Administrationsgrundlag
|
|
- Alma Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Administrationsgrundlag Tilsyn med almene boligorganisationer Stevns Kommune
2 Indhold 1. Almene boligorganisationer Omfanget af det kommunale tilsyn Tilsynet under opførelsen Tilsynet med driften Tilsynets virkemidler Tilrettelæggelsen af det kommunale tilsyn Tilsyn med almene boligorganisationer Tilsyn med selvejende institutioner Klager fra beboerne i almene boliger Det økonomiske tilsyn Det teknisk tilsyn Bemyndigelse til forvaltningen Dialogmøde Forberedelse af dialogmøde Effektivitetstal Referat af møde Afslutning af dialogmøde Konkrete tilsynsopgaver Årlige faste tilsynsopgaver Løbende tilsynsopgaver Klager fra beboere
3 Den kommunale tilsynsopgave 1. Almene boligorganisationer En almen boligorganisation kan opføre og drive: - almene familieboliger - almene ungdomsboliger og - almene ældreboliger med eller uden servicearealer I Stevns Kommune er der følgende almene boligorganisationer: - Store Heddinge Andelsboligforening - Vallø Almennyttige Boligselskab - Lejerbo Stevns - Boligforeningen Domea Stevns - Hornemannsvejs Almene Boligorganisation - Stevns Ældreboligselskab Tilsynet med det støttede byggeri omfatter dels et tilsyn med opførelsen, dels et tilsyn med driften af byggeriet. Lovgrundlaget er Almenboligloven og bekendtgørelse om drift af almene boliger samt tilhørende forskrifter mv. 2. Omfanget af det kommunale tilsyn 2.1 Tilsynet under opførelsen Det kommunale tilsyn træder i princippet i funktion, når der tages initiativ til opførelse af nyt støttet byggeri, som følges op af et tilsagn om støtte til opførelse af støttet boligbyggeri. Inden kommunen forholder sig til en støttesag, kræves, at der er udarbejdet en ansøgning af bygherren på skema ABC. Ved skema A kræves ikke, at bygherren har specificeret anskaffelsessummens bestanddele, men det kræves, at der foreligger et specificeret driftsbudget. Skema ABC's driftsbudget kan kun anvendes, når projektet indeholder én boligtype og ingen fælleslokaler. Kommunen bør kræve, at anskaffelsessummen er specificeret. Dette skyldes, at kommunen skal vurdere, om udgifterne i anskaffelsessummen hver især er rimelige. På alle lån til opførelse af almene boliger med en afdeling af godkendt almen boligorganisation som bygherre ydes en kommunal garanti. Hvis risikoen ved denne garanti skal vurderes, kræves dels et behov for boliger, således at der ikke opstår 3
4 udlejningsvanskeligheder, dels en egenkapital til dækning af såvel overskridelser som lejetab ved tomgang. Kommunen skal som støttemyndighed vurdere lejens størrelse mv. ved skema B og C, når disse fremsendes til godkendelse. Har kommunen stillet krav til lejens størrelse, må det særligt kontrolleres, om det kommunal krav overholdes. Er der tale om flere boligtyper i ét projekt anbefales, at kommunen anmoder om særlige budgetter for boligtyperne. Kommunen skal være opmærksom på, at tilsynsforpligtelsen med, at det støtteberettigede areal ikke overstiger lovens grænse for den enkelte bolig på 115 m 2, og at gennemsnittet ikke overstiger 110 m 2, er overholdt. I arealet indgår det faktiske boligareal, andel af vægge, gang og fælles boligareal samt fælleslokaler. Det er i princippet uden betydning for overholdelsen af arealkravet, hvorledes det enkelte konkrete areal er betegnet i støttesagen. Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at det er det faktiske reelle areal alt inklusive, der tæller i relation til støttesagen. Det er i princippet uden betydning, om noget af arealet er udeladt ved indberetningen til BBR. Kommunen skal også være opmærksom på ved kontrollen af skema A, om der forekommer et areal af samme størrelse i både feltet med andel af fælles boligareal og fælleslokale. Hvis der er anført samme tal i begge felter, bør kommunen sørge for, at bygherren oplyser og bekræfter, at der er tale om to forskellige arealer og ikke det samme areal, som således fejlagtigt er angivet to gange. Under byggeriets gennemførelse fører kommunen tilsyn med, at støttebetingelserne og de stillede særlige vilkår overholdes. Dette kan gøres på flere måder. Det er ikke sædvanligt, at kommunen - som støttemyndighed - besigtiger byggeriet. Kommunen afgør konkret, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Det er eksempelvis muligt at kræve, at referater af byggemøder fremsendes til kommunen. Kommunen kan også lade byggeriet besigtige, fx af teknisk forvaltning. 2.2 Tilsynet med driften Det kommunale tilsyn med driften af støttet byggeri omfatter såvel alment byggeri (omfattet af almenboligloven og almenlejeloven) som støttet byggeri, der ikke er alment (omfattet af boligbyggeriloven, ældreboligloven og lejeloven). De almene boliger tilhører boligorganisationer, almene boliginstitutioner, kommuner og regioner. Det kommunale tilsyn omfatter ikke private andelsboliger, og dette gælder, uanset om de er opført med løbende støtte og kommunal garanti eller udelukkende med kommunal garanti. Der forekommer dog vedståelse af den kommunale garanti og andre forhold af økonomisk karakter. 4
