Aktieavancebeskatning

Transkript

1 HD 1. Del Afsluttende projekt Erhvervsøkonomisk institut Udarbejdet af: Morten Riisberg Nørgaard Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Aktieavancebeskatning Aarhus School of Business Maj 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode og disponering 4 2. Aktieavancebeskatning i historisk perspektiv 6 3. Opbygning af aktieavancebeskatningsloven 9 4. Lovens anvendelsesområde 9 5. Generelle principper og metoder Erhvervelses- afståelsestidspunkt Anskaffelsessum og afståelsessum Realisationsprincippet Lagerprincippet FIFO-princippet Gennemsnitsmetoden Aktie for aktie-metoden Aktieavancebeskatning for selskaber De gamle regler for beskatning af gevinst og tab Nye regler for aktieavancebeskatning Egne aktier Næringsaktier Datter- og koncernselskabsaktier Værnsregler Porteføljeaktier Opgørelse af gevinst og tab Indgangsværdier Fremførsel af tab Nettokurstabskontoen Betydning af tvungen lagerbeskatning for selskaber 24

3 7. Aktieavancebeskatning for personer Generelt om beskatning af aktieindkomst Indberetningspligt Beskatning af unoterede aktier Beskatning af noterede aktier Beskatning af investeringsforeningsbeviser Gældende overgangsregler Beholdning af børsnoterede aktier Hovedaktionæraktier Investering i porteføljeaktier privat eller via selskab? Løn kontra udbytte Konklusion Litteraturliste 39

4 1. Indledning Aktieavancebeskatningsloven er inden for de senere år ændret på afgørende punkter for såvel personer som selskaber. Tilbage i 2006 blev reglerne for personers opgørelse af avancer og tab forenklet. Der var tale om et endeligt farvel til den såkaldte 3-års regel for mindre beholdninger af børsnoterede aktier ( kr s reglen jf. afsnit 7.6.1). Alle gevinster og tab på aktier blev gjort til aktieindkomst og samtidig blev muligheden for at modregne tab på aktier udvidet. Med Forårspakken 2.0, der blev vedtaget den 28. maj 2009, ændres en lang række regler, herunder primært reglerne for selskabers aktieavancebeskatning. Ifølge lovforslag L202 er der tale om en harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning. Lovforslaget harmoniserer selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter vedrørende datterselskabsaktier så det bliver neutralt, om der opnås gevinst ved salg af aktier eller om afkastet opnås som udbytte. Den tidligere gældende 3-års regel for selskaber afskaffes og der indføres lagerbeskatning. De nye regler træder i kraft for indkomståret Det er indkomståret der er styrende for, hvornår man går over til de nye regler. Har et selskab regnskabsafslutning 30. september 2009, træder de nye aktieavancebeskatningsregler allerede i kraft fra 1. oktober 2009 og ikke 1. januar I de senere år er interessen for at investere i aktier steget kraftigt og aktier er efterhånden blevet hvermandseje. Hvor det for 15 år siden mere var forbeholdt økonomisk velstillede at investere i aktier, er det i dag nærmest blevet en folkesport. Investeringslysten har naturligvis været påvirket af finanskrisen, men det ændrer ikke ved det faktum, at der fortsat er en meget stor del af os danskere der i dag ejer aktier eller investeringsforeningsbeviser. Skatteministeriet udarbejde tilbage i juni 2006 en oversigt over personers beholdninger af børsnoterede aktier samt børs- og unoterede investeringsforeningsbeviser. Oversigten indeholder alene opgørelse vedr. frie midler og omfatter derfor ikke investeringer foretaget i pensionsdepoter. For årene 1999 samt perioden 2002 til 2004 så dataene således ud: Side 1 af 40

5 Ændring Ændring Antal husstande % 2 % Samlet værdi i mia.kr % 16 % Husstande fordelt i procent 31.3 % 34.6 % 34.6 % 35.8 % Tabel 1 - Husstande beholdning af børsnoterede aktier og/eller investeringsforeningsbeviser 1 Af tabellen kan det ses, at der i 1999 var husstande der havde investeret frie midler i aktier m.v. svarende til en samlet beholdningsværdi på 162 mia.kr. I 2004 var dette tal steget til husstande en stigning på 15 % og beholdningsværdien var steget med 57 % til 254 mia.kr. Skatteministeriets oversigt viser også at der i 1999 var 31,3 % af samtlige husstande der ejede børsnoterede aktier og/eller investeringsforeningsbeviser. Denne andel er i 2004 steget til at udgøre 35,8 %. Der foreligger iflg. Skatteministeriet ikke en nyere opgørelse, men man må forvente at udviklingen forsat har været stigende. Oversigten omfatter ikke de husstande der alene har investeret i unoterede aktier, og derfor heller ikke investeringer foretaget gennem f.eks. et til formålet oprettet investeringsselskab. Beskatningsreglerne ved afståelse af aktier mv. har derfor jf. ovenstående, stor interesse for over 35,8 % af det samlede antal husstande i Danmark. Formentlig er det i dag op imod % af de danske husstande, der har interesse i reglerne for beskatning af aktier. Skattemyndighedernes interesse for aktieavance har gennem de senere år været stigende. En kontrolundersøgelse offentliggjort i 2000 vedrørende indkomstårene 1996 og 1997 viste at blandt personer fik personer ændret skatteansættelsen. Gennemsnitsforhøjelsen udgjorde for de personer ca kr.. Skattemyndighederne har udarbejdet pjecer og vejledninger vedrørende beregning af aktieavancer og har samtidig udtalt, at skatteydere der selvangiver forkerte beløb vil blive mødt med pisken. Udtalelsen betyder at SKAT vil forsøge i større omfang at give bøder til skatteydere der opgør avancen forkert og må alt andet lige medfører en større interesse for (jf. samtale med Skatteministeriet findes der ingen nyere opgørelse af beholdningen af aktier og investeringsforeningsbeviser) Side 2 af 40

6 beskatningsreglerne. Udvidelsen af indberetningspligten kan være et tegn på at SKAT vil disse fejlindberetninger til livs en gang for alle Problemstilling Reglerne for beskatning af fortjeneste eller tab ved salg af aktier mv. er jf. ovenstående af stor betydning for rigtigt mange danskere. Beskatningsreglerne er i årenes løb ændret mange gange senest i Her vedtog Folketinget Forårspakken 2.0. Forårspakken indeholder en lang række ændringer, herunder væsentlige ændringer i reglerne for aktieavancebeskatning for selskaber. Mange danskere besidder aktiebeholdninger via et selskab, hvorfor alle disse vil blive berørt af den omfattende ændring af aktieavancebeskatningsreglerne i Forårspakken Problemformulering Hovedformålet med opgaven er at beskrive og analysere reglerne for beskatning af aktieavancer. Både de nye regler for selskaber, jf. Forårspakken 2.0, og reglerne for personer vil blive omtalt. Beskrivelsen vil omfatte de mest almindelige situationer, men ikke de mere specielle situationer. Følgende underspørgsmål er opstillet til besvarelse af opgaven: - Hvad er omfattet af loven? - Hvem er omfattet af loven? - Hvad er ændret i forhold til tidligere lovgivning? - Hvordan opgøres fortjeneste og tab for selskaber? - Hvordan opgøres nettokurstabskontoen for selskaber? - Hvordan sker beskatningen for selskaber? - Hvordan opgøres fortjeneste og tab for personer? - Hvordan sker beskatningen for personer? 1.3 Afgrænsning Som følge af opgavens omfang, er der foretaget en række afgrænsninger i opgaven. 2 Side 3 af 40

7 Opgaven vil kun omfatte selskaber der er fuldt skattepligtige i Danmark. Endvidere vil reglerne for dødsboer, foreninger og fonde ikke blive gennemgået. Opgaven tager udgangspunkt i aktier optaget til handel på et reguleret marked samt unoterede aktier. Andre værdipapirer såsom konvertible obligationer og andelsbeviser vil ikke blive behandlet. Næringsaktier samt investeringsforeningsbeviser vil kun blive gennemgået i begrænset omfang. De grundlæggende regler i aktieavancebeskatningsloven vil blive gennemgået, men ikke de mere specielle regler om omstrukturering og fraflytningsbeskatning. Aktieavancebeskatningsloven er ændret væsentligt i skattereformen Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven berører kun i meget begrænset omfang personer, hvorfor ændringen af loven i 2005 for personer vil ligge til grund for aktiebeskatning for personer. Aktieavancebeskatningsloven er senest ajourført ved Lovbekendtgørelse nr / og opgaven tager udgangspunkt i denne. Endvidere tages udelukkende udgangspunkt i dansk lovgivning. 1.4 Metode og disponering Opgavens formål er at beskrive og analysere reglerne for aktieavancebeskatning for selskaber og personer med udgangspunkt i aktieavancebeskatningsloven. Opgaven har overordnet set en teoretisk indgangsvinkel, der tager sit udgangspunkt i at beskrive reglerne for beskatning af gevinst og tab ved salg af aktier for selskaber og personer ud fra den gældende lovgivning. Da emnet behandles ud fra gældende regelsæt på området, vil der primært blive benyttet kvalitative data i form af lovgivning, retspraksis og fortolkningsbidrag i øvrigt. Kvantitative data vil blive brugt i det omfang, der foretages beregninger, herunder ved brug af skattesatser m.v. Side 4 af 40

