Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15

2 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli Julen En streng lærer kan skade børnene 12 Ilinniartitsisoq sukangasooq meeqqamut ajoqusiisinnaavoq 14 Overenskomster og rollemodeller 15 Isumaqatigiissutit maligassiuinerillu 16 En fransk lærer i Isortoq 18 Isertumi franskeq ilinniartitsisoq 20 Forældrene er for lidt med til indsamlingerne! 22 Angajoqqaat katerseqataanngippallaartaqaat! 24 Når erhvervslivet banker på 26 Suliffeqarfimmiut kasuttorpata 28 Et barn bliver ikke voksen, når det bliver konfirmeret! 30 Meeraq apersortikkaangami inersimasunngorneq ajorpoq! 32 Nuussuup Atuarfia fylder 30 år 34 Nuussuup atuarfia ukiunik 30-liivoq 36 Bestyrelsen på kursus og til nordisk seminar 37 Siulersuisut pikkorissarnerat aammalu nunani avannaamiut isumasioqatigiinnerat 38 SIDEN SIDST 39 KINGULLERMIT Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: [email protected] Justus Kaspersen Ilulissat [email protected] Tlf Layout: Jan Ellesgaard For- og bagsidefoto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 15. februar 2016 IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax [email protected] Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf [email protected] Ilinniartitsisoq 2

3 December 15 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq Allattoq Pia Christensen Bang Ilinniartitsisut qanoq atugarissaartiginersut misissorneqassaaq, atuarfiit aqutsisui paasiniaaqatigiissapput kommunillu atuarfimminnik aqutseriaasiat assigiiaarnerulersinneqassalluni. Tamakkuupput upernaaq Nunatsinni meeqqat atuarfia -nik nalilersuinerup kingornatigut iliuuserisassat ilaat. atuarfinni ataasiakkaani sulinerminni avatangiisaat assigisaallu pillugit qanoq atugaqarnersut, 2016 imi ingerlanneqartussami, misissuiffigineqarnissaat. Tamakkuninnga misissuineq erseqqissaaqataassaaq, sorpiaat ingerlalluarnersut sorpiaallu pitsaanngitsumik ingerlanersut minnerunngitsumillu suut iluarsisariaqarnersut paasinarsinissaanut, taama IMAK p siulittaasua Sivso Dorph oqaluttuarpoq. Sap.ak. 7-ani 2016 imi nunatsinni atuarfiit aqutsisui naapikkunik, Nunatsinni meeqqat atuarfia pillugu nalilersuinermi iluarsisassat pillugit, suliniutissatut siunnersuutinik erseqqissunik ilaatigut piareersimasuuteqassapput. Nalunaarusiaq EVA Rapporten fra Dansk Evalueringsinstitut imeersoq upernaaq 2015 imi tamanut saqqummersinneqarpoq, tassanilu ilaatigut atuarfiit ilaani aqutsisut ilinniartitsisullu imminnut atassuteqatigiinniartarnerat unammillernartuusoq tikkuarneqarpoq. Soorlu imaattoq atuarneqarsinnaavoq Apeqqarissaarnerillu ilaani aamma malunnarsivoq, atuarfiit ilaani aqutsisut suleqataasullu imminnut paatsooqatigiittartut aqutsisut piumasarigaluarpaat ilinniartitsisut akisussaaffimmik tiguseqataassasut aalajangeeqataassarnissaanullu periarfisseerusullutik, ilinniartitsisulli tamanna amigartumik aqutsinertut isigaat erseqqinnerussumilli suup tungaannut ingerlanissaminnut aqunneqarnissartik ujartorlugu. Atuarfiit aqutsisuisa sap.ak. 7 imi paasiniaaqatigiinnertik aamma, namminneq atortussaminnik, atorfinnik ingerlatseriaatsinillu ataatsimoorussassanik allattuiffittut atussavaat, tassanilu paasiniaaqatigiinnermi atuarfiit aqutsisuisa saniatigut nalunaarusiami aqutsisut aamma ilaassapput. - Paasiniaaqatigiinneq nalunaarusiap suliarineqareernerata malitsigisitassaattut kingorna iluarsisassanut ilaavoq. Malitsigisitassat erseqqissut ilagaattaaq, ilinniartitsisut Ilinniartitsisoq 3

4 Aqutsisut nakussassarneqassapput Aqutsisussatut Sivso Dorph, 2013 imi Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup KANUKOKA p IMAK illu suleqatigiissitaliaani, IMAK i sinnerlugu nammineq ilaavoq. Suleqatigiissitaliap taassuma nalilersuisoqarnissaa aalajangigaraa, suleqatigiissitaliallu taassumattaaq nammineq suliniutinik erseqqissunik nalilersuinerup malitseqarnissaa massakkut suliassarilerpaa. Suleqatigiissitaliami aamma Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit Mikael Kristensen ilaavoq. Taassuma aamma atuarfiit aqunneqarnerat qanorlu ilinniartitsisut atugassaqartitaanerat pillugit suliniuteqartoqarnissaa tikkuarpaa: - Ilinniartitaanermu Naalakkersuisoq, Nivi Olsen ip qitiusumik nakkutigisassat tallimaasut ilaatut, atuarfinni aqutsisut nakussassarneqarnissaat suliniutiginiarlugu nalunaarutigaa. Tamanna assigiinngitsunik periuseqarluni ingerlanneqarsinnaavoq, assersuutigalugu atuarfinni aqutsisut ilinniartitsisullu, sumiiffiinnut ornigulluni pikkorissaajartortoqarsinnaanera pingaartillugu neqeroorutigisarneratigut. Neriuutigaarpullu taaneqartoq taanna, ilinniartitsisut qanoq atugassaqartitaaneri pillugit misissuisoqarnissaa, atuarfiit ataasiakkaat aqutsisuinut sakkusaassasoq pitsaasoq, taamaaliornikkut taakkununnga suut iluarsissanerlugit erseqqissaataassammat, Mikael Kristensen oqarpoq. - Qanoq atugarissaartigineq pillugu misissuinerup ilaatigut paasinarsisissinnaavaa, sumi ingerlalluartoqarnersoq sumilu iluarsisariaqartoqarnersoq, Sivso Dorph, IMAK ip siulittaasua oqarpoq. (arkivfoto) Taassuma aamma tikkuarpaa Inerisaaviup aqutsisoqarfinngorluni allanngortiterneqarnera, EVA p nalunaarusiaani iluarsiniagassanut, inerniliunneqartussanut ilaajumaartoq. - Aqutsisoqarfinngoruni Ilinniarnermut Naalakkersuisoqarfimmi suleqatigiit 45 t missaaniittut atuarfinni, atuarfiup inatsisaanik atuutsitsilernissamut tapertaasinnaammata, neriuppungalu kommuneni taakku paasisimasaqarluarnerat ilisimasalerujussuunerallu atuarfinni perorsaanermut pilersaarusiornermullu tunngasunik, nalunaarusiami iluarsisarialittut tikkuarneqartunut, kivitseqataajumaartut, Mikael Kristensen oqarpoq. Kommuneni aqutsinermut ilisserutissaq Sivso Dorph ip ilanngullugu oqaatigaa, kommuneni aamma allannguisoqarnissaa piumaartoq. - Aqutsisussatut suleqatigiissitaliap oqallisaasa ilagaa, kommuneni sisamaasuni atuarfinnik ingerlatsinerup assigiinngilluinnartuunera peqqutaalluni unammillernarpallaartoq. Tamarmik assigiinngitsunik aqutsinerminnut malittarisassaqarput, tassa imaappoq assersuutigalugu Kommuneqarfik Sermersuumi atuarfiup pisortaata atuarfimminut tunngasut kisiisa akisussaaffigai taassumalu tulleraa skoleforvaltningi. Akerlianilli Qaasuitsup Kommuneani saniatigut allamik atorfeqartitsipput, tassa suli ledende skoleinspektør imik, illoqarfimmini sullissinermi saniatigut, nunaqarfimmut ataatsimut arlalinnulluunniit aqutsisutut akisussaalluni sulisumik peqarmata. Ingerlatsinerup assigiinngitsuunera paatsuungalersitsisinnaavoq, taamaammallu suleqatigiissitap, KANUKOKA p aallartitaa aqqutigalugu, aqutsinermi malittarisassanik assigiinnerusunik peqaleraanni pitsaanerunnginnersoq pillugu, kommunenut oqallisigitillugu aallartippaa, Sivso Dorph paasissutissiivoq. Ilinniartitsisoq 4

5 Tamanna tunngavigerpiarlugu Kanukoka Inerisaavillu ataatsimoorlutik aqutsinermut malittarisassat ilisserutissaanik suliaqarlutik aallartipput. Sineriammi angalaarneq allamiullu oqaasii EVA p nalunaarusiaa aallaavigalugu, aqutsissutut suleqatigiilluni pilersinniakkat saniatigut, IMAK i ilaasortaminut aamma pilersitaqarniarluni suliniuteqalereerpoq. Allaffeqarfimmiut sineriammi illoqarfiit arlallit, nalunaarusiap kajumissaarutai inerniliineralu saqqummiullugillu oqallisigitinniarlugit tikeraareerpaat. Kattuffik aamma sammisanut tamanut suliaqarnissamut tunngavissanik iliuusissanillu pilersaarusiaqarpoq ilinniartitsisunngorniarlunilu atuarfik EVA mit maannakkut aamma misissuiffigineqarnissaa suliniutaannut ilanngulluni. Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup departementchefiata oqarnera malillugu, nunaqarfiit atuarfii atuarfiillu mikinerusut eqqarsaatigalugit, assigiinngitsunik iliuuseqarluni najornagu ilinniartitsinermut tunngasunik misissuivoq, allamiut oqaasiinik atuartitsineq ingammik pitsanngorsarniarlugu. - Tassaavorlu Nivi Olsen ip qitiusumik nakkutigisassat tallimaasut nakussassagassatut oqaatigisaasa aappaat. Oqaatsinik ilinniagaqarnitta pitsaanerulernissaa pisariaqartipparput, atuarfinnili mikinerusorpassuarni ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik pissarsiorneq ajornartorsiutaavoq. Taamaammat najornagu ilinniartitsineq ikiuuttaasinnaavoq, amerlanertigulli satellitinternettimik attaveqarneq periarfissatuaasarpoq taamaammallu interaktivimik atuartitsineq ajornakusoortorujussuusarluni. Tamakku peqqutigalugit, assersuutigalugu atuartitsinernik immiussilluni atuarfinnut nassiussilluni serverimulluunniit, taakkunanit ataasiaannarluni downloaderneqarsinnaasunik, ikkusisinnaaneq misissorparput. Tamanna siumuinnaq attaveqarnerugaluarpoq imaassinnaavorli ullumikkut atuartitsinermut pitsanngorsaataassasoq, Mikael Kristensen oqarpoq. Naalakkersuisullu taassuma naggataarutigalugu, atuarfiit angajoqqaallu suleqatigiinnerat pillugu pitsanngorsagassatut aamma takorloorineq oqaatigaa. - Toqqaannartumik kommunet atuarfimminnik qanoq aqutsissanersut akuliuffigisinnaanngilagut, sapinngisatsinnilli tapersersuerusoqaagut. Nivi Olsen ip aamma ilaatigut oqaatigaa, nuna tamakkerlugu angajoqqaanik isumalioqatigiissitaliortoqarusussappat departementi allaffissornikkut ikiuukkumalluni nalunaarnikuusoq, kajumissaarivoq. - Nuna tamakkerlugu angajoqqaanik isumalioqatigiissitaliortoqarusussappat ikiuukkusoqaagut, Mikael Kristensen Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup departementchefia oqarpoq (foto: Pia C. Bang) Ilinniartitsisoq 5

6 Livet eft Lærernes trivsel skal undersøges, skolelederne skal på seminar, og kommunerne skal have mere ensartede måder at drive skolerne på. Det er nogle af handlingerne, der følger i kølvandet på evalueringsrapporten Grønlands folkeskole fra foråret. Når landets skoleledere mødes i uge 7 i 2016, så skal de blandt andet komme med helt konkrete forslag til indsatser og aktiviteter, der imødegår kritikpunkterne fra rapporten Grønlands Folkeskole. Rapporten fra Dansk Evalueringsinstitut, EVA, blev offentliggjort i foråret 2015, og den peger blandt andet på udfordringer i kommunikationen og samarbejdet mellem ledelserne og lærerne på de enkelte skoler. Af interviews ene fremgår det således også, at nogle ledere og medarbejdere går galt af hinanden lederne vil gerne have lærerne til at tage medansvar, og vil gerne give dem råderum og medbestemmelse, mens lærerne ser det som manglende ledelse og efterspørger mere tydelighed og retning, står der eksempelvis. Skolelederseminaret i uge 7 skal også bruges til at lave nogle fælles stillings- og funktionsbeskrivelser for gruppen, og foruden lederne vil også styregruppen bag rapporten deltage i seminaret. - Seminaret er et af tiltagene, der følger i kølvandet på rapporten. En anden konkret opfølgning er den trivselsundersøgelse af lærernes arbejdsmiljø m.m. på de enkelte skoler, som gennemføres i Den skal være med til at pege mere nøjagtigt på, hvilke ting der fungerer godt, hvor noget går galt, og ikke mindst hvad der skal rettes op på, fortæller IMAKS formand Sivso Dorph. - Vi støtter gerne et landsdækkende forældreråd, hvis nogen tager intiativ til at oprette det, siger Mikael Kristensen, departementchef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (foto: Pia C. Bang) Ilinniartitsisoq 6 Ledelsen skal styrkes Sivso Dorph sidder selv som den ene af IMAKs repræsentanter i den styregruppe, der i 2013 blev nedsat af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, KANUKOKA og IMAK. Det var styregruppen, der besluttede at få lavet evalueringsrapporten, og det er den samme styregruppe, der nu skal sørge for, at der følges op på den med konkrete handlinger. I gruppen sidder også departementschef for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Mikael Kristensen. Han peger også på skoleledelserne og trivslen på skolerne som indsatsområder:

7 er EVA-rapporten - Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen, har meldt ud som et af sine fem fokusområder, at hun vil arbejde for at styrke skoleledelserne. Det kan gøres på mange måder, fx ved i højere grad at tilbyde lokale kurser for ledelse og lærere der, hvor de er. Vi håber også, at den omtalte trivselsundersøgelse vil blive et godt redskab for de enkelte skoleledelser, der kan bruge undersøgelsen til at se, hvor de hver især skal sætte ind, siger Mikael Kristensen. Han peger også omlægningen af Inerisaavik til en styrelse som et tiltag, der kan være med til at adressere nogle af konklusionerne i EVA-rapporten. - Som styrelse vil de cirka 45 medarbejdere i Uddannelsesstyrelsen kunne være en støtte for implementeringen af folkeskoleloven ude på skolerne, og jeg håber at kommunerne vil benytte sig af den ekspertise og store viden, som styrelsen rummer, til at løfte den pædagogiske og strategiske ledelse af skolerne, som rapporten peger på, siger han. Skabelon for kommunal styring Sivso Dorph nævner også kommunerne som et sted, hvor der er ændringer på vej. - Noget af det, der også er blevet diskuteret i gruppen er, at det giver udfordringer, at de fire kommuner forvalter skoleområdet helt forskelligt. De har hver deres styrelsesvedtægter, og det betyder fx, at en skoleinspektør i Kommuneqarfik Sermersooq kun har ansvaret for sin egen skole, og at skoleforvaltningen er næste led. Derimod er der et ekstra ledelsesled i Qaasuitsup Kommunea, hvor de stadig opererer med ledende skoleinspektører, der typisk har det ledelsesmæssige ansvar for en eller flere bygdeskoler ud over den, de selv arbejder på. Det kan godt give forvirring og uklarheder med den forskel, så kommunerne har gennem KANUKOKAs repræsentant i styregruppen sat gang i drøftelserne om fordelene ved at ensarte styrelsesvedtægterne, oplyser Sivso Dorph. Direkte afledt deraf er der nu et arbejde i gang mellem Kanukoka og Inerisaavik for i fælleskab at udarbejde en skabelon for disse styrelsesvedtægter. Kysttur og fremmedsprog IMAK har ud over de fælles initiativer i styregruppen også allerede taget en række initiativer for sine medlemmer på baggrund af EVA-rapporten. Sekretariatet har besøgt flere byer på kysten for at præsentere og diskutere rapportens konklusioner og anbefalinger med medlemmerne. Organisationen har desuden lavet et princip- og indsatsprogram med handleplaner for alle områder og har arbejdet for, at også læreruddannelsen nu også bliver evalueret af EVA. Departementet for uddannelse, kultur, forskning og kirke kigger ifølge departementchefen på forskellige former for fjernundervisning til bygdeskoler og mindre byskoler for især at styrke undervisningen i fremmedsprog. - Det er et andet af Nivi Olsens fem indsatsområder. Vi har brug for at forbedre sprogkundskaberne, men mange steder er det et problem at rekruttere uddannede lærere til de små skoler. Derfor kan fjernundervisning være løsningen, men ofte har man kun en satellitinternetforbindelse til rådighed, der gør en interaktiv undervisning meget svær. Derfor ser vi på, om man fx kan optage nogle undervisningsseancer og enten sende dem fysisk ud til skolerne eller lade den ligge på en server, hvor de kun skal downloades en enkelt gang. Det vil så godt nok være énvejs-kommunikation, men måske vil det styrke den undervisning, vi har i dag, siger Mikael Kristensen. Han slutter med at nævne samarbejdet mellem skoler og forældre som et område, hvor naalakkersuisoq også gerne ser forbedringer. - Vi kan ikke blande os direkte i, hvordan kommunerne styrer skolerne, men vi bidrager gerne, hvor vi kan. Nivi Olsen har blandt andet meldt ud, at departementet gerne yder sekretariatsbistand til et landsdækkende forældreråd, hvis nogen tager initiativ til et sådant, opfordrer han. - En trivselsundersøgelse kan være med til at pege på, hvad der går godt, og hvor der skal rettes op, siger Sivso Dorph, formand for IMAK (arkivfoto) Ilinniartitsisoq 7

