Det rigtige uddannelsesvalg

Transkript

1 Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker viden og færdigheder til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Forkerte uddannelsestilbud forsinker og besværliggør denne proces. Derfor er det vigtigt, at de unge præsenteres for de uddannelsesmuligheder, der svarer til de ønsker og kompetencer, som de enkelte unge har. Erhvervslivet har brug for velkvalificeret og uddannet arbejdskraft Det almene gymnasium bliver af mange betragtet som den slagne vej efter folkeskolen. Dette understøttes af, at halvdelen af en ungdomsårgang i dag påbegynder en almengymnasial ungdomsuddannelse i. Imidlertid er der en relativ stor andel af studenterne, som efterfølgende uddanner sig på en erhvervsuddannelse og derved ikke bruger den gymnasiale baggrund som adgangsgivende til en videregående uddannelse. Det kan for nogle være udmærket, at de får de kompetencer, som gymnasiet giver. Men for de unge, hvor valget af en almengymnasial uddannelse primært skyldes manglende klarhed og viden, kan det betyde spildt tid i uddannelsessystemet. Risiko for, at det almene gymnasium påbegyndes pr. automatik Erhvervsuddannelserne skal ikke fravælges på uoplyst grundlag eller blot opfattes som et middel til at samle de unge op, som ikke kan klare gymnasiet. En erhvervsuddannelse er en værdifuld uddannelse og en oplagt indgang til arbejdsmarkedet. Sådan skal erhvervsuddannelserne også præsenteres i vejledningssystemet, så de unge vælger den rigtige uddannelse fra starten. Dobbeltuddannelse er spild af tid for mange unge, og for samfundet betyder det store omkostninger i form af spildte uddannelsesmidler og tabt arbejdsfortjeneste. Er man i tvivl, tager man gymnasiet En undersøgelse blandt 9. og 10. klasses elever viser tydeligt, at der er en klar tendens til at unge, der er i tvivl om hvilket uddannelsesforløb, der er det rigtige for dem, vælger en gymnasial uddannelse. Blandt unge, der endte med at vælge et gymnasialt forløb, følte 38 pct. sig ikke klar til at vælge, da der var ansøgningsfrist. Figur 1 Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Fordelt på, uddannelsesvalg. Andel nej-svar. Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet 14% 38% 40% 1% 8% Kilde: UNI C 2010, n= Langt større usikkerhed blandt elever på gymnasiale uddannelser om, hvilken uddannelse de skulle vælge efter grundskole Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #13

