Å-DALEN. 19. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 19. årgang nr

2 Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Adresse Telefon Interesser Formand Ella Pedersen Toftager 5, Ubby 4490Jerslev Naturpleje, Planter Næstformand Dineke Ritzema Hovedgaden Hårlev Naturen i Ådaslen Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Østergaard Medlem Claus Nielsen Medlem Jens Jørgensen Suppleant Svend-Bjørn Keil Suppleant Merete Jensen Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Nordmarken Køge inge@ 4600 Køge sine@ 4652 Hårlev kirstine@ Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Bakkehældet Køge claus@ Historie, Foto Trafikproblemer Elverhøjen 2, 4600 Køge jens@ Naturen i Ådalen Vallø Varpelev Bygade 3, Varpelev 4652 Hårlev svend_bjørn@ Ageren Hårlev merete@ Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Folkeminder Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Forsidebilledet er tegnet af Ullrich Rössing Hjemmeside: www. 2

3 Netop Nu Det meste af januar har været en kold fornøjelse med mange flotte og klare dage. Vinden har været i nordøst, hvilket betyder høj vandstand i Køge Bugt. Det har også været tydeligt nede i ådalen, hvor vandstanden har været høj og ådalen oversvømmet i lange perioder i det meste af januar. Til alt held bragte vestenvind mildt vejr i slutningen af januar. Ude ved Prambroen var der stærk strøm i Tryggevælde Å. Vandstanden i Køge Bugt var lav og vandet kunne strømme frit ud i bugten. Med samtidig begyndte sneen at smelte. I den nordlige del af åløbet, hvor vandet kunne komme ud i bugten, medførte det ikke de store ændringer og på Elbækengen var der ikke meget vand at se den 27. januar. Men det var der til gengæld længere sydpå fra Strøby og sydover lignede ådalen nærmest en stor fjord. Ned ved Ammerup stod vandet helt op til vejbanen efter den store afsmeltning. Helt ned syd for Hellested kunne oversvømmelsen tydeligt ses i landskabet. Tryggeælde Å har så lille et fald på det sidste stykke ud til Køge Bugt, at vandet er meget længe om at bevæge sig nord på. Det var især tydeligt i disse dage, hvor langsomt vandet faldt inde i landet, selv om det strømmede kraftigt ud i havet ved udløbet. Til gengæld har man kunnet glæde sig over masser af gæs og sangsvaner, som er set på markerne ned mod ådalen. (ifølge DOF-basen både bramgås, sædgås, grågås og kortnæbbet gås og canadagås). Havørnen har også været et smut forbi og er blevet set ved Vallø og ude ved udløbet. Den ser ud til at bruge ådalen som ledelinie. Rød glente er observeret flere gange. En misteldrossel er også set sidst i januar. Ude ved Odden har vintermusvågen længe fourageret. Den er der på pletten næsten hver eneste vinter og kan ofte ses i et af de højere træer 3

4 langs med vejen. Ind imellem står den og muser over overdrevene, så der ingen tvivl er om, at det er vintermusvågen eller fjeldvågen, som den også kaldes. Sidst i oktober blev der endelig dannet en græsningsforening for Tryggevælde Ådal. Det var en stor glæde og bragte håb om, at nu ville det endelig rykke med græsningen på engene. Vores kasserer er medlem af foreningen, men er endnu ikke kaldt til møde, så det er uvist, hvor meget der sker. Indtil nu ved vi kun med sikkerhed, at en eng nær Strøby er indhegnet med midler fra EU. Forhåbentlig kommer foreningen rigtig igang her i den sene vinter, for der er mange penge i puljen med tilskud til engene i år. Vi glæder os meget til at se flere enge afgræsset. Der er ved at være så stort et overskud af storke i Sverige, at de ventes snart at søge til Danmark for at finde egnede redeområder. Tryggevælde Ådal kunne være perfekt, men det kræver større afgræssede områder, da storken ikke bryder sig om at lande i høje tagrør. Det ville være fantastisk at få storken tilbage til ådalen igen. Og selv om de gamle storke måske ikke kan finde ud af at trække, så har et par aktive fuglekiggere i år opdaget 2 danske storke nede i Spanien, hvor de trivedes godt. De unge har altså rejsen mod syd indbygget. Det giver håb om, at det vil være muligt at etablere en ny storkebestand, bare fødegrundlaget er i orden. Det kan det komme i ådalen, når flere og flere enge bliver afgræsset eller fast slået. Inge Ambus 4

