Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 13

2 Ilinniartitsisoq April 13 KINGULLERMIT Isumaqatigiissutissat nutaat piumasarisallu OK gassat nutaat! Ajoraluartumik allassinnaanngilagut isumaqatigiissutit tamarmik allaqqissaarneqareerlutillu nutserneqareersut. Suli immikkoortiterinermut isumaqatigiissutissaq isumaqatigiissutissallu allat ilaat amigaatigaavut. Kalaallisut nutsertitat ilaat suli misissortippavut Namminersorlutillu Oqartussanut siunnersuuterpaaluit aaqqitassat nassiullugit. Ajoraluartumilli massakkorpiaq suli tigusaqanngilagut. Nukingisaarutinik nassiusseqattaarpugut. Immikkoortiterinermut isumaqatigiissutissaq immaqa ajoraluartumik tjenestemandit eqqartuussiviatigoorteqqaarlugu aatsaat, Namminersorlutik Oqartussat pappiaqqat suliarineqareerlutik tigusat inernerat allatorluinnaq, IMAK i malillugu kukkusumik, nassuiariataarmassuk. Isumaqatigiissutissat suli tamakkerlutik atsiorneqanngikkaluartut, tullissaani isumaqatigiinniarnissamut piumasaqaatit (OK neqaqqullugit) akuerineqaqqullugit aallartereerpavut, tassami isumaqatigiissutit ullumikkut atuuttut martsip 31.-a 2014-mut killeqarmata. Piumasaqaatinik katersuineq ornigulluni tefonikkulluunniit ataatsimiinnikkut pisarpoq, tassa siulersuisut ilaasortallu illoqarfi nni nunaqarfi nnilu tamaneersut toqqaannartumik oqaloqatigiinnerisigut. Piumasaqaatit katersukkat sinniisutut aallartitat Ilulissani apriilip anut 2013-mi ataatsimiilerpata salliunneqarlutik oqallisigineqassapput. Feeriafondi. IMAK ip Feeriafondianut Atuartitsisutfondianullu qinnuteqarnissaq killeqarpoq. Allakkat Feeriafondimiit akuersissutit nassiussoreerput poorskereerpallu Atuartitsisutfondiata siulersuisuisa qinnuteqaatit tigoriikkat suliariumaarpaat. Sinniisutut aallartitat. Sinniisutut aallartitat siunnersuutit oqallisigisassaat katersorneqareerput bilagillu tamarmik sinniisutut aallartitat ilaasortaanut nassiussorneqareerlutik. Taamaammat sinniisutut aallartitat Ilinniartitsisoq 2 ilaasortaat siunnersuutigineqartut assigiinngitsut pillugit ataatsimiisitsisassapput taamaalioreersimanngikkunik - oqaaseqaatinillu katersuillutik. SIDEN SIDST Nye aftaler og overenskomster - og nye OK krav! Desværre kan vi ikke skrive, at alle aftaler/overenskomster nu er renskrevne og oversatte. Vi mangler stadig klassifi cerinsaftalen og nogle deloverenskomster. Vi har haft nogle grønlandske oversættelser til gennemgang og har sendt en række forslag til rettelser til Selvstyret. Desværre har vi i skrivende stund ingen tilbagemelding fået. Vi rykker løbende. Med hensyn til klassifi ceringsaftalen må vi desværre nok en tur i tjenestemandsretten først, fordi Selvstyret pludselig fortolker det indgåede resultatpapir på en måde, som IMAK mener er forkert. På trods af at ikke alle aftaler er underskrevne endnu, er vi allerede i gang med at indhente OK krav til næstkommende forhandlinger, idet nugældende aftaler udløber 31. marts Indsamlingen af krav foregår på møder enten fysiske eller telefonmøder, således der er en direkte dialog mellem bestyrelsen og medlemmerne i alle byer og bygder. De indsamlede krav bliver prioriteret på repræsentantskabsmødet i Ilulissat april Feriefonde. Der har været ansøgningsfrist til både IMAKs Feriefond og Atuartitsisutfond. Der er udsendt bevillingsbreve fra Feriefonden og efter påske vil bestyrelsen for Atuartitsisutfond behandle de indkomne ansøgninger. Repræsentantskabet. Der er indsamlet forslag til drøftelse på repræsentantskabet og alle bilag er udsendt til medlemmerne af repræsentantskabet. Medlemmerne af repræsentantskabet vil derfor vist de ikke allerede har gjort det holde møder og indhente kommentarer til de forskellige forslag. Lisbeth Frederiksen, IMAK Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: ilinniartitsisoq@greennet.gl Justus Kaspersen Ilulissat namibia@greennet.gl Tlf Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq jan@ellesgaard.dk Tlf Mobil: Layout og foto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 1. maj 2013 IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax imak@imak.gl Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf sdo@imak.gl

3 Ilinniartitsisut meeqqap aseruinnissaa nalunngivippaat, tassungalu atatillugu klassemi atuaqatigiit sumiginnarneqartut nalunagit taamaattoqarnera artornaraluaqaaq. ILISIMALIKKAT ARTORNARTUT Ilinniartitsisup normuni kingullerni atuartuutivut inuunerminnik ajornartorsiutillit sammivai. Meeqqat eqqartukkavut amerlasoorujussuupput, aamma atuarfi mmi naapittuarpavut atuariarsimagaangata. Tamakku atuarfi mmi naapittakkatta ilaat tassaagajunnerupput nukappiaqqat sakkortuuliortartut, aallussinissamik ajornartorsiutillit, suleqataanissaminnut ajornartorsiutillit, meeraqatitik ilinniartitsisullu imminnut atuartitsisussaagaluit ataqqinngivillugit pinnittartut. Assersuutigiinnarlugu nukappiaraq tigoriartigu, nukappiaraq sakkortooq meeqqanut inersimasunullu persuttaasartoq ajornartorsiutiminillu sakkortusiartortitsiinnartoq. Ilinniartitsisut sapinngisartik tamaat atorlugu iliuuseqartarput, nukappiaqqallu alliartorfi a qulaaramikku paasivaat, imigassamik atornerluinermit angerlarsimaffi mmilu persuttaanermit sunnerneqarsimaqisoq. Atorfi littullu pitsaasuugamik nukappiaraq atuarfi up silarsuaannut ilanngutitinniarlugu sapinngisartik atorlugu suliniartarput, soorunalumi aamma nalunaarnissamik sakkortusisamik pisussaaffi tsik maleqqissaarlugu nalunaarsuisarlutik. Ukiulli ingerlanerinni nukappiaqqap inuuneranut tunngasut ajorsiartuinnavipput. Ilinniartitsisut nukappiaqqamut aseroriartortumut isiginnaartuuginnarsinnaapput, tassungalu atatillugu atuaqaterpassuinut pitsaasumik atuartitsinissaagaluartik maangaannartillugu, meeqqamik ajoqusikkamik iluarsiiniarluni inernavianngitsumik suligaluarnerat peqqutaalluni. Ilinniartitsisut meeqqap aseruinnissaa nalunngivippaat, tassungalu atatillugu klassemi atuaqatigiit sumiginnarneqartut nalunagit taamaattoqarnera artornaraluaqaaq. Sumiiffi mmi allami 10.klassemi atuartut meeqqat atuarfi anik qimatsinissaminnut atatillugu peqqissaasumit misissortipput. Taassuma kingornatigut peqqissaasup oqaluttuaraa, niviarsiaqqat trefjerdedelii tikillugit inuunerminnik ajornartorsiuteqaqisut. Niviarsiaqqat ilaat oqaluttuarput kinguaassitsimikkut atornerlunneqarsimallutik, amerlasoorpassuit siusinaartorujussuullutik siullermeerlutik ilaqaqarsimapput, taakkulu amerlanersaat kinguaassiutsimikkut nappaateqarlutik arlaleriarlutik nakorsartittarsimapput ilaallu suli 16-nik ukioqalernatik naartuminnik peersitsisimallutik. Niviarsiaqqat tamarluinnangajammik journaliini allassimavoq, qasseriarujussuarlutik napparsimmaveqarfi mmut saaffi ginnillattaartarsimasut naarlullutik, niaqorlullutik, sininniarnerminnik ajornartorsiuteqarlutik assigisaanillu peqquteqarlutik journaliili malillugit timikkut ajoqutinik nassaarfi gineqassanatik. Niviarsiaqqat ilinniartitsisuinut tamakku tusakkat tupaallaataarujussuanngillat, tassami niviarsiaqqat ilinniartitsisutik allanut oqaatigeqqunngisat pillugit saaffi gisarmatigit (saaffi ssatuarisarmatigit). Niviarsiaqqat ajornartorsiuteqarnerminnik avammut kalerrisaaruteqartaqimmata, ilinniartitsisullu tusarnaartarput pisussaaffi tsillu malillugu iliuuseqartarlutik. Amerlanertigulli niviarsiaqqat ajornartorsiuteqaanavittarput, nukiillu naggataarutaasumik soraarummeerlutik pitsaasumik misilitsinnissamik qulaakkeerinninnissamut atugassaagaluatik, inersimasutut inuunermut atorpaat suli piareersimanngikkaluarlutik taamaattoqarnera artornaraluaqaaq. Naluneqanngilluinnarpoq meerarpassuit inuunerminnik ajornartorsiortut angerlarsimaffi nneersuusartut angajoqqaavi ilanngullutik ajornartorsiutilinnit. Qasseerparujussuarnik ilinniartitsisunik assersuutissaqarpoq, meeqqat angajoqqaavinik suleqateqarnermikkut anaanaasumik ataataasumilluunniit qanoq iliussallutik nalulluinnaramikkit suna tamaat sussakkeersimallugu qianngarmik oqaluttuartumik tusaagaqartartunik taamaattoqarnera artornaraluaqaaq. Atuarfi nni ajunngitsorujussuarmik suliniartoqaraluarpoq, meeqqat inuunerminnik ajornartorsiuteqarnertik pillugu kalerrisaarisunik maluginninniartunik, ilinniartitsisullu paasisatik angajoqqaanut atuarfi ullu aqutsisuinut ingerlatseqqittarpaat. Atuarfi it suliniuteqartarput, soorlu oqaloqatiginninnissamut saaffi gineqarsinnaasunik allatulluunniit tapersersuinermut tunngasunik pilersitsillutik. Inunnik isumaginninnermik sulisut meeqqanut angajoqqaanullu tapersersuisussanik oqaloqatiginnittartunillu neqeroorutinik pilersitsillutik. Meerarpassuilli ilaat ima ajoqusersimasartigipput, immikkut tamaattunut ilinniarsimasunik sivisuumik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisarlutik periarfi ssarli tamanna aatsaat meeqqap ilaqutariillu ajorsilluinnarneranni immaqa neqeroorutigineqarsinnaasoq, amerlanertigulli taamaaliornissamut periarfi ssaqanngivittarpoq taamaattoqarnera artornaraluaqaaq. Taamaakkaluartorli atuarfi k pillugu oqallinnerup imarineruaa ingammik qineqqusaarnermi qanittukkut naammassisumi atuarfi up meeqqanik tamanik pitsaanerusumik ilaatitsinerulernissaa atuartitsinerullu qullasinnerulernissaa piumasarineqartoq taamaattoqarnera artornaraluaqaaq. Jan Ellesgaard Ilinniartitsisoq 3