8 For bedre at kunne følge reglerne for selskaber og personer, vil opgaven også indeholde en kort beskrivelse af de tidligere regler for beskatning. Opgaven vil med udgangspunkt i den bestående lovgivning give en beskrivelse af de gældende regler på det forstående niveau, herunder hvad hensigten har været med lovgivningen. Vedrørende problemstillinger som aktieavancebeskatningsloven giver anledning til, vil opgaven tage udgangspunkt i at analysere konsekvenserne af lovgivningen på det forklarende niveau. Opgaven tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. De primære data er derfor den aktuelle lovgivning samt uddybende baggrundsmateriale i forbindelse med lovgivningen. Herudover er der anvendt sekundær litteratur i form af artikler og bøger. Til belysning af konkrete problemstillinger vil der blive anvendt beregningseksempler og illustrationer, for på den måde at få en mere praktisk tilgang til reglerne samt lette forståelsen. Ligeledes for at lette forståelsen vil opgaven indeholde en beskrivelse af aktieavancebeskatning i historisk perspektiv. Med udgangspunkt i problemformuleringen vil opgaven herefter belyse de skattemæssige regler for aktieavancebeskatning jf. Lovbekendtgørelse nr / Lovens anvendelsesområde samt de i loven indeholdte generelle principper og metoder vil i de indledende afsnit blive gennemgået. Herefter vil reglerne for selskabers beskatning af fortjeneste og tab på aktier blive behandlet, samt hvordan fortjeneste og tab opgøres. Endvidere vil overgangsregler blive gennemgået. Opgaven redegør herefter for reglerne for opgørelse af fortjeneste og tab for personer og hvordan aktieindkomst beskattes. Opgaven vil endvidere kort omtale to vigtige overgangsregler som stadig er gældende for personer. Side 5 af 40

9 Mange selskaber er ejet af en enkelt person, eller der kan være ganske få ejere. Sådanne ejere har som udgangspunkt mulighed for selv at påvirke fordelingen af, hvor meget de ønsker at hæve i løn og, hvor meget de ønsker at hæve som udbytte. Opgaven vil derfor også belyse forskellen på beskatningen af lønindkomst og beskatningen af udbytte efter gennemførelsen af Forårspakken Aktieavancebeskatning i historisk perspektiv De første regler om beskatning af aktieavancer blev indført med Statsskatteloven helt tilbage i Statsskatteloven indeholdt ikke nogen specielle regler om beskatning af aktieavancer, men aktieavancer blev beskattet efter de almindelige regler om beskatning af formuegevinster. Der var dengang alene tale om beskatning af avancer i forbindelse med spekulation og næring. Øvrige aktieavancer blev ikke beskattet. Næringsbegrebet og spekulationsbegrebet blev dengang vurderet ud stort set samme kriterier som er gældende i dag, selv om spekulationsbegrebet i dag ikke mere anvendes ved beskatning af aktieavancer. I forbindelse med en revision af Statsskatteloven i 1922 præciserede man bl.a. at spekulationshensigten skulle anses for at have foreligget, når salget af aktier skete inden 2 år efter købet, medmindre skatteyder kunne godtgøre at det ikke var tilfældet. Der var tale om en såkaldt formodningsregel. I forbindelse med udbruddet af 2. Verdenskrig og under krigen blev der vedtaget en række midlertidige ligningslove. Ligningslovene var et supplement til Statsskatteloven og ideen med lovene var at der skulle ske beskatning af særlige fortjenester realiseret som følge af verdenskrigen og besættelsen. Man kan sige at spekulationsbegrebet blev udvidet. Der blev også indført en regel, hvorved tab ved spekulation i værdipapirer blev kildeartsbegrænset til modregning i tilsvarende avancer. Endelig blev der indført regler om at alle avancer og tab på aktier, som ikke var anskaffet som led i næring eller spekulation, blev skattepligtige. Der blev dog samtidig vedtaget nogle regler om indgangsværdier for de omhandlede aktier. Tilbage i 1937 var der blevet nedsat en såkaldt skattelovkommission. På grund af bl.a. krigen kom der først en betænkning i Kommissionens betænkning medførte ikke umiddelbart at der blev gennemført nogen skattereform. Skiftende regeringer forsøgte sig med forslag præget af betænkningen, men forslagene kunne ikke samle flertal. Sidst i 50 erne skete der imidlertid noget. I Side 6 af 40

10 1958 kom lov om særlig indkomstskat og i 1959 blev der fremsat forslag om ændring af aktieavancebeskatningen i ligningsloven og i lov om særlig indkomstskat. Lov om særlig indkomstskat blev udvidet med regler om beskatning af aktieavancer. Reglerne trådte i kraft pr. 1. januar Lov om særlig indkomstskat kom ikke til at indeholde bestemmelser om næring og salg af aktier inden for 2 års ejertid. Reglerne om beskatning ved næring forblev i Statsskatteloven, og næring var dermed fortsat almindelig indkomstskattepligtig. Man ophævede spekulationsbegrebet. I stedet blev der indført en regel om, at avancer på aktier ejet under 2 år skulle beskattes som almindelig indkomst. Der var nu ikke mere tale om en formodningsregel, men en såkaldt objektiv regel. Af avancer skulle der kun medregnes 2/3 som særlig indkomst og beskatningsprocenten udgjorde 30 %. (efter et bundfradrag på kr ). For aktier der ikke tidligere var omfattet af reglerne om næring eller spekulation kunne skatteyder anvende den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 som anskaffelsessum, såfremt denne var større end den faktiske anskaffelsessum. Denne overgangsregel er for øvrigt stadig gældende den dag i dag. De efterfølgende år skete der ikke de store ændringer af reglerne, bortset fra beskatningsprocenten. Fra og med 1967 blev der indført fuld beskatning af avancen og ikke kun af 2/3. Fra indkomståret 1972 blev satsen forhøjet fra 30 % til 40 % og fra 1973 blev satsen yderligere forhøjet til 50 %. I 1981 blev den første særskilte aktieavancebeskatningslov vedtaget. Det var et ønske fra regeringens side om at lette skatten og forenkle reglerne der var årsag til at den første aktieavancebeskatningslov blev vedtaget i Loven samlede alle regler omkring beskatning af aktier. Næringsreglerne forblev uændrede, men tidligere gældende regler om spekulationsbeskatning blev afskaffet. Der blev indført regler om at avancer på aktier ejet over 3 år var skattefrie. Avancer inden for 3 års ejertid blev fortsat beskattet som almindelig indkomst. Tab på aktier ejet under 3 år kunne kun fradrages i tilsvarende aktieavancer. Der var mulighed for at fremføre sådanne tab i 5 år. De såkaldte hovedaktionæraktier (aktier, hvor en enkelt aktionær direkte eller indirekte sammen med sin nærmeste familie kontrollerede, eller 5 år tilbage havde kontrolleret, mindst 25 % af et selskabs aktiekapital eller mindst 50 % af selskabets stemmer) var ikke omfattet af ovennævnte regler. For hovedaktionæraktier ejet i mere end 3 år skulle avancen beskattes som særlig indkomst. Hovedaktionæren fik dog et fradrag i avancen (indeksering) på 9 % Side 7 af 40

11 af anskaffelsessummen for hvert ejerår eller et bundfradrag på kr ved salg af samtlige aktier. I 1984 blev reglerne for hovedaktionæraktier ændret. Indekseringen blev afskaffet og der blev i stedet indført et 10 % ejertidsnedslag i avancen fra det 4. til det 8. ejerår, så der efter 7 års ejertid kun skulle medregnes 50 % af en avance. Det tidligere gældende bundfradrag blev afskaffet og der blev i stedet indført et nyt særligt fradrag på kr For selskaber blev aktieavancer på aktier ejet over 3 år gjort skattefrie. Ændringerne i de følgende år var små og gik mere på stramninger af skattefriheden på aktier ejet i mere end 3 år ud fra en række konkrete situationer. I 1993 blev der vedtaget en ny skattereform der medførte meget betydelige ændringer af skattesystemet herunder ændringer af reglerne for aktieavancebeskatning. Der blev indført en række nye begreber bl.a. begrebet aktieindkomst. Udbytteindtægter der siden 1991 havde været omfattet af begrebet udbytteindkomst blev gjort til aktieindkomst. Samtidig blev avancer der hidtil var blevet beskattet efter lov om særlig indkomstskat også gjort til aktieindkomst. Aktieindkomsten blev beskattet med 30 %/40 %. Fra 1996 var beskatningen 25 % af indkomst under en vis beløbsgrænse og 40 % af det overskydende. I forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatteprocenten er disse procenter tilpasset og ligger i dag på 28 %/42 %. Ved skattereformen i 1993 blev reglerne for beskatning af personers aktier delt op på henholdsvis unoterede aktier og børsnoterede aktier. For de unoterede aktier blev der indført fuld skattepligt af avance uanset ejertid. Samtidig blev der indført en overgangsregel der tillader aktionæren at anvende kursværdien pr. 19. maj 1993 som anskaffelsessum. For tab blev der indført tilsvarende fradrag som det kendes i dag, hvor der ved en negativ aktieindkomst kan ske modregning af skatteværdien i anden skat. Den skattefrihed som personer havde haft for aktier ejet over 3 år blev ændret til kun at omfatte børsnoterede aktier, og kun såfremt skatteyder og evt. ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier ikke oversteg en værdi på kr (de kr. blev pristalsreguleret og pr. 1. marts 2000 forhøjet til det dobbelte for ægtefæller). For personer med beholdninger af børsnoterede aktier der oversteg grænserne blev der indført fuld skattepligt ligesom der også var fuld skattepligt ved salg af børsnoterede aktier ejet under 3 år. Tab på børsnoterede aktier, der ikke var omfattet af kr. grænsen, kunne fradrages i tilsvarende avancer og fremføres i 5 år. Hovedaktionærbegrebet blev afskaffet og disse aktier blev omfattet af de almindelige regler, idet der dog blev indført en overgangsregel for Side 8 af 40

