Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Transkript

1 Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat Nordisk finale i KappAbel

2 PI Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): Bent Mortensen: Berit Mortensen: IMAI Aallaqqaasiut 3 Klassini nukarlerni atuartitsineq 4 Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit 10 Atuarfinni IT 12 Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut 18 Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq 22 Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat 24 Grønlandsk Naturvidenskabs Festival 26 Kalaallisut atuakkiat oqalualaat 27 Kalaallit Nunaanni atuarsinnaassutsimik misissuinermit eqikkagaq 30 Ilusilersuisoq naqiterisorlu: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1700 ISSN: PI Paasissutissat/Information Udgives af: Ineriasaavik, Pilersuiffik og Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@p-center.gl Bent Mortensen: bmo@p-center.gl Berit Mortensen: berit@ilinniusiorfik.gl Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag 1700 eksemplarer ISSN: INDHOLD Forord 3 Undervisning af elever i de små klasser 7 Kunstdage i svømmehallen Malik 11 IT på skolerne 15 Lærer-lærer mapper 19 Ny gæsteprofessor i evaluering 23 Nordisk finale i KappAbel 25 Grønlandsk Naturvidenskabs Festival 26 Grønlandsk skønlitteratur 27 Resumé af den grønlandske læserundersøge

3 SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfik nutaaq aallartippoq. Ukioq atuarfik amerlasuunik allanngorfiusoq. Minnernut akullernullu peqqussut nutaaq atulersinneqarpoq, neriuppugullu PI atuartitsinerup periaasiinik tunngavianillu atuartullu ilikkarniarnerannik oqallinnernik pilersitseqataassasoq. Taanna ilutigalugu PI meeqqat atuarfiannut atortussat nutaat pillugit paasititsiniaajuassaaq. Atuagassiami uani assersuutinik tigussaasunik atuagassaqartitsissaagut minnernut atuartitsineq qanoq aaqqissorneqarsinnaanersoq pillugu. Kalaallisut atuartitsinermut atatillugu atugassatut kalaallisut atuakkiat nalunaarsorneqarnerat ilanngunneqarpoq. IT qarasaasiallu imminnut atassusikkat, atuarfiit naluttarfiullu akornanni eqqumiitsuliornikkut suleqatigiinneq allaaserineqarput nittartakkatsinnilu nassaarineqarsinnaapput una pillugu paasissutissat Kalaallit Nunaanni inuit atuarnerannik paasiniaaneq PI-ip normuinut tullernut ilanngukkumasat atuagassiamullu oqaaseqaatigiumasat nassiuteqqunaqaat uungalu nassiunneqassallutik: Et nyt skoleår er startet. Et skoleår, hvor der sker mange ændringer. Den nye forordning er trådt i kraft for yngste- og mellemtrinnet, og vi håber, at PI kan være med til at skabe debatter om undervisningsmetoder og -principper samt elevernes læring. Samtidig vil PI til stadighed informere om nye materialer for folkeskolen. I dette nummer gives praktiske eksempler på, hvordan undervisning kan organiseres for de yngste elever. Til brug for undervisningen i grønlandsk er der gengivet en oversigt over grønlandsk skønlitteratur. Der er en artikel om IT og netværk, kunstsamarbejde mellem skole og svømmehal, og på vores hjemmeside kan man finde oplysninger om den Grønlandske læseundersøgelse Indlæg til kommende numre af PI samt kommentarer til bladet kan sendes til: kir@p-center.gl Bent Mortensen Bent Mortensen HISTORIER FRA AVISEN Supplement til undervisningen i dansk på ældstetrinnet. Eleverne bliver i denne bog præsenteret for et udvalg af korte, autentiske historier fra avisen. De er alle på hver sin måde sjove, særprægede og interessante historier, som uden tvivl vil vække børnenes nysgerrighed. Til hver tekst hører forskellige opgaver, som varierer i form og indhold. Opgaverne drejer sig dels om indholdsforståelse, dels om grammatisk sprogforståelse. I nogle opgaver lægges der op til diskussioner og medskrivning. Atuartunut annernut oqaatsinik atuartitsinermi tapertassaq. Atuakkami uani atuartunut aviisinit oqaluttuarsiat ilumoortut naatsunnguit saqqummiunneqarput. Allaaserisat tamarmik immikkooruteqarput quianarsinnaallutik, immikkuulllarissinnaallutik soqutiginarsinnaallutillu, qularnanngitsunik atuartunit alapernaakkusulersitsisunit. Allaaserisat tamarmik suliassartalersugaapput ilutsimikkut imamikkullu assigiinngiiaartunik. Suliassartat ilaatigut imarai atuariikkap imaanut passinninnermut tunngasut oqaasilerinermullu tunngasut. Suliassartat ilaat oqallinnissamut allaqataanissamullu periarfissiipput. 3

4 KLASSINI NUKARLERNI ATUARTITSINEQ All.: Kirsten Olsen, Saqqummiiviup atorniartarfiani pisortaq, Pilersuiffik Bent Mortensen Caroline Linse atuagassiami English Teaching professional, Issue 32, May 2004 klassini nukarlerni allamiut oqaasiinik (atuartitsissutinilu allani) atuartitsinermi atorneqarsinnaasunik periutsinik assigiinngitsunik 10- nik ingerlatitseqqippoq. Periutsit imarisaat, CREDE standardinut aammalu Classroommanagementimut, ilaatigut assigupput. Uanilu allaaserisami allamiut oqaasiinik atuartitsineq tunngaviuinnarpoq. Atuartunik nukarleni atuartitsinermi naalatsitsiniarnermi periutsimik eqqoqqissaartumik nassaassaqanngilaq, kisianni periutsit uku 10-t atorluarneqarsinnaasutut pitsaasutut misilittagaqarfigineqarput. Caroline Linsep siunnersuutigivaa, periutsit imminut atuaqatigiinnullu tulluarsarlugit misilittarneqartassasut. Periutsit qulequtakkaarlugit uani saqqummiunneqarput, nittartakkatsinnili periutsit ataasiakkaat itisiliinerusumik atuarneqarsinnaapput. 1. Sulisitseriaatsinik tigusariaannarnik assigiinngitsunik peqarnissaq Meeqqat tiimini sammisassaqartinneqartut suliaqartinneqartullu naalanngisaarnissamut piffissaqartanngillat. Suliassiissutit assigiinngitsut, ilikkagassatut pilersaarutinut sammitinneqartut, pitsaalluinnartuupput. Pingaaruteqarpoq sammisassat nikerartinneqartarnissaat, sammisassat aalanissamut inissamik pisariaqartitsilluartut aammalu sammisassat eqqissisimaarnerusumik pisariaqartitsisut. 2. Atuartut pissuserissaartut maluginiarneqartarnissaat nersualaarneqartarnissaallu Amerlavallaartutigut uagut ilinniartitsisuusugut atuartut pissusiluttut salliutillugit oqaaseqarfiginiarpallaartarpavut maluginiarpallaartarlugillu. Atuartut eqqortuusorinngisatsinnik iliortut sammissallugit pisariinnerpaatinneqartarpoq, taakkumi naqqikkuminarnerupput. Eqqaamasariaqarporli atuartut pitsaasumik ileqqulersortut aamma nersualaartarnissaat, tassa naatsorsuutigineqartut malillugit pitsaasumik ileqqulersorpata. Aajukulu assersuutigineqarsinnaasut: Eqimattat igalaakkormiut suleqatigiinnerat assut pitsaavoq. Uani eqimattani tamarmik tulleriaarlutik oqaaseqartarput. Eqimattanilu peqataasut oqaaseqartut tusarnaarluartarpaat. Ilinniartitsisup atuartut oqaatsinik atuinerat pillugu aamma nersualaartarsinnaavai: Tusaavara atisanik tunngasunik oqaatsinik atuerpaluttusi. Tusaavara qaatigooq aasarsiut eqqaaneqartoq. Maluginiarpara minutsini 15-ini kingullermi klassimi tuluttuinnaq oqaluuttusi ajunngilluinnarpoq. Soorunalimi atuartut qaangiisumik nersualaarniarneqassanngillat, nalinginnaasumilli ingerlanniarneqassaaq. 3. Atuartunut oqaatsit atukkatit isumaliutigilluartakkit! Atuartunut naatsorsuutigisatit o- qaatsit isumaliutigilluakkat atorlugit oqaatigisakkit, naalakkiutit 4

