AHL Ledelsens visioner:

Transkript

1 AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner, handleplaner, ugeplaner Undervisningsforløb, derunder ugeplaner individuelle handleplaner som indsatsområde Tema Onsdage for de ældste trin Kursus derunder trinvis, hele skolens interne kurser Selvstyrende teams, derunder klasseteamsmøder i trinleder henseende, samt planlægning af børnemøder MUS samtaler, sundhedssamtaler/ trivselssamtaler Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmaterialer og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, formålene for de enkelte trin, formålene for de enkelte fag og fagområder og læseplanernes angivelse af læringsmål. Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. I hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Ved vidnesbyrd forstås vurderingen af den enkelte elevs faglige kompetencer i forhold til læringsmålene og skal afgives på grundlag af den løbende evaluering, fremlæggelse af eget arbejde, emneorienteret opgave og skriftlige tests. Ved supplerende bemærkninger forstås lærerens vurdering af elevens skolearbejde, personlige og sociale udvikling samt deltagelse i skolens sociale liv. Ved standpunktskarakter forstås vurderingen af den enkelte elevs faglige kompetencer i forhold til læringsmålene. Ved fremlæggelse af eget arbejde forstås en elevs fremlæggelse af egne arbejder i løbet af skoleåret.

2 Ved læringsmål forstås målspecifikationer for de enkelte fag og fagområder, som angiver den viden og de færdigheder, eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutning af hvert af de tre trin. Læringsmålene er opdelt i sideordnede faglige kategorier og danner grundlag for den løbende evaluering samt den centralt fsatsatte evaluering ved afslutning af hvert af de tre trin. Ved fagformål forstås formålet med undervisningen inden for de enkelte fag og fagområder omfattende hele skoleforløbet. Fagformålene er opdelt i fire sideordnede kategorier, som er et udtryk for fire forskellige synsvinkler inden for de enkelte fag og fagområder, og som omhandler: 1. Viden og færdigheder 2. Den personlige dimension 3. Den sociale dimension og 4. Den kulturelle og samfundsmæssige dimension.

3 Trinleder visioner: Trinene drøfter og tager stilling til følgende: Læringsmålene i de enkelte trin? Koordination af undervisningsforløb Fælles planlægning af semestrene Etablering af tværfaglige projekter Kollegialt samarbejde Samarbejde mellem trinleder og lærere Dækning af sociale behov hos eleverne (sociale årsplan) Faglighed, faglig stolthed & synlig forberedelse Kursuscenter / læring / Angusakka (lantern opsætning) Angusakka vidnesbyrd Skolekultur disciplin den gode tone mellem elever og lærere Glæde, respekt og medansvar Mobbefri skole Samarbejde mellem lærer og hjemmet. Etablering af børnemøder Hvad er vi mindre gode til på disse områder? Hvad ønsker vi at satse på at udvikle næste skoleår? Hvilke indsatsområder? Hvordan med vores fagdage? Vurdering af disse. Derefter formuleres der konkrete forslag til: Hvordan kan denne udvikling gennemføres helt konkret dvs. hvordan kan vi gøre tingene anderledes? Hvad har vi brug for at lære selv for at gennemføre denne udvikling og hvordan forestiller vi os at denne læring skal foregå? Er der, blandt Inerisaaviks

4 kursustilbud, emner der kan bruges på de behov trinnet har? Eller behov Inerisaavik ikke kan dække og som skal skræddersys til trinnet / Skolen? Klasselærer visioner: Klasselæreren sørger for, at eleven i samarbejde med sine lærere 2 gange om året, forud for afholdelse af skole hjemsamtaler, udarbejder en handleplan. Handleplanen skal indeholde: Elevens mål i forhold til læringsmålene, handleplanen skal udformes så eleven selv kan vurdere, hvorvidt og i hvilke omfang målene opfyldes. Som led i undervisningen skal elevens lærere løbende foretage evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering. Evalueringen har til formål at danne grundlag for: undervisningens videre planlægning, vejledning af elevens og dennes forældre om elevens videre skole senere uddannelsesforløb. (Min Plan Min fremtid) Læreren skal til brug for den løbende evaluering og undervisnings tilrettelæggelse følge udviklingen i såvel den enkelte elevs som hele klassens eller holdets udbytte af undervisningen. Vi udgiver handleplaner hver uge i forhold til semesterpalnerne. Med passende mellemrum drøftes udviklingen individuelt og kollektivt med eleverne. I forbindelse med de i undervisningen stillede opgaver, herunder hjemmearbejde, giver læreren en vurdering af elevens arbejde og indsats i form af skriftlige og mundtlige kommentarer. Eleverne, forældrene og lærerne har skoleintra til at koordinere elevarbejde/ forældresamarbejde omkring de enkelte elever. Skole hjem samtaler tager udgangspunkt i elevens handleplaner, og forældrene/værge/plejeforældre orienteres blandt andet læringsmålene for fagene og om kriterier for og resultaterne af den løbende evaluering.