12 opgørelsen af sådanne avancer. Selskaber var fortsat ikke skattepligtige af aktieavancer efter 3 års ejertid. Med virkning fra den 1. januar 2006 blev der igen gennemført en række væsentlige ændringer. Formålet var at forenkle reglerne for personers beskatning af aktieavancer. Den for personer tidligere gældende 3-års regel for børsnoterede aktier under kr. grænsen blev afskaffet og der blev indført en generel skattepligt for personers aktieavancer uanset aktietype. De gældende regler for personer svarer stort set til de i 2006 vedtagne regler. (vedtaget den 16. december 2005) I 2009, ændres reglerne for så vidt angår selskaber. Den hidtil gældende 3-års regel afskaffes nu også for selskaber. Der indføres en række nye begreber og samtidig indføres lagerbeskatningen. Reglerne er omtalt nærmere i opgaven Opbygning af aktieavancebeskatningsloven De gældende regler for beskatning af aktieavancer fremgår af Lovbekendtgørelse nr / om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. også kaldet aktieavancebeskatningsloven. Loven er opbygget ud fra følgende struktur: Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde Kapitel 2: Kredsen af skattepligtige Kapitel 3: Almindelige aktier Kapitel 4: Særlige regler for visse aktier Kapitel 5: Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber Kapitel 6: Opgørelse af gevinst og tab Kapitel 7: Erhvervelse og afståelse m.v. Kapitel 8: Til- og fraflytning Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsregler 4. Lovens anvendelsesområde Aktieavancebeskatningsloven fastlægger, at gevinst og tab ved salg af aktier skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på 3 SR-SKAT Statsskattelovens 100 års jubilæum; Aktieavancebeskatning i 100 år af Christen Amby Side 9 af 40

13 anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser. Lovens regler anvendes desuden på konvertible obligationer samt tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier. 4 Lovens kapitel 2 ( 6 og 7) fastlægger, hvem der er omfattet af loven: 6 Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af 1 og 2 7 Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af 1 og 2 5. Generelle principper og metoder Aktieavancebeskatningsloven indeholder en række grundlæggende principper og metoder, der er nødvendige at have kendskab til. Disse begreber vil blive gennemgået i dette afsnit. 5.1 Erhvervelses- afståelsestidspunkt En aktie anses for anskaffet/afstået på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. For unoterede aktier vil der typisk foreligge en dateret overdragelsesaftale som kan lægges til grund. For noterede aktier vil handelsdatoen ifølge børsnotaen kunne lægges til grund for erhvervelsestidspunktet. Betalingsdagen er således uden betydning i forhold til erhvervelses- og afståelsestidspunktet. 5.2 Anskaffelsessum og afståelsessum Loven beskriver ikke direkte, hvorledes anskaffelsessummen hhv. afståelsessummen gøres op. For noterede aktier tages der udgangspunkt i den pris der betales for aktien med tillæg/fradrag af kurtage, jf. børsnota. For unoterede aktie kan der herudover tillige blive tale om et tillæg/fradrag for 4 LBK 89 af 25. januar Side 10 af 40

14 afholdte omkostninger til rådgiver f.eks. advokat og revisor som har direkte tilknytning til erhvervelsen eller afståelsen. 5.3 Realisationsprincippet Ved realisationsprincippet, skal avance og tab på afståelse af aktier først medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår afståelsen finder sted. Det vil sige, at man først når man har realiseret gevinsten/tabet bliver beskattet af gevinsten/eventuelt kan indregne tabet. Gevinst opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen Lagerprincippet Ved lagerprincippet beskattes man løbende. Det vil sige, man bliver beskattet af forskellen mellem aktiernes værdi primo og værdien ultimo i året. Ved anskaffelse af aktier i årets løb, som stadigvæk er i behold ultimo, sker der beskatning af anskaffelsessummen i forhold til ultimo værdien. Ved salg i årets løb, beskattes man af forskellen imellem værdien primo og afståelsessummen. Købes og sælges en aktie inden for samme indkomstår, beskattes man af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. 6 Lagerprincippet er uafhængigt af om der rent faktisk realiseres tab eller gevinst og hvornår dette sker. 5.5 FIFO-princippet Efter FIFO-princippet (first in first out) anses de først erhvervede aktie for de først afståede. Anvendelsen af FIFO-princippet kan alene ske på aktier med samme rettigheder. Er der tale om aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder skal disse opgøres hver for sig Gennemsnitsmetoden Opgørelse af fortjeneste eller tab er meget enkel, så længe man kun køber og sælger en og samme beholdning. Afstår man en del af en beholdning kan der være tvivl om, hvilke aktier der skal betragtes som afstået. Dette problem bliver løst ved gennemsnitsmetoden, da man tager den gennemsnitlige anskaffelsessum. 5 Publikation Grant Thornton Aktieavancebeskatning 6 Publikation Grant Thornton Aktieavancebeskatning 7 LBK 89 af 25. januar Side 11 af 40

15 Det er hovedreglen, at gennemsnitsmetoden skal anvendes til opgørelse af fortjeneste eller tab for selskaber og personer jf. 26, stk Ved gennemsnitsmetoden opgøres anskaffelsessummen på en solgt aktie ud fra gennemsnittet af anskaffelsessummen på den samlede beholdning af den pågældende aktie. 8 Eksempel på beregning af gennemsnitsmetoden: 1. køb 1 stk., anskaffelsessum 60 kr. 2. køb 1 stk., anskaffelsessum 100 kr. 3. køb 1 stk., anskaffelsessum 140 kr. Samlet anskaffelsessum 300 kr. Gennemsnitlig anskaffelsessum 100 kr. Salg 1 stk. til kurs kr. Anskaffelsessum 100 kr. Fortjeneste 100 kr. 4.7 Aktie for aktie-metoden Aktie for aktie-metoden har tidligere været anvendt til opgørelse af fortjeneste eller tab. Efter aktieavancebeskatningsloven blev lavet om med virkning fra den 1. januar 2006 anvendes aktie for aktie-metoden kun ved afståelse af aktie- og tegningsretter der er optaget til handel på et reguleret marked. Desuden anvendes aktie for aktie-metoden også for mindre beholdninger af aktier omfattet af overgangsordningen fra 2005 jf. afsnit For at beregne gevinsten efter aktie for aktiemetoden fradrages den faktiske anskaffelsessum i afståelsessummen. Aktie for aktie-metoden er baseret på FIFO-princippet (first in first out). Det vil sige man anser de først erhvervede retter for de først solgte. Man har ikke frihed til at vælge, hvilke retter man vil sælge først. 9 Eksempel på beregning efter aktie for aktie-metoden: 1. køb 1 stk., anskaffelsessum 60 kr. 2. køb 1 stk., anskaffelsessum 100 kr. 8 Publikation Grant Thornton Aktieavancebeskatning 9 Publikation Grant Thornton Aktieavancebeskatning Side 12 af 40

16 3. køb 1 stk., anskaffelsessum 140 kr. Samlet anskaffelsessum 300 kr. Salg 1 stk., salgspris 120 kr. Salg 1 stk., salgspris 110 kr. Anskaffelsessum 1. køb 60 kr. Anskaffelsessum 2. køb 100 kr. Fortjeneste (120-60)+( ) 70 kr. 6. Aktieavancebeskatning for selskaber I de følgende afsnit vil aktieavancebeskatning for selskaber blive behandlet. Herunder en kort gennemgang af de tidligere beskatningsregler for selskaber. 6.1 De gamle regler for beskatning af gevinst og tab Ifølge den gældende lovgivning frem til og med indkomståret 2009, skal selskaber medregne gevinst og tab på aktier i den skattepligtige indkomst, hvis aktierne på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. 10 Tabet er kildeartsbegrænset, hvilket betyder, at tab, kun kan modregnes i gevinst på aktier ejet mindre end 3 år. Tabet kan fremføres ubegrænset. Gevinst og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet, hvilket vil sige i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. 11 Har aktierne på afståelsestidspunktet været ejet i mere end 3 år, skal gevinst og tab ikke indregnes i den skattepligtige indkomst. For selskaber der har næringsaktier primært pengeinstitutter og lignende gælder der ingen 3 års regel, men gevinst og tab medregnes altid til den skattepligtige indkomst. Hovedprincippet er 10 LBK 171 af 6. marts LBK 171 af 6. marts Side 13 af 40