2 Dermed er der langt flere gymnasielever (inkl. hhx, htx) end elever på erhvervsuddannelserne, som er usikre på, hvilken uddannelse, der er rigtig for dem. Det almene gymnasium er det valg, flertallet af de unge træffer. Da det i højere grad minder om det grundskoleforløb de unge kommer fra, virker det mere velkendt, mens det kan være vanskeligere at vurdere præcis hvilken af det brede udvalg af erhvervserhvervsuddannelser, der kan være passende for en. Godt hver tredje unge mener ikke, de blev vejledt godt nok omkring deres uddannelsesvalg. Det viser en undersøgelse Dansk Erhverv har fået gennemført blandt personer i alderen år. Manglende vejledning kan være med til at forstærke tendensen til, at nogle unge fejlagtigt vælger det almene gymnasium, fordi erhvervsskolerne måske ikke har så godt et ry, man ikke kender så meget til det, og det kan være svært at overskue det høje antal fagretninger. Figur 2 Blev du ved dit sidste valg af uddannelse tilstrækkeligt vejledt om uddannelsens betydning for efterfølgende jobmuligheder (løn, risiko for arbejdsløshed, jobindhold mv.) Hver tredje ung har ikke fået tilstrækkelig vejledning i forbindelse med valg af uddannelse 40% 34% 27% Ja Nej Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv 2011, n=1.080, kun unge i alderen år Selvom 40 pct. mener, at de fik tilstrækkelig vejledning om uddannelsesvalgets betydning for efterfølgende jobmuligheder, er det 34 pct. som ikke mener, at de fik den fornødne vejledning. Yderligere 27 pct. svarer ved ikke. Det tyder på, at der er behov for bedre vejledning af de unge. Dobbeltuddannelse Hvert år begynder mange unge på et erhvervsfagligt uddannelsesforløb, selvom de tidligere har afsluttet en almengymnasial uddannelse (stx, hf, studenterkursus). Der er således tale om dobbeltuddannelse. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 viser, hvor stor en andel af dimittenderne fra årgang 2000 fra et almengymnasialt uddannelsesforløb, der i det pågældende år enten havde færdiggjort eller var i gang med en erhvervsuddannelse (inkl. erhvervsfagligt grundforløb). Som det ses, er det en stor del af årgangen, som efterfølgende tog en erhvervsuddannelse - ti år efter er det ca. 12 pct. Dertil kommer, at 8,6 pct. af årgangen ikke færdiggjorde et yderligere uddannelsesforløb efter det almene gymnasium, og i den forstand ikke gjorde videre brug af deres gymnasiale baggrund (ej vist grafisk). Figur 3 Andel af den årgang, som dimitterede fra et alment gymnasium (stx, hf, studenterkursus) i år 2000, der har færdiggjort eller er i gang med en erhvervsuddannelse, efter det viste antal år 14% 12% 10% 8% 6% færdiggjort i gang 4% 2% 0% 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik Vi ved endnu ikke, hvilke livsvalg personerne på en ny studenterårgang fra de almene gymnasier vil træffe fremadrettet, men antager vi, at den generation der blev uddannet i 2010 vil træffe samme valg, som den generation, der blev uddannet i år 2000, har gjort i løbet af de efterfølgende ti år, vil vi om 10 år have en situation, hvor godt personer vil have gennemført en erhvervsuddannelse efter først at have færdiggjort en almengymnasial uddannelse. DANSK ERHVERV 3

4 Ser vi på taxameter-omkostningerne til at uddanne en elev ii, svarer det til en omkostning til at uddanne disse i alt personer på knap 600 mio. kr., når vi sætter det i forhold til taxameterudgifterne per elev iii, jf. figur 4. Figur 4 Omkostninger ved at dobbeltuddanne en årgang dimittender fra almene gymnasier på erhvervsuddannelser (inkl. erhvervsfagligt grundforløb) stx hf Studenterkurser Antal elever som fuldfører uddannelse (2010) Andel, som efterfølgende vil fuldføre erhvervsuddannelse 9,4 pct. 18,8 pct. 7,8 pct. (erfaring fra 2000-generation) Antal, som efterfølgende vil tage erhvervsuddannelse (erfaring fra 2000-generation) Taxameterpenge til den gymnasiale uddannelse (hele kr. forløbet, 2012, kr.) Taxameterpenge i alt, 2012, ex. moms 434 mio. kr. 148 mio. kr. 5 mio. kr. Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik og taxameterordningen for 2012 Til de 600 mio. skal endog lægges det betydelige tab, der opstår, fordi de unge er længere om at komme ind på arbejdsmarkedet, hvor der skabes værdi og betales skatter af denne værdi. Det er dog klart, at der ikke nødvendigvis er tale om et rent spild på 600 mio. kr. - mange får gavn af de kompetencer en almengymnasial uddannelse giver, selvom de senere søger erhvervsuddannelse. Omvendt er det formentlig heller ikke sådan, at der for alle elever samfundsøkonomisk er fuld valuta for pengene ved årene på et gymnasialt forløb. Nogle af disse ca elever kunne med fordel være begyndt direkte på en erhvervsuddannelse. Det ville give dem mulighed for at komme tidligere ud på arbejdsmarkedet og derved opbygge konkrete arbejdskompetencer i en tidligere alder. Det vil også betyde, at de almene gymnasier ikke skal rumme elever, som muligvis er uengagerede omkring deres uddannelsesforløb. Omkostningerne ved at give en almengymnasial uddannelse til personer, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse, udgør årligt ca. 600 mio. kr. (når man tager udgangspunkt i erfaringerne fra den generation, der gik ud af det almene gymnasium i år 2000 og ser på deres situation efter 10 år) Ikke kun spild af uddannelsestaxameter, men også tabt arbejdsudbud. I lyset af de relativt store ressourcer, der anvendes på dobbeltuddannelse, er der behov for et fokus på området. Hvis man kan nedbringe andelen af unge, som vælger de almene gymnasier, hvor de snarere burde have taget en erhvervsfaglig uddannelse fra første færd, fx via bedre vejledning og større opmærksomhed omkring hvad erhvervsskolerne kan bidrage med, vil det spare en del ressourcer. Dette vil igen kunne anvendes på at forbedre uddannelseskvaliteten, hvor der er et behov. DANSK ERHVERV 4