4 Lærerne ved godt, at et barn går til grunde, samtidig med at andre børn i klassen bliver svigtet det er ikke til at bære. UBÆRLIG VIDEN Ilinniartitsisoq har i de seneste numre haft fokus på de af vores elever, der har rigtigt ondt i livet. Det er rigtigt mange børn, vi taler om, og vi møder dem alle sammen i skolen når de altså kommer i skole. Henne i skolen møder vi dem ofte som udadreagerende drenge, som har svært ved at koncentrere sig, har svært ved at engagere sig, har svært ved at respektere både andre børn og de lærere, som er sat til at undervise dem. Tag f.eks. drengen, der er voldsom og voldelig overfor børn og voksne, og hvis problemer bare bliver værre og værre. Lærerne gør, hvad de kan, og afdækker en opvækst præget af alkoholmisbrug og vold i hjemmet. Og som de gode embedsmænd, de er, gør de, hvad de kan for at inkludere drengen i skolens verden, og naturligvis opfylder de til punkt og prikke deres skærpede indberetningspligt. Men gennem år udvikler drengens situation sig bare til det værre. Lærerne kan bare se på at en dreng ødelægges, og samtidig se en hel klasses muligheder for at få god gedigen undervisning undermineret af et sisyfosarbejde for at få et skadet barn til at fungere. Lærerne ved godt, at et barn går til grunde, samtidig med at andre børn i klassen bliver svigtet det er ikke til at bære. Et andet sted er 10.klasses elever til udskolingsundersøgelse hos sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken kan efterfølgende berette, at op mod tre fjerdedele af pigerne har rigtigt ondt i livet. En del af pigerne fortæller, at de har været udsat for seksuelt misbrug, rigtigt mange af dem har haft deres seksuelle debut meget tidligt, de fl este af dem har været igennem fl ere behandlinger for kønssygdomme, og en del har fået foretaget abort inden de fylder 16 år. For - stort set - alle piger gælder det, at deres journal beretter om rigtigt mange besøg i sundhedsvæsnet med klager over ondt i maven, hovedpine, søvnbesvær og så videre men ifølge journalerne er der ikke fundet noget fysisk unormalt. (eneste) fortrolige. Pigerne sender masser af signaler om, at de har det svært, og lærerne lytter og agerer, som de skal. Men oftest fortsætter problemerne for pigerne, og de kræfter, de skulle have brugt til at sikre sig en god afgangsprøve, forsvinder i et voksenliv de ikke er modne til det er ikke til at bære. Det er velkendt, at mange af de børn, der har ondt i livet, kommer fra hjem, hvor forældrene også har ondt i livet. Utallige er de eksempler på lærere, der i samarbejdet med børnenes forældre møder en mor eller en far, som grædende beretter, at de ikke aner deres levende råd, og derfor har givet op det er ikke til at bære. På skolerne gøres der et rigtigt stort arbejde for at opfange signalerne fra alle de børn, der har ondt i livet, og lærerne bærer deres iagttagelser videre til forældrene og skolens ledelse. Fra skolens side etableres samtaleordninger, skolefe-ordninger og andre støtteforanstaltninger. Det sociale system tilbyder både børn og forældre støtte og samtaler. Men mange af de her børn er skadet i en grad, som kræver professionel behandling gennem et længere forløb en mulighed, som i bedste fald kun tilbydes, når barnet og familien er helt ude på kanten, men som regel er muligheden slet ikke er til rådighed det er ikke til at bære. Alligevel handler meget af skoledebatten ikke mindst i den netop afsluttede valgkamp om at skolen skal blive bedre til at inkludere alle børn og hæve det faglige niveau det er ikke til at bære. Jan Ellesgaard For pigernes lærere kommer alt dette ikke som den store overraskelse, for pigerne bruger ofte lærerne som deres Ilinniartitsisoq 4

5 Sagsbehandlere drukner i sager Tekst og foto: Elna Egede, journalist sociale sager til hver socialarbejder er helt almindeligt ude i socialforvaltningerne. Der er uddannet godt 130 socialrådgivere gennem årene. Men kun en lille brøkdel arbejder i kommunernes socialforvaltninger. - Arbejdspresset er så stort i socialforvaltningerne, at der sker en fl ugt af uddannede socialrådgivere. De får en lille løn, der ikke svarer til det meget store ansvar med masser af sager, uden at få den nødvendige opbakning og støtte. Socialrådgiverne har hver især ansvar for nogle CPR-numre. Hvis der ikke er støtte og opbakning for den enkelte, kan arbejdspresset være hårdt. Der er ikke noget at sige til, at vore medlemmer fl ygter fra socialforvaltningerne. Det siger socialrådgiverforeningens formand Karen D. Jensen. Det er arbejdspresset og den manglende opbakning, der er årsag til, at de fl este søger væk fra kommunerne. Med det resultat, at der til tider kun er ansat en enkelt uddannet socialrådgiver i en forvaltning. De arbejder med en række medarbejdere, der ikke har den fornødne uddannelse og ikke mindst indføring i socialrådgivernes arbejdsområde. Det kan give ekstra byrde for socialrådgiveren i sidste ende. 250 løbende sager Det er på trods af, at vi har en masse mennesker med ondt i livet. De børn, som folkeskolen møder har forældre, der har givet deres sociale arv videre. Socialrådgiverforeningen har haft kontakt til socialrådgivere, der har 250 løbende sager. De er typisk ansat som den eneste uddannede socialrådgiver i socialforvaltningen. - Vi har desværre ingen undersøgelser, der viser hvor stor en andel af socialarbejderne, der har en egentlig uddannelse som socialrådgivere. Vi ved heller ikke hvilke rammer de arbejder under, siger Karen D. Jensen. Der er undersøgelser, der viser, at 7% af alle børn er anbragt af det offentlige. Det er 1100 børn over hele Grønland i Der er sket en fordobling i løbet af ti år. Socialrådgiverforeningen har også erfaret, at de problemer, som familierne slås med her i landet, er blevet tungere gennem årene. Døgninstitutionerne modtager tit stærkt omsorgssvigtede børn. Socialrådgiverforeningen vurderer også, at børnene også er betydeligt mere behandlingskrævende. - Familiernes forhold er blevet forværret betydeligt i de sidste år. Vi ser mange familier uden bolig. Vi har med forældre at gøre, der føler sig udenfor resten af samfundet og som forfalder til misbrug af alkohol og spil. Arbejdsløsheden er steget kraftigt i de sidste år. Der er stor fattigdom blandt disse familier, fortæller medlem af socialrådgiverforeningens bestyrelse, Sara Abelsen. Tilbud mangler Socialrådgiverforeningen erkender også, at udbuddet af tilbud til familier med ondt i livet er meget begrænset. Der er ventelister på døgninstitutioner. Og der er mangel på behandlingstilbud og psykologer til at varetage opgaverne. -Det hænger nok sammen med, at vi møder fl ere børn, der har været misrøgtet, siden de blev født. Når vi så går ind, har de fået psykiske skader. I disse sager har vi måske svært ved at fi nde et egnet tilbud, fordi der er ventelister på døgninstitutioner, eller måske er der ikke et tilbud her i landet, siger Sara Abelsen. Socialrådgiverforeningen siger også, at når socialforvaltningerne går ind i en familie, er det ikke nok at løse for eksempel omsorgssvigt. Der er en række forhold, hvor det kræver en specialiseret indsats. - Det er måske ikke kun omsorgssvigt barnet har gennemlevet fra en tidlig alder. Der kan være seksuel misbrug eller barnet er i dyb sorg, måske fordi der er sket et dødsfald i familien. Det er fl ere lag, der skal afdækkes. Det kræver både ressourcer og tilbud, siger hun. Ingen efteruddannelse. Og det fører os til den nødvendige efteruddannelse af socialrådgiverne. Det at gå ind og få afdækket fl ere lag i et barn kræver helt specielle kompetencer. - Det kræver et kendskab til barnets udvikling for at kunne afl æse reaktioner. Det kræver specialiserede kompetencer i at tale med børn i bestemte situationer, og det er noget, du kun kan opnå gennem kompetenceløft, som en godt tilrettelagt efteruddannelse kan give, siger Sara Abelsen. Det er her, at arbejdsgiverne det offentlige svigter. - Når der bliver lagt et budget, og der skal fi ndes besparelser, er den helt nødvendige efteruddannelse, der bliver slettet først, siger Sara Abelsen. Socialrådgiverforeningen understreger også, at socialrådgiverne ikke kan være alene om at løse alle landets sociale forhold. - Alting har en sammenhæng. Vi bliver nødt til at organisere arbejdet med mennesker sammenhængende. Politikernes lovgivning og visioner er fl otte. Men det kniber bare med at få realiseret planerne, siger repræsentanterne for socialrådgiverforeningen. Ilinniartitsisoq 5