5 2.3 Tilsynets virkemidler Alt efter den konkrete boligtype omfatter driftstilsynet i hovedpunkter et tilsyn med organisationen, et tilsyn med økonomien, et tilsyn med forandring (herunder køb og salg af ejendomme), et tilsyn med udlejningen samt et teknisk tilsyn, dvs. vedligeholdelsesstand mv. Tilsynet kan i hovedsagen gennemføres via kommunens godkendelse af en række forhold og dispositioner - eksempelvis føres det økonomiske tilsyn med udgangspunkt i det revisorattesterede regnskab med tilhørende revisionsprotokol, som fremsendes til kommunen, mens tilsynet med organisationen føres med udgangspunkt i kommunens godkendelse af nye boligorganisationer eller almene ældreboliginstitutioner, sammenlægninger mv. I sammenhæng med kommunens tilsynsforpligtelse indeholder lovgivningen en række mere eller mindre vidtgående muligheder for kommunen til at få gennemført de tiltag mv., som kommunen gennem sit tilsyn måtte finde nødvendige. Disse reaktionsmuligheder spænder fra henstillinger og påbud til i yderste konsekvens at overtage ledelsen og administrationen af en boligorganisation/institution gennem indsættelse af en midlertidig forretningsfører. Udgangspunktet er, at kommunen kan træffe alle nødvendige skridt til at bringe eventuelle uoverensstemmelser med lovgivningen til ophør. Det kommunale tilsyn er således grundlæggende et legalitetstilsyn med, at boligorganisationen overholder de gældende regler i almenboliglovgivningen. 3. Tilrettelæggelsen af det kommunale tilsyn 3.1 Tilsyn med almene boligorganisationer For almene boligorganisationer gælder, at tilsynet er dialogbaseret. Der stilles krav om afholdelse af et årligt møde med boligorganisationer med hjemsted i kommunen. Der er metodefrihed med hensyn til tilrettelæggelse af dialogmøde. Der afholdes et årligt møde med de enkelte boligorganisationer, hvor de relevante fagpersoner enten er med til mødet eller har været inddraget med henblik på planlægning af mødet. 3.2 Tilsyn med selvejende institutioner For selvejende institutioner, som ejer ungdomsboliger, ældreboliger eller lette kollektivboliger (støttede, men ikke almene boliger, der er opført med tilsagn indtil udgangen af 1996), gælder, at tilsynet føres af den kommune, hvor den selvejende institution er beliggende. 5
6 3.3 Klager fra beboerne i almene boliger En del af kommunens tilsyn med et støttet byggeri kan tage udgangspunkt i konkrete henvendelser fra beboerne (lejerne). Når kommunen får en henvendelse fra en lejer, må kommunen undersøge, om sagen kan indbringes for beboerklagenævnet. Sager, der indeholder et overordnet tilsynsaspekt, kan dog ikke uden videre henvises til beboerklagenævnet. Det kommunale tilsyn omfatter ikke tvister mellem lejer og udlejer, idet sådanne tvister afgøres af beboerklagenævnet. Det kommunale tilsyn tager heller ikke stilling til tvister, som indeholder krav om erstatning eller lignende, idet sådanne sager må indbringes for domstolene. De afgørelser, som kommunen træffer i henhold til almenboliglovgivningen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan ikke henvise sager vedrørende klager over lejens størrelse til beboerklagenævnet. Det skyldes, at nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse i disse spørgsmål. Kommunen må som tilsynsmyndighed behandle klager over lejens størrelse for det støttede byggeri. Lejeren kan endvidere indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten. Stevns Kommune har fælles beboerklagenævn med Køge Kommune. 3.4 Det økonomiske tilsyn Den årlige kritiske gennemgang af regnskaberne udføres med udgangspunkt i det revisorattesterede regnskab med tilhørende revisionsprotokol, og denne gennemgang afsluttes i langt de fleste tilfælde med, at regnskabet tages til efterretning med eller uden bemærkninger. Regnskabet for den almene boligorganisation og samtlige afdelingsregnskaber bilagt bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse. Regnskaber skal ligledes indsendes til Landsbyggefonden. Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, om boligorganisationens og dens afdelingers drift og økonomi er forsvarlig og i øvrigt opfylder de herom gældende regler. Regnskab for servicearealer forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, at afdelingens driftsøkonomi sikrer, at servicearealet fortsat kan bestå. Kommunalbestyrelsen kan anmode boligorganisationens revisor om en særskilt erklæring om nærmere angivne forhold, herunder om det forelagte regnskabsmateriale overholder gældende bestemmelser. 6
