Effektmåling af strategisk forskning

Transkript

1 Effektmåling af strategisk forskning

2 Effektmåling af strategisk forskning Udgivet af: Det Strategiske Forskningsråd Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves ved henvendelse til: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Hjemmeside: E-post: [email protected] September 2008 Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): Design: Bysted A/S Tryk Datagraf A/S Oplag: 500 ISBN:

3 September 2008 Analyse af den potentielle effekt af strategisk forskning Udarbejdet for Det Strategiske Forskningsråd 3

4 Indhold FORORD... 6 SAMMENFATNING OG RESULTATER Formål Øget behov for effektmåling og monitorering Ny viden om strategisk forskning Hovedresultater af undersøgelsen Datagrundlaget for undersøgelsen Publikationens opbygning BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund for undersøgelsen Formål Rammen for undersøgelsen Måling af adfærdsadditionalitet Rationale for strategisk forskning Fokus på det gensidige samspil ET INDBLIK I STRATEGISK FORSKNING Hvad er strategisk forskning? Indsatsområder i den strategiske forskning KARAKTERISTIK AF DELTAGERNE I STRATEGISK FORSKNING Indledning Karakteristik af virksomheder Karakteristik af offentlige institutioner DELTAGELSE I STRATEGISK FORSKNING Indledning Motiver for og forventninger til deltagelse Virksomhedernes motiver Forskningsinstitutionernes motiver Deltagernes rolle i projektet Strategisk forankring af projektet for deltagerne Forankring af projekterne Projektets relation til egne aktiviteter Nyhedsværdien af projekterne Projekternes betydning for grundforskning Samspilsmønstre og netværk Det konkrete samspil i projekterne Erfaringer med samspil Kendskab til de øvrige projektparter Aktørernes betydning for hinanden Karakteristik af projekterne ADDITIONALITET AF STRATEGISK FORSKNING Indledning Additionalitet i input og forskningsprioriteringer

5 6.2.1 Input additionalitet for virksomheder Input additionalitet for de offentlige institutioner Additionalitet i kompetencer og viden Additionalitet i kompetencer og viden for virksomheder Additionalitet i kompetencer og viden for de offentlige institutioner Additionalitet i netværk og åben innovation Additionalitet i netværk for virksomheder Additionalitet i netværk for de offentlige institutioner Additionalitet i innovationsproces og videnledelse Additionalitet i videnledelse for virksomheder Additionalitet i videnledelse for de offentlige institutioner Additionalitet i output Additionalitet i output for virksomheder Additionalitet i output for de offentlige institutioner FAKTORER MED BETYDNING FOR ADDITIONALITET Indledning Hvad skaber adfærdsændringer Faktorer for adfærdsændring for virksomhederne Faktorer for adfærdsændringer for institutioner Typologier af deltagere i strategisk forskning Typologier for virksomhederne Typologier for de offentlige institutioner APPENDIKS METODE Erhvervseffektmåling af strategisk forskning Kvantitativ analyse Kvalitetssikring af data Populationen Datakilder Spørgeskemaundersøgelse Udformning af spørgeskemaer Bortfaldsredegørelse Faktorer med betydning for additionalitet Aktørtypologier

6 Forord Det Strategiske Forskningsråd blev nedsat i 2004 med det formål at styrke forskningen inden for områder, der kan være drivkraft i velstandsudviklingen eller bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer. Det Strategiske Forskningsråd har siden 2004 givet tilskud til flere forskningsprojekter, som kan bidrage med viden i forhold til væsentlige udfordringer for samfundet i dag og i fremtiden. Med denne effektvurdering har Det Strategiske Forskningsråd søgt at skabe et vidensgrundlag for fremtidig indretning af programmerne, således at de deltagende forskningsinstitutioner, virksomheder, offentlige institutioner, organisationer og øvrigt samfundets borgere får mest muligt ud af investeringerne inden for de strategiske forskningsområder. Analysen omfatter mere end halvdelen af de projekter, Det Strategiske Forskningsråd har igangsat i perioden Da det kun er meget få af projekterne, som er afsluttede, er det selvfølgelig for tidligt at vurdere den samfundsmæssige effekt af projekterne. Formålet med analysen har derfor været at få nogle indikatorer på den potentielle effekt på længere sigt og få et datagrundlag for bestyrelsens løbende overvejelser om behov for eventuelle ændringer i udmøntningen af strategiske forskningsprogrammer. Analysen er udført af konsulentfirmaet DAMVAD på initiativ af Det Strategiske Forskningsråd. Undersøgelsen er den første af sin slags. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og kvalitative interviews blandt ansatte i samarbejdende virksomheder og universiteter. Fokus er på den forventede effekt og den oplevede kvalitet ved at indgå i strategisk forskningssamarbejde på tværs af discipliner og med formål om at bidrage til at finde løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. Det Strategiske Forskningsråd vil fortsat foretage undersøgelser og evalueringer af forskningsindsatsen for løbende at fastholde dialogen om, hvordan programmerne kan indrettes mest hensigtsmæssige af hensyn til de offentlige og private brugere. Det er vigtigt for Det Strategiske Forskningsråd at have en løbende diskussion om forskningshøjden, kvaliteten og effekten af de igangsatte projekter. September 2008 Esther Fihl Fungerende formand for bestyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd 6

7 Sammenfatning og resultater 1.1 Formål Strategisk forskning er forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder, som er vigtige drivkræfter for velstandsudviklingen og løsningen af væsentlige samfundsproblemer. Det Strategiske Forskningsråd arbejder løbende med evaluering og opfølgning af strategiske forskningssatsninger for at sikre en ansvarlig og visionær brug af forskningsmidlerne. Udgangspunktet for vurdering og evaluering af projekter under Det Strategiske Forskningsråd er strategisk kvalitet. Dette begreb består af tre ligeværdige kriterier: Forskningshøjde, relevans og effekt. DAMVAD har for Det Strategiske Forskningsråd gennemført en undersøgelse af den effekt af rådets programmer, der kan påvises på nuværende tidspunkt, og karakteren af samarbejdet mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og andre aktører i projekterne, der er igangsat i disse programmer. Et væsentligt spørgsmål er, om rådets indsats skaber den ønskede merværdi for deltagerne i strategisk forskning i dette projekt betegnes det for additionalitet. Eller er det sådan, at midlerne bliver brugt til aktiviteter, som deltagerne alligevel ville have gennemført inden for en overskuelig tidshorisont uden støtten fra rådet? Med udgangspunkt i det spørgsmål skal undersøgelsen bidrage til at forbedre Det Strategiske Forskningsråds indsats for at styrke forskning og udvikling i dansk erhvervsliv og på de danske forskningsinstitutioner. Undersøgelsen er en af de første af sin art i Danmark, som måler additionalitet på konkrete forskningssatsninger, og det er samtidig første gang, der gennemføres en egentlig effektundersøgelse af strategisk forskning. Overordnet viser undersøgelsen, at strategisk forskning styrker både den private og offentlige forskning samt styrker samspillet mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner om forskning både den anvendelsesorienterede og grundlagsskabende forskning. Undersøgelsen har fire konkrete hovedformål: At give en karakteristik af de virksomheder og forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning. At belyse samspillet mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og andre aktører i strategisk forskning. At belyse, hvad aktørerne får ud af samspillet dvs. om strategisk forskning gør en forskel i forhold til de innovations- og forskningsprocesser, aktørerne deltager i, herunder f.eks. om de ændrer prioriteringer og strategier, om de udvikler en mere innovativ 7

8 adfærd, og om dette resulterer i højere kvalitet i forskning og i øget konkurrenceevne. At bidrage til at understøtte Det Strategiske Forskningsråds fortsatte arbejde med at udvikle bedre måling af effekten af strategisk forskning, herunder at bidrage til udvikling af nye indikatorer for samspil og effekter af deltagelse i strategisk forskning. Undersøgelsen har fokus på virksomheds- og institutionsniveau, og den er gennemført på et meget tidligt tidspunkt, taget i betragtning at de første forskningsprojekter er startet primo Det må derfor forventes, at det på nuværende tidspunkt især er muligt at måle på kvalitative indikatorer på effekten hos deltagende institutioner og virksomheder. Det må også forventes, at den mere langsigtede kvantitative samfundsmæssige effekt først kan vurderes på et senere tidspunkt. Undersøgelsen omfatter ca. halvdelen af det samlede antal deltagere i strategisk forskning fordelt på 64 projekter inden for de tre områder: Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier og Sundhed, fødevarer og velfærd. Disse tre områder repræsenterer de største og tidligst igangsatte satsningsområder siden rådets etablering i 2004, og områderne omfatter dermed også størstedelen af projekterne bevilget af rådet. 1.2 Øget behov for effektmåling og monitorering Baggrunden for undersøgelsen er det stigende fokus på effekten af investeringer i forskning. Der er i takt med øgede bevillinger til forskningen kommet et øget politisk krav om at kunne dokumentere effekten af indsatsen. Det skal ses som led i regeringens vision om at nå Barcelona-målsætningen, hvor forskningsinvesteringerne skal udgøre 3 pct. af bruttonationalproduktet. I målsætningen ligger der både et krav om øget forskning og et krav om høj kvalitet i forskningen. Det nødvendiggør øgede forskningsinvesteringer fra både virksomheder og det offentlige, samt at der produceres flere forskere og højtuddannede. Det er imidlertid sparsomt, hvad man i dag ved om effekten af den strategiske forskningsindsats i virksomhederne og videninstitutionerne, f.eks. i form af øget videnudveksling, ændrede strategiske beslutninger, øget vækst og værdiskabelse samt øget forskningsniveau. Det er vigtigt for Det Strategiske Forskningsråd at have et solidt videngrundlag for, hvordan rådet bedst indretter forskningsbevillingerne og hvilke incitamenter og rammer for bevillings-modtagerne, der er hensigtsmæssige for, at samfundet får mest muligt ud af investeringerne på de udvalgte områder. Og det kan denne undersøgelse bidrage til. Undersøgelsen bidrager til at belyse og dokumentere, hvordan strategisk forskning virker. 8

9 1.3 Ny viden om strategisk forskning Et væsentligt spørgsmål, som undersøgelsen sigter på at afdække, er, hvilken betydning indsatsen fra Det Strategiske Forskningsråd har på forskning og innovativ kapacitet hos de virksomheder og offentlige institutioner, der deltager i strategisk forskning. Med andre ord: Gør strategisk forskning en reel forskel i forhold til at få stimuleret en ønskelig varig forskningsadfærd og at få skabt grundlag for ny viden og innovation hos de aktører, der gives støtte til? Den type effekter betegnes i den internationale evalueringslitteratur adfærdsadditionalitet. Der er tale om en evalueringsramme, der i stigende grad er kommet på dagsordenen internationalt specielt drevet af OECD i forhold til effektmåling af programmer inden for forskning og innovation. Selvom fokus på adfærdsmæssig additionalitet i stigende grad er ved at vinde indpas internationalt, så er det første gang, der sættes fokus på det i dansk kontekst. Denne analyse adskiller sig fra traditionelle økonomiske analyser, der primært betragter virksomheder eller institutioner som black boxes, hvor hovedfokus er på resultatet af en forskningsindsats snarere end på hvilke strategiske beslutninger og hvilken adfærd i virksomhederne eller på institutionerne, der frembringer en given effekt. Ved at fokusere på additionalitet tilvejebringer undersøgelsen viden om, hvordan en offentligt finansieret forskningsindsats skaber langsigtede forskningsmæssige, innovative og økonomiske resultater hos aktørerne og hvilke incitamenter, der skal til for at fremme en bestemt ønskelig varig adfærd. Undersøgelsens viden kan derfor bruges fremadrettet af Det Strategiske Forskningsråd til at sikre og forbedre motivationen til og mulighederne for, at såvel private som offentlige virksomheder ønsker at indgå i strategiske forskningsprojekter. Dette vil igen resultere i strategisk forskning af høj kvalitet, med samfundsrelevans og effekt. Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for additionalitet: Input additionalitet øgede investeringer i forskning og udvikling. Proces additionalitet styrkede kompetencer til at styre og få noget ud af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Output additionalitet konkrete resultater af investeringer i forskning og udvikling, f.eks. flere forskere, styrket forskning og innovation. Figur 1.1 illustrerer konceptrammen for undersøgelsen. 9

10 Figur 1.1 Konceptramme for måling af effekt af strategisk forskning Offentlig støtte Input additionalitet Output additionalitet Tilskudsformer: - Løn (ledere og forskere) - Apparatur - Ph.d. stipendier - Post doc stipendier - Kombinationsstillinger - Internationalt samarbejde - Dialog - Gæsteforskere FoU prioriteringer og investeringer: - Tiltrækning af yderligere finansiering - Videreførelse af eksisterende FoU projekter - Igangsætning af nye FoU projekter Procesadditionalitet: Læring og kompetencer: - Styrkede kompetencer - Bedre til at indgå i netværk - Styrket videnledelse Økonomiske og forskningsmæssige resultater: - Styrket konkurrenceevne - Mere innovation - Styrket forskning - Flere forskere 1.4 Hovedresultater af undersøgelsen Undersøgelsen peger på, at der er en betydelig gevinst af strategisk forskning i forhold til de mål og vurderingskriterier, som Det Strategiske Forskningsråd opstiller med hensyn til strategisk kvalitet. Det vil sige de tre ligeværdige kriterier: forskningshøjde, relevans og effekt. Det er vurderingen i undersøgelsen, at de virksomheder og forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, har stor nytte af deres deltagelse. Virksomhederne får et kompetence- og vidensløft, og de får styrket deres forsknings- og udviklingsaktiviteter og samspillet med forskningsinstitutionerne. Samtidig får forskningsinstitutionerne løftet deres forskningsindsats i form af øget kvalitet og relevans gennem samarbejdet med virksomhederne og de øvrige forskningsinstitutioner. Strategisk forskning har effekt på både den anvendelsesorienterede forskning og grundforskningen hos de offentlige forskningsinstitutioner. Alt i alt tyder undersøgelsen på, at aktørernes deltagelse i strategisk forskning bibringer en betydelig additionalitet i forhold til deres innovations- og udviklingsprocesser og evne til at innovere og frembringe anvendelsesorienteret forskningsbaseret viden på højt niveau, som sandsynligvis ikke ville have været bibragt uden deres deltagelse i de strategiske forskningsprogrammer. Der er således også grund til at vurdere, at strategisk forskning bidrager til at stimulere erhvervslivets forskning og gør deres forskningsaktivitet mere effektiv, således at indsatsen bl.a. understøtter målsætningerne i Barcelona-målsætningen. 10

11 Selvom vurderingen er, at Det Strategiske Forskningsråd gør en forskel i forhold til de virksomheder og offentlige institutioner, der deltager i strategisk forskning, så peger undersøgelsen samtidig på en række udfordringer, der kan være vigtige at forholde sig til i ønsket om at styrke effekten af strategisk forskning. Konkret peger undersøgelsen på følgende hovedresultater: 1. Strategisk forskning bidrager til stor additionalitet hos offentlige institutioner og private virksomheder. Der er et yderligere potentiale til at styrke effekten af de større projekter, hvis samspillet og den ledelsesmæssige forankring fremmes i projekterne. 2. Strategisk forskning involverer samlet set et bredt spektrum af samarbejdsformer af varierende intensitet. 3. Der er i strategisk forskning et stort fokus på erhvervslivets behov samtidig med, at det er de offentlige aktører, som er drivkræfterne i projekterne. 4. Strategisk forskning involverer stærke videnmiljøer sammenlignet med andre videnmiljøer. Aktørerne anvender deres allerede etablerede netværk og derfor kan tilgangen af nye aktører styrkes. 5. Det er viden på højt niveau frem for konkret produktudvikling, der er hovedmotiv for deltagelse i strategisk forskning. Projekterne ligger især inden for områder, som aktørerne i forvejen beskæftiger sig med. 6. Aktører i strategisk forskning er generelt internationalt orienterede. Men i forhold til aktørernes deltagelse i projekter under det Det Strategiske Forskningsråd synes det internationale aspekt at have en mindre betydning. Mindre end halvdelen af aktørerne vurderer, at internationalt samarbejde har stor eller meget stor betydning for deres deltagelse i projektet. Figur 1.2 giver en oversigt over undersøgelsens hovedresultater og udfordringer, som resultaterne lægger op til. 11

12 Figur 1.2 Hovedresultater og udfordringer Tendenser 1. Strategisk forskning gør en forskel. Strategisk forskning styrker privat FoU. To tredjedel af institutionerne og halvdelen af virksomhederne ville ikke have igangsat projekter uden støtte. En bedre forankring af projekterne kan styrke effekterne. Hver fjerde institution har en enhed til administration af projekter. Udfordringer At skabe øget professionalisering af projektadministration hos institutioner mhp. at få mere ud af projekterne. 2. Strategisk forskning involverer mange samarbejdsformer lige fra bl.a. projektmøder, forskeruddannelse og outsourcing af FoU. Flere kan have et intenst samspil. Halvdelen af deltagerne har kun deltaget i 2-3 samspilsrelationer At skabe grundlag for øget videndeling mellem aktører mhp. styrket forskning og innovation. 3. Stort fokus på erhvervslivets behov. 90 pct. af institutionerne ønsker at erhvervsrette deres FoU. Ikke desto mindre kan virksomhederne være mere i front. 10 procent af virksomhederne er projektledere. Og i 5 pct. af projekterne er idéen til projektet kommet fra virksomhederne. 4. Stærke videnmiljøer i projekterne. Virksomheder i strategisk forskning forsker det dobbelte af andre virksomheder. Og institutionerne har dobbelt så mange phd.ere. Et spørgsmål er, om der er for få nye aktører i strategisk forskning. Over ni ud af ti af deltagerne kender på forhånd hinanden. At fortsat at sikre virksomhedernes inddragelse i projekterne for at sikre størst mulig videndeling og spredning af viden og teknologi. At skabe øget mangfoldighed og tværdisciplinaritet blandt aktører for at sikre øget kreativitet, fornyelse og bedre problemløsning. 5. Viden er årsag til deltagelse i strategisk forskning. To tredjedel af virksomhederne vil opbygge grundlæggende viden. Og knap tre fjerdedel af institutionerne får styrket deres grundforskning. Her satses på det kendte. For fire ud af fem af deltagerne er der tale om kendte teknologier i deres projekter 6. Deltagere i strategisk forskning er internationalt orienterede. Over to tredjedel af deltagerne har erfaring med internationalt samarbejde. Udenlandske partnere prioriteres dog forskelligt i strategisk forskning. Under halvdelen af deltagerne vurderer, at udenlandske aktører har stor eller meget stor betydning. At skabe rammer for større satsninger med høj nyhedsværdi for bl.a. at indfange nye vækstområder. At fortsætte med at prioritere den internationale deltagelse for at sikre forskningsresultater af høj international standard. Hovedresultat 1: Strategisk forskning gør en forskel potentiale for øget effekt Sikrer forskning, der ikke ville have været igangsat En væsentlig problemstilling i vurderingen af effekten af offentlig støtte til forskning er, om støtten fortrænger eller komplementerer forskning hos støttemodtagerne. Her peger undersøgelsen på, at strategisk forskning i høj grad komplementerer aktørernes egen forskning og stimulerer til yderligere forskningsaktivitet. Konkret viser tallene i undersøgelsen, at kun få af virksomhederne (6 pct.) og forskningsinstitutionerne (1 pct.) ville have iværksat projektet (eller tilsvarende aktiviteter), hvis de ikke havde fået offentlig støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. En stor del af virksomhederne (50 pct.) og institutionerne (42 pct.) ville have igangsat tilsvarende aktiviteter, men på et lavere niveau, mens over halvdelen af virksomhederne og to tredjedele af institutionerne slet ikke ville have igangsat aktiviteter uden støtte. Endvidere viser undersøgelsen, at støtten bl.a. betyder, at virksomhederne har fået mulighed for at udføre mere komplekse forsknings- og udviklingsprojekter (34 pct.) og for at arbejde mere langsigtet og risikobetonet (32 pct.). 12

13 Stimulerer til yderligere forskningsaktivitet saktivitet Udover at understøtte forskning, der ellers ikke ville have været igangsat, så bidrager den strategiske forskning til yderligere forskningsaktivitet hos både de private og offentlige parter i projekterne. Strategisk forskning har således for virksomhederne (40 pct.) og for forskningsinstitutionerne (49 pct.) betydet, at der er igangsat nye forskningsprojekter. Samtidig har virksomhederne (28 pct.) afsat flere midler til forskning og udvikling end ellers, mens forskningsinstitutionerne (33 pct.) har fået tilført ekstra interne midler til deres forskning. Der er altså betydelige såkaldte spill-over effekter fra de strategiske forskningsprojekter til andre forskningsaktiviteter hos deltagerne. Løfter kompetencer og øget anvendelse e af viden Ligeledes betyder støtten fra Det Strategiske Forskningsråd et løft i kompetencer hos både virksomheder og forskningsinstitutioner. Virksomhederne har fået en klarere forståelse af teknologier (46 pct.) og er kommet tættere på løsning af tekniske udfordringer i projekterne (38 pct.). Samtidig har det offentlige fået mulighed for nye anvendelser af forskning (55 pct.), fået bedre udnyttelse af egne forskningsresultater (45 pct.) og har fået øget fokus på erhvervslivets behov (51 pct.). Styrker langsigtede samspilsrelationer Et væsentligt element i strategisk forskning er at understøtte brobygning mellem offentlig og privat forskning, fordi strategisk forskning ofte forudsætter samspil på tværs af sektorer og fagområder. Undersøgelsen viser, at virksomhederne (43 pct.) og de offentlige aktører (58 pct.) bliver bedre til at samarbejde. Samtidig viser tallene, at virksomhederne (43 pct.) og de offentlige aktører (51 pct.) udvikler større motivation til at etablere langsigtede samarbejdsrelationer til hinanden, hvilket er nødvendigt for at få skabt den tillidsrelation, der skal til for et givtigt forskningssamarbejde. Styrker innovation og konkurrenceevne men en langsigtet proces Ser man på egentlige outputeffekter, så peger en stor del af virksomhederne (37 pct.) i undersøgelsen på, at det endnu er for tidligt at sige noget om konkrete erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter. Mange af virksomheder i undersøgelsen vurderer dog, at der vil være outputeffekter af deres deltagelse i strategisk forskning, hvor nogle peger på effekter som udvikling af nye produkter (34 pct.) og forbedring af eksisterende produkter (31 pct.). Flertallet af de offentlige institutioner peger på, at de forventer outputeffekter i form af videnskabelige publikationer i internationale tidsskrifter (95 pct.), styrkelse af deres videnskabelige grundlag (79 pct.) og anvendelse af nye teknologier (54 pct.). Færre peger på egentlig kommercialisering af forskning som f.eks. patenter (20 pct.) og spin-off virksomheder (11 pct.). Ledelsesmæssig forankring af projekter kan styrkes Det har betydning for additionalitetseffekten af strategisk forskning, hvordan deltagerne internt ledelsesmæssigt og organisatorisk forankrer deres 13

14 projektdeltagelse. Tallene i undersøgelsen viser også, at der kan opnås en høj grad af administrativ styring af projektet samtidig med, at projektets resultater i højere grad vil kunne anvendes andre steder i organisationen. Ser man på de offentlige aktører, er det kun et begrænset antal af deltagerne (20 pct.), som har etableret en særlig organisation eller enhed til at understøtte administrationen af deres deltagelse i strategisk forskning. Mange faktorer har betydning for additionalitet Der er gennem en såkaldt faktoranalyse identificeret faktorer, som har statistisk signifikant betydning for additionalitetseffekterne for virksomhederne og de offentlige institutioner, jf. tabel 1.1. For virksomhederne er der tale om faktorer som roller i projekterne, omfanget og typen af samspilsrelationer, graden af projektets relation til eksisterende forsknings- og udviklingsaktiviteter samt projekternes størrelse. For de offentlige institutioner er der tale om mange af de samme faktorer, men derudover spiller det en betydelig rolle, at projekterne ledelsesmæssigt og administrativt er forankret i institutionen. Endvidere spiller fælles publiceringer og ansættelse af post docs i projekterne en betydelig rolle. Tabel 1.1 Faktorer med betydning for additionaliteten ved strategisk forskning Faktorer med effekter i virksomheder Faktorer med effekter i offentlige institutioner Rolle Rolle Projektleder for projekt Projektleder for projekt Indflydelse på sammensætning af teams Samspil Samspil Antal samspil Antal samspil Gensidig deltagelse i FoU-processer Gensidig deltagelse i FoU-processer Hyppige møder i projektgruppen Hyppige møder i projektgruppen Fælles forskerstillinger Fælles forskerstillinger Outsourcing af FoU til offentlige institutioner Fælles publiceringer Post docs Forankring af projekter Forankring af projekter Projekt er en integreret del af nuværende FoU Etablering af enhed til administration af projekter Projektstørrelse Projektstørrelse 5-9 medarbejdere i projektet 2-4 medarbejdere i projektet Projekter over 10 mio. kr. Projekter over 10 mio. kr. Hovedresultat 2: Mange samarbejdsformer intensiteten i samarbejdet kan udbygges Mange samspilsformer Projekterne under Det Strategiske Forskningsråd dækker over mange typer af samspilsformer som bl.a. møder, aktiv deltagelse i hinandens forsknings- og udviklingsprocesser, forskeruddannelse, lån af udstyr og udveksling af medarbejdere, fælles kommercialisering og fælles publicering. Det vidner om betydelige muligheder for videndeling og læring mellem aktørerne. Tallene i undersøgelsen viser, at 28 pct. af virksomhederne og 53 pct. af forskningsinstitutionerne har deltaget i de øvrige aktørers forsknings- og 14