6 Når børnene bliver papirbørn i arkivskabe Elna Egede, journalist Mange lærere oplever magtesløshed, når der ikke bliver taget hånd om barnets tarv i systemet -Når jeg går hjem om fredagen og familien glæder sig til aktiviteterne i de kommende dage, kan jeg gribe mig selv i at tænke, hvad sker der nu med den lille pige i denne weekend. -Jeg kan vågne op en lørdag og min første tanke gælder den lille pige, som er hjemme hos sin misbrugsfamilie. Det blev der sagt af en lærer - under et debatmøde med politikerne i efteråret i forbindelse med vedtagelsen af folkeskoleloven i Landstinget. Stilheden sænkede sig over den række af politikere og de godt 30 lærere, der fortalte om deres situation på folkeskolen i dag. Man kunne nærmest høre den berømte knappenål falde i IMAKs mødelokale. Det er nemlig noget af et tabu at tale om de store sociale problemer, der præger vores samfund og selvfølgelig også folkeskolen. Statistik på statistik viser, at i hvert fald hver tredje barn har ondt i livet. Der er omsorgssvigt i stor stil. Børnene lider under forældrenes alkoholmisbrug. En ud af tre piger har oplevet seksuelle krænkelser i sin barndom. De store børn begår selvmord. Sådan kunne vi blive ved med at beskrive forholdene i en ganske almindelig skole. Tabu Men alligevel er det ikke et område, som hverken medierne eller magteliten beskæftiger sig med. Under vælgermøderne blev der ofte stillet spørgsmål til fattigdommen, folkeskolen, børnene og i det hele taget sociale forhold. Politikerspirerne svarede ved at læse punkter op fra deres valgprogrammer. Nogle lovede, at de vil gøre det bedre, men ikke hvordan. Andre igen svarede med 2025 planen i hånden, der viser, at vore velfærdsudgifter bliver udhulet med en milliard kroner i de nærmeste år. En lærer fortalte i forbindelse med fokus på personlige historier fra børnenes liv, at hun til sidst tog på besøg i et hjem, fordi hun ikke kunne få kontakt med forældrene. Hun mødte dem i butikken og spurgte, om hun måtte komme og tale med dem. Det gjorde hun i desperation, fordi der tilsyneladende ikke blev gjort noget, efter at skolen havde brugt sin skærpede indberetningspligt. Hun kom ind i et hjem, hvor familien sov, spiste og opholdt sig i et rum. Det plejede de at gøre hele vinteren, fordi der ikke var råd til at opvarme hele huset. Begge forældre var arbejdsløse. Hendes personlige initiativ satte gang i en proces, der sluttede med, at familien fi k en mere tidssvarende bolig. Læreren har måske overtrådt en række uskrevne regler for den type af sager. Hun gav i øvrigt penge til familien, for at de kunne klare sig gennem julen, der stod for døren. Borgerpligt Tillidsrepræsentant Titus Berthelsen er en gang blevet så desperat, at han selv henvendte sig til socialforvaltningen i Ilulissat. Han var klar over, at skolen for længst havde brugt sin skærpede indberetningspligt i forbindelse med et barn i hans klasse. Men måneder efter indberetningen skete der ikke noget. - Jeg havde fået elevens fortrolighed, og jeg vidste at vedkommende levede under helt uacceptable forhold. - Da der var gået flere måneder, og der ikke blev grebet ind, havde jeg mest lyst til at tage eleven med hjem i weekenden. Efterhånden havde jeg problemer med at sove i weekenden, fordi jeg hele tiden kredsede om, hvad der kunne ske med eleven. - En dag fi k jeg nok. Jeg har jo også en borgerpligt, der betyder, at jeg også har pligt til at indberette forhold, jeg kender til. Jeg gik ned til socialforvaltningen og indberettede. Men det nyttede selvfølgelig ikke. Jeg fik talt og påskrevet om, at jeg skal gå den offi cielle vej, nemlig gennem skoleinspektøren, siger Titus Berthelsen. Folkeskolen har i dag en skærpet underretningspligt i sager om børn. Det er skoleinspektøren, der indberetter. Men socialforvaltningen har ikke tilbagemeldingspligt. Børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen siger, at en tilbagemeldingspligt vil gøre samarbejdet mellem skole og socialforvaltning nemmere. - I forbindelse med arbejdet den nye lovgivning har vi foreslået, at skolen får indberetning om, når et barn bliver anbragt udenfor hjemmet, siger hun. Ilinniartitsisoq 6

7 Meeqqat isumaginniffimmi puigorneqaraangata Elna Egede, journalist Isumaginniffi nni meeraq ikiorneqanngikkaangat, ilinniartitsisoqarpassuit annikilliulertarput. - Tallimanngornermi angerlaraangama, ilaquttakka sapaatip akunnerata naanerani sammisassaminnut qilaanaartut isigalugit, ilaanni silarsuarmi allamiilertarpunga, klassinni niviarsiarannguaq ernumagalugu, imerfi up nalaani qanormita atugaqassava. - Arfi ninngornermi ullaakkut itertarpunga, kisiat eqqarsaatigalugu, ernguttut akornanni suamita. Ilinniartitsisoq taama oqarpoq, atuarfeqarfi mmut inatsit oqallisigineqartoq, ilinniartitsisut politikerillu akornanni. Nipangermat, suna tamarmi nipaaruppoq, ilinniartitsisut 35-it politikerillu qulit akornanni. Ila nipaangaarmat, meqqummik nakkartitsisoqaraluarpat, IMAK-ip ataatsimiittarfi ani tamatta tusaasimassagaluarparput. Tassami isumaginninnikkut ajornartorsiutit sakkortuut, imatut oqallisaasanngitsut, inuiaqatigiinnili annertuumik atugaasut aamma atuarfeqarfi mmi sunniinerluttarput. Kisitsiserpassuit takutippaat, meeqqat pingasuugaangata ilaat ataaseq erloqinartunik atugaqartoq. Meeqqanik sumiginnaaneq nalinginnaavoq. Meqqat angajoqqaat imigassamik ajornartorsiorneranni eqqugaapput. Niviarsiaqqat pingasuugaangata ilaat ataaseq kinguaassiutitigut inimmiilliornermik nalaataqarpoq. Meeqqat angisuut akornanni imminorneq ajornartorsiutaavoq. Tamakku pissutsit atugaanerat atuarfeqarfi mmut annertuumik sunniuteqarput. Nipangiussaq Taamaakkaluartoq, tusagassiuutit nunallu aqutsisuisa imatut sammisanngilaat. Qinersisartunik ataatsimiititsinerni piitsuuneq, atuarfeqarfi k meeqqallu atugarliortut qinersisartunit apeqqutigineqallattaarput. Politikerinngortussat akigaangamik isumaginninnermut atuarfeqarfi mmulluunniit tunngasut qineqqusaarutini allassimasut nipituumik atuartarpaat. Ilaasa pissutsit pitsanngussasut oqaatigisarpaat, kisianni qanoq ilanngunnagu. Ilaasa 2025-imi pilersaarutimi tunngaveqarlutik akisarput, oqarlutik, atugarissaarnermut atugassat ikiliartuinnassasut. Meeqqat ataasiakkaat atugarisaat normumi kingullermi allaaserineqarmat, ilinniartitsisoq oqaluttuarpoq, isumaginnniffi mmit aaqqiisoqarnissaa utaqqikatallugu, meeqqap pineqartup angerlarsimaffi anut pulaarsimalluni. Ilaqutariit pisiniarfi mmi naapikkamigit toqqarlugit aperisimavai, iseriartorsinnaanerluni. Atuarfi up pisortaata suliassani naammassivaa, meeraq pineqartoq pillugu nalunaartussaatitaanini atorlugu kalerriigami. Tamatumali kinguneranik susoqanngilaq. Ilinniartitsisoq ilaqutariinnut iserami assut tupappoq. Tassami iserfi gaa, illutoqannguaq arlariinnik initalik. Ilaqutariilli inimi inuupput, taanna ini kisiat kiassassallugu akissaqaramik. Illup sinnera matoqqavoq, isugutaqalunilu. Ilinniartitsisup pulaarnera kinguneqarluarpoq. Ilaqutariit initaarput, atuarfi up pisortaa ikiortiliullugu isumaginniffi k uteriiserfi gineqarmat. Imaassinnaavoq, ilinniartitsisoq pisussaaffi minik qaangiisoq, malittarisassallu unioqqutillugit iliortoq. Tamatuma saniatigut ilaqutariit aningaasaminernik tunivai, juullimut sussaqanngimmata. Inuttut pisussaaffik Sulisut sinniisuat Titus Berthelsen aamma ataasiarluni utaqqikatappoq, meeraq atuartitani akuerineqarsinnaanngitsumik inuunilik ikiorserneqanngimmat. Ilinniartitsisoq annikilliungaarami isumaginniffi mmukarpoq, naak atuarfi up pinngitsoorani nalunaarnissani atoreeraa, kinguneqanngittumik. - Meeqqap oqaluttuuppaanga, taamaalillungalu paasivara inuusoq akuerineqarsinnaanngilluinnartumik. - Qaammatit arlallit ingerlareersut, susoqanngimmat, ila meeraq angerlaakkusulertarpara, ingammik sapaatip akunnerata naanerani. Ilami eqqarsaatigingaarakku ilaanni unnuami sininneq sapilertarpunga. - Taamatut ingerlasinnaanngimmat, aalajangerpunga innuttaasutut pisussaaffi ga atorlugu isumaginniffi mmut saaffi ginninniarlunga. Taama iliorpunga, kisianni ilisimatinneqarpunga, nalunaarnissamik aqqutit atoqqullugit. Tassa atuarfi up pisortaata pinngitsoorani nalunaarutaa tunngaviussasoq, ila nukillaanganaqaaq, nalunnginnakkuqangarsuarli kalerriisoqarsimasoq, Titus Berthelsen oqaluttuarpoq. Atuarfeqarfi k meeqqanut atatillugu pinngitsoorani nalunaartussaavoq, meeqqat atugaat akuerineqarsinnaanngippata. Isumaginniffi lli qanoq pisoqarnersoq nalunaartussaanngilaq. Meeqqanik Illersuisoq Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq, qanoq pisoqarnersoq nalunaartarnissaq atuarfeqarfiup isumaginniffi ullu akornanni suleqatigiinneq iluaqutaassasoq. - Inatsisimi nutaami siunnersuutigaarput, soorlu meeraq angerlarsimaffi up avataanut inissinneqartillugu, tamanna isumaginniffi up nalunaarutigisassagaa, oqarpoq. Ilinniartitsisoq 7