5 ajorinnippalaartut atornagit. O- qaaseq Nilliallusi oqalunnasi atunngikkaluarlugu Nipi nalinginnaasoq illup iluani atorneqartartoq atorlugu oqalugitsi, atorneqarsinnaavoq (Klassip iluani nipi illup iluani atorneqartartoq atorneqartarpoq aqqusinermi nipituuliorfiusumi pinnguartarfimmiluunniit nipi silami atorneqartartoq atorneqartarpoq). Atuartut tiimini oqaatsinik atuinerat pillugu ilitsersuinermi o- qaatsit atugassat aamma isumaliutigilluagassaapput. Oqaaseq Kalaallisut oqalunnasi tulluuttuunngilaq, ingammik ilinniartitsisoq kalaallisut oqalussinnaatinnani. Oqaaseq Tuluttut oqalussinnaavisi atussallugu, atuartut oqaasiinut tunnganngimmat, tulluunneruvoq. 4. Peqqussutinik malikkuminartunik ilitsersuineq Atuartut nukarliit taamaallaat peqqussutinik ataasiakkaanik qinnuigineqartariaqarput. Atuartut nukarliit aqerluusamik pappilissamillu tiguseqqullugit kiisalu atertik pappilissamut allaqqullugit ataatsimut peqqugaanni iluatsippallaarnavianngilaq. Atuartut ilaasa pappilissamut atertik allassajunnarsivaat, ilaasali sussanerlutik paatsiveerusimaarutigissavaat allaat aqerluusartilluunniit suli tigusimanaviarnagu. Pitsaanerpaavoq siullermik aqerluusaat tigoqqugaanni taavalu utaqqillugu atuartut tamarmik aqerluusamik tigusinissaat. Tamanna pereerpat tullissaanik qinnuigineqarsinnaapput. Taamatuttaaq atuartut ilitsoqqussaralugu oqaasiinut nutserinissaq pisariaarutissaaq, tassami nalornisut paasisaqanngitsullu atuaqatimik qanoq iliornerat malinniarsinnaavaat. 5. Atuartut peqatigalugit klassimut malittarisassiornissaq Allaat atuartut nukarliit peqatigalugit klassimi malitassanik malittarisassiortoqarsinnaavoq. Inerteqqutinik atuinngikkaluarluni malitassiorsinnaanissamut ikiukkit, soorlu: Tusarnaartarnissaq pitsaasuuvoq. Tuluttut oqalunnissaq pitsaasuuvoq. Imminut pitsaasumik pissusilersorfiginissaq pitsaasuuvoq. Malittarisassat pappialarsuarmut allariarlugit klassimi nivinngarneqassapput. Malittarisassat aamma assersuutaasunik assitalersorneqarsinnaapput. 6. Klassip iluani pissusilersuutigineqartut akulikitsumik maluginiarneqartassapput Atuartut pissusaat allanngoriartorpata maluginiarneqarsinnaajuaannarput. Ajornartorsiutaalersinnaasut maluginiariarnerini annertusinnginnerinilu qaangerniarneqarsinnaapput. Soorlu assersuutigalugu: Atuartut marluk aaqqiagiinngissuteqartut takugukkit/tusaagukkit, aappaa oqarfigineqarsinnaavoq: Peter, qaalaarit saninnut ingigit aat? Atuartutit tusalaarusukkaluarpara. 7. Nipikitsumik oqalunneq Klassimi nippassimaartoqaleraangat ilinniartitsisut ilaat ilitsersui- PRAKTISKE IDEER MED CLASSROOM MANAGEMENT ISUMASSARSIORFITTUT Praktiske idéer med Classroom Management giver en kort orientering om tankerne og intentionerne bag teorien classroom management. Derudover anviser bogen konkrete eksempler og ideer til, hvordan man som lærer kan komme i gang med at bruge teorierne i sin undervisning. Hovedtemaerne er: procedurer, kommunikation og læringsmiljø og det fysiske arbejdsmiljø. PRAKTISKE IDEER MED CLASSROOM MANAGEMENT ISUMASSARSIORFITTUT Classroom Management isumassarsiorfittut naatsumik takutinniarpaa classroom managementip sorpiaat tunuliaqutarinerai. Taassuma saniatigut atuakkami ersersinniarneqarput assersuutit aalajangersimaqqissaartut, ilinniartitsisup atuartitsinermini piviusunngortinniarsinnaasai. Imaani makku immikkut sammineqarput: Periutsit, attaveqatigiinneq avatangiiserlu kiisalu ini sulliviusoq. 5

6 niartillutik atuartunit nipitunerusumik oqalulersarput. Tamanna annikitsuinnarmik iluaqutaasarpoq, tassami atuartut nipittoriaqqinnerusarput, taamaammallu ilinniartitsisoq nilliasariaqalersarpoq. Nukarlerni ilinniartitsisut misilittagartuut atuartunut maluginiaqqullutik nipikitsunnguamik oqalulersarput. Atuartummi nipikillisariaqalersarput ilinniartitsisoq qanoq oqaaseqarnersoq paasiniassagunikku. Ilami aamma pitsaanngilaq ilinniartitsisoq atuartunut nilliasariaqassappat, ima oqaluutigaluni: Nipikitsumik oqalulaaritsi! Tulluunneruvormi ilinniartitsisup nammineq atuartunut takutikkuniuk qanoq nipitutigisumik oqaluttoqassanersoq: Tusaalaariaritsi. Uanga illup iluani nipi atorneqartartoq atorpara. Kissaatigaaralu ilissi aamma taanna atussagissi. 8. Atuaqatigiit naalaalersinniarlugit nalunaaruteqartarneq Atuaqatigiit ilitsersornialernerini nalunaaruteqarniarnermi periutsit assigiinngitsut atorneqarsinnaapput. Assersuutigalugu atuartut naalaalersinniarlugit ilinniartitsisumullu qiviaqqugaanni qulliit ikinneqarsinnaapput imaluunniit qaminneqarsinnaapput. Ilinniartitsisup talimi illua kivissinnaavaa qinnuigalugillu atuartut aamma talertik kivissagaat. Nipilersuutit atorlugit nipimik aalajangersimasumik nalunaaruteqartoqartarsinnaavoq. Nalunaarut sunaluunniit atoraluaraanni naatsorsuutigisaavoq, atuartut suliaqarnertik unitsissagaat ilinniartitsisorlu qiviarlugu. 9. Atuaqatigiit akornganni ajornartorsiutinik aaqqiiniartarneq Ilaatigut ilinniartitsisoq atuaqatigiit akunnerminni qinngasaarutilerpata qinngasaaruttoqannginnissaa anguniarlugu akuliuttariaqartarpoq. Meeqqat imminnut pitsaasumik pissusilersorfigiuaannartanngillat, eqimattakkaanullu agguaanniarnermi periutsit ilaatigut pitsaajuaannarneq ajorput. Atuartut kisitsisit atorlugit eqimattakkuutaarniarnerini eqimattanut 1-imut il.il. immikkoortiterlugit, inersimasunut ajornartorsiutaanavianngitsoq, atuartunut nukarlernut ajornartorsiutaasinnaavoq. Atuartut pilersaarusioriigaanngitsumik eqimattakkuutaartillugit aaqqiagiinngittoqaratarsinnaavoq soorlu: Uanga Maria peqatigerusunngilara tipeqimmat. Soorunalimi ilinniartitsisoq akulerussinnaavoq avoqqaarisorlu naveerlugu, kisianni oqaaseq aninneqareerpoq, Marialu aliatsassimassaaq ilaluarineqartutullu misigilersimassalluni. Pitsaanerpaavorli eqimattakkuutaanut agguaassilinnginermi ilinniartitsisup atuartut pikkoriffiinut sanngiiffiinullu ilisimasani toqqammavigalugit pilersaarusioreersimanissaa. Maria eqimattanut peqataaffigilluarsinnaasaanut inissinneqarsinnaavoq, imminullu tatiginera taamaalilluni annertusarneqarsinnaavoq atuaqatigiillu akornanni isigineqarnera qaffassarneqassalluni. Ilinniartitsisup Mariap ilisimasatigut nukittuffii atuaqataanut malugitinniarsinnaavai ima oqarluni: Illit Maria suleqatigissavat tuluttut oqaluttuanik tissinartunik ilisimasaqarmat. Ilimagaaralu ilinniarfigisinnaagit. 10.Naalanngisaartunut iliuuserisassat pisumut naleqquttuussapput Naak ilinniartitsisoq pitsaanerpaamik siunertaqarluni atuartitsineq pilersaarusiorluarsimalluni ingerlakkaluarpagu kiisalu qulaani siunnersuutigineqartut atoraluarlugit, ilaatigut atuartut isumaqatigiissutaasut unioqqutissinnaasarpaat. Taamaattoqartillugu atuartut iliuuserisaannut naleqquttumik inissinneqartariaqarput: Soorlu meeqqat paasimappata, taava paasap/illuatungerisap inuttut pitsaaqutai tallimat allatsinneqassapput. Meeqqat pisariaqanngitsumik nilliappata taava eqqissisimatitaallutik minutsit tallimat issiatinneqassapput. Pingaaruteqarluinnarpoq atuartut akuerineqarsinnaanngitsumik iliuuseqarpata paasitinneqarnissaat akuerineqarsinnaanngitsumik iliuuseqartut, imaanngitsoq inuttut ajortuummata. 6

