Page 1 of 1. Johnny Kjær. Skolebestyrelsesmøde torsdag den 7. april 2011 kl Afholdes på nr. 16, 1.sal Dagsorden:

Transkript

1 Page 1 of 1 Johnny Kjær Fra: Johnny Kjær Sendt: 1. april :09 Til: alexander lehmann; annette bech nielsen; carsten flensburg; Claus Korslund (ck.hvs@ci.kk.dk); Henrik Helsgaun; ib pedersen; 'Kontaktlærer'; Lars Nielsen; lars rønnow torp; liammi@hvs.kk.dk; 'Lotte Isager'; 'Miriam Jensen' Emne: Skolebestyrelsesmøde torsdag den 7. april 2011 kl Vedhæftede filer: udviklingskontrakt endelig.pdf; Budget Øko-SU-SB xls; 345detforsikkertrafik_WEB.pdf; overordnet timefordeling 2011.pdf Skolebestyrelsesmøde torsdag den 7. april 2011 kl Afholdes på nr. 16, 1.sal Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Kommentarer til referat 3. Meddelelser fra a. Elevrådsrepræsentanter b. Skolebestyrelsesformanden c. Skoleledelsen d. Medarbejderrepræsentanter e. Udvalg 4. Budget 2011 se bilag 5. Overordnet timefordeling se bilag 6. Strukturændring a. Møde 26/4 kl Frank Jensen og Anne Vang b. Forældremøde, når tidsplan mm er kendt 7. Bestyrelsens fremtidige konstituering 8. Trafikpolitik se bilag Vi skal drøfte, hvordan vi griber udarbejdelsen an skal vi nedsætte arbejdsgruppe, hvem skal inddrages mv. 9. Eventuelt 10. Oplæsning af beslutningsprotokol og referat (sker i praksis efter hvert pkt.) Punkter til kommende møder: Indtil sommerferien: Kommunikationspolitik Trivselpolitik Til senere behandling: Personalets trivselsmåling Værdiregelsæt Københavnerbarometer Revision af principper Evaluering af ny struktur Venlig hilsen Johnny Kjær Skoleinspektør Højdevangens Skole Grønløkkevej 1, 2300 København S. tlf: fax:

2 Budget Bevilling Regnskabsresultat sidste år 0 I alt Udgifter Indtægter Administration Kurser Attraktiv arbejdsplads Råd-bestyrelse Råd-elevråd/Keso Råd-pædagogisk råd Råd-skoleinspektør Husleje og afgifter Vand Undervisningsmidler Lejrskoler - ekskursioner El Varme Rengøringsudgifter Bygge - inventar I alt Løn ledelse Løn sekretariat Løn skolebetjente Løn rengøring Løn lærere Løn pædagoger Løn vikarer I alt Andet Udgifter Indtægter I alt Balance

3 Budget 2011

4

5

6

7

8

9

10 Overordnet Timefordeling Årlige timer dan eng tys/fra his kri sam r/m n/t geo bio f/k idr/svø mus bil hån slø hje vf klt I alt Enheder dan eng tys/fra his kri sam r/m n/t geo bio f/k idr/svø mus bil hån slø hje vf klt I alt kl klasse klasse klasse krav faktisk krav faktisk krav faktisk krav faktisk Hum Nat Prak klt/bev Dan Mat Udgangspunktet er styrelsesvedtægtens bilag 4, som indeholder Undervisningsministeriets krav om timetal.

11 Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

12 Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik? Hvad kan en trafikpolitik? Hvordan kommer I i gang med en trafikpolitik? På sikkertrafik.dk/trafikpolitik finder du blandt andet: Andre skolers trafikpolitikker Rådets eksempel på en trafikpolitik, I kan bruge som skabelon. 2 Sikker skoletrafik