8 Juulli 2015 Ukioq 2015 qaangiutilerpoq. Ukioq nuannersunik nuanniitsunillu misigiffigisimasarput. Ukioq 2015 uatsinnut pissanganartuusimavoq, nalunikuunnginnatsigu atuarfik pillugu naliliinermik nalunaarusiaq saqqummertussaasoq. Nalunaarusiaq atuarfimmik ingerlatsisunut tamanut isatsisutut ippoq, taamaallaat Naalakkersuisoqarfik minillugu, tassami naliliisup arlaleriarluni eqqaasinneqartaraluarluni Naalakkersuisoqarfik nalilerumasimanngimmagu. Ajuusaarnartumik naliliinermi suliassiissutigineqartut atuarfiup ingerlanneqarneranut pingaaruteqartut arlallit suliarineqanngitsoorput. Ilaatigut tassaasut immikkut atuartitsissutinik ilinniarsimasanik atuartitsinerit, anguniagassat naleqqussusaat, atuartitsissutini ataasiakkaani tiimiliinerit, misilitsissutit nalunassusaat naleqqussusaallu allarpassuillu. Allatut ajornartumik nalunaarusiaq naammagiinnartariaqarparput, sapinngisamillu atorsinnaasavut atorlugit. Piffissami qaninnerpaami Nalakkersuisoqarfik, KANUKOKA Inatsisartut Kulturimut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaat uagullu IMAK nalunaarusiap imarisaa eqqartuiffigeqatigiissavarput. Nalunaarusiap inerniliissutai pissarsiffiginiarsarissavavut, piffissamilu qaninnermi ungasinnerusumilu qanoq iliuusissanik oqaasertaliissalluta. Suliassaq qilanaaraarput, neriuutigalugu iluaqutaalluartussanik inerniliisoqarumaartoq, atuisunut minnerunngitsumillu atuartunut pissarsisitsisussaq. Nalunaarusiap saqqummernerata kinguninngua IMAKip Sinniisoqarfia ataatsimiippoq, sinniisoqarfillu nunatsinni atuarfiup pitsanngorsarnissaanut assigiinngitsunik siunnersuuteqarpoq inassuteqaateqarlunilu. Ukioq manna aamma ukiuuvoq kommunit aningaasameernerisa atuarfippassuarnut annernartumik tuffigisimasaa, minnerunngitsumik kommunimi avannarlermi. Soorunami atuarfimmut inatsit malitsinneqassaaq, minnerunngitsumik aalajangersakkat inatsimmi allassimasut. Inuiaqatigiinni allanngorartuartuni inuuvugut, ilaatigullu pisussat qanoq innissaat siumut takorloorsinnaasarnatigu. Atuartitseriaatsini ineriartortitsinissamut eqqarsaatersuutit nutartertuartuupput. Atuarfimmi periutsit allanngorartuartuupput, nunallu ilaat maligassiuiniarlutillusooq atuartut angusartagaasa pitsanngorsarnissaannut aqqutissiuiniarsariasarput. Pisut ingerlaartuartillugit, misissuinerit takutittuarpaat atuartut angusaat pitsaanerpaasartut ilinniartitsisut atuartitsisumminni qaffasissumik ilisimasaqaraangata atuartitsinerlu atuartitseriaatsit assigiinngitsut atorlugit ingerlanneqaraangata. Taakkulu qaavatigut aamma annertuumik sunniuteqartarpoq atuarfiup angerlarsimaffiullu akornnanni paaseqatigiiffiusumik suleqatigiittoqaraangat, tamanna aqqutigalugu atuarnerup qanoq ingerlanissaanut paaseqatigiittoqaraangat. Nunatsinni inuiaqatigiiusugut annertuunik unammilligassaqarpugut, uagullu ilinniartitsisutut pisussaaffivut aamma kivikkumaarpavut. Unammilligassat tamatta pitsaanerpaamik qanoq iliuuseqarfigerusuppavut. Ilinniartitsisut kivitserusupput. Ilinniartitsisut siunissaq sullippaat, atuartut pitsaanerpaamik angusaqarsinnaaqqullugit. Ilinniartitsisut atuarfimmi ingerlataminnut nersorneqartariaqarput. Tamassi juullisiorluarisi ukiortaamullu nukissarpassuarnik tuniseqqunaqisunut iserluarlusi. 2016imut pitsaasunik tamanik kissaappassi. Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 8

9 Julen 2015 Året 2015 er ved at være omme. Et år som har haft sine begivenheder på godt og ondt. For os har året 2015 været et spændende år, da vi vidste, at det var året, hvor evalueringsrapporten om folkeskolen ville udkomme. Rapporten gav smæk til stort set alle af skolens brugere, med undtagelse af Departementet, da evaluatoren ikke ville evaluere Departementets opgaveløsnings trods flere påmindelser om manglende evaluering på området. Desværre undlod Danmarks Evalueringsinstitut også at evaluere en række andre vitale dele af folkeskolens funktioner, selvom de var med i opgavebeskrivelsen. Blandt andet mangler belysning af lærernes linjefag i forhold til, hvilke fag de underviser i, læringsmålenes relevans, timetal i de enkelte fag, prøveopgavernes sværhed og relevans samt meget mere. Vi må nu derfor nøjes den rapport, som vi har fået, og prøve på at få de bedst mulige konklusioner ud af. IMAK skal i den nærmeste fremtid, sammen med Departementet, KANUKOKA, og Inatsisartuts Kultur- og uddannelsesudvalg drøfte rapportens indhold. Vi vil prøve på at gå i dybden med evalueringens resultater, samt beskrive, hvad vi ønsker at gøre på den korte bane, og hvad vi vil på længere sigt. Det er en opgave, som vi ser frem til, og som vi håber, vil munde ud i konstruktive løsningsforslag til gavn for alle brugerne og ikke mindst for eleverne i den grønlandske folkeskole. Umiddelbart efter udgivelsen af rapporten, havde IMAK sit repræsentantskabsmøde, hvor repræsentantskabet kom med en række forslag til en række anbefalinger om, hvad der skal til for at få bedre resultater i den grønlandske folkeskole. Det er også året, hvor kommunernes stramme økonomi har gjort ondt på en række skoler, ikke mindst i Nordkommunen. Folkeskoleloven skal selvfølgelig overholdes, og ikke mindst de bestemmelser, der er nedfældet i loven. Vi lever i et samfund i stadig forandring, hvor tingene ind i mellem kan komme til at udvikle sig uforudset. De pædagogiske udviklingsteorier fornys hele tiden. Praksis på skoleområdet er hele tiden under forandring, hvor en række foregangslande arbejder målrettet på at forbedre elevernes udbytte. Uanset disse forhold, så viser alle undersøgelser, at de bedste elevresultater opnås ved, at lærernes faglige niveau er på højt plan, samt at man underviser afvekslende med forskellige metoder. Dertil kommer, at det spiller en stor rolle, at der er et godt samarbejde og forståelse mellem skole og hjem, sådan at der skabes et fælles forståelsesniveau for skolegangen. Vi har i det grønlandske samfund store udfordringer, hvor vi som lærere skal løse vores del af opgaven. Udfordringer som vi hver især ønsker at løse på den bedst mulige måde. Lærerne gør en forskel. Lærerne arbejder for fremtiden, for at eleverne får de bedst mulige resultater i deres skolegang. Lærerne fortjener ros for deres indsats i folkeskolen. I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og energigivende nytår til alle. De bedste ønsker for Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 9

10 En streng lærer kan skade børnene Tekst og for: Karline Platou Det var almindeligt, at lærerne på skolen var strenge i gamle dage, i dag er det ikke længere passende at skulle være streng over for børn, alligevel er det stadig muligt at møde strenge lærere i Har du som barn fået skæld ud af en lærer, og som du som voksen aldrig har glemt? Rigtigt mange voksne har fået skældt ud som børn af en af deres lærere, som de aldrig har glemt. Forleden hørte jeg også, en ung kvinde på 21 år der fortalte: - Jeg ville have været bedre til engelsk i dag, hvis vores engelsklærer i folkeskolen ikke var så streng. I timerne var jeg alt for bange for vedkommende, så jeg havde svært ved at tænke, fortæller en, der har været elev i én af skolerne i Nuuk. Hvorfor er der mon stadig nogle lærere, der opfører sig strengt over for børn som i gamle dage, selvom vi er nået til år 2015? Og hvordan påvirker det børnene? Jeg mødte Laila Lyberth, der er trinleder i Nuussuup Atuarfia og som har læst videre til master i pædagogik, og hun begrunder lærernes strenghed således. - Der kan være forskellige måder at skælde børn ud på, sommetider skælder man barnet indirekte ud, mens vedkommendes klassekammerater hører det, så barnet bliver skamfuld foran sine klassekammerater. - Man kan også tage barnet ud af klasselokalet og blive talt og spurgt stille og roligt om, hvorfor det opfører sig således. - Det er også at skælde ud, hvis man bagtaler en person, der ikke er tilstede, hvis dette sker, må man stille spørgsmålstegn ved, om man virkelig kunne stole på bagtaleren. Som eksempel hvis elevernes lærer taler om en elev, der ikke er i skole med vedkommendes klassekammerater. På denne måde lærer tilhørerne som måske er eleverne i klassen, at man også kunne bagtale folk, på denne måde lærer læreren børnene på en usynlig måde således en måde at opføre sig på. Selvom læreren måske tænkte, at man talte om barnet, fordi vedkommende var fræk, skønt læreren også selv lærer eleverne at bagtale folk, forklarer Laila Lyberth. Hvordan er er en respektabel lærer? Der er selvfølgelig også mange lærere, der bliver husket som respektable. Hvordan har disse beholdt deres respektabilitet? Spurgte vi. - Alle mennesker har behov for at blive anset som unikke og specielle, og vi har behov for at tilhøre til nogen altså samhørighed. - Hvis vi mangler disse 2 følelser, altså hvis vi føler, at vi ikke bliver betragtet som gode mennesker eller at vi ikke hører til nogen, så begynder vores forsvarsmekanisme at køre inde i os, - vi begynder at føle jeg er et dårligt menneske, de kan ikke lide mig, så hvis læreren får børnene til at føle sådant, så kan vedkommende komme til at påvirke barnet på en dårlig måde, så det kommer til at få en dårlig opvækst. Og hvis dette sker, så fylder følelserne for meget og stopper indlæringen. Barnet kunne begynde at opføre sig anderledes for ikke at få den følelse igen. Vi er jo alle kun mennesker og har behov for tryghed allesammen for at kunne føle: Her er godt og jeg er i sikkerhed, forklarer Laila Lyberth. Laila Lyberth begrunder videre ud fra sin masteruddannelse, at mennesker også har behov for at få nye input. - Hvis alting bliver alt for ensformigt, så begynder mennesker at kede sig, for på grund af udviklingen, trænger tingene altid til fornyelse. - Som eksempel så var det måske passende at være streng ved børnene dengang før i tiden, for der var noget enighed mellem hjemmet og skolen, at børnene skulle opdrages strengt, for de mente: det er i orden at skælde barnet ud. - Man ser også stadigvæk i bygder og i mindre byer, at man beder barnet om at opføre sig pænt. Men nuværende moderne opdragelse er: Du skal sige din mening noget mere, dine meninger skal der også være plads til. Og hvis man som lærer kan rumme det, så kan man opnå at blive respekteret af eleverne, siger Laila Lyberth. Men hun understreger, at man dengang også kunne betragte en streng lærer som respektabel. - Men i dag er det ikke længere passende at være streng, for vi ved jo at vi får gode menneske ved at behandle hinanden på en god måde. Et menneske/ et barn skal respekteres, for hvis man respekterer barnet, så bliver den voksne og så respekteret, siger hun. - Men det er også nødvendigt, at holde øje med om undervisningen er varierende, og at kunne gøre undervisningen varierende er også en måde at respektere mennesket på, man skal lære barnet om at: forandring fryder. For der er jo lærere, der bruger deres gamle undervisningsmetoder uden at have lysten til forandring i mange år, og på den måde sætter de begrænsning for udviklingen. Vi ved jo, at når vi begynder at sætte grænser, holder hjulene op med at køre, kommer Laila Lyberth med eksemplet. Ilinniartitsisoq 10

11 - Men i dag er det ikke længere passende at være streng, for vi ved jo at vi får gode menneske ved at behandle hinanden på en god måde, siger Laila Lyberth. Følelsen af at blive angrebet - Når vi føler os angrebet, bliver der hurtigt noget tændt i vores hjerne, og så bliver der som om, der bliver trukket slør for vores koncentrationevne, og så er det begrænset, hvor meget vi kan tænke klart. Når et menneske er i den situation, kan det risikere at angribe, eventuelt skrige eller flygte. Som eksempel hvis der pludselig dukker en isbjørn op, flygter vi eller også kan vi tage harpunen for at angribe bjørnen. Det vil sige, at vi reagerer forskelligt, nogle lukker sig ind mens andre stivner og passer på, hvad de siger og undertrykker sig, forklarer Laila Lyberth optaget. Vi er jo alle mennesker, der lever og bliver udsat for forskelligt, som kan have såret os. Der kunne være uenig-heder i familien, der har måske været et dødsfald i familien eller der er uoverensstemmelser eller kiv blandt ens venner. I sådanne situationer kunne læreren også komme til at være kort for hovedet. - En lærer kan komme til at skælde ud ikke med vilje. Vedkommende kan komme til en hurtig konklusion uden at have undersøgt sagen til bunds, og på denne måde komme til at bebyrde barnet, der har det svært i forvejen, yderligere, og hvis barnet er i den situation, ville barnet ikke vide, hvorfor det får skæld ud af læreren. Den behandling kunne vedkommende komme til at bære i sin rygsæk resten af sit liv, hvis vedkommende ikke har løst den ved selv at tage fat på sagen, siger Laila og fortsætter: - Der findes også lærere, der betragter det at skælde ud som helt naturlig del af arbejdet, og derved ikke er klar over dens skadevirkning på barnet, forklarer Laila Lyberth. - Vi er i dag i år 2015, hvad kan man gøre ved sådanne lærere i dag? Spurgte vi. - Vi har loven, der handler om alle menneskers medansvarlighed. MIO arbejder meget med at udbrede om børns rettigheder, og andre forebyggelseskonsulenter, der arbejder med at oplyse folk om emnet. Men sådanne opgaver giver ikke særlig gode resultater, man ved ikke hvorfor, det har så lidt løbende virkning, og derfor bliver deres arbejder misforstået af både forældre og lærere, siger Laila Lyberth forklarende. Laila Lyberth forklarer også, at sådanne sammenstød skyldes udviklingen i vores kultur. - I gamle dage levede folk kollektivt, det vil sige, at levevilkårene udsprang ud fra os. Men efter kolonitiden blev loven og religionen grundlagt i dag til, at vi skulle blive mere fordanske. Således startede vi også at blive undervist til individualister som grundlag i folkeskolen, og de implicerede, der kom til skolen, havde lært at være vi først som grundlag. Således starter uoverensstemmelserne, vi halter af sted og bliver forvirrede, og til sidst går det ud over barnet. - Min pointe her er; at problemerne ikke kun er lærerens skyld, men at det skyldes de forordninger i følge de nye love, der blev lavet, der har skylden for den skæve udvikling i samfundet, de er jo lavet med beskeden om, hvordan vi skal gebærde os på arbejdet og hvordan barnet skal gebærde sig på skolen, men barnets hjem har på den anden side helt andre værdier at gebærde sig i. Så bliver det spørgsmålet om, hvordan skolelederen kan koordinere tingene, og igen kommer det an på, hvor meget lederne altså skolelederne i kommunerne kunne arbejde sammen. For vi oplever jo af og til, hvordan skoleledernes arbejdsopgaver bliver presset og ændret ovenfra fra politikerne, slutter Laila Lyberth, der har mastergrad i pædagogik og er trinleder i Nuussuup Atuarfia. Ilinniartitsisoq 11

