Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Transkript

1 Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende unge og de etablerede midaldrende medarbejdere, men også ældre medarbejdere er en vigtig kilde til erfaring og kompetencer på arbejdsmarkedet. Især i takt med, at arbejdsstyrken bliver ældre de kommende år og de store årgange fra babyboom-årene nærmer sig pensionsalderen, vil det få større betydning for erhvervslivet såvel som samfundsøkonomien, at vi får øjnene op for, hvordan denne vigtige ressource det såkaldte grå guld kan udnyttes bedre. De ældre medarbejdere er en værdifuld arbejdskraft, som der vil blive stadig større brug for de kommende år En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer og en befolkningsundersøgelse blandt danskere (58-70 år) har afdækket, hvordan de ældre selv og arbejdsgiverne ser på det at være ansat som senior, og at have ansatte seniorer. Undersøgelsen viser, at både de ældre selv og erhvervslivet oplever de ældre som en attraktiv arbejdskraft. Halvdelen af de ældre, som er gået på pension, svarer, at de gerne ville være forblevet længere i deres tidligere job. Der er således et stort potentiale for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet længere til gavn for den ældre, virksomhederne og samfundsøkonomien. Ældre er en attraktiv arbejdskraft Man møder ofte den opfattelse, at erhvervslivet har fokus på yngre medarbejdere, mens potentialet i seniorerne det grå guld ofte glemmes. Både blandt de ældre selv (jf. figur 1) og i erhvervslivet (jf. figur 2 nedenfor) er opfattelsen, at de ældre medarbejdere på en række parametre er på niveau med eller skiller sig positivt ud i forhold til de yngre kolleger, om end der er visse forskelle mellem de ældre og virksomhedernes svar. Figur 1 De ældre selv: I det følgende kommer der en række udsagn, der sammenligner dig med dine nuværende eller tidligere yngre og midaldrende kolleger (op til ca. 40 år). Du bedes for hvert angive, om det er større eller mindre for dig end disse kolleger. Større hos mig Samme Mindre hos mig Vilje til at være fleksible i forhold til arbejdstid 42 pct. 49 pct. 9 pct. Evne til at have med kunder / eksterne partnere at gøre 37 pct. 58 pct. 5 pct. Omstillingsparathed 21 pct. 69 pct. 10 pct. Anvendelse af ny teknologi og metoder inden for deres 16 pct. 73 pct. 11 pct. fagområde Interesse for at få efteruddannelse 14 pct. 61 pct. 25 pct. Omfang af sygefravær 9 pct. 22 pct. 69 pct. Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=665 i. De ældre er mere fleksible omkring arbejdstid og mindre syge end deres yngre kolleger, vurderer både arbejdsgivere og de ældre selv Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #10

2 Selvom der kan være fordomme om, at ældre eksempelvis ikke har samme forståelse for it som de yngre, er virkeligheden på arbejdsmarkedet oftest en helt anden. Især vurderes de ældre at være mere fleksible omkring arbejdstid og har mindre sygefravær end yngre kolleger. Erhvervslivet deler denne opfattelse af, at ældre er en attraktiv arbejdskraft. Over halvdelen af virksomhederne oplever, at der er lavere sygefravær blandt de ældre, og næsten halvdelen oplever, at de ældre har større villighed til at være fleksible omkring arbejdstid. Godt to ud af tre virksomheder vurderer, at de ældre har samme forståelse for at anvende ny teknologi på deres område som de yngre kolleger, og samme omstillingsparathed. Derimod er yngre ofte mere interesserede i efteruddannelse. Endelig er der en tendens til, at ældre vurderes at være bedre til at have med eksterne kunder at gøre. Figur 2 Erhvervslivet: Der kommer nu en række udsagn om forhold, der kan variere mellem medarbejdergrupper. Du bedes for hvert angive, om det er større eller mindre for ansatte på 60 år eller ældre på arbejdspladsen. Større hos ældre Samme Mindre hos ældre Vilje til at være fleksible i forhold til arbejdstid 45 pct. 47 pct. 7 pct. Evne til at have med kunder eller eksterne partnere 37 pct. 60 pct. 4 pct. at gøre Omstillingsparathed 9 pct. 64 pct. 27 pct. Anvendelse af ny teknologi og metoder inden for 2 pct. 65 pct. 33 pct. deres fagområde