13 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på landets skoler Vejen til sikker skoletrafik Hvad er en trafikpolitik? En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at trafikpolitikken har fokus på følgende fire temaer: Trafikken i og omkring skolen Undervisning gennem hele skoleforløbet De voksne som gode rollemodeller Samarbejde mellem alle parter. Trafikpolitikken er et godt redskab til at sikre, at der rent faktisk sker noget. Når børnene starter i skole, er det svært at forestille sig, at de en dag skal stå på egne ben. Men det skal de jo også i trafikken. Og det skal de lære. To gange hver uge må politiet ringe på hos forældre og fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i trafikken. Det er kedelige tal, og derfor er det så vigtigt, at børnene får gode trafikvaner med sig ud i livet. Og det skal forældre og skole arbejde sammen om. En trafikpolitik på den enkelte skole kan netop være med til at skabe rammerne for dette vigtige samarbejde. I denne pjece giver vi ti gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik er et godt og nødvendigt redskab til at skabe sikker skoletrafik. Samtidig giver vi inspiration til, hvordan skolen kommer i gang med at arbejde med trafikpolitik. Trafikpolitik på skolerne: 1. Minimerer morgenkaos ved skolen 2. Giver børn og unge gode trafikvaner 3. Styrker færdselsundervisningen på alle klassetrin 4. Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge 5. Gør arbejdet nemmere for færdselskontaktlæreren 6. Skaber sundere børn 7. Giver god dialog mellem forældre og skole 8. Engagerer skolens ledelse, lærere, forældre og børn 9. Giver en klar rollefordeling i trafiksikkerhedsarbejdet 10. Styrker skolens og kommunens samarbejde om skoletrafik. Sikker skoletrafik 3

14 Forord Sikker skoletrafik er en fælles opgave Forældre og skole kan sammen gøre meget for at forebygge, at børn og unge kommer til skade eller dør i trafikken. I skolen er færdselsundervisningen obligatorisk. De fleste steder vil skolerne både afholde gåprøven på de yngste klassetrin, cyklistprøven på 6. klassetrin og trafiktjekket på de ældste klassetrin, hvor de unges holdninger til at færdes i trafikken tjekkes. Og der er gode grunde til at have fokus på de unges holdninger til at færdes i trafikken. Når de 15-årige forlader skolen, står de over for de ti farligste år i trafikken. Dem skal de rustes til at klare. Og det skal forældre og skole arbejde sammen om. Mange skoler gør en stor indsats for at give børn og unge gode trafikvaner. Men der er også mange steder, hvor der er brug for mere samarbejde mellem skole, forældre, politi og kommune. Trafikpolitik imødekommer forældres bekymring Ofte er forældrene bekymrede og i tvivl om, hvornår deres børn er klar til at transportere sig selv, og om de nu får de rigtige værktøjer med sig fra færdselsundervisningen. I Rådet for Sikker Trafik ved vi, at trafikpolitik på skoler er et rigtig godt værktøj til at sikre, at skolen og forældre kommer hele vejen rundt i arbejdet med at skabe sikker skoletrafik. En trafikpolitik beskriver arbejdsfordelingen hvad gør skolen, og hvilke forventninger er der til forældrene? Den definerer, hvornår og hvordan der undervises i trafik, og den sikrer dialog mellem skole og forældre om, hvordan børnene kommer sikkert til skole, og hvordan man kan minimere trafikkaos rundt om skolen om morgenen. Endelig indeholder den principper om, hvordan forældre og skole samarbejder om at være gode rollemodeller for børnene i trafikken. Kort sagt viser trafikpolitikken vejen til sikker skoletrafik. 4 Sikker skoletrafik

15 Rådet for Sikker Trafik har lavet en undersøgelse blandt mere end forældre til børn i skolealderen, og den viser, at 93 % mener, at det er en god idé, at skolen har en trafikpolitik. Vi har også undersøgt skolernes arbejde med trafikpolitikker. Og vi er glade for at kunne se, at mere end en tredjedel af landets skoler allerede har en trafikpolitik eller er i gang med at udarbejde en. Gode værktøjer og inspirationsmøde Bagerst i denne pjece kan I finde inspiration til, hvordan I kommer i gang med en trafikpolitik. På hjemmesiden kan I finde redskaber, skabeloner og meget mere information og inspiration, så I kan komme hurtigt fra start. På hjemmesiden kan I også læse om vores rådgivning. Vi kommer gerne ud i jeres kommune og holder et fælles møde med skolerne og kommunens relevante medarbejdere på skole- og trafikområdet. Her vil vi fortælle mere om, hvordan skoler og kommune sammen kan arbejde med trafikpolitik. Vi håber, at I vil engagere jer i indsatsen for at skabe mere sikker trafik for børn og unge gennem en trafikpolitik i et konstruktivt samarbejde mellem forældre, skoleledelse, skolebestyrelse, færdselskontaktlærere og elever. Tom Behnke formand for Rådet for Sikker Trafik Anders Rosbo direktør i Rådet for Sikker Trafik Sikker skoletrafik 5