15 udviklingsprocesser (f.eks. fælles arbejdsdage). 59 pct. af virksomhederne og 63 pct. af forskningsinstitutionerne har hyppigt (månedligt) deltaget i projektgruppemøder (f.eks. for opfølgning på milepæle). 20 pct. af virksomhederne har outsourcet forskningsopgaver til offentlige forskningsinstitutioner. 28 pct. af virksomhederne og 49 pct. af forskningsinstitutionerne har deltaget i fælles publikationer i forskningstidsskrifter. Dog har kun 3 pct. af virksomheder og 6 pct. af forskningsinstitutioner deltaget i fælles patentsansøgninger, hvilket kan hænge samme med, at størstedelen af projekterne ikke er afsluttede. Samtidig peger undersøgelsen på, at der i de enkelte projekter er en faglig arbejdsdeling mellem parterne, hvor det offentlige (87 pct.) i højere grad står for de grundlæggende forskningsaktiviteter, mens 57 pct. af de private virksomheder står for inddragelse af brugerperspektivet i projekterne, 55 pct. står for teknologisk rådgivning og 31 pct. står for teknologitilpasning. Men den skarpe arbejdsdeling er dog ikke gældende i alle tilfælde, således peger undersøgelsen på, at en stor del af virksomhederne (55 pct.) også tager del i forskningsaktiviteterne i projekterne på lige fod med de offentlige forskningsinstitutioner. Dette indikerer, at strategisk forskning ikke drejer sig om passiv videnoverførsel (den lineære forståelse) fra offentlig til privat, men om et gensidigt vidensamarbejde på tværs af de to sektorer. Få virksomheder med et intenst samarbejde Selvom projekterne samlet set dækker over et bredt spektrum af samarbejdsformer, er det kun få aktører, der har haft en bred vifte af samarbejdsformer. Det kan dog hænge sammen med, at projekterne i de første to år generelt var meget mindre, end projekterne fra 2006 og Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse er steget fra knap 4 mio. kr. i 2004 til godt 11 mio. kr. i En væsentlig udfordring fremover er at sikre et endnu tættere samspil mellem aktørerne i projekterne under Det Strategiske Forskningsråd for at sikre størst mulig videndeling og videnskabelse. En stor del af virksomhederne (40 pct.) har angivet, at de kun har indgået i én samarbejdsform, f.eks. forskeruddannelse. En stor del af deltagerne både virksomheder (45 pct.) og offentlige institutioner (49 pct.) angiver, at de har deltaget i 2-3 samarbejdsformer, f.eks. møder, forskeruddannelse eller fælles arbejdsdage. Det er typisk offentlige institutioner, som har mange typer af samarbejdsformer og et intenst samarbejde med de andre deltagere i projektet både med virksomheder og med de øvrige offentlige aktører. 37 pct. af de offentlige institutioner benytter sig af 4-7 samspilstyper, mens dette kun gør sig gældende for 15 pct. af virksomhederne. Det kan hænge sammen med, at det er de offentlige institutioner, der er hovedkraften bag projekterne og derfor har flest samarbejdsrelationer. Aktørerne deltager på meget forskellig lig vis i strategisk forskning Undersøgelsen viser, at virksomhederne og de offentlige institutioner deltager i strategisk forskningssamarbejde på forskellig vis og at de får forskellig effekt ud af det. Gennem en såkaldt klyngeanalyse er der identificeret tre forskellige 15

16 klynger af deltagere i strategisk forskning både med hensyn til virksomheder og offentlige institutioner. De tre grupper er, jf. tabel 1.2 og 1.3: De aktive deltagere (36 pct. af de offentlige deltagere og 37 pct. af de private deltagere). De lejlighedsvise deltagere (48 pct. af de offentlige deltagere og 37 pct. af de private deltagere). De passive deltagere (16 pct. af de offentlige deltagere og 26 pct. af de private deltagere). Tallene viser, at de aktive deltagere i strategisk forskning, er de mest engagerede i projekterne og samtidig dem, der får mest additionalitet ud af deres deltagelse. Eksempelvis deltager 96 pct. af de aktive virksomheder i projektledelsen og indgår gennemsnitligt i 3,7 samspilstyper. Samtidig har 64 pct. af disse virksomheder igangsat nye forsknings- og udviklingsprojekter, som effekt at deres deltagelse i strategisk forskning. Til sammenligning deltager 39 pct. af de passive virksomheder i projektledelsen og indgår gennemsnitligt i 0,6 samspilstyper. Inden for denne gruppe af virksomheder har stort set ingen igangsat nye forsknings- og udviklingsprojekter, som konsekvens af deres deltagelse i strategisk forskning. Tabel 1.2 Deltagere Tre typer af deltagere i strategisk forskning virksomhederne (pct.) Aktiv i projekt- ledelsen Gennem- snitligt antal samspil Igangsætter nye FoUprojekter Aktive 96 pct. 3,7 64 pct. 56 pct. 54 pct. 32 pct. 50 pct. Lejlighedsvise 52 pct. 1,4 36 pct. 36 pct. 20 pct. 28 pct. 28 pct. Passive 39 pct. 0,6 11 pct. 0 pct. 22 pct. 22 pct. 22 pct. Tabel 1.3 Deltagere Tre typer af deltagere i strategisk forskning offentlige institutioner (pct.) Additionalitet (input, proces og output) Udfører Mere Bedre til mere motiveret til tværdisciplinært komplekst samarbejde FoU samarbejde Produktudvikling Aktiv i projekt- ledelsen Gennem- snitligt antal samspil Igangsætter nye FoUprojekter Additionalitet (input, proces og output) Yderligere Mere Bedre til intern motiveret til tværdisciplinært finansiering samarbejde Styrker videnskabeligt grundlag samarbejde Aktive 73 pct. 4,6 70 pct. 53 pct. 66 pct. 70 pct. 93 pct. Lejlighedsvise 59 pct. 2,6 41 pct. 28 pct. 49 pct. 41 pct. 79 pct. Passive 62 pct. 0,6 23 pct. 0 pct. 23 pct. 31 pct. 46 pct. Note: Procenttallene i tabel 1.2 og 1.3 angiver andele af deltagerne inden for hvert af de tre grupper, som har en bestemt adfærd (rolle eller effekt). Søjlerne summerer ikke nødvendigvis til 100 procent. De aktive deltagere er meget aktive i projekterne. De har brede samarbejdsflader i de projekter, de indgår i, og samtidig er det dem, som oplever størst additionalitet ift. f.eks. øgede forskningsinvesteringer og styrkede kompetencer til samspil. Deres samarbejdsformer handler om f.eks. møder, forskeruddannelse, fælles publicering, gensidig deltagelse i fælles forskningsaktiviteter og outsourcing eller insourcing af forskning. 16

17 De lejlighedsvise deltagere tager del i projekterne på et noget mindre aktivitetsniveau end de aktive deltagere. Ofte deltager de i projekterne som rådgivere eller på ledelsesniveau. Generelt oplever disse aktører mindre additionalitet ved deres deltagelse i strategisk forskning end de aktive deltagere. De passive deltagere i strategisk forskning har et begrænset engagement i projekterne. De deltager kun i få typer af samspil, hvor det primært handler om deltagelse i møder og i mindre grad i de egentlige forsknings- og udviklingsprocesser. I denne gruppe er der kun få, som oplever additionalitet af deres deltagelse i strategisk forskning, og i de tilfælde handler effekterne om bedre evner til at samarbejde eksternt. De tre grupper af deltagere afspejler, at aktørerne har forskellige motiver og forudsætninger for at deltage i strategiske forskningsprojekter, som kan være vigtige at være opmærksomme på både ved markedsføringen af strategisk forskning samt ved opfølgningen og administrationen af de enkelte projekter. Skal man have mest værdi ud af strategisk forskning, kan det være relevant at styrke incitamenterne for, at der deltager flest mulige af de aktive deltagere i projekterne. En målsætning kan således være at øge andelen af denne type af deltagere. Hovedresultat 3: Stort t fokus på virksomhedsdeltagelse med det offentlige som drivkraft i projekterne Fokus på virksomhedsdeltagelse Der er i strategisk forskning et stort fokus på erhvervslivets behov, og der er en stor deltagelse af virksomheder i projekterne. Dermed sikres en høj grad af erhvervs- og samfundsrelevans af forskning i projekterne, hvilket er et af Det Strategiske Forskningsråds hovedkriterier. I 77 pct. af projekterne er der privat deltagelse. Samtidig peger 86 pct. af de offentlige institutioner på, at motivet for institutionernes deltagelse i strategisk forskning i høj eller i nogen grad er målet om at øge viden om erhvervslivets praktiske eller tekniske problemstillinger. Endvidere peger 68 pct. af de offentlige institutioner på, at virksomhederne spiller en meget stor eller stor rolle for, hvad institutionerne får ud af deres deltagelse i strategisk forskning. Det offentlige er drivkraft i projekterne Selvom der er stor fokus på erhvervsdeltagelse i strategisk forskning, synes det i høj grad at være de offentlige aktører, der er de drivende kræfter i projekterne. Både når det gælder initiativ og etablering af projekter samt ledelse af projekterne, når de er i gang. For at sikre størst muligt fokus på udnyttelse af virksomhedernes viden i strategisk forskning ligger der en udfordring i fortsat at sikre virksomhedsinddragelse i strategisk forskning, men hvor man stadig bevarer det offentlige som drivkraft i projekterne. 17

18 Tallene i undersøgelsen viser, at det i høj grad er det offentlige, der tager initiativ og formulerer de strategiske forskningsprojekter. 43 pct. af virksomhederne angiver, at idéen til projektet, de deltager i, er kommet fra den offentlige institution, mens 12 pct. vurderer, at idéen er kommet fra virksomheden selv (f.eks. ud fra et konkret behov i virksomheden). Samtidig angiver 78 pct. af forskningsinstitutionerne, at de i høj grad har haft indflydelse på sammensætningen af projekternes partnere og projektets indhold, mens det samme gælder for 25 pct. af virksomhederne. De offentlige institutioner er de mest dominerende aktører i projekterne. 68 pct. af institutionerne er projektledere for de strategisk forskningsprojekter, de deltager i. Det samme gælder for kun 10 pct. af virksomhederne. Derudover vurderer 82 pct. af virksomhederne, at universiteterne spiller en meget vigtig rolle for virksomhedernes gevinst ved at deltage i strategisk forskning. Til sammenligning er det kun 43 pct. af virksomhederne, der angiver, at andre virksomheder spiller en meget vigtig rolle for projekterne. Ser man på de enkelte projekter, så viser tallene, at idéen til projektet i 5 pct. af det samlede antal projekter i undersøgelsen (64 projekter) alene er kommet fra virksomhederne, mens tallet er 61 pct., hvor de offentlige institutioner er kilden til idéen. I de øvrige projekter er projektidéen opstået i fællesskab mellem offentlig og privat. Hovedresultat 4: 4 Stærke videnmiljøer i projekterne,, samt potentiale for fokus på nye aktører i projekterne Langt mere forskningstunge end andre Strategisk forskning involverer stærke videnmiljøer inden for både det offentlige og private, hvilket understøtter et af Det Strategiske Forskningsråds centrale kriterier om tilstrækkelig forskningshøjde. Som en del af undersøgelsen er koblet data fra forskningsstatistikken fra Dansk Center for Forskningsanalyse på deltagerne i projekterne. Tallene viser, at virksomheder, der deltager i strategisk forskning, er langt mere forskningsudførende end andre forskningsaktive virksomheder. Tallene i undersøgelsen viser også, at virksomhederne i strategisk forskning forsker for over dobbelt så meget ( kr. per ansat) som andre forsknings- og udviklingsaktive virksomheder ( kr. per ansat). Det store fokus på videnopbygning, som aktørerne i strategisk forskning har, afspejler sig i, at 87 pct. af videninstitutionerne og 56 pct. af virksomhederne deltager i et strategisk forskningsprojekt for at blive førende inden for deres område. Samtidig er de deltagende aktører (offentlige og private) i strategisk forskning generelt store, idet 69 pct. af de offentlige forskningsmiljøer (institutter) i strategisk forskning har over 50 forskere. Det samme gælder kun for 22 pct. af 18

19 forskningsmiljøer i Danmark, der ikke deltager i strategisk forskning. Ser man på virksomhederne er billedet, at 41 procent af virksomhederne har under 50 ansatte, mens 40 procent har over 500 ansatte. Det vidner om en vis polarisering i deltagelsen i forhold til virksomhedsstørrelse, hvor der ofte er tale om højteknologiske fremstillingsvirksomheder eller videntunge virksomheder inden for serviceområdet. Satser mere på åben innovation end andre De deltagende aktører i strategisk forskning samarbejder mere med andre. Over 95 pct. af de offentlige forskningsmiljøer har formelt forskningssamarbejde med andre, mens det kun gælder for 75 pct. af andre aktører, der ikke har deltaget i strategisk forskning. Tilsvarende gælder det, at 87 pct. af virksomhederne i strategisk forskning har haft formelt forskningssamarbejde med andre mod kun 65 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke har deltaget i strategisk forskning. Tiltrækker mere ekstern finansiering end andre Virksomhederne i strategisk forskning er generelt bedre til at tiltrække ekstern finansiering end andre virksomheder. Knap 8 pct. af de deltagende virksomheders forskningsbudget (i strategisk forskning) er finansieret af offentlige nationale eller udenlandske forskningsprogrammer (f.eks. EU), hvor det tilsvarende tal er 1,5 pct. for forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke deltager i strategisk forskning. Rugekasse for ph.d.-uddannelse Flertallet af projekterne i strategisk forskning involverer ph.d.-forløb (91 pct.). Mange af projekterne involverer også post docs (31 pct.). Et væsentligt motiv for de offentlige institutioner for deltagelse i strategisk forskning er netop gennemførelse af phd.-forløb (62 pct.). Det er derfor vurderingen, at strategisk forskning i høj grad bidrager til regeringens målsætning om en markant vækst i optagelsen af phd.-ere. Derudover peger undersøgelsen på, at de strategiske forskningsprojekter tilknyttes forskningsmiljøer, hvor der i forvejen er mange phd.-ere og øvrige forskere. Tallene viser, at de offentlige institutioner, der deltager i strategisk forskning, har flere professorer (6 pct. af forskersammensætningen), langt flere phd-ere (18 pct. af forskersammensætningen) og flere udenlandske forskere (10 pct. af forskersammensætningen) end andre offentlige forskningsmiljøer (henholdsvis 5 pct., 10 pct. og 4 pct.). Man kan altså tale om, at projekterne under strategisk forskning ikke alene fungerer som en central rugekasse for forskeruddannelse, men også at de unge forskere gennem projekterne knyttes til i forvejen stærke forskningsmiljøer. Aktører kender hinanden på forhånd Undersøgelsen indikerer, at en stor del af aktørerne på forhånd kender hinanden i de strategiske forskningsprojekter, og at tilgangen af nye aktører er begrænset specielt med hensyn til virksomhederne og universiteterne. Eksempelvis kender 97 pct. af virksomhederne de deltagende universiteter, hvilket ikke er overraskende. Og 71 pct. af virksomhederne kender de øvrige deltagende 19

20 virksomheder. Tilsvarende kender universiteterne 68 pct. af virksomhederne og 84 pct. af de andre forskningsinstitutioner. Hovedresultat 5: 5 Viden inden for allerede kendte fagområder er årsagen til deltagelse i strategisk forskning Videnopbygning er motiv for deltagelse i strategisk forskning Det er viden på højt niveau frem for konkret produktudvikling, der er hovedmålet med virksomhedernes deltagelse i strategisk forskning. 57 pct. af virksomhederne peger på, at projektet skal føre til opbygning af grundlæggende viden, der er relevant for virksomheden, uden at det nødvendigvis medfører et nyt produkt. Kun 28 pct. af virksomhederne peger på, at projektet skal føre frem til et konkret produkt inden for 1-2 år, mens 15 pct. peger på, at udviklingsarbejde skal føre frem til en prototype. Strategisk forskning styrker både anvendt forskning og grundforskning Stort set alle de offentlige institutioner (97 pct.) angiver, at deres deltagelse i strategisk forskning styrker kvaliteten af deres anvendte forskning. Men der er også en høj andel af institutionerne (69 pct.), der angiver, at deltagelsen vil styrke kvaliteten af deres grundforskning. Der er altså ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem strategisk forskning og grundforskningen ved forskningsinstitutionerne. Satser på forskning inden for egne kerneområder Aktørerne prioriterer projekter inden for områder, de i forvejen beskæftiger sig med, frem for projekter med en særlig høj nyhedsværdi, som er et vigtig element i vurderingskriterier i strategisk forskning, der handler om forskningshøjde. For mange af virksomhederne (80 pct.) og forskningsinstitutionerne (79 pct.) er der således i høj eller i nogen grad tale om kendt teknologi eller viden i de projekter, de deltager i. Samtidig angiver en stor del af virksomhederne (69 pct.) og institutionerne (74 pct.), at projektet, de deltager i, indgår som en integreret del af deres nuværende forsknings- og udviklingsaktiviteter. Kun en mindre del af virksomhederne (15 pct.) og institutionerne (22 pct.) angiver, at projektet udgør et helt nyt strategisk forsknings- og udviklingsområde, der ønskes opbygget. Derudover er der kun 7 pct. af virksomhederne, der angiver, at deres projekt vil medføre øget kendskab til nye kunder eller markeder. Hovedresultat 6: Deltagere er internationalt orienterede internationalisering prioriteres forskelligt i projekterne Deltagere i strategisk forskning er internationale Internationalisering af forskning er et vigtigt element i Det Strategiske Forskningsråds arbejde og målsætninger. Undersøgelsen peger på, at de deltagende aktører i strategisk forskning er meget internationale i deres forskning. Deltagere i strategisk forskning både virksomheder og 20

21 forskningsinstitutioner er generelt langt mere internationalt orienterede end andre lignende aktører, f.eks. andre forsknings- og udviklingsudførende virksomheder eller andre offentlige forskningsmiljøer. Således har 31 pct. af de deltagende virksomheder i strategisk forskning haft formelt samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, mens det kun gælder for 13 pct. af andre tilsvarende virksomheder. Samtidig har 85 pct. af de deltagende offentlige forskningsmiljøer (f.eks. institutter på universiteter) haft formelt samarbejde med udenlandske universiteter, mens det tilsvarende gælder for 42 pct. af andre offentlige forskningsmiljøer. Derudover har en stor del af både virksomhederne (61 pct.) og forskningsinstitutionerne (70 pct.) i strategisk forskning tidligere erfaring med deltagelse i projekter finansieret af udenlandske aktører, f.eks. EU s rammeprogrammer. Priorite rioritering ring af internationalt samarbejde i projekterne Tilsyneladende prioriterer aktørerne i strategisk forskning det internationale samarbejde i projekterne meget forskelligt, selvom internationalisering er et vigtigt mål for strategisk forskning. Undersøgelsen viser, at 4 pct. af virksomhederne og 6 pct. af forskningsinstitutionerne vurderer, at udenlandske aktører har meget stor betydning for det projekt, de deltager i, hvilket kan hænge sammen med, at der som sådan er meget få deltagende udenlandske aktører i projekterne. Ser man på respondenter, der har angivet meget stor eller stor betydning, er tallet for virksomheder dog 21 pct. og for institutioner 40 pct. En mindre del af virksomhederne (7 pct.) og de offentlige forskningsinstitutioner (15 pct.) angiver, at deres deltagelse i strategisk forskning har givet dem øget erfaring i internationale samarbejdsprojekter. Det kan dog hænge sammen med, at mange af aktørerne både virksomheder og institutioner har erfaring med internationalt samarbejde om forskning fra andre sammenhænge. 1.5 Datagrundlaget for undersøgelsen Undersøgelsen bygger på data fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om deltagerne i strategisk forskning dvs. fra de virksomheder og offentlige videninstitutioner (universiteter, sektorforskningsinstitutioner, hospitaler og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), der har deltaget i projekter, under et af de tre nævnte temaer i perioden Derudover bygger undersøgelsen på registerdata fra Danmarks Statistik og Forskningsstatistikken 2005 hos Dansk Center for Forskningsanalyse om deltagerne i strategisk forskning, hvor der bl.a. sammenlignes med virksomheder og forskningsmiljøer, der ikke deltager i strategisk forskning. Endelig bygger undersøgelsen på data fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 150 af deltagerne i projekterne under et af de tre temaer. Der er udsendt spørgeskemaer til 123 forskningsinstitutioner og andre offentlige aktører samt 106 virksomheder pct. af aktørerne har svaret på spørgeskemaet, hvilket vidner om en meget høj svarprocent og interesse for at deltage i undersøgelsen. 21

22 1.6 Publikationens opbygning Rapporten indledes i kapitel 2 med en introduktion til undersøgelsen. Der gives en dybdegående præsentation af baggrunden og rammen for undersøgelsen. Kapitel 3 giver en kort introduktion af strategisk forskning og af de områder, som strategisk forskning dækker i dag. I kapitel 4 belyses det, hvordan deltagerne i strategisk forskning adskiller sig fra andre aktører inden for forsknings- og innovationssystemet. Hvordan adskiller virksomhederne i strategisk forskning sig fra andre forsknings- og udviklingsaktive virksomheder og tilsvarende, hvordan adskiller de offentlige institutioner i strategisk forskning sig fra andre offentlige forskningsmiljøer? Kapitel 5 ser på, hvad der karakteriserer virksomhedernes og de offentlige institutioners deltagelse i forskningsprojekter med hensyn til bl.a. deres motiver for at deltage, deres rolle i projekterne, forankringen af projekterne hos aktørerne og samspillet i projekterne mellem aktørerne. Publikationens kapitel 6 sætter fokus på at afdække adfærdsadditionalitet. Hvilken betydning har indsatsen fra Det Strategiske Forskningsråd på forskning og innovativ kapacitet for de virksomheder og offentlige institutioner, der deltager i strategisk forskning? Med andre ord sættes fokus på spørgsmålet: Gør strategisk forskning en reel forskel i forhold til at få stimuleret en ønskelig varig forskningsadfærd og at få skabt grundlaget for ny viden og innovation hos de aktører, der gives støtte til? I kapitel 7 belyses de faktorer, der har betydning for adfærdsadditionalitet i forhold til strategisk forskning. I en såkaldt faktoranalyse identificeres en række faktorer, som har betydning for additionalitetseffekterne for virksomhederne og de offentlige institutioner. Ligeledes er der gennemført en såkaldt klyngeanalyse for at identificere, om der er markante forskelligheder i aktørernes deltagelse i strategisk forskning. I et appendiks bagerst i rapporten præsenteres undersøgelsens metode med hensyn til både de kvantitative analyser og spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne i strategisk forskning, herunder datagrundlag, undersøgelsespopulation og proces i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Ligeledes klarlægges det metodiske grundlag for faktoranalysen og klyngeanalysen. 22

23 2 Baggrund og formål 2.1 Baggrund for undersøgelsen Der er gennem det seneste år sket et øget politisk fokus på strategisk forskning og den strategiske forsknings betydning for samfundsøkonomien. Med globaliseringsstrategien og det politiske forlig om udmøntning af globaliseringspuljen fik den strategiske forskning i 2006 et markant bevillingsløft, hvor midlerne til strategisk forskning blev løftet fra ca. 440 mio. kr. i 2006 til ca. 750 mio. kr. i 2007 og ca. 700 mio. kr. i Den strategiske forskning er problemorienteret og samtidig fokuseret på løsninger. Det betyder, at strategisk forskning kan levere væsentlige bidrag til løsning af de udfordringer, som den offentlige og den private sektor står over for. Den kan have stor betydning for dansk erhvervsliv, bl.a. direkte gennem virksomhedernes aktive deltagelse i de strategiske forskningsprogrammer. I det kommende år vil Det Strategiske Forskningsråd lægge yderligere vægt på at styrke samspillet mellem den private og den offentlige forskning. Det har derfor betydning for samfundseffekten af strategisk forskning, at der er et aktivt samspil mellem offentlige og private brugere. Der er i takt med de øgede bevillinger til forskningen et stigende politisk krav om at kunne måle effekten af indsatsen inden for den strategiske forskning. Dermed er der et krav om, at investeringerne i strategisk forskning skal have størst mulig effekt for samfundet. Fokus på effekt af forskningsresultater er ligeledes et centralt element i Det Strategiske Forskningsråds udspil, Forskning der nytter, fra 2004 samt i rådets præsentation af forskningsområder i 2007, hvor der introduceres 750 millioner kroner til strategisk forskning. Det er imidlertid sparsomt, hvad man i dag ved om effekten af den strategiske forskningsindsats på virksomhederne, hvor effekten eksempelvis kan være øget videnudveksling, ændrede strategiske beslutninger, øget vækst og værdiskabelse samt øget forskningsniveau. Ligeledes ved man i dag kun lidt om effekten af virksomhedernes deltagelse i de strategiske forskningsprojekter på forskningsinstitutionerne og deres forskningsprioriteringer. Der er tidligere blevet gennemført evalueringer af strategiske satsninger, f.eks. af Det Fødevareteknologiske Forsknings- og udviklingsprogram (FØTEK) og Det Materialeteknologiske Forsknings- og udviklingsprogram (MUP). Men målet med disse evalueringer var ikke at fokusere på de økonomiske eller erhvervsmæssige effekter. Og når det drejer sig om egentlige økonomiske analyser af forskningseffekten, som allerede findes i Danmark, har disse typisk ikke haft strategisk forskning som fokusområde. Størstedelen af disse analyser har samtidig opereret på et makroøkonomisk niveau, hvilket vanskeliggør brugen af analysernes resultater i en administrativ politisk sammenhæng til at identificere forbedringspotentialer. 23