Interesse for at få efteruddannelse 2 pct. 43 pct. 55 pct. Omfang af sygefravær 2 pct. 42 pct. 55 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april n=137 Sammenligner man de ældres besvarelse med virksomhedernes (figur 1 og 2) finder man den største forskel i spørgsmålene om anvendelse af ny teknologi og interesse for efteruddannelse, hvor de ældre selv er mere positive end virksomhederne. Det er ikke umiddelbart muligt ud fra besvarelserne at afgøre, hvad der ligger bag denne forskel, men såfremt de ældre medarbejdere generelt er mere positive over for efteruddannelse, end virksomhederne opfatter disse, kunne der her ligge et potentiale for både fastholdelse af ældre, og for at lukke det hul til de yngre som 33 pct. af virksomhederne oplever, der er i de ældres anvendelse af teknologi og metoder inden for deres fagområde. Det generelle billede er dog at ældre opfattes som en attraktiv arbejdskraft, der bl.a. har mindre sygefravær og større fleksibilitet end de yngre kolleger. De ældre klar til at arbejde mere Halvdelen af de ældre i aldersgruppen år, som er gået på pension (herunder efterløn og lignende ordninger), ville gerne være blevet længere tid i deres tidligere job. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 Ville du gerne være blevet længere tid i dit tidligere job? 50% 43% Halvdelen af de pensionerede ældre ville gerne være blevet længere tid i deres tidligere job 7% Ja Nej Ved ikke Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=552 Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, der ikke er i arbejde Hver femte ældre angiver den vigtigste årsag til, at de holdt op med at arbejde, som helbredshensyn, og hver tredje at de helt generelt mente, det var på tide at gå på pension for at få fred til at nyde deres otium, jf. figur pct. valgte pensionen efter at være blevet fyret. Sammenlagt er det desuden yderligere 11 pct., som følte sig presset af arbejdsgiveren til at gå på pension, og 8 pct. der valgte pensionen som følge af et for stort arbejdspres, stress eller konflikter. Figur 4 Hvad var den væsentligste årsag til, at du holdt op med at arbejde? Ønskede at gå på pension for at nyde mit otium (herunder at gå på efterløn mv.) Af hensyn til helbredet Fyring Blev mere eller mindre opfordret til at forlade arbejdet (fx i forbindelse med nedskæringer) Blev presset af arbejdsgiver til at gå på pension (herunder at på efterløn mv.) For stort arbejdspress/stress 6% 5% 5% 11% 19% 34% Halvdelen af de ældre pensionister holdt op med at arbejde enten af hensyn til helbredet eller fordi de frivilligt ønskede at trække sig tilbage. Konflikter på arbejdspladsen Ved ikke 0% 3% Andet 16% Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=552 Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, i alderen 58-70, der ikke længere er i arbejde DANSK ERHVERV 3

4 Dermed er det godt hver anden ældre, som stoppede på grund af helbredet, eller fordi man selv ønskede at trække sig tilbage, mens tilsvarende hver anden ældre potentielt kunne være blevet længere på arbejdspladsen, hvis der havde været opbakning til at fastholde vedkommende og finde løsninger på problemerne, der førte til pensionen. Dette afspejles i, at 32 pct. af de pensionerede ældre vurderer, at mulighederne for at fortsætte på deres seneste arbejdsplads, på det tidspunkt de stoppede, var dårlige. 15 pct. mener, at de var mindre gode. Dermed er det knap halvdelen, som reelt stoppede fordi der var eller man i hvert fald følte, at der var - begrænsede muligheder for at blive. Figur 5 Hvordan var mulighederne for at fortsætte med at arbejde på din seneste arbejdsplads, da du stoppede? 