Ændring i aktieavancebeskatningsloven

Transkript

1 Juridisk institut Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. forfattere: Jan Ulrik Simonsen Steffen D. Sørensen Vejleder: Jesper Bierregaard Ændring i aktieavancebeskatningsloven De skattemæssige konsekvenser med vedtagelsen af L202 Århus Universitet Handelshøjskolen i Århus Januar 2010

2 Indholdsfortegnelse Executive summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Model og metodevalg Begrebsafklaring Metodeovervejelser/struktur Ændringerne i ABL Selskabsstruktur Relevante ændringer i ABL Beskatning af aktieavancer og tab Datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier Porteføljeaktier Statusskifte Fremførsel af tab fra tidligere indkomstår Nettokurstabssaldo Udbyttebeskatning Delkonklusion Værnsreglen Koncernstuktur Værnsreglen ABL 4A stk Delkonklusion Muligheder for omgåelse af værnsreglen i ABL 4A Yderligere opkøb Tilgang af aktionær Kapitaltilførsel fra hovedaktionær Indtræden af personlige aktionærer Indskydelse af driftsaktivitet Investering i porteføljeaktier Ansættelse af medejere Delkonklusion Porteføljeaktier Beskatning af porteføljeaktier Hvad skal man vælge? Likviditetsbehov Øgede omkostninger ved lagerprincippet Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Særlig problematik ved indtræden i etablerede koncernstrukturer Valg af princip Muligheder for skatteudskydelse eller skatteundgåelse? Måder at påvirke handelsværdien? Mulighed for skatteudskydelse ved udbytteudlodning Placering af udbytte Den nye værdiansættelsesvejledning Værdiansættelse baseret på fremtidig indkomst Værdiansættelse baseret på markedsmetoden Værdiansættelse baseret på omkostninger Valg af værdiansættelsesmodel Konsekvenser ved forskellige dispositioner i investeringsholdingselskaber... 56

3 6.1 Beskrivelse af MEH Beskrivelse af MEH De forskellige scenarier Den nemme løsning Beskatning af udbytte Endelig beskatning hos anpartshaver Afkast i investeringsholdingselskab Likviditetsbehov ved beskatning af den løbende værdistigning Delkonklusion Likvidation af selskabet Beskatning af udbytte Endelig beskatning hos anpartshaver Afkast af investering efter likvidation Likviditetsbehov ved beskatning af den løbende værdistigning Likvidation af formue selskaber Delkonklusion Salg af aktierne i MEH til ejer Beskatning af udbytte Endelig beskatning hos anpartshaver Afkast af investeringen Likviditetsbehov ved den løbende værdistigning Konsekvenser ved salg til pensionsdepot Delkonklusion Delvist salg af anparterne i MEH Beskatning af udbytte Endelig beskatning hos anpartshaver Afkast af investeringen Likviditetsbehov ved den løbende værdistigning Konsekvens ved salg til pensionsdepot Delkonklusion Effekt af skattemæssigt tab på aktier tidligere år samt nettokurstabssaldo Delkonklusion Udfordring for rådgiverne Konklusion Værnsreglen og omgåelser heraf Realisations- contra lagerbeskatning Skattemæssige konsekvenser for investeringsholdingselskaber Litteraturliste Bilag Bilag 1: til SKAT Bilag 2: fra SKAT Bilag 3: Udvalgte uddrag af årsrapporten for Århus Elite for 2008/ Bilag 4. Balance for MEH

4 Executive summary When the Danish Government on 28 May 2009 adopted the new tax reform, Danish companies have been added yet a number of complicated rules regarding the Danish corporate tax law. The purpose of the tax reform is to lower taxes on personal income. This reduction should, among other things be financed by a series of green taxes to benefit the environment and by a change in corporation tax in Denmark. A wide range of areas in the taxation have been altered, but one of the main changes has been the change in the taxation of dividends Act, where there have been significant changes in the basic concepts and taxation. The change in the taxation of dividends and capital gains of shares, has led to the introduction of 3 different classes of shares, subsidiary shares, group company shares and portfolio shares. Subsidiary Shares and group company shares are taxed equally, since both are tax-free, while portfolio shares will consist of a current tax on profit margins, both realized and unrealized. In order to prevent speculation in the establishment of group structures, where the new rules are being circumvented, there is introduced a new anti avoidance rule, which applies if a defined set of criteria s are met. If these criteria s are met the shares must be regarded as portfolio shares, and the shares should be taxed according to the rules that applies to portfolio shares. The motivation for this thesis is therefore found in these changes, because we believe that this will have a significant impact on both current and future corporate structures. The thesis seeks to examine how the new share definitions, affects the taxation of divi-

5 dends and gains from sale. This is primarily resolved by an examination of the introduced protection rule and how portfolio shares will be taxed from the first of January This flows into an analysis, where the consequences of different choices regarding the taxation of portfolio shares are analyzed. Portfolio Shares will forward looking be covered by a current tax of 25%, based on the years gain; this applies whether dividends are received or whether it is a realized or unrealized gain. Many groups are arranged so that employees, whom cannot receive tax-free dividends, establish a joint holding company in which shares are held. As the shareholding exceeds 10%, the shareholders thus can receive tax free dividends and free themselves from taxation of gains. In the future, this structure will not be possible if the following criteria are complied with. The primary function of the parent company is to own subsidiary shares and group shares; The parent company does not carry on a genuine economic business with respect to the shareholdings; More than 50% of the share capital of the parent company is owned directly or indirectly by Danish resident companies or a Danish permanent establishment (PE) of a foreign company that would not qualify for tax-exempt treatment of dividends in the case of a direct ownership of the shares in each of the subsidiaries (this test should be made separately for each subsidiary owned by the parent); and The shares of the parent company are not quoted on a stock exchange.

6 The companies will wherever possible try to avoid those rules. For example by changing the structure of the company, so the anti avoidance rule does not apply. If the companies cannot find business opportunities that make the 2 first requirements irrelevant, the best option is to avoid the rules in the third requirement. The possibilities can for example, be liquidation of the holding company or sell the shares out private in whole or in part. Our analysis shows that the shareholder has to pay too much tax to make it worthwhile to liquidate the company, since the timescale is 19 years before liquidation is profitable. If the company has losses, net loss balance or loss on shares owned less than 3 years, this time frame is extended even further. It may also not be worthwhile to liquidate wealthy corporations whom does not own unlisted portfolio shares, as the return of the company will be 1% higher after taxes on dividends to the owner than to liquidate the company here and now. Shares sold off to private; minimize the taxation of the shares as much as possible, since the effective tax drops from % to 56 %. The conclusion of the thesis is that although many companies are affected by the changed rules, there is not a solution that fits them all together and it should therefore be assessed in each case, which model / setup is best for this particular company.

7 1 Indledning 1.1 Problemformulering Regeringen har fra medio 2008 og henover foråret 2009, arbejdet med en større skattereform med arbejdstitlen Forårspakken 2.0. Fokus skattereformen har været, at sænke skatten på arbejde samt sikre og forbedre velfærdsgoderne i samfundet. Dette arbejde resulterede den 1. marts 2009 i en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Den 28. maj 2009 blev lov skattereformen en realitet. En væsentlig del af finansieringen af skattelettelserne og forbedringen af velfærdsgoderne, skal ske gennem øget beskatning af erhvervslivet, herunder omlægning af aktieavance beskatningen. I den forbindelse har skatteminister Kristian Jensen, i bemærkningerne til L202, givet udtryk for, at indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. Han tilføjer, at i en lille åben økonomi som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig afkastet på obligationer. For ejeren kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse. 1 En risiko ved de nye regler er, at der ved specielle koncernstrukturer kan forekomme dobbeltbeskatning af udloddet udbytte fra et underliggende selskab. Her fortsætter skatteministeren i samme tråd i hans kommentarer til de adskillige høringssvar, der er givet om emnet. Skatteministeren giver udtryk for, at denne dobbeltbeskatning er underordnet i forhold til ønsket om en ensartet beskatning af kapitalanbringelser (dvs. porteføljeaktier og obligationer). Indkomsten, som bedst kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, er ligeledes skattepligtige for selskaber. 2 For at undgå omgåelse af de nye beskatningsregler er der indført en række værnsregler i aktieavancebeskatningsloven, så kapitalanbringelser ikke ved hjælp af oprettelse af nye koncernstrukturer, kan ryge ind under bestemmelserne om skattefrihed. 1 Lovforslag nr. L 202, skatteministerens kommentarer til forslaget side 25 2 Kommentar til bemærkninger i høringssvar fra FRR Side 7 af 105

8 Vi ønsker at undersøge hvad de skattemæssige konsekvenser ved indførelsen af de nye værnsregler i aktieavancebeskatningsloven 4A stk. 3 er, samt hvad indførelsen af lagerbeskatning af porteføljeaktier betyder for aktionærerne. Skatteministeriet indførte med lovændringerne i aktieavancebeskatningsloven en værnsregel i 4a stk. 3, hvori der fremgår en række betingelser, der medfører at såfremt disse er overholdt, skal mellemholdingselskaber betragtes som transparente og aktier i et underliggende selskab skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer. For at belyse ovenstående vil vi undersøge hvilken effekt indførelsen af værnsreglerne i aktieavancebeskatningsloven 4a stk. 3 har på mulighederne for udbetaling af skattefrit udbytte i koncernstrukturer, hvor den enkelte aktionær ved direkte ejerskab ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte Derudover ønsker vi at finde frem til, hvorvidt det er muligt at undgå at blive omfattet af de nye begrænsende regler? På grund af de nye regler, vil der være selskaber der fremover ikke vil kunne sælge deres aktier i unoterede selskaber skattefrit. De vil i stedet være omfattet af reglerne omkring beskatning af porteføljeaktier. I lovgivningen er der særlige regler for avancebeskatning af unoterede aktier, hvor der kan vælges mellem lagerbeskatning eller realisationsbeskatning. I tilfælde hvor det ikke er muligt at sælge unoterede aktier skattefrit, vil det da være en fordel at vælge realisationsbeskatning frem for lagerbeskatning? Den hidtidige lovgivning har medført en ofte anvendt selskabsstruktur, hvor der er etableret et mellemholdingselskab som ejer aktier i et underliggende driftsselskab. Selskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet har deres aktier liggende i holdingselskaber, såkaldte investeringsholdingselskaber, hvis formål er at investere afkastet fra mellemholding, samt udlodde udbytte skattemæssigt mest optimalt til selskabsaktionæren. Side 8 af 105

9 Afslutningsvist analyseres det hvordan konsekvenserne af de nye regler for aktieavancebeskatning påvirker investeringsholdingselskabernes fremtidige struktur? 1.2 Afgrænsning Nærværende afhandling fokuserer som nævnt i problemformuleringen på de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med ændringerne i aktieavancebeskatningsloven. I forbindelse med indførelsen af lagerbeskatningen, er der udarbejdet en række overgangsregler, med henblik på at undgå at selskaberne bliver beskattet af en fiktiv gevinst eller får fradrag for et tab, som de ikke har efter de nuværende regler. Dette betegnes også som nettokurstabssaldoen. Vores afhandling vil ikke gå i detaljer med hvordan, nettokurstabssaldoen kan optimeres, således selskabet står bedst muligt skattemæssigt ved overgangen til de nye regler. Da vores primære fokus er ændringen i aktieavancebeskatningsloven og de konsekvenser ændringen har for de enkelte selskaber, vil afhandlingen ikke berøre konsekvensændringer i andre love og deres effekt på investeringsholdingselskaberne. Ligeledes vil vi i afhandlingen kun berøre de ændringer i ABL, der vedrører indførelsen af værnsreglen i ABL 4A stk. 3, samt indførelsen af lagerbeskatningen. Øvrige ændringer der måtte være i ABL er ikke behandlet yderligere i afhandlingen. Konsekvenserne for udenlandske selskaber vil ikke blive berørt, idet der allerede i den gamle aktieavancebeskatningslov eksisterer et værn, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der udloddes udbytte til udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retsmæssige ejer (beneficial owner). Der skal således stadigvæk kun ske frafald af beskatningen, hvis ejerforholdet falder ind under EU s direktiv for moder- og datterselskaber. Da beskatningen af ordinært udbytte og a conto udbytte er ens, ligesom der ikke er sket ændringer i reglerne for a conto udlodning af udbytte i forbindelse med L202, vil reglerne herfor ikke blive gennemgået nærmere. Der vil i vores analyser ligeledes ikke blive taget højde for, hvordan eventuelle udlodninger af a conto udbytte vil påvirke disse. Side 9 af 105

10 I afhandlingen vil fokus være på hvordan selskaber, der ejer porteføljeaktier og datterselskabsaktier med henblik på en ejertid over 3 år, dvs. langsigtede investeringer, bliver påvirket af ændringerne i L202. Derfor vil eventuelle konsekvenser for selskaber, der bliver beskattet af aktier som næring ikke blive berørt. Da afhandlingen behandler et område, hvor der er sket store og markante ændringer i det seneste halve år, vil der konstant komme supplerende litteratur og afgørelser fra SKAT og skatterådet. Afhandlingen vil derfor kun omfatte litteratur og materialer der er offentliggjort før den 1. november Model og metodevalg Begrebsafklaring ABL Aktieavancebeskatningsloven, LBKG nr. 171 af 6. marts 2009 med ændringer frem til LBKG nr. 525 af 12. juni PBL Pensionsbeskatningsloven PAL Pensionsafkastbeskatningsloven SEL Selskabsskatteloven, LBKG nr. 272 af 3. april 2009 med ændringer frem til LBKG nr. 525 af 12. juni L202 Lovforslag Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv. fremsat den 22. april 2009 af skatteminister Kristian Jensen Metodeovervejelser/struktur Eftersom afhandlingen er skrevet inden for skatteretten, vil afhandlingen bære præg af, at være udarbejdet ud fra en retsdogmatisk metode. Afhandlingen er primært udarbejdet ved at studere sekundære materialer i form af love, cirkulærer, vejledninger faglitteratur og artikler. Den sekundære litteratur uddyber efter vores vurdering ikke, hvordan de Side 10 af 105

11 ændrede regler påvirker den daglige rådgivning hos rådgiverne. Derfor vælges det at udvide vores desk research med en field research. Field researchen tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af holdninger hos udvalgte skatteeksperter. Disse er udvalgt på baggrund af deres beskæftigelse inden for skatteområdet. Den kvalitative analyse vil illustrere de fokuspunkter, deres rådgivning fremadrettet vil have med udgangspunkt i de ændrede regler i aktieavancebeskatningsloven. Der blev sendt forespørgsler til 3 eksperter, der alle har svaret på forespørgslen. På trods af det lave antal respondenter vurderes det at besvarelserne, er repræsentative, valide og vil tilføre afhandlingen værdi. Svarende vil blive gennemgået i kapitel 7. Da afhandlingens fokus er behandlingen af de skattemæssige konsekvenser ved indførelsen af nye aktieklasser, herunder konsekvenserne ved indførelsen af værnsreglen, lagerbeskatningen på aktier og udbytte, vil det primære datagrundlag udgøre ABL. For at skabe en større forståelse af ændringerne i ABL, er det bagvedliggende lovforslag inddraget, idet dette hjælper med at klarificere eventuelle uklarheder i lovteksten. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, har behandlingsudvalget sendt forslaget til høring i erhvervslivet. De indkomne høringssvar giver en god forståelse af, hvordan erhvervslivet tolker og forstår ændringerne i ABL. Normalt vil den gældende retspraksis på området være relevant at inddrage, for at illustrere lovtekstens anvendelsesområder. Da der i skrivende stund, ikke er etableret en retspraksis endnu, ligesom Skatterådet ikke har nået at besvare de mange henvendelser, har det ikke været muligt at inddrage denne. Da afhandlingen tager sit udgangspunkt i de nye regler i ABL, vil første del af afhandlingen omhandle de nye regler for behandlingen af aktier, herunder definitionerne af datterselskabs-, koncernselskabs- og porteføljeaktier samt fortolkningen heraf. Derudover vil første del behandle udlodningen af skattefrie udbytter, Anden del af afhandlingen vil indeholde en dybdegående analyse af værnsreglen i ABL 4a, samt mulighederne for omgåelse heraf. Side 11 af 105

12 I tredje del af afhandlingen behandles beskatningen af porteføljeaktier, herunder muligheden for at vælge realisationsbeskatning for unoterede aktier. Endvidere omhandler afsnittet hvordan handelsværdien opgøres i forbindelse med beregning af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier. Da der ikke er to virksomheder, der er ens, er der mange forskellige overvejelser man skal foretage sig i forbindelse med vurderingen af fremtiden for sit investeringsselskab. Tredje del af afhandlingen vil derfor også omhandle, hvilken effekt forskellige valg vedrørende fremtiden har på vores investeringsholdingselskab. Afhandlingen er inddelt i kapitler efter emner, vi finder relevante i forbindelse med vores gennemgang og analyse af de skattemæssige konsekvenser ved ændringen i aktieavancebeskatningsloven. For at holde fokus på problemstillingerne i problemformuleringen igennem hele afhandlingen, vil hvert kapitel blive afsluttet med en delkonklusion. Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Ændringerne i ABL Kapitel 3 Værnsreglen Kapitel 4 Muligheder for omgåelse Del 1 introduktion til afhandling Del 2 værnsreglen På baggrund af de i afhandlingen anførte konklusioner, vil vi afrunde afhandlingen med et kapitel om vores vurdering af, om det kan betale sig at investere i aktier i et holdingselskab, når man ikke kan opnå skattefrihed. Afhandlingens disposition og struktur kan illustreres ved hjælp af ovenstående figur. Kapitel 5 Porteføljeaktier Kapitel 6 Konsekvenser for porteføljevalg Kapitel 7 Interviews Kapitel 8 Konklusion Figur 1: egen tilvirkning Del 3 porteføljeaktier Del 4 afslutning på afhandlingen Side 12 af 105

13 2 Ændringerne i ABL 2.1 Selskabsstruktur Der kan ligge mange motiver bag valg af selskabsstruktur. Skattemæssige forhold i forbindelse med udbytte, generel risikoafdækning, kommende generationsskifte og ønsker til ejerstruktur 3 er bare nogle af dem - dannelse og eksistens af holdingselskaber har under alle omstændigheder traditionel været ac- Ejer cepteret i dansk og international skatteret % I figur 2 ses den selskabsstruktur som nok er oftest forekommende i Danmark på nuværende tidspunkt. De fleste virksomheder er opstartet som personlige virksomheder og senere omdannet til et selskab, eller startet direkte som små selskaber. Ideen med at indskyde holdingselskabet (H) mellem ejeren og driftsselskabet (D) kan som sagt være mange. De argumenter der oftest vejer tungest er fleksibiliteten for ejeren samt skatteudskydelse. H 100% D figur 2: egen tilvirkning I takt med at D giver overskud og der bliver udloddet udbytte op i H, ser man ofte, at ejeren enten begynder at investere kapitalen i H i værdipapirer, eller stifter endnu et driftsselskab. Fleksibiliteten: Med de gamle aktieavancebeskatningsregler, som gennemgås i afsnit 2.2.1, gav denne struktur mulighed for at frasælge et af driftsselskaberne skattefrit uden betydning for det fortsættende driftsselskab. Ligesom selskabsstrukturen er med til at adskille nye forretningsområder fra de eksisterende, hvilket kan være en fordel med hensyn til risiko samt synliggørelse af de indtægter og omkostninger, de forskellige forretningsområder genererer. Skatteudskydelse: Med indskydelsen af holdingselskabet får ejeren desuden mulighed for at trække udbytte fra D til H på baggrund af overskuddet i D, som kan variere fra år til år. Udbytteudlodningen ud til ejeren kan løbende tilpasses top grænsen for udbytte- 3 Andersen, Lennart Lynge m.fl., Holdingselskaber s FSR s kommentar til L202, 7. maj 2009 side 6 Side 13 af 105

14 beskatning. Den overskydende likviditet kan derefter anvendes til andre investeringer, og investeringens størrelse er derfor markant større pga. skatteudskydelsen. 2.2 Relevante ændringer i ABL Som nævnt ovenfor medfører gennemførelsen af L 202, at der er sket markante ændringer i beskatningen af tab og avancer på aktier samt udbytteudlodningen. Til brug for den videre analyse i afhandlingen vil de relevante ændringer blive gennemgået Beskatning af aktieavancer og tab Hidtil har den skattemæssige behandling af aktieavancer og tab været baseret på selskabets ejertid af aktierne. Såfremt selskabet har ejet aktierne i mere end 3 år, er avance på disse skattefri, ligesom tab ikke er fradragsberettiget. Modsætningsvist er avance på aktier ejet under 3 år skattepligtige og tab fradragsberettigede. Dog med den begrænsning at tabet kun kan modregnes i fremtidige gevinster på aktier ejet under 3 år. De nye regler opdeler beskatningen af aktieavancer i 3 klasser fordelt på ejerandele. Dvs. det er således ikke længere ejertiden der er afgørende for beskatningen, men ejerandelen. De 3 klasser er: Porteføljeaktier Datterselskabsaktier Koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier defineres jf. ABL 4A som direkte aktiebesiddelser i et selskab på mindst 10 %. Kravet på en ejerandel på mindst 10 % skal ses i sammenhæng med reglerne for beskatning af udbytte, se endvidere kapitel 2.5. De 10 % beregnes kun på baggrund af selskabets aktiebeholdning, dvs. tegningsretter mv. vil være omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i beregningen af ejerandelen. Side 14 af 105

15 Det er endvidere et krav, at datterselskabet er omfattet af reglerne i SEL 1 stk. 1 nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, dvs. at selskabet er skattepligtigt til Danmark eller at beskatningen af udbytte sker efter fællesbeskatningsordning for moder/datterselskaber jf. direktiv 90/435/EØF, eller at Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Såfremt dette ikke er tilfældet vil et datterselskab placeret uden for EU blive beskattet som porteføljeaktier, hvorved avancer og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Koncernselskabsaktier defineres jf. ABL 4B, som aktier hvor ejeren og det selskab der ejes aktier i er sambeskattet efter SEL 31 eller kan sambeskattes efter SEL 31A. Det er ikke nødvendigvis et krav at moderselskabet har valgt international sambeskatning, muligheden skal bare foreligge. Efter ændringerne i ABL skal avance og tab ved afståelse af datterselskabs og/eller koncernselskabsaktier ikke medtages i den skattepligtige indkomst. Aktieavance på disse klasser er således skattefrie, imens der ikke er fradrag for tab. I situationer hvor 2 eller flere selskabs ejere ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet reglerne for datterselskabsaktier, har selskaberne efter de hidtidige regler kunnet lave et mellemholdingselskab, således ejerandelene op igennem systemet overstiger 10 %, og der vil derved kunne udbetales skattefrit udbytte. For at undgå omgåelse af de nye skatteregler har skatteministeren indført en værnsregel (til beskyttelse mod et såkaldt omvendt juletræ) i aktieavancebeskatningslovens 4A stk. 3. Grundtanken i værnsreglen er, at såfremt der oprettes en selskabsstruktur, hvor de ultimative ejere ikke i sig selv ville kunne modtage skattefrit udbytte, så skal mellemholdingselskaberne betragtes som transparente, og eventuelle avancer samt udbytteudbetalinger skal beskattes hos de ultimative ejere. Værnsreglerne træder i kraft såfremt følgende betingelser er overholdt: 1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. 4B, 2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og Side 15 af 105