17 realisationsprincippet, men pengeinstitutter m.fl. kan en gang for alle vælge i stedet at medregne urealiserede gevinster og tab på beholdningerne ud fra lagerprincippet. 12 Udbytte beskattes som hovedregel med 66 %. Det vil sige, kun 66 % af bruttoudbyttet medregnes i selskabets skattepligtige indkomst. Er der derimod tale om udbytte fra et datterselskab moderselskab ejer 10 % eller mere af aktiekapitalen i et selskab som er hjemmehørende i Danmark, Færøerne, Grønland, en stat der er medlem af EU/EØS er udbyttet skattefrit, hvis aktierne har været ejet mindst 12 måneder og beslutningen om at udlodde udbytte ligger inden for ejer perioden. Udbytte fra koncernselskabsaktier behandles som hovedregel efter reglerne for datterselskabsaktier. Koncernselskaber er selskaber som er under kontrol af samme moderselskab og ejet af moderselskabet, med en stemmeret på minimum 50 %. Udbytte fra næringsaktier skal medregnes 100 % til den skattepligtige indkomst uden nogen form for nedslag, mens udbytte på egne aktier er skattefrie. 6.2 Nye regler for aktieavancebeskatning Fra og med indkomståret 2010 sker beskatningen af selskabers aktieavancer ikke længere ud fra ejertiden, men ud fra hvilken aktie man har ejet. På det område sker der således en ligestilling af selskabers beskatning af aktieavancer med personers beskatning af aktieavancer. Med de nye regler introduceres nogle nye begreber/definitioner. Fra indkomståret 2010, skelnes der mellem de 4 nedenstående aktietyper: - Egne aktier Næringsaktier Datterselskabs- og koncernselskabsaktier Porteføljeaktier LBK 171 af 6. Marts stk. 2 Side 14 af 40

18 Inden gevinst og tab på en aktie gøres op skal det klarlægges, hvilken type aktie der er tale om. Det skal ske i prioriteret rækkefølge ud fra de 4 aktietyper nævnt ovenfor. Er aktierne f.eks. egne aktier sker beskatning efter de regler som gælder for egne aktier. Er aktierne ikke egne aktier må det undersøges om aktierne er næringsaktier. Er aktierne hverken egne aktier eller næringsaktier undersøges det om aktierne er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Hvis aktien ikke falder ind under nogen af de 3 første typer er aktien en porteføljeaktie. 13 I nedenstående figur vises en oversigt, over selskabers beskatning af aktier og udbytte. Gevinst Tab Beskatningsprincip Udbytte Egne aktier Skattefri Ingen fradragsret - Skattefri Næringsaktier Skattepligtig Fradragsret Lager Skattepligtigt Datter- og Skattefri Ingen fradragsret - Skattefrit koncernselskabsaktier Porteføljeaktier, Skattepligtig Fradragsret Lager Skattepligtigt noterede Porteføljeaktier, unoterede Skattepligtig Fradragsret 14 Lager/realisation Skattepligtigt Tabel 2 Oversigt over beskatning af selskabers aktier og udbytte 15 I de følgende afsnit vil de enkelte aktietyper, samt beskatning heraf, blive gennemgået efter den prioriterede rækkefølge Egne aktier Når et selskab ejer egne aktier, betyder det, at selskabet ejer aktier i sig selv. Gevinst og tab skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ABL 10. De regler der gælder for egne aktier går forud for de øvrige regler. Det gælder også reglerne om næringsaktier. Pengeinstitutter skal derfor ikke længere medregne gevinst og tab på egne aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytte fra egne aktier var efter de gamle regler skattefri. Det gælder også efter de nye regler TfS, 2009, 833, Af advokat Henrik Stig Lauritsen 14 Vælges realisationspricippet er tab kildeartsbegrænset. 15 Publikation Revisorgruppen Danmark: Forårspakken 2.0, juni 2009 Side 15 af 40

19 6.2.2 Næringsaktier Ved næringsaktier forstås køb og salg af aktier, som led i levevejen. Det er primært pengeinstitutter og lignende der ejer næringsaktier. Gevinst og tab på næringsaktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktionæren er næringsdrivende jf. ABL 17. Hovedreglerne for næringsaktier, er ikke ændret i Forårspakken og heller ikke for så vidt angår udbytte. Udbytte fra næringsaktier kan fortsat være skattefrie efter de regler der gælder herfor. Derfor gælder det for næringsdrivende selskaber, at tab kun kan fradrages i det omfang det overstiger de samlede udbytter, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen, jf. ABL 17 stk. 2 Fra og med indkomståret 2010 er der dog indført tvungen anvendelse af lagerprincip for næringsaktier. Selskaber kan altså ikke længere selv vælge beskatningsprincip. For de selskaber som efter de gamle regler anvendte realisationsprincippet på næringsaktier skal anskaffelsessummen for aktien anvendes som værdien ved begyndelsen af indkomståret Det betyder samtidig at såfremt et selskab ved udgangen af indkomståret 2009 har egne aktier som også er næringsaktier, skal der foretages en opgørelse af gevinst og tab ved udgangen af Opgørelsen sker til værdien ultimo og gevinst og tab medregnes ved selskabets indkomstopgørelse for Datter- og koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier defineres i ABL 4 A som følger: Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af 16 SR-SKAT, 4/2009 side SR-SKAT, 4/2009 side 208 aktiekapitalen i datterselskabet Side 16 af 40

20 For at undgå omgåelse af reglerne er der fastsat en række betingelser for at et selskab kan defineres som et datterselskab. Det er derfor en betingelse at datterselskabet er omfattet af nogle nærmere bestemmelser i selskabsskattelovens 1, stk. 1, eller at beskatning af udbytter nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet om en fælles beskatning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. ABL 4 A, stk. 2. Konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer omfattes ikke af reglerne for datterselskabsaktier, jf. ABL 4 A, stk. 4. Det fremgår også at datterselskabsaktier ikke omfatter aktier i skattefrie enheder. Det gælder f.eks. investeringsselskaber, jf. ABL 19. Når det skal afgøres om et selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i et andet selskab medregnes alene den direkte ejerandel. Aktier som ejes af f.eks. andre koncernselskaber medregnes ikke. Ejer datterselskabet egne aktier kan en forholdsmæssig andel dog medregnes ved opgørelsen af de 10 %. Ejer et selskab f.eks. 9,5 % af aktierne i et selskab, der selv ejer 10 % egne aktier, vil ejerandelen således kunne opgøres til 9,5 % + 9,5 % af de 10 % egne aktier eller i alt 10,45 %, hvorfor der er tale om datterselskabsaktier. Koncernselskabsaktier, defineres i ABL 4 B, 1. pkt., og er som følger: Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens 31 A Definitionen af koncernselskabsaktier betyder at et selskab der ejer under 10 % i et andet selskab alligevel kan sælge sine aktier skattefrit såfremt selskabet er sambeskattet eller kan sambeskattes. Side 17 af 40

21 Ligesom bestemmelserne for datterselskabsaktier, omfattes konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer ikke af reglerne for koncernselskabsaktier jf. ABL 4 B, stk. 3. Af ABL 8, fremgår det, at gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier ikke skal medregnes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst. Udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er også skattefrie Værnsregler Som tidligere nævnt, er udbytte fra datterselskabsaktier, med en ejerandel på 10 % eller mere skattefrit. De gamle regler åbnedee mulighed for, at etablere såkaldte mellemholdingselskaber med en ejerandel på 10 % eller mere og på den måde undgå udbyttebeskatning. Fænomenet omtales ofte som omvendte juletræer grundet strukturen. Ved Forårspakken, er der blevet indsat nogle værnsregler, for at forhindre denne metode. Den nye regel indebærer, at den forholdsmæssige ejerandel, anses som ejet af det bagvedliggende selskab. Følgende figur belyser et sådant eksempel: Selskab 1 Selskab 2 50 % 50 % Selskab A 16 % Drift A/S Tabel 3 - Egen tilvirkning Selskab 1 og Selskab 2 har stiftett Selskab A. De ejer hver 50 % af selskab A. Selskab A ejer 16 % af Drift A/S. Ifølge de gamle regler, vil udbytte fra Drift A/S og Selskab A være skattefri, da kravet om minimum 10 % ejerskab er opfyldt i alle ejerstrenge. 18 Publikation Revisorgruppen Danmark: Forårspakken 2.0, juni 2009 Side 18 af 40