5 Skolen skal give meddelelses til hjemmet, hvis den løbende evaluering giver anledning til bekymring for en elevs læring, arbejdsindsats med videre samt udvikling i det hele taget således, at skole og hjem kan søge at bedre elevens forhold. Vi indkalder forældrene sammen med eleven, for at imødekomme og vejlede ved sådanne situationer. Det er meget vigtigt, at skolens måde at kontakte forældrene på er imødekommende. Til dokumentation af elevens udbytte af undervisningen anvender elevens lærere følgende former for vurderinger: 1. Vidnesbyrd 2. Oplysninger om undervisnings gennemførelse, 3. Supplerende bemærkninger og eventuelt standpunktskarakterer 4. Oplysninger om undervisningens gennemførelse skal mindst indeholde: Antal planlagteundervisningsperioder (semesterplaner, handleplaner) Antal gennemførte undervisningstimer i perioden, og fraværsperioder ligeså. Oplysninger om elevens fremmøde; Indsatsområde omkring formindskelse af fravær, forsinkelse m.m. Elever som kommer forsent kommer forbi skolens kontor. Samtlige trin arbejder med læringscirkler; se eks af trin 1. evalueringsarbejde for skoleåret Intern arbejdsplads evaluering: AHL Samtlige trin bedes venligst at evaluere og tage stilling til AHL interne klima, AHL som arbejdsplads. ovennævnte konkrete emner bedes du / I at forholde jer til. Hvis man brænde inde med noget, der har faglige relaterede problemer eller personlige problemer bedes man at gå ad kommandovejen til forhindringen bliver løst.

6 Ved fagligrelaterede henvendelser skal vedkommende selv have dykket i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.2 af 9.januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen. Denne afleveres som bilag til evaluering i begge sprog. Indeklima Kollegaer blandt Forældre samarbejde Ledelse samarbejde Pedel samarbejde Elevkontakt Din egen faglighed / faglig stolthed Din arbejdsmoral Forberelse til din undervisning, tema, emnedage, Angusakka m.m. Udfarenhed, aktiv handling, refleksion og situationsopsamling. Evalueringen bedes I at aflevere til HB eller PLH

7 Ningiuniit siunnerfiit: Angusakka suliniutitut aalajangersimasutut ingerlanneqassapput Ilinniartitsisut atuartitsissutigisinnaasaat aallaavigalugit atuartitsisarnerit piffiussasut Skoleintra suli siuarssatut atuisunut suliniutissaq Atuartitsissunni nalilersuinerit, taassuma ataani ukiumut pilersaarutit, atuartunut ilikkagassatut anguniagassalerineq, atuartup ilinniagassaanik atuartumut tulluussakanik sanaartorneq. Ataavartumik atuartitsinermut pilersaarutit, sapaatip akunnerinut piareersaatit atuartunut ataasiakkaanut anguniagassanik pilersaarusiorneq fagini tamani suliniutitut ikkunneqassaaq. Tema onsdage trin 3 mi kisimi ingerlanneqassasoq. AHL mi pikkorissartarnerit atuarfitta iluani, trinnikkaartuni atuarfllu tamakkerlugu. AHL mi atuarfeeqqat imminerisamik ingerlanneqarnerat pimoorussamik siunnerfigalu suliniutitut ingerlanneqassaaq. Taassuma iluani klasseteams(tus) ingerlanneqartalerlutik. MUS kiisalu peqqinnermut oqaloqateqartarnerit ningiunit ingerlanneqarlutik Ilinniartitsisut angajoqqaallu suleqatigiinnerat. Atuartitsissutini tamanani atuartitsinerup aaqqissorneqarnera, atuartitseriaatsit suleriaatsillu atorumasat ialnngullugit, periutsit, atuartitsinermilu atortut atortussanillu atugassanik toqqaasarneq atuarfiup siunertaanut, alloriarfiit ataasiakkaat siunertaannut, atuartitsitissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu qanitariissut siunertaanut aamma ilikkagassatut anguniagassanut naapertuutissapput. Atuartitsineq allanngorartuussaaq, atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaannut piginnaanerannullu naapertuuttussaalluni. Nalunaarusiaq atuartup ilikkagassatut anguniagassanut naleqqiullugu atuartitsissutini piginnaasaannik nalilersuinertut paasineqassaaq ingerlaavartumillu naliliineq, nammineerluni suliamik saqqummiussineq, aalajangersimasumik suliamik