8 Isumaginnittut ipisinneqalerpu Isumaginniffi nni sulisut ataasiakkaat inunnik inoqutigiinnilluunniit 130-it 150-llu akornanni sullissaqarput. Isumaginninnermik siunnersortit 130-it maannamut nunatsinni ilinniarsimapput. Taakkuli ilamininngui kisimik kommunit isumaginniffi ini sulisuupput. - Isumaginniffi nni sulineq sakkortoqimmat, isumaginniffi nni siunnersortit soraaginnartartut amerlaqaat. Aningaasarsiat naapertuutinngillat, suliassanut amerlaqisunut akisussaaffimmut imaannaanngitsumut, pisortanillu tapersersorneqarneq naammannani. Isumaginniffinni siunnersorti CPR-normunut akisussaaffi ssamminnik tunineqartarpoq. Ataasiakkaallu tapersersorneqanngikkaangamik, sulinerat nukillaarnarpoq. Taamaattumik sulisut isumaginniffi nnit qimarrannerat tupinnanngilaq. Taama oqarpoq, Nunatsinni Isumaginninnermik Siunnersortit Peqatigiiffi anni siulittaasoq, Karen D. Jensen. Tamanna tapersersorneqannginneq tunngavigalugu isumaginnittut allanut qinnuteqartarput. Taamatuma kinguneranik, isumaginniffi nni sulisut amerlaqisut ilaat ikittuinnaat isumaginninnermik siunnersortitut ilinniarsimasuupput. Ilinniarsimasoq ataaseq ilaanni arlalippassuarnik ilinniarsimanngitsunik suleqateqarsinnaapput, ilaatigut suliassat tungaatigut pikkorissarneqarsimanngitsunik. Tamannalu nammassallugu aamma oqimaappoq. Suliassat 250-it Taama pisoqarpoq, inuit inuuniarnikkut ajornartorsiortut amerliartuinnavissut. Meeqqat atuarfeqarfinniittut, ilaat angajoqqaaqarput, meeqqamisut alliartorsimasut. Tassami inuunikkut atukkat ilaatigut kingornunneqartarput. Isumaginnittut peqatigiiffi ata ilaasortatik attaveqarfi gisarpaat, ilaatigut inunnik 250-inik sullissisunik. Taannaasinnaavoq, isumaginniffi mmi ilinniarsimasutuaq. - Isumaginniffi nni sulisut qassit siunnesortitut ilinniarsimasuunersut ajoraluartumik misissorneqarsimanngilaq. Aamma ilisimaneqanngilaq sinaakkutissat suut atorlugit sulinersut, Karen D. Jensen oqarpoq. Misissuinerit takutippaat meeqqat 14-ugaangata ilaat ataaseq angerlarsimaffi up avataanut inissinneqarsimasoq, katillugit meeqqat 1100-it. Kisitsisip takutippaa meeqqat angerlarsimaffi up avataanut inissinneqartartut ukiut qulit ingerlaneranni marloriaatinngorsimasut. Isumaginninnermik siunnersortit peqatiiffi ata maluginiarpaa, ilaqutariit atugaat ukiuni kingullerni oqimaallisimasut. Ilinniartitsisoq 8 Ulloq unnuarlu paaqqinniffi it meeqqat sakkortuumik sumiginnagaasimasut tigusarpaat. Peqatigiiffiullu nalilerpaa, meeqqat annertuumik katsorsagaanissamik pisariaqartitisut. - Ilaqutariit inuuniarnikkut atugaat oqimaalliartorput. Ilaqutariit ineqanngitsut naapittakavut amerliartorput. Angajoqqaat inuiaqatigiit avataaniittutut misigisimasut amerliartorput, taamaattumillu imigassamk pinnguaatinillu spilinik atornerluisunngortartut amerliartorlutik. Suliffi s- saaleqisut amerliartorput. Piitsuuneq ilaqutariinni annertuumik atugaalluni, siulersuisuni ilaasortaq Sara Abelsen oqarpoq.

9 uliassanik t Periarfissakinneq Isumaginninnermik siunnersortit peqatigiiffi ata aamma oqaatigaa ilaqutariit ikiugassat ikiorsernissaanut periarfi ssaqarpianngitsoq. Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfi nni utaqqineq nalinginnaavoq. Katsorsaanissamullu periarfi ssat amigaataapput, soorlu aamma psykologit tamakkuninnga ingerlassisinnaasut arlaqanngitsut. - Meeqqat inunngornerminit sumiginnakkat naapittalerpagut. Uagut akuliunneqaraangatta, tarnimikkut ajoqusereersimasarput. Meeqqanullu tamakkununnga periarfi ssat ajornakusoorput, ulloq unnuarlu paaqqinniffi nnut utaqqisoqarmat imaluunniit maani katsorsaanernik taamaattunik peqannginnatta., Sara Abelsen oqarpoq. Isumaginninnermik siunnersortit peqatigiiffi ata aamma oqaatigaa, isumaginniffi k ilaqutariinni sullissileraangat, iluarsisassat arlaqarsinnaasut. Taamatullu paasiniaaneq immikkut ilisimasaqarnermik tunngaveqartariaqarpoq. - Meeraq meeraaraallunili sumiginnagaasinnaavoq. Immaqa kinguaassiutitigut atornerlugaasimalluni, imaluunniit sakkortuumik aliasuuteqarluni, qanigisami akornanni toqusoqarsimammat. Ajornartorsiutit qaleriiaat qulaajartariaqarlutik. Suliassaq immikkut ilisimasaqarnermik neqeroorutinillu pitsaasunik tunngaveqartariaqartoq, Sara Abelsen oqarpoq. Ilinniaqqittoqartanngilaq Tassanngaaniillu isumaginnittunik pikkorissaaneq tikipparput. Inuup aqqusaagai qulaajassagukkit immikkut ilinniarsimasuunissaq pisariaqarpoq. - Meeqqap ineriartorneranik immikkut ilinniarsimasariaqarputit, pissusilersornera atuarsinnaassagukku. Meeqqat arlaannik pineqarsimasut oqaloqatiginerat immikkut piginnaasanik qaffassaanikkut ilikkarneqarsinnaavoq, ilinniaqqinneq aaqqissuulluagaq aqqutigalugu, Sara Abelsen oqarpoq. Tassuunalu sulisitsisut pisortat sumiginnaasarput. - Atugassanut missingersuutit suliarineqaraangata, sipaarutissarsiornermi, ilinniaqqinnerit pisariaqarluinnartut, siulliullugit peerneqartarput, Sara Abelsen oqarpoq. Socialrådgiverit erseqqissarpaat, nunatsinni inuuniarnikkut aporfi it kisimiillutik kivissinnaannginnamikkit. - Suut tamarmik imminnut atapput. Inunnik sulinerput ataqatigiissaarlugu ingerlassavarput. Politikerit takorluugaat inatsisaallu kusanaqaat. Piviusunngortinnissaalli ajornakusoorpoq, isumaginnittut peqatigiiffi anneersut oqarput. Tekst og foto: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 9