22 Efter indførslen af de nye regler kan der for Selskab 1 og Selskab 2 beregnes en forholdsmæssig ejerandel af Drift A/S på 8 % for både Selskab 1 og Selskab 2, hvorfor Selskab 1 og Selskab 2 vil blive beskattet af udbyttet, da Selskab A betragtes som et mellemholdingselskab. Dermed skal udbytte beskattes efter reglerne for porteføljeaktier. Det vil sige, at der er fuld skattepligt på udbyttet. For at Selskab A betragtes som et mellemholdingselskab, skal følgende 4 kriterier være opfyldt: - Moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. 4 B, - Moderselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og - Mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og - Aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Samtlige 4 punkter skal være opfyldt, for at Selskab A anses som et mellemholdingselskab. Er bare et af punkterne ikke opfyldt, kan Selskab A ikke kategoriseres som et mellemholdingselskab Porteføljeaktier Kan en aktie ikke defineres som egne aktier, næringsaktier, datter- eller koncernselskabsaktie er aktien pr. definition en porteføljeaktie. Gevinst og tab på porteføljeaktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 20 Ved beskatning af porteføljeaktier, skelnes der mellem noterede og unoterede aktier. Ved noterede aktier forstås aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. First North, kan nævnes som eksempel, på en multilateral handelsfacilitet, hvor OMX er et eksempel på et reguleret marked. 19 TfS 2009, LBK 89 af 25. januar Side 19 af 40

23 Som følge af ændringerne i Forårspakken beskattes noterede porteføljeaktier efter lagerprincippet. 21 Tab på lagerbeskattede porteføljeaktier kan modregnes i selskabets skattepligtige indkomst. Dermed er tabet ikke kildeartsbegrænset til lagerbeskattede porteføljeaktier. Tabet kan fradrages i årets selskabsindkomst eller fremtidige indkomstår, men der er ikke adgang til at modregne i tidligere års gevinster eller få tilbagebetalt tidligere års selskabsskat. Udbytte fra porteføljeaktier noterede som unoterede medregnes 100 % ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tidligere var kun 66 % af udbyttet skattepligtigt. For unoterede porteføljeaktier kan selskabet, jf. ABL 23, stk. 6 vælge at opgøre unoterede aktier efter realisationsprincippet. Vælger man at anvende realisationsprincippet på unoterede aktier, kan tab kun fradrages i anden gevinst på unoterede aktier. Tabet er dermed kildeartsbegrænset. Fremført tab på unoterede aktier kan kun modregnes i anden gevinst på unoterede aktier. 22 Vælges lagerprincippet, gælder det for samtlige unoterede aktier. Desuden kan man ikke i fremtiden vælge at anvende realisationsprincippet. Ej heller, hvis man i en periode ikke har haft nogle porteføljeaktier Opgørelse af gevinst og tab Anskaffelsessummen er som hovedregel den nominelle anskaffelsessum. Omkostninger forbundet med anskaffelsen indregnes som en del af anskaffelsesværdien. Afståelsessummen er den nominelle afståelsessum med fradrag af omkostningen forbundet hermed. Gevinst og tab beskattes efter to hovedprincipper. Lagerprincippet og realisationsprincippet. Når det er fastslået, hvornår der sker beskatning, skal fortjeneste eller tab opgøres. Til opgørelsen af fortjeneste eller tab, kan der anvendes 2 opgørelsesmetoder: gennemsnitsmetoden og aktie for aktiemetoden. 21 LBK 89 af 25. januar , stk LBK 89 af 25. januar , stk TfS 2009, 833 Side 20 af 40

24 Fortjeneste eller tab opgøres som hovedregel som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. For aktie- og tegningsretter den skattepligtige har fået som aktionær i et selskab, gælder det dog at anskaffelsessummen er 0 kr. På aktie- og tegningsretter opgøres fortjeneste efter aktie for aktie-metoden Indgangsværdier I forbindelse med at principperne for beskatning af aktier ændres er det nødvendigt at fastlægge, hvilken værdi porteføljeaktierne har ved overgangen til lagerprincippet. Der skal fastlægges en indgangsværdi for aktierne. Dette gælder alene for porteføljeaktier, da gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Netop spørgsmålet om fastlæggelse af indgangsværdier blev meget diskuteret i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Resultatet blev at indgangsværdien skal sættes til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret Dette gælder for både noterede og unotede porteføljeaktier. For noterede aktier anvendes børskursen ved indgange til indkomståret For unoterede aktier er der ikke fastlagt egentlige principper for fastlæggelse af handelsværdien, men det anføres at de principper, som blev brugt tilbage i 1993 (19. maj 1993-kursen) i forbindelse med indførelsen af de nye aktieavancebeskatningsregler vil kunne anvendes. 25 Fastlæggelse af indgangsværdierne til handelsværdier blev kraftigt kritiseret under behandlingen af lovforslaget, da metoden kan have til konsekvens at et selskab bliver beskattet af en fiktiv avance. 26 Har et selskab f.eks. købt en porteføljeaktie til 100 som ved indgangen til indkomståret 2010 har en værdi på 80, vil selskabet blive beskattet af en fortjeneste på 10 i indkomståret 2010 såfremt 24 LBK 89 af 25. januar , stk. 2 og 24, stk TfS 2009, TfS 2009, 833 Side 21 af 40

25 værdien af aktien er 90 ved udgangen af indkomståret Reelt har selskabet dog haft et tab på aktien. Denne problematik valgte Folketinget i sidste øjeblik at reparere ved at indføre en såkaldt nettokurstabskonto, jf. nedenfor. For selskaber stiftet efter den 25. maj 2009 (datoen for fremsættelse af lovforslaget) og selskaber der pr. denne dato ikke har påbegyndt indkomståret 2010, og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, er der dog indført en særregel. I disse tilfælde skal selskabet anvende den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi. Der kan dog i visse situationer ske nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum med modtagne udbytter, der har været skattefrie for selskabet Fremførsel af tab De nye regler har også gjort det nødvendigt at fastlægge, hvordan selskaber der har realiserede uudnyttede kildeartsbegrænsede tab på aktier ejet under 3 år kan anvende disse efter de nye regler. Sådanne uudnyttede tab, der er realiseret i indkomstårene (tidligere tab kunne kun udnyttes i de efterfølgende 5 år) kan modregnes på nettogevinster på porteføljeaktier realiseret i 2010 eller senere indkomstår. Er realisationsprincippet anvendt på unoterede porteføljeaktier, kan tab der er realiseret den 22. april 2009 og senere alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier. 28 Endelig er der indført en såkaldt værnsregel, der betyder, at et tab på aktier, der efter den nye definition vil være egne aktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier ikke kan fradrages, hvis salget er sket den 22. april 2009 eller senere. 6.6 Nettokurstabskontoen Som følge af problematikken om beskatning af fiktive fortjenester, jf. ovenfor blev der i sidste øjeblik indført regler om en såkaldt nettokurstabskonto. Formålet med nettokurstabskontoen, der er 27 TfS 2009, Publikation Revisorgruppen Danmark: Forårspakken 2.0, juni 2009 Side 22 af 40

26 en overgangsordning, er at ingen bliver ringere stillet end før lovændringer. Nettokurstabskontoen består af urealiserede tab og gevinster på porteføljeaktier i beholdning ved indgangen til indkomståret Nettokurstabskontoen opgøres som en eventuel negativ forskel mellem anskaffelsessummen og handelsværdien af selskabets porteføljeaktier ved begyndelsen af indkomståret Ved opgørelsen medregnes alle porteføljeaktier uanset ejertid og uanset om der er tale om noterede eller unoterede porteføljeaktier. Hvis nettokurstabskontoen er positiv, nulstilles den. En negativ nettokurstabskonto fremføres, og modregnes i fremtidige gevinster på porteføljeaktier. Er en porteføljeaktie købt til kurs 100 og kursen ved indgang til indkomståret 2010 er steget til 120, er den nye skattemæssige anskaffelseskurs 120, som den skattemæssige avance derefter regnes ud fra. Avancen på 20 kurspoint er ikke skattepligtig. Havde kursen derimod været 80, havde den skattemæssige anskaffelseskurs været 80, og tabet på 20 kurspoint fradragsberettiget i fremtidige avance på porteføljeaktier. Nettokurstabskonto opgøres dog som et nettobeløb, hvorfor eventuelle ikke skattepligtige avancer vil blive modregnet i fradragsberettigede tab. Afståelse af porteføljeaktier i indkomståret 2009 ejet i mindre end 3 år indregnes ikke i nettokurstabskontoen, da en eventuel gevinst vil være skattepligtig. Derimod indregnes porteføljeaktier ejet i mindst 3 år, solgt i perioden fra 25. maj 2009 til begyndelsen af indkomståret 2010 i nettokurstabskontoen. Dermed er det ikke fordelagtigt, at realisere den ellers skattefrie gevinst, for at beholde aktier med tab til fremførsel. Hvis et selskab anvender realisationsbeskatning på unoterede porteføljeaktier kan eventuel nettokurstab på unoterede porteføljeaktier kun modregnes i gevinster på tilsvarende aktier, dvs. realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier. Det bliver derfor nødvendigt at opdele nettokurstabskontoen på noterede og unoterede porteføljeaktier TfS 2009, 833 Side 23 af 40