8 sammisaqarluni suliaqarneq allattariarsorlunilu misilitsinnerit tunngavigalugit tunniunneqassalluni. Ilassutaasumik oqaaseqaatit ilinniartitsisup atuartup atuarfimmi sulineranik, inuttut inooqataanikkullu inerikkiartorneranik aamma atuarfimmi inooqatigiinnermut peqataaneranik nalilersuineratut paasineqassapput. Angusat tunngavigalugit karakteerit atuartup ilikkagassaatut anguniagassanut naleqqiullugu atuartitsissutaasuni piginnaaneqassusaanik nalilersuinertut paasineqassapput. Nammineerluni suliamik saqqummiussineq ukiup atuarfiusup ingerlanerani atuartup nammineerluni suliarisimasaminik saqqummiussineratut paasineqassaaq. Ilikkagassatut anguniagassat paasineqassapput tassaasut alloriarfiit pingasut naammassinerini atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu qanitariissut ilisimaligassatut piginnaasaqarfigiligassatullu anguniagassat atuartut piginnaasaqarfigisassaattut naatsorsuutigineqartut. Ilikkagassatut anguniagassat ilinniagassatut naligiissillugit aggugaapput ingerlaavartumillu nalilersuinermut kiisalu alloriarfiit pingasuusut tulleriiaarlugit naammassinerini qitiusumik aalajangersakkanik naliliisarnermut tunngaviliisuullutik. Atuartitsissutit siunertaat tassaapput atuarnerup ingerlanneqarnera tamaat atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu susassaqarfiini atuartitsinermi siunertarineqartussat. Atuartitsissutit siunertaat immikkoortunut sisamanut naligiissillugit agguagaapput, susassaqarfinni isiginnittaatsinik assigiinngitsunik sisamanik ersersitsisuullutik, ukuusunik: 1. Ilisimasassat piginnaasassallu 2. Inummut imminermut tunngasut 3. Inooqatigiinnermut tunngasut aamma 4. Kulturilerinermut inuiaqatigiilerinermullu tunngasut.

9 Alloriarfinni aqutsisut siumut suliniutissatut takorluugaat: Alloriarfinni ataani taakkartukkat isummersorfigissavaat. Atuarfitsinni alloriarfiit sinaakkutissaattut tunniunneqartut suut pitsaaffigivai? Atuartitssutaasuni piginnaasaqassusaanik nalilersuinerit alloriarfinni sumut killippa? Atuartitsisutissanik tamanut qulakkeerinninneq Atuartitsisutit akimorlugit sammisaqartitsineq Suleqatigiinnermi teams køreplaner qanoq atorneqarpat? Suleqatigiinneq ittut ilinniartitsisullu akornanni qanoq ippa? Atuartut inooqatigiinnermi/ suleqatigiinnermi pisariaqartitaat angumerineqartarpa? Atuartitsissutinik piareersartarneq takussutissaqartoq, atuartitsitissutit ataavartumik piffilersukkat. Angusakkami atuartut anguniagassaattut suliat qiviaqqillugit Taakkartukkani suut pikkoriffiginngilagut? Ukiumut tulliuttumut atuartitsissutit periusissat orniginartippagut? Siunnersuutisi allattussavasi: Qanoq ililluta tamanna angussavarput, suna aqqutigalugu aaqqiissaagut? Qanoq allannguinissarput iliuuseqarfigissavarput. Immitsinnut qiviassaagut, uagut ilinniartitsisutut pikkoriffigut qanoq aallaavigisinnaavagut? Atuartut anguniagassaat qanoq ililluta qulakkiissavagut? AHL iluani pikkorissarnerit tamakiisumik ingerlatissavagut? Imaluunniit alloriarfinni pikkorissarneq aamma periarfissatut aallaaviussava. Alloriarfitsinni suna atorfissaqartipparput ineriartortitsinermi?