10 Børn har det skidt, men hvad gør vi ved det? Elna Egede, journalist Forskellige instanser udspyr den ene statistik efter den anden om, hvor skidt børnene har det. Men ingen kommer med forslag til, hvordan vi giver dem et bedre liv. - Vi får afdækket, at en masse børn har det skidt. Der er statistik, der viser antallet af selvmord blandt børn. Teenagere, der får børn. Så og så mange har været udsat for seksuelle krænkelser. Og sådan kunne vi blive ved, fordi der kommer en masse viden om netop om disse børn. Men hvad skal vi gøre ved det? Det spørger en af de få forskere, der ser på socialarbejdernes forhold og de betingelser, de arbejder under. Steven Arnsfjord er i øjeblikket i gang med et PHD projekt om det sociale arbejde for børn og unge. Hans spørgsmål får lov til at blafre i vinden. For det er nemlig ikke meget, det omgivende samfund har af tilbud til netop denne store gruppe børn og unge. - Vi har nemlig ikke været gode til at udvikle redskaber og metoder rodfæstet i lokalområderne til at håndtere netop disse børn og unge. Det er meget vigtigt at spørge sig selv, hvordan udvikler vi de redskaber og metoder til at håndtere disse problemer. - Vi ved godt, at de er der. Men vi mangler perspektiver, der siger, hvad gør vi så nu? Arbejdsbyrde Steven Arnfjord siger, at vi ikke har organiseret det socialfaglige område, selv om vi har uddannet socialrådgivere i snart 25 år. - Det offentlige har lavet en udmærket lovgivning og vejledninger på børne- og ungeområdet. Men de mennesker, der skal realisere denne lovgivning, socialrådgiverne er ikke synlige i arbejdet med at sætte rammer for deres arbejde. Han understreger, at mange af de uddannede socialrådgivere nærmest befi nder sig i en svingdør, fordi arbejdsbyrden er så stor i de kommunale forvaltninger. De må håndtere mange fl ere sager, end der er ressourcer til. Tit er socialrådgiveren den eneste uddannede af en række sagsbehandlere, som ikke har den rette uddannelse til at håndtere sociale sager. Der eksisterer heller ikke regler for, hvordan forskellige situationer skal tackles. De har heller ikke redskaber nok. CPR-numre I mange socialforvaltninger er arbejdet tilrettelagt sådan, at socialrådgiveren får en række cpr-numre at arbejde med. Det betyder blandt andet, at et søskendepar deles i systemet. De får to forskellige socialrådgivere. - De skal arbejde med alt. De er ikke specialiserede mere. De skal arbejde med alle hjørner af sociallovgivningen. De tager sig af langtidsledige, handicappede børn. Et barn, der skal have en rullestol. En familie, der søger om støtte. Det kan være en misbrugsfamilie. Omsorgssvigt. En pensionist, der har behov for hjemmehjælp. - Socialrådgiveren kan ikke specialisere sig i for eksempel at tage sig af omsorgssvigtede børn. Nogle forvaltninger har før i tiden tilrettelagt arbejdet i teams, netop for at specialisere socialrådgiverne til at tage sig af specielle områder af lovgivningen. - Men det er man gået bort fra i de fl este forvaltninger. Arbejdet sker tilfældigt. Nogle har gjort det for at sprede de uddannedes ressourcer ud på fl ere områder. Ingen forskning Et andet stort problem i socialforvaltningerne er, at mange socialrådgivere giver op, fordi de ikke har redskaber nok, eller de har svært ved at tackle de tunge sager. - Når de går ud af kontoret, ligger der en masse sager stablet op på skrivebordet. Den næste, der overtager, sætter måske sagerne på plads. Der er ikke nogen egentlige overleveringstraditioner i socialforvaltningerne, siger han. Og her kan mange børn komme i klemme, fordi de ender som papirbørn, gemt bort i et arkivskab. Steven Arnfjord er ved at færdiggøre sit projekt om det sociale arbejde for børn og unge og håber på, at det vil skabe debat i et samfund, der ved alt om, hvor skidt børnene har det, men ikke ved, hvordan det skal tackle det. Ilinniartitsisoq 10

11 Meeqqat naalliupput taavami sussaagut? Elna Egede, journalist Naatsorsuisut qulaajaasullu kisitsisinik kueraapput, meeqqat qanoq atugarliornerannik imalinnik. Qanorli aqqiisoqassasoq, siunnersuutinik ersittoqanngilaq. - Tamatta tusartuarparput meeqqat naalliuttut. Kisitisisitigut malinnaaffi gaavut, meeqqat inuusuttuaqqallu imminortut. Inuusuttuaqqat meerartaartut. Meeqqat ima amerlatigisut kinguaassiutitigut innimiilliorfigineqartut. Ila sorpassuit taamaattut taagorsinnaavagut, meeqqat pillugit ilisimasat amerlaqimmata. Taavami sussaagut? Taamatut aperivoq ikiorsiinissamik ilisimatusartutuaq, isumaginnittut sulisut periarfissaannik misissuisoq. Steven Arnfjord PHDimik suliaqarpoq, meeqqat inuusuttut suliffi ginissaanut neqeroorutit ilisimatusarfi - galugit. Apeqqutaali akineqarani silaannarmi akunnitsinniippoq. Tassami inuiaqatigiinni meeqqat inuusuttullu ikiussallugit periarfi s- saqarpianngilaq. - Meeqqat inuusuttullu taamatut naalliuttut ikiorniarlugit najukkami sorlalinnik sakkussanik suleriaatsinillu pilersitsiniarneq pikkoriffi ginngilarput. Taamaattumik pingaarpoq, aperissalluni, qanoq ililluta ajornartorsiutit qaangerniarlugit atortussatsinnik suleriaatsinillu ineriartortitsissaagut. -Nalunngilagut meeqqat amerlaqisut. Siumut pilersaarusiorneq amigaatigaarput, allallugu sukkut qanoq iliussaagut. Suliarpassuit Steve Arnfjod oqarpoq, isumaginnikkut sulineq aaqqissuussimanngikkipput, naak inunnik siunnersuisoqarnermik ilinniartitsineq ukiuni 25-ini ingerlanneqarsimasoq. - Pisortat kusanartunik inatsisiliorput malittarisassaliorlutillu. Ukuli timitalersuisussat socialrådgiverit suliaminnut atatillugu sinaakkusersueqataasussat ersinngillat. Erseqqissarpaalu, isumaginnittut ilinniarsimasut suliaqangaaramik soraartut amerliartuinnartut. Suliassat amerlaqisut angummaffi gisinnaanngisatik suliassaraat. Isumaginninnermilu siunnersorti kommunimi kisimi ilinniarsimasuusarpoq, isumaginninnermik suliassanik ilinniarsimanngitsut arlaqartut suleqatigalugit. Suliassat immikkuullarissut pillugit malittarisassaqanngilaq. Aammalu eqqortunik sakkussalerneqaratik. CPR numre Isumaginniffi it ilaanni suliaq imatut aaqqissuunneqarpoq, sulisoq CPR-normorpassuarnik tunineqartarluni. Tamatuma kinguneranik ilaatigut qatanngutigiit avinneqartarput. Immikkut socialrådgiverilerlugit. - Immikkut sammisaqartanngillat, kikkut tamaasa sullittussaagamikkit. Soorlu sivisuumik suliffeqanngitsut, meeqqat innarluutillit, meeraq kaamisagassamik qamutitaartussaq. Ilaqutariit innarluutilimmik meerallit ikiortissarsiortut, soraarnerussutisiallit ikiortissarsiortut il.il. - Soorlu isumaginnittoq immikkut pikkorissarluni, meeqqanik sumiginnakkanik sammisaqarsinnaanngilaq. Suliffiit ilaanni siornatigut teamsini inatsimmi immikkut sammisaqartunik sulisitsisarsimapput. - Tamannali qimanneqarpoq. Sulineq tamatigut tamaana ingerlanneqarpoq. Ilaat taamatut aaqqissuussinerarput, ilinniarsimasut piginnaasaat sulianut tamanut siammarumallugit. Ilisimatusartoqanngilaq Isumaginniffi nni ajornartorsiutit ilagaat, socialrådgiverit taamaatittartut amerlammata, suliffi mminni periarfi ssanik naammattunik neqeroorutissaqanngimmat, imaluunniit suliassat oqimaatsut amerlammata. - Allaffi mmiit anippata suliassat ingerlanneqartut nerrivianni qaleriaarsimasarput. Tulliata katersoriarlugit immaqa toqqorsivimmut inissittarpai, imatut sulisussamut sulianik tunniussineq atugaanngimmat, oqarpoq. Tassanilu toqqorsivimmi meeqqat pilliutigineqarsinnaapput, tassami meeqqat pillugit suliassat puigorneqarsinnaammata. Steven Arnfjordip neriuutigaa, suliani isumaginniffi nni meeqqanik inuusuttunillu sullissineq naammassippat, inuiaqatigiinni oqallinnermik malitseqassasoq. Pisariaqarpormi meeqqat naalliuttut kisiinnarnagit, ikiornissaanut periarfi ssanik nassaarsiornissaq. Ilinniartitsisoq 11