16 1. Trafikpolitikken minimerer morgenkaos ved skolen Alt for mange børn bliver kørt i skole. Selv de mindste elever skal en dag kunne transportere sig selv, og det lærer de ikke fra bagsædet af en bil. I dag er der mere end dobbelt så mange, der kører deres børn i skole som for ti år siden. Det er et problem. For det første giver det flere biler på skolevejen og dermed mere utryghed for cyklister og gående. For det andet lærer børnene ikke at færdes i trafikken. Små børn er nødt til at være en del af trafikken sammen med ansvarlige voksne for senere at kunne færdes sikkert alene. Kaos ved skolen om morgenen kan undgås, hvis skolen i sin trafikpolitik henstiller til en særlig adfærd i trafikken omkring skolen og tilbyder nogle attraktive alternativer. En undersøgelse viser, at der på skoler med en trafikpolitik er mere dialog med forældrene om, hvad der kan gøres for at skabe sikker skoletrafik for alle børn. En trafikpolitik kan bygges op på den måde, som skolen finder mest hensigtsmæssig, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at den altid indeholder disse fire temaer: Vi har fået mere overblik over vores initiativer, nu hvor de er fældet ned i en trafikpolitik. Ikke mindst takket være vores skolepatrulje, skolepatruljeinstruktør og forældreopbakningen får vi rent faktisk gennemført næsten alle de initiativer, vi har ambitioner om. Samtidig bliver vores regler for morgentrafikken i højere grad efterlevet, nu hvor vi har en fælles proces med fokus på reglerne. YASAR CAKMAK, SKOLELEDER PÅ AMAGER FÆLLED SKOLE Trafikken i og omkring skolen Undervisning gennem hele skoleforløbet Rollemodeller Samarbejde mellem alle parter. Med en trafikpolitik får man både fastlagt, hvad der er skolens ambitioner, og hvilke handlinger der skal gennemføres. Det sidste er meget vigtigt. En trafikpolitik er et godt redskab til at sikre, at der rent faktisk sker noget. 6 Sikker skoletrafik

17 Sikker skoletrafik 7

18 2. Trafikpolitikken giver børn og unge gode trafikvaner Trafikvaner gode som dårlige grundlægges tidligt. Trafikvaner grundlægges tidligt i barndommen. Og det er lettere at skabe gode, holdbare vaner hos børn end at ændre på dårlige vaner hos voksne. De voksne er vigtige rollemodeller for børnene. Problemet er, at de voksne i mange tilfælde ikke er bevidste om, hvor vigtigt det er, at de skal være gode rollemodeller for både egne og andres børn. En trafikpolitik baner vejen for gode trafikvaner i en hverdag med fornuftige, ansvarsbevidste rollemodeller. Dermed skabes en tidlig indsats med langsigtet virkning. En undersøgelse viser, at der på de skoler, der allerede har en trafikpolitik, er en langt større andel af forældre, der mener, at deres barns skole er med til at lære børnene gode trafikvaner, end der er på skoler uden en trafikpolitik. Jeg synes, det er en god idé med nogle fælles regler for, hvordan vi opfører os i trafikken. Fx er det oplagt, at vi som forældre husker cykelhjelmen, så vi er gode forbilleder for vores egne og andres børn. PIA SVENNINGSEN, FORÆLDER I HVIDOVRE KOMMUNE 8 Sikker skoletrafik