24 2.2 Formål Der er et klart behov for at udvikle brugbare metoder til systematisk at følge effekten af de øgede forskningsmidler, der vil blive udmøntet de kommende år, og som allerede er blevet udmøntet under Det Strategiske Forskningsråd. Vurderingen af effekten skal ikke alene fokusere på effekten i forhold til de deltagende virksomheder og institutioner, men også på hvilken gevinst de offentlige forskningsinstitutioner får ud af samspillet med virksomhederne dvs. at der i projektet vil være et fokus på den gensidige vidensynergi, der er i det offentlig-private samspil i de strategiske forskningsprogrammer. Undersøgelsen omfatter ca. halvdelen af de samlede deltagere i strategisk forskning fordelt på 64 projekter under de tre temaer: Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier og Sundhed, fødevarer og velfærd. Disse tre temaer repræsenterer de største og tidligst igangsatte satsningsområder siden rådets etablering i 2004, og temaerne omfatter dermed også størstedelen af projekterne bevilget af rådet. Undersøgelsen har følgende fire hovedformål: At give en karakteristik af de virksomheder og forskningsinstitutioner, herunder sygehuse, der deltager i projekter under temaerne Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier og Sundhed, fødevarer og velfærd. På baggrund af tilgængelig statistik gives et statistisk portræt af aktørerne. Der vil bl.a. ske en segmentering af virksomhederne, og en sammenligning af, hvordan disse virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder i samme branche og inden for samme virksomhedsstørrelse etc. Segmenteringen af virksomhederne kan give et kvalificerende input til en mere målrettet styring, initiativjustering og markedsføring af initiativerne og bevillingerne under Det Strategiske Forskningsråd. At bidrage til udvikling af indikatorer for samspil og belyse karakteren af det samspil, der foregår mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, der deltager i projekter under de tre temaer. Et væsentligt mål er at belyse, i hvor høj grad der er tale om forpligtende samarbejder mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, hvor der sker en reel videnudveksling mellem parterne og i hvor grad der er tale om mere løse samspil i projekterne, hvor videndelingen mellem parterne er mindre udtalt. Samtidig belyses aktørernes rolle i projekterne. Er der tale om, at aktørerne er tæt integrerede i projektet eller er aktørerne med på sidelinjen. Derudover belyses, hvilke faktorer der har betydning for forskellige former for adfærdsændringer. At vurdere effekterne af virksomhedernes og videnintitutionernes deltagelse i projekterne under de tre temaer. Et mål er bl.a. at belyse, hvorvidt programmet medvirker til den ønskede ændrede strategiske adfærd og en ændret økonomisk performance i virksomhederne. Et andet mål er bl.a. også at belyse effekterne af de private virksomheders deltagelse i forskningsprogrammerne på den offentlige forskning og 24

25 prioriteringen i den offentlige forskning, herunder om der er sket en styrkelse af forskningsledelsen på institutionerne. At tilvejebringe den nødvendige viden og de rette værktøjer for at udvikle et målingskoncept til den strategiske forskning. Der etableres et grundlag for at udvikle en fremadrettet samlet konceptramme til effektmåling og monitorering, der kan udgøre et permanent beredskab, som løbende kan skabe overblik over og viden om virksomhedernes deltagelse i strategiske forskningsprogrammer og om effekten af heraf. Undersøgelsen bygger på data fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om deltagerne i strategisk forskning dvs. fra de virksomheder og offentlige videninstitutioner (universiteter, sektorforskningsinstitutioner, hospitaler og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), der har deltaget i projekter under de tre nævnte områder i perioden Derudover bygger undersøgelsen på registerdata fra Danmarks Statistik og Forskningsstatistikken 2005 hos Dansk Center for Forskningsanalyse om deltagerne i strategisk forskning, hvor der bl.a. sammenlignes med andre virksomheder og forskningsmiljøer, der ikke deltager i strategisk forskning. Endelig bygger undersøgelsen på data fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 150 af deltagerne i projekter under de tre temaer. Der er udsendt spørgeskemaer til 123 forskningsinstitutioner og andre offentlige aktører og 106 virksomheder pct. af aktørerne har svaret på spørgeskemaet, hvilket vidner om en meget høj interesse for at deltage i undersøgelsen. 2.3 Rammen for undersøgelsen Måling af adfærdsadditionalitet Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med udmøntning og administration af offentlige forskningsbevillinger er, om det skaber de ønskede positive adfærdsændringer dvs. adfærdsadditionalitet hos de aktører, der modtager bevillingerne. Det gælder f.eks. ændringer i adfærd med hensyn til, hvorvidt virksomhederne og de offentlige forskningsinstitutioner, der modtager bevillingerne, bliver bedre til at etablere varige samarbejdsrelationer, bliver bedre til at lede innovationsprocesser eller får større fokus på kompetenceopbygning. Der er tale om områder, der er interessante at belyse, fordi de er af afgørende betydning for virksomhedernes kompetencemæssige kapabilitet og læring og dermed deres forretningsmæssige vilkår og konkurrenceevne. Tilsvarende er det områder, der har betydning for institutionernes evne til at etablere stærke videnmiljøer og forskning af høj kvalitet. Der er i denne undersøgelse tale om en ramme for effektvurdering og evaluering af den forskning og udvikling, der i stigende grad er kommet på dagsordenen internationalt dette er specielt drevet af OECD i forhold til måling af effekten af offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer. Både i lande som England, 25

26 Tyskland, Finland, Østrig og Belgien er adfærdsadditionalitet en central del af deres evalueringer og vurderinger af effekter af deres forsknings- og innovationsprogrammer. Selvom fokus på adfærdsmæssig additionalitet i stigende grad er ved at vinde indpas internationalt, så er det imidlertid første gang, der sættes fokus på det i dansk sammenhæng. Undersøgelsen er dermed den første af sin art i Danmark. Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for additionalitet: Input additionalitet øgede investeringer i forskning og udvikling. Proces additionalitet styrkede kompetencer til at styre og få noget ud af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Output additionalitet konkrete resultater af investeringer i forskning og udvikling, f.eks. innovation. Figur 2.1 illustrerer konceptrammen for undersøgelsen med hensyn til de tre former for additionalitet. Figur 2.1 Konceptramme for måling af effekten af strategisk forskning Offentlig støtte Input additionalitet Output additionalitet Tilskudsformer: - Løn (ledere og forskere) - Apparatur -Ph.d. stipendier - Post doc stipendier - Kombinationsstillinger - Internationalt samarbejde - Dialog - Gæsteforskere FoU prioriteringer og investeringer: - Tiltrækning af yderligere finansiering - Videreførelse af eksisterende FoU projekter - Igangsætning af nye FoU projekter Procesadditionalitet: Læring og kompetencer: - Styrkede kompetencer - Bedre til at indgå i netværk - Styrket videnledelse Økonomiske og forskningsmæssige resultater: - Styrket konkurrenceevne - Mere innovation - Styrket forskning - Flere forskere Rationale for strategisk forskning Et væsentligt element, der ofte er fokus på i forhold til at belyse adfærdsadditionalitet, er, om den offentlige støtte erstatter aktiviteter i virksomheder eller forskningsinstitutioner, som ellers ville have været gennemført uden støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Et vigtigt mål med den offentlige støtte til forskning er, at forskningen skal komplementere og i bedste fald 26

27 stimulere til yderligere forskningsaktiviteter i virksomhederne eller på forskningsinstitutionerne, der ikke ville have været igangsat uden støtten. Et rationale for den strategiske forskning kan således, ud fra ovennævnte udgangspunkt, være at stimulere til varige adfærdsændringer i forsknings- og innovationssystemet og dermed styrke virksomheders og institutioners grundlæggende evne og kapacitet til at etablere vedvarende eller nye samarbejdsrelationer, bedre viden- og kompetenceledelse, bedre og mere langsigtede strategier for innovation, styrket prioritering af forskning og udvikling mv. Dette rationale (i begrebet adfærdsadditionalitet) for offentlige investeringer i forskning skal nødvendigvis ikke erstatte, men kan eksistere parallelt med markedsfejls-perspektivet, der oftest betragtes som det traditionelle rationale for offentlige investeringer i forskning. I markedsfejls-perspektivet argumenteres det, at det offentlige skal investere i erhvervsrettet forskning i situationer, hvor markedskræfterne ikke i sig selv kan etablere den bedste anvendelse af ressourcerne (f.eks. forskningsinvesteringer) og hvor det private marked ikke selv kan investere samfundsmæssigt tilstrækkeligt i forskning og udvikling. Med adfærdsadditionalitet som ramme for effektmåling adskiller denne undersøgelsen sig væsentligt fra traditionelle økonomiske analyser, hvor der kun er fokus på input f.eks. investeringer og ikke mindst på output f.eks. nye produkter. I traditionelle økonomiske analyser bliver aktørerne, så at sige, behandlet som black boxes, hvor man ikke beskæftiger sig med, hvilken adfærd og hvilke strategier der frembringer et ønskeligt innovativt eller økonomisk output, som konsekvens af en policyindsats. Kernen i denne analyse er eksplicit at gå ind i denne black box med henblik på at belyse de ændringer i strategiske beslutninger og adfærd, der sker hos de deltagende aktører i forskningsprogammer Fokus på det gensidige samspil Ofte er det vanskeligt at måle effekten af offentlig forskning. For det første tager det lang tid, før resultaterne af forskningsaktiviteter viser sig som økonomisk performance. Ofte peges der på en tidsforskydning på 2-4 år mellem, at investeringen foretages, og effekten af forskningen viser sig. For det andet er det ofte vanskeligt at afgrænse effekten af forskning, idet resultaterne er diffuse og mangfoldige, hvilket gør det vanskelig at måle resultaterne. Denne undersøgelse vil tage højde for disse udfordringer ved bl.a. at tage udgangspunkt på program- og virksomhedsniveau. Det gør det muligt at belyse en direkte kobling mellem det enkelte forskningsprogram og de virksomheder og institutioner, der har deltaget i programmet. Derudover sætter undersøgelsen fokus på kortsigtede effekter af strategisk forskning, idet ændringer i adfærd som undersøgelsen vil belyse ofte dækker relativt kortsigtede effekter. Eksempelvis er der tale om kortsigtede effekter, når projektdeltagerne etablerer flere nye samarbejdsrelationer eller når deres videnledelse styrkes i deres deltagelse i projektet. 27

28 Undersøgelsen vil ligeledes tage udgangspunkt i, at der er en gensidig interaktion mellem privat og offentlig forskning dvs. at der i projektet vil være et fokus på den gensidige vidensynergi, der er i det offentlig-private samspil i de strategiske forskningsprogrammer, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Offentlig-privat samspil Offentlig forskningsinstitution Viden og kompetencer Understøtte egen FoU Øget produktivitet af egen FoU Vidensynergi Privat virksomhed Viden om praksis Prioritering af egen forskning Undersøgelsen tager således udgangspunkt i en såkaldt modus 2 tilgang til forskning. I en modus 2 tilgang ses forskning ikke som en simpel lineær proces, hvilket gør sig gældende i det traditionelle modus 1, hvor forskningen skabes i det offentlige, hvorefter den antages at have effekt på virksomhederne og hvor virksomhederne altså opfattes som passive modtagere af den offentlige forskning. Modus 2 tilgangen tager højde for, at private virksomheder også er centrale aktører, når det gælder forskning og udvikling. Det betyder, at der i den moderne vidensøkonomi i høj grad er tale om en vekselvirkning mellem offentlig forskning og privat innovation, og at der således ofte sker en vidensynergi mellem offentlig og privat forskning. Det sker bl.a. ved, at den private forskning bringer praksis, problemorientering og erhvervsrelevans ind i den offentlige forskning. Disse komplekse dynamikker vil blive forsøgt afspejlet i analysen, bl.a. gennem fokus på effekterne af det offentliges deltagelse i forskningssamarbejder med private. Der er det muligt i analysen at belyse betydningen af den videnspredning, der sker i projekterne. Her er antagelsen, at videnspredningen vil være større, hvis aktørerne har tæt samspil og deltager aktivt i projektet end, hvis aktørerne er med på sidelinjen og deltager med perifere aktiviteter i projektet. 28

29 3 Et indblik i strategisk forskning 3.1 Hvad er strategisk forskning? Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet 1. januar 2004 som en del af det danske forskningsrådgivende system. Strategisk forskning er karakteriseret ved, at forskningen tager udgangspunkt i samfundsudfordringer og er problemorienteret. Det kan f.eks. være forskning i miljø og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sundhedsområdet. Strategisk forskning er derfor forskning i projekter med en klar samfundsmæssig gevinst. Det er afgørende, at forskningen skal bidrage til at skabe en effekt, værdi og nytte, dvs. at projekterne fremmer bæredygtig udvikling af hele samfundet og øget økonomisk vækst til gavn for os alle. Samtidig er strategisk forskning rettet mod, at Danmark skal opnå en plads på den internationale scene, hvor dansk forskning kan bidrage til at give et svar på fremtidens udfordringer i en globaliseret verden. For at opnå den samfundsmæssige gevinst fokuseres der på at krydse grænser både faggrænser og grænser mellem offentlig og privat. Strategisk forskning inddrager således både offentligt og privat ansatte forskere og forskellige fagdiscipliner i de enkelte projekter. Strategisk forskning kan både være grundlagsskabende forskning, som undersøger nye felter, og anvendt forskning, der målrettet går efter løsningen af et specifikt problem. Den internationale dimension er vigtig i den strategiske forskning, fordi samarbejde med forskere i andre lande kan bidrage til at løfte dansk forskning op på et højere niveau. Og det er samtidig grundlaget for at styrke danske private og offentlige virksomheders samarbejde med private og offentlige virksomheder i andre lande. En anden effekt af det internationale samarbejde er, at det højner Danmarks internationale position som et vidensbaseret samfund, hvilket fører til en forbedring af Danmarks konkurrencekraft i europæisk og global sammenhæng. På grund af de mange fordele indgår inddragelse af internationale dimensioner også i vurderingen af de strategiske forskningsprojekter. Boks 3.1 giver et indblik i den politiske prioritering af strategisk forskning. 29

30 Boks 3.1 Politisk prioritering af strategisk forskning Strategisk Forskning er fra politisk side højt prioriteret. Særligt to politiske tiltag har været afgørende. Det er Globaliseringsstrategien og udmøntningen af globaliseringspuljen. Globaliseringsstrategien, der blev fremsat i april 2006, skal sikre Danmark en stærk konkurrencekraft i den globaliserede markedsøkonomi og en stærk sammenhængskraft, så der fortsat er et trygt samfund uden de store skel. Derfor skal Globaliseringsstrategien styrke forskning og her er den strategiske forskning en vigtig indsats. Globaliseringsstrategiens mål med styrket forskning er at opnå en høj kvalitet i al offentlig forskning, en stærk spredning af ny viden og et højt samfundsmæssigt afkast af forskningen. Disse elementer er også kernen i strategisk forskning. Initiativet Forsk2015 er taget af partierne bag forliget om globaliseringspuljen. På baggrund af en bred dialogproces er der identificeret en række afgrænsede og sammenhængende forskningstemaer, som kan bidrage til løsning af de identificerede udfordringer. Finansieringen af forskningstemaerne vil indgå i kommende drøftelser om finansloven. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Indsatsområder i den strategiske forskning Siden oprettelsen i 2004 af Det Strategiske Forskningsråd er den samlede bevillingsramme til strategisk forskning under rådet steget fra 148 mio. kroner til 700 mio. kroner, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Stigning i Det Strategiske Forskningsråds samlede bevillingsramme fra 2004 til Kilde: Det Strategiske Forskningsråd, 2008 Samtidig er den gennemsnitlige bevilling i samme periode vokset fra 4 mio. kroner til knap 11 mio. kroner i perioden , jf. figur 3.2. Regeringens globaliseringsstrategi har netop et mål om, at strategiske forskningsbevillinger skal være større og mere langsigtede. 30

31 Figur 3.2 Stigning i Det Strategiske Forskningsråds gennemsnitlige bevillinger fra 2004 til 2007 mio. kr. per bevilling Kilde: Det Strategiske Forskningsråd, 2008 Det Strategiske Forskningsråd deltager i finansiering af et stærkt stigende antal ph.d.-forløb, jf. figur 3.3. I 2004 finansierede rådet godt 50 ph.d.-forløb, mens tallet i 2007 var steget markant til over 200 ph.d.-forløb. Figur 3.3 Stigning i Det Strategiske Forskningsråds finansiering af ph.d.-forløb fra 2004 til Kilde: Det Strategiske Forskningsråd, 2008 Den strategiske forskning har ansvaret for bevillingerne til forskning for en række politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. For hvert område er der oprettet en programkomite. De syv områder er: Bæredygtig Energi og Miljø Sundhed, Fødevarer og Velfærd Individ, Sundhed og Samfund 31

32 Strategiske Vækstteknologier Det Kreative og Innovative Samfund Uddannelse og Kompetenceudvikling Transport og Infrastruktur Områderne og dermed også progrankomitéerne er midlertidige. De nedlægges, når opgaven er fuldført, og der kan komme nye til. Fire målsætninger er fælles for programkomiteerne. De skal alle bidrage til et øget samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft, et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet samt en velfungerende forskningsinfrastruktur. På de årlige finanslove fastlægges den konkrete fordeling af midlerne. Herefter indgår bestyrelsen i dialog med de enkelte programkomiteer om, hvilke komiteer, der skal være ansvarlige for de konkrete beslutninger. Denne undersøgelses omdrejningspunkt er vidensynergien mellem den offentlige forskningsinstitution og de private virksomheder. Derfor er der udvalgt de tre programkomiteer med den største virksomhedstilknytning. Disse er programkomiteerne for Bæredygtig energi og miljø, Strategiske Vækstteknologier samt Sundhed, Fødevarer og Velfærd, jf. boks 3.2, 3.3 og 3.4. Boks 3.2 Programkomite for Bæredygtig energi og miljø Økonomisk vækst risikerer at medføre miljøbelastninger og sammenholdt med de seneste års klimaforandringer, er der stort behov for at forske i bæredygtig energi og miljø. Derfor er dette område af høj politisk prioritet. Udfordringen er at sikre omkostningseffektiv indfrielse af målsætninger om forsyningsvirksomhed, miljøbeskyttelse og høj konkurrenceevne. Her kan f.eks. forskning inden for miljøteknologi bidrage til en miljømæssig bæredygtig udvikling, hvor økonomisk vækst ikke resulterer i miljøbelastninger. Allerede besluttede forskningstemaer i Energi og Miljø Vedvarende energi sat i system Miljøteknologi: Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2008 Boks 3.3 Programkomite for Strategiske Vækstteknologier Udvikling af nye teknologier som f.eks. IKT, bioteknologi og nanoteknologi har allerede haft meget stor betydning for den samfundsmæssige udvikling. Det har bidraget til og vil fortsat bidrage til - den økonomiske udvikling. Fremover skal det store forskningsmæssige potentiale inden for disse teknologier fortsættes. Her er der også potentiale for tværgående synergier mellem forskellige forskningsområder, da teknologierne har anvendelsesmuligheder inden for mange områder. De nye teknologier rummer muligheder men også potentielle risici i forhold til sundhed og påvirkning af miljø. Både på disse og andre risikoområder kan miljømæssige og etiske konsekvenser af de nye teknologier indgå som en del af forskningen. Allerede besluttede forskningstemaer i Tværgående brug af nano-, bio- og IKT-teknologier Nano-, bio. Og IKT-teknologi IKT-Forskning Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

33 Boks 3.4 Programkomite for Sundhed, Fødevarer og Velfærd Udfordringen er at give befolkningen forudsætninger for en sund livsstil og en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Derfor er der behov for udvikling af sunde, sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet. Det skal opnås med respekt for miljøet og derfor er der også et krav om bæredygtig vækst i fødevaresektoren. I det sundhedsmæssige perspektiv er der både for samfundet og den enkelte patient et stort potentiale i stigende fokus på den enkelte patients behov. Allerede besluttede forskningstemaer i Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens Individorienteret sundhedsindsats Biologisk produktion Fødevarer, sundhed og miljø Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

34 4 Karakteristik af deltagerne i strategisk forskning 4.1 Indledning Denne undersøgelse dækker virksomheder og offentlige institutioner, der har deltaget i strategiske forskningsprogrammer på et af Det Strategiske Forskningsråds tre områder: Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier og Sundhed, fødevarer og velfærd. Det er interessant at se på, hvad der kendertegner aktørerne i undersøgelsen og om de adskiller sig fra andre lignende aktører. Konkret undersøges der, om de deltagende virksomheder i strategisk forskning adskiller sig fra andre forsknings- og udviklingsaktive virksomheder og om de offentlige institutioner i strategisk forskning er forskellige fra andre offentlige forskningsmiljøer, f.eks., institutter på universiteter, der ikke har deltaget i strategisk forskning. Derfor har undersøgelsen på baggrund af tal fra forskningsstatistikken fra Dansk Center for Forskningsanalyse for både den offentlige og private sektor belyst forskelle mellem de deltagende aktørgrupper i strategisk forskning og andre lignende aktører i forhold til variable som bl.a. brancher eller fagområder, virksomhedsstørrelse eller institutstørrelse, forskningsindsats samt samspil med andre om forskning og udvikling. Denne sammenlignende karakteristik hjælper til at belyse målgruppen for strategisk forskning. Dette kan bidrage til en forklaring på, hvorfor disse ikke deltager i strategiske forskningsprogrammer. Tallene viser, at der er klare forskelle mellem de virksomheder og offentlige institutioner, der deltager i strategisk forskning, og lignende aktører, der ikke gør det. Generelt viser tallene, at virksomheder og forskningsinstitutioner, der har deltaget i strategiske forskningsprojekter, er både større, mere internationale og har en højere grad af eksternt samarbejde om forskning og udvikling. For virksomheder gælder specifikt, at de er mere forskningstunge og har en højere andel af ekstern finansiering. For forskningsinstitutionerne er billedet, at de arbejder mere tværdisciplinært og dækker over en større videnskabelig bredde end institutioner, der ikke har deltaget i strategiske forskningsprogrammer. 4.2 Karakteristik af virksomheder Her følger en karakteristisk af virksomheder, der deltager i strategisk forskning. Tabel 4.1. karakteriserer virksomhederne ud fra variable som f.eks. brancher, virksomhedsstørrelse, forskningsindsats samt samspil med andre om forskning og udvikling. Tallene bygger på opgørelser af danske forsknings- og udviklingsaktive virksomheder fra Forskningsstatistikken for den private sektor. Det har været muligt at identificere de virksomheder, der har deltaget i strategisk forskning (og som er med i denne undersøgelse) i Forskningsstatistikken og 34