7 UNDERVISNING AF ELEVER I DE SMÅ KLASSER Af: Kirsten Olsen, afdelingsleder ved Informationsafdelingen, Pilersuiffik Caroline Linse videregiver i en artikel i bladet English Teaching professional, Issue 32, May forskellige teknikker, der kan bruges, når man underviser i fremmedsprog (og andre fag) på de yngre klassetrin. Indholdet i teknikkerne ligner på mange måder det, vi kender fra CREDE standarder og Classroommanagement i denne artikel er udgangspunktet blot primært fremmedsprogsundervisning. Der findes ingen magisk formel, der garanterer, at mindre børn opfører sig passende i timerne, men følgende 10 teknikker har vist sig at være effektive. Caroline Linse anbefaler, at man prøver de teknikker, der passer bedst til ens eget temperament og samtidig matcher elevgruppen. Her bringes de 10 teknikker i overskriftsform, men på vores hjemmeside kan man læse en uddybning af hver enkel teknik. 1. At have et udvalg af forskellige aktiviteter i ærmet Børn, der er beskæftiget og aktive i timerne, har ikke tid til at opføre sig dårligt. Forskellige slags opgaver, der er rettet mod det samme læringsmål, er meget brugbare. Det er vigtigt, at der er balance mellem aktiviteter, der kræver mere plads at røre sig på og aktiviteter, der lægger op til roligere arbejdsformer. 2. At fremhæve og rose de elever, der opfører sig hensigtsmæssigt Alt for ofte fokuserer vi lærere på negativ opførsel fra eleverne og kommenterer udelukkende dette. Det er lettes at koncentrere sig om det, eleverne gør forkert, for det kan korrigeres. Man bør dog huske at rose eleverne, når de opfører sig hensigtsmæssigt i klassen, dvs. når de lever op til de forventninger, der er til dem i situationen. Her Bent Mortensen følger et par eksempler: Jeg kan rigtig godt lide den måde, vinduesgruppen arbejder på. Alle i denne gruppe skiftes til at sige noget. Og gruppemedlemmerne lytter til, hvad klassekammeraterne siger Læreren kan også rose elever for deres sprogbrug: Jeg hørte nogle rigtig interessante ord om tøj. Nogen nævnte sommerjakke Jeg har kun hørt engelsk tale i klassen det sidste kvarter det er rigtig godt Man skal selvfølgelig ikke skamrose eleverne, men holde det på et rimeligt og naturligt niveau. 3. At bruge positive vendinger Man bør formulere sine forventninger til eleverne i positive vendinger i stedet for negative kommandoer. I stedet for at sige: Lad være med at tale så højt, kan man sige: Vær søde at tale med Indendørs-stemmer (indedørs-stemmer bruges i klasseværelset udendørs-stemmer bruges fx på larmende gader og på legepladsen). Instruktioner formuleret i positive vendinger kan også gå på elevernes sprogbrug i timen. Lad være med at snakke grønlandsk kan nemt være en problematisk måde at udtrykke sig på, specielt hvis sproglæreren ikke selv er grønlandsksproget. Vær venlig at tale på engelsk har ingen negativ klang og handler på ingen måde om elevernes modersmål. 7

8 4. At give overskuelige instruktioner Mindre børn bør kun have en instruktion ad gangen. Hvis man beder små børn om på én gang at finde en blyant frem, tage et stykke papir og skrive deres navn på papiret, kan man nemt få problemer. Nogle børn vil nok skrive deres navn på papiret, mens andre vil være forvirrede over, hvad det er, de skal gøre og får måske ikke engang fundet en blyant frem. Det er en meget bedre ide at bede eleverne om at tage en blyant frem og så vente, til alle har gjort det. Så snart det er sket, kan man give den næste instruktion. Det vil også reducere behovet for tolkning til modersmålet, fordi eleverne har mulighed for at se, hvad klassekammeraterne gør, hvis de ikke helt har forstået instruktionen. 5. At bestemme regler for klassen sammen med eleverne Selv de helt små elever kan inddrages, når der skal bestemmes, hvilke regler der skal gælde i klassen. Hjælp dem med at formulere positive regler som fx: Det er godt at lytte. Det er godt at Bent Mortensen snakke engelsk. Det er godt at være søde ved hinanden. Reglerne skrives på en planche og hænges op i klassen. Man kan evt. tage billeder, der illustrerer situationen og lime disse på planchen. 6. At tage temperaturen i klassen regelmæssigt Man kan ofte se tegn på, at elevernes adfærd begynder at komme ud af kontrol. Alvorlige problemer kan undgås, hvis man griber ind, når man ser de første tegn på problemer. Hvis man fx ser/hører to elever, der er ved at blive uenige om noget, kunne man fx vælge at sige: Peter, kommer du ikke hen og sidder ved siden af mig? Jeg vil nemlig så gerne høre dig læse. 7. At tale med en stille stemme Når der bliver støj i klassen, vælger nogle lærere at prøve at overdøve deres elever, når de skal give en instruktion. Det hjælper måske et kort øjeblik, men det sker ofte, at larmen straks efter stiger igen, og så må læreren råbe endnu højere. Garvede forskolelærere, der kender til dette problem, ved, at en god måde at fange elevernes opmærksomhed på er ved at tale med en stille stemme. Eleverne bliver nødt til at skrue ned, hvis de vil høre, hvad læreren siger. Det virker også lidt absurd, hvis en lærere er nødt til at råbe til sine elever: Jeg vil gerne have, at I snakker med stille stemmer! Det giver mere mening, hvis læreren selv viser, hvordan han ønsker eleverne skal tale: Prøv at høre. Jeg bruger en stille indendørs-stemme. Det vil jeg gerne have, at I også gør. 8

9 8. At vælge signaler til at dæmpe en klasse ned Mange forskellige signaler kan anvendes, når man ønsker at dæmpe klassen ned, når der skal gives instruktioner. Man kan fx tænde eller slukke lyset som et signal til, at eleverne skal stoppe det, de er i gang med og se på læreren. Læreren kan løfte armen og bede eleverne gøre det samme, lige så snart de ser andre løfte armen. Man kan spille et par toner på et instrument. Lige gyldigt hvilket signal man vælger, er det meningen, at eleverne skal stoppe al aktivitet og rette fokus mod læreren. 9. At tage sig af sociale problemer lejlighedsvis Det kan nogle gang være nødvendigt for læreren, at forhindre at udsatte elever bliver drillet. Børn er ikke altid lige søde ved hinanden, og nogle af de strategier, der bruges, når der fx skal dannes grupper, kan vise sig at være meget uhensigtsmæssige. At nummerere eleverne og så lade 1-erne arbejde sammen osv. kan være en udmærket måde blandt voksne, men meget problematisk i de små klasser. Når eleverne bliver tilfældigt sammensat i grupper, kan der forekomme uhensigtsmæssige ytringer som fx: Jeg gider ikke være i gruppe med Marie hun lugter. Læreren kan selvfølgelig gribe ind og irettesætte synderne, men da vil skaden ofte være sket, og Marie føler sig såret og afvist. Det er ofte meget bedre, at læreren selv arrangerer grupperne ud fra sit kendskab til elevernes stærke og svage sider. På den måde ender Marie i en gruppe, hvor hun fungerer godt, hvilket kan styrke hendes selvtillid og sætte hende i et bedre lys hos klassekammeraterne. Læreren kan også vælge at fremhæve Maries styrkesider: Jeg vil gerne have dig til at arbejde sammen med Marie, fordi hun kender nogle rigtig sjove historier på engelsk. Jeg tror du vil kunne lære noget af hende. 10.Sørg for at straffen passer til ugerningen Selv om læreren har haft de bedste intentioner, planlagt timen omhyggeligt og brugt nogle af de omtalte tips, vil der af og til forekomme situationer, hvor elever bryder reglerne og må tage konsekvensen af deres handlinger. Det er vigtigt, at der er konsekvenser for uhensigtsmæssig opførsel. Børn, der fx har været oppe at slås, skal måske skrive fem positive ting om hinanden. Børn, der larmer unødigt, skal måske sidde fem minutter med hænderne i skødet. Det er vigtigt at eleverne forstår, at irettesættelsen er en konsekvens af deres handling, og ikke fordi de er dårlige mennesker. AKKI ATUFFARISSARTA 4A-2 SAAMU SISORARPOQ * ( ) Atuakkiortoq: Anna Lise Kreutzmann Assiliartai: Kunuk Platou Akki Atufarissarta aqqisa nalunaarpaat atuffarissaateerannguusut ilinniusianut nukarlernut sanaanut AKKIkunnut attuumassuteqartut. Atuagassartakipput titartagartaqarlutik oqaaseqatigiinnut attuumassuteqarluartunik; atuagassartaat ajornarsiartuaartuupput: * ataatsimik ulloriartalinniit **** sisamanik ulloriartalinnut nalunarsiartuaarput. Sisamanik ulloriartallit ajornarnerupput, oqaaseqatigiinnik aqaluttuanillu takinerusunik oqalunnernillu issuaanernik ilallit. Saamu sisorarpoq -mi oqaluttuarineqarpoq nukappiaraq snowboardimik sisoraatisisoq. Sila iluarsitseriarlugu sisoraatitaani sungiusaraa sisorarluni. AKKI Atuffarissarta titartagartaat qalipagassiaanngillat atorneqaqqittarnissaat siunertaammat. af Anna Lise Kreutzmann Illustrationer: Kunuk Platou Akki Atuffarissarta er letlæsningshæfter, som indeholder korte og letlæselige tekster. De er relateret til AKKImaterialerne til yngstetrinnet, både i tekst og i illustrationer. Hæfternes sværhedsgrader stiger fra * 1 stjerne til **** 4 stjerner Læsehæfter med 4 stjerner indeholder historier med sammenhængende og længere sætninger med taleform. Saamu sisorarpoq handler om en dreng der fik et snowboard. Da vejret blev bedre, tog han ud for at øve sig. AKKI Atuffarissarta er ikke malehæfter, idet de skal anvendes igen og igen. 9