19 3. Trafikpolitikken styrker færdselsundervisningen på alle klassetrin Skolen spiller en vigtig rolle for skabelsen af fælles normer for de unge i trafikken. Færdselslære er et obligatorisk emne i skolen. Af Undervisningsministeriets Fælles Mål for Færdselslære fremgår det klart, hvad eleverne skal kunne efter 3., 6. og 9. klasse. På de fleste skoler fungerer færdselsundervisningen i de mindste klasser rigtig godt, men når det kommer til undervisningen i udskolingen, halter det. Både forældre og lærere er mere optagede af emner som vold, alkohol og stoffer, men statistikken viser, at det er trafikken, der dræber. I min trafikundervisning i klasse har vi mange gange talt om, at trafik ikke handler om at have ret, men om overlevelse! I 9. klasse har vi flere gange talt om, at alkohol og trafik er en meget farlig blanding. Besøget af en LIVE-ambassadør, der kom i kørestol og fortalte om sine alvorlige erfaringer med blandingen af alkohol og knallert, gjorde stort indtryk på eleverne. De har nu givet håndslag på at hjælpe hinanden hjem sikkert og trygt. PETER JOHNSEN, LÆRER PÅ HERNINGSHOLMSKOLEN I udskolingen skal forældre og skole arbejde sammen om at hjælpe de unge med at træffe de mest sikre valg i trafikken. Derfor er det oplagt, at klassen sammen diskuterer og skaber fælles holdninger til, hvordan man agerer i trafikken. Ikke mindst i de ældre klasser, hvor knallerter og alkohol bliver en del af hverdagen. Trafikpolitikken sætter rammerne for, hvordan lærerne griber færdselsundervisningen an, og hvilke emner der skal diskuteres på de forskellige klassetrin. Det fremgår også af trafikpolitikken, på hvilke klassetrin skolen er i dialog med forældrene om, hvordan de kan bidrage til sikker skoletrafik og gode vaner i trafikken. Sikker skoletrafik 9

20 10 Sikker skoletrafik

21 4. Trafikpolitikken sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge 4 Unge står over for de ti farligste år i trafikken, når de forlader 9. klasse. To gange hver uge må politiet banke på hos forældre for at fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i trafikken. Mange skoler har primært fokus på trafiksikkerhed for de yngre elever, men de triste ulykkestal viser, at der er behov for, at der arbejdes systematisk med trafiksikkerhed i de ældste klasser. Det handler om meget mere end at kende færdselsreglerne. Skolernes opgave er at præge elevernes holdninger til at færdes i trafikken. Medansvar for andre og forståelse af risici er afgørende for gode trafikvaner, der rækker langt ind i fremtiden. Det handler blandt andet om: Det er vigtigt med en færdselspræventiv indsats blandt børn og unge. Den bør starte allerede i skolen, så politiet undgår at skulle underrette forældrene om, at deres barn er kommet alvorligt til skade eller i værste fald er blevet dræbt i trafikken. ANDREAS BRYLD HANSEN, VICEPOLITIINSPEKTØR I SYDØSTJYLLAND POLITI At de kan sige fra over for at køre med en kammerat, som har drukket. At de kan sige nej til et tilbud om at køre to på en knallert. At de kører med hjelm på både cykel og knallert. At de vælger at tage sele på i bilen. Trafikpolitikken sætter også rammerne for, hvordan forældrene inddrages i debatten, så der er opbakning og gode rollemodeller hele vejen rundt. Sikker skoletrafik 11

22 5 5. Trafikpolitikken gør arbejdet nemmere for færdselskontaktlæreren Trafikpolitikken præciserer opgaver og afklarer forventninger. Langt de fleste skoler har en færdselskontaktlærer, der koordinerer skolens trafiksikkerhedsindsatser. Det gælder opgaven med at motivere og inspirere skolens øvrige lærere til færdselsundervisningen og at være med til at sikre, at de evaluerende prøver gennemføres både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det gælder kontakten til politiet og kontakten til Rådet for Sikker Trafik i forbindelse med større initiativer som fx skolestartskampagnen. Og så er der også opgaven med at udbrede kendskabet til skolens regler for afvikling af morgentrafikken. 78 % af de færdselskontaktlærere, der arbejder på skoler med en trafikpolitik, mener, at trafikpolitikken gør deres arbejde nemmere. Det er opgaver, der kan sluge tid, hvis ikke de er klart definerede. Med en trafikpolitik har færdselskontaktlæreren en klar beskrivelse af skolens forventninger til rollen samt timeforbruget. Samtidig er der en nedfældet politik at tage udgangspunkt i, når kollegerne skal motiveres til at undervise i færdselslære eller til at tage emnet op på et forældremøde. 12 Sikker skoletrafik