12 Ilinniartitsisoq sukangasooq meeqqamut ajoqusiisinnaavoq Allattoq assiliisorlu: Karline Platou Qanga atuarfinni ilinniartitsisut sukangasuut nalinginnaasuupput, ullumikkulli meeqqanut sukangasaarneq naleqqukkunnaarnikuuvoq, taamaakkaluartorli ilinniartitsisunik sukangasuunik 2015-mi suli naammattuuisoqartarpoq. Meeraallutit ilinniartitsisunnit naveersinnikuuit inersimasunngorninni puigunngisaannakkannik? Inersimasorpassuit meeraanerminni puigunngisaannakkaminnik ilinniartitsisuminnit naveersinnikuusimasarput. Qanittukkullumi aamma arnaq inuusuttoq 21-nik ukiulik ima oqartoq tusaavara: -Tuluttut ullumikkut pikkorinnerusimassagaluarpunga, meeqqat atuarfianni tuluttoortitsisorput sukangavallaarsimanngikkaluarpat. Atuarnitsinnimi annilaangavallaarlunga eqqarsarluarsinnaajunnaartarama, Nuummi atuarfiit ilaanni atuartuusimasoq oqarpoq. Soormiuna ullumikkut 2015-mut killissimagaluarluta ilinniartitsisut ilaat qangatut meeqqanut sukannersumik suli periuseqartartut? Aammalu tamanna meeqqamut qanoq sunniuteqarsinnaava? Laila Lyberth Nuussuup atuarfiani trinlederiusoq aammalu pædagogik-imut masteritut ingerlaqqissimasoq (master i pædagogik) naapippara, ilinniartitsisullu sukangasarnerat pillugu taanna ima tunngavilersuivoq. - Meeqqamut naveerseriaatsit assigiinngissinnaapput, ilaatigut meeqqat atuaqataasut tamarmik tusaatillugit meeqqap inuttaa toqqarlugu pinagu allalli atuaqataasut tusaatillugit meeraq kanngusutsinneqarluni naveerneqarsinnaasarpoq. - Aammali meeraq klassep iluaniit anillaanneqarsinnaavoq, eqqissillunilu oqaloqatigalugu aperalugulu suna pillugu taamatut pissusilersornersoq. - Aammalu naveersineruvoq, inuttaa tusaanngitsoq inuk ataaseq ingunneqarpat, taava taamaattoqarpat inuk ingutsisoq apeqqusernarsissaaq ilumut tatiginartuunersoq. Soorlu assersuutigalugu meeraq atuanngitsoq atuaqataanut ilinniartitsisuminnit oqaluuserineqarpat. Taava taamaattoqarpat tusarnaartut soorlu immaqa meeqqat atuartut sinnerisa ilikkalertortarpaat taamatut terlinganiit ingutsineq aamma atorsinnaasoq, taamaalilluni ersinngitsumik ilinniartitsisoq pissusilersuutinik taamaattunik meeqqanut tunioraasuulersinnaavoq. Naak immaqa ilinniartitsisoq isumaqaraluartoq meeraq naalanngimmat oqaluuseralugu uffali aamma ilinniartitsisoq nammineq ingutsilluni pissusilersornermigut ilitsersuisoorluni, Laila Lyberth tunngavilersuivoq. Ilinniartitsisoq 12 Ilinniartitsisoq ataqqinartoq qanoq ittuua? Ilinniartitsisorpassuaqarporli aamma ataqqineqarlutik eqqaamaneqartunik. Qanoruna ilillutik taakku ataqqinassuseqarneq pigiinnartaraat? Aperaarput. - Inuit tamarmik pisariaqartittarpaat ajunngitsumik isigineqarnissartik (unik og speciel), aammalu pisariaqartittarparput arlaannut ataffeqarnissarput soorlu misigaluta: arlaannut ilaavunga (samhørighed). - Taakkua marluk misiginngikkaangatsigit, tassa; ajunngitsumik isigineqarnata misigigaangatta, imaluunniit arlaannut atanata misigigaangatta qamuuna misigissutsitsinni imminut illersorneq aallartittarparput, - misigisimalerluta ajorpunga nuannarinngilaanga ilinniartitsisoq taamatut meeqqamut misigititsiguni, meeqqap ineriartornera pitsaanngitsumik sunnertoorsinnaasarpaa ingerlalluartinngitsoorlugulu. Taamaalisoqarpallu misigissutsit inituallaalissapput ilikkagassallu unittoorlutik. Taannalu misigissuseq nuanniitsoq misigeqqikkusunnagu meeraq arlaannik pissusilersulersinnaavoq. Tamattami inuinnaagatta toqqissisimanissarput pisariaqartittaratsigu, misigisimassalluta: Manna ajunngilaq isumannaatsumiippunga, Laila Lyberth nassuiaavoq. Laila Lyberth masteritut ilinniakkani najoqqutaralugit aamma tunngavilersuivoq, inuit nutaanngoriartornissartik aamma pisariaqartittaraat. - Suna tamarmi assigiippallaamik ingerlaannaleraangat inuit pikkunaalliulertarput, ineriatornermi najoqqutaralugu tulluarunnaariartulertoqartarmat. - Assersuutigalugu qangaanerusoq immaqa tulluartippaat meeqqap sakkortuumik pineqartarnissaa, angerlarsimaffiummi atuarfiullu isumaqatigiissutigisimavaat meeqqap sakkortuumik pineqarnissaa akuerisinnaallugu, soorlu isummerlutik: ajunngilaq meeraq naveerneqaraluaruni. - Aammalu naalassaatit -mik oqaaqqissaarineq suli nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerusuni atorneqartartoq malunnartarpoq. Ullumikkulli perorsaariaaseq nutaaliaasoq unaavoq: Isummersornerusariaqarputit, illit aamma isummatit inissaqassapput. Taannalu ilinniartitsisutut pigisinnaagaanni atuartitanit ataqqineqarneq anguneqarsinnaasarpoq, Laila Lyberth oqarpoq. Erseqqissaatigivaali qangaanerusoq ilinniartitsoq sukangasooq ataqqinartutut aamma taamanikkut isigineqarsinnaasarmat. - Kisianni ullumikkut sukangasuumik pissuseqarneq tulluarunnaareerpoq, nalunngilarpummi inuk ajunngitsumik pillugu pitsaasumik ineriartortartoq. Inuk / meeraq ataqqineqartussaavoq, meerarmi ataqqigaanni aamma inersimasoq ataqqineqalissaaq, oqarpoq. - Pisariaqarluinnarporli aamma atuartitsinerup allanngorartuarnissaata nakkutiginissaa, allanngorartumillu atuartitsisinnaaneq aamma inummut ataqqinninneruvoq,

13 - Ullumikkut sukangasuumik pissuseqarneq tulluarunnaareerpoq, nalunngilarpummi inuk ajunngitsumik pillugu pitsaasumik ineriartortartoq, Laila Lyberth oqarpoq. meeraq ilitsersuunneqartussaavoq: allanngorartuuneq (forandring) ajunngitsuusoq. Ilinniartitsisoqarpormi ukiorpassuarni ileqqutoqqaminnik allannguinatik aallussiniartuusunik, taamaalillunilu ineriartornissaraluaq killeqalertarpoq. Killilersuileraangattami assakaasoq ingerlajunnaartarpoq, Laila Lyberth assersuuteqarpoq. Saassunneqarluni misigineq - Saassunneqarluta misigigaangatta, qaratsatsinni sukkasoorujussuarmik ikittoqartarpoq, eqqarsarluarsinnaanissamillu iliuusissat saagortutut ilisarput, taamaalilluta iluamik eqqarsarsinnaanerigaluarput killeqalertarpoq. Inuk taamaaligaangami saassussisinnaasarpoq immaqa nillialluni imaluunniit qimaalluni. Assersuutigalugu nanorsuaq takkuppat qimaassaagut imaluunniit unaaq tigoriarlugu assinganik akisinnaavarput. Tassa imaappoq, tamatta assigiinngitsunik qisuariartaaseqartarpugut ilaat matusoortarput ilaallu qerisutut ilisarput oqaasissaminnillu mianersuussilertarlutik, tassalu naqisimaneqalertarlutik, Laila Lyberth tiguartisimarpasilluni nassuiaavoq. Inuilli tamatta uumallutalu misigigatta assigiinngitsorpassuarnik qamuuna ikissutigisatsinnik nalaataqartarpugut. Immaqa ilaqutariit iluanni aaqqiagiinngittoqarpoq, toqusoqarsimavorluunniit imaluunniit ikinngutit akornanni arlaannik aaqqiagiinngittoqarluni. Taamaattoqartilluguli ilinniartitsisoq aamma inuinnarpallattarpoq. - Ilinniartitsisoq immaqa taamak pinianngikkaluarluni naveersisoorsinnaasarpoq. Pisoq paasinianngitsoorlugu naqissusereertoorsinnaavaa, taamaalillunilu meeraq ajornartorsioreersoq qaavatigut artukkertoorneqarsinnaavoq, meerarlu taamatut inissinneqartoorpat ilinniartitsisumit naveerneqarnermini suna pillugu naveersinnerluni nalusarpaa. Inuunermilu ingerlaqqinnermini nalaatani taanna eqqumaffigalugu nammineerluni aaqqinngikkuniuk nassatariinartoorsinnaallugu, Laila oqarpoq nangipporlu: - Ilinniartitsisoqartarpoq aamma naveersineq taamaattussaannartut isigigaat, taamaattullu namminneerlutik meeqqamut innarliinertik nalusinnaasaraat, Laila Lyberth erseqqissaavoq. pinaveersaartitsisut allat soorlu konsulentit qaammarsaaniartaqaat. Kisianni suliniutit tamakku atassuserneqanngitsoortarput, suna pillugu suliniuteqarnerat atassuserneqanngitsoortarluni, taamaattumik inuiaqatigiinnit soorlu ilinniartitsisunit aammalu angajoqqaanit taakku suliniutaat paatsoorneqartarput, Laila Lyberth tunngavilersuivoq. Laila Lyberth aamma tunngavilersuivoq aporaannerit tamakku kulturitta ineriartornerannit aallaaveqartuusut. - Qanga kalaallit ataatsimoortuupput (kollektivt folk), tassa uagut aallaaviulluni inooriaaseqartuullutik. Nunasiaataasimanerulli kingunerisaanik inatsisit upperisarlu ullumikkut qallunaarpaluttuunissatsinnik aaqqissuussaasimapput. Taamatuttaaq atuarfimmi atuartinniarsarineqalersimalluta uanga inuttut kisima aallaaviussalluni (individualisme), pineqartulli tassa, atuarfimmukartartuusut uagut -mik sungiusimasaqartuusut atuariartortarlutik. Taamaalilluni aporaanneq pilertarpoq, tusialertarpugut paatsiveeruttutullu ilertarluta, taamaalillunilu naggataagut meeraq eqqugaasoortarpoq. - Oqaatiginiagaralu aana; ajornartorsiummi tassani ilinniartitsisoq kisimi pisuunngimmat, inuiaqatigiilliuku iluanni ineriartornerup nassataanik inatsisiliat aallaaviullutik peqqussutiliortoqartarnera pissutaasoq, taakkumi sanaajupput oqariartortunik, qanoq suliffiup iluani issasugut aammalu atuarfiup iluani meeraq qanoq issanersoq, kisiannili illuatungaanik meeqqap angerlarsimaffia allatorujussuaq pingaartitaqartarluni. Taava tassani apeqqutaalerpoq atuarfiup pisortaa qanoq ataqatigiissitsilluarsinnaatiginersoq, apeqqutaaqqipporli aamma qullersat tassa kommuneni atuarfiup qullersai qanoq suleqatiginnitsiginersut. Ilaannimi atuarfik iliuuseqarniaraluartillugu qulaaninngaanniit politikerit allatut oqariartuuteqarsinnaasarput, pædagogik-imut masteritut ilinniarsimasoq Nuussuup atuarfiani trinlederiusoq Laila Lyberth taama naggasiivoq. - Ullumikkut 2015-miippugut, ilinniartitsisullu taamaattut ullumikkut qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaappat? Aperaarput. -Inatsiseqarpugut inuit tamat oqartussaaqataanerannik tikkuussisumik. MIO meeqqat pisinnaatitaaffiinut tunngasunik suliaqartorujussuuvoq, aamma Ilinniartitsisoq 13

14 Overenskomster og Laila K. Thomassen rollemodeller Af Pia Christensen Bang Nye tillidsrepræsentanter har været på kursus for at lære at finde rundt i paragrafferne, men også at tage ansvar og gå forrest. - Hvis en kollega ser trist eller stresset ud, er det ok at spørge ind til, om vedkommende har brug for hjælp, og det er ok at sige, at jeg er der for ham eller hende som tillidsrepræsentant (TR). På den anden side er det også ok for mig som TR at sige fra, hvis eksempelvis to kolleger er meget uenige om noget, som jeg ikke føler mig i stand til at håndtere eller hvis de fx er midtpunkt i en svær afskedigelsessag så kan jeg henvise dem til mere hjælp hos IMAK. Det er et par eksempler på det, jeg har lært på kurset om grænsefladerne for TR ernes opgaver og roller. Det fortæller Inuuteq Bidstrup Petersen, der er nyvalgt TR på Nuuk Internationale Friskole. Han var i uge 44 på kursus med 18 andre nye TR er fra hele landet. Kurset foregik i IMAKs lokaler på Noorlernut i Nuuk. Inuuteq er forholdsvis nyuddannet, og er i gang med sit blot andet år som lærer. Han har næsten fra starten af sin ansættelse været involveret i det faglige arbejde, først som suppleant og siden som valgt TR. For ham har kurset været en øjenåbner med både den rent faglige undervisning og den mere personlige del af kurset. - Jeg føler mig meget bedre klædt på til TR-rollen nu. Jeg ved mere om, hvad der forventes af mig, og hvor grænserne for mine pligter er. Jeg er bevidst om, at jeg som TR er og skal være et forbillede for mine kolleger, og jeg er glad for at kunne sige, at jeg indtil nu ikke har haft nogen sygedage eller andet fravær, og jeg kommer heller ikke for sent. Det er et ansvar, jeg føler at jeg har, og det trives jeg fint med, siger han. kursus. Hun har arbejdet flere steder i Grønland, så forskellige steder som Nuuk, Ilimannaq og Kangaatsiaq. Nu arbejder hun på Qinnguata Atuarfia i Kangerlussuaq, hvor hun blev valgt som TR efter kampvalg mod to af hendes i alt ni kolleger på skolen. I sin valgkamp lagde Laila vægt på at ville kæmpe for blandt andet et forbedret arbejdsmiljø. - På kurset er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt arbejdsmiljøet er, og især at det er noget, vi alle sammen har et ansvar for. Jeg vil tage hjem til mine kolleger og sige, at hvis vi som lærere fx opdager en revne i muren eller at et vindue er i stykker, så har vi et ansvar for at meddele det til rette sted, så det kan blive udbedret. Jeg har allerede i løbet af ugen skrevet hjem til min leder om forskellige ting, som jeg kan se, at der skal rettes op på og han har reageret meget positivt på den professionelle tone i min mail, fortæller Laila. Både Inuuteq Bidstrup Petersen og Laila K. Thomassen fremhæver også kursets gennemgang af lovgivning, overenskomster og lignende. - Jeg vil ikke sige, at jeg har lært det hele udenad, men nu ved jeg, hvor jeg skal lede og finde de relevante oplysninger, og jeg føler, at jeg har fået et overblik. Jeg føler mig godt i stand til at arbejde med de rettigheder og til at vejlede mine kolleger, hvis det bliver nødvendigt, siger Inuuteq, og Laila supplerer: - Ja, jeg har også fået mange flere detaljer på plads og ved eksempelvis meget mere nu om, hvilke love og regler, der gælder for tjenestemænd og så videre. Kurset var målrettet nyvalgte tillidsrepræsentanter, det varede fra tirsdag til fredag, der var 19 deltagere fra hele landet, og på programmet stod der blandt andet TRs rolle og opgaver, ledelsesretten, arbejdsmiljø, gennemgang af overenskomster og regler for afskedigelsessager. Laila K. Thomassen har noget større erfaring som lærer fra sine 18 år som uddannet, og hun har også tidligere været TR, men har ikke tidligere deltaget i et tilsvarende Ilinniartitsisoq 14

15 Isumaqatigiissutit maligassiuinerillu Allattoq Pia Christensen Bang Tatigisaallutik sinniisut nutaat paragrafferpassuit sunik imaqarnersut ilinniarniarlugit pikkorissaqqammerput, sammisaalli taakkuinnaanngillat, akisussaaffimmik tigusineq siuttuunnermullu tunngasut aamma sammivaat. - Suleqat nikallungappat uippakajaarpasippalluunniit pissusissamisoorpoq ikiortariaqarnersoq aperissallugu, pissusissamisoorportaaq tatigisaalluni sinniisutut ikiussallugu piareersimanerarluni oqarfiginissaa. Aappaatigullu uanga sinniisutut pissusissamisut isigaara, assersuutigalugu suleqatit marluk, ajornartorsiutit uanga aqussinnaanngisakka pillugit, assortuuterujussuarpata akuliuffiginissaannik itigartissallugit imaluunniit soraarsitaalerlutik oqimaatsorsiorpata allamik iliuusissaqanngilanga kisiat IMAK imut ikioqqullutik saaffiginneqqunissaanik innersuussinissara. Taakkuupput tatigisaallutik sinniisut suliassaassa pissusissaassalu killeqarnerat pillugit pikkorissarnitsinni ilikkakkama ilaat. Taama Inuuteq Bidstrup Petersen, Nuuk Internationale Friskolemi tatigisaalluni sinniisutut qinigaaqammersoq oqaluttuarpoq. Pikkorissarneq sap.ak. 44 mi sinniisunit nutaanit 18 iusunit nuna tamakkerluguneersunit ilaaffigineqartoq ingerlanneqarmat. Pikkorissarneq Nuummi IMAK ip initaata ilaanni Noorlernu mi ingerlanneqarpoq. Inuuteq ilinniartitsisunngoqqammivoq aatsaat ukiup aappassaa ilinniartitsisutut sulilluni. Atorfinilluni sulileqqaarnerminiilli suliamut tunngasunik sulianut ilanngutillattaalereerpoq, siullermik sinniisussatut ikkunnermini kingornalu tatigisaallutik sinniisunut qinigaanermigut. Pikkorissarneq inummut tassunga, atuartitsinerpiamut inunnullu tunngassut sammineqartut pillugit, tupaallaataassimavoq. - Tatigisaalluni sinniisutut maannakkut sulinissannut iluaqutissarpassuarnik tunngavissannik ilikkagaqarlunga misigaanga. Qanoq sulinissanni naatsorsuutigineqassallunga pisussaaffimmalu suut killigineraat pillugit paasisaqarnerullunga. Nalujunnaarpara tatigisaalluni sinniisutut sulininni suleqatinnut maligassiuisuussallunga, nuannaarlungalu oqarsinnaavunga maannakkumut suli napparsimallunga sulinngitsuunnginnama peqanngiffeqarnanga inortuillungaluunniit suliartornanga. Akisussaaffimma tamanna tigusassama ilagigaat misigaara tamannalu ajorinngeqaara, oqarpoq. Inuuteq Bidstrup Petersen Laila K. Thomassen ilinniartitsisutut ukiuni 18 ini sulereernermigut misigisaqqortuneruvoq, siornatigullu amma tatigisaalluni sinniisutut sulereernikuulluni, kisiannili siornatigut pikkorissarnermut taama ittumut ilaanikuunngilaq. Nunatta iluani sumiiffinni assigiinngeqisuni sulisarsimavoq soorlu Nuummi, Ilimanami Kangaatsiamilu. Maannakkut Kangerlussuarmi Qinnguata Atuarfiani sulivoq, tassanilu tatigisaalluni sinniisussatut, atuarfimmini qulingiluaallutik suleqatimi akornanni marluk unammillereerlugit qinigaalluni. Sinniisussatut qineqqusaarnermini ilaatigut pitsaanerumik avatangiiseqalernissartik anguniarniarlugu qineqqusaarutigaa. - Pikkorissarnitsinni avatangiisit qanoq pingaaruteqartigisut kiisalu tamanna tamatta pingaartillugu akisussaaffigigipput uppernarsivara. Angerlaruma suleqatikka nalunaarfigissavakka soorlu assersuutigalugu, ilinniartitsisuulluta iikkami quppasserneq igalaarluunniit aserorsimasoq takugutsigu, tamakkununnga sulisussanit eqqortunit suliarineqarniassammata, taakkununnga nalunaarutiginissaa akisussaaffigigipput. Uanga sapaatip akunnerani uani naalakkannut assigiinngitsut iluarsisariallit nalunngisakka pillugit allallunga nalunaarutigereerpakka allakkamalu aalajangersimarpalunneri pitsaasumik naalakkama tiguai, Laila oqaluttuarpoq. Inuuteq Bidstrup Petersenip Laila K. Thomassenillu marluullutik inatsit, isumaqatigiissutit assigisaallu pikkorissarnermi sammineqarneri pingaarutilittut tikkuarumavaat. - Oqarsinnaanngilanga tamaasa alanngaarsinnaangorlugit ilikkarikka, massakkulli misigisimavunga paasissutissat pingaarutillit sumut ujarlugit nassaarisinnaagikka, misigisimavungalu tamaasa ataatsimut isigisinnaangorlugit. Pisinnaatitaaffiit tunngavissakka sorliit atorlugit suleqatikka pisariaqartitaanik siunnersorsinnaalerlugit ikiorsinnaalerlugillu misigisimavunga, Inuuteq oqarpoq Lailalu ima ilaliivoq: - Aap, uangattaaq suararpassuit inissittutut ilivakka, assersuutigalugulu atorfilinnut assigisaanullu inatsit malittarisassallu sorliit atuuttut paasisimanerujussuanngorpakka. Pikkorissarneq, marlunngornermiit tallimanngornermut sivisussusilik nunalu tamakkerlugu 19 init ilaaffigineqartoq, tatigisaallutik sinniisunut qinigaarlaanut tunngatinneqarpoq, pikkorissarnermilu ilaatigut tatigisaallutik sinniisutut pissusissat suliassaallu, aqutsinermi pisussaaffiit, suliffimmi avatangiisit, soraasitsinermilu isumaqatigiissutit malittarisassallu suut atorneqartartut pillugit sammisassatut pilersaarutaassimapput. Ilinniartitsisoq 15