35 derfor har det været muligt at koble oplysninger fra Forskningsstatistikken på disse virksomheder. Opgørelsen i Forskningsstatistikken dækker i alt over knap 700 forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i Danmark inden for forskellige brancher og virksomhedsstørrelseskategorier. Tabel 4.1 Sammenlignende karakteristik for virksomheder, der deltager i strategiske forskningsprogrammer Brancher Har deltaget i projekter ved Strategisk Forskningsråd råd Har ikke deltaget i projekter ved Strategisk Forskningsråd Højteknologisk fremstilling 30pct. 27 pct. Mellem- og lavteknologisk fremstilling 18 pct. 19 pct. Handel og service 45 pct. 49 pct. Øvrige erhverv 5 pct. 7 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Virksomhedsstørrelse Under 250 ansatte 60 pct. 93 pct. 250 ansatte eller mere 40 pct. 7 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Forskningsintensitet* intensitet* FoU-udgifter / antal ansatte FoU-personale (intensitet)** FoU-ansatte / antal ansatte 44 pct. 28 pct. Samarbejde om FoU Har haft samarbejde med en dansk videninstitution 74 pct. 30 pct. Har hat samarbejde med en udenlandsk videninstitution 31 pct. 13 pct. Har haft et samarbejde med en anden dansk enhed 88 pct. 65 pct. Har haft et samarbejde med en anden udenlandsk enhed 48 pct. 43 pct. Finansiering Har modtaget offentlig finansiering 18 pct. 2,7 pct. Har modtaget privat finansiering 16 pct. 2,0 pct. Har modtaget statslige forskningsmidler*** 15 pct. 1,6 pct. Har modtaget offentlig udenlandsk finansiering 16 pct. 1,8 pct. Har modtaget privat udenlandsk finansiering 7 pct. 1,7 pct. Finansiering (andel afsamlet amlet FoU-udgifter) Offentlig finansiering 5,6 pct. 1,2 pct. Privat finansiering (eksl. egen finansiering) 5,5 pct. 0,8 pct. Statslige forskningsmidler *** 3,1 pct. 0,4 pct. Udenlandsk offentlig finansiering 2,1 pct. 0,2 pct. Udenlandsk privat finansiering 0,6 pct. 0,7 pct. Samlet 16,6 pct. 3,3 pct. FoU-udgifter fordelt på forskningsart Grundforskning 8 pct. 5 pct. Anvendt forskning 6 pct. 15 pct. Udviklingsarbejde 86 pct. 80 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse og DAMVAD, særkørsel, 2008 * Forskningsintensitet er defineret som FoU-udgifter i mio. kr. ift. antal ansatte. ** FoU-personale (intensitet) er defineret som FoU-personale ift. antal ansatte. Gennemsnitlig andel af FoUpersonel per ansatte er udregnet som gennemsnittet af virksomhedernes andel, altså sum(fou_personelandele)/antal virksomheder. Tallet skal tolkes som gennemsnittet af virksomhedernes andele (og ikke som andelen for denne gruppe virksomheder). Her tæller hver virksomhed altså ens i gennemsnittet. *** Videnskabsministeriet, Det Strategiske Forskningsråd, Dansk Grundforskningsfond og Vækstfonden. 35

36 I det følgende gives en beskrivelse af resultaterne i tabel 4.1. Mange helt store virksomheder og mange helt små Generelt gælder det, at virksomheder, der har deltaget i strategiske forskningsprogrammer, er større end andre forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke har deltaget i strategisk forskning. Størrelsen på virksomhederne er målt i antal ansatte. Således har gruppen af virksomheder, der har deltaget i strategiske forskningsprogrammer, en større andel af virksomheder med over 250 ansatte. 40 pct. af virksomhederne i strategisk forskning har over 250 ansatte, mens det gælder for 7 pct. af de virksomheder, der ikke deltager i strategisk forskning. Det er interessant, at samtidig med at der er mange store virksomheder med i strategisk forskning, så er der også mange meget små virksomheder, jf. figur 4.1. Over 40 pct. af de virksomheder, der deltager i strategisk forskning, har mindre end 50 ansatte. Der er altså tale om en vis polarisering af virksomheder i forhold til virksomhedsstørrelse i de strategiske forskningsprogrammer. Figur 4.1 Størrelsen på virksomhederne i strategisk forskning Mere end 500 ansatte 40% 250 til 500 ansatte 8% 100 til 249 ansatte 6% 50 til 99 ansatte 6% Mindre end 50 ansatte 41% 0% 20% 40% 60% Kilde; DAMVAD, Effektmåling af strategisk forskning, 2008 Tallene viser endvidere, at der er en overvægt af virksomheder i strategisk forskning fra Sjælland og øerne, og der dermed er en geografisk forskellighed i deltagelse i strategisk forskning. 58 pct. af virksomhederne i strategisk forskning er fra Sjælland, mens 42 pct. er fra Jylland og Fyn, jf. figur 4.2. Til sammenligning fremgår det af forskningsstatistikken for 2006, at 73 pct. af den samlede private forsknings- og udviklingsaktivitet gennemføres af virksomheder på Sjælland, mens 27 pct. gennemføres af virksomheder i det øvrige Danmark. Set ud fra den betragtning synes den geografiske fordeling af deltagere i strategisk forskning at være relativt balanceret. 36

37 Figur4.2 Geografisk fordeling af virksomhederne i strategisk forskning Fyn og Jylland 27% 42% Forskningsstatistikken - virksomheder Sjælland og øerne 58% 73% Strategisk forskning 0% 20% 40% 60% 80% Forskningstunge virksomheder Når virksomhederne karakteriseres ud fra, hvor forskningsorienterede de er, eksisterer der også tydelige forskelle mellem de to grupper. Både når der ses på beløb brugt på forskning per ansat og andelen af forsknings- og udviklingspersonale i forhold til samlet personale, er der store forskelle. Resultatet viser, at virksomheder, der deltager i strategiske forskningsprojekter, er mere forskningstunge. Her ses, at forsknings- og udviklingsudgiften per medarbejder i virksomheder, der har deltaget i strategiske forskningsprogrammer er kr., mens det samme beløb for virksomheder, der ikke har deltaget, er kr. Således bruges der dobbelt så meget på forskning og udvikling per medarbejder blandt virksomheder, der har deltaget i projekter med Det Strategisk Forskningsråd. Yderligere har virksomheder, der har deltaget i projekter under Det Strategiske Forskningsråd, en højere andel forsknings- og udviklingspersonale end ikkedeltagervirksomheder. Forsknings- og udviklingspersonalets andel af alle ansatte blandt virksomheder, der har deltaget i projekter under Det Strategiske Forskningsråd, er i gennemsnit på 44 pct., mens gennemsnittet for det samme tal blandt virksomheder, der ikke har deltaget, er på 28 pct. Begge indikatorer viser, at virksomheder, der deltager i strategisk forskning, som udgangspunkt er mere forskningstunge. Tallene peger på, at det kræver en vis forskningsmæssig tyngde for virksomhederne for at deltage i strategiske forskningsprojekter. En stærk egen forskningsindsats kan medvirke til, at virksomhederne får mere ud af forskningssamarbejdet med de offentlige forskningsinstitutioner, fordi de bliver bedre i stand til at tale med forskerne på institutionerne og omsætte deres forskningsresultater i virksomheden. Satser på åben innovation Tallene viser, at virksomheder, der deltager i strategisk forskning, har en større grad af eksternt samarbejde om deres forskning og udvikling end andre 37

38 virksomheder de satser med andre ord mere på åben innovation end andre virksomheder. Åbenhed og samarbejde måles i, hvor mange af virksomhederne, der har samarbejdet med henholdsvis danske videninstitutioner, udenlandske videninstitutioner, andre danske enheder og andre udenlandske enheder. Tallene viser, at andelen af virksomheder, der har deltaget i strategisk forskning og samarbejder med danske videninstitutioner er på 74 pct. Samarbejder med udenlandske videninstitutioner er på 31 pct., mens samarbejde med andre danske enheder er 88 pct. og samarbejde med andre udenlandske enheder er 48 pct. Til sammenligning viser tallene, at virksomheder, der ikke deltager i strategiske forskningsprogrammer, har en lavere samspilsaktivitet. I denne gruppe samarbejder 30 pct. af virksomhederne med danske videninstitutioner, mens 13 pct. af virksomhederne samarbejder med udenlandske videninstitutioner. 65 pct. samarbejder med andre danske enheder og 43 pct. samarbejder med andre udenlandske enheder. Alle indikatorerne, der er i området for samarbejde, peger dermed på, at virksomheder, der deltager i projekter under Det Strategiske Forskningsråd, er mere åbne over for samarbejder med både indenlandske og udenlandske aktører. Høj grad af internationalisering Når der fokuseres på graden af internationalisering, som kan måles i samarbejder med udlandet, andelen af ekstern finansiering fra udlandet og antallet, der modtager udenlandsk finansiering, er resultatet også entydigt - virksomheder, der deltager i strategisk forskning, er mere internationaliserede. Som beskrevet før, så gælder det for virksomheder, der deltager i strategisk forskning, at andelen, der samarbejder med udenlandske videninstitutioner, er 31 pct. og andelen, der samarbejder med andre udenlandske enheder, er 48 pct. Ydermere gælder, at andelen, der modtager ekstern udenlandsk offentlig finansiering er på 16 pct., og andelen der modtager ekstern udenlandsk privat finansiering, er 7 pct. Når man ser på andelen af forsknings- og udviklingsudgifter, der dækkes af udenlandsk finansiering, er dette tal 2,7 pct. (offentlig og privat lagt sammen). For virksomheder, der ikke deltager i strategisk forskning, er andelen, der samarbejder med udenlandske videninstitutioner, 13 pct. og andelen, der samarbejder med andre udenlandske enheder, på 43 pct. Derudover gælder, at antallet, der modtager ekstern udenlandsk offentlig finansiering, er på 1,8 pct. og antallet, der modtager ekstern udenlandsk privat finansiering, er 1,7 pct. Når man ser på andelen af forsknings- og udviklingsudgifter, der dækkes af udenlandsk finansiering, er dette tal 0,9 pct. Alle indikatorer peger dermed i retning af en højere grad af internationalisering for virksomheder, der deltager i strategiske forskningsprojekter. Tiltrækker ekstern finansiering Åbenhed og evne til at tiltrække ressourcer til en virksomheds forskningsaktiviteter kan måles i, hvor høj grad virksomheden formår at få deres forsknings- og udviklingsudgifter dækket ved ekstern finansiering. Tallene i undersøgelsen viser, at der er store variationer i, hvor stor andel af forskningen og udviklingen, der bliver eksternt finansieret hos virksomheder, der deltager i 38

39 strategisk forskning og øvrige virksomheder. Det ses i tallene, at hos virksomheder, der deltager i strategisk forskning, er der en højere grad af fokusering på at få forsknings- og udviklingsudgifter dækket gennem eksterne midler. Virksomheder, der deltager i strategisk forskning, får gennemsnitligt dækket 16,6 pct. af deres forskningsudgifter eksternt. Samtidig er andelen, der har modtaget offentlig finansiering 18 pct., privat finansiering (eksklusiv egen finansiering) 16 pct., statslig finansiering 15 pct., udenlandsk offentlig finansiering 16 pct. og udenlandsk privat finansiering 7 pct. Virksomheder, der ikke deltager i strategisk forskning, får gennemsnitligt dækket 3,3 pct. af deres forskningsudgifter eksternt. Samtidig er andelen, der har modtaget offentlig finansiering 2,7 pct., privat finansiering (eksklusiv egen finansiering) 2,0 pct., statslig finansiering 1,6 pct., udenlandsk offentlig finansiering 1,8 og udenlandsk privat finansiering 1,7 pct. 4.3 Karakteristik af offentlige institutioner Tabel 4.2 præsenterer resultaterne af den sammenlignende karakteristik mellem institutter eller forskningsafdelinger inden for de offentlige forskningsmiljøer i Danmark, der har deltaget i strategisk forskning, og de miljøer, der ikke har. Karakteristikken sætter fokus på indikatorer som de offentlige institutioners tilknytning til fagområder, deres størrelse, typer af forskning (grundforskning, anvendt forskning eller udviklingsarbejde), deres eksterne finansiering, deres forskningssamarbejde, tværdisciplinariteten i deres forskning og deres forskning i bestemte strategiområder. Tallene bygger på opgørelser af danske forskningsinstitutioner fra Forskningsstatistikken for den offentlige sektor. Opgørelsen dækker i alt over knap 700 forskningsenheder i det danske offentlige forskningssystem, f.eks. institutter, centre og afdelinger på henholdsvis universiteter, øvrige højere læreanstalter, sektorforskningsinstitutioner, universitetshospitaler, museer mv. 39

40 Tabel 4.2 Sammenlignende karakteristik for institutioner, der deltager i strategiske forskningsprogrammer, og de, der ikke gør Har deltaget i projekter ved Strategisk Forskningsråd råd Har ikke deltaget i projekter ved Strategisk Forskningsråd Hovedområde (fordeling af institutter/afdelinger ter/afdelinger) Naturvidenskab 34 pct. 5 pct. Teknisk Videnskab 18 pct. 4 pct. Sundhedsvidenskab 19 pct. 57 pct. Jordbrugs/veterinærvidenskab 14 pct. 2 pct. Samfundsvidenskab 14 pct. 12 pct. Humaniora 3 pct. 18 pct. Institutionsstørrelse Ansatte 1-10 forskere 5 pct. 35 pct pct. 42 pct. 51+ forskere 69 pct. 22 pct. Bevilling 0-5 mio. kr. 7 pct. 54 pct mio. kr. 22 pct. 28 pct. 26+ mio. kr. 72 pct. 18 pct. Forskningsart Grundforskning 44 pct. 49 pct. Anvendt forskning 45 pct. 36 pct. Udviklingsarbejde 10 pct. 15 pct. I alt 100,0 pct. 100 pct. Ekstern finansiering Beløb per årsværk Kr. Kr. Strategiske forskningsmidlers andel af ekstern finansiering 2,2 pct. 0 pct. Strategiske forskningsmidlers andel af intern finansiering 1,4 pct. 0 pct. Strategiske forskningsmidlers andel af samlet FoU årsværk 0,8 pct. 0 pct. Formaliseret forskningssamarbejde Samlet 96 pct. 76 pct. Private virksomheder Danmark 88 pct. 44 pct. Private virksomheder Udland 54 pct. 23 pct. GTS 35 pct. 7 pct. Universiteter og lignende Danmark 92 pct. 61 pct. Universiteter og lignende Udland 85 pct. 42 pct. Public non profit Danmark 68 pct. 33 pct. Public non profit udland 54 pct. 19 pct. Øvrige Danmark 54 pct. 28 pct. Øvrige udland 36 pct. 13 pct. Forskersammensætning Andel professorer 6 pct. 5 pct. Andel ph.d.-studerende og kandidatstipendium 18 pct. 10 pct. Andel kvinder 40 pct. 50 pct. Andel udenlandske forskere 10 pct. 4 pct. Andel forskere under pct. 22 pct. Tværdisciplinaritetsindeks (Højere værdi repræsenterer højere tværdisciplinaritet) 1,122 0,633 Strategiområder for den offentlige e forskning Natur 50 pct. 13 pct. Sundhed 62 pct. 64 pct. Bio- og nanoteknologi 62 pct. 29 pct. 40

41 IKT 26 pct. 15 pct. Humaniora og Samfundsvidenskab 41 pct. 37 pct. Har angivet strategiområde 100 pct. 90 pct. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse og DAMVAD, særkørsel, 2008 I det følgende gives en uddybning af resultaterne i tabel 4.2. Stor faglig spredning Den faglige spredning kan give et billede af, hvilken slags forskningsinstitution der typisk deltager i strategisk forskning. Opdelingen sker på baggrund af institutioner (institutter/forskningsafdelinger) opgjort på forskellige videnskabelige faggrene. Forskningsinstitutioner, der har deltaget i projekter under Det Strategiske Forskningsråd er for 34 pct. s vedkommende naturvidenskabelige, 18 pct. er tekniske, 19 pct. er sundhedsvidenskabelige, 14 pct. er landbrugs-/veterinærvidenskabelige, 14 pct. er samfundsvidenskabelige og for 3 pct. er humanistiske. Denne fordeling afspejler de forskningsområder, der er givet politisk prioritet til. Tallene for forskningsinstitutioner, der ikke deltager i strategiske forskningsprojekter, har ikke samme faglige bredde. Således ligger 5 pct. af institutterne eller forskningsafdelingerne inden for naturvidenskaben, 4 pct. inden for teknisk videnskab, 57 pct. inden for sundhedsvidenskaben, 2 pct. inden for jordbrugs-/verterinærvidenskaben, 12 pct. inden for samfundsvidenskaben og 18 pct. inden for humaniora. Da forskningsrådet netop er strategisk, betyder det, at de politiske prioriteter inden for satsningsområder indvirker på, hvilke faggrene, der er bedst repræsenteret. Således er overvægten inden for naturvidenskaben måske ikke så uforklarlig med det politiske fokus på eksempelvis bioteknologi, energi og fødevarer. Derudover er der tegn på, at forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, udgør en mere forskelligartet gruppe end forskningsinstitutioner, der ikke deltager i strategisk forskning. Større institutioner Lige som for virksomhederne er der tegn på, at forskningsinstitutionerne, der deltager i strategisk forskning, er større. Dette er både målt i antal forskere og i årlig bevillingsramme. Således ses, at ved en sammenligning mellem forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, og dem der ikke gør, tegner der sig et tydeligt billede. Dette billede viser, at af forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, har 5 pct forskere, 26 pct forskere og 69 pct. mere end 51 forskere samtidig er den årlige bevillingsramme for 7 pct. af forskningsinstitutionerne på 0-5 mio. kr., for 22 pct. på 6-26 mio. kr. og for 72 pct. på mere end 26 mio. kr. Herimod er tallene for forskningsinstitutioner, der ikke har deltaget i strategisk forskning, at 35 pct. har 1-10 forskere, 42 pct. har forskere og 22 pct. har mere end 51 forskere. Den årlige bevillingsramme for disse forskningsinstitutioner er, at 54 pct. modtager mellem 0-5 mio. kr., 28 pct. modtager 6-26 mio. kr. og 18 pct. modtager mere end 26 mio. kr. Således tyder 41

42 det på, at forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, er betydeligt større og har betydeligt flere midler til rådighed. Implikationerne af dette er lige som ved virksomhederne, at det kræver en vis tyngde både med hensyn til antal forskere og årlig ressourcebevilling, før man giver sig i kast med at søge midler hos Det Strategiske Forskningsråd. Der kan selvfølgelig også være mulighed for, at evnen til at søge midler er med til at påvirke størrelsen af institutionerne, der så har flere midler og dermed råd til at ansætte flere forskere. Mere internationale og flere yngre forskere Når der fokuseres på sammensætningen af medarbejderne på forskningsinstitutionerne, tegner der sig en række forskelle. Blandt andet er der færre kvinder, flere forskere og flere udenlandske forskere. Således har forskningsinstitutioner, der har deltaget i strategisk forskning, 6 pct. professorer ansat, 18 pct. ph.d.-studerende eller kandidatstipendiater og 40 pct. kvinder. Samtidig er 35 pct. af forskerne under 35 år gamle og 10 pct. er udenlandske forskere. Tallene for forskningsinstitutioner, der ikke deltager i strategisk forskning, er således, at 5 pct. af de ansatte er professorer, 10 pct. er ph.d.-studerende eller kandidatstipendiater, 50 pct. er kvinder. Samtidig er 22 pct. af forskerne under 35 år gamle og 4 pct. er udenlandske forskere. Der er således en række fundamentale forskelle i, hvorledes de to forskellige forskningsinstitutioners populationer er sammensat. Mere fokus på samspil Når der fokuseres på andelen af forskningsinstitutioner, der samarbejder, fremgår det, at flere forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, har formaliseret forskningssamarbejde. Samlet set har 96 pct. af disse forskningsinstitutioner formaliseret forskningssamarbejde mod 76 pct. af forskningsinstitutioner, der ikke deltager i strategisk forskning. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at tendensen er, at for alle mulige samarbejdspartnere har forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, en større grad af formaliseret samarbejde. Forskellene er særligt udtalte i forbindelse med samarbejde mellem danske og udenlandske private virksomheder samt udenlandske universiteter. Mere tværdisciplinaritet DAMVAD har i samarbejde med Dansk Center for Forskningsanalyse udviklet et indeks for tværdisciplinaritet, som er blevet brugt i denne sammenhæng til at måle tværdisciplinariteten for de offentlige forskningsmiljøer, der deltager i strategisk forskning, sammenlignet med andre forskningsmiljøer. Resultatet er, at forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning, er næsten dobbelt så tværdisciplinære med en score på 1,1, mens virksomheder, der ikke deltager i strategisk forskning, har en score på 0,6. Dette betyder, at der er en udpræget tendens til, at tværdisciplinariteten er mere udbredt hos forskningsinstitutioner, der deltager i strategisk forskning. 42

43 Tværdisciplinaritetsindekset er udviklet i forbindelse med publikationen Tænk på tværs i forskning og uddannelse udgivet af Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA) og Forum for Business Education (FBE). Indekset består af tre dimensioner. 1. Antallet af fagområder: Jo flere fagområder jo højere score på indekset, 2. Forskelligheden mellem fagområder: Flere forskellige fagområder betyder højere score på indekset og 3. Balancen mellem fagområder: Flere ressourcer investeret i hvert fagområde betyder større score på indekset. Resultatet af denne publikation er blandt andet, at tværdisciplinære miljøer er mere åbne for samarbejde og bedre til at tiltrække ekstern finansiering. Dette hænger godt sammen med resultaterne i denne undersøgelse, da forskningsinstitutioner, der har deltaget i strategisk forskning, både er mere åbne over for samarbejde, har mere ekstern finansiering og en mere tværfaglig tilgang til forskning. 43

44 5 Deltagelse i strategisk forskning 5.1 Indledning I det følgende kapitel belyses virksomhedernes og de offentlige institutioners deltagelse i forskningsprojekter med hensyn til deres motiver for at deltage, deres rolle i projekterne, forankringen af projekterne hos aktørerne og samspillet i projekterne mellem aktørerne. Denne del af undersøgelsen bygger primært på data fra spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsens hovedbudskaber er: Det er viden på højt niveau frem for konkret produktudvikling, der er hovedmotiv for deltagelse i strategisk forskning men ofte satser aktørerne på kendte fagområder frem for høj nyhedsværdi inden for nye områder. Strategisk forskning involverer samlet set et bredt spektrum af samarbejdsformer men der er potentiale for at styrke intensiteten i samarbejdet for de enkelte deltagere. Der er i strategisk forskning et stort fokus på erhvervslivets behov og deltagelse, samtidig med at det er de offentlige aktører, der er drivkræfter i projekterne. Strategisk forskning involverer stærke videnmiljøer sammenlignet med andre videnmiljøer. Aktørerne anvender i høj grad deres allerede etablerede netværk. Tilgangen af nye aktører kan styrkes. Undersøgelsen har fokus på to niveauer, jf. figur 5.1: Aktørniveauet og projektniveauet. Det primære fokus i analysen er aktørniveauet, hvor det drejer sig om at belyse forhold vedrørende strategisk forskning ud fra de enkelte deltageres synsvinkel. I forhold til en række spørgsmål vil det også være relevant at se på de enkelte projekter, projektniveauet, for at give en overordnet karakteristik af de konkrete projekter og af de samlede samspilsmønstre i projekterne. Et interessant spørgsmål er f.eks., hvem der har været initiativtager til et projekt. Projektniveauer er så at sige en aggregering af oplysningerne fra de enkelte deltagere i projekterne. 44

45 Figur 5.1 To analyseniveauer projekt og aktørniveau Projektniveau Det enkelte projekt Projektstørrelse Initiativtager til projekt Samspilsmønstre mellem aktører Antal phd.ere Aktørniveau Motiver Roller og engagement Adfærdsadditionalitet Private virksomheder Offentlige institutioner 5.2 Motiver for og forventninger til deltagelse På aktørniveauet er et interessant spørgsmål, hvilke motiver virksomhederne og de offentlige institutioner har for at deltage i strategisk forskning. Der kan være flere motiver for deres deltagelse, f.eks. forretningsorienterede, videnorienterede, ressourceorienterede (f.eks. risikospredning/outsourcing) eller netværksorienterede motiver Virksomhedernes motiver Tallene i analysen viser, at virksomhederne i høj grad peger på videnorienterede motiver for deres deltagelse i strategisk forskning. Figur 5.2 viser således, at 67 pct. af virksomhederne i høj grad deltager i strategisk forskning for at få adgang til netværk og stærke forskningsmiljøer. Endvidere peger 66 pct. af virksomhederne på, at de i høj grad ønsker en styrkelse af vidensniveauet og kompetenceopbygningen i virksomheden. 45

46 Figur 5.2 Hvilke årsager er der til virksomhedens deltagelse i projektet? Adgang til forskermiljøer 67% 30% 3% Styrke vidensniveau 66% 33% 2% Markedsførende 56% 29% 15% Orientering om omverden 45% 42% 13% I høj grad Mere attraktiv over for omverden Uddannelse af egne forskere 31% 23% 42% 49% 20% 35% I nogen grad I ringe grad Støtte offentlig forskning 19% 44% 38% Outsourcing af forskning 18% 30% 52% 0% 50% 100% Ser man på de mere forretningsorienterede motiver for deltagelse i strategisk forskning, så peger godt halvdelen (56 pct.) af virksomhederne på, at de ønsker at blive markedsførende inden for virksomhedens forretningsområder. Det er interessant, at ca. en femtedel (18 pct.) af alle virksomhederne peger på outsourcing af forskning og udvikling til offentlige forskningsinstitutioner, som et vigtigt motiv for at deltage i strategisk forskning. Det peger på, at der er mange virksomheder, som bruger deltagelsen i strategisk forskning til at optimere deres egen forsknings- og udviklingsproces. Ved outsourcing kan der f.eks. være tale om strategisk udlægning af forsknings- og udviklingsopgaver, der ikke er en del af virksomhedens kernekompetencer og som sikrer, at virksomheden i højere grad kan koncentrere sig om projekter med kortere tidshorisont uden at miste udviklingsmuligheder på sigt. Virksomhederne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvilke primære forventninger de har til resultatet af deres deltagelse i det strategiske forskningsprojekt. Her svarer 57 pct. af virksomhederne, at deres deltagelse i projektet skal føre til opbygning af grundlæggende viden eller teknologi, der er relevant for virksomheden, uden at det nødvendigvis fører frem til et nyt produkt, en ny serviceydelse eller en ny proces. Det understøtter resultaterne ovenfor om, at virksomhederne i høj grad har videnbaserede motiver for at deltage i strategisk forskning. Figur 5.3 viser de øvrige forventninger til resultaterne af deltagelse i strategisk forskning. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det skal føre frem til en prototype for produkt, serviceydelse eller produktionsproces, mens 28 pct. svarer, at det skal føre til udfærdigelse af et nyt produkt, en ny serviceydelse eller en ny proces, inden der er gået 1-2 år efter projektets afslutning. 46