10 NALUTTARFIMMI MALIMMI ULLUT EQQUMIITSULIORFIIT Allattoq: Martin Haldbo Hansen Kangillinnguit Atuarfianni Nuummiittumi pisortap tullia Berit Mortensen Berit Mortensen 2004-mi maajip qaammataani pingasunngornermi sisamanngornermilu Kangillinnguit Atuarfianni 4.a 4.b-lu Nuup naluttarfittaavanut Malimmut eqqumiitsuliornermik ulloqarneranut qaaqqusaapput. Ulluni taakkunani marlunni atuartut kissassarlutik aallartipput, tassanilu atuartut qitinnermik breakdancemik quiasaarillutillu takutitsipput. Tamatuma kingorna atuartut naluttarfik eqqumiitsulianik pinnersaasiorlugu aallartipput. Ulloq siulleq suliassaq tassaavoq naluusinik naluttarfimmut qimanneqarsimagunartunik qisummut manissumut qaqortumik qalipanneqarsimasumut ikkussuinissaq. Atuartut tamarmik qisuminermik, qarlinnik, naluusinik imaluunniit bikininik tunineqarput, taakkulu limimik taninneqarput sapinngisamillu piviusorsiornerpaamik qisummut nipitissorneqarlutik. Aqaguani naluusit qalipaatigissaartunik qalipanneqarput allalersorneqarlutillu. Atuartut pitsaasumik ilitsersorneqarput taamaalillutillu isumassarsilluarlutik. Suliaqarput tupinnaannartumik kusanartunik qalipaatigissaartunillu tupaallatsitsilluarsinnaasunik sissami nalunnguartarfinni illunilu naluttarfinni atorneqarunik. Assilialiat maanna Malimmi takuneqarsinnaapput, atuartut allat eqqumiitsuliaat peqatigalugit naluttarfik kusanartoq suli takujuminartunngortinnerugamikku. Iliuuseqarneq taamaattoq perorsaanermut pingaaruteqarpa arlaannut atorneqarsinnaava? Uanga isumaga naapertorlugu suliassaq sunaluunniit atuarfimmi suliarineqarsinnaavoq sumiiffinni ataasiakkaani ilinniartitsissutissatut toqqakkani imal. sap. akunnerani aaliangersimasumik sammisaqarnermi. Atuartut naluttarfimmi eqqumiitsuliamik suliaqarsinnaanerat atuartullu suliaasa qimerloorneqarsinnaanerat nuannaarutigineqarsinnaanerallu uanga isumaga naapertorlugu pingaaruteqartupilussuuvoq. Misigivaat namminneq naluttarfigalugu tulluusimaarutigaallu namminneq pilersitsivigeqataaffigisimagamikku nuannersunngortitsiffigeqataasimallugu tassaalersillugulu namminneq neriuppunga paarilluagassartik. Berit Mortensen 10

11 KUNSTDAGE I SVØMMEHALLEN MALIK Af Martin Haldbo Hansen Viceinspektør, Kangillinnguit Atuarfiat, Nuuk Berit Mortensen En onsdag og torsdag i majmåned 2004 var 4.a og 4.b fra Kangillinnguit Atuarfiat inviteret til kunstdage i Nuuks nye svømmehal Malik. Begge dage begyndte med lidt opvarmning, hvor elevernes evner til breakdans og klovnerier blev udfordret. Herefter gik eleverne i gang med at lave kunstværker til svømmehallen. Den første dag bestod opgaven i at sætte noget badetøj, formentlig glemt i svømmehallen, på en hvidmalet plade. Hver elev fik en plade og et par bukser, en badedragt eller en bikini, som blev smurt godt ind i lim, hvorefter det blev placeret så naturtro som muligt på pladen. Dagen efter skulle badetøjet males i flotte farver og mønstre. Eleverne fik god introduktion og var inspireret til at lave nogle fantastisk flotte, farverige og fantasifulde badekostumer, som vil skabe opsigt på enhver badestrand eller svømmehal. Billederne kan ses i Malik, hvor de, sammen med andre elevkunstværker, er med til at forskønne den flotte svømmehal. Har sådan et initiativ så en pædagogisk betydning er det noget man kan bruge til noget? Som jeg ser det, er der ikke umiddelbart noget i selve arbejdet som man ikke kan lave på en skole i enten de lokale valg eller fx i forbindelse med en emneuge. Men det, at kunstværker bliver lavet i svømmehallen og det, at elevernes værker kan ses og nydes i svømmehallen, har efter min mening en fantastisk betydning. Det giver ejerskab og stolthed, og jeg tror, at det er med til at præge brugerne af svømmehallen. De oplever, at det er deres svømmehal, et sted som de har været med til at skabe, givet det atmosfære og et sted, som de håber jeg vil passe på. MAMAQ IGANERMUT ILITSERSUUT Atuakkiortoq: Lisbeth Frederiksen Atuagaq ilinniusiaavoq iganermik atuartitsinermi atugassiaq. ilitsersuutitai atuartunut kopeerneqarsinnaallunik. Atuakkami sammisat arfineq-marluk sammineqarput: aalisakkat, puisi/arfeq, tuttu/sava/umimmak, akussat, kinguleqqiutit, iffiorneq aamma taquassat. Atuakkami nunatsinni pissarititaasut atorluarneqarnissaat pingaartillugit ilinniusiaq suliaavoq. Immikkoortunut tamanut itisilerinertalimmik nassuiaatitaqarput, kiisalu fagit akimorlugit sammisaqartitsinissamut siunnersuuteqarluni sammivinnut pingasunut iganermut ilitsersuutitalimmik. MAMAQ HJEMKUNDSKABSBOG Forfatter: Lisbeth Frederiksen Bogen er en lærerbog, hvorfra de enkelte opskrifter kan kopieres til eleverne. Bogen beskæftiger sig med 7 emner: fisk, sæl/hval, ren/lam/moskus, tilbehør, desserter, bagning, og madpakker. Der er under tilrettelæggelsen af bogen taget højde for anvendelse af grl. råvarer. Til hvert afsnit er der en teoridel og ideer til tværfagligt samarbejde samt en række spændende opskrifter til alle tre trin. 11