16 3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og 4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Alle betingelserne skal være overholdt, for at værnsreglen træder i kraft, de enkelte elementer gennemgås nedenfor i kapitel 3 Såfremt moderselskabet ejer flere datterselskaber, skal vurderingen af hvorvidt værnsreglen finder anvendelse, laves på det enkelte datterselskab. Moderselskabet vil således godt kunne anvende reglerne om datterselskabsaktier på et selskab og ikke på et andet Porteføljeaktier Porteføljeaktier defineres som aktier der ikke opfylder betingelserne for at være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, dvs. porteføljeaktier f.eks. både kan være aktier med en ejerandel under 10 % samt konvertible obligationer. Avancer ved salg af porteføljeaktier er jf. ABL 9 skattepligtige uanset ejertid, og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I forbindelse med ændringen af ABL har Skatteministeren forbedret fradragsmulighederne for tab i forbindelse med salg af porteføljeaktier, idet tab på porteføljeaktier kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Porteføljeaktier skal fra indkomståret 2010 lagerbeskattes. Lagerbeskatningen opgøres som forskellen på aktiens handelsværdi primo og ultimo indkomståret. Dvs. der sker en løbende beskatning af avancer og tab uden at disse er realiseret. I tilfælde af at et selskab ejer unoterede porteføljeaktier kan selskabet vælge at anvende realisationsbeskatning jf. ABL 23 stk. 6. Dette valg vil gælde for alle unoterede porteføljeaktier. Det er ikke muligt at vælge realisationsbeskatning på selskabers beholdning Side 16 af 105

17 af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, dvs. børsnoterede porteføljeaktier. Hvis selskabet vælger lagerbeskatning af sine unoterede porteføljeaktier eller efter de tidligere regler har anvendt lagerbeskatning på disse, kan selskabet ikke vælge realisationsbeskatningen. Hvis selskabet har valgt at realisationsbeskatte sine unoterede aktier efter ABL 23 stk. 6, kan tab på disse kun modregnes i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede aktier. Skulle selskabet overgå fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning af de unoterede aktier, kan fremførte tab anvendes til modregning i fremtidige gevinster på alle porteføljeaktier. Selskabers beholdning af egne aktier skal ikke betragtes som porteføljeaktier og skal derfor ikke medregnes til den skattepligtige indkomst Statusskifte Såfremt et selskab forøger eller reducerer sin aktiebeholdning i et selskab, således aktierne ændrer status fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier eller omvendt, skal overgangen behandles som en afståelse af aktierne og en generhvervelse til handelsværdien på handelstidspunktet. Dette medfører, at hvis selskabsaktionær f.eks. øger sin ejerandel fra 5 % til 15 %, skal selskabet udarbejde en avanceberegning på sin 5 % ejerandel og medregne denne til sin skattepligtige indkomst, hvorefter fremtidige gevinster/tab på aktiebeholdningen vil skulle beskattes efter reglerne for datterselskabsaktier. 2.3 Fremførsel af tab fra tidligere indkomstår Siden indkomståret 2002 har man ubegrænset kunnet fremføre tab på børsnoterede aktier ejet under 3 år til modregning i efterfølgende år aktieavancer jf. ABL 8. Der har været tale om et kildeartsbegrænset tab, hvor det kun har været muligt at modregne det i øvrige aktieavancer på aktier ejet under 3 år. Side 17 af 105

18 I forbindelse med ændringen af aktieavancen fra at være ejertidsorienteret til at gå på ejerandele, er det som udgangspunkt ikke længere relevant, at have tabssaldoen for fremtidige tab. Børsnoterede porteføljeaktier skal som nævnt fremover lagerbeskattes, og tab modregnes i den skattepligtige indkomst. Har selskabet i indkomståret ikke anden skattepligtig indkomst, vil tabet blive en del af selskabets fremførselsberettigede underskud efter Ligningslovens 15. Som en undtagelse er det dog stadig nødvendigt at opgøre en løbende tabssaldo for unoterede porteføljeaktier, såfremt man har valgt at anvende realisationsprincippet, idet tab på disse kun kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på øvrige unoterede porteføljeaktier. Det er altid muligt at gå fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning. Vælger man at ændre princip og har en underskudssaldo til fremførsel i realisationsbeskattede porteføljeaktier, vil denne saldo kunne modregnes i fremtidige gevinster på aktier jf. ABL 9 stk. 4 idet lagerbeskatningen som nævnt medfører en løbende beskatning af avancer og tab. Ved overgangen vil man dog miste muligheden for på noget tidspunkt at anvende realisationsprincippet på sine unoterede porteføljeaktier igen. For at modvirke spekulation i tabssaldi jf. 8 i forbindelse med overgangen til de nye beskatningsregler, er der i ABL fra indkomstår 2010 indsat en undtagelse til reglen. I 43, stk.3, pkt. 4 fremgår det, at fremførselsadgangen ikke gælder for tab realiseret efter 22. april 2009 (datoen for fremsættelse af L202), hvis aktierne ville have været omfattet af definitionen som koncern- eller datterselskabsaktier på realisationstidspunktet, hvis ABL 4A og 4B havde været gældende på daværende tidspunkt. Umiddelbart er der dog et hul i bestemmelsen. Har man aktier der rammes af undtagelsen i ABL 43, stk. 3, pkt. 4, og foretager salget over 2 omgange, vil man mod hensigten fra skattemyndighederne, få et fremførselsberettiget tab på den sidste del af aktierne, såfremt disse på realisationstidspunktet udgør en ejerandel på mindre en 10 %. 2.4 Nettokurstabssaldo Når man ændrer fra ejertid til ejerandel som baggrund for beskatning, vil der være nogle aktiebeholdninger, der går fra at være skattefrie til at være skattepligtige. Der er i den Side 18 af 105

19 forbindelse lavet nogle overgangsregler i ABL, der skal sikre, at man ikke bliver beskattet af gevinster eller mister fradraget for tab, man allerede har haft. I den forbindelse skal der beregnes en ny skattemæssiganskaffelsessum for alle selskabets porteføljeaktier. Anskaffelsessummen beregnes på samme måde for aktier ejet over og under 3 år, og opgøres som handelsværdien pr. den dato hvor selskabets indkomstår 2010 starter. På samme tid indføres en nettotabskonto. Denne nettokurstabssaldo er med til at sikre, at man ikke bliver beskattet af et reelt tab. Har man f.eks. købt en aktie til kurs 100 som er faldet til kurs 75, ville dette jo blive indgangsværdien ved starten af indkomstår 2010, og man ville derved blive beskattet af tabet på 25 ved senere realisation til kurs 100. Der er indført en bestemmelse, der skal sørge for, at selskaberne ikke kan tænke i at realisere alle skattefrie avancer i 2009 og kun beholde aktier med tab og derved opnå en uretmæssig høj nettokurstabssaldo. Derfor skal avancer og tab på aktier ejet over 3 år solgt i perioden 25. maj 2009 til 31. december 2009 medregnes ved opgørelsen af nettokurstabssaldoen. Der skal tillige tages højde for skattefrit udbytte modtaget i perioden. 2.5 Udbyttebeskatning I SEL 13 fremgår det, at modtagne udbytter fra datterselskaber i indkomståret 2009 er skattefrie for moderselskabet, såfremt moderselskabet har en ejerandel på mindst 10 % samt har ejet aktierne i en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Dette er i tråd med moder-/datterselskabsdirektivet 5 der regulerer en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Direktivets artikel 3.2 åbner for muligheden for at medlemsstaterne ikke anvender direktivet på selskaber der ikke i en sammenhængende periode på mindst 2 år har ejet kapitalandele der giver ret til betegnelsen moderselskab. 5 90/435/EØF ændret ved 2003/123/EF Side 19 af 105

20 Såfremt de to forhold i SEL 13 stk. 1 nr. 2 ikke er opfyldt, skal udbyttet beskattes som almindelig selskabsindkomst. SEL 13 stk. 3 lemper dog denne beskatning, idet udbyttet kun skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 % såfremt en af nedenstående tre betingelser er opfyldt. Datterselskabet skal være hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark Datterselskabet skal deltage i en international sambeskatning efter SEL 31A eller Moderselskabet har selv direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i datterselskabet Med ændringerne i SEL med virkning fra indkomstår 2010, fjernes kravet til ejertiden. Ejerandelskravet på 10 % fortsætter, men i stedet for at lade ejertiden være afgørende for, hvorvidt udbytte kan modtages skattefrit, vil det fremover på, samme måde som ved aktieavancer, være ejerandelen der er afgørende. Der indsættes en bestemmelse i SEL 13 der henviser til definitionen i ABL 4A og 4B for hhv. koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier. Det vil sige at udbytter fra koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier i modsætning til i dag vil være skattefri fra dag et. Modsat vil der fremover altid ske beskatning af udbytter fra porteføljeaktier. Lempelsen i dag i SEL 13 stk. 3 fjernes også, således udbytte fremover medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Denne skærpelse i beskatningen af udbytter giver en effektiv beskatning på 25 % mod de tidligere 16,5 %. Skatteministeren skriver i bemærkningerne til L202 at fjernelsen af lempelsen i SEL 13 stk. 3 skal ses i sammenhæng med ændringen i ABL, hvor avancer på porteføljeaktier skal medregnes i skatteopgørelsen uanset ejertid. Han tilføjer, at hvorvidt fortjenesten tages ud af et selskab, som udbytte eller aktieavance ofte er vilkårligt, hvorfor de 2 former for afkast bør beskattes ens. Side 20 af 105

21 2.6 Delkonklusion I ovenstående kapitel, har vi gennemgået de relevante ændringer i ABL. Ændringerne har medført markante ændringer i definitionen på aktier, samt hvordan avancer på aktierne skal beskattes. I de gamle regler i ABL, var avancer på aktier solgt efter 3 års ejertid skattefrie. Disse er i stedet blevet erstattet af nye definitioner af aktierne baseret på ejerandel, ligesom beskatningen heraf ændres, idet ejertiden ikke længere er afgørende for skattefriheden. Fremadrettet opdeles aktierne i datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, porteføljeaktier og egne aktier. Datterselskabsaktier defineres som aktier, hvor selskabet har en ejerandel på 10 % af den samlede kapital. Dette krav skal ses i sammenhæng reglerne for udbyttebeskatning. Koncernselskabsaktier defineres i ABL 4B som aktier, hvor selskabet besidder mindst 50 % af aktierne eller stemmerne i selskabet, dvs. selskaberne skal kunne sambeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens 31. Avancer på både datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefrie, ligesom tab ikke giver mulighed for fradrag. I ABL 4A stk. 3 er der indført en værnsregel for at undgå, at der etableres omvendte juletræer, til brug for opretholdelse af skattefriheden. Der er fire kriterier i reglen, der alle skal være overholdt for at reglen finder anvendelse. Porteføljeaktier defineres som aktier der ikke er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Disse aktier kan ikke længere sælges skattefrit efter 3 års ejertid, og skal løbende undergå lagerbeskatning fra indkomståret Dog har ændringerne også medført at tab på aktierne både urealiserede og realiserede kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Side 21 af 105

22 Såfremt et selskab ejer unoterede porteføljeaktier, kan selskabet vælge realisationsbeskatning af aktierne i stedet, dette medfører dog, at tab kun kan modregnes i andre gevinster på realisationsbeskattede aktier. Såfremt der sker et statusskifte fra enten porteføljeaktier til datterselskabsaktier eller omvendt, skal overgangen betragtes som et salg af aktierne, således eventuelle avancer eller tab bliver beskattet. Tidligere har selskaberne skullet udarbejde en opgørelse på tab på aktier ejet under tre år, til brug for modregning i fremtidige gevinster. Dette er ikke nødvendigt med de nye regler, da tab på porteføljeaktier kan fradrages direkte i den skattepligtige indkomst. I forbindelse med overgangen til de nye regler, er der indført en overgangsregel, hvor selskaber der har haft tab på aktier, kan modregne dette tab i fremtidige gevinster på porteføljeaktier. Denne overgangsregel er oprettet for at ændringerne i ABL ikke medfører, at der kommer til at ske beskatning af fiktive gevinster i fremtiden. Ændringerne i ABL har endvidere medført at ejertidskravet for modtagelse af skattefrit udbytte er ophævet. Skattefriheden er i stedet knyttet til de nye definitioner i ABL, hvor der kan modtages skattefrit, hvis aktierne kan defineres som datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Derudover fjernes lempelsen i selskabsskattelovens 13 stk. 3, hvorfor modtaget udbytte fra porteføljeaktier fremover skal beskattes fuldt ud frem for med 66 %. Ændringen i udbyttebeskatningen skal ses i sammenhæng med ændringen i beskatningen af porteføljeaktier, hvorfor beskatningen skal være ens, uanset om det er værdistigninger eller udbytter selskabet modtager på aktierne. Side 22 af 105

23 3 Værnsreglen I kapitel 2 har vi gennemgået reglerne for udbyttebeskatning, samt definitionen på de nye aktieklasser i aktieavancebeskatningsloven. I de følgende kapitler vil vi gennemgå den i ABL 4A stk. 3 indførte værnsregel, samt hvilke muligheder vi har for at undgå den Koncernstuktur I figur 1 viste vi den efter vores overbevisning mest normale koncernstruktur. Etableringen af et holdingselskab med tilhørende datterselskaber placeret i direkte linje under holdingselskabet. Disse strukturer vil ikke blive berørt af ændringen i ABL, idet gevinster ved salg stadigvæk vil være skattefrie. Man ser dog ofte, at ejerne gerne vil finde metoder til at fastholde nøglemedarbejdere, eller foretage generationsskifte. Dette sker ofte ved, at medarbejderen får lov til at købe en mindre aktiepost. I mange tilfælde er aktieposten så lille, at medarbejderen ikke vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte. Her har medarbejderne ofte i fællesskab etableret et mellemholdingselskab, så ejerstrukturen f.eks. kan se ud som vist i figur 3. Her er der 3 medarbejdere, der til sammen har fået lov til at købe 10 % af selskabet. For at udbytteudlodningerne kunne være skattefrie op igennem systemet, har de etableret et fælles holdingselskab(meh), der med sin 10 % ejerandel kan modtage skattefrit udbytte, imens de 3 medarbejdere kan modtage udbyttet skattefrit i Ejer deres etablerede holdingselskaber(meh 1-3). Herved kan medarbejderen akkumulere udbyttet og optimere udbytteudbetalingen til skattegrænserne, samt anvende det opsparede udbytte til investeringer i andre aktiviteter. H D 100% 90% figur 3: egen tilvirkning M1 MEH 1 30% M2 MEH 2 MEH 30% 10% M3 100% 100% 100% MEH 3 40% Side 23 af 105

24 3.2. Værnsreglen ABL 4A stk. 3 Med indførelsen af værnsreglen i ABL 4A stk. 3 forsøger skatteministeren at bremse anvendelsen af de omvendte juletræer, hvor der ved etablering af nok selskaber i en given struktur kunne udbetales skattefrit udbytte, selvom den direkte ejerandel er under 10 % 6. Årsagen til dette kan findes i bemærkningerne til L202 hvor skatteministeren anfører følgende: Indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. I en lille åben økonomi, som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig med afkastet på obligationer. For ejeren kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse. Med forslaget ønsker skatteministeren således at gennemføre en ens beskatning på investeringer, således der ikke sker en skævvridning imellem investeringer i forskellige typer af aktiver, her menes der primært imellem aktier og obligationer. Transparensreglen i stk. 3 indeholder som tidligere opnoteret 4 kriterier før denne finder anvendelse. Det første kriterium er, at mellemholdingselskabets primære funktion skal være at eje datterselskabsaktier. I forbindelse hermed har skatteministeren anført i bemærkningerne til L202, at mellemholdingselskabet i et ikke uvæsentligt omfang skal have anden aktivitet end ejerskab af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse. 7 Det kan derfor diskuteres, hvad et ikke uvæsentligt omfang af aktivitet betyder. Jf. skatteministeren skal der tages stilling i hver enkelt situation, og der er således ikke direkte nogen regler, der afgør hvornår paragraffen finder anvendelse. 6 Lovforslag nr. L 202, skatteministerens kommentarer til forslaget side 37 7 Lovforslag nr. L 202, skatteministerens kommentarer til forslaget side 38 Side 24 af 105

25 Det vil jf. skatteministeren normalt være åbenbart, hvad der er selskabets primære funktion, og i denne vurdering kan det indgå, om der er tale om aktivt ejerskab vedrørende de pågældende andre aktiver, eller om der fortrinsvis er tale om kapitalanbringelse. 8 En tommelfingerregel kunne være, at såfremt mere end 50 % af selskabets indtægter inkl. udbytteudlodninger fra datterselskabet stammer fra andre aktiviteter end udbytteudlodninger fra datterselskabet, så er det ikke det primære formål at eje aktier i datterselskabet Ligeledes vil fordelingen af aktivmassen kunne følge samme opdeling, dvs. såfremt mere end 50 % af aktiverne består af andre aktiver end kapitalandele, så vil reglen ligeledes ikke finde anvendelse. Såfremt ovenstående bliver gældende, skaber dette dog grobund for spekulationer, idet ejerne af mellemholdingselskabet f.eks. vil kunne erhverve en ejendom og derved bringe kapitalandelen ned under 50 % af den samlede aktivmasse. Ligeledes kan det diskuteres hvordan udbytteudlodninger skal indgå i betragtningen året efter udlodningen i tilfælde hvor pengene f.eks. stadigvæk står på en bankkonto, eller står investeret i børsnoterede porteføljeaktier. Det vil dog umiddelbart ikke være muligt at fastsætte en tommelfingerregel som ovenstående, idet der aktivt skal tages stilling til, om det er passiv kapitalanbringelse, eller om der er tale om reel økonomisk aktivitet. Her kan der f.eks. ses på investeringen i en ejendom. Såfremt selskabet har udliciteret al administrationen af ejendommen til en ejendomsadministrator, så er der meget, der taler for, at det er en passiv kapitalanbringelse, og aktivet vil således ikke skulle medtages i opgørelsen over, om selskabets primære funktion er at eje datterselskaber. Da der ikke er opstillet nogen direkte kriterier for, om punktet er opfyldt eller ej, er det derfor op til det enkelte selskab, at vurdere om de overholder kriteriet. Dette stiller sel- 8 TfS 2009,833 side 4011 Side 25 af 105

26 skabet i en meget svær situation, da selskabet reelt set ikke ved, om skattemyndighederne vil være enige. Det kommer derfor til at virke som, om at selskabets ligning bliver afgjort af, hvordan den enkelte person hos skattemyndighederne ser på reglerne, og derved kan 2 ens selskabsstrukturer blive lignet forskelligt, alt efter hvem der sidder med sagen hos skat. Der vil derfor efter vores opfattelse, være en del selskaber der vælger at søge om et bindende ligningssvar hos skattemyndighederne, så de kan tilpasse deres dispositioner herefter, ligesom de kan få fjernet den usikkerhed, der ligger i om Skattemyndighederne er enige i selskabets fortolkning. Såfremt selskabets primære funktion er at eje datterselskabsaktier, skal det andet kriterie i transparensreglen undersøges. Her er det et krav, at moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Med dette menes det, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsmæssig aktivitet, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. 9 I denne sammenhæng er det således ikke reel økonomisk virksomhed at eje datterselskabsaktierne Det er som udgangspunkt heller ikke nok, at selskabet er administrationsselskab i sambeskatningen, for at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse. Såfremt der er tale om et holdingselskab i en koncern med aktivt ejerskab af mange datterselskaber, vil der imidlertid alt andet lige, være tale om at selskabet har en aktivitet, der medfører, at bestemmelsen ikke finder anvendelse. Udgangspunktet for at bestemmelsen ikke finder anvendelse, medfører således et krav, at selskabet har personale ansat til at udføre de administrative opgaver samt egne loka- 9 Lovforslag nr. L 202, skatteministerens kommentarer til forslaget side 38 Side 26 af 105

27 ler, hvor aktiviteten kan udføres. Postkasseselskaber/skærmselskaber opfylder derfor ikke betingelsen. Det kan endvidere diskuteres hvor meget aktivitet, der skal placeres i holdingselskabet, for at bestemmelsen ikke finder anvendelse. Er det nok at direktøren ansættes i holdingselskabet i stedet for i driftsselskabet? - Som udgangspunkt vil dette efter vores mening ikke være nok. Der skal ligge en eller anden form for administration i selskabet. Efter vores vurdering kunne dette f.eks. være, hvis der ligger en koncernøkonomiafdeling, hvor der er ansat en række personer til kontrollere og assistere datterselskaberne. Da der fra skattemyndighedernes side ikke foreligger en skarp afgrænsning af, om selskabet udøver reel økonomisk virksomhed, er det således ikke en nem beslutning, de enkelte selskaber stilles overfor. Der er i vores øjne en stor sammenhæng imellem de 2 første kriterier, og de skal derfor i et vist omfang betragtes sammen. Det er endvidere et krav i det tredje kriterium, at mere end 50 % af aktiekapitalen i holdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte selskab. Hvis vi antager, at MEH som vist i figur 3 på side 22 opfylder kriterierne 1 og 2, vil vi skulle se på om MEH 1-3 ville være i stand til at modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab i D. Det vil selskaberne ikke være i stand til, hvorfor MEH 1-3 ville skulle beskattes, af det udbytte der udloddes fra D. Det bliver således afgørende for beskatningen, hvordan koncernstrukturen er stykket sammen. Hvis vi antager, at MEH i figur 4 kun er stiftet med henblik på at eje aktier i D, og det ikke har nogen reel økonomisk aktivitet vedrørende denne besiddelse, så ville MEH som udgangspunkt blive omfattet af værnsreglen. Herved vil MEH 3 og MEH 4 blive beskattet af udbytte udlodninger fra drift. Men da MEH 1 og 2 tilsammen ejer 60 % af kapitalen, og de hver især ville være i stand til at modtage skattefrit udbytte fra drift, da Side 27 af 105