7 Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge boligorganisationen at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder at forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen foranledige, at en revisor, der er udpeget af kommunen, for boligorganisationens regning gennemgår boligorganisationens regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til kommunalbestyrelsen. Undlader boligorganisationen at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg eller giver dens forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne regnskabsmateriale. 3.5 Det teknisk tilsyn Kommunen fører tilsyn med om ejendommes og servicearealernes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunen kan, hvis det er nødvendigt, påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, herunder arbejder, der sker af hensyn til effektiv bygningsdrift. Tilsynet kan varetages ved besigtigelse og gennemgang af vedligeholdelsesplaner. Kommunen påser, at servicearealerne anvendes til deres formål. Anvendelsen konstateres ved besigtigelse. Det tekniske tilsyn varetages af Stevns Ejendomme. Ejendommens vedligeholdelse drøftes tillige på de årlige dialogmøder. 3.6 Bemyndigelse til forvaltningen Udgangspunktet i almenboligloven (og almenlejeloven) er, at beslutninger i henhold til denne lovgivning træffes af kommunalbestyrelsen. Almenboligloven (og almenlejeloven samt bekendtgørelserne) forholder sig således ikke til, hvorledes den konkrete kommune tilrettelægger sine procedurer. Grundlæggende sker bemyndigelser til forvaltningen efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Udgangspunktet er, at forhold, som forpligter kommunen økonomisk (det vil sige ydelse af lån, garanti for lån eller regaranti for lån), højst kan delegeres ned til et stående udvalg, som fx økonomiudvalget. Beslutningen kan indeholde en ramme for godkendelsen. For alle de områder, hvor kommunen ikke forpligtes økonomisk, vil det være muligt at delegere beslutningen eller opgaven til forvaltningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke sket delegation af bemyndigelse til forvaltningen. 7
8 4. Dialogmøde Det er kommunen, der har initiativet til at indkalde til mødet. De emner, som kan komme til drøftelse på et sådant møde, spænder vidt og dækker både emner, som opførelse af nyt byggeri (planlægning af byggeri, økonomi ved opførelse, salg af grunde, lokalplaner og tekniske krav), renovering af eksisterende byggeri måske med kapitaltilførsel, aftaler om udlejning og anvisning samt kommunale godkendelser i driften. Der er næppe én person i kommunen, som kan antages at dække alle disse områder. Der må derfor etableres et internt netværk, som koordinerer alle spørgsmål vedrørende det støttede byggeri. Ud over en sådan koordinationsgruppe skal man have forholdt sig til mødets art, det vil sige om det er administrativt eller politisk. Inden der indkaldes til det årlige dialogmøde, må den ovennævnte kommunale koordinationsgruppe samles. Der bør være repræsentanter for tilsyn, støttesagsbehandler, anvisning til almene boliger, økonomi og en person med teknisk indsigt særligt med henblik på lokalplaner og den enhed, som tager sig af planlægning af byggeri. Forberedelsen til mødet vil bestå i, at man tager udgangspunkt i den bemyndigelse, som forvaltningen måtte have til at foretage godkendelser. Hele almenboliglovgivningen lægger op til, at alle godkendelser foretages af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ikke skal have alle sager forelagt, kræves en bemyndigelse til forvaltningen. Det kan være hensigtsmæssigt at gennemgå den foreliggende bemyndigelse med henblik på at forholde sig til, om den er velfungerende og tidssvarende. Det er ikke hensigtsmæssigt at indkalde til et møde uden at have en fast dagsorden, hvor punkterne er koordineret med de personer i kommunen, som har kendskab til de emner, der skal behandles. Koordinationen er nødvendig, fordi styringsrapporten for en afdeling eksempelvis indeholder oplysning om, hvorledes der anvises til afdelingens boliger, og de fremsendte oplysninger skulle gerne stemme overens med kommunens oplysninger på dette område. Formålet med afholdelse af mødet skulle være, at både kommunen og boligorganisationen oplever at have et udbytte af mødet. 4.1 Forberedelse af dialogmøde Det foreslås, at man har en fast dagsorden, som kan udfyldes med ønsker fra de enkelte boligorganisationer. 8