16 -Det føles sommetider, at vi lever i paradisets have, for vi lever på et fuldstændigt fantastisk sted! Det føles også sommetider som en drøm helt ærligt! Fortæller Anne Mornet. På billedet kan man se, hvor tæt på indlandsisen bygden ligger. En fransk lærer i Isortoq I Isortoq har 13 børn en fransk lærer, og børnene i Isortoq kan nu pludselig sige noget på fransk. Omkring den 20. oktober var jeg i en lille bygd i Østgrønland med omkring 70 beboere. Bygden ligger et meget spektakulært og skønt sted, for den ligger lige i nærheden af indlandsisen, og man kan se indlandsisen, der er meget tæt på. Jeg besøgte Isertup Alivarpia (skole) med 13 elever, og der mødte jeg lærerne Ina Enoksen og en fransk kvinde Anne Mornet. Den franske kvinde Anne Mornet har nu boet i Isortoq i over 3 år, hun taler engelsk og en smule Østgrønlandsk og lidt på dansk. - Her i Isortoq kan børnene sommetider pludselig sige noget på fransk, og de lærer meget hurtigt det engelske sprog, og der er ingen tvivl om, at de mindste elever, der startede skolen med Anne Morne som lærer, vil blive rigtigt dygtige til engelsk, når de bliver lidt større, siger skolelederen i Isertup Ativarpia den 46 årige Ina Enoksen. Ina Enoksen er uddannet som kok, og da hun blev færdig med sin uddannelse i 1998, forlod hun Narsaq og flyttede til Isortoq. - Her i Isortoq er der ingen køkken, og derfor kan jeg ikke bruge min uddannelse her, jeg har boet her siden 1998, og jeg blev ansat som skoleleder i 2013, fortæller Ina Enoksen. Ilinniartitsisoq 16 Hun er også bygdens degn og korrespondent for grønlandsradioen KNR for Isortoq. - Jeg har mod på at tage udfordringer op, og efter mit arbejde lever min mand og jeg som fangere, præsenterer Ina Enoksen sig selv. Der bliver færre beboere i bygden Det er mærkbart, at der bliver færre beboere, når man kommer til bygden Isortoq, som ellers ligger på et meget skønt sted, for der er mange tomme og næsten afskallede huse uden vinduer. Men de få mennesker i bygden ser ud til at leve meget forbundet til hinanden. - Der bliver færre beboere og færre skolebørn i bygden. Vi hører ellers at folk, der har boet i Isortoq, har lysten til at komme tilbage, men der er hverken arbejde eller steder at bo til dem her, siger Ina Enoksen. - Det var meget mærkbart, at eleverne blev færre, da man stoppede med at undervise elever fra den 8. klasse her og flyttede dem til Tasiilaq skole, siger Ina. Anne Mornet Jeg fik også lejlighed til at mødes med den 55 årige franske kvinde Anne Mornet, men da hun ikke ville fotograferes, måtte jeg nøjes med at tale med hende på engelsk. Og jeg spurgte hende, hvorfor hun havde valgt at leve og bo på så et isoleret sted og med så få mennesker. - Jeg elsker Østgrønland og denne bygd, jeg har i flere år allerede været i det meste af Grønland til Uummannaq

17 som turist, men jeg synes af alt, at Østgrønland er det skønneste sted, for jeg er jo også opvokset mellem store bjerge i Frankrig, jeg føler stort omsorg for Isortoq og synes, at det er bedste sted på jorden, ja, jeg ved godt, at det måske lyder morsomt, men det er min mening. For her lever vi helt alene ganske få og er omringet af storisen, og sommetider oplever vi, at isbjørne pludselig kommer tæt på vores bygd, og det føles sommetider, at vi lever i paradisets have, for vi lever på et fuldstændigt fantastisk sted! Det føles også sommetider som en drøm helt ærligt! fortæller Anne Mornet bevæget på engelsk. - Her hilser alle folk hinanden, hver gang de mødes, og de er alle sammen rare mennesker, ja, hver en lille ting føles rart her, det er naturligvis ikke alting, der er perfekt, men alting føles som gode gerninger, vi lever midt i den store stilhed lige ved indlandsisen og på det mest vidunderlige sted i verden, fortæller Anne Mornet. - Den almindelige grønlænder ville måske have svært ved at forstå det, men jeg, som har boet i Paris, Kina, Hong Kong ja, i storbyer med millioner af mennesker i flere år, føler det her i Isortoq som luksus -sted, for her er der fuldstændigt friskt luft og uden høje bygninger overhovedet, derfor har jeg lyst til at leve her, fortæller Anne Mornet. Anne Mornet underviser også om verden i dag foruden engelsk og dansk. - Jeg underviser ikke blandt mange elever, men underviser kun de samme børn, og derfor kan jeg rigtigt fornemme farten på deres udvikling, og vi, mine elever og jeg, laver megen research. Da jeg startede med at undervise dem, kunne de hverken læse eller skrive udenlandsk, men nu kan de læse på dansk og engelsk, fortæller Anne Mornet. Børnene skulle rejse på studieture I andre lande Hun betragter det som en nødvendighed, at børn i deres opvækst af og til bliver lidt skilt fra, hvad de er vant til i deres hverdag. - Vi i Frankrig tror på, at børn i deres opvækst skal starte med at være fra deres hjem i mindst én uge som begyndelse. Mine forældre plejede at sende mig til England hvert år, og i Frankrig betragtes det som noget meget vigtigt, at børn rejser fra deres forældre i 2 eller 3 uger til et andet land hver sommer. For hvis børn i deres opvækst ikke rejser til andre lande, så kan det være for sent for dem, at få nye indtryk/lærdom af verden. For éns familie kan ikke betragtes som éns verden alene, for når de bliver gamle hvad så?, siger Anne Mornet. - Det er meget vigtigt, at et menneske får løbende nye indtryk, jeg læser altid, for det er meget vigtigt, at man udvider sin horisont hele tiden. Der vil altid være begrænset udvikling for et menneske, hvis det ikke kan skrive eller læse, lige meget hvor intelligent det er, for verden åbner sig for den, der kan læse og skrive. Jeg fortæller mine elever, hvordan den virkelige verdenshistorie startede, jeg fortæller dem om, hvordan den virkelige udvikling startede, jeg vil gøre det klart for dem, at udviklingen for folkeslaget INUIT ikke kun opstod fra Canada, men fortæller dem om udviklingen også var sket før det, fortæller Anne Mornet gestigulerende grebet af sin fortælling. Vi spurgte hende, hvad hun mente om, at flere og flere af befolkningen i Isortoq flytter til Tasiilaq i Østgrønland - Det undrer mig tit, hvorfor Naalakkersuisut ikke bevilger ekstra penge til Isortoq, for hvis de gjorde, så ville mange mennesker fra hele verden besøge Isortoq for at se, hvor smukt her er, for jeg kan overhovedet ikke få nok af den vidunderlige natur her, siger hun. - Hvordan ser din fremtid ud? Hvornår tror du, du vil forlade dette sted? spurte vi hende. - Jeg vil ikke forlade stedet, før mine elever er blevet store, for de skal lære andre sprog først, for jeg er blevet grebet af at følge deres udvikling. Der er ingen grund til, at jeg forlader dette sted nu, og hvor skal jeg også flytte hen? Jeg holder også mere af at arbejde alene, svarer hun. Timelærere, udvid jeres lærdom selv Anne Mornet vil gerne råde timelærerne og forældrene til: - At timelærerne udvider deres egen lærdom selv noget mere, de skulle også læse bøger i deres fritid, jeg vil gerne råde dem til også at samle nye oplysninger ved at bruge internettet mere, for de burde anstrenge sig noget mere, for det de lærer, vil gå videre til børnene. For en lærer må udvikle sig løbende, for vi kan ikke bare sige, at jeg ved ikke ret meget, for jeg har ingen uddannelse, nej det skal ikke være sådant, så må de lære noget selv, så de bliver alle tiders lærere, siger Anne Mornet. - En anden ting jeg vil sige er, at børnene er elskelige, men de kan også være rigtigt slemme, derfor har jeg sommetider lyst til at sige forældrene, at de skal lære deres børn om at respektere hinanden, for hvis man ikke lærer børn om betydningen af respekt, så vil børnene være bagud med deres sunde udvikling, slutter den franske lærer i Isortoq Anne Mornet Tekst og foto: Karline Platou Der er 13 elever i Isortoq Skole Ilinniartitsisoq 17

18 - Maani sikorsuarnit avatangerneqarsimalluta inuit ikittuinnannguulluta kisimiilluinnaqqissaarluta inuuvugut, ilaannikkooriarlutalu nannut nunaqarfitsinnut takkuttut misigeriataarsinnaasarpagut, Anne Mornet oqarpoq. Isertumi franskeq ilinniartitsisoq Isertumi meeqqat 13-t franskimik ilinniartitsisoqarput, meeqqallu Isertumiittut maanna franskisut oqariataartalerput. Oktobarip 20-iata missaani tunumiittoq nunaqarfeerannguaq 70-t missaani inulik Isertoq tikippara. Nunaqarfik nunami immikkuullarissumi alianaaqisumilu inissisimavoq tassami Sermersuup eqqannguani inissisimavoq, sermersuarlu ersiinnarpoq aajunaralaannguarmi. Isertup alivarpia 13-inik meeqqanik atuartuutilik pulaarpara, tassanilu ilinniartitsisuusut Ina Enoksen aammalu franskiusoq Anne Mornet naapippakka. Franskeq arnaq Anne Mornet ukiut pingasut sinnerlugit maanna Isertumiippoq, tuluttut oqaaseqarpoq immannguarlu tunumiusut qallunaatullu oqalaarsinnaavoq. - Maani Isertumiittut meeqqat ilaanni franskisut oqariataartarput aammalu tuluttut pikkorissiartoqaat, qularnanngilarlu atuartut minnerit Anne Mornet-ip aallartinnerani atualersut allilerunik tuluttut pikkorississaqisut, Isertup alivarpiani pisortaasoq 46-nik ukiulik Ina Enoksen oqarpoq. Ina Enoksen igasutut ilinniagaqartuuvoq 1998-milu igasutut ilinniakkani naammassigamiuk Narsamiit Isertumut nuuppoq. - Maani Isertumi igaffeqanngilaq taamaattumillu ilinniagara maani atorsinnaanngilara, 1998-mili maaniilerpunga, 2013-miillu pisortanngortitaavunga, Ina Enoksen oqaluttuarpoq. Taanna aamma nunaqarfiup ajoqeraa, aammalu KNR-p raatiuuatigut Isertumit pisunit ilanngutassiortuuvoq. - Suliassat unammillernarsinnaasut qunuginagit tigorusuttarpakka, aammalu sulereernerup kingorna uiga kitaamiuusoq peqatigalugu piniarneq ingerlattarparput, Ina Enoksen imminut ilisaritippoq. Nunaqarfik inukilliartorpoq Nunaqarfik Isertoq nunami alianaalluinnartumiittoq tikillugu inukilliartorsimanera malunnarpoq, illummi arlalippassuit inoqaratik qalipaataarutilersut igalaaqanngitsullu amerlaqaat. Inutuannguilu imminnut ataqatigiippaseqalutik nunaqarfimmi najugaqarput. - Nunaqarfik inukilliartorpoq aamma meeqqat atuartut ikiliartorput. Isertormiuusimasut uteqqikkusuppaluttartut tusaamasaraluarpagut kisianni maani suliffissaqaratillu inissaqannginnertik aporfigisarpaat, Ina Enoksen oqarpoq. - Maani 8. klasse atorunnaarmat, atuartut Tasiilamut atuariartortalermata atuartut ikileriarnerat malunnaqaaq, Ina oqarpoq. Anne Mornet 55-nik ukiulik Franskeq Anne Mornet naapinnissaanik Ilinniartitsisoq 18

19 aamma periarfissinneqarpunga, taannali assilequnngimmat tuluttut oqaloqatiginissaa taamaallaat periarfissaraara. Aperaaralu sooq taamak nunaqarfimmi avinngarusimatigisumi inukeqisumilu inoorusussinnaanini toqqarsimaneraa. - Tunu nunaqarfillu manna nuannarilluinnartuuara, Kalaallit Nunaat Uummannaq tikillugu ukiuni arlalinni takornariatut angallavigereerpara, kisianni tunu tamanit kusanarnerpaatippara, aammami frankrigemi qaqqarsualimmi peroriartorpunga, Isertoq sorsuarisorujussuuara tamanit pitsaanerpaatut isigaara, aap nalunngilara tusaannarlugu quujanarpasissinnaasoq kisianni tassa taamak isumaqarpunga. Maanimi sikorsuarnit avatangerneqarsimalluta inuit ikittuinnannguulluta kisimiilluinnaqqissaarluta inuuvugut, ilaannikkooriarlutalu nannut nunaqarfitsinnut takkuttut misigeriataarsinnaasarpagut, allaanngilarlu ilaanni paradisimi najugaqarluni, tupinnaannartumik kusanarluinnaqqissaartumiippugut! Soorluluunniit sinnattuinnarluni, ilumuuippunga!, Anne Mornet ilunnguummeqqarpalulluni tuluttut oqalulluni oqaluttuarpoq. - Maani inuit tamarmik naapikkaanni ilassiuaannarput, tamarmik pitsaasuupput, sunami tamarluinnarmi maani nuannerpoq, suna tamarmi perfekt -iunngikkaluarpoq kisianni suna tamarluinnarmi ajunngitsuliornertulli ippoq, nipaassuup qeqqaniippugut sermersuup sinaani nunarsuarmi nunami kusanarnerpaamiilluta inuuvugut, Anne Mornet unnersiorpoq. - Kalaallit nalinginnaasut immaqa paasiuminaatsissinnaagaluarpaat, kisianni uattulli Parisimi, Kinami Hong Kongimi illoqarfissaarsuarni inuppassuaqarfiusumi najugaqarneq ukiuni arlalinni misiginikuusimagaanni manna Isertoq luksus -iuvoq, maanimi silaannarilluinnartumi illussaarsuarpassuaqanngilluinnarpoq, taamaammalluuna maani najugaqarusuttunga, Anne Mornet oqaluttuarpoq. Anne Mornet atuartitaminut tuluttut qallunaatullu atuartitsisarnermi saniatigut aamma nunarsuarmi pissutsit pillugit atuartitsisarpoq. - Atuartorpassuit akornanni atuartitsinngilanga, meeqqallu taakkuinnaajuaannartut kisiisa atuartittarakkit ineriartorneri malunnarluinnaqqissaartarput, atuartuutikkalu paasissutissanik misissuisaqaagut (research). Atuartittaleqqaarakkit allamiutut atuarsinnaanngillat allassinnaanatillu, maannali qallunaatut tuluttullu atuartalernikuupput, Anne Mornet oqaluttuarpoq. Meeqqat allamut nunamut nikittariaqarput Taassuma pingaarluinnartutut isigaa meeqqat alliartorneranni pingaaruteqartuusoq sungiusimasaminniit avissaartinneqalaartarnissaat. - Frankrigemi peroriartornitsinni upperaarput, meeqqat minnerpaamik sapaatip akunnerata missaani sungiusimasaminninngaanniit aallartilaartarnissaat. Uanga angajoqqaama ukiut tamaasa Tuluit Nunaannut aallartittarnikuuaannga, frankrigemilu meeqqat aasat tamaasa sapaatip akunnerini marlunni pingasuniluunniit angajoqqaatik qimallugit allamut nikinnissaat pingaartinneqartorujussuusarpoq. Meeqqammi nunamut allamut nikinneq ajorunik ineriartornerminni allanik ilikkagassatigut takunnilernissaraluaminnik kingusinaassapput. Ilaquttammi kisiisa silarsuarineqarsinnaanngillat, taakkumi taava utoqqalippata, taava? Anne Mornet oqarpoq. - Inuup ilikkagaqartuarnissaa pingaartorujussuuvoq, uanga atuartuartuuvunga ilikkagassammi ataavartumik ilinniartuarnissaat pingaartorujussuummat. Inuk qanorluunniit poqertigigaluaruni allassinnaanngikkuni atuarsinnaananilu ineriartornissaa killeqassaqaaq, atuarsinnaanermi allassinnaanerlu nunarsuarmut ammaassisarpoq. Atuartitakka nunarsuarmi oqaluttuarisaanerup piviusumik aallaavia pillugu atuartittarpakka ineriartorneq naqqaniit oqaluttuarisarpara, soorlu assersuutigalugu inuiaat INUIT taamaallaat Canadamiit aallaaveqartuunnginnerat erseqqissarusuttarpara, tamannali sioqqullugu ineriartorsimaneq aamma oqaluttuarisarpara, Anne Mornet nikuittarlunilu oqaluttuaminut tiguartilluni oqaluttuarpoq. Taanna aperaarput Isertumiit inuit Tasiilamut nussoraluttuinnarnerat qanoq isumaqarfigineraa. - Tupigisarpara Naalakkersuisut Isertumut tunngatillugu immikkut aningaasaliineq ajormata, aningaasalerneqartuuppat Isertup alianaassusersua pillugu nunarsuarmi inupassuit tikerarsinnaagaluarput, massumami kusanassusersua uanga naammatsiffigisinnaanngilluinnarpara, oqarpoq. - Illimmi siunissat? Qaqugu manna qimassallugu eqqarsarpit? Aperaarput. - Atuartuutikka inerititsinnagit qimannavianngilakka, allamiut oqaasiinik ilikkaqqaartariaqarput, ilikkariartornerammi misigalugu tiguartinnartaqaat. Massakkut pissutissaqanngikkallarpunga maanngaanniit qimagunnissannut sumunnassagaluaramami aamma? Kisimiillungami aamma sulineq nuannarinerusarakku, akivoq. Timelærerit, immissinnut ilinniartittarniaritsi Anne Mornet-illu ilinniartitsisut tiguinnakkat aammalu angajoqqaat imaattumik siunnersorusuppai. - Timelærerit imminnut ilinniartinnerusariaqarput, soraarfiup nalaani aamma atuakkanik atuartariaqarput, nutaanilluunniit paasissutissanik katersillutik internetsi atornerusassagaat siunnersorusuppakka, tamaviaarnerulaartariaqarpummi, taakkumi ilikkagaat meeqqanut ingerlaqqittussaammata. Ilinniartitsisormi uninnani ilinniartuartussaavoq, oqaannarsinnaanngillammi uanga ilinniarsimasuunnginnama naluakka, naamik taamatuunngitsoq imminut taava ilinniartissapput, taava taamaalioruit ilinniartitsisutsialanngussagavit, Anne Mornet oqarpoq. - Aappaattut aamma oqaatigerusuppara, meeqqat asanarput, kisianni aamma ajorsinnaasaqaat, taamaattumik angajoqqaat oqarfigerusunnartaqaat meeqqatik ataqqinninnermik ilinniartittassagaat, meeqqammi ataqqinninnerup isumaanik ilinniartinngikkaanni tamanna aamma meeqqap peqqissumik ineriartornissaraluanik kingusinaartitsissaaq, Isertumi ilinniartitsisoq franskiusoq Anne Mornet naggasiivoq. Allattoq assiliisorlu: Karline Platou Ilinniartitsisoq 19