28 deres direkte ejerandel i D vil være 10,2 %, bliver MEH 3 og 4 ikke omfattet af værnsreglen. Dette gælder dog kun så længe, at ejerstrukturen ser således ud. Vælger enten MEH 1 eller 2 at sælge bare 1 % af sine aktier i MEH til en anden, bliver den direkte ejerandel i D for dette selskab reduceret til 9,86 %, hvorfor selskabet ikke længere vil være i stand til at modtage udbytte skattefrit. Dette vil således påvirke både MEH 3 og 4, idet de heller ikke længere vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte. E je r H D % 6 6 % figur4 : egentilvirkning M 1 M E H % M 2 M E H % 3 4 % M E H M % % % M E H % M % M E H % I tilfælde af, at MEH 2 sælger en del af sine aktier til de øvrige aktionærer eller en ny aktionær, vil værnsreglen finde anvendelse. Derved vil D skulle indeholde udbytteskat af udbytteudlodninger til MEH. Da MEH 1 ville være i stand til at modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab, har der været tvivl om hvordan det skal håndteres i praksis, når D udlodder udbytte. Umiddelbart vurderer vi, at praksis bliver, at D skal opdele udbyttet på de ultimative ejere og tilbageholde skatten baseret på, om de er omfattet eller ej. Det fjerde og sidste kriterium er, at aktierne i holdingselskabet ikke må være optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet. Dvs. hvis holdingselskabet er børsnoteret, så gælder værnsreglen ikke. Det kan jo godt give anledning til nogen undren, at denne bestemmelse er blevet tilføjet. Den var såle- Side 28 af 105

29 des ikke med, da L202 blev fremlagt i sin oprindelige struktur. Efter forespørgsel til skat 10 har vi fået følgende forklaring på, hvorfor bestemmelsen er kommet med. Baggrunden for indførselen af ABL 4A, stk. 3, nr. 4. var, at børsnoterede selskaber ikke altid kender deres aktionærer. Derfor vil det i praksis være umuligt, at finde ud af om de var omfattet af værnsreglen. Derudover udøver et børsnoteret selskab reel altid økonomisk virksomhed ellers er der jo ikke rigtig nogen grund til at børsnotere et selskab. Allerede på den baggrund vil et børsnoteret selskab ikke opfylde betingelsen i nr. 2 hvorfor det blev besluttet, at alle børsnoterede selskaber ikke kan blive omfattet af bestemmelsen. 11 Vi er ikke enige i denne vurdering fra SKAT s side, idet vi går udfra at når SKAT henviser til, at et børsnoteret selskab ikke altid kender deres aktionærer, så er det med henvisning til pkt. 3, hvor man skal vide om minimum 50 % af kapitalen ikke vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte direkte fra datterselskabet. Efter vores vurdering vil et børsnoteret selskab altid vil vide om dette er tilfældet, idet selskabet skal have en fortegnelse over aktionærer der ejer mere end 5 % af selskabet, og derved også om de har en stor nok ejerandel til at modtage skattefrit udbytte. Vi er enige med SKAT i at et børsnoteret selskab altid udøver reel økonomisk virksomhed, men det er ikke ensbetydende med at selskabet udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, som er et krav jf. ovenstående afsnit. Tages der udgangspunkt i Århus Elite A/S, der er børsnoteret, er deres primære formål at drive sportsforretningen 12. Udover de forskellige sportsgrene og de aktiviteter der er tilknyttet dertil, ejer de ca. 17 % af Tivoli Friheden i Århus. Selvom direktøren i Århus Elite A/S sidder med i bestyrelsen for Tivoli Friheden, kan det godt argumenteres for at Århus Elite ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Dette 10 Bilag 1: Mail til SKAT vedr. tilføjelsen af pkt Bilag 2: Mail fra SKAT vedr. tilføjelsen af pkt Bilag 3: Uddrag af årsrapport for Århus Elite A/S for 2008/09 Side 29 af 105

30 kan eksemplificeresved at Århus Elite i deres årsrapport f.eks. skriver at Tivoli Friheden har regnskabsafslutning pr. 30. september, selvom selskabet tilbage i 2007 omlagde regnskabsåret så det følger kalenderåret, og det er derfor i efter vores vurdering svært at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, når du ikke engang ved, hvornår selskabet har regnskabsafslutning. Århus Elite A/S har valgt at fodboldforretningen skal ligge i moderselskabet, men såfremt selskabet valgte at indskyde denne aktivitet i et særskilt selskab ligesom de øvrige sportsgrene, så vil deres primære formål være at eje aktier. Herefter vil man kunne se på om bestemmelserne i ABL 4a stk. 3 er opfyldt. Pkt. 1 er opfyldt da selskabets formål er at eje kapitalandele. Pkt. 2 er med ovenstående argumentation in mente også opfyldt. Pkt. 3 antages at være opfyldt 13 Pkt. 4 da selskabet er børsnoterede bliver de ikke omfattet. Derved finder værnsreglen ikke anvendelse og det vil betyde at eventuelle udbytteudlodninger fra Tivolifriheden vil blive skattefri. Såfremt Århus Elite A/S havde været et unoteret selskab, vil udbyttet blive beskattet hos de ultimative ejere, idet der ikke ville være nogen af dem der vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte fra Tivolifriheden ved direkte ejerskab. Skattemyndighederne har således i ud fra vores vurdering, valgt at favorisere børsnoterede selskaber i forbindelse med færdigbehandlingen af lovforslaget. 3.3 Delkonklusion I kapitlet har vi gennemgået værnsreglen i ABL 4a stk. 3. Årsagen til indførslen af denne regel er, at skatteministeren vil undgå koncernstrukturer med omvendte juletræer, hvor en række aktionærer, der i sig selv ikke vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte, stifter et fælles mellemholdingselskab, således ejerandelen i hele strukturen overstiger 10 % i hvert led. 13 Denne påstand er ikke undersøgt nærmere Side 30 af 105

31 Derved ønsker skatteministeren, at der kommer ensartet beskatning af afkast uanset om selskabet investerer i porteføljeaktier eller obligationer. Værnsreglen indeholder fire elementer, der alle skal være overholdt, for at reglen finder anvendelse. Selskaberne stilles i en svær situation, når de skal vurdere om reglen finder anvendelse eller ej, da de 2 første kriterier er meget diffuse og løst formuleret. I de tilfælde hvor mellemholdningselskaberne har andre aktiver end en kapitalandel i et eller flere datterselskaber, kan det således være svært at afgøre om selskabets primære formål er ejerskab af datterselskabsaktier og om selskabet udøver reel økonomisk vedrørende aktiebesiddelsen. Det er således vores vurdering, at der fremadrettet vil komme en række bindende ligningssvar på dette område. Det tredje krav er at mere end 50 % af aktierne i mellemholdingselskabet skal være ejet af selskaber, der ikke ved direkte ejerskab af aktierne i driftsselskabet vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte. Da det kan være meget svært at vurdere de første 2 kriterier, vil de fleste koncerner givet vis forsøge at undgå beskatningen, ved at ændre på koncernstrukturen, således det tredje kriterium ikke er overholdt. Derved bliver det reelt koncernstrukturen, der afgør om selskaberne stadigvæk vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte. Det fjerde kriterium er, at selskabet ikke må være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette kriterium var ikke med i det oprindelige forslag til loven, hvorfor det kan undre at reglen er blevet tilføjet, da den fritager alle de børsnoterede selskaber for porteføljebeskatningen. Side 31 af 105

32 Årsagen hertil er jf. skat, at børsnoterede selskaber ikke altid kender sin ejerkreds, og derfor ikke ved, om de vil være omfattet af reglerne. Men da alle børsnoterede selskaber skal vide hvem der ejer mere end 5 % af aktierne eller stemmerne i selskabet, må det også være relativt simpelt at opgøre om mere end 50 % af kapitalen vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte. Skattemyndighederne vælger således efter vores vurdering at favoriserer børsnoterede selskaber. 4 Muligheder for omgåelse af værnsreglen i ABL 4A I kapitel 3 gennemgik vi reglerne for, hvornår værnsreglen i ABL 4a finder anvendelse. I dette afsnit vil vi gennemgå en række muligheder, for at undgå at værnsreglen finder anvendelse ud fra de muligheder og regler, der findes i den nuværende lovgivning. De forskellige muligheder diskuteres med mindre andet oplyses med udgangspunkt i følgende figur: Selskabet MEH ejer ikke andre aktiver end ejerandelen i D. Alt udbytte der modtages, sendes videre til aktionærerne, hvorfor ejerandelen i D svarer til egenkapitalen. 4.1 Yderligere opkøb En mulighed hvor medarbejderne kan undgå værnsreglen, er hvis de foretager yderligere opkøb i driftsselskabet. Der er dog en række problemstillinger, de skal tage stilling Ejer H D 100% 90% figur 3: egen tilvirkning M1 MEH 1 30% M2 MEH 2 MEH 30% 10% M3 100% 100% 100% MEH 3 40% Side 32 af 105

33 til inden dette gøres. For det første skal driftsselskabets hovedaktionær være interesseret i at sælge yderligere ejerandele, hvilket ikke altid er tilfældet. For at værnsreglen ikke skal finde anvendelse, skal MEH købe mindst 23,34 % af aktierne i D. Dette kræver, at MEH enten kan låne pengene, eller at MEH 1-3 kan tilføre kapital, så der er penge til at købe de yderligere aktier. Såfremt der kun anskaffes minimumsandelen af kapitalen i D, skal aktionærerne i MEH endvidere tænke over, at fremtidige ændringer i ejerkredsen kun kan ske i begrænset omfang. Såfremt skattefriheden skal bibeholdes, skal der være minimum 50 % af selskabskapitalen der ejes af selskaber, der ville være i stand til at modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab. Dvs. hvis selskabet påtænker at optage en aktionær mere (MEH 4), kan vedkommende kun overtage aktier i et sådant omfang, at værnsreglen ikke træder i kraft. Det er således ikke muligt at foretage en kapitalforhøjelse i MEH, da den indirekte ejerandel for MEH 1 og 2 derved vil blive udvandet, og deres indirekte ejerandel vil være reduceret til under 10 %. Endvidere er der begrænsede muligheder for, hvordan ejerstrukturen kan sammensættes. Skal MEH 4 købe aktier fra MEH 1, kan han ikke overtage aktier fra MEH 2, da den indirekte ejerandel for både MEH 1og 2 reduceres til under 10 %. MEH 4 kan ligeledes i den situation maksimalt overtage 10 % fra MEH 3, da den samlede ejerandel af aktionærer, der kan modtage skattefrit udbytte, derved vil komme under 50 %. Hvis MEH 4 skal købe mere end 10 % fra MEH 3, kan han ikke samtidig anskaffe sig aktier fra de øvrige aktionærer. Hvis hovedaktionæren vil sælge yderligere aktier, så den indirekte ejerandel overstiger 10 %, kan MEH 1-3 endvidere overveje om de i det hele taget skal have MEH. Da MEH som udgangspunkt er stiftet med henblik på at der kunne udbetales skattefrit udbytte, tjener selskabet ikke noget formål mere, idet MEH 1-3 efter et yderligere opkøb også vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab i D. Herved Side 33 af 105

34 kan aktionærerne spare de omkostninger der er forbundet med at have MEH, herunder revisor og advokat Tilgang af aktionær Hvis det besluttes at en medarbejder MEH 4 skal have lov til at blive medejer, kunne det som tidligere nævnt ikke ske ved en kapitalforhøjelse, da ejerandelene ellers vil blive udvandet. Hvis MEH kan blive enige med hovedaktionæren om at han sælger yderligere andele til MEH, kan en kapitalforhøjelse godt lade sig gøre. Aktionærerne skal dog i den forbindelse være opmærksomme på, at kapitalforhøjelsen og anskaffelsen af yderligere aktier skal ske i samme ombæring, da kapitalforhøjelsen vil medføre statusskifte for de 2 aktionærer der kun har en indirekte ejerandel på 10 %. Opgørelsen af gevinst/tab i forbindelse med statusskifte skal ske til handelsværdierne på tidspunktet for statusskiftet, dvs. hvis der f.eks. går en måned imellem kapitalforhøjelsen og anskaffelsen af de yderligere aktier, kan de eksisterende aktionærer risikere at skulle blive beskattet af en gevinst i forbindelse med statusskifte. I forbindelse med kapitalforhøjelsen går de fra datterselskabsaktier til porteføljeaktier, dette skifte er skattefrit, jf. ABL 8. Når der købes yderligere aktier og de skifter status igen, skal der laves en ny avanceopgørelse, da skiftet fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier betragtes som et salg og køb. Handelsværdien af driftsselskabets aktier kan i den periode have ændret sig, da selskabet kan have tjent eller tabt en masse penge i perioden. 4.2 Kapitaltilførsel fra hovedaktionær Såfremt hovedaktionæren ikke har lyst til at skulle afgive yderligere ejerandele til medarbejderne, eksisterer der også andre muligheder, hvor hovedaktionæren kan hjælpe medarbejderne. Da værnsreglen i ABL 4A angiver at minimum 50 % af kapitalen skal være ejet af selskaber der direkte eller indirekte kan modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet, er Side 34 af 105

35 det en mulighed, at hovedaktionæren via sit eget holdingselskab laver en kapitalforhøjelse i MEH via indskud af aktier i D. Hvis vi igen tager udgangspunkt i figur 2, så kan H lave en kapitalforhøjelse i MEH ved at indskyde aktier fra D svarende til 10 % af aktiekapitalen i D, derved bliver H s ejerandel i MEH 50 % og koncernstrukturen kommer til at se ud som i figur 5. Ejer H 100% M1 MEH 1 50% 30% M2 MEH 2 MEH 30% M3 100% 100% 100% MEH 3 40% Herved finder værnsreglen ikke anvendelse, fordi 50 % af kapitalen er ejet af selskaber, der direkte eller indirekte vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte i D. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt at ejerandelen for H bliver minimum 80% D figur 5: egen tilvirkning 50 %, da man ellers ikke vil kunne omgå værnsreglen. 20% Hvis medarbejderne ikke er interesseret i, at hovedaktionæren har bestemmende indflydelse i deres fælles holdingselskab, kan kapitalforhøjelsen ske ved tegning af b-aktier, hvorved aktiekapitalen opdeles i a- og b-aktier, hvor a-aktierne skal besidde flere stemmer end b-aktierne, f.eks. i størrelsesforholdet 1 til ½. Derved kan MEH 1-3 beholde indflydelsen i selskabet, idet de hver, vil få en stemmeandel på 22,23 %. Årsagen til at dette kan gøres findes i, at der i ABL 4A stk. 3 står nævnt, at det er aktiekapitalen de 50 % skal beregnes på baggrund af. Derved mener vi ikke, at bestemmelserne for koncernforbundne selskaber i SEL 31C, angående selskabers sambeskatning baseret på stemmerettigheder, finder anvendelse. Side 35 af 105

36 Tegningen af b-aktier har endvidere den fordel at H og MEH ikke skal sambeskattes, idet stemmerettighederne er under 50 %, og H derved ikke har nogen bestemmende indflydelse på drift eller andre forhold i MEH. I vores eksempel laver H en kapitalforhøjelse på 10 %, hvorved den indirekte ejerandel også udgør 10 %. Det er dog ikke en forudsætning, at der overføres kapitalandele så den indirekte ejerandel overstiger 10 %. Metoden kan også anvendes, hvis det f.eks. kun var 1 medarbejder, der skulle have 2 %, herved vil H også skulle overføre 2 %. Dette skyldes, at der i ABL 4A stk. 3 nr. 3 står at mere end 50 % af kapitalen skal være ejet af selskaber, der ikke vil være i stand til at modtage udbytte ved direkte ejerskab. Når denne opgørelse skal laves, skal der jf. både skatteministeren og skatterådet 14 ses både på den direkte og indirekte ejerandel for den enkelte ejer. Dvs. i vores tilfælde har H en direkte ejerandel på 96 % og en indirekte ejerandel på 2 %, derved vil han være i stand til at modtage skattefrit udbytte, og medarbejderen kan således også modtage skattefrit udbytte. 4.3 Indtræden af personlige aktionærer Såfremt ejerne kan blive enige om en fælles investerings- og udbyttepolitik, kan de også vælge at likvidere et eller flere selskaber, således aktierne ejes af dem selv personligt i stedet for af deres selskaber. Herved træder bestemmelserne ikke i kraft. Dette stiller dog store krav til aktionæroverenskomsten, da eventuelle uoverensstemmelser kan være meget svære at udrede, som eksempel kan nævnes, hvis en af aktionærerne investerer i et projekt/aktie der giver et stort tab. I forbindelse med likvidationen, vil der dog ske en avancebeskatning af provenuet. Såfremt holdingselskaberne ikke har penge, der udloddes i forbindelse med likvidationen, kan skatten fra likvidationen, give en unødig stor likviditetsbelastning for aktionæren. Konsekvenserne ved likvidation kontra fortsat at beholde selskabet er beskrevet yderligere i kapitel SKM SR: Bindende svar fra skatterådet Side 36 af 105

37 Et andet alternativ, hvor aktionærerne stadig kan beholde deres investeringsselskab og dele skaden er, at de sælger halvdelen af deres aktier til sig selv, således de bliver flyttet fra selskabsregi til personligt regi. Herved vil halvdelen af udbyttet fra D, blive overført skattefrit til holdingselskaberne, og den anden halvdel vil blive beskattet personligt. Herved vil ejerstrukturen se ud som i figur 6. Ejer H D 100% 90% figur 6: egen tilvirkning M1 MEH 1 15% 15% MEH 15% 10% M2 MEH 2 15% M3 20% 100% 100% 100% MEH 3 20% Såfremt den enkelte aktionær ikke har midler til at købe aktierne fra holdingselskabet, er det også en mulighed at sælge aktierne ind i sit pensionsdepot. Jf. PBL 12 depothaveren investere i unoterede aktier i pensionsdepotet såfremt følgende kriterier er overholdt. 1. Kontohaveren må ikke eje mere end 25 % af selskabet i pensionsdepotet. 2. Investeringen skal mindst udgøre DKK Værdien af investering må højst udgøre følgende ud af den samlede værdi i pensionsdepotet. 20 % af værdien i intervallet DKK % af den værdi der ligger imellem DKK DKK % af den værdi der overstiger DKK Fordelen herved er, at aktionæren ikke selv skal ud og finansiere købet, ligesom investeringen sker for ubeskattede midler, hvorved det er muligt at investere et højere beløb end for beskattede midler. Side 37 af 105

38 Ulempen ved at investere i pensionsdepotet, er at afkastet fra investeringen beskattes med 15 % 15. Når aktien sælges, og aktionæren går på pension, bliver udbetalingen beskattet i den personlige indkomst - hvor en avance på aktier ejet i personligt regi vil blive beskattet som aktieindkomst. 4.4 Indskydelse af driftsaktivitet Investering i porteføljeaktier Mange selskaber vil givetvis spekulere i, hvordan de kan skabe driftsaktivitet i selskabet, for at selskabets primære formål ikke længere er at eje datterselskabsaktier, og herved undgå værnsreglen. Indskydelsen af driftsaktivitet vil givetvis give mange interessante forslag/meninger fra de enkelte spekulanter, men som tidligere nævnt må aktiviteten ikke være en passiv kapitalanbringelse, som f.eks. en ejendomsinvestering, hvor al drift af ejendommen foretages af en ejendomsadministrator. FSR har i deres høringssvar til skatteministeren forespurgt på, hvad der skal til, for at selskabets primære formål ikke længere er at eje datterselskabsaktier. Skatteministeren giver følgende svar til FSR 16 i forbindelse med deres spørgsmål til lovforslaget: Hvis mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af porteføljeaktier, og ejerskabet af datterselskabsaktier kun er en sekundær/underordnet funktion, vil reglen ikke finde anvendelse. Ved vurderingen af, om selskabets primære funktion er ejerskab af porteføljeaktier, kan der bl.a. ses på, om aktiviteten vedrørende porteføljeaktierne er større end aktiviteten vedrørende datterselskabsaktierne, samt på volumen og afkastet af de to beholdninger. Ved ligningen skal det kunne sandsynliggøres, at selskabets primære funktion er andet end ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. 15 Jf. PAL 2 stk Bilag 41 - skatteministerens høringssvar til FSR Side 38 af 105

39 Efter vores vurdering åbner dette for nogle muligheder i mellemholdingselskaberne, som det med indførelsen af værnsreglen nok ikke var meningen skulle eksistere. Tages der udgangspunkt i figur 3 på side 22, så vil MEH 1-3 kunne undgå værnsreglen, hvis de har penge nok, og de kan blive enige om en fælles investeringsstrategi i MEH. Hvis de kapitaliserer en formue i MEH, har de mulighed for at ændre selskabets primære formål, idet værdien. dvs. volumen af porteføljeaktierne overstiger værdien af datterselskabsaktierne. Da MEH kun er indsat for at modtage skattefrit udbytte, er der ingen aktivitet forbundet med datterselskabsaktierne, og MEH vil således ved køb og salg af porteføljeaktier, skabe en aktivitet der er større end aktiviteten på datterselskabsaktierne. Herved bliver eneste ubekendte om afkastet af porteføljeaktierne kan overstige afkastet af datterselskabsaktierne. Med finanskrisen in mente, bør det være muligt fremadrettet, at skabe et fornuftigt afkast på børsen. Det bør dog efter vores vurdering være muligt at argumentere for, at selskabets primære formål er ejerskab af porteføljeaktier og ikke datterselskabsaktier, selvom afkastet af porteføljeaktierne er lavere. Efter vores mening bør aktiviteten og volumen, dvs. at der handles aktivt på aktiemarkedet samt at værdien af porteføljeaktierne, veje tungere end afkastkravet, idet der er store usikkerheder omkring afkastet ved aktieinvesteringer, og selskabet vil således risikere, at udbytte fra datterselskabsaktierne skal beskattes det ene år og ikke det andet. Som udgangspunkt skal MEH 1-3 kun skyde kapital ned i MEH, såfremt de skal undgå beskatningen fra år 1. Hvis de kan vente, kan de lade være med at videreudlodde udbyttet fra driftsselskabet, og derved vil skattepligtige udlodninger fra datterselskabet medføre, at selskabets primære formål kan ændres og derved gøre udlodningerne skattefrie Ansættelse af medejere Mange af medarbejderholdingselskaberne vil sikkert overveje, om de kan omgå værnsreglen, ved at ejerne bliver ansat i mellemholdingselskabet i stedet for i driftsselskabet. Det vil derefter være meningen, at medarbejderen skal have sin løn udbetalt fra holdingselskabet, der igen fakturerer driftsselskabet for de anvendte timer. Herefter vil argumentet for MEH være, at selskabets primære aktivitet er konsulentydelser, deres sekun- Side 39 af 105

