RETNINGSLINJER FOR OPDRÆT OG UDSÆTNING AF FASANER
|
|
- Harald Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETNINGSLINJER FOR OPDRÆT OG UDSÆTNING AF FASANER DANSKE HERREGAARDSJÆGERE
2 BAGGRUND 3 AVLSFASANER 4 Volieren 4 Foder og vand 5 Æglægning 6 Indsamling og desinfektion af rugeæg 6 Opbevaring af rugeæg 8 Daglige hygiejniske regler 9 OPDRÆT AF KYLLINGER 10 Generelt 10 Daglige hygiejniske regler 10 OPDRÆT AF FASANKYLLINGER UDEN BRUG AF FJERPILNINGSHÆMMENDE MIDLER 11 Sygdomme 14 UDSÆTNING 15 Billeder: Benny Larsen Tekst: Danske Herregaardsjægere 2
3 BAGGRUND Disse retningslinier tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et sæt vejledende normer for opdræt og udsætning af fasaner. De nævnte punkter er opstillet i erkendelse af den lovgivning, der er på området. Det er ønsket at supplere lovgivningen med retningslinier, der på baggrund af ny og gammel erfaring og etiske overvejelser, vejleder i praksis om, på hvilket grundlag opdræts- og udsætningsarbejdet bør finde sted. Retningslinierne er dels udarbejdet på baggrund af viden opnået gennem forskning vedrørende fjerpilningshæmmende midler (Danmarks Jordbrugs Forskning, Foulum og Foreningen Danske Herregaardsjægere, 2003) samt almindelig kendt hygiejnisk og veterinær viden. Retningslinjerne er også udarbejdet i konsekvens af, at der er udfaset forskellige hjælpemidler lovgivningsmæssigt, så som antibiotiske vækstfremmere og coccidiostatika i foderblandinger til fasaner, samt at næbringe og anden brug af fjerpilningshæmmende midler af metal og plastik er forbudt at anvende på fjervildt. Interne retningslinjer vedrørende opdræt, udsætning og jagt på ænder, agerhøns og fasaner, som er udarbejdet af De danske Landboforeninger, Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening maj 2000, indgår i retningslinierne med flere punkter. De interne retningslinjer supplerer Vildtforvaltningsrådets etiske regler. 3
4 AVLSFASANER Fasanerne indfanges så sent på vinteren som muligt, for at opholdsperioden i volieren minimeres. Det er vigtigt at indfangne fasaner fra ét revir ikke blandes med fasaner fra et andet revir. Hold volieren med de indfangede fasaner isoleret fra andre fasanopdrættere, og undgå både direkte og indirekte kontakt til andre typer af fuglevildt. Ingen avlsfasaner må næbtrimmes. Volieren Det er vigtigt at volieren er placeret et sted med sol, og i læ for vind. Volieren bør flyttes hvert 3. år. Som et minimum foretages jordbehandling eller/og en udskiftning af jord eller grus hvert år. Der skal være vand- og foderautomater for hver fugle fordelt i volieren. Volieren skal være beriget med græsbund i minimum den ene halvdel af volieren. Del volieren i to halvdele. Den første halvdel skal være på 1,5 m 2 pr. fugl, når fuglene indsættes efter indfangning. Når græsset (først i april) er kommet i vækst i den anden halvdel af volieren, udvides volieren med denne del til et minimum på 3 m 2 pr. fugl. Berig volieren med et rigeligt antal nåletræer fordelt i volieren f.eks. kasserede juletræer, så der skabes mulighed for, at fuglene kan flyve op til nattesæde og søge skjul. Disse træer kan også fungere som redeskjul. Dette har en god trivselsmæssig effekt og vil medvirke til at sænke stressniveauet. Skift træerne i løbet af sæsonen, når de har tabt nålene. Sæt nogle voliererammer ind i volieren som kryds eller som et fiskeben, så der bliver en masse hjørner og kroge, hvor fasanhanerne kan fordele sig og skabe en form for territorium med deres høner. Også dette har en god trivselsmæssig effekt og vil medvirke til at sænke stressniveauet. Det er vigtigt, at der er en overdækning, hvor der altid er tørt sand, så fuglene kan bale. 4