47 Figur 5.3 Hvilken primær forventning har virksomheden til deltagelsen i projektet? 15% Prototype for produkt, serviceydelse eller proces 57% 28% Nyt produkt, serviceydelse eller proces inden for 1-2 år Opbygning af grundlæggende viden eller teknologi Forskningsinstitutionernes motiver Figur 5.4 giver et overblik over årsagerne til de offentlige institutioners deltagelse i projekter under Det Strategiske Forskningsråd. Institutioner deltager i strategisk forskning i nogen eller høj grad for at positionere sig (98 pct.) eller for at styrke vidensniveauet (99 pct.) Samtidig er det interessant, at mange offentlige institutioner også angiver motiver såsom øget attraktivitet overfor omverdenen (92 pct.) og orientering om erhvervslivets behov (85 pct.). Figur 5.4 Hvilke årsager er der til institutionens deltagelse i projektet? Etablere el. fastholde position 87% 11% 2% Styrke vidensniveau 81% 18% 1% Mere attraktiv over for omverden 47% 45% 8% Forbedre tiltrækning af finansiering 40% 48% 12% I høj grad Teste forskning i praksis Orientering om erhvervslivets behov 36% 29% 53% 56% 11% 15% I nogen grad I ringe grad Gennemføre Ph.D.-forløb 25% 38% 38% Kommercialisere forskning 10% 38% 52% 0% 50% 100% Motiverne for forskningsinstitutioner relaterer sig dermed både til institutionernes rolle i forhold til grundforskning og til samspillet med erhvervslivet. Det sidste motiv er særligt interessant, da det skaber en grundlag for frugtbart samarbejde. Spørgeskemaet har også givet mulighed for åbne besvarelser, og i boks 5.1 er opstillet eksempler på, hvad virksomhederne specifikt har udtalt omkring deres motivation for deltagelse i det strategiske forskningsprogram. 47

48 Boks 5.1. Motiver for deltagelse i strategisk forskning hvad siger undersøgelsens respondenter? Virksomheder Offentlige institutioner Outsourcing af forskningsopgaver er specielt mht. ideer, som har lang tidshorisont, som gør, at virksomheden i højere grad selv kan fokusere på projekter med kortere tidshorisont uden at miste pipeline på den lange bane. At bidrage til at belyse hvilke aspekter, der også er nødvendige at fokusere på, såfremt at forskningen selv i sit prækompetitive stadie kan komme til at bidrage til innovative tiltag. At få nogle synergieffekter med partnere udefra. Det at møde andre kan give uventede effekter Primære årsag var, at der var mulighed for videreudvikling af et centralt forskningsområde samt at udbygge til nye, tilgrænsende områder Opnå yderligere indsigt i mekanismer umiddelbart anvendelige i patientbehandlingen således at patienter søger vores sygehus med direkte effekt på indtjening gennem DRG systemet At vi løbende skal tilvejebringe en høj grad af ekstern finansiering Økonomisk støtte til forskning Samarbejde med andre forskningsinstitutioner Bidrage til mere viden om samfundsmæssigt vigtigt problemområde: social ulighed ift fedme Drage fordel af industriens know-how og teknologi Vi havde en god ide og så nogle store perspektiver i en teknologi-udvikling (den der er ansøgt og bevilget), og begge dele passede perfekt til den innovationsaccelererende forskningsplatform, som blev udbudt Deltagernes rolle i projektet Projekterne inden for strategisk forskning har et omfang og en karakter med både forsknings- og anvendelsesperspektiver, der nødvendiggør en opdeling af roller i forhold til deltagerne. Der kan nævnes fire overordnede typer af roller: Ledelse, videnopbygning, test og brugerbehov og rådgivning og materialer. Figur 5.5 giver en oversigt over de offentlige institutioner og virksomheders rolle i projekterne. De offentlige institutioner spiller i høj grad en bærende rolle i forhold til den grundlæggende forskning og projektledelse. Virksomhedernes roller er i høj grad teknologisk rådgivning og brugerviden, men de deltager dog også i den 48

49 grundlæggende forskning og bidrager til styringen af projekterne (deltager i ledelse). Figur 5.5 Hvilken rolle har virksomheden eller institutionen i projektet? Aktiv i grundlæggende forskning 55% 87% Er projektleder 10% 68% Deltager i ledelse 65% 64% Deltager i test af resultater 43% 37% Giver adgang til udstyr Tilfører rådgivning Står for teknologitilpasning 33% 37% 27% 23% 31% 55% Offentlige institutioner Virksomheder Integrerer resultater i egne processer Leverer råvarer 20% 22% 18% 36% Deltager med brugerviden 17% 57% 0% 50% 100% Rolleopdelingen i forhold til grundlæggende forskning, projektledelse, rådgivning og tilføjelse af brugerviden viser, at virksomheder og offentlige institutioner besidder nogle differentierede kernekompetencer, som bliver iværksat inden for rammerne af det strategiske forskningsprogram. Rollefordelingen sørger med andre ord for at maksimere det potentielle udbytte af samarbejdet. 5.3 Strategisk forankring af projektet for deltagerne I det følgende sættes fokus på, hvilken betydning strategisk forskning har i forhold til deltagernes egne forskningsstrategier og kernekompetencer. Spiller strategisk forskning en central rolle eller en perifer rolle i forhold til de forskningsog udviklingsaktiviteter, aktørerne i forvejen har? Det spørgsmål er interessant i forhold til at vurdere den faglige forankring af projekterne hos deltagerne i den strategiske forskning. Endvidere sættes fokus på, hvordan deltagerne internt ledelsesmæssigt og organisatorisk forankrer deres projektdeltagelse. En typisk antagelse er, at en professionaliseret ledelsesmæssig forankring vil sikre en øget effekt, idet der kan opnås en høj grad af administrativ styring af projektet samtidig med, at projektets resultater i højere grad vil kunne anvendes andre steder i organisationen Forankring af projekterne For at integrere de mangeartede effekter i projektet er det helt centralt, at de bliver forankret i både de offentlige institutioners og virksomhedernes 49

50 organisation. En indikator på den prioritet, som tildeles projektet, er antallet af deltagende personer. Det fremgår af figur 5.6, at både offentlige institutioner og virksomheder typisk lader 2-9 medarbejdere deltage i projekterne, men at der er betragtelige forskelle inden for dette spektrum. Figur 5.6 Hvor mange personer har virksomheden eller institutionen involveret i projektet? 1 person 1% 9% 2-4 personer 50% 70% 5-9 personer 15% 38% Offentlige institutioner personer 8% 1% Virksomheder 15 personer eller derover 2% 4% 0% 50% 100% Både de offentlige institutioner (50 pct.) og virksomhederne (70 pct.) deltager oftest med 2-4 medarbejdere. De offentlige institutioner har dog i hele 38 pct. af tilfældene deltaget med 5-9 medarbejdere, mens dette kun er tilfældet for 15 pct. af virksomhederne. De offentlige institutioner er opdelt i to lejre i forhold til, om der i projektet indgår andre centre, institutter eller afdelinger fra deres institution. Der er således 55 pct., der ikke benytter sig heraf, mens 45 pct. gør brug af denne mulighed, jf. figur

51 Figur 5.7 Indgår der andre centre, institutter eller afdelinger på institutionen i projektet? 55% 45% Ja Nej Selvom det primært er de offentlige institutioner, som står for ledelsen og projektstyringen af projekterne, så er det kun en ud af fem af forskningsinstitutionerne, der har en egentlig organisation eller enhed til at understøtte administrationen af projektet, jf. figur 5.8. Specielt de mindre institutioner har ikke en sådan enhed. Figur 5.8 Har institutionen etableret en særlig organisation eller enhed til at understøtte administrationen af projektet? 20% Ja Nej 80% 51

52 5.3.2 Projektets relation til egne aktiviteter Både virksomheder (69 pct.) og offentlige institutioner (74 pct.) ser i meget høj grad projektet som en integreret del af nuværende forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens projekterne i mindre grad er nyskabende tiltag for virksomheder og offentlige institutioner, jf. figur 5.9. Det er således kun for 22 pct. af de offentlige institutioner og 15 pct. af virksomhederne, at projekterne er inden for helt nye strategiske udviklingsområder for virksomheden eller institutionen. Figur 5.9 Hvordan indgår projektet primært i virksomhedens eller institutionens øvrige forsknings- og udviklingsaktiviteter? Projektet er en integreret del af nuværende forsknings- og udviklingsaktiviteter 69% 74% Projektet er et helt nyt strategisk forsknings- og udviklingsområder, der ønskes opbygget 15% 22% Offentlige institutioner Virksomheder Ved ikke 4% 16% 0% 50% 100% Nyhedsværdien af projekterne Både for de offentlige forskningsinstitutioner og for virksomhederne er der tale om kendt teknologi og fagområde. Således svarer ca. 80 pct. af både institutioner og virksomheder, at teknologien i høj eller nogen grad er kendt, jf. figur Specielt for de mindre virksomheder er der tale om kendt teknologi. Aktørerne prioriterer projekter på områder, de i forvejen beskæftiger sig med, frem for projekter med en særlig høj nyhedsværdi. 52

53 Figur 5.10 I hvor høj grad er der tale om en for virksomheden eller institutionen kendt teknologi eller viden i projektet? Offentlige institutioner 30% 49% 20% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Virksomheder 24% 56% 16% 4% Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% For mange af virksomhederne (80 pct.) og forskningsinstitutionerne (79 pct.) er der således i høj eller nogen grad tale om kendt teknologi eller viden i de projekter, de deltager i Projekternes betydning for grundforskning Deltagelsen i strategisk forskning kan have en effekt på de offentlige institutioner i forhold til mange niveauer. Effekterne i forhold til grundforskning, udviklingsarbejde og anvendt forskning er særligt interessante områder, og deltagelsen i strategisk forskning har bemærkelsesværdig stor betydning inden for alle tre områder. Figur 5.11 illustrerer effekten i forhold til de tre typer af forskning. Figur 5.11 I hvor høj grad bidrager projektet til at styrke kvaliteten af jeres forskning i forhold til grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde? Anvendt forskning 76% 21% 2% Høj grad Udviklingsarbejde 24% 39% 25% 4% 8% Nogen grad Mindre grad Slet ikke Grundforskning 23% 46% 29% 1% 1% Ikke relevant 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 53

54 Inden for anvendt forskning er der for alvor tale om et kvalitetsløft, idet stort set alle deltagere (97 pct.) har indikeret, at deres deltagelse i forskningen i nogen eller høj grad har haft betydning for kvaliteten. Kvalitetsløftet er også markant inden for grundforskning (69 pct.) og udviklingsarbejde (63 pct.). Det store kvalitetsløft inden for anvendt forskning er meget positivt i forhold til den fælles motivation, som virksomheder og offentlige institutioner har på dette område. 5.4 Samspilsmønstre og netværk Det konkrete samspil i projekterne Projekterne under Det Strategiske Forskningsråd dækker over mange typer af samspil, bl.a. møder, aktiv deltagelse i hinandens forsknings- og udviklingsprocesser, forskeruddannelse, lån af udstyr og udveksling af medarbejdere, fælles kommercialisering og fælles publicering. Det vidner om et betydeligt potentiale for videndeling mellem aktørerne via følgende typer af samspil: Koordinering Viden og kompetencer Kommercialisering Formidling Generelt anvendes en bred vifte af samspilsrelationer i projekterne i den strategiske forskning. Det gælder både for virksomheder og forskningsinstitutioner. Men der er dog en tendens til, at de offentlige institutioner har en større grad af samspil med øvrige projektdeltagere, end virksomhederne har, jf. figur Figur 5.12 Hvilke typer af samspil har virksomheden eller institutionen haft med de øvrige deltagere i projektet? Hyppige møder i projektgruppen Forskeruddannelse Deltagelse i hinandens FU Fælles publikationer Forskerstillinger Lån af forskningsudstyr Udveksling, lån af medarbejdere Fælles patentansøgninger Insourcing/outsourcing af forskning 30% 28% 28% 29% 20% 26% 17% 16% 9% 6% 3% 5% 20% 63% 59% 65% 53% 49% Offentlige institutioner Virksomheder 0% 50% 100% 54

55 Tallene viser, at 28 pct. af virksomhederne og 53 pct. af forskningsinstitutionerne har deltaget i de øvrige aktørers forsknings- og udviklingsprocesser (f.eks. fælles arbejdsdage). 59 pct. af virksomhederne og 63 pct. af forskningsinstitutionerne har hyppigt (månedligt) deltaget i projektgruppemøder (f.eks. for opfølgning af milepæle). 20 pct. af virksomhederne har outsourcet forskningsopgaver til offentlige forskningsinstitutioner. 28 pct. af virksomhederne og 49 pct. af forskningsinstitutionerne har deltaget i fælles publikationer i forskningstidsskrifter. Dog har kun 3 pct. af virksomhederne og 6 pct. af forskningsinstitutionerne deltaget i fælles patentansøgninger. De offentlige institutioner har, som nævnt, generelt en høj grad af samspil med de øvrige deltagere i projektet, men graden er forskellig alt efter størrelsen på institutionerne. Det er specielt i forhold til forskeruddannelser, at der er forskelle på graden af samarbejde i forhold til aktørstørrelsen, jf. figur Figur 5.13 Det offentliges samspil fordelt på størrelse på institut, center eller afdeling (årsværk) Forskeruddannelse Hyppige møder Fælles publikationer Deltagelse i hinandens FU 56% 64% 60% 44% 57% 50% 57% 80% Forskerstillinger Lån af udstyr Udveksling af medarbejdere Insourcing af aktiviteter fra private parter Fælles patentansøgninger 28% 30% 28% 23% 14% 20% 4% 7% 6% 7% 0% 50% 100% Mere end 50 årsværk Mindre end 50 årsværk Det er særligt de små offentlige institutioner, der har samspil med øvrige deltagere omkring forskeruddannelser. Således har hele 80 pct. af de små institutioner haft et sådant samspil, mens det kun gælder 56 pct. af de store offentlige institutioner. De store institutioner har derimod større grad af samspil, når det gælder møder og lån af udstyr. Der er også forskel på samspilsgraden blandt virksomhederne i forhold til deres størrelse. Der er dog ikke nogen klar tendens til, at hverken små eller store virksomheder generelt samarbejder mere, men inden for mødehyppighed, fælles publikationer og lån af udstyr er der forskelle, jf. figur

56 Figur 5.14 Virksomhedernes samspil fordelt på virksomhedsstørrelse Hyppige møder Forskeruddannelse Deltagelse i hinandens FU Fælles publikationer Lån af udstyr Forskerstillinger Outsourcing af forskning Udveksling af medarbejdere Fælles patentansøgninger 31% 29% 31% 26% 21% 34% 10% 23% 21% 20% 17% 23% 7% 11% 3% 3% 66% 54% Mere end 250 ansatte Mindre end 250 ansatte 0% 50% 100% Det fremgår, at virksomheder med mere en 250 ansatte har mere samspil (66 pct.) i form af hyppige møder end de mindre virksomheder (54 pct.). Derimod er samspil om publikationer og lån af udstyr hyppigere hos de mindre virksomheder. Selvom projekterne samlet set dækker over et bredt spektrum af samarbejdsformer, så er det, når man fokuserer på de enkelte projektdeltagere, kun få aktører, der benytter mange af samarbejdsformerne, jf. figur En stor del af virksomhederne (40 pct.) har angivet, at de kun har indgået i én samarbejdsform, f.eks. forskeruddannelse. Størstedelen af deltagerne både virksomheder (45 pct.) og de offentlige institutioner (49 pct.) angiver, at de har deltaget i 2-3 samarbejdsformer, f.eks. møder, forskeruddannelse og fælles arbejdsdage. Figur 5.15 Samspilsintensiteten for de enkelte aktører i projekterne gennemsnitligt antal type af samspil 1 samspil 14% 40% 2-3 samspil 45% 49% Offentlige institutioner Virksomheder 4-7 samspil 15% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 56

57 Det er typisk de offentlige institutioner, som har mange typer af samarbejdsformer og et intenst samarbejde med de andre projektdeltagere både med virksomheder og de øvrige offentlige aktører. 37 pct. af de offentlige institutioner har 4-7 samspil, mens det kun gælder for 15 pct. af virksomhederne. Det kan hænge sammen med, at det er de offentlige institutioner, der er hovedkraften bag projekterne og derfor har flest samarbejdsrelationer Erfaringer med samspil De deltagende offentlige institutioner og private virksomheder i strategisk forskning har i høj grad samspilserfaringer fra tidligere og fra andre sammenhænge. Figur 5.16 viser således, at 88 pct. af de offentlige institutioner forud for deltagelsen i projektet har haft erfaring med samarbejde om forskning og udvikling med virksomheder. Tallet for virksomhedernes tidligere erfaring med samarbejde med forskningsinstitutioner ligger på 85 pct. Figur 5.16 Tidligere erfaringer med samspil med den modsatte aktørtype Ja 88% 85% Nej 6% 7% Offenlige Organisationer Virksomheder Ved ikke 6% 7% 0% 50% 100% Ser man på, hvilke tidligere samspilserfaringer, der er tale om, så er det både for institutioner (70 pct.) og virksomheder (79 pct.) typisk fra fællesfinansierede offentlig-private forsknings- og udviklingsprojekter, jf. figur Ligeledes har mange virksomheder (61 pct.) og institutioner (70 pct.) erfaringer fra samspil i forbindelse med EU-finansierede projekter. Endvidere har mange både virksomheder (44 pct.) og institutioner (55 pct.) erfaring med samspil fra tidligere deltagelse i strategisk forskning. 57

58 Figur 5.17 I hvilke sammenhænge har jeres virksomhed eller institution tidligere haft samarbejde om forskning og udvikling? Projekter finansieret af virksomheden eller universitetet Projekter finansieret fra udenlandske kilder (eks. EU) Projekter under andre forskningsbevilgende organer (eks. Højteknologifonden) Projekter under Det Strategiske Forskningsråd 70% 79% 70% 61% 66% 56% 55% 44% Offentlige institutioner Virksomheder 0% 50% 100% De små virksomheder har bredere erfaringer med samspil end større virksomheder, men der er store udsving inden for samspilsformerne, jf. figur Eksempelvis har 81 pct. af de små virksomheder opnået erfaringer med samspil gennem virksomheds- eller universitetsfinansierede projekter, mens det kun gælder for 76 pct. af de større virksomheder. Figur 5.18 Virksomheders erfaring med samspil fordelt på virksomhedsstørrelse Virksomheds- eller universitetsfinansieret 76% 81% Udenlandske kilder Andre forskningsbevilgende organer 64% 59% 52% 59% Mere end 250 ansatte Mindre end 250 ansatte Det Strategiske Forskningsråd 36% 50% 0% 50% 100% Der er særligt i forbindelse med virksomheds- eller universitetsfinansierede projekter og udenlandske kilder, at de store virksomheder gør sig deres erfaringer, mens de mindre virksomheder i højere grad får erfaringer gennem andre forskningsbevilgende organer samt virksomheds- eller universitetsfinansierede projekter. Også forskningsinstitutionernes størrelse har indflydelse på, hvilken type af samspilserfaringer de har gjort sig. De store institutioner benytter sig i høj grad af udenlandske kilder (84 pct.), mens de små i højere grad benytter virksomheds- eller universitetsfinansieringer, jf. figur

59 Figur 5.19 Institutioners erfaring med samspil fordelt på institut- eller afdelingsstørrelse Udenlandske kilder 46% 84% Andre forskningsbevilgende organer 67% 65% Mere end 50 årsværk Virksomheds- eller universitetsfinansieret 64% 81% Mindre end 50 årsværk Det Strategiske Forskningsråd 46% 61% 0% 50% 100% Hvad angår erfaringer opnået via Det Strategiske Forskningsråd, så har 61 pct. af de store forskningsinstitutioner opnået erfaring i samspil, mens det samme er tilfældet for blot 46 pct. af de små forskningsmiljøer Kendskab til de øvrige projektparter Undersøgelsen peger på, at deltagerne i strategisk forskning i høj grad kender hinanden på forhånd, og at tilgangen af nye aktører er begrænset specielt med hensyn til virksomhederne og universiteterne, jf. figur Figur 5.20 Havde institutionen eller virksomheden på forhånd kendskab til de andre deltagere før projektet blev påbegyndt? Universiteter 84% 97% Virksomheder 68% 71% Sektorforskningsinstitutioner 57% 53% Offentlige institutioner Hospitaler 24% 26% Virksomheder Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 23% 36% 0% 50% 100% 59

60 Eksempelvis kender 97 pct. af virksomhederne de deltagende universiteter og 71 pct. kender de øvrige deltagende virksomheder. Tilsvarende kender 84 pct. af de offentlige forskningsinstitutioner de deltagende universiteter og 68 pct. kender de deltagende virksomheder. En væsentlig udfordring er at skabe incitamenter for, at flere nye aktører inddrages i projekterne under Det Strategiske Forskningsråd for løbende at sikre den nødvendige mangfoldighed og tværdisciplinaritet i projekterne. En mulighed er i stigende grad at benytte initiativer som Forskningsmatchmaker, jf. boks 5.2. Boks 5.2 Forskningsmatchmaker Teknologisk Institut er i 2008 og 2009 tilknyttet Det Strategiske Forskningsråd som forskningsmatchmaker. Teknologisk Instituts opgave er at opsøge og coache forskningsmiljøer, som ikke tidligere har arbejdet sammen, til at samarbejde. Det kan både være styrket samarbejde mellem offentlige forskningsmiljøer og mellem private og offentlige forskningsmiljøer. Matchmakeren har til opgave at sætte særlig fokus på følgende 4 temaer: Tværgående brug af nano- og bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi Miljøteknologi Sammenhænge mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Aktørernes betydning for hinanden Der er i undersøgelsen sat fokus på, hvilken betydning deltagerne i strategisk forskningsprojekter oplever de har for hinanden. Tallene viser, at den oplevede betydning af de enkelte deltagere varierer meget, jf. figur Generelt kan det siges, at universiteterne har en meget stor eller stor betydning for både virksomheder (82 pct.) og offentlige institutioner (78 pct.), mens der er større forskelle på den betydning, som virksomheder har for offentlige institutioner (68 pct.) og andre deltagende virksomheder (43 pct.). 60

61 Figur 5.21 Hvilken betydning (stor og meget stor betydning) har andre aktører i projektet for institutionens eller virksomhedens gevinst ved deltagelse i projektet? Universiteter Virksomheder 43% 68% 78% 82% Sektorforskningsinstitutioner 39% 37% Offentlige institutioner Udenlandske aktører 21% 40% Virksomheder Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 16% 20% 0% 50% 100% Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på at styrke den internationale dimension i dansk forskning og i danske forskeres netværk på områder, hvor det kan styrke dansk forskning. Det Strategiske Forskningsråd har derfor en målsætning om at støtte projekter, der i størst muligt omfang involverer internationale aktører eller internationalt samarbejde. Der gives bl.a. tilskudsmidler til samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer og inddragelse af udenlandske forskningsmiljøer, gæsteforskere mv. I den forbindelse viser undersøgelsen, at 40 pct. af de offentlige institutioner har angivet, at udenlandske aktører har en stor eller meget stor betydning, mens det tilsvarende tal for virksomhederne er 21 pct. Det er dog kun 6 pct. af de offentlige institutioner og 4 pct. af virksomhederne, som har vurderet, at de udenlandske aktører har meget stor betydning. 5.5 Karakteristik af projekterne Som et supplement til de tidligere afsnit, der beskriver de enkelte deltageres forhold til strategisk forskning, er det interessant at undersøge, hvad der rent faktisk kendetegner de projekter, som får bevilget penge fra Det Strategiske Forskningsråd. Der er derfor foretaget en analyse af de 64 projekter, som denne undersøgelse bygger på, med henblik på bl.a. at give en karakteristik af de konkrete projekter og af hvad der samlet karakteriserer samspilsmønstrene i projekterne. Projektniveauer er så at sige en aggregering af oplysningerne fra de enkelte deltagere i projekterne. Der gives konkret en karakteristik i forhold til projekternes størrelse, både i forhold til deres budget og bevilling, deres varighed, om de har privat deltagelse og fået privat bevilling og om ph.d.-studerende og post docs indgår. Denne del af 61