40 dære argument vil være, at der derudover udøves reel økonomisk aktivitet vedrørende aktiebesiddelsen, idet selskabet har medarbejdere ansat, der besidder ledelsesstillinger i driftsselskabet, og derved udøver administration af selskabets aktiebesiddelse. Argumenterne er efter vores vurdering gode, men vi er af den overbevisning at SKAT med udgangspunkt i SKM BR vil vurdere at selskabet ikke er den rette indkomstmodtager med den begrundelse, at selskabet kun har 1 hvervgiver, og at arbejdet indgik som løbende og integreret del af hvervgiverens virksomhed, ligesom det er hvervgiverens virksomhed der leverer materialet til udførelsen af arbejdet. Herudover vil det baseret på tidligere afgørelser fra SKAT være et problem, at alle ansatte i mellemholdingselskabet, besidder stillinger i driftsselskabet, idet argumentet her vil være, at de ligeså godt selv kan besidde stillingen, idet den fakturerede omkostning til driftsselskabet, svarer til deres lønudbetaling. Det er derfor vores vurdering, at ansættelse af medejerne i mellemholdingselskabet ikke er en mulighed. 4.5 Delkonklusion I ovenstående afsnit har vi gennemgået mulighederne for omgåelse af værnsreglen i ABL 4a stk. 3. Ejerne af mellemholdingselskabet har således flere forskellige alternativer i bestræbelserne på at undgå beskatningen af udbytte og avancer ved salg. De kan således forsøge at købe yderligere aktier i driftsselskabet, så ejerandelen bliver større end 10 % for minimum halvdelen af selskabsdeltagerne. Dette kræver dog, at driftsselskabets hovedaktionær er villig til at afgive yderligere kapitalandele. Hvis dette er tilfældet, bør ejerne af mellemholdingselskabet overveje, om det i det hele taget kan betale sig at beholde MEH, eller om selskabet skal likvideres Ejerne af mellemholdingselskabet står endvidere med en fremtidig udfordring, idet det vil kræve yderligere tilpasninger, såfremt der skal optages endnu en medarbejder i ejerkredsen. Side 40 af 105

41 Hvis hovedaktionæren i driftsselskabet ikke er interesseret i at afgive yderligere kapitalandele i D, kan han i stedet matche de øvrige aktionærers ejerandele i MEH, ved at lave en kapitalforhøjelse med indskud af aktier i D. Derved bliver hans ejerandel i MEH 50 %, uden at de øvrige aktionærer kommer under 10 % ejerandel. Derved finder værnsreglen ikke anvendelse idet, det i pkt. 3 er et krav, at mere end 50 % af kapitalen skal ejes af selskaber, der ikke vil være i stand til at modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab i D. Dette alternativ kan således også anvendes, selvom det kun er 1 medarbejder, der skal have en ejerandel på 2 %. Da det er et krav, at mere end 50 % af kapitalen er ejet af selskaber der ikke vil kunne modtage skattefrit udbytte, kan ejerne, såfremt de kan blive enige om en fremtidig investeringsstrategi, vælge at likvidere deres holdingselskaber, således de ejer aktierne personligt. Likvidation af holdingselskabet kan dog have nogle utilsigtede skattemæssige konsekvenser, der vil blive beskrevet yderligere i kapitel Såfremt aktionærerne kommer frem til, at de ikke vil likvidere deres holdingselskaber f.eks. fordi der ligger andre værdier i det enkelte selskab end den unoterede aktie, eller at de ikke kan/vil betale skatten. Så kan de overveje, at sælge halvdelen af aktierne i MEH til sig selv. Derved bliver 50 % af kapitalen i MEH ejet af personer, og værnsreglen finder således ikke anvendelse. Dette giver endvidere den fordel, at aktionæren får reduceret ulempen med værnsreglen, idet det enkelte holdingselskab stadigvæk vil være i stand til at modtage skattefrit udbytte. Ulempen for aktionæren er selvfølgelig, at aktionæren skal beskattes med 42 %, af den udbytteindkomst han modtager direkte fra MEH. Hvis aktionæren ikke har midler til at købe en del eller alle aktierne i MEH ud i privat regi, er der endvidere den mulighed, at aktionæren kan anvende de midler, han måtte have i sit pensionsdepot. Derved kan han købe aktierne fri med ubeskattede midler. Ulempen ved dette er, at de løbende udbytteudlodninger beskattes med 15 %, at aktionæren ikke kan røre pengene før sin pension og udbetalinger fra pensionsordningen ryger til beskatning som personlig indkomst i stedet for den lidt lempeligere beskattede aktieindkomst. Side 41 af 105

42 Aktionærerne kan endvidere forsøge at ændre formålet med MEH, f.eks. ved at indskyde en driftsaktivitet, således selskabets primære formål ikke længere er ejerskab af kapitalandele i datterselskaber. Skatteministeren har således åbnet op for at et selskabs investering i børsnoterede porteføljeaktier kan medføre at investeringen i datterselskabsaktier bliver en sekundær aktivitet. Jf. ovenstående skal der foretages en konkret vurdering af aktivitet, volumen og afkast på porteføljeaktierne kontra datterselskabsaktierne. Det er vores vurdering, at dette medfører at hvis man har penge nok i mellemholdingselskabet, så kan man undgå værnsreglen, idet ens investeringer på børsen gør at selskabets primære formål ikke længere er at investere i datterselskabsaktier. Her er det også interessant, at udbytteudlodninger fra D, der skal beskattes, kan medføre at selskabet i fremtiden undgår udbyttebeskatningen pga. den måde de beskattede udbytter investeres i MEH. Mange aktionærer vil givetvis spekulere i, at blive ansat i MEH i stedet for D, hvorefter MEH fakturerer D og udbetaler løn til aktionæren. Baseret på de afgørelser der har været igennem tiden både fra SKAT og Skatterådet, er det dog vores vurdering, at dette ikke vil være en mulighed for at omgå værnsreglen. Overordnet er der således en række muligheder for at omgå værnsreglen. Disse muligheder vil efter vores overbevisning blive anvendt flittigt fremadrettet. 5 Porteføljeaktier I de tilfælde hvor forholdene ikke giver mulighed for at ændre ejer strukturen, så der fortsat kan udloddes skattefrit udbytte, giver L202 grund til nye overvejelser. Vi har tidligere været inde på, at avance på aktier ejet over 3 år for selskaber efter de gamle regler var skattefrie. Med de nye bestemmelser hvor man er gået fra at kigge på ejertid til at kigge på ejerandel, har vi også gennemgået skattefriheden for koncern- og datter- Side 42 af 105

43 selskabsaktier. Dette efterlader en stor gruppe aktiebesiddelser, nemlig aktiebesiddelser hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindre end 10 %, de såkaldte porteføljeaktier Beskatning af porteføljeaktier Hvad skal man vælge? Udgangspunktet for beskatning af porteføljeaktier er fremover jf. ABL 23 stk. 5 lagerbeskatning. Indkomstårets gevinst eller tab opgøres således som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. Såfremt aktierne er erhvervet eller solgt i løbet af indkomståret, anvendes i stedet anskaffelses- og afståelsessummen. 18 For unoterede aktier er der dog mulighed for fortsat at anvende realisationsbeskatning, hvor avance eller tab som hidtil først medregnes i indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor man afhænder aktiebesiddelsen. Valg mellem realisations- og lagerprincip gælder samlet for alle selskabets unoterede aktier. Har man én gang valgt lagerprincippet, er der ikke mulighed for at skifte tilbage til realisationsprincippet. Der er flere overvejelser, der bør gøres inden valg af princip. En af dem findes direkte i ABL. Vælger man realisationsprincippet for selskabets unoterede porteføljeaktier, indebærer dette, at tab på disse aktier ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, men alene modregnes i fremtidige gevinster på andre unoterede porteføljeaktier. Vælges derimod lagerbeskatning vil tab på unoterede porteføljeaktier kunne modregnes i anden skattepligtig indkomst. Forventer man tab på selskabets unoterede porteføljeaktier, vil det derfor være en fordel at anvende lagerprincippet og dermed den udvidede adgang til at modregne eventuelle tab. Har man derimod en forventning om at selskabets unoterede porteføljeaktier vil stige i værdi, vil det være en fordel at anvende realisationsbeskatning, og undgå den løbende beskatning af værdistigningen. Der er tilfælde hvor, overgangsreglerne betyder, at man på trods af forventning om gevinst med fordel vil kunne anvende lagerprincip- 17 ABL 9 18 ABL 23 Side 43 af 105

44 pet. Da denne afhandling ikke behandler overgangsreglerne vil disse tilfælde ikke blive belyst nærmere. Der henvises i stedet til det allerede store antal artikler publiceret om emnet Likviditetsbehov Udover selve skattereglerne med modregningsadgang, er likviditetskravet ved beskatning en ikke uvæsentlig problemstilling, der bør medtages i overvejelserne omkring valg af princip. Har man valgt realisationsbeskatning, falder skatten selvsagt i forbindelse med realisationen af gevinsten. Er der derimod valgt lagerbeskatning, vil der løbende være behov for likviditet til betaling af de urealiserede gevinster. Er denne likviditet ikke tilstede, vil der være behov for løbende realisering af dele af avancen for at frigøre likviditet til betaling af skatten. Dette kan være problematisk, især med unoterede aktier, der ofte ikke er særlige likvide. I tilfælde hvor der ikke er fri likviditet, kan den løbende beskatning altså gøre at man faktisk kun har mulighed for at vælge realisationsbeskatning. En anden ulempe ved den løbende beskatning er tilfælde, hvor der ikke er anden skattepligtig indkomst at modregne et tab i. Har man en aktie der stiger i værdi i år 1, skal den urealiserede avance som beskrevet beskattes. Har man i år 2 et tab på denne aktie, vil denne kunne modregnes i den skattepligtige indkomst. Såfremt der ikke er anden skattepligtig indkomst, vil tabet kun kunne bruges, såfremt aktien på et senere tidspunkt stiger. En måde at komme uden om denne ulempe ville være en carry-back regel, hvor et tab vil kunne modregnes i tidligere års urealiserede avance på den samme aktie. En sådan regel er dog ikke en del af L202, hvorfor forholdet bør medtages i overvejelserne ved valg af princip Øgede omkostninger ved lagerprincippet Som nævnt tidligere skal værdien af de unoterede porteføljeaktier ultimo hvert år opgøres, såfremt man har valgt lagerprincippet. Det står stadig ikke helt klart, hvilken meto- Side 44 af 105

45 de der skal anvendes til opgørelse af handelsværdien. Problemstillingen med opgørelsen af handelsværdien gennemgås nærmere i kapitel og kapitel 5.3. Uanset metode vil det, at skulle opgøre handelsværdien alt andet lige medføre en øget omkostning for selskabet. Der vil ligge et stykke arbejde i beregningen, ligesom selskabets eksterne revisor vil have behov for at afprøve værdiansættelsen. Dette forhold skal ligeledes medtages i overvejelserne, når der vælges princip. Har man mange unoterede porteføljeaktier, kan de øgede omkostninger være medvirkende til, at det vil være mest fordelagtigt at anvende realisationsprincippet. Ved realisationsprincippet, vil avancen først skulle opgøres skattemæssigt ved realisationen, hvor der ved afhændelse i fri handel i langt de fleste tilfælde vil foreligge en anvendelig handelsværdi Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Foreligger der ikke en anvendelig handelsværdi, f.eks. ved handel mellem interesse forbundne parter, eller mangler man en handelsværdi til opgørelse af årets urealiserede gevinst eller tab på unoterede aktier, har der været en del spørgsmål i høringssvarene til hvordan man skal forholde sig. I skatteministerens kommentar til høringssvaret fra Advokatsamfundet 19 nævnes, at for unoterede aktier vil de princippet, der blev anvendt ved fastsættelse af 19. maj kursen, kunne bruges ved fastsættelsen af handelsværdien. Derved kan handelsværdien opgøres som selskabets indre værdi med tillæg af goodwill fastsat efter SKATs retningslinjer for beregning af goodwill i TSS-cirkulære Som loven er udformet i dag med tilhørende lovbemærkninger, høringssvar og skatteministerens kommentarer hertil, er det dog ikke et krav at anvende 19. maj 1993-kursen. Som Jørgen Rønning Pedersen skriver i hans artikel i AjourSpots 20, er det PricewaterhouseCoopers opfattelse, at det i en række tilfælde vil være nødvendigt at indhente en ekstern værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier, idet loven ikke giver meget hjælp til værdiansættelsen, og man derfor skal tage udgangspunkt i gældende praksis og vejledninger. Usikkerheden omkring værdiansættelsen ses også i deres anbefaling af, at 19 Lovforslag nr. L 202, skatteministerens kommentarer til forslaget side AjourSpots, september 2009 s. 16 Side 45 af 105

46 selskaber indhenter et bindende ligningssvar hos Skat om værdiansættelsen af sådanne aktier Særlig problematik ved indtræden i etablerede koncernstrukturer Med indførelsen af lagerbeskatningen af porteføljeaktier, er der opstået en kompliceret problemstilling for de aktionærer, der via et selskab, køber sig ind i en allerede etableret koncernstruktur. Problematikken kan illustreres via vores koncernstruktur i figur 2. Her har M1, M2 og M3 i fællesskab etableret MEH og anskaffet aktierne i D, dvs. deres anskaffelsessum og handelsværdi kan opgøres på baggrund heraf. Hvis vi antager at M4 skal købe sig ind i MEH, så vil han købe en del af MEH og ikke af D. Derved har han reelt ikke nogen anskaffelsessum på aktierne i D, men skal alligevel lagerbeskattes af værdistigningerne i D. Spørgsmålet er derfor, hvordan skal man opgøre en anskaffelsessum på aktierne i D. Skal man allokere sin anskaffelsessum i MEH ud på de enkelte aktiver og passiver i MEH, således man derved flytter en del af anskaffelsessummen til D, eller skal man opgøre handelsværdien på aktierne på købstidspunktet ud fra de samme regler som anvendes til beskatningen. Der kan argumenteres for, at fordelingen af anskaffelsessummen skal foretages i forbindelse med handlen af aktierne, idet sælger og køber vil have forskellige modsatrettede interesser, idet sælger skal beskattes af salget af D, men ikke af avancen i MEH. Det er dog ikke muligt at lave denne fordeling i de tilfælde, hvor MEH 4 laver en kapitalforhøjelse i MEH i stedet for at købe andele af de andre ejere, og metoden kan derfor i disse tilfælde ikke anvendes til at allokere købesummen. Vores vurdering er derfor, at en del af anskaffelsessummen på MEH skal fordeles ud på D baseret på de samme principper som ved opgørelsen af handelsværdien af aktierne i Side 46 af 105

47 forbindelse med lagerbeskatningen. Dette skyldes, at ejeren altid vil have interesse i at få så høj en indgangsværdi som muligt på de aktier der skal lagerbeskattes. Opgøres anskaffelsessummen til handelsværdien på købstidspunktet efter de samme principper som ved lagerbeskatningen, så giver dette en interessant mulighed for fradrag af goodwill. Når der anskaffes unoterede aktier, er eventuel goodwill efter gældende praksis ikke afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens 40 stk. 1. Ved opgørelse af handelsværdien, skal goodwill indregnes som en del af værdien 21, derved vil et fald i værdien af goodwill give et skattemæssigt fradrag i forbindelse med lagerbeskatningen. 5.2 Valg af princip Tager vi udgangspunkt i vores standard koncern struktur, og er kommet frem til, at vi ikke har mulighed for, at undgå af MEH skattemæssigt skal anses som transparent, har M1, M2 og M3 således en række overvejelser, der skal gøres. Såfremt MEH udelukkende er et udbytte-selskab, hvor udbyttet fra D, blot videreudloddet til de overliggende holdingselskaber, er der ingen grund til at opretholde dette selskab med de løbende omkostninger dette medfører. Kigger vi på MEH1 skal M1 jævnfør ovenstående beslutte sig for om de unoterede aktier i D skal beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet. Forventes der en værdistigning i D, vil det umiddelbart være en fordel at vælge realisationsprincippet, og udskyde beskat- Ejer H D 100% 90% figur 3: egen tilvirkning M1 MEH 1 30% M2 MEH 2 MEH 30% 10% M3 100% 100% 100% MEH 3 40% 21 Se kapitel og 5.3, hvor metoderne til værdiansættelse af unoterede aktier gennemgås Side 47 af 105

48 ningen til avancen er realiseret, i stedet for løbende at blive beskattet heraf. Dette vil især være gældende såfremt D er en illikvid aktie. Med standard strukturen vil det normalt ikke være meningen, at der løbende skal realiseres aktier i MEH1, så M1 vil være afhængig af udbytteudlodning eller frie midler privat for at kunne afholde aktieavancebeskatningen ved valg af lagerprincippet. I de tilfælde hvor M1 har valgt realisationsbeskatning i en forventning om en stigning i D, men udviklingen har været anderledes, kan M1 i løbet af det indkomstår aktierne i D afhændes vælge, om han fortsat vil anvende realisationsprincippet eller om han ønsker at overgå til lagerprincippet. Vælges lagerprincippet, vil det ikke være muligt at gå tilbage til realisationsprincippet. M1 skal derfor opveje fordele og ulemper ved på den ene side, at miste muligheden for senere at skifte tilbage til realisationsprincippet mod fordelen ved at tabet på de unoterede porteføljeaktier ved overgang fra realisations- til lagerprincippet, vil kunne modregnes i fremtidige gevinster på noterede aktier. Tabet vil ved anvendelse af realisationsprincippet kun kunne modregnes i kommende gevinster på unoterede porteføljeaktier. Det vil dog være muligt, at komme udenom begrænsningen i ABL 23, der gør at man ikke kan skifte tilbage til realisationsprincippet når der én gang er valgt lagerprincip, ved at stifte et nyt holdingselskab, hvor nye unoterede aktier købes. ABL 23 går på den skattepligtige og ved at lave et nyt skatteobjekt, vil man i det nye selskab have muligheden for, at vælge hvilket princip man vil anvende på sine unoterede porteføljeaktier Muligheder for skatteudskydelse eller skatteundgåelse? Lagerbeskatningen af unoterede porteføljeaktier giver mulighed for skatteudskydelse eller endda skatteundgåelse i de overliggende holdingselskaber. Ved indgangen til indkomstår 2010 opgøres en indgangsværdi, som nævnt ovenfor kan dette ske efter 19. maj 1993 principperne. Side 48 af 105

49 Når der er tale om porteføljeaktier er ejerandelen under 10 %, og det er derfor ikke sikkert, at man har mulighed for at påvirke værdiansættelsesmetoderne og dermed regnskabet. Det vil dog skattemæssigt alt andet lige være majoritetsaktionærerne ligegyldigt, hvordan regnskabet ser ud ved indgangen til indkomståret 2010, da de vil kunne modtage udbytte og realisere avancer skattefrit, da det for dem er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier (ABL 4A og 4B). Så såfremt andre forhold ikke taler imod, vil det være oplagt for selskaberne at tænke på eventuelle porteføljeaktionærer. 19. maj 1993 principperne findes i CIR nr. 137 af 19/07/1994. I ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer finder man en hjælperegel til værdiansættelsen af de unoterede aktier på baggrund af cirkulæret. Her fremgår det, at udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill, som beregnes ud fra vejledningen i TSS-cirkulære Den regnskabsmæssige værdi af fast ejendom erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Har man haft om- eller tilbygningsomkostninger, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen tillægges disse ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi. En af de helt store problematikker omkring lagerbeskatning er således, at værdiansættelsen foretages ud fra regnskabsmæssige principper. Dette åbner op for adskillige muligheder for at påvirke skatten. Det vil alt andet lige være en fordel at få så høj en indgangsværdi som muligt. Så hvis der er muligheder for at foretage opskrivninger af aktiver eller nedskrivninger af forpligtelser i regnskabet, vil det klart kunne anbefales at foretage disse inden begyndelsen på indkomstår Af L stk. 9 fremgår det, at for aktier der ved indgangen til indkomstår 2010 har været ejet i 3 år eller mere, er det handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, der skal anvendes som anskaffelsessum Ligningsvejledningen; selskaber og aktionærer : S.G Unoterede aktier 23 L stk. 9 Side 49 af 105

50 Det vil sige, at jo mere man indenfor rammerne i årsregnskabsloven kan ændre på værdierne på hhv. aktiver og forpligtelser, des lavere aktieavance vil porteføljeaktionærerne realisere, hvis de på et tidspunkt afhænder deres unoterede porteføljeaktier Måder at påvirke handelsværdien? Der er et hav af muligheder for at påvirke selskabets regnskabsmæssige værdi. Vi vil her kort skitsere enkelte muligheder. I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet skal værdien af varelageret opgøres. Årsregnskabsloven foreskriver, at man skal op medtage lageret til laveste værdi af anskaffelsessummen eller lagerets nettorealisationsværdi. Der vil altid ligge en vis subjektiv vurdering i opgørelsen af nettorealisationsværdien. Kan denne påvirkes, så nedskrivning af varelageret minimeres, des højere handelsværdi vil selskabets aktier have ved indgangen til indkomstår Kigger man på selskabets anlægsaktiver, hvor man ved anskaffelsen af aktiverne laver en vurdering af aktivets levetid og herefter systematisk foretager afskrivning over driften, vil der også her være mulighed for at påvirke selskabets værdi. Ved at lave en ny vurdering af aktivernes levetid og forlænge disse i regnskabsåret 2009, vil man få en højere handelsværdi på selskabets aktier, idet afskrivningerne i 2009, vil være mindre og aktivernes værdi dermed højere. Hensættelse til tab på debitorer, er igen en post i regnskabet, hvor subjektive vurderinger er med til at fastsætte størrelsen. En indsats fra selskabets side for inddrivelse af fordringer hen imod årsafslutningen, samt afdragsordninger med potentielle dubiøse debitorer, vil kunne være med til at reducere hensættelsen til tab på debitorer og dermed øge handelsværdien ved indgangen til indkomståret Har man igangværende arbejder i regnskabet som er indregnet efter faktureringsprincippet, har man mulighed for at skifte til produktionsprincippet. Set over tid er der ingen forskel på de to principper. Forskellen er udelukkende et spørgsmål om periodisering af indtægter og omkostninger. Ved benyttelse af produktionskriteriet, optages de igangværende arbejder i balancen til den opgjorte salgsværdi for den del af arbejdet der Side 50 af 105