32% 45% Godt halvdelen af de ældre, som i dag er pensionerede, vurderer, at mulighederne for at fortsætte på deres 15% 8% seneste arbejdsplads var enten dårlige eller mindre gode Dårlige Mindre gode Gode Ved ikke Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=552 Anm.: Spørgsmål stillet til personer i alderen 58-70, der ikke længere er i arbejde Undersøgelsen tegner således et samlet billede af, at godt halvdelen af pensionisterne i aldersgruppen år egentlig gerne ville være blevet længere på arbejdsmarkedet, end de gjorde. Det viser, at der er et stort potentiale for at fastholde ældre ansatte i arbejde i længere tid. Især i de kommende år, hvor der må formodes at blive mangel på arbejdskraft, kan det være en mulighed, der kan medvirke til at holde Danmark økonomisk oven vande. Mulighed for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Mange ældre ville gerne blive længere på arbejdsmarkedet, så med de rigtige tiltag vil det være muligt at fastholde seniorer i længere tid. Der er formentlig ingen universelle løsninger, og i nogle tilfælde drejer det sig, som vist i figur 6, om at finde løsninger på personalerelaterede problemer i form af konflikter på arbejdspladsen, eller at den ældre medarbejder føler for stort arbejdspres. De ældre i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt en række tiltag kunne få eller kunne have fået dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Svarene er vist i figuren nedenfor. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Kunne nogle af følgende tiltag få eller have fået dig til at blive længere på arbejdsmarkedet? Ja Nej Ved ikke Mulighed for at gå ned i tid 42 pct. 50 pct. 8 pct. Opfordring til at fortsætte i jobbet så længe som muligt 39 pct. 48 pct. 12 pct. Efteruddannelsestilbud målrettet seniorer 27 pct. 61 pct. 12 pct. Mulighed for at blive mentor for yngre kolleger 30 pct. 54 pct. 16 pct. Ændret arbejdsfunktion 29 pct. 60 pct. 11 pct. Særlige arrangementer for virksomhedens seniorer 33 pct. 53 pct. 15 pct. Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=856, danskere i alderen Der er en bred palette af tiltag, som vil kunne få ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet Som det ses er der ingen enkeltstående tiltag, som ville kunne få en stor del af de ældre til at blive længere i job. Det illustrerer, at der ikke er nogle simple løsninger, men at en bred palette af tiltag vil være nødvendig. Blandt de løsninger, som flest ældre vurderer, vil kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, er muligheden for at gå ned i tid, og en konkret opfordring til at blive i jobbet. På trods af, at de ældre vurderes at have samme kompetencer som de yngre, forlader mange ældre arbejdsmarked, førend at de selv ønsker det. På den baggrund er de ældre blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at deres nuværende eller tidligere arbejdsgiver burde gøre eller have gjort mere for at fastholde ældre medarbejdere i arbejde. Svarene er vist i figuren nedenfor. Som det ses, er det godt halvdelen, der efterlyser, at arbejdspladsen gør mere for at fastholde ældre i arbejde. Figur 7 Mener du, at din arbejdsgiver, eller der du tidligere arbejdede, burde gøre mere for at fastholde ældre medarbejdere i deres arbejde? 43% 8% 49% Ja Nej Ved ikke Mange ældre efterlyser flere tiltag fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere, som kan fastholde ældre længere tid i deres arbejde Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=856, danskere i alderen DANSK ERHVERV 5

6 Selvom de ældre som arbejdskraft og medarbejdere fungerer på lige fod med de yngre kolleger, kan der altså være grund til at se på bestemte tiltag, der kan fastholde seniorer længere tid i job, efterhånden som pensionsalderen nærmer sig. Det er naturligvis op til virksomhederne selv at vurdere, hvor meget man ønsker at gøre for at fastholde ældre i job, og hvilke evt. tiltag der er de rette. Men samlet set er der et stort potentiale, som det ikke mindst vil være vigtigt at trække på, i takt med at de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og der må forventes at opstå mangel på arbejdskraft i mange brancher. Det er imidlertid vigtigt både for de ældre selv og arbejdsgiverne, at dette ikke ender i egentlig særbehandling. Således svarer 78 pct. af de ældre og 70 pct. af virksomhederne i de to undersøgelser nej til, at en arbejdsgiver bør behandle ældre ansatte anderledes end yngre, jf. figur 8 nedenfor. Figur 8 Bør arbejdsgiver behandle ældre ansatte anderledes end yngre? ii Ja Nej Ved ikke Danskere år 17 pct. 78 pct. 4 pct. Virksomheder 30 pct. 70 pct. 0 pct. Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, april n=856 samt Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april n=173 Fastholdelse af tiltag skal afhænge af individuelle behov, så det samlet set ikke bliver til særbehandling af de ældre Tilbuddene, der kan fastholde ældre længere på arbejdsmarkedet, bør med andre ord tilpasses individuelle behov og kan, hvis der er et særligt behov, i princippet ligeså godt anvendes i forhold til yngre og midaldrende medarbejdere. Det bør med andre ord således være individuelle behov hos den enkelte medarbejder, og ikke alderen i sig selv, der er afgørende i virksomheders overvejelser omkring at anvende særlige tiltag til at fastholde folk i job. Behov for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Der er brug for de ældre på arbejdsmarkedet. Ikke blot fordi demografien tilsiger det, men også fordi de ældre bidrager med kvalifikationer, der er værdifulde for virksomhederne. Personer i aldersgruppen år udgør i dag omkring 22 pct. af den samlede arbejdsstyrke, som vist i den nedenstående figur 9. Med andre ord udgør personerne i denne aldersgruppe mere end en femtedel af den samlede arbejdsstyrke. Betydningen af de ældre på arbejdsmarkedet vil vokse i takt med den demografiske udvikling. Ifølge økonomiske fremskrivninger vil de ældre i aldersgruppen af den samlede arbejdsstyrke stige til ca. 25 pct. i løbet af de kommende årtier DANSK ERHVERV 6

7 Figur åriges andel af arbejdsstyrken iii 30% 25% 20% 15% 10% 5% Fremskrivning Historisk 0% Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik Den gennemførte undersøgelsen bekræfter, at der er brug for unge såvel som for ældre i virksomhederne. Alle medarbejdergrupper bidrager og giver synergi, som fremmer trivslen i virksomhederne og dermed produktiviteten Virksomhederne har allerede fokus på fastholdelse og udvikling af ældre medarbejdere, da det kan betale sig. Undersøgelsen bekræfter også, at fastholdelse ikke er ensbetydende med særordninger for ældre, men virksomhedernes personalepolitik skal have fokus på såvel yngre som ældre medarbejderes individuelle behov for udvikling. De årige udgør i dag 22 pct. af arbejdsstyrken, og denne andel vil vokse i årene fremover Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomhederne som led i personalepolitikken har fokus på de ældre medarbejdere. De, som kan og vil forblive på arbejdsmarkedet, skal ikke trække sig tilbage. Eventuelle barrierer for at forblive på arbejdsmarkedet skal fjernes. Bl.a. derfor har Dansk Erhverv i de netop afsluttede overenskomstforhandlinger åbnet for muligheden for at ældre, som ønsker nedsat arbejdstid også har muligheden. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE De ældre klar til at arbejde mere er 10 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 9. maj. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på [email protected] eller tlf NOTER Fakta om undersøgelserne Befolkningsundersøgelsen er gennemført af Interresearch i april 2012 Der er i alt gennemført 862 interviews med ældre i alderen år. Besvarelserne er repræsentative for danskerne i denne aldersgruppe, og data er vægtet på køn, alder, region og uddannelse. Resultaterne må kun offentliggøres med tydelig henvisning til, at de er indsamlede af Interresearch A/S for Dansk Erhverv. Der er indsamlet svar fra 862 personer i aldersgruppen, men der er set bort fra svarene fra 6 personer, som angiver at de aldrig har haft et arbejde. Medlemsundersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i april I alt har virksomheder fået tilsendt undersøgelsen, og 219 har besvaret den, hvilket giver en svarprocent på 14. Heraf have 137 virksomheder ældre medarbejdere ansat. i Spørgsmålet er kun stillet til personer, der er eller tidligere har bestridt et job, mens de var i alderen år og i jobbet havde yngre kolleger ii Der er anvendt spørgsmålsformuleringerne: Mener du generelt, at virksomheder bør behandle ældre medarbejdere anderledes end yngre? og Mener du generelt, at din arbejdsgiver bør/burde have behandlet dig anderledes end yngre kolleger?. iii Arbejdsstyrken, defineret som aldersgruppen år DANSK ERHVERV 8