62 karakteristikken bygger på data fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Ligeledes omfatter karakteristikken områder som samarbejdsrelationer, mål med deltagelse i strategisk forskning og deltagernes rolle i projekterne, som bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen. Karakteristikkens resultater er opsummeret i tabel 5.1. Tabel 5.1 Karakteristik af projekterne i strategisk forskning Budget og bevillinger (Data fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen) Størrelse (budget) Over 10 mio. kr. 53 pct. Under 10 mio. 47 pct. Størrelse (bevilling) Over 5 mio. 55 pct. Under 5 mio. 45 pct. Varighed 1-3 år 50 pct. Mere end 3 år 50 pct. Privat deltagelse Ja 77 pct. Nej 23 pct. Ph.d. Ja 91 pct. Nej 9 pct. Post. docs. Ja 31 pct. Nej 69 pct. Samspil og rolle (Data fra spørgeskemaundersøgelse) ersøgelse) Hvem har fået idéen til projektet? Virksomhederne 5 pct. Offentlige institutionerne 61 pct. I fællesskab mellem virksomheder og institutioner 31 pct. Virksomhedernes indflydelse på projekternes forskningsindhold Har virksomhederne haft indflydelse forskningsindhold i projekter (i høj grad)? 56 pct. Samarbejdsintensitet mellem aktørerne i projekterne Gennemsnitligt antal samarbejder 6,6 Samarbejdsformer mellem aktørerne i projekterne Hyppige møder 58 pct. Fælles forskeruddannelse 58 pct. Fælles publikationer 37 pct. Lån af udstyr 27 pct. Fælles forskerstillinger 22 pct. Gensidig deltagelse i hinandens forskningsaktiviteter 14 pct. Udveksling eller lån af medarbejdere 14 pct. Outsourcing/insourcing af forskning 3 pct. Fælles patentansøgninger 2 pct. Hvad er virksomhedernes mål med at deltage i strategisk forskning? Opbygning af grundlæggende viden/teknologi uden nødvendigvis produktudvikling 54 pct. Udvikling af prototype 17 pct. Udvikling af ny konkret produkt inden for 1-2 år 27 pct.. Tabellen viser, at lidt over halvdelen af projekterne har en betydelig størrelse med et budget på mere end 10 mio. kr. og en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på mere end 5 mio. kr. Tallene afspejler et stigende fokus på større projekter og en vilje til at give mange store bevillinger, hvilket skal ses i sammenhæng med en forøgelse af Det Strategiske Forskningsråds 62

63 bevillingsramme fra 148 mio. kr. i 2004 til 700 mio. kr. i Og som tidligere beskrevet i kapitel 3 om Et indblik i strategisk forskning var den gennemsnitlige bevillingsstørrelse for projekterne i strategisk forskning i 2004 knap 5 mio. kr. og godt 10 mio. kr. i 2006 og Varigheden af projekterne er stærkt varierende, idet halvdelen varer mellem et og tre år og den anden halvdel varer mere end tre år og op til fem år. Det er typisk sådan, at det er de større projekter med store budgetter og bevillinger, der varer mere end tre år. Projekterne gennemføres i mere end tre ud af fire tilfælde med deltagelse af private partnere. Den store andel skal forklares ved, at der i Det Strategiske Forskningsråd lægges vægt på inddragelse af private partnere, som kan bidrage til at gøre forskningen mere erhvervsrettet og samfundsrelevant. Næsten alle projekterne har ph.d.-studerende tilknyttet, og der indgår post-docs i næsten en tredjedel. Langt de fleste projekter har tilknytning af en til tre ph.d.- studerende, men der er også et enkelt projekt, som har hele 12 tilknyttet. Antallet af post-docs er i alle projekterne mellem en og fire. Tallene afspejler et stigende fokus på at anvende forskningen som kompetenceopbyggende. Som tidligere beskrevet i afsnit 3 er Det Strategiske Forskningsråds deltagelse i finansieringen af ph.d. forløb således steget fra ca. 50 i 2004 til over 200 i Hvad angår samspillet mellem virksomheder og offentlige institutioner, så er det i tre ud af fem tilfælde institutionerne, der har fået ideen til projektet, mens det i kun fem pct. af tilfældene er virksomhederne. Det tyder på, at institutionerne tager den ledende rolle i forhold til projekterne, men det peger dog i modsat retning, at institutioner og virksomheder i en tredjedel af tilfældene har fået ideen til projektet i fællesskab, og at virksomhederne i 56 pct. af tilfældene mener, at de har haft en høj grad af indflydelse på projekternes forskningsindhold. Aktørerne i projektet har i gennemsnit haft 6,6 antal samarbejder, der oftest tager form som møder eller fælles forskeruddannelse, men også i mange tilfælde foregår ved fælles publikationer, lån af udstyr og fælles forskerstillinger. Der er kun i få tilfælde tale om fælles patentansøgninger. Endelig viser tabellen, at virksomhedernes mål med at deltage i strategisk forskning i mere end halvdelen af tilfældene er at opbygge en grundlæggende viden eller teknologi, som ikke nødvendigvis skal føre til produktudvikling. Ca. en tredjedel oplyser, at et mål for dem er at udvikle et nyt konkret produkt inden for 1-2 år, mens 15 pct. har en målsætning om at udvikle en ny prototype for produkt. 63

64 6 Additionalitet af strategisk forskning 6.1 Indledning I det følgende sættes fokus på at afdække, hvilken betydning indsatsen fra Det Strategiske Forskningsråd har på forskning og innovativ kapacitet for de virksomheder og offentlige institutioner, der deltager i strategisk forskning. Med andre ord sættes fokus på spørgsmålet: Gør strategisk forskning en reel forskel i forhold til at få stimuleret en ønskelig varig forskningsadfærd og i forhold til at få skabt grundlag for ny viden og innovation hos de aktører, der gives støtte til? Den type effekter betegnes i den internationale evalueringslitteratur som adfærdsadditionalitet. Der er tale om en evalueringsramme, der i stigende grad er kommet på dagsordenen internationalt specielt drevet af OECD i forhold til effektmåling af programmer inden for forskning og innovation. Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for additionalitet: Input additionalitet øgede investeringer i forskning og udvikling. Proces additionalitet styrkede kompetencer til at styre og få noget ud af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Output additionalitet konkrete resultater af investeringer i forskning og udvikling, f.eks. flere forskere, styrket forskning og innovation. Det er hovedbudskabet i undersøgelsen, at aktørernes deltagelse i strategisk forskning bibringer en betydelig additionalitet i forhold til deres innovations- og udviklingsprocesser og evne til at innovere og frembringe anvendelsesorienteret forskningsbaseret viden på højt niveau, som sandsynligvis ikke ville have været bibragt uden deres deltagelse i strategisk forskning. Der er således grund til at vurdere, at strategisk forskning bidrager til at stimulere erhvervslivets forskning, således at bl.a. målsætningerne i Barcelona-målsætningen understøttes. I boks 6.1 er opstillet eksempler på, hvad virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsens åbne besvarelser specifikt har udtalt om deres gevinst ved deltagelse i det strategiske forskningsprogram. Efterfølgende præsenteres spørgeskemaundersøgelsens resultater med hensyn til de tre former for additionalitet. 64

65 Boks 6.1 Effekter af deltagelse i strategisk forskning hvad siger undersøgelsens respondenter? Virksomheder Offentlige institutioner Væsentlig højnelse af videnniveauet inden for vigtige fagområder og dermed gearing af det almindelige FoU-arbejde. Vi bliver løbende opdateret på nye muligheder, hvorpå vi kan 'angribe' kommende udfordringer Vi bedriver ikke selv forskning, men har udviklingsaktiviteter. Og i mange af de FoU-projekter, som vi deltager i, er det brugersiden, vi repræsenterer man kan kalde vores udviklingsaktiviteter for forskningsbaseret brugerdreven innovation Skabe synergi til andre igangværende FoU-aktiviteter og belyse problemstillinger mere dybdegående end det ellers havde været muligt Vores synlighed i forskningsmiljøet tiltrækker dygtige kandidater. Vi har stor erfaring i samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner og har allerede en nogenlunde formel og struktureret tilgang til denne type projekter. Vi kan derfor ikke sige, at vi specifikt har fået noget mere ud af dette end andre projekter Synliggjort problemerne med manglende effektivitet i kontrakt etableringsfasen. Vi har besluttet, at det ikke er en del af vores forsknings- og udviklingsstrategi at deltage i lignende aktiviteter i fremtiden Vi er gået fra håndværkshospital til hightech og advanced knowledge hospital Større inddragelse af viden fra nye områder i vores forskning får muligvis effekt, men projektet er relativt nyt. Samarbejder med områder, vi normalt ikke ville have samarbejdet med dvs. projekter med tværdisicplinære aspekter. Etablere et ønsket samarbejde med anden forskningsinstitution Vi når et højere niveau i vores resultater ved at bygge på industriens teknologi og komponenter. Projektet er endnu i sit andet år, og derfor er det tidligt at sige noget om anvendelse, andet end at vores viden bliver anvendt på nye områder Projektet har givet os en unik positiv mulighed for omfattende samarbejde med relevante erhvervsparter i DK og i udland (i vores tilfælde Sverige). Kvaliteten af forskningen er øget af bevillingens størrelse, som har givet lejlighed til nye investeringer i udstyr og faciliteter, og humane ressourcer Meget synlighed og mange nye kontakter. Mulighed for at indgå i internationale konsortier med mulig ansøgning til EU som følge Fokus på positiv effekt af at inddrage andre fagområder og -discipliner end dem, vi normalt arbejder med 65

66 6.2 Additionalitet i input og forskningsprioriteringer Udover at understøtte forskning, der ellers ikke ville have været igangsat uden støtte, så bidrager den strategiske forskning også til at stimulere til yderligere forskningsaktiviteter hos både de private og offentlige parter i projekterne. Strategisk forskning kan for såvel virksomheder som forskningsinstitutioner betyde, at der igangsættes nye forskningsprojekter, ansættes flere forskningsmedarbejdere, tiltrækkes flere midler m.m. Der kan altså være betydelige såkaldt spill over effekter fra de strategiske forskningsprojekter til andre forskningsaktiviteterne hos deltagerne. I den sammenhæng er det relevant at undersøge additionalitet, dvs. om parterne ville have iværksat tilsvarende forskningsaktiviteter, hvis projektet ikke havde opnået støtte under Det Strategiske Forskningsråd. En væsentlig indikator for additionalitet er, om aktørerne ville have igangsat projektet uden støtte. Undersøgelsen viser, at 44 pct. af virksomhederne ikke ville have iværksat tilsvarende forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvis projektet ikke have fået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Andelen blandt de offentlige institutioner er på 57 pct. Det er kun en meget lille andel, som vurderer at de ville have iværksat den tilsvarende forsknings- og udviklingsaktivitet uden støtte. Der er 6 pct. af virksomhederne og 1 pct. af de offentlige institutioner, der ville have haft den tilsvarende aktivitet uden støtte. Strategisk forskning komplementerer dermed i høj grad aktørernes egen forskning, idet kun få af virksomhederne og forskningsinstitutionerne ville have iværksat projektet, hvis de ikke havde fået offentlig støtte fra Det Strategiske Forskningsråd, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Andel af virksomheder og offentlige institutioner som ville have iværksat tilsvarende aktiviteter, hvis projektet ikke have opnået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd Offentlige institutioner 1% 42% 57% Tilsvarende aktivitet uden støtte Lavere aktivitet uden støtte Ingen aktivitet uden støtte Virksomheder 6% 50% 44% 0% 50% 100% 66

67 Ses nærmere på, om størrelsen har betydning for, om virksomhederne ville have iværksat tilsvarende forsknings- og udviklingsaktiviteter, viser undersøgelsen, at det særligt er de større virksomheder med mere end 250 ansatte, som ikke ville have igangsat projektet uden støtte, jf. figur 6.2. Forskellene på tværs af virksomhedsstørrelse er dog ikke markante. Resultaterne viser, at 48 pct. af de større virksomheder (med mere end 250 ansatte), som ikke ville have iværksat tilsvarende forsknings- og udviklingsaktiviteter uden støtte under Det Strategiske Forskningsråd. For virksomheder med under 250 ansatte er det 41 pct., der vurderer, at de ikke ville have iværksat tilsvarende aktiviteter uden støtte. Det er interessant, at der er færre af de mindre virksomheder, som angiver, at de ikke ville have iværksat en tilsvarende forsknings- og udviklingsaktivitet uden støtte. Det kan hænge sammen med, at den givne forskningsaktivitet er mere vital for de mindre virksomheder end for større virksomheder, der har flere forskningsprojekter at prioritere imellem. Figur 6.2 Andelen af virksomheder, der ville have iværksat tilsvarende forskningsaktiviteter uden støtte fordelt på virksomhedsstørrelse Mere end 250 ansatte 6% 45% 48% Tilsvarende aktivitet uden støtte Lavere aktivitet uden støtte Mindre end 250 ansatte 5% 54% 41% Ingen aktivitet uden støtte 0% 50% 100% Billedet er det samme, når vi kigger på størrelsen af de offentlige forskningsinstitutioner. De store forskningsinstitutioner, som har mere end 50 årsværk, er således mere afhængige af støtte end de mindre forskningsinstitutioner, jf. figur 6.3. Det er 61 pct. af de store forskningsinstitutioner, som vurderer, at institutionen ikke ville have iværksat tilsvarende forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvis ikke projektet have fået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd, mens det er 48 pct. af de offentlige institutioner med under 50 årsværk. Forskellene er ikke signifikante, men resultaterne indikerer, at større forskningsinstitutioner kan være mere afhængige af bestemte typer ekstern finansiering end mindre forskningsinstitutioner. 67

68 Figur 6.3 Andelen af offentlige forskningsinstitutioner, der ville have iværksat tilsvarende forskningsaktiviteter uden støtte fordelt på institutionsstørrelse Mere end 50 årsværk 0% 39% 61% Tilsvarende aktivitet uden støtte Lavere aktivitet uden støtte Ingen aktivitet uden støtte Mindre end 50 årsværk 3% 48% 48% 0% 50% 100% Tallene i undersøgelsen peger altså på, at strategisk forskning bidrager til at komplementere forskningen i virksomhederne og endog kan stimulere til yderligere forskningsinvesteringer. Det resultat understøttes af en ny undersøgelse fra Dansk Center for Forskningsanalyse, som ud fra beregninger på forskningsaktiviteten i danske virksomheder i perioden viser, at offentligt støttet forskning skaber merinvesteringer i forskning hos virksomhederne 1. Konkret viser beregningerne, at den private forskning stiger med 0,08-0,11 pct., hvis den offentlige støtte til privat forskning stiger med 1 pct Input additionalitet for virksomheder Støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter kan have en række positive effekter, som bidrager til at stimulere til yderligere aktiviteter, flere private investeringer og andre spill over effekter. Resultaterne viser, at virksomheder, som har deltaget i et forskningsprojekt under Det Strategiske Forskningsråd, vurderer, at det har haft en række positive effekter for virksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter, jf. figur pct. af virksomhederne vurderer, at deres deltagelse i projektet under Det Strategisk Forskningsråd har haft en betydning for at kunne igangsætte nye forsknings- og 1 Se Carter Bloch og Ebbe Krogh Graversen, Additionality of public R&D funding in business R&D, Dansk Center for Forskningsanalyse,

69 udviklingsprojekter, og 28 pct. vurderer, at det har betydet ansættelse af flere ressourcer end ellers til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Endvidere angiver 25 pct. at deltagelsen har muliggjort en videreførelse af andre udviklingsprojekter i virksomheden. Hele 43 pct. mener, at det er for tidligt at sige noget om effekterne for projektet. Figur 6.4 Virksomhedernes vurdering af effekter af deres deltagelse i projekter under Det Strategiske Forskningsråd Igangsat nye FoU-projekter 40% Afsat flere ressourcer til FoU Muliggjort videreførelse af andre projekter Ansat flere medarbejdere til FoU Forlænget tilsvarende FoU-aktiviteter 28% 25% 21% 19% Ændrede forretningsmæssige prioriteringer 10% Muliggjort ekstern finansiering til FoU 6% For tidligt at sige noget 43% Ingen effekt 4% 0% 20% 40% 60% Ser man på effekter i forhold til virksomhedernes størrelse, viser tallene, at de mindre virksomheder med under 250 ansatte (SMV erne) oplever større effekt mht. forskningsprioritering end de større virksomheder på over 250 ansatte, jf. figur 6.5. Det er således særligt SMV erne, der vurderer, at deltagelse i et projekt under Det Strategiske Forskningsråd har haft betydning for at ansætte flere medarbejdere end ellers 30 pct. af SMV erne vurderer, at en effekt har været flere forsknings- og udviklingsmedarbejdere, mens det er 10 pct. af virksomhederne med over 250 ansatte. Samme billede gør sig gældende i forhold til forlængelse af forsknings- og udviklingsprojekter, hvor 24 pct. af SMV erne vurderer, at en effekt har været forlængelse af et forsknings- og udviklingsprojekt, mens det er 13 pct. af virksomhederne med over 250 ansatte. Igen er det også SMV erne, der mener, at en effekt har været igangsættelse af nye forsknings- og udviklingsprojekter. 49 pct. mener, at det har betydet nye forsknings- og udviklingsprojekter, mens det er 29 pct. af de store virksomheder. 69

70 Figur 6.5 Større effekt på SMV ere på forskningsprioritering For tidligt at sige noget 32% 55% Allokere flere ressourcer 19% 35% Igangsætte nye FoU-projekter 29% 49% Videreførelse af FoU-projekter Forlængelse af FoU-projekter 13% 23% 27% 24% Mere end 250 ansatte Mindre end 250 ansatte Ansætte flere FoU-medarbejdere 10% 30% Ændrede forretningsprioriteringer 8% 23% Adgang til ekstern finansiering 3% 8% 0% 20% 40% 60% Input additionalitet for de offentlige institutioner Det er ikke alene interessant at se på, om den offentlige forskningsstøtte bidrager til at enten at erstatte eller understøtte privat forskning. Det er også interessant at se på, hvad der gør sig gældende i forhold til forskningsstøtten på offentlige forskningsinstitutioner. Figur 6.6 viser de offentlige institutioners vurdering af effekter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Knap halvdelen af de offentlige institutioner peger på, at støtten fra Det Strategiske Forskningsråd bidrager til igangsættelse af forskningsprojekter på nye (48 pct.) eller etablerede forskningsområder (49 pct.). Samtidig påpeger en tredjedel (31 pct.) af institutionerne, at støtten har muliggjort videreførelse af eksisterende forskningsprojekter, der ellers var blevet nedprioriteret. Endvidere vurderer 33 pct., at støtten fra Det Strategiske Forskningsråd har haft betydning for at opnå yderligere intern finansiering. 70

71 Figur 6.6 Offentlige institutioners vurdering af effekter for forsknings- og udviklingsaktiviteter Igangsat projekter på allerede etablerede områder 49% Igangsat projekter på nye områder 48% Muliggjort videreførelse af andre projekter 31% Yderligere intern finansiering 33% Yderligere ekstern financiering 28% For tidligt at sige noget 20% Ingen effekt 5% 0% 20% 40% 60% 6.3 Additionalitet i kompetencer og viden Støtten fra Det Strategiske Forskningsråd giver virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner mulighed for et løft i kompetencer. Virksomhederne kan få en klarere forståelse af teknologier og komme tættere på løsninger og anvendelse af tekniske udfordringer i projekterne. Samtidig får de offentlige institutioner mulighed for at finde nye anvendelser af forskning og bedre viden om erhvervslivets behov Additionalitet i kompetencer og viden for virksomheder Undersøgelsen viser, at der for virksomhederne er en række positive effekter for viden om kompetenceopbygning, da det kun er en meget lille andel (4 pct.) af virksomhederne, som vurderer, at det ikke har haft en effekt at deltage i forsknings- og udviklingsprojektet, jf. figur 6.7. Resultaterne viser, at effekterne for deltagelse giver virksomhederne en klarere forståelse for anvendelsen af egne teknologier (46 pct.), og at de kommer tættere på en løsning af problemer (38 pct.) f.eks. i forbindelse med udvikling af produkt, proces eller serviceydelse. Derudover vurderer 34 pct. at deltagelse i projektet giver virksomheden nye anvendelsesmuligheder for allerede kendte teknologier. Endvidere angiver 34 pct. af virksomhederne, at effekten for deres deltagelse har været anvendelse af nye kompetencer i udviklingsarbejdet det kunne f.eks. være inddragelse af nye fagområder. 71

72 Figur 6.7 Virksomhedernes effekter for deltagelse i et projekt under Det Strategiske Forskningsråd Klarere forståelse for egne teknologier 46% Tættere på løsning af problemer Nye kompetencer i udviklingsarbejdet Nye anvendelsesmuligheder for kendte teknologier Udførelse af mere komplekse FoU-aktiviteter Mere fokus på langsigtede FoU-aktiviteter 38% 35% 34% 34% 32% Styrket evne til at søge midler fra eksterne kilder For tidligt at sige noget 18% 19% Ingen effekt 4% 0% 20% 40% 60% Additionalitet i kompetencer og viden for de offentlige institutioner Ses der nærmere på effekterne blandt de offentlige institutioner, er der 55 pct. af de offentlige institutioner, der angiver, at de har fundet nye anvendelser af deres forskning, og 52 pct. vurderer, at effekten har været øget anvendelse af forskning, jf. figur 6.8. En anden positiv effekt for offentlige institutioner er et tættere samspil med erhvervslivet, hvor institutionerne opnår øget kendskab til erhvervslivets behov. Det er halvdelen (51 pct.) af de offentlige institutioner, som angiver, at deres deltagelse har betydet et større fokus på erhvervslivets behov i deres forskning. En positiv effekt, der har stor betydning for erhvervslivet og deres anvendelse og nyttiggørelse af forskningen. 72

73 Figur 6.8 Offentlige institutioners effekter for deltagelse i et projekt under Det Strategiske Forskningsråd Nye anvendelser af forskning Større brug af viden fra nye forskningsområder Øget anvendelse af forskning Fokus på erhvervslivets behov i forskning 55% 53% 52% 51% Forskning hurtigere i anvendelse 25% For tidligt at sige noget 31% Ingen Effekt 1% 0% 20% 40% 60% 6.4 Additionalitet i netværk og åben innovation I det følgende sættes fokus på, i hvor høj grad støtten fra Det Strategiske Forskningsråd har effekt på virksomhedernes og de offentlige institutioners evne til at etablere netværk. Tallene peger som sådan på, at både virksomhederne og institutionerne opnår bedre evner til samarbejde og netværksskabelse til eksterne samarbejdspartnere. Men omvendt viser resultaterne af undersøgelsen også, at det kun er forholdsvis få virksomheder og offentlige institutioner, der vurderer at deres deltagelse i et projekt under Det Strategiske Forskningsråd har haft en effekt for deres evne til at etablere netværk og samarbejde i internationale samarbejdsprojekter Additionalitet i netværk for virksomheder Figur 6.9 viser, at virksomhederne vurderer, at effekter af samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner er højere end samarbejde med andre virksomheder. 43 pct. af virksomhederne vurderer, at deltagelse i et projekt under Det Strategiske Forskningsråd øger deres evne til at samarbejde og skabe netværk eksternt med offentlige forskningsinstitutioner, mens det kun er 33 pct. af virksomhederne, der opnår dette ved et samarbejde med andre virksomheder. Samtidig angiver 43 pct. af virksomhederne, at de i kraft af samarbejdet med offentlige forskningsinstitutioner bliver mere motiveret til vedvarende eksterne samarbejder. Et interessant resultat, der viser, at når virksomhederne samarbejder med de offentlige forskningsinstitutioner skaber det motivation for yderligere samarbejde. For virksomhedernes samarbejde med andre virksomheder er det 28 pct. der bliver motiveret til et vedvarende eksternt samarbejde. 73

74 Samtidig er der en pæn andel af virksomhederne (24 pct.), der vurderer at det endnu er for tidligt at sige noget om effekterne af samarbejdet med andre virksomheder. Der er ligeledes 28 pct. af virksomhederne, som allerede på nuværende tidspunkt vurderer, at et projekt under Det Strategiske Forskningsråd ingen effekt har på deres samarbejde med andre virksomheder. I forhold til internationalisering, der er et område, Det Strategiske Forskningsråd har et stort fokus på, så viser tallene, at kun 6-7 pct. af virksomhederne angiver, at de har øget erfaring med internationalt samarbejde gennem projekterne i strategisk forskning. Det kan hænge sammen med, at der generelt ikke er så mange deltagere fra udenlandske videnmiljøer i den strategiske forskning. Ligeledes kan det hænge sammen med, at virksomhederne ikke prioriterer det udenlandske samarbejde i den strategiske forskning på trods af, at virksomhederne, der deltager i strategisk forskning som sådan er meget internationalt orienterede. Figur 6.9 Virksomhedernes effekter for deres evne til at etablere netværk og samarbejde med forskningsinstitutioner og andre virksomheder Bedre evner til samarbejde og netværksskabelse eksternt Mere motiveret til vedvarende eksterne samarbejder 28% 33% 43% 43% Introduktion til nye samarbejder med eksterne parter Øget erfaring med internationale samarbejdsprojekter 7% 6% 21% 19% Samarbejde med forskningsinstitutioner Samarbejde med andre virksomheder For tidligt at sige noget 19% 24% Ingen effekt 12% 28% 0% 20% 40% 60% Additionalitet i netværk for de offentlige institutioner Der er ikke den samme store forskel blandt de offentlige institutioner og deres vurdering af effekterne af samarbejde med andre forskningsinstitutioner og virksomheder. Som beskrevet i foregående afsnit er der forholdsvis mange af virksomhederne, der vurderer, at et strategisk forskningsprojekt ikke har effekt for deres evne til at etablere netværk og samarbejde med andre virksomheder. Blandt de offentlige institutioner er det kun 5 pct., der angiver, at et samarbejde ikke har haft effekt for deres evne til at etablere netværk og samarbejde med virksomheder i forsknings- og udviklingsprojekter, jf. figur

