GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

Transkript

1 GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS opgave Dansker skal ud og opleve naturen

2 Miljøministeriet og Grøn Vækst Det Grønne Danmarkskort Naturruter DK Vandrammedirektivet og Natura2000 Virkemidlet ophør vandløbsvedligehold Beregning af oversvømmelse med DHM som følge af virkemidlet

3 Projekt ejer SNS Naturruter DK En national plan for landsdækkende net af rekreative ruter Alle rekreative skal registreres og vises i UdiNaturen.dk Margueritruten, Regionale cykelruter, Statsskovenes vandreruter, Kommunernes stier. FOT skal være den bærende geometri og der hvor det vedligeholdes.. Mulighed for download til GPS

4 Grønt Danmarkskort baggrund GDK er politisk besluttet ifm Grøn Vækst aftalen GDK skal sikre sammenhængende arealinformationer i det åbne land Det er givet, at eksisterende data og systemer (infrastruktur) skal genbruges, såfremt det kan honorere kravene til GDK GDK foranalyse (fase 1) er igangsat leverancen er projektgrundlag for implementeringsfasen (fase 2) Foranalysen ledes af en tværministeriel styregruppe med repræsentation af Fødevareministeriet, Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet. DMP har en observatørpost. KL holdes løbende orienteret om fremdriften. KMS varetager formandskabet for styregruppen

5 Grønt Danmarkskort - Fase 1 (forprojekt) 7 virkemidler er udpeget til implementering i fase 2 Der etableres en uafhængig IT-løsning med sigte på mulig fremtidig integration med DMP Der samarbejdes om udvikling af grundlæggende brugergrænsefladekomponenter Der arbejdes pt. på forslag til en tværministeriel samarbejdsmodel for fase 2, herunder beskrivelse af økonomien.

6 Grønt Danmarkskort - Fase 2 (Implementering) Implementeringen af GDK fase 2 projektorganiseres Projektejerskabet er endnu ikke afklaret Projektet vil tage udgangspunkt i projektgrundlaget, som beskrives i fase 1 Projektet forventes igangsat efter sommerferien

7 Grøn Vækst Indsatser i vand- og naturplanerne Vandrammedirektivet og natura2000 Kvælstof langs kysterne bliver reduceret med tons Fosfor i søerne bliver reduceret med 210 tons 7300 km vandløb bliver forbedret af hensyn til dyre- og planteliv Spildevand bliver renset bedre Tilbagegang af planter og dyreliv i Natura 2000 områder bremses ha naturarealer får ekstensiv drift for at forhindre tilgroning ha naturarealer får forbedret vandforhold ved indsats mod dræn og udtørring ha skovnatur sikres ved at stoppe opsplitning og sammenkæde små arealer En generel styrkelse af hele den danske natur uden for Natura 2000 områderne på grund af affødte effekter fra den samlede indsats

8 GIS og miljøtilstand edirektiv_forslag Download (Shape og Tab) og WMS

9 Grøn Vækst Status på oversvømmelsesgis virkemidlet ophør vandløbsvedligehold Beregning af oversvømmelse, som følge af ophør af vandløbsvedligeholdese Pilotprojekt gennemføres i løbet af februar og marts Udvikling af modeller til vandspejlstigning, hyppighed Kortlægning af vandløbsnære områder, der er oversvømmelses påvirket DMU som rådgiver KMS & BLST står for GIS-delen Anvendelse af DHM til kvalificering og grundlag for kortlægningen

10 Påvirkning af vandstanden ved ophør af grødeskæring (vandløbsvedlighold) I sommerperioden ses tydeligt grødevækstens indflydelse på vandstanden og effekten af 3 grødeskæringer (5. juli, 14. august og 4. oktober) er markant. Det ses også at effekten af grødeskæringen den 5. juli er forsvundet den 25. juli VST [m Kote] jan 2005 feb 2005 mar 2005 DMU Stednr. : Årup å, Årup [ 1] [VST] [EDT] [Øje] [MI] apr 2005 maj 2005 jun 2005 jul 2005 aug 2005 sep 2005 okt 2005 nov 2005 dec 2005

11 Grødeskæring Hvornår på året starter grødes vækstsæson? start sæson 5 % fraktil median 95 % fraktil 1. april 4. maj 4. juli Hvornår på året slutter grødes vækstsæson? slut sæson 5 % fraktil median 95 % fraktil 7. september 16. november 26. december Hvor meget sænker en grødeskæring vandstanden i vandløbet? grødeskæringers sænkning af vandstand (i cm) 5 % fraktil median 9 5% fraktil

12 Vandstandsstigning Areal der oversvømmes ved vandstandsstigning Hævet vandstand Vandløb

13 Euclidian Allocation Vandløbsmidte højde flyttet vinkelret ud på højdemodellen Vandløbsmidte højde Vandløbskant

14 Beregning af vandløbshøjden ud på højdemodellen

15 Allocation - DTM

16 Areal med Z(højden) > 0, når vandstands højde trækkes fra højdemodellen Vandstand flyttet ud på højdemodellen Vandløb Alle arealer med en højdeværdi <= 50 vil være områder der oversvømmes ved en vandstandsstigning på 50 Vandstand hævet 50 Vandløb

17 Længdeprofil af Odense Å Odense Å højde afstand

18 Højdemodellen og vandstand st. nr. højdemodel dato dato_2 RM-vst RM-vst_2 bemærkning i skov træer data hul

19 Højdemodellen, vandspejlet og vandstandsmåler Målestation ved Odense Å og variationen af vandspejlshøjden. Blå streg vandløbskant fra K10.

20 Odense Å med glidende min. på 10 celler Odense Å højde afstand

21 Test af metoden, kortlægning af vandløbsnære arealer der oversvømmes ved vandspejlsstigning Kortlægning for vandstandsstigning er beregnet på højdemodellen uden hydrologisk tilpasning. Beregningen er foretaget for alle vandløb i Odense Å opland Påvirkningen for vandstandstigning er beregnet for 20, 40, 60, 80, 100 og 160 cm ud fra højdemodellen og vandløbsmidten

22 Simuleret vandstigning 20 cm

23 Simuleret vandstigning 40cm

24 Simuleret vandstigning 60cm

25 Simuleret vandstigning 80cm

26 Simuleret vandstigning 100cm

27 Simuleret vandstigning 160cm

28 Konklusioner på test området Odense Å opland Anvendelsen af højdemodellen er bedre til at kvalificere påvirkningen end DMU s 10 gange vandløbsbredden Problemer med vandløbets kote i højdemodellen Stor variation langs vandløbet, giver stribede oversvømmelser Problem i metoden med at vandløbene deler arealet i mellem sig

29 Den endelige model Opdeling af de 23 hovedoplande i vandrammedirektivet til 35 deloplande underinddelt efter 1. orden oplande Omkring X grids er max for en Allocation beregning Udglatning af vandløbets kote i højdemodellen med glidende minimum Udglatning af selve oversvømmelses arealet i forhold til højdemodellen (boundary clean) Vandstandsstigning for 50cm og 20cm for alle målsatte vandløb beregnet

30 Modellen som modelbuilder

31 Resultatets anvendelse Metoden og beregningen af arealer der oversvømmes skal anvendes som udpegning af arealer der skal tilkendes kompensation ved virkemiddel i Grøn Vækst FERV skal anvende arealer til deres udbetaling af LDP midler Metoden mangler endelig godkendelse af kommissionen Hvis ja! første gang (næsten) i EU at højdemodel og GIS analyse danner grundlag for miljølov

32 Tak for opmærksomheden Ian Berg Sonne KMS - DIG