5 I den forstand kan man sige, at det ikke er uden omkostninger, hvis den manglende opmærksomhed og dårlige omtale af erhvervsuddannelserne får mange unge til i første omgang at søge ind på de almengymnasiale uddannelser i stedet. Omvendt er det dog også vigtigt at sikre, at erhvervsuddannelserne forbliver en effektiv vej til arbejdsmarkedet for de unge, der af forskellige årsager vælger denne vej efter det almene gymnasium. Vi må ikke glemme erhvervsuddannelserne Udover større opmærksomhed blandt de unge om mulighederne i erhvervsuddannelserne, er der en række tiltag som vil kunne styrke erhvervsuddannelserne og derved gøre dem mere attraktive. Blandt andet vil dette kunne understøttes med følgende forslag: Ikke alle får væsentlig gavn af først at være på gymnasiet Derfor er der et vist spild ved, at nogle får dobbeltuddannelse, de reelt ikke har væsentlig gavn af Det vil være hensigtsmæssigt at sikre bedre vejledning i og fra grundskolen. Alle unge skal vælge uddannelse på et oplyst grundlag, og der skal generelt være mere fokus på de muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. Erhvervsskolerne har løbende optag. Dette besværliggør muligheden for at lave sociale fællesskaber og det kan betyde mere frafald. Der bør i højere grad åbnes op for færre faste optagelsestidspunkter. Uddannelsesparathedsvurderingerne til erhvervsuddannelserne sker ud fra en generel parathedsvurdering i forhold til alle erhvervsuddannelser. Der tages således ikke højde for de store menneskelige, faglige og motiverende forskelle, der er i de over 300 erhvervsuddannelser. Der bør gives mulighed for en model med niveaudelte parathedserklæringer, således at en elev kan vurderes egnet til nogle typer erhvervsuddannelser, men ikke nødvendigvis til alle eller de fleste typer erhvervsuddannelser, som erhvervsskoler udbyder. DANSK ERHVERV 5

6 DANSK ERHVERV 6

7 DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Det rigtige uddannelsesvalg er 13 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 10. maj. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom chef Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Svend Berg på sbe@danskerhverv.dk eller tlf NOTER Befolkningsundersøgelsen er gennemført af Interresearch A/S på vegne af Dansk Erhverv i perioden juli Resultaterne bygger på internetbaserede interview med i alt danskere mellem 15 og 30 år. Resultaterne må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Interresearch A/S for Dansk Erhverv. Uni C (2010): UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj i I 2011 valgte 60 pct. af 9. klasses eleverne det almene gymnasium. For 10. klasses eleverne var andelen 40 pct. ii Der er her taget udgangspunkt i 2012-taksameteret, for at få et beløb i 2012-kr. dvs. tage højde for løn- og prisudviklingen iii Givet ved en årlig undervisningstakst og fællesudgiftstakst, samt en færdiggørelsestakst. Der er ikke medtaget evt. taxameterpenge til personer, der får tillægstakst for A-niveau, ligesom der er set bort fra evt. bygningstakster og indvendig vedligeholdelsestakst DANSK ERHVERV 8