12 ATUARFINNI IT TEKNIKKI AALLAAVIGINERULLUGU Allattoq: Ole Frederiksen, Atuarfinni atuakkanik atorniartarfinnut siunnersorti, Ilimagineqarsinnaavoq, atuarfeqarfinni qarasaasiat arlallit imminnut attavillit naliginnaalerumaartut. Qarasaasiat arlallit imminnut attavillit qarasaasianit ataasiakkaanit imminnut attaveqanngitsunit iluaqutissartaqarneruvoq sulissussinermut kiffartuussinermullu tunngatillugu. Ilisimaneqassaarli qarasaasiat imminnut attavillit pigissagaanni, naliginnaasumik ilinniartitsisumut qarasaasialerinissamut naatsorsuutigisamik annertunerusumik ilisimasaqarnissamut piginnaasaqarnissamullu pisariaqartitsimmat. Atuarfitsialaap siunertarivaa atuartitseriaatsit ilaatigut paasissutissanik ujarlerneq, aalajangersimasumik qulequtaqarluni sammisaqarneq, atuartitsissutit akimorlugit, atuaqatigiiaat akunnerminni suleqatigiinniissaat il.il. atorneqassasut, qarasaasiallu arlallit imminnut attavillit pigineratigut atuartitsissutigineqartunut siunniunneqartunut ikiuutaalluarsinnaavoq. Tamakku tamarmik iluatsissappata pingaaruteqarluinnarpoq atuarfiup iluani qarasaasiaqarnerup suleriaasissanut siunniunneqartunut naalliinnginnissaa. Ataani eqqartorneqartut atuarfinnut oqallisissiassatut saqqummiussaapput tassa atuarfiit allaaserineqartut tamarluinnaasa pigisariaqaraat naatsorsuutigineqassanngilaq atuarfiilli ataasiakkaat namminneq suut pisariaqartinnerlugit oqallisigisariaqarpaat. Aammattaaq erseqqissaatigissavara, allaaserineqartut uanga nammineq isumaga malillugu qarasaasiat arlallit imminnut attavillit qanoq aaqqissuunneqarsinnaanersut takorluugarigakkit atuisumiit isigalugu. Qarasaasiat arlallit imminnut attavillit Atuarfiup iluani atuartitsinermut tunngatillugu immikkoortunut marlunnut agguarneqarsinnaavoq: Atuartut aamma ilinniartitsisut. Sineriammi atuarfiup pisortaasa ilai kommuneqarfiup attaviinut attaveqartarput atuarfiullu attavianut atuartutut ilinniartitsisutulluunniit attaveqaratik. Atuartut ilinniartitsisullu immikkut assigiinngitsunik qanoq attaveqarnissamut pisariaqartitsipput, ilinniartitsisuttaaq atuartut suliaannut nakkutiginninnissamut pisariaqartitsipput. Attavimmi ataatsimoorfik Isumaqarpunga attavik ima suliarisariaqartoq atuartut tamarmik ataatsimoorfeqartariaqarlutik ilinniartitsisut ataatsimoorfim- MATIKKUT 1A/ 1B ILINNIARTITSISUT ILITSERSUUT Ane Fleischer, Dorrit Hansen, Merete Jørgensen, Inge-Lise Lynge, Kirsten Mortensen. Assiliartai: Astrid Vebæk Matikkut 1A 1B Ilinniartitsisup atuagaa 2. klassimi matematikkimi atuartitsinermi atugassiaavoq. Imaa: Matikkut atornissaannik ilitsersuut. Atuaqatigiit atugassaat tunngaviusut, Portfolio, atuartitsinerup ingerlannissaanut siunnersuutit kiisalu quppernermiit quppernermut ilitsersuut. MATIKKUT 1A/1B ILINNIARTITSISUT ILITSERSUUT af Ane Fleischer, Dorrit Hansen, Merete Jørgensen, Inge-Lise Lynge, Kirsten Mortensen. Illustrationer: Astrid Vebæk Matikkut 1A - 1B Lærerens Bog er beregnet til matematikundervisningen i 2. klasse, Indhold: Introduktion til Matikkutsystemet. Klassens grundmaterialer, Portfolio, forslag til organisering af undervisningen og vejledning side for side. 12

13 mut isernissamut periarfissaqartitaassallutik ilinniartitsisuttaaq ataatsimoorfeqartariaqarput, atuartut isernissamut PIGINNAAT- ITAANATIK. Ataatsimoorfimmi sulianik nammineq mappimut toqqorsinissamut periarfissaqassaaq kisianni ataatsimoorfimmi atuartut allat tamarmik toqqugaat atuarneqarsinnaassapput. Atuartut ataatsimoorfiat alloriarfinnut immikkoortiterneqarsinnaavoq, imaluunniit atuarfiit namminneq pisariaqartitatik naapertorlugit immikkoortunut agguarsinnaavaat. Nammineq pigisaq Atuarfimmi atuisut tamarmik nammineq kisimik iserfigisinnaasaminnik peqartariaqarput. Tassani nammineq allakkat, allagarsiat, internettikkut aasat, ATTATmut allanulluunniit iserfissiat toqqortorneqarsinnaapput. Imaassinnaavoq atuartut nukarliit tamanna pisariaqartinngikkaat; kisianni aqutsivimmiit pisariinnerpaamik isumaginnittoqarnissaa anguniarlugu atuartut tamarmik assigiimmik piginnaatitaaffeqartariaqarput. 1.klassit piginnaatitaaffiit tamaasa aallaqqaammut atortariaqanngilaat. ATTAT atoraanni pisariaqarpoq atuartut tamarmik assigiimmik piginnaatitaaffeqarnissaat. Periarfissaq tamanna qineraanni qarasaasiaq atuisumit ammaqqaarnerani ATTAT-mut ingerlaannaq isertinneqartarsinnaapput taamaalilluni atuisup nammineq kisimi iserfigisinnaasani ammaqqaassavaa. Qarasaasiami atortussiat Atuarfiup atuartitsinermi qarasaasiami atortussiat qarasaasiat aallaaviannut sapinngisamik tamatigut immiuttariaqarpai, taamaalilluni atuarfiup qarasaasiaannit tamanit aallartinneqarsinnaallutillu atorneqarsinnaalerniassammata. Atortussiat ataasiinnavimmut immiunneqarneri aserfallatsaaliuinermut, sullissinermut, nutarterinermut il.il, qarasaasianut ataasiakkaanut immiunneqarnerinit pisariinnerpaasarpoq. Soorunalimi mianersuutigilluinnartariaqarpoq kina aallaavimmut passusisinnaatinneqartariaqarnersoq. Pitsaassaqaarlu atuarfimmi qarasaalialerinermut siunnersortaasoq, atuartitsinermi atortussianit immiussisinnaalersillugu ilinniartinneqarpat. Qulakkeerneqartariaqarpormi qarasaasiami immiunneqareernikut allat innarlernaveersaarlugit atortussianik immiussisoqartarnissaa. Minnerpaamik qarasaasiamik siunnersortaasoq atortussianit qarasaasianut ataasiakkaanut immiussisinnaassuseqartariaqarpoq: Kisitsinermi grafinut atortussiamik imaluunniit pikkorissarnermi sammisimasamik soqutiginaatilimmik, imaluunniit atuartitsinermi atortussiaq aallaavimmit ingerlanneqarsinnaanngitsut allalluunniit misissuataagassat. Isumaqarpunga qarasaasialerisut avataaninngaanneersut kisiisa atortussianik immiussisussatut isumalluutigissallugit pisariuallaassasoq. Ullut arlallit imaluunniit sapaatit akunneri arlallit utaqqeqqaarluni atortussiaq aatsaat immiunneqarsinnaassappat piffissaq atorneqarfissaa qaangiutereersimassaaq, taamaalillunilu atortussiaq pitsaalluinnaraluartoq atorneqanngitsooratarsinnaavoq. allallu Atuartut ilinniartitsisullu tamarmik ATTAT-mut attavilernissamut neqeroorfigineqarput. Tamanna PI 1/2004-mi allaaserineqarpoq. ATTAT-mik atuinerup pitsaaqutigivaa, atuartut tamarmik sungiussillutik atuilerunik atuarnertik ilinniarnertillu tamaat pigilissagamikku, tassa 1. klassimiit ilinniaqqiffinnut naammassinissaa tikillugu; meeqqat atuarfianniit, inuussuutissarsiornermi ilinniarfiinit Ilisimatusarfimmiilluunniit. Atuarfiup periarfissaq atorluartuuguniuk, nammineq immikkut aallaaviliorani, aningaasatigut annertuumik sipaaruteqarsinnaavoq. Piumasaqaatit Atuisut tamarmik namminneq immikkut kissaatertik malillugu qarasaasiami ammartagaqartariaqarput tassa imaappoq qarasaasiaq sunaluunniit atoraluarunikku qarasaasiami saqqummersartoq allanngortinneqartarsimasassanngilaq. Taamaalilluni atuisut tamarmik immikkut sungiusimasartik, suliaminnik toqqortuivigisimasartik tamatigut allanngortinneqarsimanngitsoq ammartassavaat. Isumaqarpunga ullumikkut ajornartorsiutit ilagigaat, ilinniartitsisut qarasaasianik atuinissamut kajungerpallaartannginnerat pissutaasoq, tamatigut ilimagisarmassuk qarasaasiaq alla atulerunikku allatorluinnaq isikkoqar- 13