20 Forældrene er for lidt med til indsamlingerne! Tekst og foto af: Karline Platou Der burde være flere forældre til indsamlinger til børnenes studierejser, mener en lærer, der for nylig var på en studierejse med sine elever til Nuuk fra Aasiaat. - Når der er planer om at samle penge til elevers studierejser, bruger lærerne mange tid og kræfter, og flere forældre burde være mere med til indsamlingerne, det siger Nivikka Rosing, der er lærer i Gammeqarfik for 10. klasse, der har været på studierejse til Nuuk fra Aasiaat. I starten af oktobermåned var 10.klasse fra Gammeqarfik i Aasiaat på studietur til Nuuk. I alt var der 12 elever, der rejste til Nuuk, og i forbindelse med deres tur fra Aasiaat til Nuuk havde de indsamlet ialt ca kr. ved at sælge forskelligt og hvor de kr. af dem var fra Nuna fonden. Og i Nuuk besøgte de så mange arbejdspladser og institutioner så muligt, for på denne måde fik de unge mennesker mange gode ideer til, hvad de kunne tænke sig at blive i deres fremtid. Studierejser åbner øjne - Vi bemærkede, at eleverne lærte en del af projektet, for eksempel forstod de meget intenst, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden til at indsamle penge. Og de fulgte interesseret med i de virksomheder, de besøgte, fordi de selv havde valgt dem og får således virkelig noget ud af besøgene. Elevernes verden er blevet meget udvidet og det er mærkbart, at de har fået helt andre og nye tanker om fremtiden, og de holder også meget mere sammen som klassekammerater. - Ikke mindst lærte de en del om at spare deres lommepenge, dette vender vi tilbage til i matematiktimerne, når vi kommer hjem til Aasiaat, siger Nivikka Rosing. - Når der er planer om at samle penge til elevers studierejser, bruger lærerne mange kræfter, siger Nivikka Rosing, der er lærer i Gammeqarfik, til venstre på billedet. Ilinniartitsisoq 20

21 Jeg har endnu ikke bestemt mig for, hvad jeg vil blive, men jeg kan mærke, at jeg er begyndt at blive mere interesseret i tømrerfaget, men jeg kan nå at ændre mine tanker, siger Karo-Sori Poulsen, der er 15 år. - Jeg har lyst til at blive en skuespiller, jeg blev meget inspireret, da vi besøgte Nunatta Isiginnaartitsisarfia (The National Theatre in Greenland), men allerførst skal jeg på efterskole i Danmark, siger Rikke Rafaelsen, der er 15 år -Jeg drømmer om at blive en bilmekaniker ved at gå på Saviminilerinermik Ilinniarfik (Jern og Meta), siden jeg var barn, skilte og samlede jeg de legetøjsbiler, som jeg fik som gave, siger Pituaq Alaufessen, der er 15 år. 10. klasseelever fra Gammeqarfik i Aasiaat på studietur i Nuuk center. Ilinniartitsisoq 21

22 Angajoqqaat katerseqataanngippallaartaqaat! Allattoq assiliisorlu: Karline Platou Paasisassarsiorluni angalatitsilernermi angajoqqaat amerlanerit katerseqataanerusariaqartut Aasianni ilinniartitsisoq Nuummut atuartuutiminik angallasseqqammertoq isumaqarpoq. - Paasisassarsiorluni atuartut angalalernerini aningaasanik katersiniartoqartillugu ilinniartitsisut nukippassuarnik atuisarput, angajoqqaat amerlanerusut katersiniarnermi peqataanerusinnaasariaqaraluarput, taama oqarpoq Aasianni Gammeqarfimmi 10. klasse-t Nuummut paasisassarsiorlutik angalaneranni ilinniartitsisuusoq Nivikka Rosing oqarpoq. Oktobari aallartisimalersoq Aasianni Gammeqarfimmi 10. klasset paasisassarsioriartorlutik Nuummut angalapput. Atuartut katillutik 12-inik amerlassuseqartut Nuummukarput, Aasianniillu Nuummukarnissaminnut Nuna fondenimit tapiissutit koruuniusut ilanngullugit aningaasat katillugit koruunit missaat assigiinngitsutigut tuniniaasarnermikkut katersorpaat. Nuummilu suliffeqarfiit sapinngisamik amerlasuut pulaarneqarput, taamaaliornikkullu inuusuttuaqqat siunissami sunngorusulernerannik eqqarsaatissinneqaqalutik. Paasisassarsiornerit isinik uisitsilertarput - Maluginiarparput atuartut iluaqutissaminnik pissarsisut, soorlu paasivaat aningaasanik katersinermik ikioqatigiinneq annertooq qanoq pingaaruteqartigisoq. Aammalu suliffeqarfiit pulaarneqartut namminneq toqqagarigamikkit soqutiginnillutik malinnaalluarput taamaakkamillu pissarsiaqarluarlutik. Atuartut silarsuaat annertusiallaqaaq siunissamullu takorluugaat siammasinneruliallattut malunnarput, aammalu atuaqatigiinnerminni ataqatigiinnerulerlutik. - Minnerunngitsumillu kaasarfimmiussaminnik ileqqaarsinnaaneq ilikkagaqarfigeqaat, tamannalu Aasiannut utersimalerutta matematikkimi sammissavarput, Nivikka Rosing oqarpoq. - Paasisassarsiorluni atuartut angalalernerini aningaasanik katersiniartoqartillugu ilinniartitsisut nukippassuarnik atuisarput, Gammeqarfimmi ilinniartitsisoq Nivikka Rosing oqarpoq, assimi saamerliusoq. Ilinniartitsisoq 22

23 - Suli aalajanginngilanga sunngorusunnerlunga, kisianni soorluuna sanasunngornissara soqutigiartuaariga, isumagali allanngoriaannaavoq, 15-nik ukiulik Karo-Sori Poulsen oqarpoq. - Uanga isiginnaartitsisartunngorusuppunga, Nunatta isiginnaartitsisarfianut pulaaratta tiguartiffigeqaara, siullermilli Danmarkimi efterskoleqqaarallassaanga, 15-nik ukiulik Rikke Rafaelsen - Saviminilerinermik ilinniarfimmi biililerisunngornissara takorloorpara, meeraallungami biileeqqanik tunisikkaangama sequtsertarpakka kingornalu sanaqqittarlugit, 15-inik ukiulik Pituaq Alaufessen oqarpoq. Aasianni Gammeqarfimmi 10. klassemi atuartut Nuummi Nuuk centerimiittut. Ilinniartitsisoq 23

24 Når erhvervslivet banker på Af Pia Christensen Bang Et ambitiøst samarbejdsprojekt mellem skoler og virksomheder i fire byer skal give både elever og lærere mere viden om mulighederne i det lokale erhvervsliv. I september var Royal Greenlands HR-chef på besøg i 8. A og B på Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut for at fortælle om sin arbejdsplads og om de krav og forventninger, virksomheden har til alle sine medarbejdere. Eleverne hørte om, hvorfor det er en god ide at møde til tiden på en arbejdsplads og blev også klogere på de mange forskellige uddannelsesog jobmuligheder i Royal Greenland. I oktober kommer KNIs kommunikationschef også på besøg i klasserne og fortæller blandt andet om, hvordan man skriver en ansøgning og et CV, og også om hvad den personlige fremtoning betyder, hvis man vil gøre indtryk på en kommende arbejdsgiver. Det er blot to eksempler på aktiviteterne i projektet Virksomhederne ud i skolerne skolerne ud i virksomhederne, som fire skoler landet over deltager i de næste to år. Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut, Gammeqarfik i Aasiaat, Atuarfik Tuiisaq i Paamiut og Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq har sagt ja til at bruge ressourcer på et tættere samarbejde med det lokale erhvervsliv for med fælles arrangementer og indsatser at motivere flere elever på ældstetrinnet til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Projektets baggrund er, at stadigt flere virksomheder oplever udfordringer med at rekruttere uddannet arbejdskraft lokalt, samtidig med at en meget stor andel af en årgang som bekendt vælger at stoppe i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Det har fået virksomhederne til at spørge sig selv, hvordan de selv kan bidrage til at ændre denne situation, og et langt tættere forhold til lærere, skoleledelse og ikke mindst eleverne i nærområdet er et af midlerne. Derfor valgte organisationen CSR Greenland, der er en nonprofit organisation med virksomheder som medlemmer samt bæredygtig udvikling og samfundsansvar på agendaen, at igangsætte og drive projektet Virksomhederne ud i skolerne skolerne ud i virksomhederne. Målgruppen er eleverne på ældstetrinnet, og da projektet er toårigt, er det især 8. og 9. klasserne, der er i fokus, fordi man så efter to års indsats vil kunne se, om en højere andel end ellers på den pågældende skole fortsætter med at læse efter afgangseksamen. I de fire valgte byer blev der i foråret 2015 nedsat lokale projektgrupper, der har repræsentanter fra både skolerne og erhvervslivet. Projektgrupperne bestemmer selv, hvilke aktiviteter og indsatser, de ønsker at bruge kræfterne på. Det kan Ilinniartitsisoq 24

25 Der blev lyttet og arbejdet intenst, da Sømandshjemmet i Aasiaat i maj lagde lokaler til opstartsworkshop for skoleprojektet. Det lokale erhvervsliv og skolerepræsentanter hørte blandt andre styregruppeformand Michael Binzer tale om baggrunden for og målet med projektet. Foto: Pia C. Bang være både sociale og rent faglige arrangementer, fælles er blot at tiden skal bruges på at øge såvel rådgivningslærernes som elevernes viden om både uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i virksomhederne. Blandt de mange forslag til aktiviteter er: Lærling/praktikant på besøg i klasserne for at fortælle om uddannelse, studieliv osv. Klasserne på besøg på virksomheder eller fx byggepladser, hvor de kan få viden om flere forskellige håndværkeruddannelser Lektiehjælp Måske tilkaldevikar-ordning, hvor virksomhederne med kort varsel kan møde op på skolen og fylde en time ud med en præsentation af sin arbejdsplads, fortælling om egen karriere eller lignende (i stedet for at skulle give eleverne fri ved lærerens sygdom) Klassen kunne tjene et bidrag til studietur ved at arbejde for en lokal virksomhed Fælles retningslinjer for erhvervspraktik med forventningsafstemning, gennemførelseskrav og evaluering som elementer med de deltagende skoler blive udviklet kurser, videndeling eller lignende med netop denne kompetenceudvikling i fokus. Som nævnt foregår en stor del af både planlægningen og gennemførelsen af de enkelte aktiviteter i de lokale projektgrupper, og til at sikre fremdrift i projektet og ikke mindst holde øje med økonomien, så er der nedsat en central styregruppe. Den består af repræsentanter fra skoleledelserne, de kommunale skoleforvaltninger, IMAK og tre forskellige virksomheder samt fra CSR Greenlands sekretariat. Projektet har hidtil modtaget økonomisk støtte fra Grønlandsbankens Erhvervsfond, Sparinvest i Luxembourg og Nunafonden. Ud over de direkte aktiviteter, der foregår for eleverne i projektet, så vil fokus fremadrettet også være meget på kompetenceudvikling af rådgivningslærere og skoleledelse for at sikre, at eleverne til stadighed får en opdateret og grundig viden om både lokale, nationale og internationale uddannelsesmuligheder. Der vil senere i projektet i samarbejde Ilinniartitsisoq 25

26 Illoqarfinni sisamani atuarfiit suliffeqarfiillu suleqatigiillutik annertuunik pilersaaruteqarput, tassalu atuartut ilinniartitsisullu illoqarfinni najukkaminni suliffeqarfinni suliassat pillugit paasisassanik amerlanerusunik pisalernissaasa suliniutiginissaa suliniutigalugu. Septembarimi Royal Greenlandip Sulisoqarnermi Ilinniartitaanermilu ingerlatsisuata 8.a miut 8.b iullu Sisimiuni Minngortunnguup Atuarfianut pulaarpai, tassani suliffeqarfitsik sulisuminnullu tamanut piumasaqaatitik neriuutitillu pillugit oqaluttuarpoq. Atuartut tusartinneqarput, suliffimmut piffissaq eqqorlugu takkuttarnissaq qanoq pingaaruteqartigisoq Royal Greenlandimilu sulilernissamut ilinniagaqarnissamullu periarfissarpassuit assigiinngitsut pillugit oqaluttuuneqarlutik. Suliffeqarfimmiut kasuttorpata Allattoq Pia Christensen Bang Oktobarimi aamma KNI p attaveqaqatigiinnermut pisortap/kommunikationschefip atuaqatigiit pulaassavai assigiinngitsunillu oqaluttuullugit ilaatigut qanoq qinnuteqaatit CV liornerillu suliarineqassanersut pillugit, kiisalu oqaluttuullugit sulisitsisussamit iluaritikkusukkaanni, qanoq inuttut isikkoqarluni takkunneq pingaaruteqartigisoq. Assersuutit taakku marluk, nuna tamakkerlugu ukiuni marlunni, atuarfiit sisamaallutik pilersaarummi/projekt Suliffeqarfiit atuarfinnut atuarfiit suliffeqarfinnut suliassaasa ilagiinnarpaat. Minngortuunnguup Atuarfia Sisimiut, Gammeqarfik Aasiaat, Atuarfik Tuiisaq Paamiut Tasersuullu Atuarfia Qaqortoq taakkuullutik sumiiffik qimannagu suliffeqarfiit qaninnerulerlugit suleqatigiilernissaq anguniarlugu, suliniuteqarusullutik akuersisimasut, soorlu ataatsimoorluni aaqqissuinikkut atuartunillu angajullernik amerlanerusunik, meeqqat atuarfianik naammassinnereersunik ilinniagaqalerlutik ingerlariaqqinnissaanik kaammatuinissaq siunertaralugu. Pilersaarusiorneq aallaaveqarpoq suliffeqarfiit amerliartuinnartut, sumiiffik qimannagu sulisussanik ilinniarsimasunik piniartarnerat suli ajornartorsiutaasartoq malugineqartarmat, illuatungaanili inuusuttut amerlasuut meeqqat atuarfianik naammassinnereerlutik ilinniaqqittanngitsut nalunngilavut.tamakku tunngavigalugit suliffeqarfiit imminnut aperisimapput, namminneq qanoq iliorlutik taamaattoqarneranik allanngueqataasinnaanerlutik, paasinarsivorlu ilinniartitsisunik, atuarfinni aqutsisunik minnerunngitsumillu qanittumi atuartunik qaninnerujussuarmik periuseqarnissaq aqqutissat ilagigaat. Ilinniartitsisoq 26 Tamakku peqqutigalugit peqatigiiffiup CSR Greenland ip suliffeqarfinnik ilaasortallip, iluanaaruteqarniarnermik siunertaqanngitsup kiisalu akilersinnaasumik ineriartortitsinissamik

27 inuiaqatigiinnullu akisussaaffeqarnertik eqqumaffigalugu ingerlatsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitserusuttup projekti Suliffeqarfiit atuarfinnut atuarfiit suliffeqarfinnut ingerlakkusullugu aallartippaa. Atuartut angajulliit anguniagaapput, suliniullu ukiunut marlunnut pilersaarutaammat atuaqatigiit ingammik 8. klassit 9. klassillu sammineqartussaapput, ukiunimmi marlunni suliniuteqareerluni inuusuttut amerlanerusut atuarfimmi sammineqartumi naammassinnereerlutik ilinniagaqarniarlutik atuaqqittut amerlanerulersimanersut takuneqarsinnaalersimassammat. Illoqarfinni qinerneqartuni sisamani sumiiffinni pilersaarusiortussat eqimattat projektgruppit - upernaaq 2015 pilersinneqarput, taakku atuarfinnit suliffeqarfinnilu aallartitaapput. Projektgruppit taakku suut sakkugalugit suliniuteqassanerlutik suullu naammassiniagassatut aallartissanerlugit namminneq aalajangissavaat. Taakku pilersaarutaat inunnut sammisamulluunniit aaqqissugaasinnaapput, ataatsimulli isigalugu ima piffissaq atugaat inerneqassalluni, ilinniartitsisut siunnersortuisa atuartullu, ilinniaqqinnissamut periarfissat suliffeqarfinnilu piumasarisaasut pillugit, ilikkagaat annertusisimassallutik. Suliniutit siunnersuutigineqartorpassuit makku ilagaat: Lærlingi/suliffimmik misiliisoq atuaqatigiinnut pulaarluni ilinniarfik, ilinniartuuneq il.il. pillugit oqaluttuariartorluni Atuaqatigiit suliffeqarfinnut soorlu sanaartorfiusumut takusaallutik, tassani sulisartutut ilinniagassat assigiinngitsut paasisaqarfiginerulersinnaammassuk Ilinniagassanik ikiuineq Immaqa ilinniartitsisumut taartaalluni qaaqqupallaneqarsinnaasunik piareersimasoqarneq, tassa suliffeqarfimmiit tiimi ataaseq atorlugu atuarfiliaqqupallanneqarlutik suliffeqarfitsik, namminneq angusaqarluarlutik atorfeqarnertik assigisaalluunniit pillugit oqalugiariartortussanik peqarneq (tassa atuartut ilinniartitsisup napparsimanera peqqutigalugu freertiinnarnagit) Atuaqatigiit paasisassarsiorlutik angalanissaanut katerseqataaniarluni suliffeqarfimmi sumiiffimmiittumi sulineq Suliffimmik misiliinermi najoqqutassanik ataatsimoorussanik peqalerneq, soorlu ilimasuutinik qinersinernik, naammassinninnissamik piumasaqaatinik nalilersuinissanillu imalinnik. Suliniutit toqqaannartut, atuartunut pilersaarutigineqartut saniatigut, aamma ilinniartitsisut siunnersortaanik atuarfiillu aquttuinik annertuumik piginnaanerulersitsinissaq siunertaralugu, siunissami eqqumaffigineqarlutik siuarsagassat ilagaat, taamaalillutik atuartut illoqarfimminni, nunagisaminni nunarsuarmiluunniit tamarmi ilinniagaqarnermut periarfissat pillugit, paasisassanik erseqqissunik ingerlaavartumik ilikkagaqartuarnissaat qulakkeerneqassammat. Pilersaarutip ingerlanerani atuarfiit ilaasut suleqatigalugit pikkorissarnerit, ilisimalikkanik avitseqatigiinnerit assigisaanillu piginnaanerulersitsinissaq siunertaralugu ineritikkiartuaartitsisoqassaaq. Soorlu siuliani taariikkatsitut suliniutit ataasiakkaat pillugit pilersaarusiornerit ingerlatsinerillu annersaat sumiiffinni projektgruppinit ingerlanneqassapput, pilersaarusiallu ajunngitsumik siuariartornissaa qulakkeerniarlugu, minnerunngitsumillu aningaasatigut atorluaasoqarnersoq malinnaaviginiarlugu, qitiusumik aqutsisussanik gruppiliortoqarpoq. Gruppi taanna atuarfiit aqutsisuisa sinniisuinik, kommunemi skoleforvaltningimit, IMAK imit suliffeqarfinnillu pingasuneersunit kiisalu CSR Greenland ip allaffeqarfianeersunit inuttaqassaaq. Pilersaarusiaq maannamut Grønlandsbankens Erhvervsfond ianit, Sparinvestimit Luxembourgemiittumit Nunafondimillu aningaasatigut taperneqareerpoq. Ilinniartitsisoq 27