5 Elbækengen vinter 2013 Søndag den 27 januar havde et par raske guttermænd fra DN sammen med et par gæve kvinder besluttet at give naturen en hånd. Mændene kom med kratrydder og motorsav for at fjerne den lidt voldsomme opvækst fra de elletrunter, som vi grundet vejret måtte opgive at få bugt med både sidste år og forrige år. Vi havde på forhånd besluttet, at det vigtigste var at få fjernet skuddene fra trunterne. Opsamlingen kunne vente til en anden god gang. Der blev gået rask til sagen. Heldigvis var jorden stadig temmelig hård af frost og vejrguderne venligt stemt. Skyerne havde lagt sig i en pæn dyne, men vinden var i det milde hjørne, så det var til at arbejde i flere timer dernede. Den store oversvømmelse nede ved Ammerup fra al den smeltede sne, var heller ikke nået helt ned til Elbæk-engen, så arbejdsforholdene var fine. Lidt forår var der i luften, og vi havde også det store held at se en enkelt vibe slå slag ind over engen. Motorsaven kom rigtig til sin ret, for i det fjerneste hjørne, hvor der er overløb fra en grøft med masser af næringsrigt vand, var elleskuddene allerede blevet et par meter høje og for tykke til at tage med kratrydderen. Kratrydderen kom til gengæld til sin gode ret i et område, hvor der om efteråret står så meget vand, at vi ikke kan få klippet opvæksten. Her var jord og vand stadig lige tilstrækkeligt frossent til at bære een mand med kratrydder. Næste forår har vi håb om, at vandet vil fordampe langt hurtigere, nu hvor skuddene er væk. Vi andre, der var kommet bevæbnet med havesaks og ørnenæb, gik i gang med at skære den spredte opvækst, som stod længere ude i kærrene, og som ikke var så voldsom. Vi blev så optagede af at få klippet mest muligt, at vi slet ikke nåede at se efter, om der var blevet ryddet på den lille stribe syd for engen, som nu også tilhører Danmarks Naturfond. Der er bevilliget penge til at få træerne på den smalle stribe eng ryddet og til anlæg af spang, så kvæget kan komme over holmrenden og ud på denne eng for at græsse her. Det bliver så 5

6 spændende til sommer at se, hvilke planter, der gemmer sig på dette stykke, når der kommer lys og luft nok til, at de igen kan spire. Under arbejdet kunne vi glæde os over, at de områder, der blev klippet sidste vinter, havde meget få nyskud. Det tyder på, at afklipning så tidligt om vinteren, at stødene får frost bagefter, sætter skuddannelsen så meget tilbage, at de har svært ved at overleve. Alt i alt blev så meget opvækst lagt ned, at vi kunne gå glade og trætte hjem. Nu ligger der en masse afklippede grene på det øverste stykke af engen, de fleste samlet i bunker, til opsamling næste gang, der er godt farbart dernede. Vi har i Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse allerede sat den 24. februar af til en arbejdsdag nede i engen, hvis vejr og vand tillader det. (Det tyder de sidste prognoser om frostvejr fra DMI på) Vi mødes med godt varmt arbejdstøj kl. 11 den 24. februar nede på engen med madpakker og fyldte kaffekander til at holde varmen. Der vil være behov for både at klippe resterende opvækst og samle de allerede afklippede skud sammen i store bunker. Vi håber flere af foreningens medlemmer har lyst til at deltage, så engen bliver rigtig flot igen til foråret. Inge Ambus Pukkellæbe 6