14 tarnera. Immaqa atuisoq alla siulerisimasaa qarasaasiap saqqaanik allamik assitaliisimassaaq. Aammattaaq allaffissiap isikkua aaqqissuunneqarneralu allanngortiterneqarsimasinnaassaaq il.il. Tamakkua tamarmik qarasaasiamik atuinissamut nangaassuteqartumut nalornisuulersitsinerlersarput taamaammallu ulluinnarni atuartitsinerminni qarasaasiamik atuinissamut kajungerisaqarneq ajorput. Qanoq ililluni iluatsippa? Qulaani taakkartorneqartut pisariaqartippaa atuarfik atuarfiup iluani qarasaasiat imminnut attaveqalersinnissai ataatsimiillu aallaaveqalersinnissai. Ataatsimut aallaaveqarneq i- maassinnaavoq atuarfiup iluani qarasaasiat imminnut attaveqartikkusutat kabeli atuarfiup iluani siaartiterlugu attavilersuineq. Aammattaarli kabelit atornagit atortorissaarutit nutaat atorlugit attavilersuisoqarsinnaavoq klassillu akornanni kabelinik siaartiterinissaq pisariaarutissaaq. Periutsilli aamma tamarmik atorneqarsinnaapput kabelit atorsinnaatillugit atorlugit, kabelinillu atuinissamut akisuallaassappat pisariuallaassappallu kabelit atornagit. Periutsit tamarmik pitsaaquteqarlutillu sanngeequteqarput. Periutsinik misilittagallit isumaqarpunga misilittakkatik allanut ingerlateqqittartuugunikkit pitsaalluinnassasoq. Atuarfiup iluani qarasaasianik attavilersuissagaanni pisariaqarpoq qarasaasialerinermik ilisimasallit ikiortiginissaat. Ilimagaarami iliniartitsisut ikittuinnaat naqqaniik qarasaasianik attavilersuinissamut piginnaasaqartut, inuummi ataasiinnaap kisimi attavik naqqaniit isumagissappagu aallariataassappallu isumaginnittussanik kingoraartissaqanngilaq. Qularnaanneruvorli qarasaasialerinermik sullivimmut isumagitikkaanni, tunngaviusumillu attaveqaatip aaqqissuunneqarneranik ilisimasaqalersussanik, allamillu kingoraartissaqartinneqartumik. Atuarfiup qarasaasiai ataatsimut attavileraanni ATTAT-mullu attavilersimagaanni, sulliviup internettikkut atuarfik sullissinnaalissavaa. Angalanissamut aningaasartuutit taamaalilluni pinngitsoorneqarsinnaalissapput, atuarfillu sukkanerpaamik sullivimmiit sullinneqarsinnaalissaaq, immikkut ilisimasalik atuarfimmut aggersarneqarnissaaninngarnit. Immikkut ilinniarsimasunik qarasaasiatigut ikiorteqarniaraanni soorunalimi aningaasanik naleqarpoq atuarfiillu amerlanertigut isumaqartarput akissaqartissallugit periarfissaqaratik. Assersuutissaqarporli atuarfinnik qarasaasianik amerlasuunik pisisimasunik atorsinnaannginnamik atorneqaratik uninngaannartunik. Allatut aningaasatigut tulleriaarisimagaanni, qarasaasianik ikinnerusunik pisilluni qarasaasianillu ilisimasalinnik aserfallatsaaliunissamut isumaqatigiissuteqarsimagaanni aap, taava atuarfiit qarasaasiat affaannaat atorfissaqartissimassagaluarpaat qarasaasiallu atorsinnaasut pigalugit. Illit suna toqqarsimassagaluarpiuk? Assiliaq assersuutigineqartoq atuarfeqarfinnut arlaqartunut assersuutigineqarsinnaavoq atuarfiit amerlavallaanik atortuuteqartut iluamilli atorneqarsinnaanngitsut?? Qulaani eqqartorneqartuni atuartitsinermut tunngassuteqartunik eqqartuinngilanga, naak ilisimaarilluinnaraluarlugu qarasaasiat atuartitsinermut tunngassuteqartuusut! Piviusorli tassaavoq, atortorissaarutit atorsinnaanngippata, atorsinnaanngippat, internettersinnaanngikkaanni, allatanik allanilluunniit anillatsitsisinnaanngikkaanni il.il. iluaqutaavallaanngilaq qarasaasiaq atorlugu perorsaanikkut atuartitsinikkullu pitsaalluinnartunik siunniussaqarneq! Soorunalimi isummersuutinnut qisuariartoqarnissaa kissaatigivara atuarfiup iluani qarasaasiat imminnut attaveqarnissaat pillugu, atuarfimmi attaveqaammi qarasaasiat qanoq immerneqarnissaat pillugit; aammali attaveqaatip aserfallatsaalineqarnissaanut sullinneqarnissamullu. Kissaatiginerpaavarali allaaserisara siunissami atuarfeqarfinni qarasaasiat qanoq atorneqarnissaat pillugu oqallittoqarnissaa aamma immaqa ukiut tamaasa aningaasaliunneqartartut qanoq atorneqartariaqarneri pillugit. 14

15 IT PÅ SKOLERNE DEN TEKNISKE SIDE AF SAGEN Af: Ole Frederiksen, Konsulent for skolebiblioteker og IT. Det må formodes, at det bliver mere og mere almindeligt med netværk på skolerne. Der er mange fordele ved, at skolen har et netværk frem for enkeltstående maskiner både betjeningsmæssige og serviceringsmæssige. Men man skal være opmærksom på, at et netværk kræver større ekspertise og mere eksakt viden, end man normalt kan forvente, at undervisere er i besiddelse af. Netværket kan være med til at understøtte den undervisningsform, som Atuarfitsialak lægger op til, hvad enten det handler om informationssøgning, projektarbejder, tværfaglighed, samarbejde på tværs af klasserne o.s.v. Hvis alle disse ting skal lykkes, er det vigtigt, at den IT-mæssige infrastruktur ikke er en forhindring. Nedenstående skal ikke ses som en facitliste altså at alle skoler skal have præcis det, der er beskrevet men mere som et oplæg til debat om, hvad skolerne har behov for på dette område. Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at det udelukkende er min personlige opfattelse af, hvorledes et netværk kunne bygges op på en skole set fra brugersiden. Netværk Hvis man kikker på den undervisningsmæssige del af en skole, er der helt klart to grupper: Elever og lærere. Lederne er på nogle skoler tilkoblet det fælleskommunale net og er derfor ikke umiddelbart koblet op på det samme lokale netværk som elever og lærere. Elever og lærere har forskellige behov for, hvad systemet skal kunne, samtidig med at lærerne vel også har en form for tilsynspligt med elevernes arbejde. Fællesområde Jeg mener, at netværket bør opbygges således, at der findes et fællesområde for alle elever hvortil lærerne har læse-adgang og der børe være et fællesområde for lærerne, hvor eleverne IKKE har adgang. Indenfor dette fællesområde kan man arkivere hos sig selv men man kan læse, hvad alle de andre i fællesområdet har arkiveret her. Elevernes fællesområde kan laves i forhold til trindelingen eller en hvilken som helst anden inddeling, man måtte ønske på den enkelte skole. Privat område Alle brugere på skolen bør desuden have et privat område, hvor udelukkende de selv har adgang. Her kan man gemme sine private breve, private mails, de ting man downloader fra nettet, eventuelle startfiler til f.eks. ATTAT o.s.v. Det er muligt, det ikke synes nødvendigt for de mindste elever at have et privat område; men for at gøre administrationen af systemet mindst mulig, bør alle elever oprettes med de samme rettigheder. Man behøver jo ikke udnytte alle muligheder lige fra 1. klasse. I hvert fald er det nødvendigt, hvis man benytter ATTAT og har valgt at gemme opstartfilen hertil for hver enkelt elev på serveren. UUMASUT Ane Fleischer Titartagartai: Astrid Vebæk Uumasut Matiaraq A-mut immikkut sammisassatut suliat nr. 2-raat. Atortussat 1. klassini atuartitsinermi atortussiaapput. Immikkut sammisat pinngortitamut tunngasunik samminnippoq UUMASUT af Ane Fleischer Illustrationer: Astrid Vebæk Uumasut er temahæfte nr. 2 til Matiaraq A, et materiale til matematikundervisning i 1. klasse. Temahæftet tager udgangspunkt i arbejdet med ting i naturen. Hvis man vælger denne mulighed, kan man f.eks. vælge at lade maskinen starte op med ATTAT- 15

