Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Transkript

1 Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar 2003, og fra 2004 og 2007 har instituttet udbudt Jurauddannelsen henholdsvis Jura under åben uddannelse. HA(jur.)-uddannelsen var baggrunden for opbygningen af et egentligt juridisk forskningsmiljø på Syddansk Universitet, og opbygningen skete primært inden for det erhvervsjuridiske område. Jurauddannelsen medførte en yderligere opbygning af det juridiske forskningsmiljø. Målet var både et større og et bredere juridisk forskningsmiljø, således at forskningsmiljøet blev dækkende for også den traditionelle jurauddannelses fag. Med henblik på at kunne udbyde forskningsbaseret undervisning dækker den faglige sammensætning af forskningen på Juridisk Institut således alle større områder af juraen, og der er en bred forskningsmæssig forankring i de traditionelle retsområder. Den forskningsmæssige frihed er helt central for instituttets forskning og udgør en grundlæggende forudsætning for nærværende strategi. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet gennemførte i en turnusforskningsevaluering af alle institutter på fakultetet. Forskningen på Juridisk Institut blev i 2009 evalueret af to eksterne evaluatorer. Det anføres bl.a., at Ti år er svært kort tid i etableringen av en juridisk forskningsinstitusjon. [ ] er Juridisk Institutt fortsatt i en etableringsfase. Hvis instituttet kan bevare den kombinasjon av ungdommelig friskhet og faglig seriøsitet og tyngde [ ] er der all grunn til å se lyst på fortsettelsen. Inom vissa områden [ ] finns [ ] en respektingvande spetskompetens. Evaluatorerne har fået ett mycket positivt intryck av den forskningsmijö som finns vid Juridisk Institut. 2. Vision Forskningen er et kerneområde for Juridisk Institut. Forskningen skal have høj kvalitet, samfundsmæssig relevans, en markant profil og høj grad af synlighed. Juridisk Institut skal styrke sin nationale position samtidig med, at det udbygger sin position internationalt. Instituttets forskning skal endvidere sikre, at der fortsat kan udbydes forskningsbaserede juridiske uddannelser ved Syddansk Universitet. Instituttet vil fokusere på: o excellent forskning o at skærpe forskningsprofilen o at øge internationaliseringen o at øge det økonomiske eksterne grundlag for forskningen. 1

2 3. Excellent forskning Instituttets forskere har i løbet af 2011 behandlet spørgsmålene o hvad karakteriserer juridisk eller retsvidenskabelig forskning (det retsvidenskabelige forskningsbegreb) o hvilke elementer indgår i vurderingen heraf, samt o hvilke elementer kan/bør indgå i vurderingen af kvaliteten i den retsvidenskabelige forskning herunder, hvad der karakteriserer excellent juridisk forskning. Baggrunden herfor er bl.a., at det forventes, at spørgsmålene vil blive et fremtidigt tema i forhold til forskellige eksterne interessenter. På baggrund af instituttets behandling af spørgsmålene har instituttet formuleret et fælles udgangspunkt vedrørende forskningsmæssige kvalitetsindikatorer i forhold til retsmateriale, problemstilling, metodisk tilgang og forskningsproces samt fremstillingen. På Juridisk Institut eksisterer der således en fælles referenceramme for, hvad der karakteriserer retsvidenskabelig forskning, og hvilke elementer der indgår i kvalitetsvurderingen heraf, herunder indikatorer for excellent retsvidenskabelig forskning. Dette forventes at have indflydelse på den enkelte forskers forskningsstrategi, jf. nærmere nedenfor. 4. Instituttets fokusområder og deltagelse i Center for War Studies Forskningen skal afspejle udviklingen i samfundet, og forskningen på tværs af traditionelle juridiske discipliner og samarbejdet med andre fagområder kan være en forudsætning herfor. Inden for mange fagområder ligger forskningsfronten i tværvidenskabeligt arbejde dette gælder til dels også for retsvidenskaben. Instituttet vil fortsat øge forskningen på tværs af traditionelle juridiske discipliner og forskningssamarbejdet med andre fagområder og hermed styrke en interdisciplinær dimension i forskningen. Med henblik på også at profilere Juridisk Institut i forhold til omverdenen, potentielle studerende og aftagere og med henblik på at imødekomme forskellige ydre krav som f.eks. konkurrence om forskningsmidler (internt og eksternt) og krav om synlighed og forskningssamarbejde er forskningen organiseret i fokusområder inden for et antal områder. Det er anført i forskningsevalueringsrapporten vedrørende Juridisk Institut (2009), 1 at: Spissing av kompetansen er et nødvendigt virkemiddel for å kunne hevde sig i en hard konkurranse om faglig anseelse og ekstern ressurser. Organiseringen i fokusområder forventes desuden at bidrage til at stimulere instituttets forskningsmiljø og en kultur, hvor fordelene ved forskningssamarbejde udnyttes og udvikles. Dette sker med henblik på at bidrage til den enkelte forskers muligheder for at opnå fremragende forskningsresultater og med henblik på at bringe instituttets samlede forskning op på et højere niveau. Instituttets fokusområder vælges af institutlederen efter samråd med instituttets ansatte. Et fokusområde er kendetegnet ved at være en ramme om flere ansattes forskningsmæssige aktiviteter og ved at eksistere i en længere periode dog uden at være permanent. Det er endvidere kendetegnet ved, at den enkelte forskers indsats inden for området kan variere over tid. Et fokusområde vil kunne rumme flere forskningsprojekter, der ikke nødvendigvis har anden fællesnævner end, at de kan forankres inden for fokusområdets tema. 1 Forskningsevaluering av Juridisk Institut, Syddansk Universitet udarbejdet af henholdsvis Jan Fridthjof Bernt og Rolf Dotevall,