23 6. Trafikpolitikken skaber sundere børn 6 Sundhed handler også om at få flere børn og unge til at gå eller cykle. Trafikpolitik på skoler handler naturligvis om andet end cykel- og gåture, men det kan alligevel være relevant at koble sundhed og trafiksikkerhed. Begge dele handler om gode vaner. Det giver børn mere erfaring med at færdes i trafikken, hvis de cykler eller går i skole i starten med voksne, senere på egen hånd. Det er samtidig meget gavnligt for sundheden og indlæringsevnen, at børn og unge bevæger sig. For både børn og forældre kan utrygheden ved trafikken betyde, at man tager bilen. Det giver naturligvis flere biler, som så igen giver flere utrygge børn og forældre. Resultatet bliver, at færre børn transporterer sig selv og dermed ikke får den vigtige daglige motion. Med en trafikpolitik kan der skabes bedre vilkår for cyklister og fodgængere, så færre børn bliver kørt i skole, og flere får god motion. Samtidig giver trafikpolitikken mulighed for, at skolen kan profilere sig som en trafiksikker skole. Færdsel og sundhed hænger for mig sammen, når man fx ønsker at få flere børn til at cykle. Vi har bl.a. et problem med en smal sti, når 400 elever får fri fra skolen på samme tid. Her kan færdselskontaktlæreren være med til at brede færdselsreglerne ud. JAN LOHMANN, FÆRDSELS- OG SUNDHEDSKONTAKTLÆRER, ALMINDE-VIUF FÆLLESKOLE Sikker skoletrafik 13

24 14 Sikker skoletrafik

25 7. Trafikpolitikken giver god dialog mellem forældre og skole At arbejde med trafikpolitik er en god anledning til at tale trafiksikkerhed med forældrene. Skoler med en trafikpolitik har bedre og mere kommunikation med forældrene om blandt andet holdninger til trafikken omkring skolen, og om hvordan man er gode rollemodeller for sine egne og andres børn. Trafiksikkerhed er ikke kun kommunens og skolens ansvar. Forældrene spiller en afgørende rolle for børn og unges trafikopdragelse. En trafikpolitik kan være med til at skabe klarhed over, hvad skolen gør for at være med til at opdrage fremtidens trafikanter, og hvad skolen forventer, at forældrene tager sig af. Det kan fx beskrives, at skolen afholder både gåprøven og cyklistprøven, men at det forventes, at forældrene øver ruten med børnene. Og at børnene i øvrigt møder op på lovlige cykler og med cykelhjelm. Trafikpolitikken kan også beskrive, at skolen bruger materialet Trafiktjekket på 9. klassetrin, og at det i den forbindelse forventes, at også forældrene diskuterer holdninger til trafikken med deres børn. Når skolerne arbejder med en trafikpolitik, er det en oplagt anledning til at inddrage og gå i dialog med forældrene om, hvordan man er en god rollemodel i trafikken. Hvordan man kan klæde sit barn på til at tage ansvar for sig selv og andre og færdes sikkert i trafikken, er vigtige emner at tage op. Sikker skoletrafik 15

26 8. Trafikpolitikken engagerer skolens ledelse, lærere, forældre og børn En god proces sikrer, at mange føler ansvar. Der er stort behov for at få skabt gode trafikvaner. De skabes lettest, hvis man som barn, ung og voksen er engageret i sagen og føler et medansvar for trafikken. En trafikpolitik har netop den styrke, at den kan samle skoleledelse, lærere, forældre og børn om et fælles engagement i sikker trafik. Det kræver naturligvis, at trafikpolitikken ikke skrives i en hurtig vending af nogle få personer. Trafikpolitikken er en anledning til at få mange involveret i sagen. Det handler om at få mange til at blande sig og sige, hvad der er vigtigt for dem, og hvor de selv vil bidrage. Derfor kan selve arbejdet med trafikpolitikken være lige så værdifuldt som den nedskrevne trafikpolitik. Med en trafikpolitik får man en unik mulighed for at engagere folk i et demokratisk projekt om sikker skoletrafik. I vores trafikundervisning lærte vi først og fremmest, at man skal passe på hinanden, og at man selvfølgelig skal overholde reglerne. I 9. klasse havde vi besøg af en LIVEambassadør, der kom i kørestol og fortalte om sin ulykke. Han gjorde stort indtryk og fik os til at tænke lidt mere over farerne, så vi nu tager os mere af hinanden. Vi aftalte blandt andet, at vi skal sørge for, at alle kommer trygt hjem. SIMONE RASK HØY, ELEV I 9. A OG ELEVRÅDSFORMAND PÅ HERNINGSHOLMSKOLEN 16 Sikker skoletrafik