28 Børnetalskvinden: Et barn bliver ikke voksen, når det bliver konfirmeret! - Skolerne vi besøgte var meget forskellige, nogle af skolebygningerne så godt ud, men andre kunne vi se, at de kunne være farlige for børnene, siger Aviâja Egede Lynge. Ilinniartitsisoq 28

29 I augustmåned besøgte Børnetalskvinden 16 bygder i Qaasuitsup kommunea. Og hun lagde mærke til, at man der betragter børn som voksne, lige så snart de bliver konfirmeret I denne sommer i augustmåned rejste Børnetalskvinden Aviâja Egede Lynge sammen med sin medarbejder i MIO Ellen Bang Bourup rundt i Nordgrønland til Uummannaq s og Upernavik s 16 bygder. - Skolerne vi besøgte var meget forskellige, nogle af skolebygningerne så godt ud, men andre kunne vi se, at de kunne være farlige for børnene. For eksempel på nogle af skolerne i bygderne løb olien bare ud, ødelagte vaskekummer, hvor eleverne kunne skære sig, var synlige og nogle af skolebygningerne var angrebet af mug og meget kolde. Men der fandtes også skolebygninger, der så godt ud og som var nye, siger Aviâja Egede Lynge. I løbet af sommeren meldte Qaasuitsup kommunea, at de ikke længere ville spare inden for skolebygningerne, men gjorde opmærksom på, at de ville spare ved at slå klasser sammen. - For eksempel skal 1. klasser, 2. klasser og 3. klasser undervises sammen med én lærer for fremtiden. At det kommer til at blive en stor udfordring, melder lærerne i bygderne om, som eksempel siger de, at man ikke kan undervise nybegynderne i 1. klasser, mens man underviser 3. klasserne og derfor må passe sig selv. Dette tør lærerne forståeligt nok ikke at gå i gang med, for på denne måde ville man ikke længere kunne udfylde børnenes rettigheder helt for at blive undervist, siger Børnetalskvinden Aviâja Egede Lynge. Hun understreger videre noget de havde lagt mærke til i én af bygderne, og det var, at man ikke kunne tage sig specielt af 7. klassen netop på grund af, at man slår klasserne sammen. Og at lærerne der i bygden allerede havde forudset, at kun 30% af eleverne i den 7. klasse ville bestå kravene til prøven til næste år. Børnene bliver sat til at arbejde i grupper For at finde ud af, hvad børnene i bygderne mener, forelagde MIO de store elever om fremtiden og hvor de bagefter skulle arbejde i grupper - Børnene blev delt i grupper med 3 elever hver og de skrev så, at deres rettigheder ikke bliver fulgt. Jeg modtog børnenes skriftlige udtalelser og vi har dem i MIO. - Vi plejer at bruge denne fremgangsmåde for at høre børnenes ærlige meninger, for børnene har svært ved at komme med noget, som kunne være tabubelagt for dem, derfor får vi dem til at skrive tingene ned, og hvis de ikke har lyst til at skrive deres navn, behøver de heller ikke at skrive det, fortæller Børnetalskvinden. Børnetalskvinden var forbavset over at se så mange børn, der har et godt kendskab til deres rettigheder, som de har lært på skolen, og det tyder på, at de var blevet undervist godt om deres rettigheder på deres skoler. - Børnene har kendskab til deres rettigheder, de mærker, at de ikke længere bliver betragtet som børn men som voksne efter deres konfirmation. Og efter deres konfirmation savner nogle af dem sommetider nogle af deres grundlæggende rettigheder som børn som at blive omfavnet, at der bliver sørget for dem også for, at de får mad. Derfor gjorde de meget tydeligt opmærksom på over for os, at de ønsker at blive betragtet som børn, indtil de er 18 år. For børnenes grundrettighed for at blive betragtet som børn gælder, indtil de fylder 18 år, siger Aviâja og forsætter: -Den anden rettighed de understregede over for os var, at der skal sørges for, at der er mad til dem, og at deres tredje rettighed var, at de bliver beskyttet mod misbrug af deres krop og at de bliver beskyttet for andre overtrædelser af deres kropslige grænser, siger Aviâja Egede Lynge. Hun mener, at der er for få muligheder for at beskytte børnene Børnetalskvinden har lagt mærke til, hvor forskelligt forholdene er fra bygd til bygd. Men én ting har de tilfældes efter Børnetalskvinden, og det er, hvor begrænset mulighederne er for at børn i bygderne at skulle vokse sundt op. - Lærerne bærer på et stort ansvar i bygderne, det er meget respektfuldt, hvad de har påtager sig, for det er tydeligt at se, hvor store kræfter, de har brugt for børnene. For hvis bare et barn har været udsat for noget voldsomt, så bliver læreren også påvirket, siger Børnetalskvinden Aviâja Egede Lynge. Som grundlag af bygdebefolkningernes og børnenes ønsker i Nordgrønland har Børnetalskvinden nu lavet en rapport og har sendt den til Qaasuitsup kommunea. - Vi anmoder alvorligt om handling med hensyn til børns beskyttelse. Samtidig skal vi forelægge vores rapport til kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup kommunea den 21.oktober, siger Aviâja Egede Lynge, da hun blev interviewet til Ilinniartitsisoq lige i starten af oktobermåned. Dog understreger hun, at de som Børnetalsmand og Børneråd ikke direkte har ansvar for, at der bliver handling, men at ansvaret ligger i kommunen som myndighed. Børnetalskvinden Aviâja Egede Lynge har planer om at rejse rundt i Sydgrønland til næste sommer. Da den forrige Børnetalsmand allerede havde rejst rundt i Østgrønland, har hun ikke foreløbige planer om at rejse dertil, siger hun. Karline Platou Ilinniartitsisoq 29

30 - Aviâja Egede Lynge MIO-milu suleqatini Ellen Bang Bourup avannaanut angalasut. Meeqqat illersuisuat: Meeraq apersortikkaangami inersimasunngorneq ajorpoq! Ilinniartitsisoq 30

31 Meeqqat illersuisuata aggustimi Qaasuitsup kommuniani nunaqarfiit 16-t tikippai. Maluginiarpaalu meeqqat apersortiinnartut inersimasutut isigineqartalertarnerat Aasaq manna aggustip qaammataani Meeqqat illersuisuat Aviâja Egede Lynge, MIO-milu suleqataa Ellen Bang Bourup avannaanut Uummannap Upernaviullu nunaqarfiinut katillugit 16-iusunut angalapput. - Atuarfiit tikitagut assigiinngeqaat, ilaat illutamikkut kusanarput, ilaatigulli aamma meeqqanut ulorianarsinnaasunik takuvugut. Soorlu nunaqarfiit ilaanni atuarfinni uuliat kuuginnarput, asaffiit aserornikut takussaapput meeqqanut kilerfigineqarsinnaasut, aammalu atuarfiit illutaasa ilaat oqupput qiianaqalutillu. Atuarfiilli ilaqarput kusanarluinnartunik nutaarluinnaasunillu, Aviâja Egede Lynge oqarpoq. Qaasuitsup kommunia aasap ingerlanerani nalunaarpoq atuarfinnut tunngatillugu sipaarniarunnaarluni, taamaakkaluartorli klassenik eqiterineq atorlugu sipaarniartoqassasoq erseqqissaatigalugu. - Assersuutigalugu 1. klasse, 2. klasse aammalu 3. klasse ilinniartitsisumik ataatsimik ilinniartitsisulerlugit atuartinneqartartussanngorput. Tamanna imaannaanngitsorujussuussasoq nunaqarfinni ilinniartitsisunit oqariartuutigineqartarpoq, tassami assersuutigalugu 3. klasset sammineqassappata taava atualerlaat 1. klasset sammineqarnavianngillat imminnullu paarisussanngussapput. Tamanna ilinniartitsisut tupinnanngitsumik merseraat, meeqqammi ilikkagaqarnissaminnik pisinnaatitaaffeqarnerat taamaalilluni tamakkiisumik tunniunneqarsinnaajunnaassaaq, Meeqqat illersuisuat Aviâja Egede Lynge oqarpoq. Taassuma aamma erseqqissaatigaa, nunaqarfiit ilaanni maluginiarsimagitsik, eqiterineq pissutigalugu nunaqarfimmi pineqartumi 7. klasset immikkut aallunneqarsinnaanavianngitsut. Tassanilu najukkami ilinniartitsisut naatsorsuutigereersimagaat, 7. klasset aappaagu aasamut misilitsinnerminni taamaallaat 30 procentii kisimik angusisinnaajumaassasut ilinniartitsisunit ilimagineqarsimasoq. Meeqqat eqimattanngorlugit sulisinneqarput Meeqqat qanoq oqariartuuteqarnerat paasiniarlugu nunaqarfinni tikinneqartuni, meeqqat annerit MIO-miit saqqummiussiffigineqartarput taavalu kingorna eqimattanngorlugit avinneqartarlutik. - Meeqqat pingasukkaarlugit eqimattanngortinneqartarput, pisinnaatitaaffiillu malinneqanngitsutut misigiffigisatik allattarpaat. Meeqqat allataat uannut tunniunneqartarput, allattukkallu taakku maanna MIO-mi pigaagut. - Meeqqat uummammiui tikinniarlugit periuseq taanna atorparput pissutigalugu, paquminarsinnaasut pineqartillugit meeqqat imaaliallaannaq oqaatigineq ajortarmatigik, taamaammat pappialamut allattuisittarpavut atitilli allakkusunngikkunikkit aamma allattariaqanngilaat, Meeqqat illersuisuat oqaluttuarpoq. Meeqqat illersuisuata Aviâja Egede Lyngep tupaallaatigisimavaa, meerarparujussuit atuarfimmiit ilikkakkaminnik tunngaveqartumik meeqqat pisinnaatitaaffiinik ilisimaarinnilluartuunerat, tamannalu takussutissaanerarpaa atuarfiit meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit pitsaasumik ilinniartitsilluarsimanerannut. - Meeqqat pisinnaatitaaffitik suunersut nalunngilaat, apersortereeraangamik meeqqatut isigineqarunnaarlutik inersimasutut isigineqalertarnertik malugisarpaat. Apersortereernerullu kingorna meeqqatut pisinnaatitaaffitik tunngaviusut soorlu pakkunneqarnissaq, nerisinneqarnissaq isumagineqarnissaq ilaatigut amigaatigisarsimavaat. Taamaattumik uagutsinnut annertuumik oqariartuutigivaat kissaatigalugulu 18-liinissamik tungaannut meeqqatut isigineqartassallutik. Meeqqammi pisinnaatitaaffii tunngaveqarput meeraq 18-liinissami tungaanut meeqqatut isigineqartussaasoq, Aviâja oqarpoq, nangipporlu: - Aappaattut nerisinneqarnissaq pisinnaatitaaffigalugu erseqqissaatigaat, pingajuattullu timip illersorneqarnissaa allanillu innimiilliorfigineqarluni attorneqanngilluinnarnissaa erseqqissaatigaat, Aviâja Egede Lynge oqarpoq. Meeqqat illersorneqarnissaannut periarfissat annikigai Nunaqarfimmiit nunaqarfimmut pissutsit assigiinngiiaarnerujussui Meeqqat illersuisuata maluginiarpaa. Ataatsimulli isigalugu Meeqqat illersuisuat naliliivoq meeqqat ineriartorluarnissaat eqqarsaatigalugu periarfissat annikitsuinnaasut. - Nunaqarfinni ilinniartitsisut annertoorujussuarmik akisussaaffeqarput, suliaat ataqqiniarnaqaat nukipassuimmi atortarsimagaat takuagut. Meerarmi ataaseq imaannaanngitsumik atugaqarpat aamma meeqqap ilinniarsinnaassusaa sunnerneqartarpoq, Meeqqat illersuisuat Aviâja Egede Lynge oqarpoq. Meeqqat illersuisuata avannaani nunaqarfinni innuttaasut meeqqallu oqariartuutaat najoqqutaralugit, Qaasuitsup kommuneanut nalunaarusiamik nassiussaqareersimalerput. - Meeqqat illersorneqarnissaannik annertuumik iliuuseqartoqartariaqarneranik innersuussivugut. Aammalu nalunaarusiarput Qaasuitsup kommuniata kommunalbestyrelsianut oktobarip 21-iani saqqummiukkiartussavarput, Aviâja Egede Lynge Ilinniartitsisumiit oktobarip aallartisimalaarnerani apersorneqarnermini taama oqarpoq. Erseqqissaatigaali Meeqqat illersuisoqarfiattut toqqaannartumik iliuuseqarnissaq namminneq akisussaaffiginngikkitsik, taamaaliornissarlu pisortat tassalu kommunet akisussaaffigigaat oqaatigaa. Meeqqat illersuisuata Aviâja Egede Lyngep pilersaarutigaa aasap tulliani kujataanut angalanissani. Meeqqat illersuisorisimasaata tunu angallavigereersimammagu tunu angallavigissanngikkallarlugu unnerpaa. Karline Platou Ilinniartitsisoq 31

32 Nuussuup Atuarfia fylder 30 år I løbet af 30 år er børnene blevet mindre respektfulde, på den anden side har lærerne fået mere selvrespekt, således vurderer lærerne, der har virket i 30 år. Den 11. september fejrer Nuussuup Atuarfia, der var den første skole i Nuuk s Nuussuaq, sin virke i 30 år. Nuussuup Atuarfia blev indviet i 1985, og dengang var der ikke så mange børn. I løbet af de 30 år har følgende virket som lærere i Nuussuup Atuarfia; Anne-Lise Løvstrøm og Birthe Lynge, de blev ansat i Nuussuup Atuarfia i Da jeg startede som lærer på skolen, var der ikke engang sat gelændre på trapperne indendørs på skolen, men de blev sat op inden skolegangen startede, fortæller Anne-Lise. - Da jeg startede, var der så mange klasselokaler til overs, at vi ikke kunne fylde alle lokalerne med elever, man kunne vælge, hvor man ville være i fred uden at genere hinanden, der var så meget plads dengang, at lærerværelset endda blev brugt som musiklokale sommetider, fortæller Birthe Lynge, der underviser i de yngste, smilende. I de 30 år har Birthe og Anne-Lisellu mærket, at der har været en udvikling. - Jeg har bemærket, at børnenes opførsel har forandret sig meget tydeligt, deres respekt, engagement, selvstændighed og forståelse har ændret sig. Før i tiden var vore elever mere beskedne og mere engagerede. I dag er de ikke længere beskedne, men opfører sig meget mere åbne, og dette kan sommetider være et problem, for eksempel kan de opføre de sig fuldstændigt uden grænser, siger Birthe Lynge. - Dengang jeg startede på skolen, var danske lærere Ilinniartitsisoq 32 i overtal, og de fleste var danskere, i dag er grønlandske lærere i overtal og vi har kun 2 danske lærere nu, fortæller Anne-Lise. Anne-Lise og Birthe fortæller enigt, at dette er bevis for, hvor mange flere uddannede grønlandske lærere, der er blevet og som kan undervise både i dansk og engelsk. Nogle af vore gamle elever har fået høje uddannelser såsom til læger - Der er flere læger, der har gået her som børn i Nuussuup Atuarfia. Vi underviser også i dag børn af vore gamle elever, fortæller Anne-Lise glad. - Vi hører sommetider også om, at vore gamle elever, der går på universitetet her i Nuuk og i Danmark og om andre, der er blevet gift og fået børn, siger Birthe. De, der har virket som lærere i snart 30 år, har også bemærket, hvordan lærerne har udviklet sig i de år. - Lærergerningen i dag har haft en rigtig god udvikling i forhold til for 30 år siden. I dag respekterer lærerne hinanden på en rigtig god måde, de er blevet gode til at hjælpe hinanden og blevet gode til at forstå hinanden, dette skyldes måske, at lærerkurserne har hjulpet, for før i tiden har vi sommetider været udsatte for hård kritik, men i dag er atmosfæren meget bedre måske fordi, vi forstår hinanden bedre, siger Birthe Lynge. Dog er Anne-Lise ikke helt glad for, at datoerne for kurser lægges i ferierne. - Desværre lægges datoerne for kurser, som vi har hård brug for, i ferierne, for det er ellers nødvendigt at hvile ud

