skov eller krat eller blive til rørsump alt afhængig af, hvor våde de er. Tryggevælde ådal er et af de største områder af denne art på Sjælland. Det er samtidig et område, hvor de særlige jordbundsforhold giver mulighed for en usædvanlig artsrig flora, hvis områderne bliver afgræssede, og der ikke tilføres alt for store mængder næring. Mange af de sjældne planter er små og trives bedst, hvor de høje græsser bliver holdt nede af kvæget. Men i Tryggevælde ådal som i andre lignende områder er der også en anden trussel. Det er et nemt og bekvemt sted at blive af med sit haveaffald. Det ses tydeligt på de vækster, der er i kanten af engene. I nogle tilfælde har der blandt haveaffaldet været rødder af japansk boghvede som også kaldes kæmpe pileurt. Det er en flot staude, der kan holdes rimelig godt i ave hjemme i haven, men kommer den ud i naturen går det galt. Ved Køge Å omkring Kvicklys parkeringsplads kan det ses. Langs kanten af Bagsværd sø ses det endnu tydeligere. På hele søens ene side er nu intet andet tilbage end denne ene plante. I pilekrattet ved fællesengene er flere steder blokke med Kæmpe pileurt. Det kan kun stamme fra haveaffald, og den er heldigvis endnu begrænset. Denne plante er langt vanskeligere at bekæmpe end bjørneklo, som er den anden store trussel i ådalen. Bjørneklo truslen er værst langs åbredderne, hvor frøene har bredt sig fra syd med vandet. Skal ådalen fortsat være det flotte lysåbne landskab, som vi alle holder af, er det vigtigt at vi alle både ejere og de mennesker, der går tur i landskabet passer på den. 14

15 Engene er beskyttede ifølge naturbeskyttelsesloven 3, men i tilgift hertil er i de senere år kommet nye lovbestemmelser under landbrugsloven og fra EU er kommet bestemmelser i forbindelse med udpegning af de særligt beskyttede naturområder. Alt i alt er der nu ret så strenge regler for, hvad der er tilladt i enge. Der må ikke lægges jord ned i engene. Der må ikke lægges haveaffald eller andet affald i engene. Der må ikke opføres bygninger eller andre større anlæg i engene. Der er nu pligt til at rydde opvækst på åbne arealer og så vidt mulig søge at opretholde en gunstig bevaringstilstand i engene. De lodsejere, der græsser skal fortsætte med græsningen med det samme antal kvæg. For at hjælpe private med at overholde disse nye bestemmelser er der afsat en række midler i forskellige instanser. Inge Ambus 15

16 Gravhøje pleje og blomster Evelyn Møller fra Storstrøms Amt kommer og holder foredrag ved foreningens generalforsamling Torsdag d. 22 marts 2007 kl På Mødestedet, Bredgade 1 i Hårlev Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har i omkring 10 slået græs på Maglehøj. Foreningen har adopteret Maglehøj af Storstrøm Amt, d.v.s at adoptionenen har bestået i at man plejede højen. Evelyn Møller fra Storstrøms Amt har i alle årene været den drivende kraft bag projektet: Adopter et fortidsminde i Storstrøms Amt. Torsdag d. 22. marts 2007 vil Evelyn Møller fortælle om projektet, og hun vil også komme ind på hvordan og hvornår man begyndte at registrere fortidsminderne. Fortidsmindepleje er vigtig for at bevare fortidsmindet, både med hensyn til dets fysiske tilstand, men også af naturhensyn, idet fortidsminderne i tidligere tider har været brugt til høslet og græsning. Der er herved kommet en helt speciel flora på mange af fortidsminderne, som det er værd at bevare for eftertiden. I det danske landbrugsland, kan et fortidsminde have en tør, næringsfattig overdrevsflora, der er helt forskellig fra, hvad man finder i skellet eller vejsiden ved siden af. Kom og hør om adoption og denne helt specielle naturpleje. Foredraget er gratis for foreningens medlemmer, mens ikke medlemmer må slippe 20 kr. 16