51 er udført. Det udførte arbejde fastsættes med udgangspunkt i den enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad ved aflæggelse af årsrapporten. Værdien vil altså hurtigere blive synligt i regnskabet, og selskabets regnskabsmæssige værdi vil blive højere Mulighed for skatteudskydelse ved udbytteudlodning Som gennemgået i kapitel 2.5 ændres udbyttereglerne, så skattepligten fremover afhænger af ejerandel og ikke længere ejer tid. Dette giver sammen med de nye aktieavance regler mulighed for at lave skatteudskydelse på udbytte udloddet i Vi tager udgangspunkt i et selskab, vi har ejet i mere end 3 år, og hvor vi ejer under 10 %. Vores ejerandel udgør 1 million. Alle aktiver er realiseret, så der er kun likvider i selskabet til kurs 100. Vi har valgt at anvende lagerbeskatning. Ved starten af indkomståret 2010 opgøres en indgangsværdi for vores unoterede aktier i porteføljeselskabet til 1 million. Ved generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten for 2009, vedtages at udlodde udbytte, som svarer til, at vi får udloddet Da udbytte udbetalt i indkomstår 2010 og frem, skal beskattes uanset ejertid, når vi ejer under 10 %, vil vi skulle betale 25 % eller i udbytteskat. I 2010 antager vi, at selskabet laver et nul-resultat, det vil sige, at efter udlodning af udbyttet vil vores andel af selskabet udgøre Ved udgangen af indkomstår 2010 opgøres værdien således til , og vi har et urealiseret tab på Tab på unoterede porteføljeaktier kan jf. ABL 9 stk. 2 modregnes i anden skattepligtig indkomst. Det vil sige at vi får et tab svarende til 25 % af det urealiserede kurstab til modregning i udbytteskatten. Vi vil altså reelt ikke komme til at betale skat i 2010 på trods af det modtagne udbytte. Dette er i god tråd med skatteministerens udtalelser i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L202, hvor han pointerer at hvorvidt fortjenesten tages ud af et selskab som udbytte eller aktieavance er vilkårligt, hvorfor de 2 former for afkast bør beskattes ens. Havde vi i stedet realiseret halvdelen af vores aktier i selskabet, havde vi haft en skattefri avance på jf. ABL 9 stk. 1. Side 51 af 105

52 Det giver dog en væsentlig lettelse vedrørende den urealiserede avance ved indgangen til indkomståret Med de nuværende regler, vil det for portefølje aktionærer kun være muligt at få pengene skattefrit op i det overliggende holdingselskab ved realisation af aktierne, og det kræves at aktierne er ejet i mere end 3 år. Fremover vil den urealiserede avance kunne udloddes som udbytte som nævnt ovenfor. Det vil sige, at vores ejerandel på 1 million vil kunne flyttes skattefrit op til anden investering i holdingselskabet. Værdistigningen fra indgangen til indkomstår 2010, vil selvfølgelig blive beskattet efter reglerne i ABL Placering af udbytte Idet værdiansættelse efter 19. maj 1993-principperne er baseret på den regnskabsmæssige indre værdi, har det været diskuteret, hvorvidt skyldigt udbytte til aktionærerne skal medregnes ved opgørelse af indre værdi. Første problem består i, at der regnskabsmæssigt er flere muligheder for placering af skyldigt udbytte. Årsregnskabsloven giver mulighed for både at placere skyldigt udbytte som en del af egenkapitalen eller som en forpligtelse under gælden. Anlægger man for eksempel en snæver ejeropfattelse udarbejdes årsrapporten ud fra, at det er aktionærerne, der ejer virksomheden og dermed aktiverne og forpligtelserne. Af den grund vil skyldigt udbytte skulle placeres under egenkapitalen, i det egenkapital netop er et udtryk for aktionærernes værdi, og udbytte som gældspost, ville være en gæld til sig selv. Anskuer man i stedet virksomheden efter virksomhedsopfattelsen/enhedsopfattelsen er udgangspunktet at virksomheden anses som en selvstændig enhed, således at det er virksomheden, der ejer aktiver i virksomheden og skylder gælden. Her vil skyldigt udbytte skulle placeres som en del af gældsposterne. Alt efter hvor man placerer skyldigt udbytte, vil man altså få forskellige regnskabsmæssige indre værdier. Skatteministeren har dog udtalt, at det er principperne fra 19. maj 1993 kursen, der kan anvendes ved opgørelse af handelsværdien for de unoterede porteføljeaktier. Det vil sige, at kan handelsværdien opgøres mere pålideligt på anden vis, er det muligt at benytte en sådan værdi, der dog er til prøvelse af SKAT. Side 52 af 105

53 Kigger man på den regnskabsmæssige indre værdi og har placeret skyldigt udbytte under gældsposterne, vil det være oplagt at argumentere for, at der skal korrigeres for beløbet for opgørelse af handelsværdien. Handelsværdien skal opgøres pr. starten af indkomstår På det tidspunkt er det skyldige udbytte stadig en del af selskabet, idet udbytte reelt først er vedtaget, når generalforsamlingen har godkendt årsrapporten, herunder resultatdisponeringen. Kigger vi på eksemplet i forrige afsnit, vil det også give problemer i forhold til skattefritagelsen af avancen, hvis skyldigt udbytte i årsrapporten gør vores indgangsværdi lavere. Vi havde en ejerandel på 1 million, er der så afsat skyldigt udbytte på , vil vi få en indgangsværdi på de resterende svarende til regnskabsmæssig indre værdi uden korrektion. Det vil sige, at vi pludselig får en samlet skat vedrørende vores ejerandel ved indkomståret 2010 svarende til vores andel af det skyldige udbytte. 5.3 Den nye værdiansættelsesvejledning Den 21. august 2009 har SKAT udarbejdet en ny vejledning til værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, herunder værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder ved koncerninterne overdragelser, dvs. ved kontrollerede transaktioner og ved transaktioner mellem uafhængige parter, der ikke har modsatrettede interesser. Det vil være oplagt at anvende denne vejledning ved værdiansættelsen af de unoterede aktier, hvor der ikke foreligger en handelsværdi. Vejledningen arbejder med 3 grundlæggende værdiansættelsestilgange: 1. En indkomstbaseret metode, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som værdiansættelsessubjektet forventes at give anledning til. 2. En markedsbaseret metode, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner. Side 53 af 105

54 3. En omkostningsbaseret metode, hvor værdien fastsættes på baggrund af de omkostninger, der er vedgået til opbyggelse af aktivet eller de omkostninger, der ville vedgå til opbyggelse af tilsvarende aktiv (substitutionsomkostninger) Værdiansættelse baseret på fremtidig indkomst Ved anvendelse af værdiansættelse på fremtidig indkomst, opgøres aktivet/selskabets værdi som nutidsværdien af de fremtidige frie pengestrømme, som kan henføres til aktivet/selskabet. Vejledningen præciserer, at det er vigtigt, at der er indbyrdes sammenhæng mellem risikoen ved de frie pengestrømme og diskonteringsfaktoren. Det er diskonteringsfaktoren, der skal kompensere for tid og risiko ved pengestrømmene. Det vil sige, at hvis der ikke er nogen risiko ved pengestrømmene, er det udelukkende den risikofrie rente, der skal anvendes som diskonteringsfaktor. Er der en hvis risiko for, at pengestrømmende ikke tilgår virksomheden, skal den risikofrie rente således tillægges en risikopræmie. Det vil sige, at for at finde handelsværdien på baggrund af fremtidig indkomst, er det kun nødvendigt at vurdere de fremtidige pengestrømme samt risikoen, og dermed diskonteringsfaktoren. Som oftest anvendes den frie cash-flow model (DCF-modellen) eller Economic Value added-modellen (EVA-modellen). Disse modeller vil ikke blive berørt yderligere her Værdiansættelse baseret på markedsmetoden En anden mulighed jf. cirkulæret er værdiansættelse baseret på markedsmetoden. Her kræves det, at det er muligt at opgøre værdien på baggrund af markedsværdien af sammenlignelige virksomheder. Der angives 2 muligheder. Henholdsvis en direkte og en relativ prissammenligningstilgang. Den direkte tilgang baseres på den absolutte pris, hvor handelsværdien/prisen på den sammenlignelige virksomhed anvendes direkte som værdi. Det anses dog som udgangspunkt ikke for sandsynligt at finde transaktioner, hvor det er muligt at arbejde med absolutte priser, idet virksomheder som udgangspunkt er unikke. I vejledningen nævnes muligheden for at anvende absolutte priser, såfremt 24 Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse, afsnit 3 Side 54 af 105

55 værdiansættelsesobjektet tidligere har været handlet. Der vil i sådanne tilfælde så skulle laves en korrektion til værdien, på baggrund af den værditilvækst eller værditab der har været i den mellemliggende periode. Anvendes den relative pris, tager man udgangspunkt i de regnskabsmæssige nøgletal for den sammenlignelige virksomhed på salgstidspunktet, og korrigerer i forhold til nøgletallene i værdiansættelsesobjektet Værdiansættelse baseret på omkostninger Den sidste mulighed jf. vejledningen er værdiansættelse baseret på omkostninger. Der arbejdes med 2 omkostningsbaserede værdiansættelsestilgange. Henholdsvis værdiansættelse baseret på de omkostninger der er afholdt ved aktivets frembringelse, samt værdiansættelse baseret på de omkostninger, der skal til for at frembringe et tilsvarende aktiv. Det anføres, at et aktivs markedsværdi fundamentalt afhænger af den fremtidige indtjening baseret på aktivet. Det er således som udgangspunkt ikke optimalt, at opgøre markedsværdien på baggrund af historiske omkostninger. I tilfælde hvor der er forhold, der giver begrænsede muligheder for at anvende andre værdiansættelsesmetoder, eller usikkerheden omkring grundlaget for de øvrige værdiansættelsesmetoder, vil omkostningsbaserede værdiansættelsesmetoder dog kunne bruges som indikator for markedsværdien. 5.4 Valg af værdiansættelsesmodel Det faktum at det kan være svært at finde en sammenlignelig virksomhed til anvendelse af markedsmetoden, samt at den omkostningsbaserede metode arbejder med historiske omkostninger, hvor markedsværdien normalt afhænger af fremtidig indtjening gør, at SKAT koncentrerer sig om DCF-modellen og EVA-modellen. Der angives følgende forhold som begrundelse: Modellerne betragtes som teoretisk korrekte DCF-modellen er den mest anvendte model til værdiansættelse Side 55 af 105

56 Andre kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodeller kan i et vist omfang betragtes som variationer af DCF-modellen. Dette gælder således også EVA-modellen DCF og EVA-modellen kan anvendes til indbyrdes kontrolberegning EVA-modellen anskueliggør forudsatte forventninger til fremtidigt kapitalafkast i forhold til kapitalomkostningerne 6 Konsekvenser ved forskellige dispositioner i investeringsholdingselskaber Til brug for afhandlingens analyse af hvilken effekt forskellige dispositioner har for aktionær og selskab i forbindelse med ændringerne i ABL, har vi udarbejdet 2 tænkte balancer for henholdsvis MEH 1 og MEH 2. I beregningerne anvendes den samme koncernstruktur, som er vist i figur 3, hvor de 2 balancer skal udgøre MEH 1 og MEH 2, dette gøres for at selskaberne bliver sammenlignelige med hinanden. Endvidere har vi til brug for udarbejdelsen af beregningerne opstillet balancen for MEH Beskrivelse af MEH 1 Selskabet er stiftet med en virksomhedskapital på DKK Der var ingen overkurs i forbindelse med stiftelsen. I forbindelse med anskaffelsen af 30 % af kapitalen i MEH, har selskabet lånt DKK Den samlede anskaffelsessum for kapitalandelen i MEH udgør derfor DKK Pr. 31/ har kapitalandelen i MEH en værdi på DKK svarende til MEH 1 s andel af indre værdi. Kapitalandelen har været ejet i mere end 3 år. 25 Se bilag 4 for opstilling af balancen. Side 56 af 105

57 Den overskydende likviditet som selskabet har akkumuleret efter indfrielsen af det oprindelige lån er placeret i børsnoterede aktier. Balancen for MEH 1 ser derfor således ud: MEH 1 - Balance pr. 31. december 2009 Aktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender hos associerede virksomheder Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Passiver Virksomhedskapital Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Overført resultat Foreslået udbytte for regnskabsåret Egenkapital Hensættelse til udskudt skat Hensatte forpligtelser Gæld til hovedaktionær Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver figur 7: egen tilvirkning Side 57 af 105

58 Selskabet er således velkonsolideret, og fungerer i dag som en pensionsopsparing for hovedanpartshaveren. 6.2 Beskrivelse af MEH 2 Selskabet er ligesom MEH 1 stiftet med en virksomhedskapital på DKK Der var ingen overkurs i forbindelse med stiftelsen. I forbindelse med anskaffelsen af 30 % af kapitalen i MEH, har selskabet lånt DKK Den samlede anskaffelsessum for kapitalandelen i MEH udgør derfor DKK Pr. 31/ har kapitalandelen i MEH en værdi på DKK svarende til MEH 2 s andel af indre værdi. Kapitalandelen har været ejet i mere end 3 år. Selskabet har ikke nået at akkumulere noget overskydende likviditet endnu, og eneste aktiv udover kapitalandelen er en mellemregning med MEH. Balancen for MEH 2 ser derfor således ud: Side 58 af 105

59 MEH 2- balance pr. 31. december 2009 Aktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender hos associerede virksomheder Tilgodehavender Omsætningsaktiver Aktiver Passiver Virksomhedskapital Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Overført resultat Foreslået udbytte for regnskabsåret Egenkapital Hensættelse til udskudt skat Hensatte forpligtelser Kreditinstitutter Gæld til hovedaktionær Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Figur 8: Egen tilvirkning De 2 selskaber er således på mange områder ens, men har dog den væsentlige forskel, at MEH 2 ikke har nået at akkumulere overskydende likviditet i selskabet, hvilket kan have effekt på de valg som aktionæren skal foretage sig i forbindelse med ændringerne i ABL. Side 59 af 105

60 6.3 De forskellige scenarier Den nemme løsning Den nemme løsning er selvfølgelig, at anpartshaveren i henholdsvis MEH 1 og MEH 2 ikke foretager sig noget. De fastholder det nuværende set up, og tager de konsekvenser som dette måtte have. Løsningen er dog ikke så nem alligevel, idet selskabet skal betale udbytteskat af udbytteudlodninger fra D, ligesom et eventuelt salg af aktierne i MEH eller D vil skulle beskattes i hos MEH 1 og MEH Beskatning af udbytte Såfremt selskabet ikke foretager sig noget, indebærer dette, at datterselskabet D skal indeholde udbytteskat ved den andel af udlodningen, der skal udloddes til MEH, idet det udloddede udbytte skal betragtes som udloddet til MEH 1 og MEH 2. Da en del af ændringen, der blev vedtaget, betyder, at selskaber skal beskattes fuldt ud af modtaget udbytte i stedet for de nuværende 66 %, skal D indeholde 25 % i udbytteskat. Selvom udbyttet er blevet beskattet hos hovedaktionærerne, er det ikke ensbetydende med, at det bliver videreudloddet fra MEH, da dette selskab også har en gæld, der skal serviceres. Herved bliver MEH 1 og MEH 2 beskattet af udbytte de aldrig har modtaget. FSR har i sine kommentarer til lovforslaget kommenteret på denne situation, hvor skatteministeren har svaret følgende: Værnsreglen vil også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har gæld optaget til finansiering af aktiekøbet. Finder værnsreglen anvendelse, anses mellemholdingselskabets ejere for at modtage udbytter fra driftsselskabet direkte. Der ses imidlertid ikke at være gode grunde til at gælden placeres i et mellemholdingselskab, der reelt er Side 60 af 105

61 uden økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Finansieringen kan lige så godt optages af selskabsaktionærerne (evt. som et fælles lån). 26 Da det er de færreste koncerner, der er etableret med den af skatteministeren forslåede struktur, hvor al finansieringen ligger i de øverste holdingselskaber, skaber dette nogle problemer for de allerede etablerede koncerner, i vores eksempel vil MEH 1 og MEH 2 med tiden komme til at have en gæld til MEH i det omfang, der er udloddet udbytte fra D, idet MEH ikke videreudlodder det modtagne udbytte, da de selv har gæld, der skal serviceres. Dette kan jf. Michael Sørensen 27 medføre, at der pga. den delvise transparens og det faktum at den enkelte aktiepost i mellemholdingselskabet skal behandles isoleret, vil forekomme meget komplekse beskatningssituationer. Dette skyldes primært, at der ved salg af aktierne i mellemholdingselskabet, vil skulle ske en avancebeskatning af den værdi som vedrører D. De indførte regler medfører derfor at D skal indeholde skat af det udloddede udbytte til MEH. De likvide konsekvenser for de enkelte selskaber se derfor ud som vist i figur Høringssvar bilag 41, skatteministerens kommentarer til FSR side Indlæg i Revision og regnskabsvæsen nr side 15 Side 61 af 105

62 Udbytteudlodning fra D til MEH Konsekvens for D Konsekvens for MEH 1 Udloddet udbytte 200 Beskatningsgrundlag udbytte 100 MEH 1 andel heraf 100 Skat heraf 25 % 25 MEH 2 andel heraf 100 Mellemregning med MEH 25 Indeholdt udbytteskat 25 % 50 Godtgørelse indeholdt udbytteskat -25 Udbetalt udbytte 150 Samlet likviditetsbehov 25 Konsekvens for MEH Konsekvens for MEH 2 Modtaget udbytte fra "datterselskab" 150 Beskatningsgrundlag udbytte 100 Mellemregning med MEH 1 25 Skat heraf 25 % 25 Mellemregning med MEH 2 25 Mellemregning med MEH 25 Likviditet til afdrag på gæld 150 Godtgørelse indeholdt udbytteskat -25 Figur 9: egen tilvirkning Samlet likviditetsbehov 25 MEH 1 og MEH 2 s Mellemregning med MEH opstår, idet MEH skal have hele udbyttet inkl. skat, dvs. den tilbageholdte skat skal refunderes fra de øverste aktionærer. Hvis vi antager, at der fra D udloddes DKK 100 i udbytte til hver, så vil de stå med en gæld til MEH på 25. Derudover skal de betale de DKK 25 til SKAT i forbindelse med beskatningen af udbyttet. Derved kommer udbytteudlodningen til at koste et likviditetstræk, der enten skal dækkes ved salg af andre aktiver, eller ved optagelse af lån. For MEH 1 vil betalingen af skatten ikke være noget problem, men for MEH 2, der ikke har nogen overskydende likviditet, vil betalingen af skatten være et truende problem, der i værste fald kan blive enden på selskabet. Side 62 af 105

63 Endelig beskatning hos anpartshaver Såfremt anpartshaverne i MEH 1 og MEH 2 vælger, at det udbytte der udloddes fra D, skal videre udloddes til dem selv privat, vil det medføre en yderligere beskatning. Antages det, at anpartshaverne i forvejen har anden aktieindkomst, vil dette medføre, at udloddet udbytte skal beskattes med 42 %. Den effektive skat i forbindelse med indtjeningen i D bliver derfor 67,38 %, og der er således kun DKK 32,63 tilbage efter skat for hver DKK 100, der bliver tjent i D. Investering via selskab Effektiv skat i procent Indkomst i D 100,00 Skat i D 25 % -25,00 25,00 Indkomst til udlodning 75,00 Indkomst i MEH 1/MEH 2 75,00 Skat af udbytte, 25 % -18,75 43,75 Indkomst til udlodning 56,25 Aktieindkomst hos anpartshaver 56,25 Skat hos anpartshaveren, 42 % -23,63 67,38 Indkomst efter skat hos anpartshaver 32,63 Figur 10: egen tilvirkning Den samlede beskatning for anpartshaveren bliver således markant større, end hvis han Investering i personligt regi Afkast i investeringsholdingselskab Effektiv skat i procent Indkomst i D 100,00 Skat i D 25 % -25,00 25,00 Indkomst til udlodning 75,00 Aktieindkomst hos anpartshaver 75,00 Skat hos anpartshaveren, 42 % -31,50 56,50 Indkomst efter skat hos anpartshaver 43,50 Figur 11: egen tilvirkning havde modtaget overskuddet som løn i stedet, idet den effektive skatteprocent efter effekterne i skattereformen er reduceret til 56,0 % inkl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat. Såfremt anpartshaveren ikke havde mellemholdingselskabet, men ejede aktierne i D direkte, ville den effektive skatteprocent falde til 56,5 %, hvilket nogenlunde svarer til den effektive skat, hvis pengene skulle have været udbetalt som løn. Når selskabet ikke kan modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet pga. værnsreglen, er der som tidligere nævnt en markant højere beskatning for hovedanpartshaveren ved at eje aktierne i et investeringsholdingselskab. Side 63 af 105

64 Denne beskatning kommer dog først ved en eventuel udlodning af udbytte fra holdingselskabet til anpartshaveren. I første omgang bliver udbyttet fra D beskattet med en lavere sats i holdingselskabet end i personligt regi. Hvis vi antager, at udbyttet skal investeres i aktier eller lignende, vil der således være et større beløb til at investere for i holdingselskabet end i personligt regi. Det er derfor interessant, at se på hvor stort afkastet skal være i holdingselskabet, for at det balancerer med personligt ejerskab. Perioden der skal vurderes vil være forskellig fra selskab til selskab, idet det afgørende er, hvornår pengene skal bruges. Vores eksempel tager udgangspunkt i MEH 1, hvor det antages, at pengene skal bruges om 3 år. Da der er mange faktorer, der påvirker opgørelsen af skatten både i personligt og selskabsregi, er nedenstående eksempel simplificeret og tager udgangspunkt i følgende forudsætninger: På selskabsniveau ses der kun på indkomst fra børsnoterede aktier, alle øvrige forhold der måtte påvirke opgørelsen af den skattepligtige indkomst er ikke medtaget. Derudover er det i beregningerne ikke medtaget hvordan eventuel nettotabssaldo, underskud fra tidligere år eller tab på aktier ejet under 3 år vil påvirke beregningen. I beregningerne for den personlige aktionær, er det antaget, at udbytteindkomst i øvrigt er så stort, at bundgrænsen med den lave beskatning er udnyttet, dvs. alle beregninger er foretaget med 42 % i skat. I den ene af beregningerne er det antaget at aktionæren ser investeringen som en langsigtet investering, og alle aktier der investeres i, sælges derfor først efter 3 år. I den anden af beregningerne antages det at aktionæren går aktivt ind på markedet og daytrader med investeringen, således at avancen det enkelte år, er realiseret avance. Side 64 af 105