12 Kommunerne lever ikke op til sociallovgivningen Tekst: Elna Egede, journalist Børnetalsmanden anbefaler, at sagsbehandlerne skal have færre sager, flere kompetencer og fl ere handlemuligheder. Hun har igangsat en undersøgelse, der skal vise hvor stort arbejdspresset er i forvaltningerne. Børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen er opmærksom på det store arbejdspres, som socialrådgiverne og rådgiverassistenterne arbejder under. Arbejdspresset kan være en af årsagerne til, at kommunerne ikke lever op til sociallovgivningen, men det handler også nogle steder om behov for øget kompetence. - Vi har lavet en undersøgelse af, hvor mange sager sagsbehandlerne sidder med. De sidder med rigtig mange og tunge sager. I andre lande arbejder man med meget færre sager. Vi ønsker med denne undersøgelse at tydeliggøre, at der er et problem i forhold til om en socialforvaltning formår at løfte sit område, fordi de enkelte medarbejdere har for mange sager. Det er forskelligt fra by til by hvor mange sager man sidder med som sagsbehandler. I Nuuk har man et sted mellem 55 og 130 sager pr. sagsbehandler, mens man i Qaqortoq og Ilulissat typisk har mellem sager pr. sagsbehandler. - Det er klart, at hvis du sidder med omkring 100 sager og får en underretning, så kan man ikke lave en hurtig og kvalifi ceret sagsbehandling. Det er ikke noget man kan løse ved at være mere effektiv. Det er ikke noget, der kan løses på ledelsesplan, men skal løses på et kommunalpolitisk plan. - Her er der et problem, som politikerne bliver nødt til at forholde sig til og fi nde nogle løsninger på. Social indsats Børnetalsmanden understreger, at det er vigtigt for folkeskolen, at det sociale område får et løft, fordi det vil lette samarbejdet. Det er i erkendelse af, at de mange sociale problemer og manglende trivsel påvirker børnenes muligheder for læring. - I dag er det sådan, at skolerne sender en underretning og får ikke noget at vide og føler, at der går rigtig lang tid, før der sker noget. Samarbejdet kan ikke løftes med mindre arbejdsvilkårene for sagsbehandlerne bliver bedre. Der er, i hvert fald nogle steder, behov for fl ere hænder med de rette kompetencer, altså fl ere socialrådgivere og rådgiverassistenter. En anden ting er, at Socialforvaltningen må have fl ere handlemuligheder. Det er svært at fi nde steder, hvor du kan henvise til, selv i større byer. Der er virkelig store udfordringer på socialområdet. Aaja Chemnitz advarer mod at svigte børnene en gang til ved ikke at reagere på underretningerne. Hun under streger, at nødvendigheden af at handle hurtigt. - Jo længere tid der går, jo mere skadet bliver barnet. Det kan være, at der er kommet en underretning om et seksuelt overgreb. Hvis du ikke handler, så kan det jo ske igen. I sager om vold og druk i hjemmet med massiv omsorgssvigt bliver du altså nødt til at reagere hurtigt, siger børnetalsmanden. Fra lov til praksis Børnetalsmanden erkender, at hverken kommunerne eller selvstyret har omsat Forordningen om hjælp til børn og unge til praksis. - Der er et stort gab mellem det den nuværende lovgivning og det som man gør. I den kommende lovgivning bliver der stillet endnu større krav til kommunerne. Der er rigtig mange positive ting i lovforslaget, som formentlig kommer igennem i løbet af det nye år. Men jeg indrømmer, at jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan man vil leve op til den nye lovgivning, når man ikke kan leve op til den nuværende lovgivning. Der er især i mange sager, hvor kommunerne ikke får lavet handleplaner eller hvor børnene ikke bliver inddraget. Loven vil helt sikkert give mange fl ere udfordringer for kommunerne, hvis der ikke tilføres fl ere ressourcer til området, siger Aaja Chemnitz Larsen. Sekretariatet for Børnetalsmanden MIO - har lavet en interviewundersøgelse af 33 anbragte børn på hele kysten. De samme emner er efterfølgende taget op i interview med sagsbehandlere. Det underbyggede formodningen om, at socialforvaltningerne har svært ved at leve op til kravene i lovgivningen. Skole De offi cielle tal er i dag, at der er anbragt 1100 børn eller 7 procent af alle børn. Børnetalsmanden understreger, at der er behov for løbende at kunne følge udviklingen i antallet af anbragte børn. Børnetalsmanden siger, at der er mange forskellige sociale indsatser på skolerne på kysten, men det er ikke nødvendigvis nok til at løse børnenes sociale problemer, så de kan fungere i skolen. Det forudsætter opbakning i hjemmet fra forældrene og muligheder for at få hjælp, hvis der er behov for det. - Det er en udfordring, som vi må forholde os til i forbindelse med folkeskolen og børneinstitutionen, siger Børnetalsmanden. Ilinniartitsisoq 12

13 Isumaginninnermut inatsit kommuninit malinneqanngilaq Tekst: Elna Egede, journalist Meeqqat illersuisuata inassutigaa, isumaginniffi nni siunnersortit sullissaat ikinnerussasut, pisinnaasaqarnerussasut innersuussiffi ssaallu amerlissasut. Isumaginniffi nni sulisunut piumasaqarneq qanoq sakkortutiginersoq qulaajarneqarpoq, inassuteqarnermi tunngaviuniassammat. Meeqqat illersuisuata Aaja Chemnitz Larsenip erseqqissarpaa, inunnik siunnersuisut ikiortaasalu qanoq suliaqartiginerat eqqumaffi gineqartoq. Suliffi up sulisunik qimutitsinera tunngaviuvoq, isumaginninnermut inatsit eqqortumik malinneqannginneranut. - Isumaginniffi nni sulisut suliaat misissorsimavagut. Ila amerlaqisunik oqimaatsunillu suliaqarput. Nunani allani isumaginninnermi siunnersortit ikinnerusunik isumagisaqartarput. Qulaajaanitsinni ajornartorsiut ersersinniarparput, isumaginniffi nni suliassat naammaginartumik isumagineqartanngitsut, sulisut ataasiakkaat suliassaqarpallaarmata. Illoqarfi mmiit illoqarfi mmut suliat assigiinngillat. Nuummi suliassat 55-it 130-illu akornanni. Qaqortumi Ilulissanilu 20-it 30-illu akornanniillutik. - Meeraq atugarliortoq pillugu kalerrinneqaruit, inuppassuarnillu sullissaqarlutit, pilertortumik suliassaq taanna isumagisinnaanngilat. Sulinerit sukkatsissinnaanngilat, torersumillu pilertortumillu suliassaq taannarpiaq inaarsinnaanagu. Suliffi mmi aqutsinikkut iluarsineqarsinnaangimmat, politikkikkut aaqqinneqartariaqarpoq. Tamanna ajornartorsiut, politikerit aalajangersaaffi gisariaqarpaat, tunngaviusumik aaqqiissutissanik piviusunik tunngaveqarlutik. Neqeroorutit Meeqqat illersuisuata erseqqissarpaa, isumaginninnermut tunngasunik atuarfeqarfi k isumaginniffi llu pitsanngorsaasoq suleqatigiittariaqartut. Meeraq inuuniarnikkut ajornartorsiortoq erloqisoq ilinniarnissamik tigooraasinnaangitsoq nassuerutigisariaqarmat. - Ullumikkut suleriaaseq imaappoq, meeqqat atugarliortut pillugit atuarfi it pinngitsooratik nalunaartussaatinneqarput, kalerriiigaangamillu sivisuumik suliarineqartoq maluginiartarlugu. Suleqatigiinneq kivinneqarsinnaanngilaq, inunnik siunnersuisut atugaat pitsanngorsaaffi gineqanngippata. Aappassaanik sulisut amerlisariaqarput, eqqortunik piginnaasaqartunik, soorlu inunnik siunnersuisut amerlillugit imaluunniit siunnersuisut assistentit amerlillugit. Pingajussaannik inersuuffi ssat amerlisariaqarput. Tassami meeraq imatullu imatullu ajornartorsiutilik sumut innersuutissaviuk, tamanna aamma illoqarfi nni annerumaani ajornartorsiutaavoq. Isumaginniffi mmi aaqqitassat unamminarput, oqarpoq. Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq, meeqqat kingumut sumiginnagaaqqissasut, kalerriineq ilumoortumik tiguneqanngippat. Sukkasuumik aaqqiinissaq pisariaqarluinnarpoq, erseqqissarpaa: - Suliassaq sivisuumik uninngatinneqarpat, meeqqap atugarliornera ajorsiartussaaq. Imaassinnaavoq, meeraq kinguaassiutitigut atornerluneqartoq pillugu kalerriisoqartoq, akuleruttoqanngippat, pisut unitsinneqarnavianngillat. Angerlarsimaffi mmi imigassartornerup persuttaanerullu kinguneranik meeraq aamma sukkasuumik ikiorserneqartariaqarpoq. Inatsit atugaanngitsoq Meeqqanik illersuisup nassuerutigaa, kommunit namminersorlutilluunniit oqartussat meeqqat inuussuttullu pillugit inatsit tamaat atugarinngimmassuk. - Inatsit maannamut atuuttup piumasai suliallu piviusut akornanni ikeqarpoq. Inatsimmi nutaami aappaagu atuutilersussami piumasaqaatit kusanartorsuupput. Nassuerutigissavarali, takorlooruminaatsikkakku, inatsisip malinneqarnissaa, maannamut atuuttoq malinneqanngippat. Meeqqanut atatillugu suliassanik pilersaarusiorneq kommuneqarpassuarni piareersarneqartanngilaq, meeqqallu atugaannik immikkut ilinniarsimasunit nalilersuineq pissanani. Inatsisissaq nutaaq pinngitsoorani kommuninut unamminartoqassaaq, piumasaqaatit sakkortunerussammata, Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq. Meeqqat nipaat Meeqqanik illersuisoqarfiup MIO-p sinerissami meeqqat 33-it angerlarsimaffi up avataanut inissinneqarsimasut apersorsimavai. Apeqqutillu taakku, suliassamik suliarinnittumit angajoqqaarsiaanillu sammineqartut aamma akineqarput. Meeqqanik Illersuisup erseqqissarpaa, meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut amerliartuinnavissut. Ullumikkut oqaatigineqartarpoq, meeqqat 1100-it inissinneqarsimasut, imaluunniit meeqqat 7%-ii. Aamma oqarpoq, sinerissami atuarfi nni ikiorsiiniarluni suliniutit amerlasut, meeqqalli tamarmik ilinniarnissaminnut piareersimajuarnissaanut naammanngitsut. Tasssami angajoqqaat tapersersuinissaat, ikiorsiinissamut periarfissat ilanngullugit tassaniittariaqarpoq. - Tamanna unamminartoq, meeqqamut paaqqinnittarfi mullu isummersorfi gisariaqarparput, Meeqqat Illersuisuat oqarpoq. Ilinniartitsisoq 13