3 Instituttets fokusområder er: Tværnational myndighedsudøvelse, Regulering af finansiel virksomhed og aktivitet og Offentlig markedsaktivitet. Fokusområderne, der alle er dannet i 2011, er beskrevet i selvstændige notater offentliggjort på instituttets hjemmeside. Der skal her alene henvises til disse notater. Center for War Studies (CWS) åbnede officielt januar CWS et tværdisciplinært forskningscenter med deltagelse af forskere fra Juridisk Institut og Institut for Statskundskab. Flere af Juridisk Instituts medarbejdere er engageret i dette center. CWS har formuleret en egen strategi, der er offentliggjort på centerets hjemmeside. Der skal her alene henvises til denne. 5. Publiceringsstrategi Den skriftlige afrapportering af retsvidenskabelig forskning består af fire ben: 1. nationale monografier, 2. internationale monografier, 3. artikler i nationale tidsskrifter og antologier samt 4. artikler i internationale tidsskrifter og antologier. Det er grundholdningen, at alle fire ben er centrale og ligeværdige i forhold til retsvidenskabelig forskning. I forhold til forskellige typer af modtagere af forskningen vil de fire ben dog kunne blive tillagt forskellig vægt og betydning, ligesom relevansen af de fire ben kan afhænge af, hvilken juridisk problemstilling der behandles. Juridisk Institut har en høj forskningsproduktivitet. Det er målet, at positionen på det indenlandske marked for juridiske publikationer fastholdes og styrkes, mens den internationale position udbygges. Der er ikke formuleret eksplicitte mål for forskningsproduktivitetens udvikling. Der er dog formuleret et eksplicit mål for andelen af internationale publikationer, jf. nærmere nedenfor. Ovenstående fælles udgangspunkt vedrørende excellent retsvidenskabelig forskning forventes i øvrigt at indgå i instituttets forskeres strategi for forskning og publicering. 5.1 Publiceringskanal Monografien som publikationskanal er og bør fortsat være central for Juridisk Institut, hvilket er i overensstemmelse med den stærke tradition, der eksisterer for så vidt angår den juridiske forskning på såvel nationalt som nordisk plan. Monografierne markerer instituttet stærkt i retsanvenderes bevidsthed, og monografier er vigtige til sikring af en forskningsbaseret undervisning inden for centrale juridiske fag. Det skal desuden fremhæves, at monografier fortsat er den mest anvendte form for juridiske ph.d.-afhandlinger, at disse normalt er den endelige publikation af ph.d.-afhandlingerne, og at monografier, inkl. ph.d.-afhandlinger, inden for de fleste retsområder spiller en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med bedømmelser til videnskabelige stillinger. Publicering af retsvidenskabelige artikler i danske tidsskrifter har traditionelt været centralt. Dette vil og bør også fremover være tilfældet, idet artikler i danske juridiske tidsskrifter mar- 3