65 Fælles for alle tre beregninger er, at det er antaget, at der udloddes DKK i udbytte fra D hvert år i perioden. Selskab Personligt Personligt daytrader År 1 Udbytte udlodning fra D 1.000, , ,00 Skat af udbytte, selskab 25 % -250,00 Skat af udbytte, personligt 42 % -420,00-420,00 Udbytte til investering 750,00 580,00 580,00 Årligt afkast af investering 22,50 17,40 17,40 Lagerbeskatning i selskab, 25 % -5,63 Realisationsbeskatning person, 42 % -7,31 Investeret kapital efter år 1 766,88 597,40 590,09 År 2 Udbytte udlodning fra D 1.000, , ,00 Skat af udbytte, selskab 25 % -250,00 Skat af udbytte, personligt 42 % -420,00-420,00 Udbytte til investering 750,00 580,00 580,00 Overført kapital fra år 1 766,88 597,40 590,09 Årligt afkast af investering 45,51 35,32 35,10 Lagerbeskatning i selskab, 25 % -11,38 Realisationsbeskatning person, 42 % -14,74 Investeret kapital efter år , , ,45 År 3 Udbytte udlodning fra D 1.000, , ,00 Skat af udbytte, selskab 25 % -250,00 Skat af udbytte, personligt 42 % -420,00-420,00 Udbytte til investering 750,00 580,00 580,00 Overført kapital fra år , , ,45 Årligt afkast af investering 69,03 53,78 53,11 Lagerbeskatning i selskab, 25 % -17,26 Realisationsbeskatning person, 42 % -22,31 Investeret kapital efter år , , ,26 Skat ved udlodning fra selskab -988,17 Skat ved salg af aktier -44,73 Provenue efter 3 år 1.364, , ,26 figur 12: egen tilvirkning Det årlige afkast er sat til 3 %. Som det ses i beregningerne i figur 12, medfører en årlig udbytteudlodning på DKK fra D, at anpartshaveren vil stå med DKK 437,16 mere efter skat efter 3 år, såfremt aktierne ejes i personligt regi i stedet for i selskabet. Beregningen viser således, at så længe der forventes et positivt afkast på udbytteudlodningerne, kan det ikke længere betale sig, at beholde investeringen i sit holdingselskab. Det ændrer ikke på konklusionen, hvis tidshorisonten udvides til fem eller ti år, idet forskellen her vil være henholdsvis DKK 731,28 ved fem år og DKK 1481,81 ved 10 år. Side 65 af 105

66 Likviditetsbehov ved beskatning af den løbende værdistigning Da værnsreglen finder anvendelse på MEH, skal MEH 1 og MEH 2 lagerbeskattes af den løbende værdistigning i driftselskabet D. Da selskaberne ikke har posteret en direkte ejerandel i D, men derimod en kapitalandel i MEH, vil beskatningen medføre en række korrektioner for selskabet. Rent regnskabsmæssigt skal selskabet ikke ændre nogen praksis, idet der her stadigvæk kun ses på ejerandelen i MEH. I opgørelsen af den skattepligtige indkomst, giver ændringerne anledning til en række korrektioner. Selskabets indtægter fra MEH i form af udloddet udbytte og værdistigninger er skattefrie, dette er der ikke ændret ved i forbindelse med L202. Derimod skal selskabet opgøre en skattepligtig værdistigning eller et fradragsberettiget tab på den indirekte ejerandel i D. Derved skal MEH 1 og MEH 2 opgøre og medtage en kursregulering af D i sin skattepligtige indkomst. Denne kursregulering skal opgøres efter de samme principper, som vi tidligere har beskrevet i kapitel og kapitel 5.3. Den løbende værdistigning skal beskattes med 25 %. For MEH 1 betyder dette, at såfremt selskabet ikke har kontanter nok, bliver selskabet nødt til at sælge aktier, eller optage lån til finansiering af den løbende skat. For MEH 2 er konsekvensen anderledes hård, idet selskabet ikke har nogen likvide midler overhovedet. Derved er eneste mulighed for selskabet, at optage yderligere lån til at finansiere skatten. Ligesom ved den løbende beskatning af udbytte der er udloddet til mellemholdingselskabet, men ikke videreudloddet til ejerne, kan denne løbende beskatning give selskabet så store likviditetsmæssige problemer, at konsekvensen bliver en konkurs. Side 66 af 105

67 Delkonklusion Såfremt anpartshaverne/selskaberne ikke vælger at reagere på de nye regler, vil de ultimative selskaber skulle beskattes af udbytte udloddet fra datterselskabet D. Dette betyder, at selskaberne skal finde likviditet til dækning af denne skat hvis mellemholdingselskabet ikke videreudlodder udbyttet, da mellemholdingselskabet skal have det fulde udbytte fra driftsselskabet. Endvidere vil selskabets anpartshavere ved videreudlodning til sig selv, blive beskattet med 42 %. Derved kommer den effektive skatteprocent op på 67,38 %, hvilket er en del mere end ved direkte ejerskab af aktierne. Spørgsmålet er så, om den yderligere likviditet som selskabet har til investering, kan skabe et stort nok afkast, til at det kan betale sig at beholde selskabet i sin nuværende form. Vores beregninger viser, at dette ikke er tilfældet, idet selskabet hverken set over en tre, fem eller ti årig periode kan skabe en avance, der er stor nok til at dække den merskat, der skal betales i selskabsregi. Konklusionen er derfor, at det ikke er lønsomt for selskabsejerne, der vil blive omfattet af værnsreglerne ikke at reagere, ligesom det ikke vil kunne betale sig for personer, der ikke har etableret et selskab endnu. Det kan således bedst betale sig at have aktierne i personligt regi. I de efterfølgende afsnit gennemgås konsekvenserne ved nogle af de muligheder, ejerne har i forbindelse med undgåelse af værnsreglen Likvidation af selskabet Såfremt anpartshaveren vurderer, at han ikke mener, at det kan betale sig at have et investeringsholdingselskab mere, kan han vælge at likvidere dette, for derved at have selskabets aktiver i privat regi. Side 67 af 105

68 Dette kan have nogle utilsigtede konsekvenser i forhold til anpartshaverens privatøkonomi, særligt pga. skatten i forbindelse med likvidationen Beskatning af udbytte Hvis anpartshaverne i MEH 1 og MEH 2 vælger at likvidere selskabet, undgår de dobbeltbeskatningen af udbyttet, idet skatten på 25 % i holdingselskabet spares. Derved undgås marginalbeskatningen på 67,28 % af udbytte udloddet fra D, idet denne reduceres til 56,5 %. Derved får anpartshaverne optimeret skattebetalingen på deres fremtidige udbytteindtægter idet der spares 10,78 % i skat. Hvis MEH 1 og MEH 2 likvideres kan MEH stadigvæk modtage skattefrit udbytte fra D. Dette betyder, at såfremt de kan blive enige om investeringsstrategien i MEH, så kan modtaget udbytte stadigvæk akkumuleres og investeres, derved kan skatten på de 42 % udskydes, til der er behov for pengene i privat regi. Såfremt man ikke kan blive enige om en fælles investeringsstrategi i MEH, og modtaget udbytte derfor videreudloddes, har likvidationen af MEH 1 og MEH 2 en sidegevinst for MEH 3, idet anpartshaveren af dette selskab, stadigvæk er i stand til at modtage skattefrit udbytte, da værnsreglen ikke længere finder anvendelse Endelig beskatning hos anpartshaver Den ovenstående besparelse på 10,78 % i skat for anpartshaveren, giver selvfølgelig en lempeligere beskatning af det fremtidige udbytte. Hvis anpartshaveren likviderer selskabet, skal han beskattes af avancen ved likvidationen. Hvis selskabet ikke har nogen likvide midler, der udloddes i forbindelse med likvidationen, vil dette medføre, at anpartshaveren skal ud og lånefinansiere skatten. Side 68 af 105

69 Det er meget forskelligt fra selskab til selskab, hvad skatten i forbindelse med en likvidation udgør. Tages der igen udgangspunkt i MEH 1vil en likvidation af selskabet medføre, at anpartshaveren overtager alle aktiverne til handelsværdierne på likvidationstidspunktet, ligesom eventuel gæld skal overtages. I beregningen er det antaget, at anpartshaveren har anden aktieindkomst, der overstiger bundgrænsen for den lave beskatning, således hele beregningen foretages med 42 % i avancebeskatning. Som det ses af beregningen, er det nødvendigt, at en del af selskabets værdipapirer sælges, således der frigives likvide midler til at betale skatten i forbindelse med likvidationen. Avanceberegning ved likvidation af MEH 1 Egenkapital jf. balance Korrektion udskudt skat Rådgiverhonorar i forbindelse med likvidation Likvidationsprovenue Skat af likvidationsprovenue fratrukket anskaffelsessum på TDKK 125, 42 % Indfrielse mellemregning anpartshaver Udbetalt likvidationsprovenue Fordeling af likvidationsprovenue: Aktier i MEH Tilgodehavende i MEH Likvider/værdipapirer figur 13: egen tilvirkning Derved får anpartshaveren stort set ikke frigivet nogen likviditet til brug for investering i privatsfæren, da hele det opsparede likviditetsoverskud i holdingselskabet, skal anvendes til skattebetalingen. Et af formålene med etablering af holdingselskaber har været, mulighed for at genanbringe overskydende likviditet før skat i aktier eller obligationer, og derved videreføre investeringerne til gavn for både selskabet og samfundet, idet selskabernes investeringer skaber jobs m.v.. I FSR s høringssvar til skatteministeren, har de derfor også givet udtryk for denne holdning: Etablering af et personligt holdingselskab er efter FSRs opfattelse et naturligt led i en skatteyders investering i en virksomhed, og har en række funktioner, der i sig selv ikke er skattemæssigt motiverede. Den indkomst, der allokeres til mellemholdingselskabet Side 69 af 105

70 eller aktionærernes eget holdingselskab i form af udbytte anvendes således ofte til nye investeringer, servicering af gæld mv. Det er dog en væsentlig forudsætning for funktionen af holdingselskabet, at der kan udloddes(delvist) skattefrit udbytte fra driftsselskabet, men det er samtidig væsentligt at bemærke, at skatteyderens skatteevne ikke øges ved at etablere et personligt holdingselskab. Mange aktionærer vælger at oprette et holdingselskab, således at overskydende likviditet fra driften kan samles og investeres i andre aktiviteter eller i aktier eller obligationer. 28 Dette kommenterer skatteministeren ikke direkte på, men henviser til at i en økonomi som den danske, så skal kapitalanbringelsen i forskellige investeringsformer beskattes ens, således der ikke sker forvridninger. Avanceberegning ved likvidation af MEH 2 Egenkapital jf. balance Korrektion udskudt skat Rådgiverhonorar i forbindelse med likvidation Likvidationsprovenue Skat af likvidationsprovenue fratrukket anskaffelsessum på TDKK 125, 42 % Indfrielse mellemregning anpartshaver Udbetalt likvidationsprovenue Fordeling af likvidationsprovenue Aktier i MEH Tilgodehavende i MEH Gæld til kreditinstitutter Skyldig skat af avance figur 14: egen tilvirkning Derved fjerner skatteministeren en af de væsentligste grunde, ejerne har haft til at etablere et holdingselskab. Umiddelbart kan det således ikke betale sig for anpartshaveren i MEH at likvidere selskabet. Ses der i stedet på investeringen i MEH 2, ser beregningen markant anderledes ud. Det er igen antaget, at anpartshaveren i MEH 2 har anden aktieindkomst, såle- 28 Høringssvar bilag 41, skatteministerens kommentarer til FSR side 10 Side 70 af 105

71 des hele avanceberegningen er foretaget med en beskatning på 42 %. Af beregningen fremgår det, at der ikke er nogen midler i selskabet til at betale den beregnede aktieavance. Anpartshaveren er derfor nødt til at lånefinansiere skatten. Derved får anpartshaveren med ét placeret DKK som gæld i sin private formue. Anpartshaveren sidder derfor med en markant større risiko privat, da kreditinstitutterne kan lave udlæg i hans øvrige private aktiver, såfremt investeringen i MEH begynder at give negative afkast og der derved ikke frigives likviditet til at afdrage på gælden. Beregning ved 10 % afkast Selskabsform Personlig efter likvidation Bibeholder han investeringen i holdingselskabet, begrænser han tabsrisikoen til den investerede kapital på DKK Afkast af investering efter likvidation Da en eventuel likvidation medfører, at der skal foretages en betragtelig betaling af skat, stiller dette stort krav til afkastet af investeringerne efterfølgende. I figur 15 har vi beregnet, hvordan afkastet efter skat ser ud, hvis pengene skal bruges efter henholdsvis 1, 5 og 10 år. Derudover har vi beregnet hvor mange år investeringerne skal løbe, for at det bliver rentabelt at likvidere selskabet. 1. år Grundlag 100,00 58,00 Afkast før skat 10,00 5,80 Skat i selskab, 25 % -2,50 provenue før skat 107,50 63,80 Slutskat, 42 % -45,15-2,44 Proveneu efter skat 62,35 61,36 5. år Grundlag 133,55 84,92 Afkast 13,35 8,49 Skat i selskab, 25 % -3,34 provenue før skat 143,56 93,41 Slutskat, 42 % -60,30-14,87 Proveneu efter skat 83,27 78, år Grundlag 191,72 136,76 Afkast 19,17 13,68 Skat i selskab, 25 % -4,79 provenue før skat 206,10 150,44 Slutskat, 42 % -86,56-38,82 Proveneu efter skat 119,54 111, år Grundlag 367,58 322,48 Afkast 36,76 32,25 Skat i selskab, 25 % -9,19 provenue før skat 395,15 354,72 Slutskat, 42 % -165,96-124,62 Proveneu efter skat 229,19 230,10 figur 15: egen tilvirkning Side 71 af 105

72 Beregningerne er lavet med udgangspunkt i et årligt afkast på 10 %, ligesom det antages at selskabet sælger aktier løbende til at finansiere skatten. Det er endvidere antaget, at aktionæren i personligt regi ikke handler aktierne, men først sælger, den dag pengene skal bruges, og han skal derfor først betale skat denne dag. Såfremt afkastet er mindre end 10 %, vil tidshorisonten stige yderligere, hvis afkastet kun er 5 % vil tidshorisonten f.eks. udgøre 38 år. Hvis selskabet i stedet for at sælge aktierne vælger at lånefinansiere til betaling af skatten, og derved ikke sælger ud af formuen, vil tidshorisonten være endnu længere, såfremt det årlige afkast er større end den rente, der skal betales i selskabet. Vores beregninger viser, at hvis selskabet f.eks. skal betale 5 % i rente og afkastet stadigvæk forventes at være 10 %, vil tidshorisonten udgøre 27 år, før det kan betale sig et likvidere selskabet. Der er således store afkastkrav, hvis man vælger at likvidere selskabet for at undgå porteføljebeskatningen af både unoterede og noterede aktier Likviditetsbehov ved beskatning af den løbende værdistigning Da værdierne kommer til at ligge i privatsfæren efter likvidationen, undgår anpartshaverne i MEH 1 og MEH 2 effekterne af lagerbeskatningen på porteføljeaktierne. Derved skal den løbende værdistigning ikke beskattes længere og en eventuel gevinst skal først beskattes ved realisation af aktierne. Hvis aktierne i MEH sælges med et tab, kan tabet fradrages i den skattepligtige indkomst. Jf. ABL 13, dette betyder at tabet modregnes i den øvrige aktieindkomst. Er tabet større end den øvrige aktieindkomst, beregnes der en negativ skatteværdi, der modregnes i de øvrige betalbare skatter. Derved kræver ejerskabet i personligt regi fremadrettet ikke yderligere likviditet. Side 72 af 105

73 Likvidation af formue selskaber Ejerne af mange formuende selskaber bliver i disse dage rådet til at likvidere selskaberne af deres banker, idet bankerne ikke længere mener, at det kan betale sig at beholde sin investering i holdingselskaberne. Disse selskaber fungerer typisk som en pensionsopsparing for ejerne, hvor det årlige udbytte anvendes til at supplere pensionsudbetalingerne. Det i afsnit beregnede scenario hvor det fremgår, at der skal være en meget lang tidshorisont, før det kan betales sig af likvidere selskabet, gør sig også gældende for formuende selskaber/ pensionsselskaber. Selskab Personligt regi Egenkapital 31/ Skat ved likvidation Udbytte Til privatforbrug Afkast skat af afkast Egenkapital 31/ Udbytte Til privatforbrug Afkast skat af afkast Egenkapital 31/ figur 16: egen tilvirkning Hvis vi antager, at ejeren af et formuende selskab med en egenkapital på DKK forventer at udtage udbytte hvert år svarende til udbyttegrænsen for den lave beskatning, vil han have udbytte til en længere periode, end hvis han likviderer selskabet i dag. Dette skyldes blandt andet den lavere beskatning af de første DKK I beregningen i figur 16 er der indlagt en fast grænse på DKK for den lave beskatning, idet vi ikke kender de fremadrettede grænser for udbyttebeskatningen. Derudover er der regnet med en udbytteskatteprocent på 28 % svarende til den gældende skattesats i Det udbytte der trækkes ud af beholdningen i personligt regi, svarer til det provenu aktionæren modtager efter skat ved udbytteudlodningen i selskabet. Side 73 af 105

74 Som det ses af beregningen, falder egenkapitalen mere i personligt regi i perioden efter likvidationen, således at aktionæren vil løbe tør for midler ved likvidationen inden, selskabet ellers ville være tømt. Vores beregninger viser, at hvis selskabet likvideres, og der skal bruges hvert år som supplement til pensionen, så vil midlerne være opbrugt i år Såfremt selskabet ikke likvideres vil midlerne først være brugt i Dvs. det koster fem år at likvidere selskabet. Selskabet skal således baseret på ovenstående ikke likvideres. Aktionæren skal dog vurdere, om han skal ændre på sammensætningen af sine samlede investeringer via pension, selskab og privat idet der kan være et formål i at ændre investeringerne, således der optimeres imellem de 3 grupper, og dermed også i aktionærens risikoprofil Delkonklusion Hvis selskabsaktionæren vælger at likvidere holdingselskabet, giver dette både en række fordele og ulemper. Under forudsætning af at modtaget udbytte i holdingselskabet videreudloddes til anpartshaveren, falder marginalbeskatningen således fra 67,28 % til 56,5 %, svarende til et fald på 10,78 %. Denne besparelse taler derfor for en likvidation af selskabet. Likvideres selskabet medfører dette dog, at der skal ske en avancebeskatning hos aktionæren. I vores beregninger for MEH 1 viser det sig, at såfremt det vælges at realisere værdier til at betale skatten, vil likvidationen medføre, at hele det opsparede likviditetsoverskud i selskabet skal anvendes til betaling af skat. Dette er ud fra vores synspunkt ikke hensigtsmæssigt, og taler derfor for at selskabet ikke skal likvideres. Det samme gør sig gældende for MEH 2, idet der her ikke er nogen likvider til at betale skatten, dvs. aktionæren kun kan betale skatten ved at optage lån, idet alle værdier er bundet op i MEH. Derved øger aktionæren sin risiko markant, idet han kommer til at stå med en privat gæld på DKK Derved løber han en stor risiko såfremt MEH lige pludselig har en årrække, hvor der skabes dårlige resultater, idet der ikke frigives Side 74 af 105

75 likviditet til at betale renter og afdrag på gælden. Derfor vurderes det, at det heller ikke i MEH 2 s situation kan betale sig at likvidere selskabet. En eventuel likvidation af selskabet, vil stille store krav til det fremadrettede afkast i personligt regi. Vores beregninger viser således, at et årligt afkast på 10 % medfører, at der skal gå 19 år før pengene skal bruges, for at det kan betale sig at likvidere selskabet. Såfremt den løbende skat af afkastet lånefinansieres stiger dette tal til 27 år, ligesom et afkast under 10 % vil øge tidshorisonten. Den lange tidshorisont giver også anledning til, at selskabet ikke skal likvideres, idet der ikke er mange aktionærer, der kan sige, at de ikke skal bruge pengene de næste 19 år. Likvideres selskabet reduceres det løbende likviditets behov, idet den løbende værdistigning af beholdningerne ikke skal beskattes. Når aktierne sælges gives der fradrag for tab. Beskatningen af de løbende værdistigninger taler derfor for, at selskabet skal likvideres. Mange ejere af formueselskaber, dvs. selskaber hvor ejeren er gået på pension, og udbytte fra selskabet derfor anvendes som et supplement til pensionen, tilrådes af deres bankrådgivere til at likvidere selskaberne pga. den løbende beskatning i selskabet. Dette kan baseret på vores beregninger ikke betale sig, idet aktionæren derved vil løbe tør for midler fem år tidligere ved en årlig udlodning på DKK , frem for at beholde investeringerne i selskabet. Det er dog vores vurdering at ejerne skal se på deres risikoprofil på deres investeringer i henholdsvis personlig-, pensions- og selskabsregi. Overordnet kan det således konkluderes, at det ikke kan betale sig at likvidere holdingselskaberne, med mindre man har en meget lang investeringshorisont. Side 75 af 105

76 6.3.3 Salg af aktierne i MEH til ejer Anpartshaverne kan også vælge at sælge aktierne i MEH til sig selv privat, således de beholder det allerede opsparede overskud i MEH 1 og MEH 2. Herved undgår selskabet den løbende problematik med indeholdelse af udbytteskat og beskatning af værdistigninger Beskatning af udbytte Hvis aktierne i MEH sælges ud i privat regi, fjerner dette ikke udbyttebeskatningen. Det har dog den fordel, at ligesom ved likvidationen, så spares der 10,78 % på marginalbeskatningen af udbyttet ved udlodning til ejeren. D skal således ikke indeholde udbytteskat i forbindelse med udbytteudlodninger, idet værnsreglen ikke længere finder anvendelse. MEH skal derimod ved videreudlodninger indeholde skatten, idet der udloddes til personer. Det har den fordel, at der først skal indeholdes udbytteskat i forbindelse med udlodning af overskydende likviditet fra MEH. Derved får ejerne stadigvæk fuld mulighed for at servicere gælden i MEH, uden at der opstår gældsposter imellem ejerne og MEH. I ejernes holdingselskaber MEH 1 og MEH 2, skal der selvfølgelig stadigvæk ske porteføljebeskatning af de investeringer som selskaberne foretager sig, og dermed også en beskatning af udbytte, der modtages i selskaberne. MEH 1 og MEH 2 s udlodning af udbytte til ejerne vil medføre en beskatning som aktieindkomst med samme marginalbeskatning på afkast som i MEH. Side 76 af 105