27 9. Trafikpolitikken giver en klar rollefordeling i trafiksikkerhedsarbejdet 9 Trafikpolitikken sikrer, at opgaver ikke falder mellem to stole. Der er mange parter, der spiller en vigtig rolle for at skabe sikker skoletrafik. Der er naturligvis forældrene, men der er også skolens leder, færdselskontaktlæreren, klasselæreren, pedellen, ledelsen i fritidsordningen og børnehaveklasselederen. Der er skolens bestyrelse og klassernes forældreråd. Der er kommunens skoleforvaltning og kommunens tekniske forvaltning, og der er politiet. Og så spiller børnene naturligvis også selv en rolle, ligesom elevrådet er vigtigt. Samarbejdet er meget nemmere på skoler, hvor der er engagement og opmærksomhed på færdselssikkerhed. Og hvor der er klarhed over, hvem der gør hvad på den måde kan en trafikpolitik være en god hjælp. FIN IVERSEN, POLITIASSISTENT I MIDT OG VESTJYLLAND Kort sagt er der mange, der kan bidrage, og derfor er der også en risiko for, at der er uklarhed om, hvem der gør hvad. Med en trafikpolitik bliver arbejdet nemmere. Skolelederen får et godt overblik, og færdselskontaktlæreren har en konkret politik at tage udgangspunkt i, når kollegerne skal motiveres til at undervise i færdsel. Forventningerne til politiets deltagelse bliver ligeledes klare. En undersøgelse viser, at politiet oftere spiller en aktiv rolle i skolernes færdselsundervisning på skoler med en trafikpolitik, end de gør på skoler uden en trafikpolitik. Det er alt andet lige nemmere for politiet at engagere sig i et velorganiseret arbejde. Med en trafikpolitik får man en klar rollefordeling og større sikkerhed for, at de nødvendige ting bliver gjort. Sikker skoletrafik 17

28 10. Trafikpolitikken styrker skolens og kommunens samarbejde om skoletrafik I trafiksikkerhedsnetværk kan skoler og kommune inspirere hinanden. Kommunerne vil gerne bakke skolerne op i deres arbejde med at skabe sikker skoletrafik, men er ofte i tvivl om, hvordan de bedst gør det. Arbejdet med trafikpolitikker er et konkret emne at mødes om. Ved at oprette et trafiksikkerhedsnetværk med repræsentanter fra alle skolerne og kommunens medarbejdere på trafik- og skoleområdet får den enkelte skole den nødvendige dialog med kommunen og med de øvrige skoler. Dialogen giver inspiration og motivation til at få trafikpolitikkerne til at leve, og den bakker færdselskontaktlærernes indsats op. Skolerne kan også være med til at inspirere kommunen til særlige initiativer og indsatser, der understøtter skolernes arbejde med sikker skoletrafik. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler, at alle skoler laver en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen. Indsats nr. 83 i færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Også på de dialogmøder i det Fælles Rådgivende Organ, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at holde med skolebestyrelserne to gange årligt, er trafikpolitik et oplagt emne at drøfte. Der findes mange måder at komme i gang på. Det vigtigste er, at der er en person eller en gruppe, der tager et initiativ og får sat arbejdet i gang. 18 Sikker skoletrafik

29 Sikker skoletrafik 19

30 Kom godt i gang med trafikpolitik Der er mange måder at komme i gang på. Der er små og store emner, billige og dyre initiativer. Og de dyre er ikke altid de eneste, der dur. Det vigtigste er at tage skridtet og gå i gang. Skolebestyrelsen som igangsætter Skolebestyrelsen kan sætte arbejdet i gang. Den har både kontakt til ledelsen, SFO, elever og forældre. Nedsæt en arbejdsgruppe Det kan være en hjælp at være flere om opgaven. En arbejdsgruppe med en repræsentant fra skolebestyrelsen, færdselskontaktlæreren, ledelsen og evt. elever, SFO og engagerede forældre er en god idé. Gruppen kan undersøge, hvad skolen allerede gør, og skrive det ned. Den kan følge processen på vej og sørge for, at der jævnligt bliver fulgt op på trafikpolitikken. Kontakt eventuelt kommunen. Den kan ligge inde med erfaringer fra andre skoler og kan tage initiativ til netværksmøder om trafikpolitik. 20 Sikker skoletrafik