5 Der skal være rigeligt med siddepinde i volieren, og disse skal for deles i hele volieren. Dette sikrer, at fuglene ubesværet kan flyve op og ordne deres fjerdragt og tørre efter regn. Foder og vand Brug kun det bedste foder til avlsfuglene. Start tilvænning til kraftfoder i marts. Kråseflint anbefales. Fuglene skal have adgang til skarpt grus i volieren. Østersskaller, beregnet til høns, er et godt produkt at give som kalktilskud og kråsemateriale. Blandes f.eks. direkte i kraftfoderet i forholdet 1-2 %. Når fuglene får kraftfoder, er det meget vigtigt, at de har fri adgang til vand (pas på i frost-perioder). Giv dagligt tilskud af grovfoder f.eks. roer, salat, æbler, gulerødder m.m. Det er vigtigt, at dette fordeles over hele volieren. Effekten af dette daglige tilskud af forskellige former for fodertilskud gør, at man forlænger fuglenes fødesøgningsproces, så den mere ligner den naturlige fødesøgning. Det er vigtigt, at vandautomater og foderautomater er fordelt i volieren, så fuglene ikke skal kæmpe for at komme til. Vitamintilskud kan gives i samråd med dyrlægen. Det aftales med dyrlægen, hvordan og hvornår, og hvilke vitaminer der skal bruges (forkert anvendelse er skadelig). En god måde at tildele avlsfasaner ekstra vitaminer på, er ved at sprøjte det over foderet med en spray. Hvis dosis er 10 ml per 100 l vand, er dosen 10 ml per 50 kg foder. Det er en tommelfingerregel, at fjerkræ drikker det dobbelte af, hvad de æder af foder. Fordelen ved at give fuglene vitaminer i foderet frem for at give dem det i vandet er, at koncentreret vitamin i vandingsanlægget kan give en uheldig grobund for bakterier. 5
6 Det er vigtigt at sikre adgang til rent drikkevand. Bruges vandtønder kan det være nødvendigt enten periodisk eller kontinuerligt at tilsætte avlsfasanernes drikkevand en form for desinfektionsmiddel, beregnet til dette formål. Dette for at undgå en bakterieopformering i drikkevandsanlægget. Æglægning Husk at redeskjulene til stadighed skal holdes rene, og at grangrene løbende skal udskiftes, når de taber nåle. Dette vil sikre, at de steder hønerne lægger deres æg er tørre og rene og vil sikre, at store dele af de lagte æg er rene. Indsamling og desinfektion af rugeæg Fra sidst i marts, hvor fasanhønerne begynder at udvikle deres ovarier, før æglægningen går i gang, er fasanhønerne særlig følsomme over for at blive stresset. Undgå derfor at håndtere dem mere end nødvendigt. Vær i øvrigt bevidst om, at man bør indarbejde nogle daglige rutiner omkring avlsfasanerne. Gå den samme vej rundt i volieren, samme person og samme tøj skræmmer fuglene mindst muligt. Stille og rolig adfærd er vigtig. Fasanhøner har det bedst med at lægge deres æg i en rede eller i et skjul. Det er en meget vigtig del af fasanhønens adfærd at gå lidt for sig selv og danne en rede, hvor de kan lægge deres æg. Et redeskjul i en voliere kan bestå af en trækasse med halm, hø eller høvlspåner eller blot i, at en grangren anbringes henover et par halmballer eller andet skjul. Indsaml æg mindst to gange dagligt i højsæsonen. Sørg for at snavsede æg samles for sig selv, så de rene æg ikke forurenes af de snavsede. Undlad at vaske rene æg. Lad æggene køle langsomt ned til 6
7 en inden man går i gang med at vaske de snavsede æg. Sæt ikke snavsede æg i blød i vand. Vask de snavsede æg i 40 varmt rindende klorvand (æggene må ikke stå i blød i det varme vand, da det kan sætte rugeprocessen i gang). Vaskevandets temperatur på 40 styres nemt ved hjælp af et termostatstyret blandingsbatteri til en almindelig bruser. Vandet fra varmtvandsbeholderen skal være over 78 for at undgå bakterieudvikling i beholderen. Tilsætningen af klor sker ved hjælp af en doseringspumpe, der kan indstilles til at give den forskrevne procent. Kloren tilsættes i form af Natriumhypocloritopløsning 12,4 % aktiv klor, også kaldet Blegeessens. Til ægskyllevand er forskrevet dosis 0,1 % = 125 p.p.m. Vejledning: Sæt doseringspumpen på 1 %. Lav en stamopløsning på 10 liter vand tilsat 1liter Natriumhypocloritopløsning 12,4 % aktiv klor. Denne dosering rækker til 1000 liter ægskyllevand. Det er meget vigtigt, at der ikke anvendes andre vaskemidler, syre, sæber eller desinfektionsmidler sammen med klor i vaskerummet, sammenblanding kan udvikle meget giftige dampe. Skyl afløbsrør og vandlåse grundigt ud med rent vand efter sæsonen. Det er vigtigt, at æggene er kølet af, og at vaskevandet er varmere end æggene, idet der på den måde opstår et overtryk inde i æggene, der forhindrer, at æggene suger bakterieforurenet vaskevand igennem skallen under vaskeprocessen. Æggene skal tørres på trådrammer eller på plastbakker, inden de sættes i transportbakker. Alle æg desinficeres ved at ryge dem med formalin i et særligt indrettet rygekammer. 