77 Endelig beskatning hos anpartshaver Hvis aktierne i MEH sælges til privat, påtager ejeren sig en risiko i sin private formue, idet dette køb givetvis vil være lånefinansieret. I tilfælde af at aktionæren vælger at sælge aktierne i MEH, vil dette medføre at der skal ske en avancebeskatning på den personlige selvangivelse. Avancen vil blive beskattet som aktieindkomst med en skat på 42 %, ligesom tab vil give fradrag i aktieindkomsten. Da MEH 1 vil være omfattet af værnsreglen ved ejerskab af MEH, giver ejerskabet i privat regi en lempeligere beskatning. Dette kan illustreres i følgende eksempel i figur 17. Vores beregning tager udgangspunkt i MEH 1, hvor vi antager at værdien af ejerandelen i MEH fordobles i perioden frem til salg til tredjemand. Da selskabet ikke har nogen gæld, vil hele salgssummen på DKK fratrukket skatten af avancen være disponibel til udlodning, hvorfor det antages at dette sker, når aktierne sælges fra privat regi. Da selskabets indgangsværdi på aktierne er fastsat til DKK , vil salget til privat ikke medføre yderligere skat. Kunne der argumenteres for at selskabet havde tabt Konsekvens ved efterfølgende salg af aktier Køb til personligt regi MEH 1 Ejer Indgangsværdi salgssum Avance Skat heraf 25% - Til udlodning Skat heraf 42 % Provenu efter skat Provenu efter skat i alt Fortsat ejerskab i MEH 1 Indgangsværdi salgssum Avance Skat heraf 25% Til udlodning Skat heraf 42 % Provenu efter skat figur 17: egen tilvirkning Side 77 af 105

78 værdi i 2010, ville selskabet endda have et modregningsberettiget tab ved salget til privat. Det er i beregningen antaget, at der ikke udloddes udbytte fra MEH, da overskuddet heri anvendes til afdrag på gæld samt nye investeringer. Som det kan ses af beregningen vil det koste DKK , såfremt aktierne i MEH ikke tages ud af holdingselskabet. Dette tab opstår blandt andet på baggrund af ændringerne i ABL, da MEH 1 ikke længere kan sælge aktierne i MEH skattefrit. Ses der på MEH 2, er situationen nøjagtig den samme, dog med et lavere provenu, da der skal anvendes en del af de modtagne likvider i selskabet til at indfri selskabets gæld Afkast af investeringen Ved at sælge aktierne ud privat, er der ikke et direkte krav til afkastet i MEH 1, idet dette med ét vil være reduceret til et formueselskab, og aktionærerne skal derfor se på selskabets afkast og krav hertil i overensstemmelse med de opgørelser vi har lavet i kapitel Ejerne har dog behov for et vist afkast fra MEH, idet den optagede gæld til finansiering af købet af aktierne skal serviceres. Afkastet skal således helst kunne dække betaling af renter og afdrag på lån efter skattebetalingen Likviditetsbehov ved den løbende værdistigning Som i forbindelse med likvidation af MEH 1 og MEH 2, vil et salg til privat medføre at lagerbeskatningen undgås, og der kræves således ingen likviditet til at betale skat af den løbende værdistigning. Ligesom en eventuel gevinst ved salg af aktierne, som beregnet i figur 17, først skal beskattes ved realisation af aktierne. Side 78 af 105

79 Konsekvenser ved salg til pensionsdepot Ejerne har endvidere den mulighed, at hvis deres pensionsdepot er stort nok, kan de sælge aktierne hertil i stedet for ud i privat regi. Dette har den umiddelbare fordel, at der ikke skal optages privat gæld til finansiering af købet. Derudover kan investeringen foretages med ubeskattede midler i pensionsdepotet. Eventuelt afkast/udbytte af investeringen vil løbende blive beskattet med 15 %, hvilket er noget lempeligere end udbyttebeskatningen for personer, dog skal der også ske beskatning af værdistigninger efter samme principper som lagerbeskatningen for porteføljeaktier i selskaber, dog også kun med 15 %. Ulempen ved foretage investeringen i pensionsdepotet er, at pengene er låst indtil den dag du går på pension, ligesom gevinsten vil blive udbetalt over minimum 10 år som personlig indkomst. Denne beskatning vil alt andet lige være større end ved beskatning som aktieindkomst. Man påtager sig endvidere den risiko, at hvis selskabet ender med at gå konkurs, så har man på den måde spist en stor del af sin pensionsopsparing. MEH 1 vil stadigvæk have en pæn kapital, som kan anvendes til pensionen, men ejeren af MEH 2 vil stå med den risiko at hele hans pension forsvinder inden han kan få den udbetalt. Konsekvensen ved at købe aktierne i pensionsdepotet i stedet for er vist i figur 18. Side 79 af 105

80 I beregningen er det antaget, at der ligesom i kapitel ikke udloddes udbytte fra MEH. Endvidere tages der ikke højde for skatteeffekten af at der løbende skal betales 15 % i skat af værdistigningen. Det antages desuden at salgssummen fratrukket skat udloddes ligeligt Salg til pensionsdepot MEH 1 Pensionsdepot Indgangsværdi salgssum Avance Skat heraf 15 % Avance til udbetaling over 10 år Afkast fratrukket 15 % skat Beskatning 52,2 % Til udlodning Skat heraf 42 % Provenu efter skat Provenu i alt efter skat figur 18: egen tilvirkning over 10 år, og afkastberegningen, er således foretaget på baggrund af et årligt reduceret grundlag svarende til 1/10 af avancen. Der er regnet med et gennemsnitligt årligt afkast på 5 %. Beregningen viser at man totalt set efter skattebetalinger vil stå med DKK mere ved at sælge aktierne til pensionsdepotet end ved at beholde dem i MEH 1. Man skal dog være opmærksom på at dette provenu udbetales over 10 år og at en del af avancen derfor bliver spist af inflation m.v Delkonklusion Sælges anparterne ud i privat regi, giver dette en række fordele og ulemper. Fordelen for anpartshaveren er, at marginalbeskatningen på udbytteudlodninger fra D falder med 10,78 %. Derudover skal der først betales udbytteskat, når udbyttet skal videreudloddes fra MEH, dvs. der kan akkumuleres skattefrit udbytte i MEH til investeringer eller servicering af gæld. Side 80 af 105

81 Endvidere beholder anpartshaverne deres holdingselskaber, der efter salget vil fungere som pensionsopsparinger. Udbytteudlodninger herfra skal selvfølgelig beskattes som aktieindkomst. Under normale forhold vil ejeren være nødt til at lånefinansiere købet af anparterne, og ejeren påtager sig derfor en risiko i forbindelse hermed, idet at nedtur for selskabet kan betyde at långiver kan hente pengene i den øvrige private formue. Såfremt ejeren vælger at sælge aktierne i MEH, vil beskatningen i privat regi blive lempeligere end i MEH 1. Dette skyldes, at MEH 1 ikke kan sælge aktierne skattefrit længere, og de oplægges derfor 25 % skat af avancen. I vores simple beregning i figur 17, kan det ses, at ved ejerskab i privat regi, kan der spares DKK i skat. Ejeren vil have behov for et løbende afkast til at dække renter og afdrag på lån, men derudover kræver investeringen ikke yderligere likviditet, dvs. man undgår den løbende beskatning af værdistigninger. Sælges aktierne til pensionsdepotet i stedet for til privat regi, medfører dette, at pengene bliver bundet indtil ejeren går på pension og pengene kan udbetales. Udbetalingerne vil ske som personligt indkomst, hvorfor beskatningen er hårdere end ved direkte ejerskab af aktierne. Vores beregninger viser derfor også at man kun sparer DKK i skat ved ejerskab i pensionsdepot i stedet for i selskabsregi. Ejerskabet i pensionsdepotet har dog den fordel, at investeringen kan foretages med ubeskattede midler, og at det ikke er nødvendigt at optage private lån. Såfremt privatøkonomien for ejeren kan hænge sammen, hvis der optages lån til at købe aktierne, kan dette klart anbefales, da men derved vil stå med en større avance ved eventuelt salg af aktierne. Salg til pensionsdepot giver en lavere avance, hvorfor det bør overvejes, om man vil tage den risiko med sin pensionsopsparing. Side 81 af 105

82 Hvis man mener, der er markant risiko forbundet med ejerskabet af aktierne bør ejeren overveje at beholde aktierne i selskabsregi, da risikoen her er begrænset til den investerede kapital. Overordnet kan det konkluderes at det er en fordel at sælge de unoterede aktier ud af selskaberne, hvis risikoprofilen er begrænset Delvist salg af anparterne i MEH Som nævnt i kapitel 4 kan anpartshaverne vælge at slå halv skade og sælge halvdelen af anparterne til sig selv. Derved vil det stadigvæk være muligt at modtage skattefrit udbytte i holdingselskaberne, idet værnsreglen ikke længere finder anvendelse, da halvdelen af aktierne i MEH er ejet af personer Beskatning af udbytte I tilfælde af at halvdelen af aktierne i MEH sælges ud privat, elimineres værnsreglen og selskaberne skal derfor ikke længere beskattes som porteføljeaktionærer af ejerandelen i D. Dette medfører, at D ikke skal indeholde udbytteskat ved udlodninger til MEH. Når MEH videreudlodder udbytte, skal selskabet indeholde udbytteskat på den del af udbytte, der vedrører de privat ejede aktier. Derved kan holdingselskaberne stadigvæk modtage skattefrit udbytte, og kan derved anvendes til samme opsparings-/investeringsformål som tidligere. Ved udlodninger fra MEH eller MEH 1 og MEH 2, vil der skulle indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler. Derved bliver beskatningen af udbytte fra D den samme uanset om ejeren ejer aktierne igennem et holdingselskab eller om det er i privat regi. Side 82 af 105

83 Endelig beskatning hos anpartshaver Ved delvist salg af aktierne ud i privat regi, påtager ejeren sig ligesom i kapitel en risiko i sin private formue. Risikoen er dog halveret i forhold til salg af alle aktierne til privat. Konsekvens ved efterfølgende salg af aktier MEH 1 Ejer Indgangsværdi Salg til ejer (A) Korrigeret indgangsværdi salgssum (B) Avance Såfremt ejeren vælger at sælge aktierne i MEH efterfølgende, vil salget i MEH 1 være skattefrit, hvorimod salget af den Til udlodning (A+B) Skat heraf 42 % Provenu efter skat Provenu efter skat i alt figur 19: egen tilvirkning private andel vil medføre, at der skal ske en avancebeskatning på den personlige selvangivelse. Da MEH 1 kan sælge aktierne skattefrit, bliver den endelige beskatning efter salg og udlodning fra MEH 1 den samme som ved at sælge alle aktierne til privat. Beregningerne i figur 19, er lavet med samme forudsætninger som i kapitel Derved er der ikke nogen forskel i den endelige beskatning ved salg til tredjemand uanset, om man har hele investeringen eller halvdelen af investeringen i privat regi. Men da udbytte og avance er skattefri i holdingselskabet, og der først skal indeholdes udbytteskat i forbindelse med udlodningen, vil selskabet have flere penge at investere for fremadrettet, i forhold til at have det hele i privat regi Afkast af investeringen Ved at sælge halvdelen af aktierne i MEH ud privat elimineres kravet til afkast i MEH 1. Dette skyldes, at udbyttet kan modtages skattefrit, og der derfor er et større investeringsgrundlag for selskabet. Anvendes de samme forudsætninger som i forbindelse med Side 83 af 105

84 beregningerne i kapitel , kan det ses at skatteudskydelsen gør, at afkastet til ejeren efter skat vil være større. Det er dog valgt, ikke at medtage hvordan konsekvensen er, hvis ejeren daytrader med de personlige værdipapirer, da provenu efter skat stort set er ens i privat regi. Som det ses i beregningerne i figur 20, medfører en årlig udbytteudlodning på DKK fra MEH, at anpartshaveren vil stå med DKK 17,71 mere efter skat efter 3 år såfremt aktierne beholdes i selskabet frem for at eje dem i personligt regi. Beregningen viser således at så længe der forventes et positivt afkast på udbytteudlodningerne, så kan det betale sig at beholde investeringen i sit holdingselskab, så længe udbytteudlodningerne er skattefrie. Der skal således være Selskab Personligt År 1 Udbytte udlodning fra D 1.000, ,00 Skat af udbytte, personligt 42 % -420,00 Udbytte til investering 1.000,00 580,00 Årligt afkast af investering 30,00 17,40 Lagerbeskatning i selskab, 25 % -7,50 Investeret kapital efter år ,50 597,40 År 2 Udbytte udlodning fra D 1.000, ,00 Skat af udbytte, personligt 42 % -420,00 Udbytte til investering 1.000,00 580,00 Overført kapital fra år ,50 597,40 Årligt afkast af investering 60,68 35,32 Lagerbeskatning i selskab, 25 % -15,17 Investeret kapital efter år , ,72 År 3 Udbytte udlodning fra D 1.000, ,00 Skat af udbytte, personligt 42 % -420,00 Udbytte til investering 1.000,00 580,00 Overført kapital fra år , ,72 Årligt afkast af investering 92,04 53,78 Lagerbeskatning i selskab, 25 % -23,01 Investeret kapital efter år , ,50 Skat ved udlodning fra selskab ,56 Skat ved salg af aktier -44,73 Provenu efter 3 år 1.819, ,77 figur 20: egen tilvirkning et negativt afkast på investeringerne før forudsætningerne ændrer sig. Laves den samme beregning med et negativt afkast på 3 %, vil det ejeren således stå med DKK 17,78 mere Side 84 af 105

85 ved personligt ejerskab frem for ejerskab i selskabet. Fordelen er dog beregnet under den forudsætning, at ejeren har udbytte og anden aktieindkomst fra børsnoterede aktier, hvor tabet kan modregnes i. Det er derfor en afvejning af fordele og ulemper, samt forventningerne til det fremtidige afkast, der skal være med til at afgøre, om det kan betale sig at beholde en del af aktierne i selskabsregi Likviditetsbehov ved den løbende værdistigning Ligesom i forbindelse med likvidation af selskabet, eller ved salg af alle aktierne til privat, er der ikke noget likviditetsbehov i forbindelse med den løbende værdistigning af aktierne på den private andel af aktierne For MEH 1 forsvinder likviditetsbehovet ligeledes, idet værnsreglen ikke finder anvendelse, og aktierne derfor skal betragtes som skattefrie datterselskabsaktier Konsekvens ved salg til pensionsdepot Delvist salg til pensionsdepot giver de samme fordele og ulemper som hvis alle aktierne sælges. Dog flyttes en del af den avance, som ville blive placeret i depotet til selskabet, hvorfor en del af avancen flyttes til en beskatning på 42 % i stedet for 52,2 %. Derved modtager ejeren også et større provenu efter skat, hvis der kun sælges halvdelen af aktierne til depotet. Konsekvens ved efterfølgende salg af aktier MEH 1 Pensionsdepot Indgangsværdi Salg til pensionsdepot Korrigeret indgangsværdi salgssum Avance Skat 15 % heraf Avance til udbetaling over 10 år Afkast fratrukket 15 % skat Til udlodning Skat heraf 42 % Skat heraf 52,2 % Provenu efter skat Provenu efter skat i alt figur 21: egen tilvirkning Side 85 af 105

86 Provenuet stiger således med DKK , hvor der endda kan modtages yderligere DKK efter skat fra dag 1 i stedet for over en 10 årig periode Delkonklusion Sælges halvdelen af anparterne ud i privat regi, falder marginalbeskatningen på udbytte med 10,78 %. Salget medfører endvidere, at holdingselskabet stadigvæk kan modtage skattefrit udbytte på den del, der fortsat beholdes i selskabet. Dette medfører, at det løbende afkast af aktiebesiddelsen giver et større afkast inde i selskabet end ved det personlige ejerskab af denne del. Vores beregninger viser således, at efter udlodning af afkastet til ejeren, vil ejeren stå med 1 % mere, end hvis det skulle have været investeret i privat regi. Ved salg af aktierne er der ingen forskel på, om det er halvdelen eller alle aktierne der ligger i privat regi. Den samlede avance i forhold til ikke at foretage sig noget, er stadigvæk som beregnet i kapitel DKK Derudover reducerer ejeren sin private risiko, idet det beløb der skal lånefinansieres også halveres. Sælges halvdelen af aktierne over til pensionsdepotet, giver dette samlet set et større provenu end hvis alle aktierne sælges, dette skyldes at en del af avancen flyttes til selskabet, og udlodningen skal således kun beskattes med 42 %. Derudover stiger det beløb, der kan udbetales fra selskabet efter skat med DKK Da det løbende afkast efter skat er større i selskabet, såfremt skattefriheden af de unoterede aktier kan opretholdes, vil det være det mest fordelagtige for ejerne at søge denne løsning. Side 86 af 105

87 6.3.5 Effekt af skattemæssigt tab på aktier tidligere år samt nettokurstabssaldo De i afsnit til foretagne beregninger er baseret på, at selskaberne ikke har nogen skattemæssige korrektioner i forhold til de muligheder, der nu foreligger. Har selskaberne underskud til fremførsel, tab på aktier ejet under tre år til fremførsel 29 eller en nettokurstabssaldo opgjort efter de principper, der er beskrevet i kapitel 2.4, har dette en indvirkning på hvordan selskabsejerne skal agere. Underskud til fremførsel, kan modregnes i alle de indtægter selskabet har, dvs. dette kan anvendes til både udbytteindtægter og værdistigninger på aktier. Tab på aktier ejet under tre år til fremførsel, kan kun anvendes til modregning i værdistigninger på aktierne, dvs. dette giver ikke fradrag i modtaget udbytte. Tabet bliver anvendt før et eventuelt tab på nettokurstabssaldoen. Nettokurstabssaldoen giver ligeledes kun ret til modregning i fremtidige værdistigninger på aktierne. I situationen hvor ejerne ikke foretager sig noget i forhold til ændringerne i ABL, vil disse underskud udskyde effekten af indførelsen af værnsreglen. Hvis vi igen tager udgangspunkt i vores selskaber MEH 1 og MEH 2, vil underskud til fremførsel medføre, at det likviditetsbehov den løbende beskatning af udbytte giver, først opstå når disse underskud er anvendt. Tab på aktier og nettokurstabssaldo vil hjælpe selskaberne med beskatningen af den løbende værdistigning, idet disse kan modregnes i stigningerne både på unoterede 30 og noterede aktier. 29 Tab til fremførsel baseret på de nuværende regler i ABL 8 stk Dog kun i det omfang der er valgt lagerbeskatning på unoterede aktier Side 87 af 105

88 Derved får ejerne mulighed for at lave ændringer efterfølgende, også selvom de ikke reagerer på de nye regler. Det ændrer dog ikke ved anbefalingen om, at de skal reagere på ændringerne, da effekten kun er udskudt indtil saldiene er brugt. Vælger ejerne at likvidere selskaberne, mistes alle saldiene uden at ejeren kan anvende dem i privat regi. Dette medfører, at såfremt et selskab besidder en eller flere af de forskellige saldi, så bør det udskyde likvidationen af selskabet, da det alt andet lige, vil kunne betale sig at udnytte disse tab først. I kapitel beregnede vi, at såfremt man likviderede selskabet, ville tidshorisonten for, hvornår dette kunne betale sig, udgøre 19 år såfremt selskabet sælger aktier løbende til at finansiere skatten, og 27 år. Hvis selskabet lånefinansierer skatten. Hvis vi antager at selskabet har en samlet saldo på DKK 50 i underskud, tab på aktier og nettokurstabssaldo, og der korrigeres for dette i vores beregninger, viser de, at tidshorisonten forlænges med 6 7 år, således den samlede tidshorisont på investeringen udgør år. Lånefinansieres skatten, er tidshorisonten endnu længere. Den lange tidshorisont gør, at der kan nå at komme mange ændringer i loven, inden det bliver fordelagtigt at likvidere selskabet, og det må vurderes som en forhastet beslutning, at likvidere selskabet på baggrund af ændringerne i ABL. Sælges aktierne ud privat enten helt eller delvist, medfører ovenstående saldi, at fordelen bliver større, idet de penge der kommer til at ligge i holdingselskabet efter salget, kan investeres og give afkast i en periode uden, at det koster skat. Derved bliver den af os beregnede fordel ved fortsat at beholde formuen i holdingselskabet endnu større. Ved delvist salg af aktierne har vi beregnet, at såfremt der udloddes DKK i udbytte hvert år i 3 år, vil selskabet have DKK 17,71 mere efter skat ved udlodning til ejeren. Dette skyldes at udbyttet kan modtages skattefrit. Bliver det løbende afkast også skattefrit pga. tabssaldi m.v. til fremførsel stiger denne fordel yderligere. Side 88 af 105

89 6.4 Delkonklusion I kapitlet har vi gennemgået konsekvenserne af forskellige valg i forbindelse med ændringerne i ABL, såfremt selskaberne bliver ramt af porteføljebeskatningen. Hvis ejerne vælger at lade være med at reagere på ændringerne, vil det koste dem dyrt i skat, idet modtaget udbytte fra D samlet set vil blive beskattet med 67,38 % ved endelig udlodning til ejeren. Dette er 10,78 % mere end ved direkte ejerskab af aktierne, hvorfor dette ikke kan anbefales. Afkastet af den overskydende likviditet, der kan opspares i selskabet, indtil der er behov for at den videreudloddes, kan således ikke dække den merskat, der skal betales i selskabsregi. Det kan ligeledes ikke betale sig for en person, at etablere et investeringsselskab på baggrund af den nye beskatning, med mindre etableringen kan ske i sådan en struktur, at skattefriheden kan opretholdes. En likvidation af selskabet reducerer udbyttebeskatningen med 10,78 % til 56,5 %, hvorved den endelige beskatning ligger på niveau med beskatningen af lønindkomst. Den sparede udbytteskat opvejer dog ikke det faktum, at en likvidation vil medføre, at der skal betales en markant aktieavanceskat. I vores beregningseksempler medfører likvidationen af selskaberne, at al det udbytte der er opsparet i selskabet til yderligere investeringer, skal anvendes til skat, ligesom ejeren af MEH 2 skal ud og lånefinansiere en del af skatten. Likvidationen af selskabet vil således stille store krav til det fremtidige afkast på investeringerne, og vores beregninger viser således, at der som minimum skal være en 19 år lang tidshorisont. Såfremt selskabet har underskud, tab på aktier ejet under tre år eller en nettokurstabssaldo, så forlænges denne periode betragteligt. Dette gælder uanset om selskabet ejer unoterede aktier eller ej. Side 89 af 105