27 Der skal i specielle situationer ske nedsættelse af nettokurstabskontoen f.eks. hvis selskabet har været fritaget for at medregne udbytter af de pågældende aktier eller hvis selskabet har kunnet modtage skattefrie udbytter. Endelig kan der også ske nedsættelse i forbindelse med omstruktureringer der er gennemført efter fremsættelse af lovforslaget. Ifølge bemærkninger til loven gælder der den prioritetsrækkefølge for udnyttelse af underskud/tab at gevinster først skal modregnes i fremførte uudnyttede tab på aktier ejet i mindre end tre år. Herefter modregnes gevinster i en eventuel saldo på nettokurstabskontoen. Først når disse to saldi er brugt modregnes gevinster i aktietab på realisationsbeskattede aktier realiseret i indkomståret 2010 eller senere. 30 Nettokurstabskontoen opgøres som vist nedenfor: Handelsværdi af porteføljeaktier Eksempel 1 Eksempel 2 i behold ved indgangen til indkomståret Anskaffelsessum af porteføljeaktier Porteføljeaktier, solgt 25. maj 2009 eller senere, ejet i mindst 3 år. Afståelsessum anskaffelsessum 0 0 Skattefrie udbytter modtaget 2007 til 2009 af aktier, der indgår på nettokurstabskontoen 0 0 Nettokurstab til fremførsel. 20 (0) -20 Det simple regnestykke viser, at i eksempel 1, hvor der er en avance på 20 kurspoint bliver nettokurstabskontoen sat til 0. Dermed bliver gevinsten ikke beskattet. Ser vi i stedet på eksempel 2, er der et tab på 20 kurspoint, som kan fradrages i fremtidige gevinster. 6.7 Betydning af tvungen lagerbeskatning for selskaber Selskaber skal som tidligere nævnt som følge af ændringerne i Forårspakken 2.0 beskattes efter lagerprincippet fra indkomståret I dette afsnit, vil der blive set nærmere på konsekvenserne af dette. 30 TfS 2009, 833 Side 24 af 40

28 Ved lagerbeskatning beskattes man løbende. Dvs. man beskattes af forskellen mellem beholdningens værdi primo og ultimo i året. Ved afståelse af aktier i løbet af regnskabsåret, vil avancen være forskellen mellem værdien primo og salgskursen. Modsat realisationsprincippet, som man tidligere blev beskattet efter, hvor man først bliver beskattet i det indkomstår, man afstår aktierne. Denne ændring stiller store krav til likviditeten i selskaber udelukkende med aktier, da de ikke har anden indkomst til at finansiere skatten, og derfor kan været tvunget til at afstå aktier, for at kunne betale skatten. En anden væsentlig ændring er, at reglen om at gevinst på aktier ejet i mere end 3 år på afståelsestidspunktet var skattefri er blevet ophævet. Dermed har man ikke tidligere været tvunget til, at skulle finde kapital, til at betale skatten. Til at belyse betydningen af tvungen lagerbeskatning er følgende regneeksempler sat op: Lagerprincippet: Eksempel 1: Indkomstår Anskaffelses værdi Kursværdi ultimo Til beskatning Skat Tab til , ,5 0 Tabel 4 - Egen tilvirkning Eksempel 2: Indkomstår Anskaffelses værdi Kursværdi ultimo fremførsel Til beskatning Skat Tab til , , , ,0-100 Tabel 5 - Egen tilvirkning fremførsel Side 25 af 40

29 Skatten på de -25 i 2012 vil ikke kunne modregnes i tidligere betalt skat, og kan heller ikke udbetales, der er kun mulighed for at fremføre underskuddet til senere år. Side 26 af 40

30 7. Aktieavancebeskatning for personer I de følgende afsnit vil beskatning af børs- og unoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser blive gennemgået jf. afgrænsningen vil reglerne om beskatning ved til- og fraflytning ikke blive gennemgået. Gennem tiderne er aktieavancebeskatningsloven adskillige gange blevet lavet om. Lovgivningen for personer er i forbindelse med Forårspakken ikke blevet lavet bemærkelsesværdigt om. Dog er der også for personer indført nogle nye begreber. Betegnelsen børsnoterede aktier erstattes med betegnelsen aktier optaget til handel på et reguleret marked. Hidtil har det været sådan at beskatning for personer har været delt op i børsnoterede og unoterede aktier. Ved børsnoterede aktier forstås aktier noteret på en fondsbørs inden for et EU/EØS land, samt aktier der er noteret eller omsættes på en fondsbørs der er medlem af World Federation of Exchanges samt omsættelige investeringsforeningsbeviser. 31 Mange børser rundt omkring i verden er medlem af World Federations of Exchanges. Dog ikke alle børser er medlem, hvorfor der har været tvivl om, hvorvidt en aktie skulle behandles efter reglerne for børsnoterede aktier eller reglerne for unoterede aktier. Dette problem er der taget højde for ved Forårspakken 2.0. Her tæller også aktier der handles på et reguleret marked med som noterede aktier. Dermed er det ikke længere at krav, at aktien skal handles på en fondsbørs der er medlem af World Federation of Exchanges. Aktier der ikke omfattes af definitionen af at være børsnoteret er unoterede. 7.1 Generelt om beskatning af aktieindkomst I nedenstående figur vises en overordnet oversigt, over personers beskatning af aktier, investeringsforeningsbeviser og udbytte. 31 LBK 171 af 6. Marts Side 27 af 40

31 Gevinst Tab Beskatningsprincip Udbytte Unoterede aktier ej optaget til handel Skattepligtig (aktieindkoms Modregnes i anden aktieindkomst, og Realisationsprincip (gennemsnitsmetoder Skattepligtig (aktieindkomst) t) skatteværdien af negativ aktieindkomst modregnes i slutskat ) Børsnoterede aktier optaget til handel Skattepligtig (aktieindkoms Modregnes i gevinst og udbytter fra Realisationsprincip (gennemsnitsmetoder Skattepligtig (aktieindkomst) t) børsnoterede aktier ) Børsnoterede aktier (beløbsgrænse ej Skattefri Ingen fradragsret Aktie for aktiemetoden Skattepligtig (aktieindkomst) overskredet ) Næringsaktier Skattepligtig (Personlig Fradrag for tab (Personlig indkomst) Realisations/Lager (Gennemsnitsmetode) Skattepligtig (Personlig indkomst) indkomst) Investeringsselskaber Skattepligtig (Kapitalindko Fradrag for tab (Kapitalindkomst) Lagerprincip Skattepligtig (Kapitalindkomst) mst) Akkumulerende investeringsforeningsbevis Skattepligtig (Kapitalindko Fradrag for tab Realisationsprincip (gennemsnitsmetoder Skattepligtig (aktieindkomst) er mst) ) Udloddende aktiebaserede og blandede Skattepligtig (aktieindkoms Fradrag for tab Realisationsprincip (gennemsnitsmetoder Skattepligtig (aktie- /kapitalindkmost) investeringsforeningsbevis er t) ) Udloddende obligationsbaserede og blandede investeringsforeningsbevis er Skattepligtig (Kapitalindko mst) Ingen fradragsret, medmindre foreningen kun investerer i fordringer i fremmed valuta Realisationsprincip (gennemsnitsmetoder ) Skattepligtig (aktie- /kapitalindkomst) Tabel 6 Oversigt over personers beskatning af aktier, investeringsforeningsbeviser og udbytte. 32 Aktieindkomst beskattes med 28 % op til kr For ægtefæller er grænsen det dobbelte (96.600). Skatteprocenten på aktieindkomst op til kr (96.600) sænkes i 2012 til 27 %. Aktieindkomst over kr (96.600) beskattes med 42 %. Progressionsgrænsen pristalsreguleres løbende. Følgende eksempel viser hvordan aktieindkomst bliver beskattet. 32 Publikation Revisorgruppen Danmark: Forårspakken 2.0, juni 2009 Side 28 af 40

32 Gift Enlig Samlet gevinst og udbytte på aktier % skat op til (ægtefæller ) % skat over (ægtefæller ) Gevinst efter aktieindkomstskat Indberetningspligt Fra og med indkomståret 2010 udvides indberetningspligten i forbindelse med handel af aktier og investeringsforeningsbeviser. Tidligere har der kun været indberetningspligt af kursværdien af børsnoterede aktier ultimo, samt på salg af børsnoterede aktier. Fremover vil indberetningspligten omfatte både køb og salg af aktier optaget til handel på et reguleret marked. Der er ligeledes indberetningspligt på udbytte af aktier optaget til handel på et reguleret marked. Fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked bliver betinget af, at der er sket indberetning til SKAT om erhvervelsen. I praksis vil det være pengeinstituttet (depotfører og fondshandler) der skal indberette køb og salg af aktier for skatteyderen. For aktier købt før 1. januar 2010 skal skatteyderen selv indberette aktiekøb til SKAT senest den 1. januar Formålet med udvidelsen af indberetningspligten for aktier er, at SKAT i fremtiden vil være i stand til at beregne gevinst og tab på aktier. Dermed kan gevinst og tab fortrykkes på selvangivelsen. Skærpelsen af indberetningspligten forhindrer også manglende eller forkerte indberetninger af fortjeneste og tab. Der vil derfor formentlige være en stor del skattepenge at hente for SKAT. 7.3 Beskatning af unoterede aktier Ved unoterede aktier forstås aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Gevinst på unoterede aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges aktieindkomst jf. ABL 12. Tab på unoterede aktier kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Har den skattepligtige negativ aktieindkomst, bliver der beregnet en negativ skatteværdi, som fratrækkes i de øvrige skatter. Kan tabet ikke modregnes i skatten, kan det overføres til ægtefælle eller fremføres ba42f00aRCRD.htm 34 SKAT: Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Side 29 af 40