7 Foredrag og generalforsamling Blomsterflor i Tryggevælde Ådal Botaniker og lektor ved Københavns Universitet, Ib Johnsen, der i mange år har arbejdet med floraen i Tryggevælde Ådal, vil komme og øse af sin store viden samt vise billeder af de flotte og ofte meget sjældne planter, som findes i Ådalen. Specielt i Elbækengen, hvor der er offentlig adgang til, kan man finde mange af planterne. Henrik Petersen fra Køge har været forgangsmand for at få gravet nogle mindre vandhuller på græsmarken nord for Elbækengen, og Henrik vil være tilstede og vil fortælle lidt om dette projekt Kom derfor til Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelses ordinære generalforsamling Onsdag d. 20. marts kl på Mødestedet, Bredgade 1 i Hårlev Vi starter med foredraget og efter en lille pause går vi over til selve generalforsamlingen, se dagsordenen på bagsiden af bladet. Der vil blive serveret en kop kaffe og /eller te samt en småkage. Medlemmer af foreningen har gratis adgang, mens andre må betale 25 kr. Vi i foreningen vil glæde os til af se jer. Leverurt 7

8 Lysesiv kan holdes nede Lysesiv er et stort problem i Tryggevælde Ådal, men også på mange andre fugtige enge. Derfor har Økologisk Landsforening gennemført et 3-årigt forsøg for at finde en metode til at holde dem nede. Artiklen om forsøgene blev offentliggjort i Økologi og Erhverv 11. januar Vi bringer her uddrag fra artiklen. Konklusioner på Økologisk Landsforenings treårige projekt: Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved en kombination af dyr og maskiner. Det er ikke nok at have græssende dyr, den optimale pleje opnås bedst i en kombination af afpudsning og afgræsning. Især en afpudsning både i forår (april) og i efteråret (oktober) samt afgræsning om sommeren havde den bedste effekt på lysesivene. For landmanden er det også interessant, at dyrene ved denne pleje fik den største tilvækst. Dyrene vil nemlig gerne æde de nye spire af lysesivene, der dukker op, når der lige er slået. Man skal dog veksle mellem arealerne, der slås om foråret, således at engfugle får mulighed for at få æg og unger. Dette fortæller landmand Steen Hareskov, der medvirkede i projektet. Natur og Landbrug Aps har været tilknyttet projektet og konkluderer: Lysesiv er vanskelig at holde nede med græsning alene. Forsøgene viser, at man får færre lysesiv og bedre tilvækst i den øvrige vegetation, hvis man slår både tidligt (sidst i april) og sent (sidst i oktober). Det skyldes bl.a., at afpudsningen reducerer lysesivenes frøsætning væsentlig. Afpudsningen gav desuden flere blomstrende plantearter og dermed bedre basis for et rigere insektliv. Fuglelivet får også glæde af, at engarealerne plejes heriblandt viben, som er i tilbagegang i Danmark og afhængig af åbne engarealer for at kunne yngle. Ligeledes foretrækker gæs store åbne arealer under træk, og det vurderes at de har glæde af de åbne engarealer uden lysesiv. Rapporten konkluderer også, at det kan være nødvendigt at oprense de grøfter og strømrender, der ligger rundt om engarealer for at gøre det muligt at opretholde en god engvegetation og overhovedet gøre det muligt for kreaturerne at græsse. Anbefalingen lyder på hyppige lette oprensninger og helt undgå massive oprensninger. Det er mest skånsomt for miljøet. 8

