Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
|
|
|
- Nora Lorenzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet
2 Reetablering af P-ådale Et virkemiddel til fosfor reduktion til søer? P-frigivelse? Sedimentation P-binding Optag i biomasse
3 Deponeringen af sand og slam fra åen måles i forskellige afstande fra åen med simple metoder (måtter og rørfælder). Pt. aftestes og udvikles nye metoder i MONITECH - et forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
4 P-ådale forudsætter at der genskabes et samspil mellem å og ådal. Foto at mudder efter at åvandet er trukket tilbage i april 2007 ved ådal langs en genslynget Odense Å.
5 Total fosfor deponering (g P/m 2 ) DANMARKS Fosfor bundet til deponeret materiale afsættes på engen: her måleresultater fra et transekt med sedimentfælder opsat i en linie på tværs af ådalen ved Odense Å gennem 5 vinterperioder Afstand fra vandløbet i meter
6 Deponering af sediment, fosfor, organisk kulstof og organisk kvælstof gennem 5 vinterperioder i et ådals transekt langs Odense Å (A3 = 101 m) Periode Sediment (g TV/m 2 ) Partikelbundet P (g P/m 2 ) Organisk C (g C/m 2 ) Organisk N (g N/m 2 ) 2003/ , / , ,0 2005/ ,3 70 7,8 2006/ , ,8 2007/ , ,4
7 Depositionen af fosfor på engen stiger med oversvømmelsens varighed og antallet af enkelte oversvømmelses hændelser i vinteren
8 P frigivelse fra nyligt deponeret sediment ved simulerede temperaturer og mængde af regn i april og maj Fosfor frigivelse i forår: < 5% Skjern 12% < Odense <25% forholdet mellem reducerbart jern (Fe) og fosfat (PO 4 ) styrer frigivelsen af fosfat til det nedsivende regnvand i de to områder. I sediment fra Skjern Å er rationen høj: (N=9). I sediment fra Odense Å er ratioen lav: ca. 4 (N=3).
9 Hvad sker det med jernbundet P puljen i markjorden ved reetablering af vådområder? Fe Fe Fe P P P P Fe Fe Fe P Fe + 3P
10 Der kan ske en stor frigivelse af fosfat (PO 4 -P) fra engjordens pulje ved reetablering af vådområder denne risiko kan beregnes ved at måle jordens reducerbare jern (Fe BD )- og fosfor (P BD ) pulje Kilde: Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
11 Resultater fra BUFFALO-P projektet kaster nyt lys over fosfor tab og dynamik i vandløb og mellem vandløb og ådale/vådområder kg P ha -1 år kg P ha -1 år kg P ha -1 år -1 Brinkerosion 30 kg P km -1 år -1 Gen-udvaskning af deponeret fosfor på engen 5-20% Hoffmann et al., 2009 J. Env. Qual.
12 Engareal som overvømmes (ha) DANMARKS P-ådale kan udpeges ved hjælp af analyser af topografien i ådalene, dvs. udpegning af antal hektar af lavtliggende arealer, som vil blive oversvømmet ved en given vandstandskote fra udkast til vejledning om P-ådale Ved en vandstandshævn ing på 0,8 m øges det oversvømmede engareal hurtigt Akkumuleret areal (Ha) Akkumileret volumen (10^4 m3) Udpegning af engarealer som vil blive oversvømmet ved hævning af vandstand i åen 5 0 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 Relativ højde (m) Hævning af vandstandskoten på engen (m)
13 Koncentrationen af suspenderet stof i vandløb gennemsnit af 2 års målinger fra udkast til vejledning om P-ådale
14 Antal dage med Dage/år oversvømmelser DANMARKS Antallet af dage hvor engen er oversvømmet varierer meget fra år til år men i samme takt som P- belastningen af søerne! GUDENÅ, TVILUMBRO STORÅ, MØLLEBRO (4.6) BRENDE Å, ST 5.3 SUSÅ, NÆSBY BRO SKJERN Å, ALERGÅRD
15 Skønnede deponeringsrater af partikelbundet fosfor. på oversvømmede arealer fra udkast til vejledning om P-ådale Region Vestjylland og Norddjursland Nordjylland Resten af Danmark Fosfordeponeringsrate (kg P pr. oversvømmet hektar pr. oversvømmet dag) 0,5 kg P pr. dag 1,5 kg P pr. dag* 1,0 kg P pr. dag
16 Simple modeller kan ved hjælp af en højdemodel for engen hjælpe til med at beregne hvor meget fosfor som deponeres på engene (her et eksempel fra en 74 ha ådal langs Odense Å i en vinterperiode)
17 Vidensbehov Ny vejledning om udpegning og virke af P-ådale er under udarbejdelse på AU i et projekt finansieret af Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Et forskningsprojekt under Det Strategiske Forskningsråd MONITECH - arbejder med udvikling af ny viden om effekter af retablering af vådområder ( ).
18 MONITECH projektet - DSF Tak for opmærksomheden Randzoner og vådområder kan løse flere problemstillinger: 1. Fosfortilbageholdelse 2. Kvælstoffjernelse 3. Kulstoflagring 4. Mere natur 5. Beskytte/øge biodiversitet
Effekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet [email protected] AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet [email protected]
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
B5: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B5: Arealændringer i risikoområder Ekstensivering af landbrugsdriften kan sammen med egentlige vandløbsrestaureringer eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet [email protected] Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
ETABLERING AF P ÅDALE
ETABLERING AF P ÅDALE Faglig rapport fra DMU nr. 840 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ETABLERING AF P ÅDALE Faglig rapport fra DMU nr. 840 2011 Brian Kronvang 1 Martin
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Vådområder til kvælstoffjernelse
Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære
NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Biodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur
GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Odense Å, Kratholm Kontrol oplande
virker Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosfor belyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan
Grundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003
Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004 Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
VMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
B4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud
Tilskudsordninger Rejsehold Miljøstyrelsen - Tilskud Vådområde- og lavbundsprojekter: Foto: Colourbox 2 / Miljøstyrelsen Formål og effekt for N-vådområde N-vådområde omsætter nitrat til frit kvælstof ved:
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS
Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations
Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version
Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