33 Har den skattepligtiges unoterede aktier i ejertiden været optaget til handel på et reguleret marked, skal tab behandles efter reglerne for tab på noterede aktier jf. ABL 13 stk.2 Udbytte fra unoterede aktier er skattepligtigt, og medregnes som aktieindkomst. Her skal hovedanpartshavere være opmærksomme på, at udlodning ud over kr (96.600) vil give en restskat, da selskaber kun skal indeholde 28 % i udbytteskat. 35 Dermed vil der komme en restskat på 14 % af beløbet over (96.600) idet skatten som tidligere nævnt er 42 % over progressionsgrænsen. 7.4 Beskatning af noterede aktier Gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal medregnes i aktieindkomsten. 36 Tab på noterede aktier kan fradrages anden gevinst på børsnoterede aktier. Overstiger tabet gevinster, overføres tabet til ægtefællen. Har ægtefællen ingen aktieindkomst eller overstiger tabet også ægtefællens gevinster kan tabet fremføres. Der er altså ikke mulighed for ved tab på noterede aktier, at beregne en negativ skat og modregne denne i anden indkomst. 37 I forbindelse med ændringer af aktieavancebeskatningsreglerne gennem årene, kan der være tilfælde, hvor gevinst på børsnoterede aktier er skattefri. Disse vil blive gennemgået i afsnittet om overgangsregler. Udbytte modtaget fra børsnoterede aktier, eller aktier optaget til handel på et reguleret marked skal medregnes i den skattepligtiges indkomst som aktieindkomst Beskatning af investeringsforeningsbeviser Der findes flere forskellige typer af investeringsforeningsbeviser. De forskellige typer beskattes forskelligt, alt efter hvad investeringsforeningen investerer i. Investeringsforeninger kan være aktieeller obligationsbaserede. 35 LBK 1086 af 25. november LBK 89 af 25. januar SKAT: Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? 38 SKAT: Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Side 30 af 40

34 Udloddende aktiebaserede investeringsforeningsbeviser beskattes som aktieindkomst. Tab kan fradrages i anden aktieindkomst. Udlodning fra aktiebaserede investeringsforeningsbeviser bliver beskattet forskelligt. Udlodning vedrørende udbytte og aktiegevinst beskattes som aktieindkomst, hvorimod udlodning af renter beskattes som kapitalindkomst. Udlodning af gevinst på blåstemplede obligationer (obligationer der opfylder lovens krav om minimumsrente) er skattefrit. 39 Gevinst på obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser beskattes som kapitalindkomst. Udlodning af renter beskattes ligeledes som kapitalindkomst. Ligesom ved aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, er udlodning af gevinst på blåstemplede obligationer skattefrit. 7.6 Gældende overgangsregler De løbende ændringer af aktieavancebeskatningsloven har medført, at det har været nødvendigt at indføre en række overgangsordninger. Nogle af disse overgangsordninger har stadig relevans og vil i det følgende blive gennemgået Beholdning af børsnoterede aktier I 1993 blev der indført skattefrihed for personer der ejede en mindre beholdning af børsnoterede aktier. Grænsen var oprindeligt på kr. og den pristalsregulerede grænse udgjorde i kr. for en enlig og kr. for et ægtepar. I forbindelse med ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 2006 blev kr s reglen ophævet. For at undgå at de mindre aktionærers beholdninger blev gjort skattepligtige blev der indført en overgangsregel som giver skattefrihed ved salg af sådanne mindre beholdninger. Ifølge overgangsreglen vil eventuelle fortjenester på en beholdning der den ikke overstiger grænsen kunne sælges skattefrit efter 3 års ejertid. Der er intet i vejen for at aktiebeholdningen først sælges om 10 eller 20 år. Denne regel kan således stadig have betydning for mindre aktionærer Publikation RevisorGruppen Danmark: Forårspakken 2.0, juni Ernst & Young: Aktieavancebeskatning for personer Side 31 af 40

35 7.6.2 Hovedaktionæraktier Hovedaktionæraktier blev frem til 1993 kun beskattet af 50 % af avancen ved salg, hvis de på salgstidspunktet havde været ejet i mindst 7 år. Avancen blev beskattet som særlig indkomst. Ved ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 1993 blev reglerne for beskatning af hovedaktionæraktier lavet om. Fremover skulle avance og tab beskattes som aktieindkomst, efter reglerne for unoterede aktier. Efter som de tidligere kun blev beskattet af 50 %, var det en væsentlig hårdere beskatning. Derfor blev der indført en overgangsregel for de, der før den 18. maj 1993 ejede hovedaktionæraktier. Overgangsreglen giver et ejertidsnedslag på 1 % pr. år til og med indkomståret 1998, dog max 25 %. 41 Eksempel: Hovedaktionæraktier anskaffet i 1975 til kr. Aktierne sælges igen i 2010 for kr.. Kravene for ejertidsnedslag er opfyldt. Afståelsessum Anskaffelsessum Avance før ejertidsnedslag Ejertidsnedslag ( ) 23 % Aktieindkomst Tabel 7 - Egen tilvirkning Ejertidsnedslaget udgør 23 %. Dermed kan der trækkes 23 % fra avancen. Dermed bliver beskatningsgrundlaget i dette eksempel nedsat med kr. Det betyder at hovedaktionæren bliver beskattet af kr. mod kr. hvis overgangsreglen ikke havde eksisteret. Under forudsætning af at en person ikke har anden aktieindkomst vil skattebesparelsen være 42 % af nedslaget på kr svarende til Investering i porteføljeaktier privat eller via selskab? Som det er beskrevet ovenfor er reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier ændret betydeligt. 41 LBK 89 af 25. januar Side 32 af 40

36 De nye regler betyder, at det ikke længere er attraktivt for personer at stifte et selskab for derigennem at investere i porteføljeaktier. Beskatningen ved at investere i porteføljeaktier via et selskab eller som privat person kan skitseres således: Aktieindkomst for personer er lig med avance ved salg af aktier samt udbytte. Skatten af aktieindkomst udgør 28 % af de første kr og 42 % af den aktieindkomst som ligger herover. Ved at investere direkte i porteføljeaktier skal der derfor betales en marginalskat på 42 % af eventuelle gevinster på aktier. Såfremt investeringen i porteføljeaktier sker via et selskab betaler selskabet først en skat på 25 % af gevinsten. Herefter betaler personen en marginalskat på 42 % af udbyttet. Af en aktiegevinst på kr. 100 betales kr. 25 i skat i selskabet. De tilbageværende kr. 75 kan udbetales som udbytte. Skatten på 42 % heraf udgør kr. 31,50. Den samlede skat er derfor ,50 eller 56,50 %. Personer, der har et investeringsselskab skal derfor overveje deres fremtidige investeringsstrategi. Det vil være en vurdering af eventuel likvidation af selskabet eller en dobbeltbeskatning af afkastet. Vurderingen må afhænge af den konkrete skattemæssige situation i selskabet samt den skat som eventuelt skal betales ved en likvidation af selskabet. 9. Løn kontra udbytte Nogle selskaber ejes kun af en enkelt person. Denne person har dermed mulighed, for selv at sammensætte sit vederlag af løn, samt udbytte. Derfor er det nødvendigt, at have kendskab til, hvordan løn bliver beskattet kontra udbytte. Med Forårspakke 2.0 blev marginalskatten på løn samtidig nedsat. Marginalskatten inklusive arbejdsmarkedsbidrag var tidligere på omkring 62,8 %. Med gennemførelsen af de nye regler er marginalskatten inklusive arbejdsmarkedsbidrag reduceret til ca. 56,1 % Revisormanualen 10:01 Side 33 af 40

37 Vælger personen i stedet for løn at tage udbytte vil udbyttet skulle beskattes som aktieindkomst hos personen. Udbytte op til kr. beskattes med 28 %. For ægtepar beskattes de første kr. med 28 %. Udbytte derover beskattes med 42 %. Forinden udbyttet kommer ud til beskatning er der betalt selskabsskat, hvorfor der fremkommer følgende totale beskatning ved henholdsvis 28 % og 42 %: Skattepligtigt resultat 100,00 - selskabsskat 25 % 25,00 Udbytte til aktionær 75,00 - aktieindkomstskat 28 % 21,00 Til udbetaling 54,00 Marginalskatteprocent 46,00 Tabel 8 - Egen tilvirkning Skattepligtigt resultat 100,00 - selskabsskat 25 % 25,00 Udbytte til aktionær 75,00 - aktieindkomstskat 42 % 31,50 Til udbetaling 43,50 Marginalskatteprocent 56,50 Tabel 9 - Egen tilvirkning Beregningerne viser at der ikke som før skattereformen er den store forskel på marginalbeskatningen af udbytte på 56,5 % og marginalbeskatningen af løn på 56,1 %. Inden gennemførelsen af skatteformen var der en forskel på ca. 4 %- point 43 til fordel for udbytte. 43 Marginalskat på udbytte i 2008 var 58,75 % mod marginalskat på løn på 62,8 % Side 34 af 40