31 Indhold i jeres trafikpolitik Trafikpolitikken er et levende dokument, som hele tiden kan uddybes og ændres. Selve trafikpolitikken kan være et større eller mindre dokument. Eller bare ti gode regler, der bliver fulgt. Temaer i en trafikpolitik Hvad enten det er parkeringsproblemer om morgenen, usikre skoleveje eller færdselsundervisningen, der er indgangen til en trafikpolitik, er det vigtigt at have fokus på samtlige fire temaer: På vej Hvordan vil I gerne have morgentrafikken afviklet? Eller hvordan skal børnene færdes, når de er på tur? Undervisning Bliver der undervist i færdsel gennem hele skoleforløbet også i udskolingen? Rollemodeller Hvordan vil I gerne have, at forældre og lærere opfører sig i trafikken i skolesammenhæng? Samarbejde Hvordan og hvor meget samarbejder I med forældre, SFO, SSP, kommunens forvaltninger og politiet? Sikker skoletrafik 21

32 Giv trafikpolitikken liv Få mere inspiration om de fire temaer på sikkertrafik.dk/trafikpolitik Det er godt at involvere forældre, elever og lærere i udarbejdelsen af trafikpolitikken. Så bliver alle synspunkter tilgodeset, og alle føler et ejerskab. Præsenter trafikpolitikken Når politikken er vedtaget, er det en god idé at skabe opmærksomhed omkring den. Det kan man gøre på mange forskellige måder. I kan fx: Uddele flyer med trafikpolitikken om morgenen Give børnene et brev med hjem til forældrene Lave en folder eller skrive et indlæg i skoleavisen Lægge trafikpolitikken på skolens hjemmeside Fortælle om trafikpolitikken på lærermøder, i klasserne og på forældremøder. Opfølgning Konkrete handlinger i løbet af året kan være med til at sikre, at alle husker på, at I har en trafikpolitik: I kan fx: Have en trafik-temauge eller trafikdag Få de større elever til at lave undersøgelser af trafikken omkring skolen, som I kan bruge i trafikpolitikken Undersøge om de mindre klasser vil oprette gå-busser, når de starter efter sommerferien Opfordre forældre til at aflevere deres børn på cykel eller gåben Have trafikpolitikken som punkt på skolebestyrelsesmøder og lærermøder. 22 Sikker skoletrafik

33 Seks faser til en trafikpolitik De seks faser er et værktøj, I kan bruge til at komme godt i gang med en trafikpolitik. Husk, at der på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside er et eksempel på en skabelon, I kan bruge. 1) Forberedelse I tager initiativ til at lave en trafikpolitik. I involverer de forskellige parter, og I aftaler, hvordan arbejdet skal organiseres. 2) Analyse og overblik I undersøger og vurderer, hvad der er gjort tidligere, hvad der fungerer godt og dårligt, og hvor der er udfordringer, trafikpolitikken skal tage hånd om. 3) Mål Det skal være en overskuelig opgave at gå i gang med en trafikpolitik. Derfor er det en god idé, at I sætter nogle mål både nogle overordnede mål, men også delmål i arbejdet med en trafikpolitik. 4) Prioritering og handleplan Man kan ikke tage fat på alting på én gang. Lav derfor en prioriteret liste over jeres ønsker samt udkast til en tidsplan. Ud fra det kan I notere, hvordan I vil forsøge at løse ét problem ad gangen. Måske kan I lave en høring, hvor alle interesserede kan diskutere prioriteringen. 5) Iværksættelse Nu skal I i gang med arbejdet. Det er vigtigt at få skrevet ned, hvem der skal gøre hvad hvornår, så der reelt også sker noget. Og så er det en god idé at skabe opmærksomhed omkring trafikpolitikken, når I har skrevet den. Sørg for, at alle får kendskab til den både forældre, lærere og elever. Send evt. også et eksemplar til kommunen. 6) Opfølgning Det er vigtigt, at I følger op på arbejdet med faste mellemrum. Evt. på et årligt møde. Sikker skoletrafik 23

34 Mere information om trafikpolitik på skoler Gratis tilbud Rådet for Sikker Trafik kommer gerne ud til landets kommuner og afholder fælles møde for skoler og kommunens medarbejdere på trafik- og skoleområdet. Her fortæller vi mere om, hvordan skoler og kommune sammen kan arbejde med trafikpolitik. Besøg og find mere information om trafikpolitik på skoler. Lersø Parkallé 111 Danmark Rådet for Sikker Trafik 2100 København Ø T Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner. Sammen om sikker trafik