4 kerer instituttet stærkt over for retsanvendere og over for danske og nordiske retsvidenskabelige miljøer. 5.2 International publicering Ved udgangen af 2011 udgjorde andelen af internationale artikler en ikke uvæsentlig andel af instituttets samlede publikationer af peer reviewed artikler. Instituttets faggrupper har formuleret egne mål for internationale publikationer. På den baggrund er det instituttets målsætning, at andelen af internationale peer reviewed artikler udgør mellem en tredjedel og halvdelen af instituttets publicerede peer reviewed artikler ved udgangen af Igennem de seneste årtier har retsudviklingen været præget af en betydelig internationalisering. Dette fører i sig selv til, at der bør lægges mere vægt på international publicering af retsvidenskabelig forskning. International publicering vil markere instituttet i forhold til andre danske retsvidenskabelige forskningsmiljøer, og ikke mindst i forhold til forskningsmiljøer i udlandet. En sådan publicering kan være af afgørende betydning for deltagelse i internationale konferencer, forskningsnetværk og -samarbejder. Endelig vil international publicering markere instituttet i forhold til retsanvendere, der allerede er internationalt orienteret, eller som må forventes at blive mere internationalt orienteret. Det forhold, at det i mindre omfang end tidligere giver mening at tænke retsvidenskaben som en isoleret national disciplin, er baggrunden for, at det er et mål, at stort set alle instituttets forskere publicerer internationalt, herunder nordisk. Det anerkendes dog, at det inden for visse retsområder primært er muligt at publicere i nationale tidsskrifter eller på nationale forlag. Dette gælder særligt, hvor retsområdet har en udpræget national forankring. Forpligtelsen til at publicere internationalt er således størst inden for de internationale retsdiscipliner og de discipliner, hvor reguleringen i stort omfang er initieret internationalt, f.eks. af EU, og hvor det således er muligt at fokusere og/eller perspektivere forskningen på EU og internationale temaer. Instituttet understøtter international publicering på fremmedsprog. Dette sker enten ved ekstern eller intern assistance. 6. Forskningsaktiviteter i øvrigt Dokumentation af forskning og forskningskvalifikationer på internationalt niveau inden for fagområdet jura, hvor publicering ofte sker i danske udgivelser, kan udover dokumentation ved internationale publikationer og nationale publikationer på internationalt niveau finde sted ved at demonstrere internationale samarbejdsrelationer og ved at demonstrere deltagelse eller planlægning af deltagelse i internationale forskningsaktiviteter. Det er et mål, at instituttet er repræsenteret i et af forskningsrådene, i nationale og internationale redaktionskomiteer for tidsskrifter, udvalg vedrørende akademiske bedømmelser ved stillingsansættelser og akademiske titler samt er referee på artikler, bøger, forskningsansøgninger o. lign. Det er et mål, at instituttets VIP ere fortsat deltager i konferencer og seminarer, der er relevante ud fra en faglig vurdering og i overensstemmelse med det enkelte fagområdes tradition, og at dette sker i et passende omfang. Det er endvidere et mål, at instituttets forskere fortsat 4

5 deltager i relevante faglige netværk såvel nationale som internationale. Tilsvarende er det et mål, alt efter retsområde, at instituttets forskere fortsat samarbejder med såvel andre nationale som internationale forskningsinstitutioner. 7. Finansiering af forskning ved eksterne midler udbygning af det økonomiske grundlag for forskningen Instituttet har uddannelsesmæssige indtægter, der sikrer et vist stabilt økonomisk grundlag for udviklingen af instituttets forskning. For at sikre instituttets konkurrencedygtighed i fremtiden og for at leve op til tidens krav om ekstern finansiering satser juridisk institut imidlertid på at udbygge det økonomiske grundlag og lade dele af forskningen basere sig på eksterne midler. Instituttet har en differentieret strategi for udbygningen af det økonomiske grundlag for forskningen. Det er et fundament for strategien: o at opgaven med at skaffe eksterne midler først og fremmest er et samlet institutanliggende o at strategien især baseres på et antal større ansøgninger, men at medarbejderne samtidigt skal fortsætte med løbende at hente mindre bevillinger hjem o at hver eneste medarbejder skal bidrage med ansøgninger o men at der bør fastlægges en arbejdsfordeling mellem medarbejderne, så alle ikke løber efter de samme midler. Strategien for udbygningen af det økonomiske grundlag for forskningen er nærmere beskrevet i et selvstændigt notat. 5