14 Børnetalsmanden vil etablere børnepanel Med børnepanelet lægger Børnetalsmanden op til at give børnene mulighed for at forholde sig til forskellige spørgsmål - Vi vil etablere et børnepanel. Det kunne være alle 7.klasser eller 8.klasser, der kunne svare på forskellige tidspunkter, når der er behov for det, siger Børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen. Hun understreger, at aldersgruppen ikke helt er afgrænset endnu. Men det er meningen, at det skal være en bred gruppe med deltagelse af alle elever i en årgang. Hun regner med at etablere børnepanelet engang i maj, når spørgsmålene er færdigformuleret. - Grønlands skal afrapportere til FN s Børneretskomité i august i år. I denne forbindelse kunne vi spørge børn om, de kender til børns rettigheder og for eksempel pille tre forskellige artikler ud af FN s børnekonvention ud og stille dem som spørgsmål. - Det kan være spørgsmål om deres sociale baggrund: Oplever de sig selv som rige eller fattige? Har de søskende? Hvordan er deres familieforhold? Børnetalsmanden siger, at spørgsmålene vil blive formuleret i et elektronisk spørgeskema, som vil blive sendt. Det er meningen, at selvstyret skal lave en offi ciel afrapportering. Børnetalsmanden kommer med sin rapport og de frivillige organisationer, der arbejder med børn og unge kommer med en såkaldt skyggerapport. Børnetalsmanden understreger, at de har besluttet at tage børnenes egne stemmer med i rapporten. optager dem? Hvad vil det sige at være barn i Grønland? Hvad er det for nogle udfordringer, vi oplever? Hvad er det, de synes, det er sjovt? For eksempel i forhold til fritidsområdet. - Vi ved, der er rigtig mange store udfordringer afhængig af, hvor man bor. For eksempel om sommeren lukker man fritidsaktiviteterne. Hvad betyder det for børnene? - Det kunne også være i forhold til de sociale forhold, vi har og spørge børnene om, hvordan børnene oplever problemerne, som alkoholforbrug, siger Aaja Chemnitz Larsen. På sigt vil børneorganisationen, MIO udvikle et SMS spørgeskema. - Det er en platform, hvor der bliver mulighed for at høre rigtig mange børn i forskellige spørgsmål. Børnetalsmandsinstitutionen er ved at se nærmere på fl ere forskellige børnepaneler. Det kan både være et stort og mindre børnepanel, der for eksempel kan bestå af bygdebørn. De mindre børnepaneler kan så suppleres med regulære interviews. Børnetalsmanden er også interesseret i fem ambassadørklasser, fordi hun har kendskab til klasser, der får undervisning i børns rettigheder. - De ambassadørklasser kunne være behjælpelig med de spørgsmål, der skal stilles til alle 8.klasserne, siger hun. Ambassadørklasser Men det er meningen, at der vil blive sendt spørgsmål til børnene løbende om forskellige emner og ikke bare i forbindelse med afrapporteringen til FN. - Det kunne også være spørgsmål: Hvad er det, der Ilinniartitsisoq 14

15 Meeqqat isummersorfiat Meeqqanik illersuisup pilersinniarpaa Apeqqutinik assigiinngitsunik tunngaveqarlutik meeqqat isummersornissaat anguniarlugu isummersorfi k Meeqqanut Illersuisup pilersinniarpaa. - Meeqqat isummersorfi at pilersikkusupparput. Soorlu nuna tamakkerlugu 7.klassit imaluunniit 8.klassit, pisariaqartitsinerput malillugu isummersortarnissaat angorusupparput, Meeqqanik Illersuisoq Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq. Erseqqissarpaa, meeqqat ukiui suli killilerneqanngitsut. Kisianni meeqqat amerlasuut peqataanissaat anguniarneqartoq, soorlu ukiumi aalajangersimasumi atuartut tamarmik. Meqqat isummersorfi at majimi pilersikkusuppaa, apeqqutissat aalajangersarneqareerpata. - FN-ip meeqqat piginnaatitaaffi inik suleqatigiissitaanut Kalaallit Nunaat aggustimi nalunaarusiussaaq. Tassunga atatillugu, meeqqat piginnaatitaaffi ini immikkoortut pingasut apeqquteqarfi giumavagut. - Soorlu isumaginninnermut tunngasuusinnaapput. Meeqqat pisuusutut piitsutulluunniit misigisimanersut aperalugit. Qatannguteqarpat, ilaqutariinni qanoq ittuni inuuppat. Meeqqanik Illersuisoq oqarpoq, apeqqutit eletroniskimik immersugassatut suliarineqassasut. Erseqqissarpaa, Namminersorlutik Oqartussat immikkut nalunaaruteqassasut, Meeqqat Illersuisuat immikkut, innuttaasullu suliniaqatigiiffi i aamma nalunaaruteqassasut. Meeqqanullu Illersuisoqarfi up aalajangerpaa, nalunaarusiornermi meeqqat nammineq isummersornerat tunngaviussasoq. Meeqqat aallartitat Tamatuma saniatigut, siunniunneqarpoq, meeqqat isummersorfi at ataavartumik aperineqartassasoq, FN-imut nalunaarnerup avataatigut. - Apeqqutit makkuusinnaapput: Suut sammivaat? Kalaallit Nunaanni meeraalluni qanoq ippa? Suut unamminartutut misigisarpaat? Suna nuannerpa? Soorlu sunngiffi mmi sammisaqarnermi. - Sumi najugaqarneq apeqqutaatillugu inuuniarneq unamminartoqarpoq. Soorlu najugaqarfi it arlaanni sunngiffi mmi sammisassat aasakkut matuneqartarput. Qanoq tamanna meeqqanut sunniuteqarpa. - Aamma inuuniarnikut atukkat tikissinnaavagut, apeqqutigalugu imigassamik atuineq meeqqat qanoq misigisaqarfi gineraat, Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu, SMS-ikkut apeqquteqarneq ineriartortinneqassaaq. - Isummersorfiit assigiinngitsut aqqutigalugit, meeqqat tusarniarfi gisinnaanngussavagut. Meeqqanik Illersuisup isummersorfiit allat pilersinnissaannik misissuiniarpoq. Isummersorfi it siammasissut mikisulluunniit atorneqarsinnaapput. Soorlu meeqqat nunaqarfi mmiut immikkoortillugit apersorneqarsinnaapput. Tamakkulu arlaqanngitsunik tunngavillit malitseqarsinnaapput, naapillugit apersuinernik. Meeqqanik Illersuisup aamma klassit attaveqarfi gerusuppai, apeqqutissanik siunnersuuteqarsinnaasut, soorlu meeqqat piginnaatitaaffiinut atatillugu. - Ambassadørklassinik taallugit, apeqqutissanik piareersaanermi ikiortaasinnaapput, ilisimavarpummi ilinniartitsisut arlallit klassiminni piginnaatitaaffi nnik sammisaqartut, oqarpoq. Tekst: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 15