9 Således som almenboliglovens regler om afholdelse af dialogmøde er udformet, er det kommunen, der er ansvarlig for, at der indkaldes med et acceptabelt varsel og på et tidspunkt, der passer mødedeltagerne. Nogle af de ovenstående emner vil også kræve, at boligorganisationen har arbejdet med sagen, således at den kan belyses. Mødet indkaldes som udgangspunkt med 14 dages varsel. 4.2 Effektivitetstal Effektivitetstallene beregnes ved hjælp af en benchmarkmodel, der er udviklet til den almene sektor. Først beregnes en afdelings effektiviseringspotentiale. Det sker ved, at afdelingen sammenlignes med en gruppe lignende, men billigere afdelinger også kaldet bedste praksis. Modellen antager, at billigt er lig med effektivt, og selvom det naturligvis ikke altid er tilfældet, så er det et godt udgangspunkt. Sammenligningen mellem afdeling og bedste praksis bliver foretaget indenfor en række udvalgte driftskonti. Forud for sammenligningen er udgifterne omregnet til pr. lejemål. Effektiviseringspotentialet er den procentvise udgiftsforskel, der som minimum er på alle konti mellem bedste praksis og afdelingen. Benchmarkmodellen sammenligner afdelinger, der har samme størrelse, samme boligtyper og er beliggende i samme region. Effektivitetstallene er en god indikation på en afdelings effektivitetsniveau. Der kan dog være forhold, som tallene ikke tager hensyn til. Derfor skal tallene kun bruges som pejlemærker, og de skal ses i sammenhæng med en bredere forståelse af den givne afdeling eller organisation. Effektivitetstallene beregnes på afdelingsniveau, men bliver samlet i en figur, der dækker hele organisationen. Dette sker for at understrege, at effektiviseringsarbejdet må tilrettelægges på organisationsniveau. Hver søjle i figuren repræsenterer et effektivitetsinterval, og højden på søjlen viser, hvor mange afdelinger der har et effektivitetstal, der falder indenfor det givne interval. Organisationen i den viste figur har fx seks afdelinger med en effektivitet på mellem 65 og 70 % Den stiplede linje indikerer organisationens gennemsnitlige effektivitet, og den fuldt optrukne linje indikerer regionens gennemsnitlige effektivitet. I figuren er organisationens gennemsnitlige effektivitet lavere end regionens, hvilket indikerer at organisationens udgifter generelt er højere end resten af regionens. Effektivitetstal for de enkelte afdelinger kan ses i en tabel i bilag 1 i styringsrapporterne. 9
10 Effektivitetstallene er præsenteret i farver for at give et hurtigt overblik over organisationens beregnede effektivitet. I figur 2 har organisationen både røde, gule og grønne afdelinger, hvilket er tilfældet i mange organisationer. Hvis en organisation har mange røde afdelinger, er den blandt sektorens mindre effektive og har dermed et stort effektiviseringspotentiale. Har den derimod mange grønne, er den blandt sektorens mest effektive. Herunder ses de tre farvekategorier, som anvendes i figur 2 i styringsrapporten: RØD: 0-70 % indikerer stort effektiviseringspotentiale. De røde afdelinger er som minimum 30 pct. dyrere end bedste praksis på samtlige benchmarkede konti. GUL: % indikerer effektiviseringspotentiale. De gule afdelinger er mellem 10 og 30 pct. dyrere end bedste praksis på samtlige benchmarkede konti. GRØN: % indikerer effektiv drift. For de grønne afdelinger gælder, at det ikke har været muligt at finde sammenlignelige afdelinger, der er mere end 10 pct. billigere på samtlige benchmarkede konti % indikerer stort effektiviseringspotentiale. De røde afdelinger er som minimum 30 % dyrere end bedste praksis på samtlige benchmarkede konti % indikerer effektiviseringspotentiale. De gule afdelinger er mellem 10 og 30 % dyrere end bedste praksis på samtlige benchmarkede konti % indikerer effektiv drift. For de grønne afdelinger gælder, at det ikke har været muligt at finde sammenlignelige afdelinger, der er mere end 10 % billigere på samtlige benchmarkede konti. 4.3 Referat af møde Det er et krav, at kommunen offentliggør resultatet af mødet på kommunens hjemmeside. Der laves et beslutningsreferat. Bemærk, at der også stilles krav om, at det indberettes til det i bestemmelsen nævnte centrale it-system (som er Landsbyggefondens system). Der er i princippet tale om et referat, som består af to dele. Den ene del er selve referatet af mødet, mens anden del kan være den eller de aftaler, som kommunen og boligorganisationen har indgået. Når der indgås aftaler, skal man være opmærksom på, om der gælder særlige regler for aftalens længde, forlængelse, opsigelse og offentliggørelse. Kommunen og boligorganisationen må ligeledes forholde sig til økonomiske konsekvenser af aftalerne. 10
11 4.4 Afslutning af dialogmøde Når der har været afholdt dialogmøde, og der er enighed om et referat, foretages en endelig indrapportering til Almenstyringsdialog.dk, om at årets dialogmøde er afholdt og afsluttet med et endeligt referat. Sker dette ikke, vil det se ud, som om hele processen ikke er gennemført. 5. Konkrete tilsynsopgaver Der er forskellige typer af tilsynsopgaver. Der er dels de faste årlige tilsynsopgaver som er kendte på forhånd og kan planlægges. Der ud over er der de løbende tilsynsopgaver, hvor mænge og omfang ikke kendes på forhånd, og hvor det ikke er muligt at planlægge arbejdet før der er modtaget f.eks. en ansøgning fra boligorganisationen eller en klage fra en beboer. 5.1 Årlige faste tilsynsopgaver Hvert år der er tilsynsopgaver, som fast skal udføres for hver enkelt boligforening i kommunen. 