16 skrivebordet, hver gang en bruger logger på det vil jo altid være den aktuelle persons private skrivebord, der dukker op. Programmer Alle skolens undervisningsprogrammer bør så vidt det er muligt installeres på serveren, således at de kan startes op fra alle skolens computere. At programmerne installeres et sted gør vedligeholdelse, servicering, opdatering m.v. meget nemmere, end hvis alle programmer er installeret på hver enkelt maskine. Man bør selvfølgelig være varsom med, hvem der får adgang til dette område. Dog synes det hensigtsmæssigt, om skolens IT-vejleder kunne uddannes således, at han/hun vil være i stand til at installere programmer til undervisningsbrug her. Det bør kunne sikres på en måde, således at en eventuel fejlinstallation ikke ødelægger allerede eksisterende programmer. I det mindste bør det være sådan, at edb-vejlederen kan installere programmer på den enkelte maskine. Det kan være et lille shareware/freeware program til fremstilling af grafer, det kan være småprogrammer man stifter bekendtskab med i forbindelse med kurser eller lign., det kan være nye undervisningsprogrammer, som enten ikke kan køre på serveren eller programmer, man har til gennemsyn. Jeg tror, at det vil være for tungt, hvis alle programmer skal installeres af eksterne IT-folk. Hvis man skal vente i flere dage måske uger før et ønsket program installeres, er situationen forpasset, og så bliver programmet ikke benyttet, selvom det måske er rigtig godt. m.v. Alle elever og lærere tilbydes opkobling på ATTAT. Dette er beskrevet i PI 1/2004. Fordelen ved at benytte ATTATadressen er, at efterhånden som alle elever får en adresse her og frem for alt vænner sig til at benytte den vil de have en adresse, som kan følge dem gennem hele uddannelsessystemet fra 1. klasse til afsluttet uddannelse, hvad enten det er fra folkeskolen, en erhvervsskole eller Ilisimatusarfik. Hvis skolen benytter denne mulighed i stedet for selv at oprette en postserver med eget domænenavn, kan der være mange penge at spare. Krav Alle brugere bør have deres egen profil dvs logge på som sig selv, uanset hvilken maskine de benyt- Berit Mortensen 16

17 ter. Derved oplever alle, at det virker, at det altid ser bekendt ud, at man altid har adgang til de ting, man har gemt, på nøjagtig samme måde hver eneste gang, uanset hvilken maskine på skolen man benytter o.s.v. Jeg tror, at et af problemerne i dag er, at mange lærere føler sig magtesløse, fordi det, de forberedte på en computer, ofte ser helt anderledes ud, når de skal bruge det på en anden computer dagen efter. Måske har en anden bruger lagt et andet baggrundsbillede ind. Det kan være tekstbehandlingsprogrammet, der ser anderledes ud, måske er det sat op til åbne filer et andet sted end dagen før o.s.v. Alt sammen ting som er med til at gøre den usikre bruger endnu mere usikker, hvorfor vedkommende ikke umiddelbart tør inddrage IT i undervisningen sammen med eleverne. Hvordan lykkes det? Ovenstående kræver at skolen opretter et lokalt netværk. Netværket kan være af den sædvanlige type altså kabler trukket rundt på skolen til de steder, man ønsker at kobler maskiner på. Men det kan også være trådløst. Så slipper man for kablerne man er ikke afhængig af, at der er trukket kabler ind i klasselokalet f.eks. Det kan også være en kombination kabler trækkes hvor det er muligt, og det trådløse benyttes, hvor det vil være for dyrt eller besværligt at lægge kabler ud. Der er fordele og ulemper ved begge typer. Hvis nogen har gjort sig erfaringer, tror jeg, det vil være en rigtig god ide at dele disse med alle vi andre. Under alle omstændigheder kræver netværksopbygning efter min mening, at der involveres professionelle IT-folk. Dels tror jeg, det er meget få lærere, der har baggrunden for at opbygge et netværk helt fra bunden, dels vil hele netværket være meget sårbart, hvis det er bygget op omkring en enkelt persons viden, og så denne personer flytter. Man er bedre sikret, hvis der er involveret et firma som har udarbejdet den fornødne dokumentation om netværket, så de internt kan aflevere det fra en vedligeholder til en anden, uden at skolen mærker forskel. Når netværket er opbygget, og skolen er koblet på ATTAT, er der mulighed for, at et firma kan servicere skolen via nettet. På den måde spares mange dyre rejsepenge, samtidig med at skolen væsentligt hurtigere kan serviceres, end hvis teknikeren skal rejse til skolen. Den hjælp, der skal købes fra professionelle IT-firmaer, koster selvfølgelig penge penge som skolerne oftest ikke mener, de har. Der er eksempler på skoler, som har købet mange maskiner som blot står og samler støv, fordi de ikke virker. Hvis man havde prioriteret anderledes og købt færre maskiner og til gengæld havde brugt resten af pengene på at få maskinerne sat op og så en aftale om vedligeholdelse af systemet, ja, så havde skolerne måske haft halvt så mange maskiner som i dag men til gengæld maskiner, der fungerer. Hvorledes ville du have valgt?? Måske er det et generelt billede at skolerne har meget udstyr men ofte problemer med at få det til at fungere ordentligt?? I overstående har jeg stort set ikke beskæftiget mig med undervisning velvidende, at det er det, det hele handler om! Men faktum er, at hvis ikke systemet fungerer, hvis ikke maskinerne kører, hvis ikke en er i orden, hvis ikke man kan komme på nettet, hvis ikke man kan printe ud o.s.v. så hjælper det altså ikke så meget, at man har nok så mange flotte pædagogiske intentioner på IT-området! Jeg vil selvfølgelig gerne have kommentarer til mine synspunkter både med hensyn til hvad jeg mener, et lokalnet på en skole bør indeholde; men også til betragtningerne omkring vedligeholdelse og servicering af netværket. Frem for alt håber jeg, at dette kan være med til at starte en debat om, hvorledes vi skal bruge IT i uddannelserne måske også en debat om hvorledes de midler, der hvert år afsættes, prioriteres i fremtiden. 17

18 ILINNIARTITSISUMIIT ILINNIARTITSISUMUT Allattoq: Kirsten Olsen, Kirsten Olsen, Saqqummiiviup atorniartarfiani pisortaq, Pilersuiffik Ukiup ingerlanerani ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut mappit 13-it saqqummersinneqartut, ukuupput: Kalaallisut Kalaallisut II Kalaallisut allaaserinninneq Kalaallisut atuffarissaatit Kalaallisut kukkunaveersaarneq Dansk/Qallunaatut Dansk retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, skriftlig fremstilling II Dansk, skriftlig fremstilling III Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut/fra lærer til lærer Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut/fra lærer til lærer II Tammaarsimaarneq/Lejrskole Imarisaanut nalunaarsuut, naatsunnguamik imarisaat allaaserineqarlutillu atortussiat atuaqatigiiaanut sorlernut naleqquttuunersut, nittartakkatsinni takuneqarsinnaavoq. Mappet kopiigassiassatut, atuartitsinermi ilinniusianut tapertatut, atugassiatut naatsorsuussaapput. Pilersuiffimmi sulisunit mappit imarisaat suliarineqarnikuupput. Ilaatigut ilinniartitsissunit sineriammit atuartitsinerminni atugassaminnik sanasimasatik iluatsissimasullu, sineriammi ilinniartitsisoqatiminnut ingerlateqqikkusullugit Pilersuiffimmut nassiussaapput. Nassiunneqartut atortussiatut kopigassiassatullu naleqqussorigaangatsigit, aaqqissuunnissaat kopeernissaat siammarternissaallu ammaffigisarparput. Allat atuartitsinermi nammineq suliarisarpavut, soorunalimi neriuppugut mappit siunertaannut naleqquttumik sineriammi atuarfeqarfinni atorneqartarumaartut. Atuartitsinermi atugassanik nutaanik nassiussaqartilluta mappinut aalajangersimasunut imarisaanut nalunaarsuut nutaaq nassiunneqartarpoq. Pingaaruteqarpoq, atuarfeqarfinni inummik aalajangersimasumik mappinut eqqortumik inississuisussamik isumaginnittoqarnissaa. Atuarfeqarfinni amerlanerni atuakkanik atorniartarfimmi sulisoq isumaginnittuukkajuttarpoq. Pingaaruteqarpoq, mappit kopiigassat ilinniartitsisunit arajutsinaveersillugit inissinneqarnissaat fotokopimaskinap eqqaanut inissinneqarsinnaalluarput. KALAALLIT NUNAAT NUNARSUARLU GRØNLAND OG VERDEN: SULIASSAT Jørgen Steen Assiliartai: Erik Hjørne Ilinniusiat makkuusut atlassinut Kalaallit Nunaat nunarsuarlu -mut suliassartaliaapput: Suliassaq 1: Nunalerutit aamma inuiaqatigiit (akullernut) Suliassaq 2: Nunalerutit aamma inuiaqatigiit (angajullernut) Suliassaq 1: Uumassusillit pinngortitarsuarlu (akullernut) Suliassaq 2: Uumassusillit pinngortitarsuarlu (angajullernut) Inernerit: suliassartanut tamanut. Suliassat 1-mi aamma 2-mi Nunalerutit aamma inuiaqatigiit - atlassit nunalerinermut tunngasortaasa atornissaannut sungiusaataapput. Kiisalu inuiaqatigiinnut nunanullu ataasiakkaanut paasissutissanik assigiinngitsunik sammisaqarluni. Suliassartat atuartut nunarsuamik inuiaqatigiinnillu paasisimasaqarnerulersinniassavaat. Suliassat 1-mi aamma 2-mi Uumasulerineq pinngortitarsuarlu - atlassit pinngortitalerinermut tunngasortaasa atornissaannut sungiusaataapput. Kiisalu pinngortitalerinermut pinngortitallu qanoq inneranut assigiinngitsunik paasinninnissamut sungiusaataallutik. 18