1. Mængden af formalin afstemmes nøje i forholdt til rygekammerets størrelse (beregn rumfang i m 3 ). A. Anvend 23,4 % formalin 50 ml + 15 ml kaliumpermanganat i nåle (kemikaliestruktur) per m 3 rygerum. B. Rygningen foretages ved 7
8 at placere den afmålte mængde kaliumpermanganat i en fladbundet stålskål, skålen placeres i rygekammeret og tilsættes den afmålte formalin. Der vil nu ske en kemisk reaktion, hvor der udvikles en kraftig formalinrøg, så døren til rygekamret skal lukkes straks efter tilsætningen af formalin. C. Der kan også anvendes formaldegenpulver (følg brugsanvisningen nøje). 2. Temperaturen i rygekammeret skal være 25. Monter et termostatstyret elvarmepanel så denne temperatur kan holdes. Indstil termostaten efter et ophængt termometer. 3. Luftfugtigheden i rygekammeret skal være minimum 70 % relativ luftfugtighed. Hæld vand på vægge og gulv og mål fugtigheden med et hygrometer og afstem på denne måde mængden af vand, der skal bruges i kammeret. 4. Æggene skal ryges i præcis 21 minutter. Monter en ventilator der automatisk startes ved hjælp af et relæ (formalinrøgen skal blæses ud i det fri). 5. Der skal luftes ud i en halv time før æggene tages ud af rygekamret. 6. Formalindampene kan neutraliseres ved, at man hælder en lille smule tredobbelt salmiakspiritus på gulvet i rygekammeret (prøv med et par teskefulde til at begynde med). 7. Formalindampe er meget giftige, så anvend helmaske - åndedrætsværn med filtre, der er beregnet til formålet. Alternativet til rygning af rugeæg er: 1. Neddykning i 40 varmt klorvand i 4 sekunder. Det gælder både de renvaskede og rene indsamlede æg. 2. Derefter skal æggene stilles til tørre ved Når æggene er helt tørre sættes de i nye bakker. Endvidere kan anvendes andre metoder, der anbefales af f.eks. rugeægsbranchen, dyrlæger med flere. Fælles for alle metoder gælder, at forskrifterne skal følges nøje. Opbevaring af rugeæg Æggene opbevares i rene ægge- 8
9 spande, foderøser, fangstnet m.m. fra kyllingeafdelingen. Såfremt der er flere medarbejdere, er det en god ide at dele opgaverne, så det ikke er samme person, der passer avlsfuglene og kyllingerne. Gødningsriste under vanderne og foderautomaterne er med til at holde en afstand til gødningen og dermed til smitstoffer. bakker med spidsen af ægget nedad. Genbrug ikke engangsbakker! Æggene kan også sættes direkte i rengjorte rugebakker til rugemaskinen. Æggene opbevares i et separat rum ved og en luftfugtighed på 70 % relativ luftfugtighed. Det anbefales, at æggene daglig vippes fra side til side ca. 30º-40º. Den bedste alder på et rugeæg til ilægning i rugemaskine er 5 døgn. Daglige hygiejniske regler Opret en barriere mellem de æglæggende avlsfasaner og den øvrige del af jagtvæsenet. Skift støvler inden der gås ind til fuglene. Adskil værktøj, skovle, Fjern så meget gødning som muligt med rive og skovl. Rengør og vask vandautomater med desinfektionsmidler mindst en gang ugentligt. Fjern døde fasaner øjeblikkeligt, og destruer dem forsvarligt efter gældende regler (spørg i den lokale fødevareregion). Sørg for at rotter og mus er bekæmpet. Sørg for rengjorte og desinficerede flader i ægvaskerum og ægopbevaringsrum. Vask hænder inden rugeæg håndteres. Undgå besøg i opdrættet af personer, der har med andet fjerkræ at gøre. 9