1. Kritisk gennemgang af boligorganisationenes regnskaber 2. Afholdelse af dialogmøder med boligsorganisationerne 5.2 Løbende tilsynsopgaver En del dispositoner kan kun gennemføres af boligorganisationen, hvis kommunalbestyrelsen forinden godkender dispositionen. I disse tilfælde indgiver boligorganisationen en ansøgning til kommunen, hvorefter forvaltningen udarbejder en sagsfremstilling til behandling i henholdsvis ØU og KB. Følgende dispositioner kræver godkendelse af kommunalbestyrelsen: 1. Afhændelse af ejendomme 2. Erhvervelse af ejendomme 3. Væsentlig forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger 4. Udstedelse af pantebreve 5. Foreløbig og endelig fastsættelse af lejen samt fastsættelse af fordelingen af lejen på de enkelte boliglejemål 6. Forhøjelse af lejen i forbindelse med bl.a. moderniseringsarbejder, renoveringsarbejder mv., som overstiger 5 % af årslejen 7. Forhøjet vederlag til boligorganisationens bestyrelse 11
12 8. Opkrævning af byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder 9. Forhøjelse af beboerindskud og depositum 10. Overdragelse eller pantsætning af garantibeviser i garantiorganisationer 11. I garantiorganisationer udbetaling af udbytte til garanterne på mere end 5 pct. af garantikapitalen 12. Dækning af tab ved lejeledighed eller fraflytninger med en afdelings egne midler 13. Udstedelse af kommunale garantier 14. Nye støttede byggerier godkendes på grundlag af skema A, B og C samt grundkapitallån 15. Regnskabs- og budgettvister. 16. Nye eller ændrede vedtægter 5.3 Klager fra beboere Der behandles klager fra beboere som en del af tilsynsopaven. Der kan klages til kommunens tilsyn over huslejens størrelse og sammensætning. Tilsynet modtager klager, hvis der opstår uenigheder mellem en boligorganisation og en afdeling. Derudover kan tilsynet modtage klager fra beboere, som på den ene eller anden måde har problemer med boligorganisationen eller dennes administration. Kommunen sikrer, at de gældende regler for beslutninger (beboerdemokratiet) overholdes, men det betyder ikke, at kommunen er klagemyndighed, fordi beboerne og andre, der har en retlig interesse i sagen, kan klage til beboerklagenævnet. Kommunens funktion i denne sammenhæng indtræder, hvis der er tale om overordnede tilsynsaspekter, eller når fristen for at klage er overskredet. 12
Tilsynsopgaven med almenboligselskaber
Tilsynsopgaven med almenboligselskaber 1. Tilsynsopgaven med almenboligselskaber. Ifølge almenboliglovens 164 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de almennyttige boligorganisationer. Kommunalbestyrelsens
Læs mereNotat. Tilsynsforpligtelse almene boliger. 1. Det retlige grundlag. 1.a Overordnede - tilsyn - dialogen
Notat Tilsynsforpligtelse almene boliger 1. Det retlige grundlag 1.a Overordnede - tilsyn - dialogen Dato: 30. januar 2018 Sags nr.: 03.00.00-G00-11-17 Sagsbehandler: RNS De overordnede regler om kommuners
Læs mereStøttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014
Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger
Læs mereDrift af støttet byggeri
Drift af støttet byggeri Aalborg Den 3 april 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger Støttet
Læs mereCOK. Alment byggeri temamøde om almene boliger Statslige garantier og effektivitetstal. Odense. Den 6. september 2018
COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Statslige garantier og effektivitetstal Odense Den 6. september 2018 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com
Læs mereTilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen
Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle
Læs mereTemamøde om alment byggeri. den 24. januar Stevns Kommune
Temamøde om alment byggeri den 24. januar 2019 Stevns Kommune Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice
Læs mereStatsforvaltningens brev af 1. marts 2007 til en borger:
Statsforvaltningens brev af 1. marts 2007 til en borger: 01-03- 2007 De har ved brev af 7. september 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland, Tilsynet med kommunerne i Vestsjællands, Roskilde
Læs mereVedtægter for Andelsselskabet Almenbo
Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Almenbos navn er Almenbo. Stk. 2. Almenbo har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen (herefter kaldet
Læs mereNotat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland
Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Indledning. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 11. marts 2013 en sag om fortsat repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet
Læs mere1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,
Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger
Læs mereVEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS
VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen
Læs mereVedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.