75 Figur 6.10 Offentlige institutioners vurdering af effekter for deres evne til at etablere netværk og samarbejde med andre forskningsinstitutioner og virksomheder Bedre evner til samarbejde og netværksskabelse eksternt 56% 58% Mere motiveret til vedvarende eksterne samarbejder 48% 51% Introduktion til nye samarbejder med eksterne parter Øget erfaring med internationale samarbejdsprojekter 15% 15% 39% 42% Samarbejde med andre forskningsinstitutioner Samarbejde med virksomheder For tidligt at sige noget 15% 19% Ingen effekt 8% 5% 0% 50% 100% 6.5 Additionalitet i innovationsproces og videnledelse Det er ikke nok, at virksomhederne og institutionerne bruger ressourcer på forskning og udvikling. For at styrke effekten af deres forskningsaktiviteter, er det også nødvendigt, at den ledelsesmæssige side af forsknings- og innovationsprocesserne er i orden og styrkes. Det følgende sætter derfor fokus på, i hvor høj grad deltagelsen i strategisk forskning har positiv betydning adfærdsmæssigt på additionaliteten hos virksomhederne og institutionerne Additionalitet i videnledelse for virksomheder Undersøgelsen peger på, at det for en stor del af virksomhederne er vanskeligt at vurdere effekterne af deres deltagelse i et strategisk forskningsprojekt i forhold til deres evne til at lede og styre udviklingsaktiviteter i virksomheden, jf. figur En forholdsvis stor andel af virksomhederne (28 pct.) vurderer, at en deltagelse ikke har nogen effekt for deres evne til videnledelse. Samtidig angiver en fjerdedel (25 pct.), at det er for tidligt at sige noget om effekterne af projektet på virksomhedens evne til at lede og styre udviklingsaktiviteter i virksomheden. Omvendt er der en fjerdedel af virksomhederne (25 pct.), der mener, at deres evne til at lede og styre udviklingsprojekter i virksomheden har betydet, at udnyttelsen af egne forsknings- og udviklingsprojekter er vokset. En anden additionalitetseffekt er virksomhedernes evne til at arbejde på tværs af fagområder i virksomheden. Undersøgelsen viser, at 25 pct. af virksomhederne 75

76 angiver, at de er blevet bedre til at arbejde på tværs af fagområder i kraft af projektets opnåede erfaringer med videnledelse. Figur 6.11 Virksomheders vurdering af effekter for deres evne til at lede og styre udviklingsaktiviteter i virksomheden Udnyttelse af egen FoU er vokset Bedre til at arbejde på tværs af fagområder 25% 25% Bedre til at prioritere nye FoU-projekter Bedre til at sætte mål og milepæle i FoU-projekter Beskyttelse af intellektuelle rettigheder styrket Formalisering af innovationsprocesser 16% 13% 10% 9% For tidligt at sige noget Ingen effekt 25% 28% 0% 20% 40% Additionalitet i videnledelse for de offentlige institutioner Figur 6.12 viser de offentlige institutioners vurdering af de effekter, som deres deltagelse i et strategisk forskningsprojekt har haft for deres evne til at lede og styre fælles forsknings- og udviklingsprojekter. Næsten halvdelen (49 pct.) mener, at effekten af deres evne til at lede og styre forskningsprojektet har betydet, at institutionerne er blevet bedre til at arbejde på tværs af fagområder. Samtidig er der 45 pct., som lægger vægt på, at effekterne af videnledelse er, at de som offentlige videninstitutioner er blevet bedre til at udnytte forskningsresultater. Det er kun omkring 5 pct. af institutionerne, der vurderer, at deres deltagelse i et strategisk forskningsprojekt ikke har haft nogen effekt på deres evne til at lede og styre fælles forskningsprojekter, mens det er lidt over en fjerdedel (26 pct.), der mener, det er for tidligt at sige noget om effekterne. 76

77 Figur 6.12 Offentlige institutioners vurdering af effekter for deres evne til at lede og styre fælles forskningsprojekter Bedre til at arbejde på tværs af fagområder 49% Bedre udnyttelse af forskningsresultater 45% Bedre til at sætte mål og milepæle i forskningsaktiviteter Bedre internt samarbejde om forskningsprojekter Lettere at organisere forskningsprojekter med virksomheder Bedre til at søge midler eksternt Bedre til at formalisere forskningsprocesser 27% 25% 26% 22% 21% Styrket strategi for kommercialisering af forskning 16% For tidligt at sige noget 26% Ingen effekt 5% 0% 20% 40% 60% 6.6 Additionalitet i output Et yderligere aspekt af målingen af effekten af strategisk forskning er at undersøge deltagernes faktiske output effekter, der kan relateres direkte til deltagelse i et forskningsprojekt. I de tidligere afsnit er input- og procesadditionalitet belyst gennem forskellige faktorer som netværk, samarbejde og innovation. Deltagere i et strategisk forskningsprojekt vil ligeledes have nogle output effekter, der kan relateres direkte til virksomhedens deltagelse i projektet f.eks. i form af nye produkter, forbedring af forskningsudstyr, patenter eller spinoff virksomheder Additionalitet i output for virksomheder Figur 6.13 viser de egentlige outputeffekter blandt virksomheder. 37 pct. peger på, at det endnu er for tidligt at sige noget om konkrete outputeffekter. Omvendt er der en del, som vurderer, at der vil være outputeffekter af deres deltagelse i strategisk forskningsprojekt. 34 pct. af virksomhederne peger på effekter som udvikling af nye produkter, mens 31 pct. peger på forbedring af eksisterende produkter. Færre peger på, at det har skabt en bedre markedsmæssig position i form af opnåelse af ledende markedsposition (15 pct.) eller øget kendskab til nye kunder og markeder (7 pct.). Samtidig er der 7 pct. af virksomhederne, som vurderer, at deres deltagelse i et projekt under Det Strategisk Forskningsråd ikke har haft nogen økonomisk effekt for virksomheden. 77

78 Figur 6.13 Virksomhedernes vurdering af økonomiske effekter der relateres direkte til virksomhedens deltagelse i forskningsprojektet Udvikling af nye produkter 34% Forbedring af eksisterende produkter 31% Hurtigere udviklingstid Styrkelse af andre udviklingsaktiviteter 19% 18% Opnåelse af markedsledende position 15% Nye eller forbedrede materialer Forbedring af FoU-udstyr 10% 10% Øget kendskab til nye kunder og markeder 7% For tidligt at sige noget 37% Ingen effekt 7% 0% 10% 20% 30% 40% Additionalitet i output for de offentlige institutioner Figur 6.14 viser de offentlige institutioners vurdering af forskningsresultaternes betydning for institutionen eller for samfundet i øvrigt. Flertallet peger på, at de forventer en styrkelse af deres videnskabelige grundlag (79 pct.). Færre peger på egentlig kommercialisering af forskning som f.eks. patenter (20 pct.) og spin-off virksomheder (11 pct.). Figur 6.14 De offentlige institutioners vurdering af forskningsresultaternes betydning for institutionen eller for samfundet i øvrigt Styrke videnskabeligt grundlag 79% Anvende nye teknologier Nye metoder Videnskabelige grader 50% 54% 52% Prototype for nye produkter 33% Nyt/forbedret udstyr Patenter/licenser 23% 20% Spinn-off virksomheder 11% Endnu for tidligt at sige noget om 6% 0% 50% 100% 78

79 En anden konkret outputeffekt af forskningsprojekterne under Det Strategiske Forskningsråd er, om resultaterne formidles eller forventes formidlet. Flertallet af de offentlige institutioner peger på, at de forventer sig outputeffekter i form af videnskabelige publikationer i internationale tidsskrifter (95 pct.) og konferenceindlæg (90 pct.), jf. figur Det er omkring en tredjedel, der forventer, at resultaterne formidles via videnskabelige bøger (33 pct.) og forskningsrapporter (32 pct.). Det er kun 4 pct. af de offentlige institutioner, der mener, at det endnu er for tidligt at sige noget om projektets resultater i form af publiceringer. Figur 6.15 Offentlige institutioners publicering eller forventning til publicering af projektet under strategisk forskning Internationale videnskabelige tidssrkifter med JIF Konferenceindlæg 90% 95% Proceedings, workingpapers 63% Kronikker, avisartikler 45% Videnskabelige bøger Forskningsrapporter, notater 33% 32% Internationale videnskabelige tidssrkifter uden JIF 20% Danske videnskabelige tidsskrifter 11% Det er endnu for tidligt at sige noget om 4% 0% 50% 100% 79

80 7 Faktorer med betydning for additionalitet 7.1 Indledning Ud fra et policy-mæssigt perspektiv er det vigtigt at få en bedre forståelse af, hvilke drivkræfter der ligger bag en eventuel adfærdsadditionalitet hos deltagere i strategisk forskning. Det kan give en indikation om, hvilke politikker der skal til for yderligere at fremme adfærdsmæssig additionalitet og dermed også investeringerne i forskning og udvikling. I dette afsnit belyses, hvilke faktorer der har betydning for adfærdsadditionalitet i forhold til strategisk forskning. Gennem en såkaldt faktoranalyse baseret på en logistisk regression er der identificeret en række faktorer, som har statistisk signifikant betydning for additionalitetseffekterne for virksomhederne og de offentlige institutioner. Analysen er gennemført på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Hovedresultatet af analysen er, at der er mange faktorer med betydning for additionalitet. For virksomhederne er der tale om faktorer som roller i projekterne, omfanget og typen af samspilsrelationer, graden af projektets relation til eksisterende forsknings- og udviklingsaktiviteter samt projekternes størrelse. For de offentlige institutioner er der tale om mange af de samme faktorer, men derudover spiller det en betydning, at projekterne ledelsesmæssigt og administrativt er forankret i institutionen. Endvidere tyder meget på, at fælles publicering har betydning for, hvor meget institutionerne får ud af deres deltagelse i strategisk forskning. Ligeledes er der på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført en såkaldt klyngeanalyse for at identificere, om der er forskelligheder i aktørernes deltagelse i strategisk forskning. Der er identificeret tre typer af aktører i forhold til, hvor kraftigt involveret de er i de strategiske forskningsprojekter, og hvor meget de vurderer, at de får ud af det. De tre virksomhedstypologier og institutionstypologier, der er identificeret ud fra klyngeanalysen er: De aktive deltagere, de lejlighedsvise deltagere og de passive deltagere i strategisk forskning. 7.2 Hvad skaber adfærdsændringer Der kan være mange faktorer bag, hvorfor virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner oplever adfærdsadditionalitet som konsekvens af deres deltagelse i strategisk forskning. Undersøgelsen har forsøgt at belyse, hvilke faktorer der skaber disse ændringer hos aktørerne gennem en såkaldt faktoranalyse baseret på logistiske regressioner af data fra 80

81 spørgeskemaundersøgelsen (se appendiks for en mere teknisk beskrivelse af beregningerne). Der er i undersøgelsen fokuseret på udvalgte inputadditionaliteter og udvalgte procesadditionaliteter. Undersøgelsen omfatter de additionaliteter, som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen hyppigst har peget på, f.eks. igangsætning af nye forsknings- og udviklingsaktiviteter eller større motivation for vedvarende samarbejde med eksterne parter Faktorer for adfærdsændring for virksomhederne Tabel 7.1 neden for giver et overblik over resultaterne af faktoranalysen med hensyn til faktorer med betydning for de forskellige typer af adfærdsadditionaliteter (i dette tilfælde beregnet på input og proces additionalitet) hos virksomhederne i forbindelse med deres deltagelse i strategisk forskning. Ser man i tabellen, så angiver tegnet +, at der er en positiv statistisk sammenhæng mellem variabel og effekt. Derudover markerer antallet af * graden af signifikans i sammenhængen mellem variabel og effekt. Ser man konkret på input additionaliteten vedrørende igangsættelse af nye forsknings- og udviklingsprojekter, så viser beregningerne, at deltagelse i de øvrige projektpartneres forsknings- og udviklingsprocesser (f.eks. fælles arbejdsdage) har en statistisk signifikant betydning for denne effekt. Ligeledes har det betydning for denne type additionalitet, at projektet er en integreret del af de nuværende forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne. Mange virksomheder peger på, at de udfører mere kompleks forskning og udvikling, når de deltager i strategisk forskning, hvilket er en procesadditionalitet. Her viser undersøgelsen, at det især er antallet af samspil, outsourcing af forskning til det offentlige og iværksættelse af fælles forskerstillinger med det offentlige, som har signifikant betydning for additionaliteten. Med hensyn til additionaliteter i form af motivation for vedvarende samspil og styrket evne til at arbejde tværdisciplinært, så har flere af de tidligere nævnte faktorer også betydning samtidig med yderligere faktorer som hyppige projektmøder, projektlederskab samt størrelsen på projekterne i form af antallet af deltagere i projekterne samt projektbudgettet. Samlet set tyder meget på, at virksomhederne får meget ud af projekterne med hensyn til additionalitet, når projektet er tæt på virksomhedernes kerneaktivitet, og når der er tale om intenst forskningssamarbejde. Ligeledes får virksomhederne meget ud af projekterne, hvis de har mulighed for at være styrende i projekterne i form af at have projektlederskabet. Endvidere tyder meget på, at projektstørrelse kan have en betydning for, hvor meget virksomhederne får ud af deres deltagelse i strategisk forskning. 81

82 Tabel 7.1 Faktorer med effekter på virksomheders additionalitet Input additionalitet Igangsætter ny FoU Gensidig deltagelse i FoU-processer +*** Projekt er en integreret del af nuværende FoUaktiviteter Proces additionalitet +*** Udfører mere kompleks FoU Antal samspil +*** Outsourcing af FoU til offentlige institutioner +*** Fælles forskerstillinger +** Større motivation for vedvarende samspil Antal samspil +* Gensidig deltagelse i FoU-processer +*** Hyppige møder i projektgruppen +*** Outsourcing af FoU til offentlige institutioner +** Projektleder +* Projekter over 10 mio. kr. +* Styrket evne til at arbejde på tværs Hyppige møder i projektgruppen +*** 5-9 medarbejdere i projektet +** Note: ***= 1 pct. signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant Faktorer for adfærdsændringer for institutioner Der er en lang række af de samme faktorer, som gør sig gældende i forhold til virksomhederne, der også spiller ind på additionaliteten for de offentlige institutioner. Det gælder f.eks. antal samspil, forskeruddannelse projektlederskab og projektstørrelse. Med hensyn til inputadditionalitet her igangsætning af nye forsknings- og udviklingsaktiviteter er der tale om faktorer, som gensidig deltagelse i forsknings og udviklingsprocesser, fælles forskeruddannelse, indflydelse på sammensætning af teams og projektstørrelse, der har betydning for denne type af additionalitet for de offentlige institutioner. Når man ser på procesadditionalitet er det især interessant, at en signifikant faktor for offentlige institutioners motivation for at indgå i vedvarende samarbejdsrelationer med eksterne partnere er, at der på institutionen er etableret en særlig enhed eller organisation til at understøtte administrationen af projektet hos institutionen. Det viser, at det har betydning på additionaliteten, at projekterne er forankret i organisationen, hvilket ikke alene kan give stordriftsfordele i forhold til administration af mange projekter ad gangen, men også mulighed for spill over mellem projekterne og andre forsknings- og udviklingsaktiviteter. Endvidere viser beregningerne, at der er en statistisk 82

83 signifikant sammenhæng mellem udarbejdelse af fælles publikationer og etablering af post docs i projekterne og institutionernes evne til at samarbejde på tværs af faglige områder. Samlet set tyder meget på, at de offentlige institutioner får meget ud af projekterne i strategisk forskning med hensyn til additionalitet, når projekterne ledelsesmæssigt og administrativt er forankret i institutionen. Derudover spiller også intense samspilsrelationer en rolle. Ligeledes får institutionerne meget ud af projekterne, hvis de har mulighed for at være styrende i projekterne i form af at have projektlederskabet samt mulighed for sammensætning af projektets team. Endvidere tyder meget på, at projektstørrelse kan have en betydning for, hvor meget institutionerne får ud af deres deltagelse i strategisk forskning. Tabel 7.2 giver et overblik over resultaterne af faktoranalysen med hensyn til faktorer med betydning for adfærdsadditionalitet hos offentlige institutioner i forbindelse med deres deltagelse i strategisk forskning. Tabel 7.2 Faktorer med effekter på institutioners additionalitet Input additionalitet Igangsætter ny FoU Gensidig deltagelse i FoU-processer +** Forskeruddannelser +** Fælles forskerstillinger +* 2-4 medarbejdere +* Indflydelse på sammensætning af team +* Projekter over 10 mio. kr. +* Proces additionalitet Bedre udnyttelse af egne FoU resultater Antal samspil +*** Samspilserfaring +* Indflydelse på sammensætning af teams +* Større motivation for vedvarende samspil Projektleder +** Gensidig deltagelse i FoU-processer +** Etablering af særlig enhed til understøttelse af administration af projekter +** Styrket evne til at arbejde på tværs Antal samspil +* Fælles publikationer +** Projektleder +* Post docs. +** Note: ***= 1% signifikant, **=5% signifikant, *=10% signifikant 83

84 7.3 Typologier af deltagere i strategisk forskning Virksomheder kan være meget forskellige med hensyn til deres behov for viden og kompetencer i forhold til deres innovation og fornyelsesprocesser. Men virksomheder kan også have fællestræk og fælles forudsætninger på tværs af brancheskel og virksomhedsstørrelse. F.eks. kan små højteknologiske virksomheder have samme behov for samspil med universiteter som store forskningstunge virksomheder. At tage udgangspunkt i disse forskelligheder er væsentligt i forståelsen af virksomhederne og deres specifikke behov for viden. Derfor har undersøgelsen, gennem en såkaldt klyngeanalyse, identificeret tre forskellige virksomhedstyper i forhold til deres deltagelse i strategisk forskning. Ligeledes er identificeret tre forskellige typer af offentlige institutioner. Det er sket på baggrund af informationer fra spørgeskemaundersøgelsen om samspil, roller i projekterne, deltagelse i strategisk forskning og effekter af deltagelse i strategisk forskning. De tre virksomhedstypologier og institutionstypologier identificeret ud fra klyngeanalysen er: De aktive deltagere virksomheder (37 pct.) og institutioner (36 pct.). Denne gruppe af meget aktive deltagere har brede samarbejdsflader i de projekter, de indgår i, og samtidig er det dem, der oplever størst additionalitet ift. f.eks. øgede forskningsinvesteringer og styrkede kompetencer til samspil. Deres samarbejdsflader handler om f.eks. møder, forskeruddannelse, fælles publicering, gensidig deltagelse i fælles forskningsaktiviteter og outsourcing eller insourcing af forskning. De lejlighedsvise deltagere virksomheder (37 pct.) og institutioner (48 pct.) er dem, der deltager i projekterne på et noget mindre aktivitetsniveau end de aktive deltagere. Ofte deltager de i projekterne som rådgivere eller på ledelsesniveau. Generelt oplever disse aktører mindre additionalitet ved deres deltagelse i strategisk forskning end de aktive deltagere. De passive deltagere i strategisk forskning virksomheder (26 pct.) og institutioner (16 pct.) har et begrænset engagement i projekterne. De deltager kun i få typer af samspil, hvor det primært handler om deltagelse i møder og i mindre grad i de egentlige forsknings- og udviklingsprocesser. I denne gruppe er der kun få, der oplever additionalitet af deres deltagelse i strategisk forskning og i de tilfælde handler effekterne om styrket evne til samarbejde eksternt. De tre grupper af deltagere afspejler, at aktørerne har forskellige motiver og forudsætninger for at deltage i strategiske forskningsprojekter, som kan være vigtige at være opmærksom på i både markedsføringen af strategisk forskning samt i opfølgningen og administrationen af de enkelte projekter. Skal man have mest værdi ud af strategisk forskning, kan det være relevant at styrke incitamenterne for, at der deltager flest mulige af de aktive deltagere i 84

85 projekterne, hvor en målsætning kan være, at øge andelen af denne type af deltagere Typologier for virksomhederne Karakteristikken af de enkelte typer af virksomheder i undersøgelsen fremgår af tabel 7.1. Tabel 7.1 Karakteristika af de tre typologier af virksomheder uden en ErhvervsPhD Aktive deltagere Lejlighedsvise deltagere Passive deltagere Virksomheder Roller i projektet Projektleder 13 pct. 8 pct. 11 pct. Aktiv i projektledelsen 96 pct. 52 pct. 39 pct. Aktiv i grundlæggende FoU-aktiviteter 71 pct. 60 pct. 28 pct. Integrerer resultater i egne processer 17 pct. 44 pct. 0 pct. Tilfører rådgivning 75 pct. 64 pct. 17 pct. Samspilsintentitet Gennemsnitligt samspil 3,7 1,4 0,6 Samspilsformer Hyppige møder 68 pct. 56 pct. 39 pct. Fælles publikation 64 pct. 4 pct. 6 pct. Outsourcing af forskning 44 pct. 8 pct. 0 pct. Fælles forskerstillinger 40 pct. 12 pct. 0 pct. Forskeruddannelse 52 pct. 20 pct. 6 pct. Gensidig deltagelse i FoU-aktiviteter 48 pct. 24 pct. 0 pct. Forskningsniveau FoU central kernekompetence 92 pct. 76 pct. 78 pct. Har permanent FoU-afdeling 88 pct. 76 pct. 33 pct. Additionalitet Input Igangsat nye FoU-projekter 64 pct. 36 pct. 11 pct. Fokus på langsigtet FoU 60 pct. 28 pct. 0 pct. Afsat flere FoU-ressourcer 48 pct. 24 pct. 6 pct. Proces Mere kompleks FoU 56 pct. 36 pct. 0 pct. Bedre udnyttelse af egen FoU 40 pct. 25 pct. 6 pct. Bedre til tværfagligt samarbejde 32 pct. 28 pct. 11 pct. Motiveret til eksterne samarbejder 54 pct. 20 pct. 22 pct. Bedre evner til eksterne samarbejder 46 pct. 16 pct. 39 pct. Output Udvikling af nye produkter/processer 50 pct. 28 pct. 22 pct. Forbedring af eksisterende produkter 42 pct. 36 pct. 11 pct. Andel af virksomheder i undersøgelsen 37 pct. 37 pct. 26 pct. Kilde: DAMVAD og Dansk Center for Forskningsanalyse, Effektmåling af strategisk forskning, 2008, Neden for følger en gennemgang af de enkelte typers karakteristika. De aktive virksomheder De aktive virksomheder, som deltager i strategisk forskning, er de mest engagerede i projekterne, idet de indgår i et intenst samarbejde og i en bred vifte af samarbejdsformer. Hvad angår de aktive virksomheders rolle i projekterne, så 85

86 er de stort set alle aktive i projektledelsen, og ca. trefjerdedele er aktive i grundlæggende forsknings- og udviklingsaktiviteter og bidrager med rådgivning. Hyppige møder er den mest almindelige samarbejdsform, men de aktive virksomheder er generelt karakteriseret ved stor deltagelse i alle typer af samarbejdsformer. Der er således for alle de forskellige samarbejdstyper minimum 40 pct. af virksomhederne, som har deltaget i samarbejdet. Det store engagement og de brede samarbejdsflader betyder, at de aktive virksomheder for alle de forskellige additionalitetsformer oplever en større additionalitet end de lejlighedsvise og passive virksomheder. Der er især tale om en betydelig inputadditionalitet, idet ca. 60 pct. af virksomhederne har igangsat nye forsknings- og udviklingsprojekter eller fået et større fokus på langsigtet forskning og udvikling som følge af deres deltagelse i strategisk forskning. De lejlighedsvise virksomheder De lejlighedsvise deltagende virksomheder, som deltager i projekter under Det Strategiske Forskningsråd på et moderat niveau, har kun i få tilfælde status af projektledere, men er derimod godt repræsenteret, når det kommer til andre roller i projektet. Mere end halvdelen siger således, at de tilfører rådgivning, er aktive i grundlæggende forsknings- og udviklingsaktiviteter og er aktive i projektledelsen. På trods af disse alsidige roller er hyppige møder, ligesom for de aktive virksomheder, den absolut mest almindelige samspilsform. Der er dog også ca. en fjerdedel af de lejlighedsvise virksomheder, som deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det moderate aktivitetsniveau resulterer for alle de forskellige additionalitetsformer i en lavere additionalitet end for de aktive virksomheder og en højere additionalitet end for de passive virksomheder, dog med undtagelse af evnen til at samarbejde eksternt, hvor de passive virksomheder opnår en højere additionalitet. Det tyder på, at de lejlighedsvise virksomheder fokuserer mere på interne processer og arbejdsgange i forbindelse med deres deltagelse i strategisk forskning end på muligheden for netværksopbygning og etablering af eksterne samarbejder. De passive virksomheder De passive virksomheder, som deltager i strategisk forskning, har et begrænset engagement i projekterne. De har ikke nogen forventning om, at deres deltagelse i projekter under Det Strategiske Forskningsråd vil få stor betydning for dem, og deres rolle i projekterne er derfor tilbagetrukken. Således er der ingen af de passive virksomheder, der integrerer projektresultaterne i deres egne processer, og kun hver tiende virksomhed har status af projektleder. Den rolle, som de passive virksomheder oftest indtager, er som deltager i projektledelsen, og det betyder, at hyppige møder i langt de fleste tilfælde er den eneste samspilsform, de deltager i. Der er så godt som ingen passive virksomheder, der deltager i egentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter. Virksomhedernes tilbagetrukne rolle betyder, at kun få oplever additionalitet af deres deltagelse i strategisk forskning, og i disse tilfælde omhandler effekterne stort set altid en styrket evne til at samarbejde eksternt. 86