10 OPDRÆT AF KYLLINGER Der er mange måder at opdrætte fasankyllinger på. De punkter, som efterfølgende er beskrevet, omhandler alene problemet med at undgå fjerpilning og sygdomme. Desuden henvises til de hygiejniske retningslinier, som er beskrevet under avlsfugle. Generelt Opdrætshuse og grej skal være klar i god tid før brug. Det er vigtigt at gennemgå sin produktion og arbejdsprocedurer med en dyrlæge og diskutere med vedkommende, hvordan man bedst muligt optimerer sundhed, velfærd og hygiejne i opdrættet. Sørg for at vegetationen, der skal være i volieren, er sået i god tid før den skal bruges. Bland ikke kyllinger fra forskellige rugeægsbesætninger og rugerier sammen. De forskellige hold af kyllinger, der kommer i løbet af sæsonen, skal holdes så adskilt fra hinanden som muligt, både under opdrætningen og under udsætningen i terrænet. Opdræthuse og grej skal rengøres og desinficeres så hurtigt som muligt efter sæsonen. Foretag en jordbehandling, pløjning eller fræsning af voliererne efter sæsonen. At flytte opdrætssystemet til en ny lokalitet med en omdrift på 3 år er det mest optimale til forebyggelse af sygdomme i opdrættet. Jordbehandling og udskiftning af grus m.m. er kun en alternativ metode, der aldrig kommer på højde med at flytte opdrætningsplads. Daglige hygiejniske regler Daglige hygiejniske regler er som for avlsfugle med visse tillæg. Vær ekstra påpasselig med de daggamle kyllinger. Vask hænder inden de håndteres og start altid med at fodre de yngste kyllinger. Prøv at isolere de yngste kyllinger bedst muligt fra de øvrige kyllinger den første uge. Vær meget omhyggelig med at holde kyllingerne isoleret fra avlsfugle, ægrum m.m. Skift som et minimum fodtøj mellem de adskilte afsnit i opdrættet. 10
11 Når avlsfuglene udsættes efter æglægning, er det vigtigt ikke at sætte dem ud i nærheden af opdrætspladsen for kyllingerne. Undgå at tiltrække fasaner fra året før til opdrætspladsen. Det er vigtigt at tilsætte kyllingernes drikkevand en kontinuerlig form for desinfektionsmiddel, som er beregnet til dette formål, for at undgå en bakterieopformering i drikkevandsanlægget. Vask dagligt vandautomater med desinfektionsmidler. Fjern øjeblikkeligt døde kyllinger fra opdrætspladsen. OPDRÆT AF FASAN- KYLLINGER UDEN BRUG AF FJERPILNINGS- HÆMMENDE MIDLER Det er vigtigt at forstå, at fjerpilning hos fasankyllinger muligvis kan være udløst af en fejlprægning i starten af kyllingernes liv. Fasankyllinger har en prægningsfase, som løber over de første 4-6 dage af deres liv. Her præges de på deres moderhøne eller et andet fjerkræ, som f.eks. de hvide tamhønsekyllinger, der bruges som en slags surrogatmødre til at holde sammen på fasankyllingerne, når de sættes ud i skoven. Det er vigtigt at tænke lidt over hvordan en høne passer sine kyllinger, for at forstå hvilke behov vi skal tilfredsstille hos de små kyllinger. De første døgn en fasanhøne går med et kuld kyllinger, sidder kyllingerne timer i mørke og varme under hønen. De er kun aktive og udenfor hønen i meget kort tid de første døgn. Her sker mange ting. Kyllingerne præges først og fremmest på hønen. Hønen lærer dem, hvad der er føde. Er kyllingen blevet kold og træt, går den ind i mørke og varme under hønen. Det er disse faktorer, vi skal være 11
12 bevidste om, når vi opdrætter fasankyllinger. For lang daglængde eller for høj lysintensitet kan stresse kyllingerne, hvilket igen kan medføre en uhensigtsmæssig stor hakkeaktivitet med fjerpilning og evt. kannibalisme til følge. Dette kan yderligere resultere i dårlig trivsel, nedsat immunforsvar og dermed sygdomme. De efterfølgende punkter er udarbejdet i forhold til den forskning der er foretaget vedr. fjerpilningshæmmende midler, og som blev tilendebragt sommeren Rapporten er tilgængelig fra eftersommeren Kyllingerne skal have adgang til den overdækkede løbegård (forgård, der giver ly for vind og vejr), helst fra 4. levedag. Fasankyllinger over 2 uger skal have adgang til netoverdækket løbegård med jordbund og grøn vegetation. Der bør kun anvendes kunstigt lys i opdrætshuset de første 48 timer af kyllingernes liv. Derefter er det vigtigt, at der er mørkt om natten. Om dagen tillades kun det minimale lys, der kommer fra luftspjæld og lemme, hvorfra kyllingerne har adgang til løbegården. Det er vigtigt, at