A 01-09- 2008 Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. De har ved brev af 3. december 2006 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse
Læs mereVedtægter for administrationsorganisationen BOVIA. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia.
Vedtægter for administrationsorganisationen BOVIA Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Kolding Kommune. 2. Administrationsorganisationen
Læs mereForslag til ændringer/præciseringer i gældende praksis vil blive forelagt til politisk godkendelse.
GLADSAXE KOMMUNE Center for Service Byrådssekretariatet Afklaring af det kommunale tilsyn NOTAT Dato: 4. december 2007 Af: Bolette Rørdam, Jesper Graff Thøger og Anni Hvilsom Baggrund Der er i de senere
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Økonomi & Personale. Vejledning ift. Alment Nybyggeri. Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen Mobilnummer 21 53 36 50 E-mail csp@esbjergkommune.dk Notat Vejledning ift. Alment Nybyggeri Indhold Grundkapital:...2
Læs mereVEDTÆGTER. Vedtægter
Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.
Læs mereVedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen
Læs mereBilag til delegationsplan oktober tilsyn med støttet byggeri (lov om almene boliger m.v.)
Bilag til delegationsplan oktober 2008 - tilsyn med støttet byggeri (lov om almene boliger m.v.) 1. Anvisning Ad 1.1 Den almene boligorganisation skal efter Byrådets bestemmelse stille indtil hver fjerde
Læs mereAlment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014
Alment byggeri drift Temadag i Århus den 4. sep. 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49191450, 61454919 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice
Læs mereVedtægter. for den almene administrationsorganisation. Domea.dk
Vedtægter for den almene administrationsorganisation Domea.dk Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Domea.dk. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Høje-Taastrup
Læs mereVedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Lejerbo Stevns Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Stevns kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret
Læs mereVedtægter for Andelsselskabet Almenbo
Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Almenbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen
Læs mereKapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold
Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens
Læs mereKapitel 1 Navn, hjemsted og formål
VEDTÆGTER for Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Møllevænget & Storgaarden. Boligorganisationen har hjemsted i Randers Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden
Læs mereVedtægter for Vivabolig
Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Vivabolig a.m.b.a. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Administrationsorganisationen
Læs mereVedtægter for Bomiva
Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.
Læs mereVedtægter for Boligforeningen AAB
Vedtægter for Boligforeningen AAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB. Boligforeningen AAB er grundlagt den 12. marts 1912 og er senest drevet under navnet
Læs mereVEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB
VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
Læs mereDialogmøde 2012 Boligselskabet for Høng og Omegn
REFERAT Dialogmøde 2012 Boligselskabet for Høng og Omegn Dato: 23. oktober 2012 Mødested: Økonomistaben, Ubby Rådhus, Hovedgaden 62, 4490 Jerslev Deltagere: Boligorganisationen: Formand Kurt Olsen (afbud)
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN ALMENE BOLIGORGANISATION FAVRSKOV BOLIGSELSKAB
VEDTÆGTER FOR DEN ALMENE BOLIGORGANISATION FAVRSKOV BOLIGSELSKAB Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Favrskov Boligselskab. Boligorganisationen har hjemsted og virke kun
Læs mere1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation
Læs mereVedtægter. for RANDERS ARBEJDERES BYGGEFORENING AF 1874
Vedtægter for RANDERS ARBEJDERES BYGGEFORENING AF 1874 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Randers Arbejderes Byggeforening af 1874. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
Læs mereDen selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo
Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen
Læs mereVedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg
Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen
Læs mereVedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus
Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen
Læs mereVedtægter for Det selvejende Boligselskab
Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige
Læs mere«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR
«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i
Læs mereFredensborg Kommune temamøde om almene boliger
Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Kokkedal Den 26. maj 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice
Læs merealmene ældreboliger, er medlem af organisationen, 5) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
VEDTÆGTER 2010 Vedtægter for administrationsorganisationen BOVIA Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Kolding Kommune.
