Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Transkript

1 Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige uddannelseslængde steget med 3,3 måneder over de sidste 7 år. Det er kommunerne i og omkring de største byer, der har haft den største stigning i befolkningens gennemsnitlige uddannelseslængde siden Det er typisk kommuner, der i forvejen havde et uddannelsesniveau lige under topniveauet, der har oplevet de største stigninger i den gennemsnitlige uddannelseslængde. Kommuner med den laveste stigning ligger primært på Københavns vestegn eller i områder med lang afstand til bycentrene. Figur 1 Ændringen i uddannelseslængde i måneder fra 2006 til 2013 i landets kommuner Den gennemsnitlige uddannelseslængde er steget med 3,3 måneder siden 2006 Uddannelseslængden stiger i alle landets kommuner, men med store regionale forskelle Kilde: Danmarks Statistik, tabel KRHFU1 og egne beregninger Anm.: Beregningerne er for de årige i kommunerne Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #19

2 I 2006 var befolkningens gennemsnitlige uddannelseslængde højst omkring de store byer. Uddannelsesniveauet i Danmark er stigende. Over de seneste 7 år er den gennemsnitlige uddannelseslængde steget med 3,3 måneder per person. Således har den gennemsnitlige dansker mellem 30 og 64 år i 2013 næsten 3 ½ års uddannelse bag sig udover den grundlæggende folkeskole. Figur 2 viser, hvordan uddannelsen i befolkningen var fordelt i landets kommuner i Tallene viser, hvor mange års uddannelse udover folkeskolen den gennemsnitlige indbygger havde. Det er tydeligt, at det er omkring de fire største byer, som også er universitetsbyer, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau er højest. Det er således Aalborg, Odense, Aarhus og omegn, samt København og Nordsjælland, hvor indbyggerne i gennemsnit har de længste uddannelsesforløb bag sig. I gennemsnit har danskere mellem 30 og 64 år 3 ½ års uddannelse udover folkeskolen Det er omkring de store byer folk har de længste uddannelser Figur 2 Befolkningens gennemsnitlige uddannelsesår udover folkeskolen i Kilde: Danmarks Statistik, tabel KRHFU1 Anm.: Beregningerne er for de årige i kommunerne DANSK ERHVERV 2