87 7.3.2 Typologier for de offentlige institutioner Karakteristikken af de enkelte typer af offentlige institutioner i undersøgelsen fremgår af tabel 7.2. Tabel 7.2 Offentlige institutioner Typologier for de offentlige institutioner Aktive deltagere Lejlighedsvise deltagere Passive deltagere Roller i projektet Projektleder 70 pct. 74 pct. 46 pct. Aktiv i projektledelsen 73 pct. 59 pct. 62 pct. Aktiv i grundlæggende FoU-aktiviteter 90 pct. 85 pct. 85 pct. Deltager i test af resultater 57 pct. 38 pct. 23 pct. Samspilsintensitet itet Gennemsnitligt samspil 4,6 2,6 0,6 Samspil Hyppige møder 83 pct. 51 pct. 38 pct. Fælles publikation 70 pct. 46 pct. 0 pct. Insourcing af forskning 10 pct. 3 pct. 0 pct. Fælles forskerstillinger 47 pct. 23 pct. 0 pct. Lån af udstyr 47 pct. 14 pct. 8 pct. Forskeruddannelse 90 pct. 62 pct. 8 pct. Gensidig deltagelse i FoU-aktiviteter 73 pct. 49 pct. 8 pct. Additionalitet Input Igangsat nye projekter 70 pct. 41 pct. 23 pct. Yderligere intern finansiering 53 pct. 28 pct. 0 pct. Proces Øget anvendelse af FoU 73 pct. 51 pct. 8 pct. Øget fokus på erhvervslivets behov 67 pct. 41 pct. 38 pct. Videreførsel af andre projekter 43 pct. 26 pct. 23 pct. Bedre til tværfagligt samarbejde 70 pct. 41 pct. 31 pct. Bedre udnyttelse af FoU 67 pct. 31 pct. 38 pct. Motiveret til eksterne samarbejder 66 pct. 49 pct. 23 pct. Bedre evne til eksterne samarbejder 72 pct. 54 pct. 38 pct. Output Styrke videnskabeligt grundlag 93 pct. 79 pct. 46 pct. Videnskabelige grader 70 pct. 36 pct. 46 pct. Ny viden med bred samfundseffekt 67 pct. 49 pct. 30 pct. Andel af institutioner i undersøgelsen 36 pct. 48 pct. 16 pct. Kilde: DAMVAD og Dansk Center for Forskningsanalyse, Effektmåling af strategisk forskning, 2008 Neden for følger en gennemgang af de enkelte typers karakteristika. De aktive offentlige institutioner De aktive offentlige institutioner, som deltager i strategisk forskning, er generelt karakteriseret ved et endnu større engagement end de aktive virksomheder. De er stort set alle aktive i grundlæggende forskningsaktiviteter, og ca. tre fjerdedele er enten projektledere eller aktive i projektledelsen. Hvad angår de forskellige former for samspil, så er de aktive institutioner i næsten alle tilfælde involveret i forskeruddannelse og deltager hyppigt i møder. Der er generelt en betydelig andel af institutionerne, som deltager i alle former for samspil, lige med undtagelse af insourcing af forskning, som kun 10 pct. er involveret i. 87

88 De aktive institutioners store engagement giver sig udslag i en betydelig additionalitet, idet der for næsten alle de forskellige typer af additionalitet er ca. 70 procent af institutionerne, som har oplevet en effekt. Den højeste additionalitet opleves i forbindelse med outputeffekter, hvor hele 93 pct. af forskningsinstitutionerne har fået styrket deres videnskabelige grundlag som følge af deres deltagelse i strategiske forskningsprojekter. De lejlighedsvise offentlige institutioner De lejlighedsvise deltagende offentlige institutioners fordeling på de forskellige kategorier for samarbejde og additionalitet følger overordnet de samme mønstre, som de aktive offentlige institutioner, bare på et lavere niveau. En stor andel er således aktive i grundlæggende FoU-aktiviteter eller i projektledelsen, og hele 74 pct. er projektledere, hvilket er endnu flere end blandt de aktive institutioner. Hvad angår de mest almindelige former for samspil, så er der flest institutioner, som deltager i forskeruddannelse og i hyppige møder, mens næsten ingen er involveret i insourcing af forskning. Ligesom tilfældet var for de lejlighedsvise deltagende virksomheder, så betyder de lejlighedsvise deltagende institutioners moderate aktivitetsniveau, at de oplever en lavere additionalitet end de aktive institutioner. Der er således for næsten alle de forskellige former for additionalitet ca pct. af institutionerne, der har oplevet en effekt. Den eneste form for additionalitet, der skiller sig klart ud fra dette mønster, findes under outputadditionalitet, hvor 79 pct. af de lejlighedsvise deltagende institutioner har fået styrket deres videnskabelige grundlag. De passive offentlige institutioner De passive offentlige institutioner, som deltager i strategisk forskning, er for langt de flestes vedkommende aktive i grundlæggende forskningsaktiviteter, men der er også en stor andel, der er aktive i projektledelsen, og næsten halvdelen har selv status som projektleder. Alsidigheden i de roller, som institutionerne har i projekterne, går ikke igen i de typer af samspil, de deltager i. 38 pct. af de passive institutioner deltager i hyppige møder, mens kun meget få eller slet ingen deltager i andre former for samspil. De passive institutioners lave engagement afspejler sig i den additionalitet, de oplever. Ved de fleste former for additionalitet svarer pct. af institutionerne, at de har oplevet en effekt. Ligesom tilfældet var for de aktive og lejlighedsvise deltagende institutioner, er andelen dog lidt højere i forbindelse med de forskellige former for outputadditionalitet, hvor pct. af de passive institutioner har oplevet en effekt. 88

89 8 Appendiks metode 8.1 Erhvervseffektmåling af strategisk forskning Effektmålingen af strategisk forskning og samspil tager udgangspunkt i kvantitative analyser og en spørgeskemaundersøgelse af de virksomheder og offentlige institutioner, som deltager i en af følgende tre områder under Det Strategiske Forskningsråd: Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier og Sundhed, fødevarer og velfærd. Undersøgelsen baseres på netop disse tre områder, da de er blandt de største og ældste programmer under Det Strategiske Forskningsråd. De har derfor kørt så længe, at der er kommet tilstrækkelig mange resultater til, at det giver mening at analysere på dem. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 64 projekter under de tre førnævnte områder. Det svarer til, at undersøgelsen omfatter57 pct. af projekterne under Strategiske vækstteknologier, 60 pct. af projekterne under Sundhed, fødevarer og velfærd og 51 pct. af projekterne under Bæredygtig energi og miljø. Grunden til, at undersøgelsen ikke inkluderer alle projekter under de tre programområder, er, at det inden for projektets rammer ikke har været muligt at få tilstrækkelig med oplysninger om deltagerne for de resterende projekter. Dette kapitel gennemgår metoder og dataindsamling i forbindelse med erhvervseffektmålingen. Først beskrives metoden og tilgangen til de kvantitative analyser, herefter beskrives den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og til sidst redegøres der for gennemførelsen af statistisk effektberegning, som bygger på data fra både de kvantitative analyser og spørgeskemaundersøgelsen. 8.2 Kvantitativ analyse Den kvantitative analyse har til formål at lave en statistisk karakteristik af de virksomheder og offentlige institutioner, som har deltaget i programmer under Det Strategiske Forskningsråd i perioden De data, som den statistiske karakteristik bygger på, hentes fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) samt Experian (Købmandsstandens oplysningsbureau) på baggrund af bl.a. CVR-numre på virksomheder samt navne på deltagere og institutioner udleveret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen Kvalitetssikring af data Der er i forbindelse med analysen gennemført en omfattende kvalitetssikring af virksomhedernes CVR-data inden de kobles på øvrige datakilder. Baggrunden herfor er, at virksomheder skifter CVR-nummer og dermed ikke er entydigt identificerbare. Det kræver en kvalitativ gennemgang af virksomhederne år for år for at se, hvilke virksomheder der falder ud, og derefter kræver det en manuel 89

90 indsats at få identificeret virksomhedens nye CVR-nummer, således at virksomhederne spores tilbage gennem tid. Identifikationen foregår via Virk.dk og andre virksomhedsoplysnings databaser. Dernæst er iværksat behandling af mikrodata i SAS, hvor der konstrueres en række figurer og tabeller. Efterfølgende konstrueres relevante figurer og tabeller via SAS ud fra data fra Danmarks Statistik og egne beregninger Populationen Populationen består i den statistiske karakteristik (og spørgeskemaundersøgelsen) af virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, som deltager et projekt under et af de tre programområder: Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier og Sundhed, fødevarer og velfærd. Undersøgelsen omfatter 64 projekter fordelt på de tre programområder, og involverer samlet 123 virksomheder, 117 offentlige institutioner og 12 hospitaler. Aktørerne er primært fra Strategiske vækstteknologier, men der er suppleret med aktører fra Bæredygtig energi og miljø og Sundhed, fødevarer og velfærd for at få større volumen i undersøgelsen med hensyn til antallet af deltagende aktører. Aktørerne tæller tilsammen ikke alle deltagere i de strategiske forskningsprogrammer, men kun en del heraf ca. to tredjedel af alle deltagerne i projekter på de tre området. Undersøgelsen omfatter som omtalt både virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Der er overordnet tale om tre typer af aktører inden for offentlig forskning: Højere læreranstalter (universiteter, handelshøjskoler, universitetshospitaler og andre højere læreranstalter, f.eks. CVU er). Sektorforskningsinstitutioner. Øvrige offentlige forskningsinstitutioner (f.eks. regionale og kommunale forskningsinstitutioner og museer). De deltagende virksomheder er meget forskellige, da de både varierer i forhold til branche, størrelse og geografi. Der er i undersøgelsen derfor for det første valgt at inddele virksomhederne efter, om de er fra industri og fremstillingsvirksomhed eller fra handel og service. For det andet er de inddelt i fem forskellige størrelseskategorier, og for det tredje efter, om de geografisk er placeret på Sjælland og øerne eller i Jylland og på Fyn Datakilder Der er i undersøgelsen indhentet følgende statistiske oplysninger på de virksomheder, der har deltaget i et af de tre programmer under Det Strategiske Forskningsråd: Branche Virksomhedsstørrelse 90

91 Forskningsintensitet (FoU-udgifter / antal ansatte) FoU-personale (FoU-ansatte / antal ansatte) FoU-samarbejde Finansiering (andel af virksomheder, der har modtaget ekstern finansiering) Finansiering (andel af samlet FoU-udgifter) FoU-udgifter fordelt på forskningsart Forskningsområder Ansatte For de offentlige aktører, der har deltaget i et af projekterne under Det Strategiske Forskningsråd, er der i undersøgelsen indhentet følgende statistiske oplysninger: Fagligt hovedområde Institutionsstørrelse (antal forskere og forskningsmidler) Forskningsart (grundforskning, anvendt forskning eller udviklingsarbejde) Ekstern finansiering Formaliseret forskningssamarbejde Forskersammensætning Tværdisciplinaritetsindeks Strategiområder for den offentlige forskning 8.3 Spørgeskemaundersøgelse Parallelt med de to kvantitative undersøgelser har DAMVAD lavet en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med den hensigt at afdække adfærdseffekter og samspilsmønstre både i forhold til projekt- og aktørniveau. Undersøgelsen har haft deltagelse af 123 offentlige aktører og 105 private aktører fra programmer under Det Strategiske Forskningsråd. Spørgeskemaundersøgelsen har tre overordnede formål: For det første skal undersøgelsen afdække motiver og barrierer for samarbejde hos både virksomheder og offentlige institutioner. For det andet skal undersøgelsen udvikle indikatorer for samspil og kortlægge karakteren af samspillet mellem de deltagende aktører i programmerne, idet der især fokuseres på, om der er tale om et løst samarbejde eller et strategisk og forpligtende samarbejde. For det tredje skal det afklares, om samarbejdet i forbindelse med det strategiske forskningsprogram har medført adfærdsadditionalitet (ændringer i adfærd og grundlæggende kompetencer hos aktørerne, som ellers ikke havde fundet sted). 91

92 8.3.1 Udformning af spørgeskemaer I udviklingen af undersøgelsens spørgeskemaer blev en række virksomheder og forskningsinstitutioner inddraget for at teste skemaerne. De to spørgeskemaer indeholder hver ca. 25 spørgsmål. Begge spørgeskemaer har en tredelt struktur, som afspejler spørgeskemaundersøgelsens tre formål: Den første del indeholder en række spørgsmål om motiver og barrierer for samarbejde. Den anden del spørger ind til samarbejdets karakter. Den tredje del omhandler adfærdsadditionalitet ved samarbejde. Testen af spørgeskemaerne byggede op seks kvalitative interviews med deltagere i projekter under Det Strategiske Forskningsråd, som er potentielle respondenter i undersøgelsen. Testen indeholder to elementer, idet den først skal bidrage til udviklingen af indikatorer i spørgeskemaet og efterfølgende teste det færdige spørgeskema. Testen sikrer både en højere kvalitet og en bedre svarprocent for undersøgelsen, idet den bidrager til øget målretning af spørgeskemaerne til respondenterne. Det har især været vigtigt at få testet skemaet til hospitaler, da der på dette område eksisterer særlige vilkår, fordi hospitalerne er mere praktisk orienterede end andre forskningsinstitutioner, og da der kun findes få erfaringer for offentligt/privat forskningssamspil på hospitalsområdet. Spørgeskemaundersøgelsen bliver gennemført som en internetbaseret undersøgelse ved brug af spørgeskema- og analyseværktøjet Enalyzer, hvor spørgeskemaet bliver udsendt til respondenterne via deres . Der har efterfølgende været telefonisk opfølgning for at sikre en høj svarprocent. Spørgeskemaet gennemføres i perioden april-maj Bortfaldsredegørelse Spørgeskemaundersøgelsen er afhængig af, at en tilpas stor del af populationen svarer på spørgeskemaet. Såfremt dette ikke sker, vil resultaterne ikke være robuste nok og fortolkning på baggrund heraf vil skulle laves med for mange forbehold til, at resultatet er tilfredsstillende. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har forsynet DAMVAD med et bruttoudtræk af virksomheder og forskningsinstitutioner, som tæller 123 virksomheder og 129 offentlige institutioner inklusive hospitaler. Bruttogruppen er imidlertid blevet reduceret en del, både på grund af udtrækkets kvalitet og på grund af dets formål. Det har således kun været muligt at etablere en undersøgelsespopulation på 105 virksomheder og 123 offentlige institutioner, og der er derfor tale om et bortfald på 18 virksomheder og 6 offentlige institutioner. Bortfaldet kan både skyldes, at der er tale om udenlandske aktører, som ikke er inkluderet i undersøgelsen, og manglende eller ugyldige adresser. Udviklingen for virksomhederne og de offentlige forskningsinstitutioner er gengivet herunder i tabel 9.1. Hovedresultatet for virksomhederne er, at der ud af bruttogruppen på 123 udsendes 105 spørgeskemaer og indhentes 74 svar, hvilket vurderes at udgøre et robust grundlag. For forskningsinstitutionerne er 92

93 hovedresultatet, at der ud af bruttogruppen på 129 udsendes 123 spørgeskemaer og indhentes 91 svar. Der er således også i forskningsinstitutionernes tilfælde tale om et robust grundlag. Tabel 8.1 Bortfaldsoversigt Virksomheder Offentlige forskningsinstitutioner institutioner Bruttosample fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen - Udenlandske aktører eller 11 0 institutioner, der hverken er virksomheder eller forskningsinstitutioner - Manglende og ugyldige e- 7 6 mailadresser Udsendte spørgeskemaer Ubesvarede Ufuldstændige besvarelser Fuldstændige besvarelser Svarprocent for alle besvarelser 70,48 73,98 Svarprocent for fuldstændige 64,76 65,85 Svarprocenten er en anelse højere for de offentlige forskningsinstitutioner end for virksomhederne, hvilket kan skyldes, at projekterne ofte ledes af en offentlig institution, mens virksomhederne blot er tilknyttet som partnere. Det betyder, at de offentlige institutioner typisk har større indsigt i projektet end virksomhederne, og dermed også ser sig mere i stand til at svare på spørgeskemaet. 8.4 Faktorer med betydning for additionalitet På baggrund af registerdata og spørgeskemadata er gennemført statistiske effektberegninger. Af spørgsmål, der belyses, er bl.a.: Hvilke faktorer har betydning for input og proces additionalitet? Er der forskelle i effekterne for virksomhederne og de offentlige forskningsinstitutioner? Resultatet af respondenternes svar på et eller flere spørgsmål kan anvendes simultant til at bestemme sammenhængen mellem forskellige variable. Dette kan bruges i forbindelse med effektmålingen, idet man konkret kan undersøge hvilke faktorer, der påvirker de oplevede input og procesadditionaliteter hos virksomhederne og de offentlige forskningsinstitutioner. For at beregne effekten af virksomhedernes og de offentlige forskningsinstitutioners deltagelse i programmer under Det Strategiske Forskningsråd er anvendt en regressionsform, som kan indarbejde kvalitative data. I denne sammenhæng er der benyttet en logistisk regression. Regressionen måler sammenhængen mellem et udfald på en bestemt faktor og en række forklarende variable. Udfaldet er i disse modeller bestemt af virksomhedernes og de offentlige forskningsinstitutioners oplevede input og proces additionalitet. 93

94 Data er blevet testet for potentiel multikollinaritet, da der er et relativt lille datagrundlag 68 respondenter for virksomheder og 81 respondenter for det offentlige. Modellerne er specificeret under hensyntagen hertil, hvorfor modellerne er nedtestede afhængig af, hvilken additionalitetsform der skulle analyseres. Generelt er modellerne robuste, med pæne værdier for R 2 og for Concordans. R 2 måler modellens evne til at forklare variationen i data. Den ligger i modellerne mellem 0,17 og 0,43, hvilket er godt. En for lav værdi på under 0,1 vil betyde, at modellen er dårligt specificeret og ikke rammer den variation, der er i data. Omvendt vil en for høj værdi på mere end 0,6 indikere, at modellen passer data for godt. Det vil give multikollinaritet i modellen og dermed bias i estimaterne. Desuden beregnes modellernes konkordans altså hvor godt modellerne beskriver data. Den ligger igen med fine værdier på mere en 50 procent. Sammenhængene er indikeret ved hjælp af + og - afhængig af om sammenhængen er positiv eller negativ. Signifikansen i de enkelte modeller er angivet ved antallet af stjerner. ***= 1 % signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant. Tabel 8.2 og 8.3 viser resultaterne af faktoranalysen. Tabel 8.2 Resultater for virksomheder Udfører mere kompleks FoU Antal samspil +*** Outsourcing af FoU til offentlige institutioner +*** Forskerstilling +** Concordans 63,3 R 2 0,27 Igangsætter ny FoU Gensidig deltagelse i FoU-processer +*** Projekt er en integreret del af nuværende FoU-aktiviteter +*** Concordans 89,1 R 2 0,43 Større motivation for vedvarende samspil Antal samspil +* Gensidig deltagelse i FoU-processer +*** Hyppige møder i projektgruppen +*** Outsourcing af FoU til offentlige institutioner +** Projektleder og koordinator for projekt +* Projekter over 10 mio. kr. +* Concordans 91,3 R 2 0,41 Styrket evne til at arbejde på tværs Hyppige møder i projektgruppen +*** 5-9 medarbejdere i projektet +** Concordans 71,7 R 2 0,20 94

95 Tabel 8.3 Resultater for de offentlige forskningsinstitutioner Igangsættelse af nye forskningsprojekter på etablerede områder Deltager i ledelses- eller styregruppen +** Indflydelse på sammensætning af team +* Concordans 49,3 R 2 0,17 Yderligere investering i forskning Gensidig deltagelse i FoU-processer +** Forskerunddannelse +** Forskerstillinger (f.eks post doc. eller professorat) +* 2-4 medarbejdere i projektet +* Indflydelse på sammensætning af team +* Projekter over 10 mio. kr. +* Concordans 85,5 R 2 0,31 Motiveret for etablering af vedvarende eksterne samarbejder Gensidig deltagelse i FoU-processer +** Projektleder og koordinator for projekt +** Etablering af særlig enhed til understøttelse administration af samspil +** Concordans 76,7 R 2 0,27 Styrket evne til at samarbejde på tværs af fagområder Antal samspil +* Fælles publikation +** Projektleder og koordinator for projekt +* Post doc. +** Concordans 79,3 R 2 0,25 Udnyttelse af resultater af egne forskningsprojekter er vokset Antal samspil +*** Samspils erfaring +* Indflydelse på sammensætning af team +* Concordans 72,7 R 2 0, Aktørtypologier Virksomheder er forskellige, og de har forskellige behov for viden og kompetencer i forhold til deres innovation og fornyelsesprocesser. Det er væsentligt i forståelsen af virksomhederne og deres behov for viden at tage udgangspunkt i disse forskelligheder, der kan optræde på tværs af brancheskel og virksomhedsstørrelse. Nogle små højteknologiske virksomheder kan f.eks. sagtens have samme holdninger til og erfaringer med deltagelse i strategisk forskning som en større forskningstung virksomhed og på den måde kan de mindre virksomheder have samme behov for viden og kompetence og samspil 95

96 med universiteter mv. som større virksomheder. Ligesom med virksomhederne kan der være karakteristika, som er tværgående i forhold til de offentlige forskningsinstitutioner og som gør det muligt at inddele institutionerne i forskellige typologier med hver deres karaktertræk. Undersøgelsen har derfor på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens data identificeret tre forskellige grupper af både virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner gennem en såkaldt klyngeanalyse. De aktive deltagere er meget aktive i projekterne. De har brede samarbejdsflader i de projekter, de indgår i, og samtidig er det dem, som oplever størst additionalitet ift. f.eks. øgede forskningsinvesteringer og styrkede kompetencer til samspil. Deres samarbejdsformer handler om f.eks. møder, forskeruddannelse, fælles publicering, gensidig deltagelse i fælles forskningsaktiviteter og outsourcing eller insourcing af forskning. De lejlighedsvise deltagere tager del i projekterne på et noget mindre aktivitetsniveau end de aktive deltagere. Ofte deltager de i projekterne som rådgivere eller på ledelsesniveau. Generelt oplever disse aktører mindre additionalitet ved deres deltagelse i strategisk forskning end de aktive deltagere. De passive deltagere i strategisk forskning har et begrænset engagement i projekterne. De deltager kun i få typer af samspil, hvor det primært handler om deltagelse i møder og i mindre grad i de egentlige forsknings- og udviklingsprocesser. I denne gruppe er der kun få, som oplever additionalitet af deres deltagelse i strategisk forskning og i de tilfælde handler effekterne om styrket evne til at samarbejde eksternt. I klyngeanalysen anvendes en større række variable til at konstruere sammenhængende klynger af virksomheder og forskningsinstitutioner med samme karakteristika og svarmønstre. Variablene hentes på baggrund af informationer fra spørgeskemaundersøgelsen om virksomhederne og institutionerne. Variablene, der er tale om er: Motiver for deltagelse i strategisk forskning Antal samspil Rolle i projekterne Baggrundsvariable der knyttes på de variable, der definerer klyngerne er bl.a.: Samspilstyper Additionalitet (input, proces og output) For at sikre, at de enkelte klynger af virksomheder bliver fornuftige, opstilles i klyngeanalysen kriterier for, at klyngen skal være markant forskellig målt på de valgte variable og samtidig, at klyngerne antalsmæssigt skal være overskuelige. Klyngeanalysen indebærer, at virksomheder inden for samme klynge i 96

97 overvejende grad skal være identiske på de skitserede variable. På den enkelte variabel kan virksomheder inden for samme gruppe dog variere. Klyngeanalysen er gennemført i samarbejde med Dansk Center for Forskningsanalyse. 97

98

99

100 Det Strategiske Forskningsråds sekretariat Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: [email protected]