Læs mereEN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION
Vedtægter Bo42 CVR-nr.: 38428411 EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Oprindeligt: Knudsker Boligselskab, Svaneke Boligforening og Boligselskabet af 1942 i Rønne vedtaget 31. maj 2016 Kapitel 1 Navn,
Læs mereKapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune
Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen
Læs mereBekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer
BEK nr 252 af 21/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Læs mereÆndring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger
Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger
Læs mereVedtægter for Boligforeningen Lillebælt
Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne
Læs mereVEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED
1 VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED Navn, Hjemsted og formål Boligorganisationens navn er Postbudenes Alderdomshjems Selvejende Byggevirksomhed. Stk. 2. Boligforeningen
Læs mereVEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation
VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet
Læs mereGentofte Ejendomsselskab. Vedtægter
Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte
Læs mereVEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956
VEDTÆGTER for Aalborg Boligselskab af 1956 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Aalborg Boligselskab af 1956. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. Stk.
Læs mereIflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.
Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:
Læs mereKapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1
Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5
Læs mereVedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening
Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns
Læs mereKapitel 1. Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for den selvejende almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve. Stk. 2. Boligorganisationen
Læs mereCOK Renovering i støttet byggeri og finansiering Temamøde. Århus
COK Renovering i støttet byggeri og finansiering Temamøde Århus Den 30. april 2019 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser
Læs mereVedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk
Vedtægter Indhold Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål... 2 Kapitel 2 - Medlemskab og kapitalforhold... 2 Kapitel 3 - Boligorganisationens ledelse... 2 Repræsentantskabet... 2 Bestyrelsen... 4 Kapitel
Læs mereSÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.
Internt notat Team Byggeri og Ejendomme 03-04-2018 Side 1. Notat vedrørende midlertidig anden brug af plejeboliger 1. Sagens omstændigheder SÆH ønsker midlertidig at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger,
Læs mereRegulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden
Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration
Læs mereRedegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer
Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder
Læs mereVedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab
Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13
Læs mere1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.
Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.
Læs mereV E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Ældreboligerne Parkboulevarden 69, 8920 Randers NV
Sagsnr. 027737/JWG/GK V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Ældreboligerne Parkboulevarden 69, 8920 Randers NV 1 Den selvejende Institutions navn er Den Selvejende Institution Ældreboligerne
Læs mereVedtægter for Det selvejende Boligselskab
Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Frederiksberg almennyttige Boligselskab Forretningsfører: DAB Frederiksberg almennyttige Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn
Læs mereBoligselskabet Strandparken - referat fra styringsdialogmøde
Boligselskabet Strandparken - referat fra styringsdialogmøde J.nr.: 03.11.02.G00 Sagsnr.: 15/962 ANBEFALING: Administrationen anbefaler, 1. at Kommunalbestyrelsen beslutter at meddele Strandparken, at
Læs mereVedtægter for AL2bolig
Vedtægter for AL2bolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er AL2bolig Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.
Læs merevedtægter for fsb juni 2010
vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2
Læs mereVedtægter for Silkeborg Boligselskab
Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens
Læs mereReferat, styringsdialogmøde Lejerbo
Referat, styringsdialogmøde Lejerbo Emne: Samarbejdet mellem Thisted Kommune og kommunens almene boligorganisationer Formål med mødet: Dialog om status på boligorganisationen, fremtidsvisioner og godkendelse
Læs mereBoligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)
Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen
Læs mereVedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.
Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset
Læs mereVedtægter. Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 10. juni 2010 Ændret den 12. juni 2013
Vedtægter 2013 Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 10. juni 2010 Ændret den 12. juni 2013 Vedtægter for Svendborg Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn
Læs mere3. at sagen forelægges Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse til drøftelse og stillingtagen til hvorvidt man vil gennemføre tidligere afgivne påbud,
Pkt.nr. 13 Lejerbo, Hvidovre Harmonisering af huslejen. 299913 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, Enten (revurdering) 1.. at sagen forelægges Økonomiudvalg
Læs mereVEDTÆGTER. for. Randers Boligforening af Side 1 af 16
VEDTÆGTER for Randers Boligforening af 1940 Side 1 af 16 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Randers Boligforening af 1940. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers
Læs mereØkonomiudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune
Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Planlægning... 2 Lov om planlægning... 2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer... 2 Lov om byfornyelse og udvikling af byer... 3 Lov om almene
Læs mereVedtægter for Plus Bolig.