kyllingerne så tidligt som muligt får adgang til den overdækkede løbegård, hvor der er dagslys, og hvor miljøet er beriget med græstørv, vand og foder. Der kan f.eks. startes med en masonitkrans i en cirkel ud fra opdrætshuset. Hvis vejret er koldt, kan denne masonitkrans overdækkes med en plastikfolie, der hæftes til kransen med tøjklemmer. Det er vigtigt, at kyllingerne præges på mørke og varme,- når kyllingerne er kolde og trætte, kontra lyst og beriget miljø,- når de er udhvilede, varme og friske. Denne vekslen fra det ene miljø til det andet er tæt på, hvad kyllingerne oplever under en høne. Det er også denne vekselvirkning der er det enkeltelement, som har haft den største effekt på bekæmpelse af fjerpilning. Kyllingemødre, som drives af enten elektricitet eller gas, kan anvendes, men da bør man også berige forgården med græstørv eller lignende. En kyllingemor til 350 kyllinger skal være ca. 150 cm x 200 cm. Til elektricitet kan de være flade. Varmekilden må ikke være almindelige grisevarmepærer, som giver for meget lys. Til gas er det nødvendigt, at kyllingemødrene har en vis højde 12
13 (ca. 90 cm), så gasbrænderen kan hænge frit. Det er vigtigt, at varmekilden - uanset type - er termostatstyret, således at styringen af varmen er præcis. Kyllingemødrene skal være forsynet med et skørt forneden bestående af fibertexdug ca. 15 cm bredt (højt), klippet op i 15 mm brede frynser. Disse frynser skal, udover at illudere en hønes fjerdragt, være med til at holde på varmen, nedsætte risikoen for træk og holde lyset ude fra det varme og mørke miljø. Udover at kyllingemødrene kan have en god effekt på kyllingernes velbefindende og begrænse fjerpilning, har de, især hvor de er anvendt i kyllingeopdrætsstalde, vist sig at være meget økonomiske og har her nedsat udgiften til varme med 25 % af det tidligere forbrug, hvor der har været brugt traditionelle varmekilder. Til gengæld kan man risikere en overdødelighed i den første uge, hvis ikke man er meget påpasselig med at sikre sig, at kyllingerne kan finde ind i varmen. Desuden er det vigtigt at kontrollere, at temperaturen under kyllingemødrene ikke kommer under 36 grader, også midt på natten. Berigelse af løbegården ved såning af hvede, havre, lucerne, lupin m.m. er en faktor, der har haft stor effekt på velfærden og dermed på fjerpilningen. Det er vigtigt, at vegetationen er så stor, at kyllingerne kan gemme sig i den. Andre forbedringer af løbegården som f.eks. brede udløbslemme fra huse og forgårde, løbegårde (der er mere kvadratiske,- korte og brede i stedet for lange og smalle), er positive tiltag som, om 13
14 end i mindre grad, også har målbar effekt. Halmballer af den lille model placeret under overdækningen (forgården) har en god effekt, når kyllingerne får lov til at sidde ude om natten under overdækningen. Kyllingerne vil gerne sidde på dem og rundt om dem. Derved undgår man, at de klumper sig sammen i et enkelt hjørne. Siddepinde, grene fra løvtræer og grantræer er også vigtige elementer. Blandt andet til at inspirere kyllingerne til at flyve op til nattesæde, som jo er meget væsentligt, når kyllingerne skal sættes ud i naturen. Det er meget vigtigt at undgå at stresse kyllingerne. Enhver omgang med fuglene skal være stille og rolig. Undgå at jage med kyllingerne, når de skal ind til natten. Få denne arbejdsgang til at forløbe så stille som muligt. Indsend jævnligt døde kyllinger til Dansk Veterinær Institut for analyse. Brug altid den udleverede eller ordinerede medicin efter forskrifterne og tildel altid medicin i den foreskrevne periode. Husk at der altid skal føres journal over brugt medicin. Optegnelserne skal indeholde oplysninger om dato, behandlingsperiode, hvilke hold, som er medicinerede, samt hvilken dosering der er brugt. Det er ikke et mål i sig selv at opdrætte fasankyllinger uden brug af dyrlægebesøg og medicin, hvis der har været behov for begge dele. Tværtimod! Sygdomme Hold øje med kyllingernes sundhedstilstand. Enhver ændring i fuglenes vejrtrækning, ændring i afføringens konsistens, ændret adfærd eller øget dødelighed bør lede til ekstra opmærksomhed og evt. hurtig kontakt til dyrlæge. 14