90 Sælges aktierne helt eller delvist ud til privat, giver det den fordel, at holdingselskaberne ikke skal lagerbeskattes af unoterede aktier, idet værnsreglen ikke længere finder anvendelse. Derved optimerer ejeren sin investering, idet den endelige udbyttebeskatning falder til 56,5 % ligesom afkastet af den allerede opsparede formue kan bibeholdes i selskaberne. Vores beregninger viser således, at såfremt skattefriheden af udbyttet kan beholdes i holdingselskabet, vil det løbende afkast i selskabet efter udbytteskat være 1 % større end ved ejerskab i privat regi. Hvis aktierne sælges ud til ejeren privat, øger dette dog den risiko for ejeren, der er forbundet med aktien, da ejerne som udgangspunkt vil skulle lånefinansiere købesummen af aktien, og dermed også blive pålagt at skulle betale renter og afdrag fra privatøkonomien. I stedet kan ejerne vælge at købe aktierne ind i sit pensionsdepot. Det har den fordel at ejerne ikke selv skal finansiere købet fra privatsfæren, ligesom investeringen kan ske for ubeskattede midler i pensionsdepotet. Dette giver dog den ulempe, at det løbende afkast og eventuel avance ved salg vil blive bundet i pensionsdepotet frem til ejerens pension. Derudover vil udbetalingen af pensionen ske som personlig indkomst i stedet for aktieindkomst, hvilket som udgangspunkt vil være til en højere skattesats. Vores beregninger viser således at avancen i forhold til ejerskab i privat regi falder med mellem DKK og DKK ved ejerskab i pensionsdepot sammenlignet med ejerskab i privat regi. Da der bliver den samme avance efter skat om aktierne sælges helt eller delvist til privat, må det alt andet lige foretrækkes at sælge halvdelen, idet det udbytte der kan udloddes skattefrit til holdingselskabet giver et større afkast end det der modtages privat. Med udgangspunkt i vores beregninger, kan det konkluderes, at ejerne under alle omstændigheder skal reagere på ændringerne i ABL, og de derfor skal lave nogle seriøse Side 90 af 105

91 overvejelser omkring sammensætningen af de samlede investeringer fordelt på privatsfæren, pensionssfæren og selskabssfæren. 7 Udfordring for rådgiverne Ændringerne vedrørende aktieavancebeskatningen og udbytteudlodningen giver nogle udfordringer for erhvervslivets rådgivere. Vi har stillet nogle spørgsmål til et par af dem. Vi skal pointere, at svarende er udtryk for de tre rådgiveres personlige holdninger, og kan således ikke tages til indtægt for de respektive arbejdsgivers generelle holdning. I dag er det normalt at have de såkaldte omvendte juletræer hvor aktionærer går sammen om et mellemholdingselskab for at kunne modtage skattefrit udbytte. Hvordan vil værnsreglen påvirke din rådgivning overfor kunder, der i dag har et mellemholding selskab der bliver ramt af transparensreglerne? Anja Svendgaard Dalgas Senior Tax Manager Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Siden lovforslagets fremsættelse har vi arbejdet med identifikation af de kunder, der risikerer at blive omfattet af de nye regler om mellemholdingselskaber. Vi har i den proces arbejdet med at beskrive de skattemæssige konsekvenser for kunder samt belyse eventuelle fortolkningsusikkerheder i de nye regler. Desuden har vi belyst, hvorledes vores kunder kan imødegå konsekvenserne af de skærpede regler i forbindelse med fremtidige dispositioner. De nye regler medfører, at vi skal være yderst opmærksomme på hele strukturen i en koncern, idet det kan være forhold hos andre end netop vores kunde, der medfører at koncernen er omfattet af reglerne. I koncernstrukturer med mange selskabsinvestorer vil der ofte være flere forskellige rådgivere, hvorfor de nye regler også kræver øget samarbejde mellem de enkelte selskabsinvestorers rådgivere. René Moody Nielsen Specialkonsulent, MTL Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret For aktionærer der er omfattet af problemstillingen, vil det som udgangspunkt give væsentlige vanskeligheder, at komme ud af værnsreglen. Er der tale om aktionærer, hvor nogle af dem er i familie, vil det måske være en mulighed at fusionere nogle af de øverste danske holdingselskaber, således man kan få den samlede ejerkreds af selskabsaktionærer der kan modtage skattefrit udbytte op over 50%. En anden mulighed vil være at øge engagementet og dermed ligge noget andet aktivitet ind i mellemholdingselskaberne. Dette vil ofte være en dyr løsning, og jeg kan godt forestille mig en del protester fra deltagerne. Hvis nogle af aktionærerne er en del af ledelsen/bestyrelsen i det underliggende datterselskab, vil en mulighed være, at mellemholdingselskabet etablerer reel økonomisk virksomhed, altså lejer sig ind i lokaler og ansætter disse aktionærer, og dermed prøve at se, om man kan komme ud via værnsregel nr. 2. Men alle løsningerne kræver en del arbejde, fremtidsplanlægning og samarbejde mellem alle involverede parter. Jørgen Rønning Pedersen Partner PricewaterhouseCoopers Konkret skal kunderne tage stilling til, om dette mellemholding ønskes opretholdt eller alternativt, at der skal gennemføres omstruktureringer/salg med henblik på at løse problemstilling. De typiske løsninger er: a. salg af aktierne til privatsfæren (ofte købt fornyligt til en pris højere end den nuværende markedsværdi) b. fusion af selskaber (ofte udfordringer med finansiering og skattemæssige underskud) c. etablering af ejerstrukturer, således at der ikke skal ses igennem mellemholding Side 91 af 105

92 Hvad forudser du at konsekvensen bliver for de gængse koncernstrukturer i Danmark? Anja Svendgaard Dalgas Senior Tax Manager Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Vi har oplevet at flere søger at indrette sig således at de undgår at blive omfattet af de nye værnsregler. I den forbindelse har vi øget fokus på indgåelse af aktionæroverenskomster, som sikrer at én aktionær i koncernen ikke kan vælte hele korthuset, således at strukturen omfattes af de skærpede regler. Andre forholder sig passivt og foretager ikke tilpasninger på nuværende tidspunkt flere af disse kan tænkes at tilpasse deres koncern, når der foreligger flere fortolkningsbidrag til forståelse af regelsættet. I forbindelse med etablering af nye koncerner må det forventes at man klart vil søge at opnå en struktur, der ikke omfattes af de nye værnsregler. De nye regler vil medføre at der i den kommende tid afsiges en lang række afgørelser fra Skatterådet, idet mange har anmodet om bindendes svar som følge af fortolkningsusikkerheden omkring en lang række forhold. Det må tillige forventes at der kommer en opsamlingslovpakke formentlig allerede i Foråret 2010, som retter op på en del af uhensigtsmæssighederne/fortolknings-usikkerhederne. René Moody Nielsen Specialkonsulent, MTL Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Jeg tror ikke, man går helt bort fra de omvendte juletræer, da det jo er en måde for flere at samarbejde. Der vil dog ikke være så mange deltagere pr. projekt, og dermed bliver projekterne mere afgrænsede og ikke så store som i dag. En anden mulighed kan dog være, at projekterne bliver endnu større, i og med man er tvunget til at have andre interesser, således man har en anden aktivitet i samme størrelsesorden, som den der reelt er formålet for etableringen af koncernstrukturen. Jørgen Rønning Pedersen Partner PricewaterhouseCoopers Mindre aktieposter bliver fremadrettet ejet privat i et holdingselskab, som finansierer købet. Alle aktier overføres til fælles holdingselskab. Holding og Drift sambeskattes, således at der kan opnås fradrag for finansieringsudgifterne. Side 92 af 105

93 Fra indkomståret 2010 kan man vælge lagerbeskatning af unoterede porteføljeaktier. I den forbindelse skal man værdiansætte aktierne til handelsværdien. Hvordan mener du at en sådan handelsværdi bør fastsættes? Anja Svendgaard Dalgas Senior Tax Manager Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab En sådan værdiansættelse skal ske i overensstemmelse med gældende regler. SKAT har ultimo august offentliggjort en ny vejledning omkring værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem koncernforbundne parter. Uagtet at en selskabsaktionær som udgangspunkt ikke er koncernforbundet med et selskab, hvori der ejes porteføljeaktier, må det forventes, at denne vejledning vil få en vis betydning i relation til værdiansættelsen af unoterede porteføljeaktier. Vejledningen er nærmere beskrevet i både SR- SKAT og R&R i efteråret Vejledningen findes på SKAT's hjemmeside. René Moody Nielsen Specialkonsulent, MTL Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Som jeg husker det er hovedreglen, at der er lagerbeskatning, men man kan fravælge denne og tilvælge realisationsbeskatning for aktier ikke handlet på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter. Jeg synes, jeg kan huske, at der er nævnt et sted i bemærkningerne, at handelsværdien skal ansættes til indre værdi med tillæg af en skattemæssig goodwillværdi, såfremt der ikke kan fastsættes en handelsværdi ud fra f.eks. handler umiddelbart op til tidspunktet, hvor handelsværdien skal fastsættes. Dette virker også mest korrekt, idet man anden steds i lovgivningen ved handel mellem interesseforbundne parter opererer med en tilsvarende værdiansættelse. Jørgen Rønning Pedersen Partner PricewaterhouseCoopers Generelt efter de skattemæssige vejledende anvisninger, herunder den nye værdiansættelsesvejledning. Herudover skal eventuelle særlige forhold knyttet til aktierne iagttages. Det kan være svært at give en skabelon herfor. I praksis tror jeg, at mange vil vælge at give et skud på værdien i selvangivelsen. I andre tilfælde kan søges støtte i foretagne aktiehandler forud for måletidspunktet, kapitaludvidelser o.lign. For aktier med større værdier, bør det overvejes at indhente eksterne værdiansættelser. Vurderer du at denne værdiansættelsesform vil give utilsigtede problemer? Anja Svendgaard Dalgas Senior Tax Manager Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Det må forventes, at der kommer en del afgørelser på dette område fremover. René Moody Nielsen Specialkonsulent, MTL Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Umiddelbart nej. Jørgen Rønning Pedersen Partner PricewaterhouseCoopers Ja - hvis der skal laves eksterne værdiansættelser vil det ofte blive dyrt. Side 93 af 105

94 Kan det med de nye regler betale sig fortsat at have investeringsholdingselskaber? Anja Svendgaard Dalgas Senior Tax Manager Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Dette afhænger helt konkret af den enkelte koncernstruktur og aktionærernes ønsker. Nogle vil helt givet stadig foretrække en holdingstruktur for at opnå en opdeling af de frie midler i koncernen uagtet at dette i mange tilfælde medføre en skærpet beskatning. René Moody Nielsen Specialkonsulent, MTL Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Rent skattemæssigt nej. Men det man altid skal huske på er, at etableringen og anvendelsen af et selskab ikke udelukkende skal være baseret på skattebesparelse. Dette skal blot være en af flere forhold der skal med i vurderingen. Så min holdning er, at det skal være en individuel vurdering i hver enkelt tilfælde, hvor man kigger på ejernes og koncernens ønsker for fremtiden, muligheder og afgrænsning af risiko m.v. Endvidere skal man se på, om selskabet har store lån (for at købe værdipapirerne), for hvis dette er tilfældet, og det skal sælges over til privaten, kan dette have store konsekvenser i en evt. virksomhedsordning med tvangshævninger, store beskatninger i de kommende år m.v. Jørgen Rønning Pedersen Partner PricewaterhouseCoopers Ja - men skal naturligvis overveje fordele og ulemper. Mange har dog aktietab eller nettotabssaldo, hvorfor den ekstra porteføljebeskatning først efter en årrække (efter udnyttelse af disse) vil udløse skat. Herudover vil adgangen til fradrag for tab være bedre via selskab pga. nedgang i formueværdi. Generelt giver de nye regler naturligvis anledning til at vurdere, om investeringerne skal fordeles på en anden måde mellem privatsfæren, selskabsfæren og pensionsfæren. Erhvervslivets rådgivere ser altså også en større udfordring i at yde den rette rådgivning overfor selskabsaktionærerne i fremtiden. I tråd med de tidligere kapitler om omgåelse af værnsreglen, er vores 3 interviewede skatteeksperter alle enige om, at det fremover kan blive svært at komme udenom transparensreglerne i koncernstrukturerne. Hvorvidt det får konsekvenser for stiftelse af nye selskaber og koncerner er svært at sige. Det faktum at mange forsøger at omgå værnsreglen ved at være færre deltagere med større ejerandel, må alt andet lige gøre det vanskeligere for små investorer at være med. Hele spørgsmålet om værdiansættelsen er stadig noget uafklaret. Langt de fleste artikler, der er udgivet om emnet i skrivende stund, omhandler sammensætningen af aktiebeholdningerne, realiserede og urealiserede gevinster samt eventuelle nettokurstabssaldi i forbindelse med overgangen til de nye regler. I tråd med de høringssvar, der kom til L202, fremgår det af ovenstående, at der også blandt vores 3 skatteeksperter er nogen usikkerhed omkring værdiansættelsen. Der ligger som nævnt en række cirkulærer man kan tage udgangspunkt i, men vi vil formentligt se et utal af bindende ligningssvar i forbindelse med værdiansættelsen i indkomståret Side 94 af 105

95 Der er også bred enighed om at man også i fremtiden, vil se de såkaldte investeringsholdingselskaber. På trods af at den umiddelbare skattemæssige grund til oprettelsen af investeringsholdingselskaber bortfalder, er der stadig mange grunde til at oprette strukturen. Det kan være tidligere tab til fremførsel, risikoafdækning eller finansieringsgrunde. 8 Konklusion Formålet med denne afhandling har været, gennem et dybdegående studie af ændringerne i ABL, L202, høringssvar til L202 og skatteministerens kommentarer hertil samt interviews med skatterådgivere, at belyse og diskutere de skattemæssige konsekvenser ved indførslen af de nye værnsregler i ABL, samt at klarlægge betydningen for aktionærerne, at der som udgangspunkt indføres lagerbeskatning for porteføljeaktiebeholdninger. Derudover har det været et ønske, at diskutere hvordan konsekvenserne af de nye regler vil påvirke investeringsholdingselskabernes fremtidige struktur. 8.1 Værnsreglen og omgåelser heraf Skatteministerens ønske om at beskatte kapitalanbringelser har medført en række ændringer i ABL, der skal sikre at aktionærer med ejerandele under 10 %, som fremover definerer grænsen for disse kapitalanbringelser, bliver beskattet efter reglerne i ABL. For at undgå at aktionærerne ved dannelse af koncernstrukturer, de såkaldte omvendte juletræer, kan undgå beskatningen, er der ved samme lejlighed indført en værnsregel. I de tilfælde hvor værnsreglen træder i kraft, vil det betyde at mellemholdingselskabet vil blive transparent og beskatningen vil skulle ske, som om de underliggende aktier ejes direkte af mellemholdingselskabets aktionærer. Vi har oplistet en række muligheder for omgåelse af værnsreglen i kapitel 4. Ens for alle mulighederne er, at de ikke er så lige til at udføre i praksis. De vil således kræve, at flere aktionærer indvilliger i at deltage i omstruktureringen, eller kræve at aktionærerne kan Side 95 af 105

96 blive enige om fælles investerings og udbyttepolitik, ligesom det kan skabe problemer i forbindelse med udvidelse af aktionærkredsen. De skatteeksperter, vi har interviewet i forbindelse med afhandlingen, er alle enige med os i, at vi i fremtiden vil se mange mere eller mindre heldige forsøg på omgåelse af værnsreglen. Der er selvfølgelig flere overvejelser, der bør gøres, når man tænker i koncernstruktur, men muligheden for at få skattefrit udbytte ud til de enkelte aktionærer i deres respektive holdingselskaber har været og vil nok også fortsat være et tungt argument i forbindelse med dannelse af koncernstrukturer. 8.2 Realisations- contra lagerbeskatning For aktionærer med ejerandele under 10 %, de såkaldte porteføljeaktionærer, er udgangspunktet fra indkomstår 2010, at aktierne skal lagerbeskattes. Der er dog mulighed for at vælge realisationsbeskatning for selskabets unoterede aktier. Fordelen ved at vælge lagerbeskatning af de unoterede aktier er, at eventuelle tab vil kunne modregnes i den skattepligtige indkomst. Det er dog vigtigt, at have likviditetsbehovet in mente, når der vælges princip. Ved lagerprincippet skal der være likviditet til løbende at betale aktieavancen for de urealiserede gevinster. Da unoterede aktier ofte er illikvide, og ideen med koncernstrukturen ofte ikke er løbende afhændelse, vil det som oftest kræve frie midler eller mulighed for lånoptagelse. Fordelen ved realisationsbeskatning ligger selvsagt i, at beskatningen først sker ved realisation. Der er således ikke et løbende likviditetsbehov. Dette forhold i sig selv, kan ud fra ovenstående problematik, være udslagsgivende for, at selskabet er tvunget til at vælge realisationsbeskatning. Som udgangspunkt er eventuelle tab på unoterede realisationsbeskattede porteføljeaktier kildeartsbegrænsede, og vil således kun kunne modregnes i fremtidige gevinster på unoterede aktier. Igennem behandlingen af lovforslaget, er der dog indført en lempelse. Vælger man, at skifte fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, vil et fremførbart tab kunne modregnes i fremtidige gevinster på noterede aktier. Side 96 af 105

97 Selve værdiansættelsen af de unoterede porteføljeaktier skal foretages ud fra skattemæssige vejledende anvisninger. Her ses det dog tydeligt af høringssvarene, samt af vores interviewede skatteeksperters svar, at vi nok får en del bindende ligningssvar på dette område i den nærmeste fremtid. Der er så mange usikkerheder i værdiansættelsen, og da denne danner grundlag for den fremtidige avancebeskatning, er det yderst vigtigt for selskaberne, at få afklaret at deres indgangsværdi er opgjort korrekt. 8.3 Skattemæssige konsekvenser for investeringsholdingselskaber Da ændringerne i ABL giver mange overvejelser hos ejerne af de selskaber, der bliver omfattet af porteføljebeskatningen, har vi i den sidste del af afhandlingen behandlet, hvordan forskellige dispositioner angående investeringsholdingselskaberne påvirker ejerne. Såfremt der ikke reageres på de nye regler, vil selskaberne blive underlagt en markant større beskatning, end efter de nuværende regler. De nye regler vil således medføre, at udbytte udlodninger fra D, medfører en marginalbeskatning på 67,38 %. Vores beregninger viser, at denne kan reduceres til 56,5 %. Afkastet af overskydende likviditet der opspares i investeringsholdingselskabet, kan således ikke dække den merskat, der skal betales af afkastet i forhold til ejerskab i privat regi. Likvideres investeringsholdingselskabet medfører dette en markant beskatning af eventuel avance, dette kan derfor umiddelbart ikke anbefales. Med udgangspunkt i vores beregninger, kan det konkluderes, at ejerne under alle omstændigheder skal reagere på ændringerne i ABL, og de derfor skal lave nogle seriøse Side 97 af 105

98 overvejelser omkring sammensætningen af de samlede investeringer fordelt på privatsfæren, pensionssfæren og selskabssfæren. Det er gældende både i forhold til mulighederne for omgåelse af værnsreglen, samt overvejelserne i forbindelse med eventuel fortsættelse af investeringsholdingselskabet, at der aldrig er to situationer, der er ens. Det er derfor vigtigt, at man i hvert enkelt tilfælde vurderer forholdene samt ejerens ønsker til fremtidig struktur, fleksibilitet, investeringsprofil mv. og på baggrund heraf træffer det valg, der er mest fordelagtig i den givne situation. Side 98 af 105

99 9 Litteraturliste Bøger: Andersen, Lennart Lynge m.fl., 1998, Holdingselskaber EU direktiver: Moder/datterselskabsdirektiv 90/435/EØF ændret ved direktiv 2003/123/EF 22. december Love: Aktieavancebeskatningsloven senest ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 Afskrivningsloven senest ændret ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 Pensionsafkastbeskatningsloven senest ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 Pensionsbeskatningsloven senest ændret ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 Selskabsskatteloven senest ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 Hjemmesider: Skatteministeriets hjemmeside, pdf udgave af L202, hentet 23. september Ajour spots september 2009, PricewaterhouseCoopers, Artikler: Revision og regnskabsvæsen, nr. 10, årgang 2009 Tidsskrift for skatter og afgifter 16/9 2009, TfS 2009,833 SKM meddelser: SKM SR SKM SR Side 99 af 105

100 Øvrig litteratur Høringsskema og et supplerende høringssvar fra skatteministeren, bilag 2: x.htm L202 bilag 19, FSR s kommentarer til L202 ex.htm L202 bilag 41, Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: ex.htm Juridiske vejledninger: Ligningsvejledningen; selskaber og aktionærer : S.G Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse rdians ttelseïgo odwill TfS Værdiansættelse af goodwill Side 100 af 105

101 10 Bilag Bilag 1: til SKAT Denne mail er sendt den 29. september 2009 I forbindelse med at vi sidder og skriver speciale på cand.merc.aud, er vi stødt på et spørgsmål som vi håber at du kan hjælpe os med. Vi kan se at der i det oprindelige forslag til ABL 4A stk. 3 kun var 3 betingelser for at værnsreglen imod "omvendte juletræer" fandt anvendelse. Men i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget, kan vi se at skatteministeren har lavet følgende tilføjelse. 4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I vores øjne favoriserer den børsnoterede selskaber i forhold til unoterede selskaber, og vi kan ikke rigtig finde nogen begrundelser inde på for hvorfor denne bestemmelse skulle indføres. Har du mulighed for at hjælpe os med dette? Med venlig hilsen Jan Ulrik Simonsen og Steffen Damsgaard Sørensen Side 101 af 105

102 Bilag 2: fra SKAT Denne mail er modtaget den 30. september 2009 Til Jan Ulrik Simonsen og Steffen Damsgaard Sørensen Baggrunden for indførselen af ABL 4A, stk. 3, nr. 4. var, at børsnoterede selskaber ikke altid kender deres aktionærer. Derfor vil det i praksis være umuligt, at finde ud af om de var omfattet af værnsreglen. Derudover udøver et børsnoteret selskab reel altid økonomisk virksomhed ellers er der jo ikke rigtig nogen grund til at børsnotere et selskab. Allerede på den baggrund vil et børsnoteret selskab ikke opfylde betingelsen i nr. 2 hvorfor det blev besluttet, at alle børsnoterede selskaber ikke kan blive omfattet af bestemmelsen. Læs evt. bilag 41 vores kommentar til FSR der står stort set alt om ABL 4A, stk. 3. Hvis I har yderlige spørgsmål er i velkommen til at sende mig en mail. Side 102 af 105

103 Bilag 3: Udvalgte uddrag af årsrapporten for Århus Elite for 2008/09 Side 103 af 105

104 Uddrag af nøgletalsoversigt fra årsrapporten for 2008 for Tivoli Friheden Side 104 af 105

105 Bilag 4. Balance for MEH Balance pr. 31. december 2009 Aktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Passiver Virksomhedskapital Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Overført resultat Foreslået udbytte for regnskabsåret Egenkapital Hensættelse til udskudt skat Hensatte forpligtelser Kreditinstitutter Gæld til associerede virksomheder Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Side 105 af 105