~ bohjus n r du vil leje ~ Vedtægter for Plus Bolig. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Plus Bolig. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Boligorganisationen
Læs merePolitik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener
Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ORGANISATIONSBESTYRELSEN ... Kap. 1 ORGANISATIONSBESTYRELSENS BEFØJELSER
SILKEBORG BOLIGSELSKAB FORRETNINGSORDEN FOR ORGANISATIONSBESTYRELSEN... Kap. 1 ORGANISATIONSBESTYRELSENS BEFØJELSER 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen forestår den overordnede
Læs mereForretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken
Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst
Læs mereDagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Skoleparken 1, skema A, renovering Beslutning Gennemgang af sagen Byrådet principgodkendte 04.10.2016, punkt 223, et projekt vedrørende renovering af eksisterende boliger samt et projekt
Læs mereOversigt. 4 Medlemsskab og kapitalforhold
Vedtægter for 2011 Oversigt 1 3 Navn, hjemsted og formål 4 Medlemsskab og kapitalforhold 5 9 Repræsentantskabet 10 12 Bestyrelsen 13 15 Afdelingsmødet 16 17 Afdelingsbestyrelsen 18 Valg af revisor 19 21
Læs mereDagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen
Lyngby Ældreboligselskab Referat fra organisationsbestyrelsesmødet onsdag den 31. august 2011 kl. 15.00 i fælleslokalet beliggende Lyngby Hovedgade 50 2. sal Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2
Læs mereVEDTÆGTER. for administrationsorganisationen Lejerbo
VEDTÆGTER for administrationsorganisationen Lejerbo Lejerbo Vedtægter for administrationsorganisationen Lejerbo 2019 2 2019 Vedtægter for administrationsorganisationen Lejerbo Kapitel 1: Navn, hjemsted
Læs mereV E D T Æ G T E R. For A N S A G E R B O L I G F O R E N I N G. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål
V E D T Æ G T E R For A N S A G E R B O L I G F O R E N I N G Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Ansager Boligforening. Foreningen er stiftet den 22.2.1952. Stk. 2. Boligorganisationen
Læs mereVEDTÆGTER for Farsø Boligselskab
VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
Læs mereVedtægter for Boligselskabet
Vedtægter for Boligselskabet Kildegårdsparken Administrator: DAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Boligselskabet Kildegårdsparken Boligorganisationen er medlem af DAB. Boligselskabet
Læs mereForretningsorden. Organisationsbestyrelsen
Forretningsorden Organisationsbestyrelsen Godkendt af organisationsbestyrelsen 13-08-2012 Indhold 1. Organisationsbestyrelsens ansvar... 3 2. Prokura m.m.... 3 3. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom....
Læs mereVedtægter for Boligforeningen Kristiansdal
1 Vedtægter for Boligforeningen Kristiansdal Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Kristiansdal. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Odense Kommune. 2. Boligorganisationen
Læs mereVEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab
VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd
Læs mereEN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION
Vedtægter Bo42 CVR-nr.: 38428411 EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Oprindeligt: Knudsker Boligselskab, Svaneke Boligforening og Boligselskabet af 1942 i Rønne vedtaget 4. juni 2019 Kapitel 1 Navn,
Læs mereBOLIGFORENINGEN. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo. Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg
BOLIGFORENINGEN Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg Telefon: 74 43 05 60 Internet: www.soebo.dk Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo Kap. i Organisationsbestyrelsens beføjelser i Organisationsbestyrelsens
Læs mereVedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening
1 Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Smede- og Maskinarbejdernes Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen
Læs mereDialogmøde (afholdt i 2012) Lejerbo, Kalundborg
REFERAT Dialogmøde 2011 + 2012 (afholdt i 2012) Lejerbo, Kalundborg Dato: 23. april 2012 Mødested: Økonomistaben, Ubby Rådhus, Hovedgaden 62, 4490 Jerslev Deltagere: Boligorganisationen: Formand Niels
Læs mereVedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening
For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som
Læs mereKapitel 1. Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
Læs mereReferat fra ekstraordinært møde i Økonomiudvalget
Referat fra ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Onsdag den 15. december 2010 kl. 17.00 i Borgmesterens kontor Mødedeltagere: Ole Find Jensen (A) John Schmidt Andersen (V) Kim Rockhill (A) Morten Skovgaard
Læs mereDagsorden afdelingsbestyrelsesmøde i afdeling 2 i Bo42
Dagsorden afdelingsbestyrelsesmøde i afdeling 2 i Bo42 Hvornår: Onsdag den 24. oktober 2018 kl. 19.00 Hvor: Hos Ingrid Afdelingsbestyrelsens medlemmer: Ingrid Hansen, Lis Jensen og Jørn Jensen og Marianne
Læs mereVEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger
VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger Kapitel 1. Navn, Hjemsted og formål 1. Den selvejende institutions navn er Den Selvejende almene Plejeboliginstitution
Læs mereVedtægter. Boligselskabet Stevns
Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Administrator: DAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er. Selskabet er et lokalt selskab og oprettet som datterselskab af DAB. er en almen
Læs mere4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.
VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden
Læs mereVedtægter for fsb. fsb
Vedtægter for fsb fsb Indhold 3 3 6 11 11 11 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Navn, hjemsted og formål Boligorganisationens ledelse Boligafdelingernes ledelse Valg af revisionsselskab
Læs mereV E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune.
V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Birthe Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Den selvejende almene boliginstitutions navn er Birthe Marie. Den selvejende institution
Læs mere