3 Af figur 1 fremgår det, at også stigningerne i uddannelsesniveauet siden 2006 er foregået i de kommuner, der ligger i og omkring de fire store byer. I København, Aarhus, Odense og Ålborg kommuner er befolkningens gennemsnitlige uddannelseslængde således steget mellem 3,8 og 4,6 måneder fra 2006 til Skanderborg er den kommune i landet, der har den største fremgang i beboernes uddannelseslængde på 4,8 måneder. Det er i høj grad de samme kommuner, hvis indbyggere har den længste gennemsnitlige uddannelse i 2006, der også oplever den største stigning i uddannelseslængde frem mod Så det er i sagens natur også kommunerne i og omkring de store byer, der ligger forrest i feltet i Dog kan man fra figur 1 se, at væksten i uddannelseslængde er stagneret lidt i Københavns nordlige forstadskommuner. Skanderborg kommune har haft den største stigning i uddannelseslængde Omegnskommuner og universitetsbyer vinder frem Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor uddannelseslængden øges mest i de større byer. Blandt andet er det i de fire største byer, at Danmarks største universiteter ligger. Dette har selvfølgelig en effekt på befolkningens uddannelseslængde, fordi man efter endt uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte væk fra byen igen, fordi man nu har opbygget sig en omgangskreds og en ramme om sit liv. Samtidig er jobmulighederne for højtuddannede bedre i byerne. Dog ønsker nogen heller ikke at blive boende helt inde i byerne, hvilket kan være for dyrt eller for trangt, og derfor ses også en stigning i de kommuner, der ligger omkring byerne. Dette understreges af, at de største stigninger i hovedstadsområdet, udover Københavns Kommune, ses i nogle af de omegnskommuner, der ligger lidt længere væk, eksempelvis Egedal og Allerød. Omkring Aarhus er billedet det samme, med Skanderborg og Favrskov. Ingen kommuner oplever tilbagegang Figur 3 viser, at der ikke er nogen kommuner, der har en negativ udvikling i uddannelsesniveau, men de laveste stigninger ligger en del under landsgennemsnittet. De laveste stigninger i uddannelseslængden ses primært i kommuner på Københavns vestegn og kommuner, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af de større byområder. Således steg uddannelseslængden i Albertslund, Ishøj og Brøndby kommuner kun med lidt mere end 1 måned i perioden fra 2006 til Nederst på listen ligger Fanø med 0,9 måned længere uddannelse end i Man bliver boende tæt på uddannelsessted og jobmuligheder Omegnskommunerne ved de store byer oplever fremgang Alle kommuner oplever vækst i uddannelseslængden, mellem 0,9 og 4,8 måneder DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3: Top og bund 10: de kommuner der har haft den højeste stigning i uddannelseslængde Nr. Kommune Uddannelsesår udover folkeskolen i 2006 Uddannelsesår udover folkeskolen i 2013 Procentvis ændring Absolut ændring i måneder Skanderborg 3,4 3,8 11,7% 4,8 2 Favrskov 3,2 3,5 12,0% 4,6 3 Aalborg 3,2 3,6 12,0% 4,6 4 København 3,7 4,1 9,6% 4,3 5 Allerød 4,2 4,6 8,3% 4,2 6 Rebild 3,0 3,4 11,2% 4,1 7 Tårnby 2,7 3,1 12,4% 4,1 8 Egedal 3,4 3,8 9,5% 3,9 9 Aarhus 3,8 4,2 8,4% 3,9 10 Frederiksberg 4,4 4,7 7,3% 3,9 ~ ~ ~ ~ ~ ~ 89 Faxe 2,8 2,9 5,8% 1,9 90 Stevns 2,8 3,0 5,7% 1,9 91 Lolland 2,4 2,5 6,3% 1,8 92 Tønder 2,6 2,7 5,8% 1,8 93 Høje-Taastrup 2,8 3,0 4,6% 1,6 94 Gentofte 4,8 5,0 2,6% 1,5 95 Ishøj 2,4 2,5 4,0% 1,2 96 Albertslund 3,1 3,2 2,9% 1,1 97 Brøndby 2,6 2,7 3,2% 1,0 98 Fanø 3,8 3,9 2,0% 0,9 Kilde: Danmarks Statistik, tabel KRHFU1 Anm.: Tallene i tabellen er baggrund for figur 1 og 2. Højest stigning i de kommuner, der lå lige under toppen i 2006 Den ovenfor nævnte udvikling for de store byers omegnskommuner danner også baggrunden for en udvikling, der viser, at de kommuner, der havde de allehøjeste niveauer i 2006 har haft ret små stigninger frem mod Det er blandt andet Gentofte og Rudersdal, der har de højeste uddannelsesniveauer i landet både i 2006 og 2013, men ikke nogen særlig stor stigning i perioden. Derimod er det de aarhusianske omegnskommuner Skanderborg og Favrskov, og Københavns lidt fjernereliggende omegnskommuner Egedal og Allerød, der ses omkring toppen af Topkommuners udvikling er langsommere, mens kommuner lige under toppen haler ind DANSK ERHVERV 4

5 Stigning i uddannelseslængde (mdr.) listen. Det giver anledning til kurven i figur 5, der viser en tilnærmet sammenhæng mellem uddannelseslængden i kommunen og væksten i uddannelseslængden. Kurven indikerer, at kommuner med henholdsvis lave og meget høje uddannelsesniveauer har lave stigningstakter i uddannelseslængde, mens det er kommuner lige under højeste niveau, der har de højeste stigninger. Figur 5: Kommuner, der i 2006 havde de næsthøjeste uddannelsesniveauer, har også haft de største stigninger frem til ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 R² = 0,1816 1,0 0,0 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Års uddannelse udover folkeskolen Kilde: Danmarks Statistik, tabel KRHFU1 Anm.: Hver markering indikerer en kommune, med en værdi for gennemsnitlig uddannelse i 2006 og en værdi for stigningen i uddannelseslængde fra 2006 til Den illustrerede sammenhæng i figur 5 sker formentlig, fordi det efterhånden er blevet for dyrt at bo i de mest attraktive, meget bynære kommuner, selv for visse højtuddannede. De tidligere mest attraktive områder er så at sige fyldt op med købedygtige familier, som gør, at priserne i disse områder er for høje til, at flere kan komme til. Derfor søger de nu mod andre kommuner, der også er attraktive at bo i med hensyn til faciliteter og beliggenhed, men stadig også er billigere. Når de kommuner, der ligger lige under toppen af uddannelsesniveauet, har den højeste stigningstakt kan det i sidste ende bevirke, at der sker en polarisering af fordelingen af humankapital i kommunerne. De næstbedste kommuner haler ind på de bedste, men de med lavest gennemsnitlig uddannelse er efterladt og kommer således ikke tættere på de kommuner, der allerede er i top. De veluddannede søger nu også mod billigere kommuner Risiko for polarisering af kommuners uddannelsesniveau DANSK ERHVERV 5

6 OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til underdirektør Niels Milling på tlf eller [email protected]. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Cheføkonom Michael H.J. Stæhr, ph.d, cand.scient.oecon., Økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit., politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. NOTER DANSK ERHVERV 6