10 Klasselærerip ineriartortikkumasai: Klasselærerip isumagisassaraa atuarfiup angerlarsimaffiullu oqaloqatigiinnissaat sioqqullugu atuartup minnerpaaamik ukiumut marloriarluni ilinniartitsisuni suleqatigalugit iliuusissatut pilersaarusiamik suliaqartarnissaa. Iliuusissatut pilersaarusiaq makkuninnga imaqassaaq: Atuartup anguniagssai ilikkagassatut anguniagassanut naleqqiunneqarsimasut, iliuusissatut pilersaarusiaq ima ilusilersorneqassaaq. Atuartup nammineq anguniakkani angusimanerlugit imaluunniit qanoq annertutigisumik anguniakkani angusaqarfigisimanerlugit nalilersorsinnaassallugu, kiisalu atuartumut taassumalu angajoqqaavinut atuartup killiffia sulinissaalu siumut anguniagassalerlugu. Tassani erseqqissaataavoq siunissami atuartup atuaqqinnissa ilinniagaqarnissaalu pillugit siunnerfissaqarnissaq. Ilinniartitsisup ingerlaavartumik naliliinerminut atuartitsinerullu aaqqissorneqarneranut atuagassaminik atuartut ataasiakkaat, klassip ingerlaqatigiilluunniit tamarmiusut atuartitsissutigineqartunit pissarsiaqarnerisa iluini ineriartorneq malinnaaffigissavaa akuttuallaanngitsumik atuartut ineriartornerat ataasiakkaarlugit ataatsimoortillugillu oqaloqatigiissutigineqartassaaq. Atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni oqaloqatigiinnerit atuartumit, atuartup angajoqqaavinit, ilinniartitsisisuinillu peqataaffigineqartumik. Atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni oqaloqatigiinnerit atuartup iliuusissatut pilersaarusiai aallaavigalugit ingerlanneqartassapput. Atuarfiup atuartoq nalunaarusiamik, atuartitsinerup ingerlanneqarneranik paasissutissanik ilassutaasumik oqaaseqaatinik angusallu tunngavigalugit ingerlaavartumik naliliineq naapertorlugu atuartup ilikkariartornera, sulinera il.il. kiisalu tamatigut inerikkiartornera ernumanartoqartutut isummerfiusimappata atuarfik angerlarsimaffimmut nalunaaruteqartassaaq, atuarfiup angerlarsimaffiullu ataatsimoorlutik atuartup atugarisai taamaaliornikkut pitsanngorsaaviginiassammatigik.

11 Atuartup atuartitsinermik pissarsineranut uppernarsaasiinermi ilinniartitsisuisa nalilersueriaatsit makkua atussavaat: Nalunaarusiaq Atuartitsinerup ingerlanneqarneranik paasissutissat Ilassutaasumik oqaaseqaatit Angusat tunngavigalugit karakterit Atuartitsinerup ingerlanneqarneranik paasissutissat minnerpaamik makkuninnga imaqassapput: Piffissami pineqartumi akunnerit atuartitsiviusussatut pilersaarutaasut amerlassusaat Piffissami pineqartumi akunnerit atuartitviusimasut amerlassusaat Atuartup atuariartortarsimaneranut paasissutissat. Atuarfik Hans Lyngimi suliffimmik naliliineq. Alloriarfinni tamani eqqartoqquneqarpoq AHL - mi sulinitsinni atugassarititaasut. Tassani eqqarsaatigineqarpoq ippinnartoqartitsigaanni sulianut piumasaqatitsinnut tunngasunik, taava peqqussut Atuarfimmi naliliisarneq uppernarsaasiortarnerlu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr.2, 9. Januar 2009 meersoq atuarluaqqullugu. Atuarfitta silaannaa Suleqatit Angajoqqaanik suleqateqarneq Aqutsisunik suleqateqarneq Pedelinik suleqateqarneq Atuartunut attaveqarneq Illit imminerisamik atuartitsissutit pikkoriffigisatit/ siunniuffigisatit Sulinermi iliuutsitit, takutitatit Piareersariaatsitit atuartitsinermut, aalajangersimasumik aallutaqarnermi, Angusakkalerinermi il.il.

12 Namminerisamik itisilerinermik ujartuineq, suleqatinik tunioraasseqatigiinneq kiisalu pisunik imminerisamik iliuuseqartarneq. Naliliinerit HB imaluunniit PLH tunniunneqassapput. AHL evaluering af skoleåret sker hvert år i forbindelse med semesterplanlægning og afslutning:

13 Helene Berthelsen Skoleinspektør AHL