9 Ved afpudsning af arealerne opnår man desuden en visuel effekt på landskabet. Nødvendigt med bedre økonomi i naturpleje. Der flere årsager til at det er vanskeligt at få økonomi i at pleje naturområder som våde enge med lysesiv. En af dem er, at tilvæksten hos dyr på våde engarealer generelt er mindre end hos dyr på almindelige græsmarker. En anden og nok så vigtig grund er, at der ikke kan opnås hektarstøtte, hvis der bl.a. er for meget lysesiv i området. Naturarealerne er generelt svært ved at leve op til disse krav. Lisbeth Nielsen fra Natur og Landskab Aps siger: Det er jo et generelt ønske om at pleje disse arealer, fordi man kan se en værdi i at bevare de våde engarealer, som ellers bare ville blive et sumpet pilekrat. Løsningen må være at sætte støtten op for at pleje naturarealerne, så det bedre kan betale sig at gøre noget på grønne enge. Men det er en politisk beslutning. Ella Pedersen 9

10 Økonomi på Natura 2000 områderne Miljøministeriet har udgivet en folder, som er uddelt til alle landmænd: Sådan hjælper du vildtet, og på bagsiden af denne kan tilskudsregler til forbedring af naturen læses. Natura 2000 projekter- rydning og forbedrelse til afgræsning (hegning m.m.): 100% tilskud til investreingsudgifter til rydning af træer og buske og til hegning, fangfolde, vand- og strømforsyning indenfor en særlig udpegning. Det skulle bl.a. være indenfor denne tilskudsform, at det nye græsningslav har fundet penge. Ella Pedersen 10

11 Oddere i Ådalen? Udsætning af oddere i Jylland har været en stor succes, de har hurtigt fundet sig til rette og ynglefunktionen er fin, og de bevæger sig fuldstændig ugenert både på i naturen og i byen. Nu har arten også bredt sig til Fyn. Man mener dog, at odderne ikke kan komme over Storebælt, så derfor har Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljøministeriet besluttet at indføre 5 jyske oddere til Vestsjælland, hvor der formodentlig stadig er en meget lille bestand. Man har fundet spor og ekskrementer fra dem, men bestanden er så lille, at den ikke er forøget i mange år. Ved udsætningen håber man, at bestanden kan komme på fode igen og udbrede sig til nogle flere områder. Føde-, opholds- og yngleforhold skulle være i top, så det skulle ikke være noget problem at få opformeret bestanden, når den får indført nyt blod via de jyske oddere. De jyske oddere, 2 hanner og 3 hunner skal indfanges ved Viborg i uge 8, hvor de ikke skulle have unger endnu. I løbet af foråret bliver de sat ud på Vestsjælland, men hvor det er, er hemmeligt af hensyn til dyrene og lodsejerne. Det kunne være spændende, om der i løbet af nogle år også vil spredes oddere til Tryggevælde- og Stevns Å systemet. Ella Pedersen 11

12 Hermed indkaldes til Ordinær generalforsamling d. 20. marts 2013 efter foredrag på Mødestedet Bredgade 1 i Hårlev Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. 4) Forelæggelse og drøftelse af hovedlinierne for foreningens virksomhed i det kommende år. 5) Indkomne forslag. 6) Budget for det kommende regnskabsår. 7) Fastsættelse af kontingent. 8) Valg af foreningens formand. 9) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. 10) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter i prioriteret orden efter stemmetal. 11) Valg af 2 revisorer. 12) Valg af revisorsuppleant. 13) Eventuelt. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal for at komme til behandling være foreningens formand i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Senest 8 dage forud for enhver generalforsamling tilsendes hvert medlem de fuldstændige forslag som agtes fremsat på generalforsamlingen. Til den ordinære generalforsamling tilsendes inden eller fremlægges på generalforsamlingen årsregnskabet forsynet med revisorpåtegning og underskrift af kasserer og formand, tillige med forslag til budget og kontingent for det kommende år. Ella Pedersen Formand. Toftager 5, Ubby, 4490 Jerslev Tlf mail: ella@ 12