19 LÆRER-LÆRER MAPPER Af: Kirsten Olsen, afdelingsleder, Informationsafdelingen Der er i årenes løb indtil dato udgivet 13 forskellige lærer-lærer mapper jfr. følgende oversigt: Kalaallisut Kalaallisut II Kalaallisut allaaserinninneq Kalaallisut atuffarissaatit Kalaallisut kukkunaveersaarneq Dansk/Qallunaatut Dansk retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, skriftlig fremstilling II Dansk, skriftlig fremstilling III Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut/fra lærer til lærer Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut/fra lærer til lærer II Tammaarsimaarneq/Lejrskole Indholdsfortegnelsen, som giver en kort beskrivelse af indholdet samt hvilke klassetrin materialet er beregnet for, findes på vores hjemmeside Det er kopimapper, der er tænkt som et supplement til de eksisterende undervisningsmaterialer. Indholdet i mapperne bliver udarbejdet af medarbejderne i Pilersuiffik. Nogle gange modtager vi forslag fra lærere, der har afsluttet et vellykket undervisningsforløb og gerne vil videregive sine ideer. Hvis vi vurderer, at forslaget er egnet som kopimateriale, påtager vi os gerne at redigere, kopiere og distribuere siderne. Andre undervisningsforløb udarbejder vi selv, og vi håber selvfølgelig, at mapperne bliver brugt efter hensigten på skolerne i hele landet. Ved hver forsendelse af nye undervisningsforløb følger en opdateret indholdsfortegnelse, hvoraf det fremgår, i hvilken mappe kopisiderne skal indsættes. Det er vigtigt, at en bestemt person på skolen påtager sig dette arbejde, hvis man vil være sikker på, at mapperne bliver korrekt ajourførte. På de fleste skoler er det skolebibliotekaren, der sørger for det. Det er også vigtigt, at kopimapperne placeres et sted, hvor lærerne kan se dem meget gerne i nærheden af fotokopimaskinen. KALAALLIT NUNAAT NUNARSUARLU GRØNLAND OG VERDEN: AKTIVITETSHÆFTE Af Jørgen Steen Illustrationer: Erik Hjørne Følgende materialer hører til aktivitetshæftet til Grønland og verden : Aktivitetshæfte 1: Geografi og samfund (mellemtrinnet) Aktivitetshæfte 2: Geografi og samfund (ældstetrinnet) Aktivitetshæfte 1: Biologi og natur (mellemtrinnet) Aktivitetshæfte 2: Biologi og natur (ældstetrinnet) Løsningshæfte: til alle hæfterne. Aktivitetshæfte 1 og 2 Geografi og samfund er overvejende træning i brug af atlasset samt samfundsfaglige og geografisk faglige redskaber og metoder. Aktivitetshæftet medvirker til at give eleverne overblik over deres omverden. Aktivitetshæfte 1 Biologi og natur er overvejende træning i brug af atlasset samt naturfaglige og naturgeografisk faglige redskaber og metoder. (fag: Naturfag trin: Mellemtrin 64 sider 1. udgave, 1. oplag udgivelsesår: 2004 pris: 70,00 DKK ISBN: ) 19

20 MAPPIT IMAAT MAPPERNES INDHOLD klassikkaarlugit tulleriiaagaapputer ordnet efter klassetrin * = nutaat * = ny + = inissiineq nutaaq + = ny placering Kalaallisut: (qorsuk qaamasoq løvgrøn) Allannerup ineriartortinnera allannermik ineriartortitsineq ilits. tamanut Periuseq Story-line sunaana? ilinn. ilits. Taallanik, erinarsuutinik samminninnermut siunnersuutit ilinn. ilits. tamanut Atuarfipput (story-line) ilinn. ilits kl. Marlukkaarluni atuarneq ilinn. ilits., suliassat kl Eqaarsaarnerup (kalaallisut&eqaarsaarneq) ilinn. ilits., suliassat kl Kammalaatiginerpaasara ilinn. ilits., suliassat 4. kl.-niit Oqaluttuatoqqat & Oqaluttualiat ilitsersuut, suliassat 5. kl.-niit Piiaasup pania Ronja ilinn. ilits., suliassat 5. kl.-niit Sisorarfissiornermi roulitsi ilinn. ilits., suliassat kl. Uumasumik allaaserinninneq ilinn. ilits. 5. kl.-niit Immeraat atorlugu klassini aalajangersumik sammisalimmik allanneq ilitsersuut, suliassat 6. kl.-niit Ajorani ilinn. ilits., suliassat 7. kl.-niit Klassip atuagaaqqiaa ilinn. ilits kl. Jo ilinn. ilits., suliassat 8. kl.-niit Qanga aamma ullumi (story-line) ilinn. ilits., naliliineq 8. kl.-niit Qeqertaq ilinn. ilits. 9. kl.-niit Kalaallisut II: (qorsuk qaamasoq løvgrøn) klassini allattariarsorneq ilinn. ilits., suliassat 9. kl. /10.-niit Atuakkanik misissueqqissaarneq najoqqutassat 10. kl.-niit Kalaallisut allattariarsorluni misilitsinnermut piareersarneq ilitsersuut 10. kl.-niit Oqaluttarissatigut misilitsinnermut piareersarneq ilitsersuut 10. kl.-niit Kalaallisut allaaserinninneq: (qorsuk qaamasoq løvgrøn) Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik allannermik ineriartortitsineq misilitsissutit qupp. 220-it ilinn. ilits., suliassat 9. kl.-niit *oqaluttuanik ersinartunik suliaqarneq ilinn. Ilits., suliassat 6. kl.-iniit Kalaallisut atuffarissaatit: (qorsuk iangasoq grøn) Atuffarissaatinut ilassutit ilinn. ilits., suliassat, lydbånd kl. Kalaallisut kukkunaveersaarneq: (qorsuk qaamasoq løvgrøn) Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik kukkunaveersaarnermik misilitsissutit qupp. 220-t ilinn. ilits., suliassat 9. kl.-niit Dansk / Qallunaatut: (sungaartoq rapsgul) Aktiviteter i forbindelse med brug af sangtekster læ. vejl. alle klassetrin Gevinsten (story-line) læ. vejl kl. Klassefesten (story-line) læ. vejl kl. Parlæsning læ. vejl., opgaver fra 4. kl. Fastelavnsrouletten læ. vejl., opgaver kl. Digte læ. vejl., opgaver kl Historierouletten læ. vejl., opgaver kl. 10 sjove lege til træning af ordforråd og stavning kl. Sætningsopbygning og grammatik læ. vejl., opgaver fra 5. kl. Lejrskolen (story-line) læ. vejl., opgaver fra 6. kl. Makkersnak læ. vejl., opgaver fra 6. kl. En tur i rummet (story-line) læ. vejl., kopisider kl. 20