38 10. Konklusion Denne opgave har omhandlet reglerne for aktieavancebeskatning for selskaber og personer ifølge aktieavancebeskatningsloven. Med vedtagelsen af Forårspakken den 28. maj 2009 skete der en omfattende ændring af reglerne for beskatning af aktieavancer for selskaber. Beskatningen af aktier ejet af selskaber er ikke længere afhængig af ejertid. Beskatningen afgøres i stedet ud fra hvilken type aktie det drejer sig om. Dermed er skattefriheden for fortjenester efter 3 års ejertid blevet afskaffet. Endvidere bliver selskaber fremover som hovedregel beskattet efter lagerprincippet. Det betyder løbende beskatning af gevinst og tab på aktier, hvor man tidligere har anvendt realisationsprincippet beskatning i det indkomstår afståelsen fandt sted. Beskatning af aktier vil fra indkomståret 2010 som nævnt være afhængig af hvilken type/kategori aktien tilhører. Der er indført følgende nye begreber: - Egne aktier - Næringsaktier - Datter- og koncernselskabsaktier - Porteføljeaktier Inden gevinst og tab på en aktie gøres op skal det klarlægges, hvilken type aktie der er tale om. Det skal ske i prioriteret rækkefølge ud fra de 4 aktietyper nævnt ovenfor. Er der ikke tale om egne aktier, næringsaktier eller datter- og koncernselskabsaktier er der pr. definition tale om porteføljeaktier. For egne aktier og næringsaktier er der ikke lavet de store ændringer. Gevinst og tab på egne aktier skal ikke medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også for pengeinstitutter, der ikke længere skal medregne gevinst og tab på egne aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Side 35 af 40

39 For næringsaktier skal gevinst og tab fortsat medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fra indkomståret 2010 er der indført tvungen lagerbeskatning for næringsaktier. Beskatning af datter- og koncernselskabsaktier er blevet mere lempelig. Fortjeneste og tab samt udbytte skal ikke medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tidligere har der for datterselskabsaktier været krav om 12 måneders ejertid for at udbytte var skattefrit. Dette krav er nu afskaffet, ligesom kravet om 50 % stemmeret for koncernselskabsaktier også er blevet afskaffet. Fremadrettet er gevinst og udbytte skattefrit hvis ejerandelen er mindst 10 %. For koncernselskabsaktier skal man sambeskattes eller kunne sambeskattes for at gevinst og udbytte er skattefrit. Tab på datter- og koncernselskabsaktier kan ikke fradrages. Mange selskaber vil forsøge at få deres aktier klassificeret som datterselskabsaktier, for at kunne modtage skattefrit udbytte. For at forhindre omgåelse er der indsat en såkaldt værnsregel, der skal sikre at man ikke ved fælles mellemholdingselskaber kan omgå reglerne om 10 % ejerskab. Dette er en stramning i forhold til de tidligere regler. Porteføljeaktier bliver fremover som hovedregel beskattet efter lagerprincippet. Selskaber kan dog vælge at anvende realisationsprincippet for porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Lagerprincippet er en væsentlig stramning i forhold til de tidligere gældende regler. Selskaber kan i fremtiden være tvunget til at afstå aktier, for at kunne betale skat af en gevinst de ikke har realiseret. Dog skal indførelsen af lagerbeskatning ses i forhold til at tab på lagerbeskattede aktier kan modregnes i anden indkomst. Dette er en lempelse i forhold til de tidligere regler, hvor tab var kildeartsbegrænset. Tab på realisationsbeskattede aktier kan i lighed med tidligere lovgivning kun modregnes i anden gevinst på realisationsbeskattede aktier. Udbytte på porteføljeaktier skal i fremtiden medregnes 100 % i den skattepligtige indkomst. Tidligere har kun 66 % af udbyttet fra porteføljeaktier været skattepligtigt. I forbindelse med overgangen til lagerbeskatning for selskaber er der indført en række overgangsregler for at sikre at selskaber ikke beskattes af ikke konstaterede avancer i forbindelse Side 36 af 40

40 med indførelsen af de nye regler. For at styre det skal der angives indgangsværdier for aktier. Disse indgangsværdier vil være kursværdien ved indgangen til indkomståret Endvidere skal der laves en opgørelse over nettokurstab på aktier, hvis der samlet har været et tab. Et sådant tab vil kunne anvendes til modregning i konstaterede fortjenester efter de nye regler. Forårspakken 2.0 har ikke medført store ændringer for beskatning af aktier for personer. Reglerne for personer stammer tilbage fra Dog er definitionen af børsnoterede aktier blevet ophævet, og der skelnes nu mellem aktier optaget til handel på et reguleret marked, og aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked. Dermed vil flere aktier blive omfattet af reglerne for børsnoterede aktier. Både børs- og unoterede aktier beskattes efter realisationsprincippet. Aktieindkomst bliver fra indkomståret 2010 beskattet med 28 % op til progressionsgrænsen (2010 kr for ægtepar) Aktieindkomst over progressionsgrænsen bliver beskattet med 42 %. Skatteprocenten på aktieindkomst op til progressionsgrænsen bliver i 2012 sænket til 27 %. Fra og med 2010 er indberetningspligten for køb og salg af aktier samt udbytte blevet udvidet. Tidligere har der kun været indberetningspligt på salg af aktier samt udbytte. I fremtiden skal både køb og salg af aktier samt udbytte indberettes til SKAT. Fradrag for tab på børsnoterede aktier bliver betinget af at købet er indberettet til SKAT. Personers gevinst på aktier samt udbytte skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst under aktieindkomst. Dette gælder både for børs- og unoterede aktier. Tab på unoterede aktier kan fradrages i anden aktieindkomst. Ved negativ aktieindkomst beregnes en negativ skat, der trækkes fra i slutskatten. Er det ikke muligt at modregne skatten kan den om muligt fradrages ved ægtefællen eller fremføres. Tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, kan modregnes i anden aktieindkomst. Hvis tabet overstiger gevinster samt udbytte kan tab overføres til eventuel ægtefælle eller fremføres. Investeringsforeningsbeviser bliver beskattet som aktieindkomst eller kapitalindkomst hvis investeringsforeningsbeviset er henholdsvis aktie og obligationsbaseret. Alt efter hvad udbyttet består af, bliver dette også beskattet forskelligt. Side 37 af 40

41 For personer er de tidligere gældende overgangsregler videreført. Overgangsreglerne for mindre beholdninger af aktier ved indgangen til indkomståret 2006 videreføres. Ligeledes gør hovedaktionærreglen med ejertidsnedslag. Med Forårspakken 2.0 er marginalskatten sænket. Dermed er fordelen ved at udlodde udbytte forsvundet for udbetaling af løn kontra udbytte over progressionsgrænsen. Fordelen ved at investere i porteføljeaktier gennem eget investeringsselskab (f.eks. et aps) er med indførelsen af de nye regler ligeledes forsvundet. Investering i aktier er et område med meget store gevinster samt tab. Derfor er det vigtig at have et klart sæt spilleregler for, hvordan beskatning sker og ligeledes for fradragsmulighederne. Området er i de seneste år blevet lavet markant om, og fremtiden vil uden tvivl byde på flere ændringer af aktieavancebeskatningsloven, hvorfor det er et område, man hele tiden skal holde sig opdateret på. Side 38 af 40

42 11. Litteraturliste Lovgivning: - Aktieavancebeskatningsloven Lovbekendtgørelse 171 af 6. marts Aktieavancebeskatningsloven Lovbekendtgørelse 89 af 25. januar Kildeskatteloven Lovbekendtgørelse 1086 af 25. november 2005 Bøger: - Peytz, Henrik: Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, 2. Udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander, John Engsig: Lærebog om indkomstskat, 13. Udgave, Jurist og Økonomforbundets Forlag Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, 4. udgave 2009, Forlaget Samfundslitteratur Artikler, publikationer m.v.: - SKAT: Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? - Grant Thornton: Aktieavancebeskatning, februar Beierholm: Omvendte juletræer, juni Revisormanualen 10:01, Thomsen Reuters RevisorGruppen Danmark: Forårspakken 2.0, juni Ernst & Young: Aktieavancebeskatning for personer - Revision og Regnskabsvæsen: Selskabers beskatning ved investering i aktier - SR-Skat 4/ SR-Skat: Skattelovens 100 års jubilæum, Tidsskrift for Skatter og Afgifter, 16/9 2009, nr Tidsskrift for Skatter og Afgifter, 4/ , nr. 978 Side 39 af 40

43 Internetsider: Side 40 af 40