33 efter at have undervist rigtigt mange børn, derfor er jeg stoppet med at melde mig til kurser længere til efterårsferier for eksempel, siger Anne-Lise Løvstrøm. Børnene tager del i forberedelsen Børnene har taget del i alle forberedelserne til skolens festlighed, fortæller skolelederen i de sidste 10 år i Nuussuup Atuarfia Janne Kleist Lyberth. - Det glædelige i det er, at elevernes engagement i forberedelserne, det viser netop, hvor meget de holder af deres skole samt hvor kreative, de kan være. De har pyntet alle vegne, indgangen, klasselokalerne, andre børn bager kager, andre laver digte, andre laver historier og selv et kor blev dannet, fortæller Janne Kleist Lyberth glad. Da Nuussuup Atuarfia blev en realitet i 1985, var der ikke så mange elever og lærere. Og da skolen blev åbent, og da man ikke var helt klar med forskelligt, måtte man sende eleverne hjem igen med besked om, at rigtig skolegang ville starte om en uge. - I løbet af årene har elevantallet naturligvis steget jævnt, på samme måde som læreransættelserne også steg jævnt. Dengang i 1979 i forbindelse med Namminersornerullutik Oqartussat blev skabt, og da man i den forbindelse havde overgivet ansvaret for skolevæsenet til vort land i 1980, havde man sikkert fulgt med i overensstemmelsen med den nye forordning. I 1990 blev der igen lavet en ny skolelov og igen i 1997, derefter startede man at planlægge Atuarfitsialak, og i 2003 kom Atuarfitsialak s forordning i brug, fortæller Janne Kleist Lyberth, der blev skoleleder i Nuussuup Atuarfia i Hun fortæller glad, at da man dengang skulle til at planlægge Atuarfitsialak s forordning, havde man arbejdet for at inkludere lærerne i processen fuldstændigt. - Arbejdet var enormt og meget betydningsfuldt, for i forordningen er det et krav, at lærerne ikke længere skulle arbejde alene, men de skulle planlægge, arbejde og evaluere sammen i teams, samtidig blev eleverne delt i trin. Derfor var der megen organisation såsom til evaluering af elever, måder til undervisningsplanlægning og meget mere, siger Janne Kleist Lyberth. Da hun blev spurgt om, hun kunne evaluere forløbet indtil nu, svarede hun: - Med hensyn til elevernes resultater i trintests og i folkeskolens afgangsprøver, har de været meget svingende i de sidste år, karaktererne stiger i nogle fag, og de falder i andre fag, jeg kan sige, at resultaterne har været noget svingende. I nogle år opnår eleverne rigtigt høje resultater, men opnår lavere resultater i andre år. Det har en stor betydning, hvilken bagrund børnene har i de enkelte klasser. For lærerne gør virkeligt, alt hvad de kan, for at gøre deres arbejde så godt så muligt. Det er mærkbart, at opdragelsen af børn har ændret sig i løbet af årene, og især i de sidste år hører vi jo tit om, hvor vanskeligt børn og unge mennesker har det. Det siger sig selv, at nogle af vore elever har det på samme måde, derfor er jeg meget enigt med det, man siger at: Skolen afspejler samfundet, siger Janne Kleist Lyberth. Hun havde også bemærket, at i de senere år er antallet af elever med særlige behov steget jævnt. - Vi kan dagligt se, at skolebørn har det svært i deres liv, siger Janne Kleist Lyberth. Dog vil hun understrege at, langt de fleste elever opnår rigtigt gode resultater og at de bliver rigtigt godt støttet af deres forældre, og at dem, der bliver støttet hjemmefra, opnår de bedste resultater. - I de senere år er der mange blandt lærerne, der tager videuddannelser, mærker I noget til deres højere uddannelser? Spurgte vi. - De lærere, der tager videuddannelser, får udvidet deres horisont, og vi kan se, at de bruger deres nye viden i deres daglige arbejde, og vi værdsætter de lærere, der videreuddanner sig. Da loven trådte i kraft i 2003, var det som om, der blev sagt: Vær så god og realiser selvom ændringerne var store, blev der ikke prioriteret fra centralt hold, for eksempel, blev der ikke sagt: Vi skal i år udvikle disse og her har I redskaberne. Selvom der blev holdt rigtigt mange kurser, så er det ikke alle lærere, der har været med på kurserne, siger Janne Kleist Lyberth. Da loven trådte i kraft i 2003, var det som om, der blev sagt: Vær så god og realiser selvom ændringerne var store, blev der ikke prioriteret fra centralen, for eksempel, blev der ikke sagt: Vi skal i år udvikle disse og her har I redskaberne, siger skolelederen i Nuussuup Atuarfia Janne Kleist Lyberth. Hun understreger, at det havde været bedre, hvis man havde prioriteret. - Det skulle ellers have været sådant, at man først udbød bestemte kurser inden for et bestemt tidspunkt for lærerne efter, at der er blevet prioteret, og det ville have gjort Atuarfitsialak s virkeliggørelse mere ensartet i hele landet, siger Janne Kleist Lyberth i sin evaluering af fortiden. Man evaluerer i Nuussuup Atuarfia hvert år, og efter at man har drøftet de punkter, der skal udvikles, tager man de skridt videre med at udvikle dem, siger skolelederen glad. - Når vi evaluerer, så spørger vi selv om, hvorfor resultaterne ser sådant ud, og hvordan vi kan forbedre dem? Som for eksempel har vi planer om at styrke matematik i dette skoleår, ved at sige, at vi igen vil forbedre resultaterne i trin 2 og i trin 3. Derfor har vi indvilget i, at flere lærere tager matematikkurser, slutter skolelederen i Nuussuup Atuarfia Janne Kleist Lyberth, der har travlt i dag i forbindelse med at Nuussuup Atuarfia fylder 30 år. Telst og foto: Karline Platou, journalist Ilinniartitsisoq 33

34 Nuussuup atuarfia ukiunik 30-liivoq - Nuussuup atuarfiani atuartut tamarmik atuarfitsik pilluaqqullugu kaajallakkaat Ukiut 30-t ingerlaneranni meeqqat ataqqinninnginnerulerput illuatungaatigut ilinniartitsisut imminnut ataqqinerulertut, taama ukiuni 30-ni ilinniartitsisuusimasut naliliipput. Nuup Nuussuartaani atuarfiit siullersaat Nuussuup atuarfia septembarip 11-iani ukiunik 30-liilluni nalliuttorsiorpoq. Nuussuup atuarfia 1985-mi atoqqaarfissiorneqarpoq, taamanikkullu atuartut ikittuinnaapput. Nuussuup atuarfiani ukiuni 30-nngulersuni ilinniartitsisuusimapput; Anne-Lise Løvstrøm aamma Birthe Lynge, taakku 1986-mi Nuussuup atuarfiani atorfinipput. - Sulileqqaarama atuarfiup iluani majuartarfiilluunniit suli tigummivilerneqanngillat, atuartulli atualertinnagit naammassivaat, Anne-Lise oqaluttuarpoq. - Ininik arsingaaramik allaat klasset ilaat atuartussaqanngitsut sulilerpunga, sumiikkusukkaanni eqqissilluni naamik tattoqisaappoq, inissaqangaarmat ilinniartitsisut inaat taamani nipilersortarfittut allaat atorneqartarpoq, (musiklokalitut) atuartunut minnernut ilinniartitsisoq Birthe Lynge qungujulluni oqaluttuarpoq. Ukiut 30-t ingerlaneranni Birthep Anne-Lisellu ineriartortoqarnera malugaat. - Meeqqat pissusaasa allanngoriartorneri annertuumik maluginiarnikuuakka, ataqqinninneq, tunniusimaneq, nammineersinnaaneq, paasinninnerlu allanngorput. Qanga atuartitagut tunuarsimaarlutik tunniusimanerupput. Maannakkut tunuarsimaaratik ammanerujussuullutik pisarput, taamaappallaarnerallu ilaanni ajornartorsiutaasinnaasarpoq, soorlu massakkut killeqannginnerujussuarmik periuseqartoqalersoq, imaassinnaavoq tamanna ineriartornerup nassatarigaa, Birthe Lynge oqarpoq. Ilinniartitsisoq 34 - Taamani sulileqqaarama qallunaat ilinniartitsisut amerlanerussuteqarput tamangajammillu qallunaajupput, ullumikkut kalaallit amerlanerussuteqarput marluinnaallu maanna qallunaartaraagut, Anne-Lise oqaluttuarpoq. Anne-Lise aamma Birthe isumaqatigiillutik oqarput tamatuma takussutissarigaa, kalaallit ilinniarsimasut qallunaatut tuluttullu ilinniartitsisinnaasut qanoq amerleriarsimatiginerannut tamanna takussutissaasoq. Atuartitarisimasatta ilaat qaffasissunik angusaqartarput soorlu nakorsanngorlutik - Nakorsat arlaqarput maani Nuussuup atuarfiani meeraallutik atuartuusimasut. Aamma atuartitakutta meerai massakkut aamma atuartittarpavut, Anne-Lise unnerisorpoq. - Atuartinnikuusatta ilaat Danmarkimi maanilu Nuummi ilisimatusarpaluttut tusartapavut, ilaallu uinissimallutik meeqqiorput, Birthe oqarpoq. Ilinniartitsisulli aamma ineriartortitaanerisa pitsaanerulernerat ukiuni 30-inngulersuni ilinniartitsisuusimasut maluginiarpaat. - Ukiut 30-t matuma siornanut sanilliullugu ilinniartitsisut ineriartortitaanerat ullumikkut pitsaaneroqaaq. Ullumikkut ilinniartitsisut imminnut ataqqeqatigiillaqqissuupput, ikioqatigiillaqqinnerullutillu paaseqatigiillaqqinnerujussuupput, tamatumunnga ilaatigut peqqutaagunarpoq pikkorissartarnerit iluaqutaasimanerat, qangaanerusormi uparuaanerit sakkortuginarsinnaasut nalaattarsimavagut,

35 ullumikkut paaseqatigiinnerup aqqani silaannaq allaanerujussuanngornikuuvoq, Birthe Lynge oqarpoq. Pikkorissarnerilli feeriat nalaannut ikkunneqartarneri Anne-Lisep illuatungeqartippaa. - Pikkorissarnerit taamallu atorfissaqartittartigigigut ajoraluartumik feeriat nalaannut ikkunneqartarput, tassami meerarpassuit atuartittareerlugit qasuersaarluarnissaq pisariaqartaraluarmat, taamaammat kursusinut uanga ilanngunnaveersaartalernikuuvunga, soorlu efterårsferiat nalaanni, Anne-Lise Løvstrøm oqarpoq. Meeqqat peqataatinneqarput Atuarfiup nalliuttorsiornissaanut atatillugu meeqqat sutigut tamatigut peqataatinneqarsimasut Nuussuup atuarfiata ukiuni qulini kingullerni pisortaata Janne Kleist Lyberthip oqaatigaa. - Nuannequtaa uaniippoq, atuartut pimoorussiivillutik atuarfitsik pillugu pikimmata, takutippaammi atuarfimminnut qanoq nuannarinnitsiginertik aammalu qanoq pilersitsisinnaassuteqartiginertik. Suna tamaat pinnersarpaat, isaariaq, init atuartitsiviusut, meeqqat ilaat kaagiliortut, taalliortut, oqaluttualiortut, allaallumi erinarsoqatigiit pilersinneqarput, Janne Kleist Lyberth unnersiorpoq mi Nuussuup atuarfia aallarteqqaarmat atuartut ilinniartitsisullu ikittuinnaat kisimik atuartuusimapput. Atuarfillu ammarneqarmat, piareersaatissat assigiinngitsut suli piareerluarsimanngimmata meeqqat angerlarallartinneqarsimapput nalunaarfigineqarlutillu sapaatip akunnera ataaseq qaangiuppat aatsaat atuarnivik aallarteqqinneqassasoq. - Ukiut ingerlanerini atuartut soorunami amerliartuaarusaarsimapput, taamatulli aamma ilinniartitsut atorfinitsinneqartartut amerliartuaarusaarsimallutik. Taamanikkut 1979-mi Namminersornerullutik oqartussat pilersinneqarneranut atatillugu 1980-imi atuarfeqarnerup oqartussaaffigineqarnerata nunatsinnut nuunneqarnerani peqqussut pilersinneqartoq naapertorsimassavaat mi aamma nutaamik inatsisiliortoqaqqippoq, aammalu 1997-mi allamik inatsisiliortoqaqqilluni, taassuma kingornatigut aamma Atuarfitsialak pilersaarusiorneqarluni aallartinneqarpoq 2003-milu Atuarfitsialaap inatsisaa atuutilersinneqarluni, Janne Kleist Lyberth 2005-imi Nuussuup atuarfianut pisortanngorsimasoq oqaluttuarpoq. Taanna unnersiorpoq taamanikkut Atuarfitsialaap inatsisaata piviusunngortinnissaa ilinniartitsisut peqatigilluarlugit annertuumik suliniutigisimagitsik. - Suliaq annertoorujussuuvoq imaannaanngeqalunilu, inatsimmimmi tassani piumasaqaataavoq, ilinniartitsisut ataasiakkaarlutik sulisarunnaassasut, suleqatigiikkuutaarlutik pilersaarusioqatigiillutillu ingerlatseqatigiitassasut naliler-sueqatigiittassasullu aammalu atuartut trin-ikkaartinneqarnerat pilersinneqarluni. Taamaattumik sorpassuit aaqqissuunneqarput, soorlu atuartunik nalilersueriaaseq, iliuusissanik pilersaarusiornissat ilaalu ilanngullugit, Janne Kleist Lyberth oqarpoq. Taanna aperineqarami ullumikkut killiffik qanoq nalilersinnaaneraa ima akivoq: - Atuartut trintestini inaarutaasumillu misilitsinnerni angusaat eqqarsaatigalugit ukiuni kingulliunerusuni allanngorartuaannarput, faagit ilaat qaffattut, faagillu ilaat appartut, allanngorangaatsiartutut oqaatigisinnaavara. Ukiut ilaanni angusarissaaruloortarput, ukiulli ilaanni angusaat aamma appasiffeqarsinnaasarlutik. Apeqqutaalluinnartarpoq klasseni ataasiakkaani issimasut meeqqat tunuliaqutaat qanoq ittuunersut. Ilinniartitsisummi pisinnaasannguartik tamaat suliassartik naammassiniartarmassuk. Malunnartarpoq ukiut ingerlanerini perorsaariaaseq nikikkiartuaarusaarsimasoq, ukiunimi kingullerni ingammik tusartuartarparput meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat qanoq ilungersunartiginersut. Soorunalumi atuartitatta ilaat aamma taamatut atugaqartuupput, taamaattumik isumaqatigisaqaara oqariaaseq una: Atuarfik tassaasoq inuiaqatigiit tarrarsorfiat, Janne Kleist Lyberth oqarpoq. Taassuma maluginiarsimavaattaaq ukiuni kingulliunerusuni atuartut immikkut ikiortariallit amerliartuaarusaarsimanerat. - Meeqqat atuartut inuunerminni ilungersunartumik atugaqarnerat ulluinnarni atuarfimmi takusinnaasarparput, Janne Kleist Lyberth oqarpoq. Erseqqissaatigaali atuartut amerlanerpaat angusarissaartaqisut, angajoqqaaminnillu tapersersorluarneqartuusut, taakkuusullu atuarfimminni angusarissaarnerpaasartut. - Ukiuni kingullerni ilinniartitsisut ilaqartarput ilinniarsimassutsimikkut qaffassaqqittunik, taakku qaffassarsimanerat malunniuttarpa? Aperaarput. - Ilinniartitsisut ilinniakkaminnik qaffassaqqittartut silarsuaat annerulersarput, ilikkakkatillu nutaat sulinerminni ingerlatsinerannut aamma takuneqarsinnaasarpoq, taamatut ilinniaqqittartut iluatinnartorujussuupput mimi inatsit piviusunngortinneqarmat imatullusooq oqartoqarpoq: Ak, piviusunngortinniarsiuk, allannguutit taamak annertutigigaluartut qitiusuminngaanniit pingaarnersiuisoqanngilaq, assersuutigalugu oqartoqanngilaq: ukiuni tulliuttuni una inerisassavarput aajukulu sakkussasi. Pikkorissarnerpassuit ingerlanneqarnikuugaluartut kisianni ilinniartitsisut tamaavimmik pikkorissarneqarnikuunngillat, Janne Kleist Lyberth oqarpoq. Taanna erseqqissaavoq pitsaanerusimassagaluartoq pingaarnersiuisoqarsimasuuppat. - Imaanniartussaagaluaramimi pingaarnersiuisoqareerpat aatsaat taava pikkorissarnerit imatut isikkullit piffissap taassuma iluani ilinniartitsisunut neqeroorutigineqartassasut, taamaalillunilu nuna tamakkerlugu assigiikannernerusumik Atuarfitsialaap piviusunngortikkiartuaarneqarnera ingerlanneqarsimasinnaagaluarluni, Janne Kleist Lyberth pisut kingumut nalilerlugit oqarpoq. Nuussuup atuarfiani ukiut tamaasa nalilersuisoqartarpoq, piorsagassallu eqqartuiffigineqareeraangata alloriarfissat piviusunngortinniarneqartartut atuarfiup pisortaata unnersiutigaa. - Nalilersuisarpugut immitsinnut aperaluta sooq angusat taamatut isikkoqarnersut, qanorlu iliorluta pitsaanerulersissinnaavagut? Soorlu assersuutigalugu ukioq atuarfiusoq manna matematik suliniarfissatut tunaartaraarput, oqarluta angusat trin 2-3-milu pitsanngorsaqqissallutigit. Taamaammallu ilinniartitsisut matematikkimut kursuseriartussat arlallit akuersissutigaagut, Nuussuup atuarfiata pisortaa Janne Kleist Lyberth Nuussuup atuarfiata ukiunik 30-liineranut atatillugu ulloq taanna ulapaaqisoq taama naggasiivoq. Allattoq assiliisorlu: Karline Platou, tusagassiortoq Ilinniartitsisoq 35