15 UDSÆTNING Kun sunde og dermed stærke fugle må udsættes. Udsatte fugle må ikke udsættes eller fodres så tæt sammen, at de på noget tidspunkt beskadiger hinanden - herunder ødelægger hinandens fjerdragt eller haler. Anvendes tamfjerkræ, skal fjerkræets bur være rummeligt, med fast bund og være sikret behørigt mod vejrlig. Stil højere krav end de generelle regler foreskriver. Undgå lang transport af fasankyllingerne. Brug kun egnede rene kasser til transport. Bland ikke kyllinger fra forskellige opdrættere sammen på samme revir. Udsæt ikke fasankyllinger i nærheden af, hvor der udsættes ænder. ikke fuglene under hegn i mere end 3 uger. Foder kyllingerne med kraftfoder til de er ca. 14 uger. Væn gradvis fuglene til hel hvede eller majs fra ugers alderen. Sørg for at sprede foderet til fasankyllingerne så meget, at der ikke er for meget konkurrence om foderet. Dette kan stresse fuglene unødvendigt, når de skal æde. Sørg altid for rigeligt og rent drikkevand på udsætningspladsen. Intet vildt bør nedlægges før det er fuldt udviklet og kan anvendes til fødevare. Fasaner Agerhøns Gråænder minimum 17 uger. minimum 15 uger. minimum 16 uger. Forsøg at skifte mellem egnede udsætningspladser, så ikke der anvendes de samme pladser i 2 år i træk. Hvis der anvendes udsætningsindhegninger, så hold
16 Hornslet Bogtrykkeri A/S Tlf DANSKE HERREGAARDSJÆGERE 16
RETNINGSLINJER FOR OPDRÆT OG UDSÆTNING AF FASANER
RETNINGSLINJER FOR OPDRÆT OG UDSÆTNING AF FASANER BAGGRUND Disse retningslinier tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et sæt vejledende normer for opdræt og udsætning af fasaner. De nævnte punkter er
Læs mereRetningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund
Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse
Læs mereOpdræt og udsætning af fjervildt
Opdræt og udsætning af fjervildt KOMPENDIUM Januar 2013 Kristian Stenkjær det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Titel Opdræt og udsætning af fjervildt Dette kompendium tager udgangspunkt
Læs mereBekendtgørelse om opdræt af fjervildt
BEK nr 116 af 26/02/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 23. august 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin,. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2006-20-294-00030 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1
Udkast Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1 I medfør af 4 og 5, 13, stk. 2, 14, stk. 1 og 2, 15, 16, stk. 2, 30, stk. 1, 61, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15.
Læs mereOpdræt og udsætning af fjervildt
Opdræt og udsætning af fjervildt KOMPENDIUM Januar 2013 Kristian Stenkjær det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Titel Opdræt og udsætning af fjervildt Dette kompendium tager udgangspunkt
Læs mereBrugsanvisning for AMERICA TURBO - MOTORRUGEMASKINE
Brugsanvisning for AMERICA TURBO - MOTORRUGEMASKINE VIGTIGT: Læs denne vejledning grundigt igennem før De begynder udrugningen, da det vil øge resultatet. 1. Placering af rugemaskinen: Det vil være en
Læs mereBrugsanvisning for AMERICA MOTORRUGEMASKINE
Brugsanvisning for AMERICA MOTORRUGEMASKINE VIGTIGT: Læs denne vejledning grundigt igennem før De begynder udrugningen, da det vil øge resultatet. 1. Placering af rugemaskinen: Det vil være en fordel at
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereUdsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
Læs mereBekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1)
BEK nr 1496 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-39-00233 Senere
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereHjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Læs mereCpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1
CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine
Læs mereIndholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..
Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9
Læs meremobil, praktisk, billig
mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde
Læs merePasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Læs mereOVA-EASY ADVANCE - VEJLEDNING EASY 100 / 190 / 380 / 580. Strømforbrug: Maximum 200 Wattt Gennemsnit 100 Watt Strømforsyning: 230V, 50 Hz
OVA-EASY ADVANCE - VEJLEDNING OVA EASY 100 / 190 / 380 / 580 Strømforbrug: Maximum 200 Wattt Gennemsnit 100 Watt Strømforsyning: 230V, 50 Hz VIGTIGT: - Rugemaskinen må aldrig tildækkes - Kun til indendørs
Læs merePraktisk udsætning. Praktisk udsætning og etik
Praktisk udsætning Praktisk udsætning og etik Hovedafsnittene er skrevet med udgangspunkt i udsætning af fasaner. De fleste generelle anbefalinger gælder dog også agerhøns og gråænder. Hvis du køber fjervildt
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn
Læs mereMILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereBekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle,
Side 1 af 7 Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU (* 1) BEK nr 125
Læs mereModel Brugsanvisning
Model 1225 DK Brugsanvisning TRYKKOGER Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye trykkoger, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager trykkogeren i brug. Vi anbefaler dig
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mereSUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG
SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...
Læs mereMINI Advanced Rugemaskine Vejledning
MINI Advanced Rugemaskine Vejledning Display Kontrolknapper Vendemotor Vandbeholder Strømforbrug: Max 18 Watt Gennemsnit 12 Watt Strømforsyning: 100-230V, 50 Hz, 0,5A max. VIGTIGT: - Rugemaskinen må aldrig
Læs mereBrugsanvisning. Mælkeskummer DA Brugsanvisning og sikkerhedsbestemmelser. Læs denne vejledning omhyggeligt. Kun til husholdningsbrug.
Brugsanvisning Mælkeskummer 423008 DA Brugsanvisning og sikkerhedsbestemmelser. Læs denne vejledning omhyggeligt. Kun til husholdningsbrug. g DANSK DANSK g SIKKERHEDSFORSKRIFTER Læs denne vejledning, da
Læs merePÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor
PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt. Lektion D: Rovdyr, jagt og etik
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning Udsætterkursus 2014 D.1: Regulering
Læs mereLektion D: Rovdyr, jagt og etik
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning 4.1.1.1 Udsætterkursus D.1:
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereTeknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder
Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet
Læs mereMærkningsordning for opdræt- og udsætning af fjervildt - Bæredygtig Jagt
Mærkningsordning for opdræt- og udsætning af fjervildt - Bæredygtig Jagt 1 Formål Formålet med denne mærkningsordning er at medvirke til en langsigtet bæredygtig jagt på udsat fjervildt. at udbrede kendskabet
Læs mereVejledning for fjerkræhold i boligområder.
Vækst og Bæredygtighed Dato: 23/04/2018 Vejledning for fjerkræhold i boligområder. For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved: Landbrugsteamet Telefon: 7236 4120 Mail: landbrug@holb.dk 0 Indhold:
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereLOP-A Boligspray mod lopper
LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereCalf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand.
Calf-O-Tel lille Calf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand. Foto: Calfotel Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Glasfiberforstærket polyester Indkøbt 2002 Dimensioner
Læs mereVejledning: Fjerkræ- og fuglehold i Haderslev Kommune
Vejledning: Fjerkræ- og fuglehold i Haderslev Kommune Alle fotos i vejledningen er fra områder i Haderslev Kommune og med accept fra ejerne. Haderslev Kommune Teknik og Miljø 6100 Haderslev 74 34 21 45
Læs mereInformation om forstøverapparat til behandling af KOL
Gentofte Hospital Medicinsk afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Information om forstøverapparat til behandling af KOL (Kronisk obstruktiv lungelidelse) Du har modtaget et
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereSådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza
Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også
Læs mereDET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Læs mereHvad betyder kodenummeret på emballagen?;
Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereRETNINGSLINJE. Sygeplejen jvf. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven
Titel Afdeling Formål Sygeplejen jvf. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven Korrekt administration og dosering af inhalationsmedicin Indhold/fremgangsmåde Medicinadministration,
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Læs mereOCTAGON 20 / 40 Advanced Rugemaskine Vejledning
OCTAGON 20 / 40 Advanced Rugemaskine Vejledning Kontrolknapper Display Luftroset Vendemotor Vuggevender Strømforbrug: Octagon 20: Max 45 Watt Gennemsnit 25 Watt Octagon 40: Max 90 Watt Gennemsnit 40 Watt
Læs mereVærd at vide om Legionella. En folder med fakta og gode råd. Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Værd at vide om Legionella En folder med fakta og gode råd Oplev det rå og autentiske Halsnæs Denne folder er udarbejdet af Halsnæs Kommune, Miljø og Teknik, på baggrund af materiale fra Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHer er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.
Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger
Læs mereKOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning
KOMPROMENT Keylite Produktdata/Anvisning Produktdata /Anvisning nr. 31 Keylite - Sne og is I kolde områder kan betragtelige mængder sne og is lægge sig på taget, og Keylite s tagvinduer kan i længere perioder
Læs mereEn god start med din nye kat
En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereOplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt
Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt Oplæg Vildtforvaltningsrådet 3. marts 2017. V/Stig Jessen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Emner: Kampagnen mod ulovlig
Læs mereHygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge
Hygiejnefolder Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge www.svinningevand.dk Driftsansvarlig Kurt Petersen, mobil: 22 64 74 53, e-mail: driftleder@svinningevand.dk
Læs mereFodfil til batteri Model Nr: 2184
Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og
Læs mereHygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet
Hygiejne ledningsnet > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger nye veje for vandet REGLER FOR HYGIEJNE VED ARBEJDE MED VANDLEDNINGER Vand er at betragte som en fødevare. Vi kan nemlig blive lige
Læs mereV 50/60Hz 220W
STØVSUGER MODEL: P5 Best.nr. 1315 BRUGSANVISNING 220-240V 50/60Hz 220W Denne model er kun beregnet til brug i privat husholdning LÆS DENNE BRUGSANVISNING GRUNDIGT IGENNEM FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG OG
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereBilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vask med sæbe Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Desinfektion Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination
Læs mereVejledning REAL Rugemaskine Halvautomatisk
Vejledning REAL Rugemaskine Halvautomatisk Tekniske specifikationer: Spænding og frekvens: Maksimal effekt: Gennemsnitligt forbrug: Termostat: Temperaturinterval: Fugtighed: 230 Volt 50/60 Hz CE REAL 12:
Læs mereKØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING
KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport
Læs mereLUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.
Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereTips om insekter i hjemmet
Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de
Læs mereBilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste
Læs mereTrakeostomi. Trakealkanyler
Trakeostomi At være trakeostomeret vil sige, at du får indsat et rør (en trakealkanyle) fra forsiden af halsen ind i luftrøret. Der kan være flere årsager til, at man er trakeostomeret. Den primære årsag
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER
RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mere2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Avipro THYMOVAC, lyofilisat til anvendelse i drikkevand
21. december 2009 PRODUKTRESUMÉ for Avipro THYMOVAC, lyofilisat til anvendelse i drikkevand 0. D.SP.NR 08763 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Avipro THYMOVAC 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis
Læs mereMantenga las instrucciones. Bedieningshandleiding. Инструкция по эксплуатации Гастрономические дозаторы с насосом
Bedienungsanleitung Pumpstationen Instruction manual Pump sauce dispenser Mode d emploi Pompe à sauces Manuale di utilizzo Dosatori per alimenti Mantenga las instrucciones Dispensador gastronómico Manual
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereR-sætninger (Risikoangivelser) 1
R-sætninger (Risikoangivelser) 1 De R-sætninger, der i medfør af 13, nr. 7, litra b, skal påføres etiketten, skal anføres med det nedenfor nævnte ordvalg. Kombineres flere sætninger skal det ske på den
Læs mereHygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi
Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereAnsvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?
Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode
Læs mereFlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015
FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereSpar vand spar penge. Så skåner du også miljøet
Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereHvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov
Læs mereBrugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR
Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereSmittebeskyttelseplan for STOREGÅRD
Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af
Læs mereBEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereV 50/60Hz 120W
STØVSUGER MODEL: 17Z0C Best.nr. 1025 BRUGSANVISNING 220-240V 50/60Hz 120W Denne model er kun beregnet til brug i privat husholdning LÆS DENNE BRUGSANVISNING GRUNDIGT IGENNEM FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereBekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)
BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften
Læs mere