36 Bestyrelsen på kursus og til nordisk seminar Af: Kirsten Lange Sandgreen bestyrelsesmedlem i IMAK Kursus i Danmarklærerforeningen. Den september var vi nogle fra bestyrelsen på kursus i Danmarklærerforeningen angående arbejdsmetoder. Under kurset gennemgik vi blandt andet at se på sager set ud fra andres øjne. Vi gennemgik opgaver som at uddeligere et arbejde og dertil rigtigt gode arbejdsmetoder, der har relevans til realiteterne. Før selve kurset startede vi med at forberede os i foråret, da vi havde repræsentantskabsmøde, med at behandle timefordelingsplaner. Kurset var rigtigt godt, interessant og givende. Nogle af bestyrelsesmedlemmerne var ikke med på grund af, at de først skulle til et andet møde, men vi fremlagde de ting, vi gennemgik for dem. Forbundsseminar I tiden september 2015 var vi fra IMAK s bestyrelset med til Nordiske lærerorganisationers sammenslutnings debatmødet i Sverige, og vi fik rigtigt meget ud af det. Til mødet var vi omkring 100 mennesker blandt andet fra Grønland, Færøerne, Island, Norge og Danmark. Den første dag fremlagde Professor Bo Dahlbom om den voldsomme udvikling inden for teknikken efterfulgt af én, der holdt foredrag om, hvor vigtigt det var, at lærerne følger med i udviklingen. I løbet af årene betyder teknik mere og mere inden for alting. Som eksempler nævnte han teknikken inden for handel, nyheder, facebook, snapshot og instagram, og blandt andet på grund af disse er det som om, man har glemt verdenen udenfor. Vedkommende sagde vi fokuserer kun lige på det, der er tæt på I dag er undervisning ved hjælp af internet meget brugt i Norden. Og i Danmark er det meget aktuelt at debattere blandt andet om at bruge de håndværksmæssige værktøj, som man ikke lige kan få gennem internettet. Det er naturligvis vigtigt med internettet, men som vedkommende sagde: Et barn skal være et barn og ikke bare vente på at blive voksen. Under gruppedebatterne kom denne udtalelse som en besked til Amerika: De lærere, der i fremtiden ikke følger med i teknikken, vil uddø, og man vil udstøde dem, der ikke følger med. Her er der tale om udviklingen i andre lande. I 2014 da valget sluttede, var beslutningen, at lærernes lønninger skulle stige med 3000 kr. om måneden. Således havde politekerne besluttet, at man ville bevilge skoleområdet 3 milliard ekstra i Valgets slutudslag var én af grundene til ønsket om ændring af skoleområdet. Og én af de store debatter indtil nu drejer sig om skolens kommende udformning. På den anden side er lærerlønningerne i Finland meget lavere, mens elevernes resultater er noget højere der. Et skoleår har 190 skoledage. Ud fra disse skoledage bliver 10 dage brugt som skidage. De ældste elever har ca. 30 undervisningstimer om ugen, de mellemste har 24 timer mens de yngste har 19 timer om ugen. Forholdene har vist, at det ikke skyldtes bevillingerne til skolen. Men på grund af skolens organisation. En anden ting, der blev nævnt som vigtigt, er at man politisk havde besluttet om at forbyde mobiltelefoner helt på skolerne i Sverige. Ud fra hvad vi så og forstod på turen, er vores forening i Grønland trods størrelse, forholdene og problemerne stærk, når den kan klare så store udfordringer og et så stort ansvar. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt og givende at have repræsentanter til de nordiske lærerkonferencer. Jeg vurderer således, at det er godt, at vi som bestyrelsen i IMAK var med for første gang i NLS. Jeg forstod, at vores repræsentant fra IMAK s bestyrelse, som plejer at være med til møderne, har fulgt godt med og har en god kontakt til NLS. Vedkommende kommer med til NLS-møderne 2 gange om året. Under turen har jeg dog en enkelt ærgrelse, og det er, at konferencen foregik på svensk. Det var svært at følge med på grund af sproget, men heldigvis blev der brugt powerpoint til fremlæggelserne, så de ord, vi ikke kunne forstå, blev tydeliggjort af billederne og senere til gruppedebatterne. Vi havde 2 repræsentanter fra DK i vores gruppe, så når vi talte sammen, så blev alting meget nemmere. Den sidste dag i Sverige var vores gruppe på en meget interessant sightseeing i den gamle bydel i Stockholm. Til sightseeingen havde vi en turistguide, der talte på engelsk. Så turen var meget interessant selvom vi gik en del. Folkeskolen i Sverige: I dag er der stor lærermangel i folkeskolen i Sverige. Der er en del debat blandt andet om skolens organisation. Ilinniartitsisoq 36

37 Siulersuisut pikkorissarnerat aammalu nunani avannaamiut isumasioqatigiinnerat Allattoq: Kirsten Lange Sandgreen IMAK bestyrelseani ilaasortaq Danmarks lærerforeningimi pikkorissarneq september Bestyrelsemi ilaat Danmarklærerforeningimi qanoq suleriaaseqarsinnaaneq pillugu pikkorissarpugut. Tassani pikkorissarnitsinni isiginnittaatsit isit allat atorlugit paasinnittaaseq ilaatigut sammivarput. Suliassanik agguataarisinnaaneq suleriusissallu pitsaasut piviusut tunngavigalugit tunniussuunneqarput. Tassani pikkkorissarnermi upernaaq sinniisoqarfiup ataatsimeersuarnerani suliassanik aallarnisaalluta piareersarpugut, atuartitsinermi tiimit agguataarneri aallarniutigalugit. Pikkorissarneq assut nuannerpoq soqutiginarlunilu pissarsiffiulluartoq. Bestyrelsemi ilaasortat ilaat allami ataatsimeeqqaartussaagamik peqataanngillat, kisianni saqqummiunneqartut uagut apuuppavut. Forbundsseminar Piffissami septembari 2015 IMAK-ip bestyrelseani ilaasortat Nunat Avanaamiut ilinniartitsisut kattuffiisa isumasioqatigiinneranut Sverige-mi peqataavugut assut pissarsiffiulluartumik. Ataatsimiinnermi inuit 110-it missaaniippugut ilaatigut Nunatsinniit, Savalimmiuniit, Islandimiit, Norge aamma Sverige kiisalu Danmark peqataatitaqarlutik. Ullormi siullermi Proffesor Bo Dahlbom teknikkikkut siuariartupiloorsimaneq eqqartorpaa taakkulu malitsigisaanik ilinniartitsisut malinnaasariaqarneranik oqariartuutilik oqalugiarluni. Ukiut ingerlanerini teknik sutigut tamatigut atorneqartupilussuanngorsimavoq. Soorlu assersuutitut taavai, pisiniartarnerit, tusagassiuutit, facebook, Snapchat kiisalu Instagram tamakkulu ilaatigut pissutaallutik avatagiisigut puigorneqarsimasutullusooq ipput. Oqarpoq Unaarannguaq kisiat isigaarput. Nunani avannarlerni ullumikkut internet atorlugu atuartarneq annertoqaaq. Danmarkimilu oqallisaasut ilagaat internetsikkut pissarsiarisinnaanngisagut tigussaasumik sakkussat atorluartariaqaraat. Soorunalimi internet pingaaruteqarpoq kisianni oqarneratut: Meeraq meeraasariaqarpoq, allinissani utaqqiinnarnagu. Eqimattakkaarluni oqallinnermi eqqaaneqartut ilagaat Amerikamut oqariartuutigisaat tassaasoq: Ilinniartitsisut teknikkimut malinnaanngitsut siunissami nunguttussaasut, teknikkimullu malinnaanngittut peerlutik. Nunani allani ineriartorneq tassani eqqarsaatigineqarpoq. Sverigemi atuarfeqarneq: Sverige-mi ilinniartitsisussaaleqineq ullumikkut annertoqaaq. Ilaatigut atuarfeqarnerup ilusissaa oqallisaagaatsiarpoq mi qinersinerup inernerani siunniunneqarsimavoq ilinniartitsisut aningaasarsiaat 3000 kr-nik qaammammut qaffanneqassasut. Taamaalillutillu aalajangiunneqarsimavoq 2016-mi 3 milliard kr atuarfeqarnermut qaffaassutaassasut. Atuarfeqarneq qinersinermi aalajangiisuusut annertunersat ilagaat. Atuarfeqarnerullu ilusissaa maannamut eqqarsaatersuutit annertuut ingerlanneqarlutik. Akerlianilli Finland-mi ilinniartitsisut aningaasarsiaat annikinneroqaat, atuartullu angusarisartagaat annertunerullutik. Ukiumut ullut 190 atuartitsiffiusarput. Taakkunani ullut qulit sisoraariarnermut atorneqartarput. Atuartut annerit sapaatip akunneranut 30 tiimit missaani atuartinneqartarput, akullit 24 tiimit, minnerillu 19 tiimit sapaatip akunneranut atuartinneqartarput. Pisut takutippaat atuarfeqarnermut aningaasaliisarneq pissutaanngittoq. Atuarfiulli aaqqissuunneqarnera pissutaanerpaasoq. Ilanngullugu taaneqartut pingaaruteqartut ilagaat Sverigemi politikkikkut aalajangiunneqarsimammat atuarfinni mobil telefonet akuerineqanngilluinnartut inerteqqutaasullu. Angalanitsinni paasisagut isigisagullu tunngavigalugit nunatsinni pisut ajornartorsiutaasullu eqqarsaatigalugit kattuffipput mikigaluaqaluni nukittoqaagut, suliat taama annertutigisut kattuffitta akisissaaffii imaannaanngeqaat. Taamaattumik nunat avannaamiut katerisimaartarnerinut peqataatitaqartarnerput pisariaqarsoraara pissarsiffiulluartarmat. NLS-mut perngaammik siulersuisuni ilaasortat peqataanerput pitsaasutut nalilerpara. Naliginnaasumik peqataatittagarput IMAK bestyrelseaniit paasivara malinnaalluarluni inunnut suleqatigisaminut attaveqarluartoq. Taanna ukiumut marloriarluni NLS-mut peqataasarpoq. Angalanermi ajornartorsiutitut kisiartatut taasinnaasara tassa ataatsimeersuarneq Svenskisut ingerlanneqarmat. Oqaatsinut pulaniarneq ajornarsimavoq, qujanartumik powerpoint atorlugu saqqummiisaramik oqaatsillu ilaat eqqartorneqartut paasinngisagut assitaasigut kiisalu eqimattani oqallinnerni ersarissisarlutik. Eqimattani suleqateqarpugut Dk-miit peqataasut marluk taakku oqalukkaagata soorlu suna tamarmi qattortartoq. Ullormi kingullermi uagut eqimattatsinni Stockholmip pisoqaanerusortaanut alutornarluinnartumik takornariartinneqarpugut. Tassani takornariarnermi tulummik angalatitsisoqarluta ingerlavugut. Taannalu takornariarneq alutornaqaaq pisunnaraluaqaluni. ak.gl Ilinniartitsisoq 37

38 SIDEN SIDST Lisbeth Frederiksen, IMAK Ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Siden sidst har der været afholdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde pr telefon. Eneste dagsordenspunkt var IMAKs princip og indsatsprogram. Repræsentantskabet vedtog et revideret program, hvori anbefalingerne fra forårets ordinære repræsentantskabsmøde var indarbejdet. det vedtagne princip- og indsatsprogram kan se på hjemmesiden under Om IMAK Trepartsdrøftelser. Drøftelser mellem arbejdsmarkeds parter og Naalakkersuisut er blevet genoptaget. Indtil nu har der været afholdt møder om landsplanredegørelsen samt pensionsreformer. Især pensionsreformerne har medført en række møder og skrivelser. IMAK har sammen med de andre organisationer deltaget i en række møder med finansdepartementet. Desuden har organisationerne haft foretræde for finans- og skatteudvalget samt familie- og sundhedsudvalget samt de politiske partier. Alderspensionsreformen er vedtaget af Inatsisartut. Det betyder bedre forhold for pensionisterne på visse områder f.eks. et grundbeløb i alderspension med mindre, man har en meget stor pensionsopsparing eller indtægt af en vis størrelse ved siden af pensionen. Reformen af førtidspensionerne er vedtaget med ikrafttrædelse 1 juli Desuden har Naalakkersuisut planer om at fremrykke beskatningen af pensionsindbetalingerne. Hvilke konsekvenser det kan få for den enkelte lønmodtager vides ikke endeligt endnu. Arbejdsmarkeds parter samt pensionsselskaberne beskriver i øjeblikket konsekvenserne af forskellige senarier. På de næste møder skal der bl.a. drøftes skattepolitik på personområdet, boligpolitik, krydssubsidiering m.v.. Kursusvirksomhed Der er afholdt kursus for 19 nyvalgte tillidsrepræsentanter, der ikke tidligere har været på grundkursus. Du kan læse om kurset andet sted i bladet Desuden er der i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen (tidligere INERISAAVIK), KANUKOKA og IMAK afholdt lederkurser. Dels modul II for ledere, der var på modul I sidste år samt modul I for et nyt holdt på 57 ledere fra hele landet. Feriefondene. I december forventes det, at der kommer materiale ud om ansøgningsfrister og regulativ til IMAKs feriefond (for uddannede lærere). Vedrørende timelærernes feriefond forventes materialet sendt ud i det nye år. Kontakt til sekretariatet I perioder er nogle af medarbejderne på tjenesterejser eller kurser/efteruddannelse. Vil du være sikker på din mail bliver læst så send den til [email protected] i stedet for til enkeltpersoner IMAK sekretariat holder lukket mellem jul og nytår. Sekretariatet har lukket i perioden fra den 23. december til 4. jan 2015 begge dage inklusiv Ved uopsættelige sager skriv en mail til [email protected] eller kontakt din tillidsrepræsentant, der altid kan komme i kontakt med sekretariatet. Med tak for året, der snart er gået, ønsker vi alle en god jul og et godt nytår. Ilinniartitsisoq 38

39 KINGULLERMIT Lisbeth Frederiksen, IMAK Sinniisoqarfimmi ilaasortat immikkut ittumik ataatsimiinnerat. Kingullermit sinniisoqarfimmi ilaasortat oqarasuaatikkut immikkut ittumik ataatsimiipput. Oqaluuserisassaq ataasiinnaavoq tassalu IMAK ip tunngaviusumik iliuusissai naammassisassatullu suliassai oqaluuserineqartussatut allassimapput. Sinniisoqarfimmi ilaasortat programi iluarsaassaq akueraat, tassaniipput upernaaq sinniisoqarfimmi ilaasortat nalinginnaasumik ataatsimiinneranni, innersuussutit tulluarsarneqarlutik ilanngunneqarsimasut, taakku tunngaviusumik iliuusissat naammassisassatullu suliassat akuerineqartut, nittartakkami IMAK i pillugu mi takuneqarsinnaapput. Pingasuulluni oqaloqatigiinnerit. Suliffeqarfiit Naalakkersuisullu akunnerminni oqaloqatigiinnerat aallarteqqippoq. Massakkumut nuna tamakkerlugu paasissutissat soraarninngornermullu tunngasunik aaqqissuusseqqinneq pillugu ataatsimiissutigineqareerput. Ingammik soraarninngornermut tunngasunik aaqqissuusseqqinnerit pillugit ataatsimiissutigineqaqattaarput allattuinertaqangaatsiartumik. IMAK ip kattuffiit allat ilagalugit aningaasaqarnermut naalakkersuisoqarfik ataatsimeeqatigeqattaarpaa. Taakku saniatigut kattuffiit assigiinngitsut aningaasaqarnermut -, akileraarnermut - kiisalu ilaqutariinnermut -, peqqinnissaqarnermut ataatsimiititaliamut naalakkersuisullu partiivinut sassartitaasaqattaarput. Soraarninngornermut tunngasunik aaqqissuusseqqinneq Inatsisartunit akuerineqarpoq. Taamaalilluni soraarninngortut atukkamikkut ilaatigut pitsaanerusunik atugassaqartitaalissapput, soorlu nammineerluni soraarninngornissamut ileqqaagaqarujussuanngikkaanni allatigulluunniit soraarnerussutisiap saniatigut aalajangersimasumik killilikkamik isertitaqanngikkaanni, tunngaviusumik aningaasarsisalissallutik. Sioqqutsilluni soraarnerussutisiat pillugit aaqqissuusseqqinneq juulip 1. ani 2016 imi atortuulersinneqartussaq akuerineqarpoq. Kiisalu Naalakkersuisut soraarnerussutisianik akileraarusiisalernissamik pilersaaruteqarnertik siuartinniarpaat. Tamanna akissarsialinnut ataasiakkaannut qanoq kinguneqarsinnaassanersoq suli ilisimaneqanngilaq. Sulisartut, sulisitsisut pensionsselskab illu qanoq tamassuma kingunissaa maannakkut eqqoriaqattaarpaat. Tulliani ataatsimiinnissami ilaatigut inuit akileraartarnerat pillugu politikki, illussaqarnermut politikki, tapiissutinullu tunngasut oqaloqatigiissutigineqarumaarput. Pikkorissartitsinerit Tatigisaallutik sinniisut qinigaarlaat siornatigut tunngaviusumik pikkorissarnikuunngitsut 19 it pikkorissartinneqaqqammerput. Pikkorissaaneq taanna pillugu aviisip uuma ilaanni atuarsinnaavat. Kiisalu Ilinniartitaanermut Aqutsiveqarfik suleqatigalugu (Uddannelsesstyrelsi siusinnerusukkut INERISAAVIK), KANUKOKA IMAK ilu atuarfiit aquttuinik pikkorissaapput. Modul II atuarfiit aqutsisuinut siorna modul I mik ingerlatsereersimasunut kiisalu modul I holdinut nutaanut nuna tamakkerlugu atuarfiit aqutsisuinut 57 iusunut. Sulinngiffeqarluni angalasarnermi aningaasaateqarfiit Naatsorsuutigineqarpoq IMAK ip (ilinniartitsisutut ilinniagalinnut) feeriafondianut qinnuteqarniaraanni qinnuteqarfissap killeqarfia malittarisassaalu pillugit paasissutissat decembarimi pineqarsinnaalerumaartoq. Timelærerit feeriefondia pillugu paasissutissat ukiortaami nassiunneqarumaartut ilimagineqarpoq. Allaffeqarfimmut attaveqarneq Piffissap ilaani suleqatit ilaat atorfimmi suliassaqarlutik angalasarput pikkorissariarlutik ilinniaqqillutilluunniit. Allakkavit atuarneqarnissa qulakkeerniarukkit inunnut ataasiakkaannut nassiunnagit uunga nassiutissavatit [email protected]. IMAKp allattoqarfia juullip ukiortaallu akornani matoqqassaaq Allattoqarfik juullip ukiortaallu akornani matoqqassaaq, 23.decemberimiit, januarip 4-ata 2016-ip tungaanut, ullui taakku ilanngullugit. Pinartoqavitsillugu uunga mailersinnaavutit [email protected] imaluunniit tatigisatut sinniisut attavigisinnaavat, taakku allattoqarfimmiunik attaveqartuarsinnaasarmata. Ukiumut qaangiutilersumut qujalluta, tamassi juullimi pilluaqquassi, ukiumullu nutaammut iserluarnissassinnik kissaallusi. ak.gl Ilinniartitsisoq 39

40 Ilinniartitsisoq 40