16 AMS-ip ilaa ma Atuarfi k Mathias Storchip ilaminerujussua Sullivinnik Nakkutilliisoqarfi mmit matuneqarpoq. Katillugu atuarfi up affangajaa maanamut tunngaveqarluni matuneqarpoq, marloriarluni nakkutilliisut misissuereersut. - Oqara pullalertarpoq, ininut aalajangersimasunut iseraangama. Niaqorlulertarpunga, ilami ilaanni puigortalertarpunga. Oqaluttuaraangattalu illaatigineqartarluta, sullivimmi nakkutilliisoq Pia Nielsen oqaluttuarpoq. Sullivimmi sillimanermut sinniisutut Pia Nielsen ukiorpaaluit sulinermini, atuarfi up oqoqarnera uteriiserluni oqartussanut sivisuumik paasitinniarsarisimallugu. Ilinniartitsisummi meeqqallu naalliummata, oqummik astamaqalerlutik, niaqorlullutik, merianngullutik puigortalerlutillu. Kommunimi nakkutilliisut tamanna tusaanngitsutut tigusarpaat. Sullivinnillu Nakkutilliisoqarfi k Nuummiittoq ungasingaarmat, atuarfi k oqoqartoq uppernarsaruminaassimalluni. Ilinniartitsisut ilaat assut eqqugaasimapput. Sulisullu sinniisuata nammineq aamma timimini iluanngitsoqartoq malugisaqarluni, ukioq nakorsiaraluarpoq, aaversinnissarlu piumasaralugu. Tassami oquup sananeqaatai aassiuinikkut nassaarineqarsinnaammata. Peqqinnissaqarfi mmiilli ilisimatinneqarpoq, misissuinissanut taamaattunut aningaasassaqanngitsoq. Ilinniartitsisoq 16 Ilinniartitsisoqarpassuit misigiuarpaat upperineqaratik. Taamatullu inissinneq nuanninngilaq, atuarfi tsinni oqo qartoq massakkut uppernarsarparput, tamannalu pissutsit aaqqinnissaanut suliniarnermut tunngaviussaaq, Pia Nielsen oqarpoq. Pia Nielsenillu nuannaarutigaa, Sullivinnik Nakkutilliisoqarfi up saliinissamik inassutaat, atuarfi mmi pisortanit sukkasuumik isumaginiarneqarmata. Quperlut Sullivinnik Nakkutilliisoqarfi up atuarfi up ilaa oqulik siorna matuvaat. Illu taanna iluarsaanniarlugu marloriarluni immappoq. Siullermik illoqarfi mmi meqqat iserput, imeq ammarlugu, qimaannarlugulu. Imaajareerlugu, illup oqorsaatai tamarmik piiarneqareersut Ilulissani issilerpoq, ruujorillu qaarlutik, kingumut suna tamaat immallugu. Illu taanna iluarsaanneqarluni naammassilerpoq, qanittukkullu iserterfi gineqassaaq. Siorna ukioq mannalu Sullivinnik Nakkutilliisoqarfi up matusinerata kinguneranik,

17 Tekst og foto: Elna Egede, journalist tuneqartoq atuarfi up affaata missaa oquqarpoq. Upernaaq manna atuarfi up pisortaata nukarliit atuarfi at matuaa. Illunnguakkuluk aserfallassimangaarami silataanit isigalugu qimanneqarsimasutut isikkulik. Ilinniartitsisup tusagassiortua ukiarmi Atuarfi mmiippoq, meeqqat atuanngiffeqarnerisa nalaani. Ila iserlugu oqusunnik. Taamani sanasut nateq linoleumimik qalligaq, ilaartorpaat. Nungullarsimasut piiariarlugit, qaamasunik taarsertarlugit. Nateq 1960-ikkunili taarserneqarsimagunanngilaq. Linoleumilu peeraangamikku quperlut ersertarput. Nateq ilumut aalaaluppoq, quperlunik ipermut maajunnaqisumut pulaniartunik. Atuarfi up pedellia eqiasueqisoq, imermut kuuttumut illersuutissanik assigiinngitsunik pilersitsisarsimavoq. Ruujori pilersissimavaa, gaffatapemik atortulerluni fysikertarfi up qilaavanut nivinngarlugu, asaffi mmut kuuttussanngorlugu. Qilaamiit imeq kuuttoq atuartunut ilinniartitsisunullu akornataannginniassammat. Taanna fysikertarfi k matuneqarpoq. Asbest Ilinniartitsisut atuarfimmi tassani atuarsimasut oqaluttuar put, qilaamiit kusertoqartuaannarsimasoq. Qaliarsuaq suliarineqartaraluarpoq. Silali kissakkaangat apullu aattuleraangat siallileraangalluunniit sumi tamaani kusertuartarpoq, ilami ilaanni taseravissuarnik pilersitsisarluni. Silaannaallu kissakkiartornerani, isugutak, tamassuma nassataa, ukiuni kingullerni atuartunik ilinniartitsisunillu naalliutitsisaqaaq. Atuarfi k oqartussanit assut iluatigineqarpoq, illunik titartaasartumit tusaamasamit titartagaammat, soorlu aamma operahusi Københavnimiittoq titartaasartup taassuma titartarsimagaa. Oqoqaannarani Atuarfi k asbestitalinnik sanaajuvoq. Atuarfi up iluani suna tamangajammi asbestiuvoq. Atuarfi ullu pedelliata piffi ssaq sivisooq atorlugu asbestitalinnik ilaartuilluni qalipaajuarpoq. Asbesti putusimagaangat, pujoralaat ulorianartut kaanngartarput, teqqalaneranilu inunnit najuussisinnaammata, ilaartuineq pisariaqarpoq. Tamannarpiarlu tunngavigigunarlugu, Namminersorlutik Oqartussat aalajangerput, atuarfik iluarsaannagu, nutaamik sanasoqassasoq. Tassami atuarfi k asbesteqarmat inoqartillugu suliarineqarsinnaanngilaq. Atuarfi k pilersaarusiorneqalerpoq. Uumali allaaserinerani nalunarpoq, atuartut ilinniartitsisullu atuarfittaassanersut. Ilinniartitsisoq 17

18 Tekst og foto: Elna Egede, journalist Fysiklokalet med dette rør, der skal lede indtrængende vand væk, er også lukket. Ilinniartitsisoq 18

19 Store dele af AMS lukket Arbejdstilsynet har lukket store dele af Atuarfi k Mathias Storch. Indtil i dag er omtrent halvdelen af hele skolen blevet lukket på grund af skimmelsvamp i to omgange. - Min tunge bliver dobbelt så stor, når jeg går ind i bestemte rum på skolen. Jeg døjer med hovedpine og periodevis hukommelsessvigt. Mange griner af os, når vi fortæller om generne, fortæller sikkerhedsrepræsentant Pia Nielsen. Hun er vendt tilbage som sikkerhedsrepræsentant efter en periode udenfor. Hun har i alle de år påpeget skimmelsvampen, som årsag til at mange lærere og elever døjer med gener som astma, hovedpine, kvalme, hukommelsesbesvær. Men det er blevet ignoreret af skolens administratorer i kommunen. Da der er så langt fra Arbejdstilsynet i Nuuk, har lærerne haft store problemer med at bevise, at der er skimmelsvamp på skolen. Mange af lærerne har det dårligt med indeklimaet. Senest har sikkerhedsrepræsentanten anmodet om en blodprøve i sundhedsvæsenet for at få fastslået, at generne stammer fra skimmelsvamp. Sporer kan nemlig måles i en blodprøve. Men sundhedsvæsenet har meddelt, at de ikke har økonomi til denne form for undersøgelser. - Mange lærere har følt, at omgivelserne ikke har troet på deres symptomer. Det er ikke rart, men nu har vi da i det mindste slået fast, at der er skimmelsvamp på vores skole, siger sikkerhedsrepræsentanten. Pia Nielsen er glad for, at den daglige ledelse på skolen viser vilje til at følge de påbud, der er kommet fra arbejdstilsynet. Mider Sidste år lukkede arbejdstilsynet nogle faldefærdige bygninger på grund af skimmelsvamp. Bygningen er blevet oversvømmet fl ere gange. Første gang var det børn i byen, der åbnede en vandslange og forlod det. Håndværkerne tømte bygningen og derefter faldt temperaturen i byen og de blotlagte rør i Atuarfi k Mathias Storch sprang og oversvømmede skolebygningen igen. Denne bygning er nu renoveret, og er ved at være klar til at fl ytte ind. Sikkerhedsrepræsentanten fortæller, at alt i alt er halvdelen af skolen blevet lukket af skimmelsvamp i to omgange. Skolens ledelse har besluttet, at lukke yngstetrinnets skolebygning, Nukaaraq. En faldefærdig bygning, der i forvejen minder om en bygning, der er blevet forladt på grund af års forfald. Lærerne er glad for skoleledelsens eget inititiativ. Da Ilinniartitsisoq var på besøg på skolen i efterårsferien, var lugten umiskendelig muggen. Håndværkere renoverede linoleumsgulvet ved at skære store nye strimler ind i det oprindelige linoleum formentlig fra 1960-erne. Der lå hvide mider under linoleummet. Det var helt levende. Miderne gravede sig ned i skidtet, når håndværkerne løftede linoleumsstykkerne op. Skolens fl ittige pedel havde etableret en række anordninger, der gjorde det nemmere for lærerne og eleverne. Han havde blandt andet konstrueret et rør fra det utætte loft i fysiklokalet ved hjælp af gaffatape. Røret endte i fysiklokalets vask. Så kunne skolens elever og lærere være i lokalet uden at blive generet af vand fra loftet. Fysiklokalet er nu også blevet lukket. Asbest Skolens tag har så vidt vides af de ældste lærere på skolen altid været utæt. Taget er forsøgt tætnet fl ere gange. Men alligevel silede vandet ind, når der kom tøvejrsperioder. Intervallet på tøvejrsperioder og regn er blevet kortere i disse år under klimaændringerne. Det har forværret situationen. Der har været mange forsøg på at redde skolebygningerne, fordi den er bygget af en kendt arkitekt, der har stået for de mest imponerende bygninger i Danmark. Arkitekten har blandt andet tegnet operahuset i Købehavn. Foruden skimmelsvampen er skolens bygninger en asbestbombe. Stort set alle fl ader er asbestholdige. Skolens pedel bruger det meste af sin arbejdstid på at male huller i væggene og lofterne. Et hul i en bygningsdel frigiver nemlig asbeststøv og ved at male den over, lukker man for det farlige støv. Det er vel også en af årsagerne til, at selvstyret besluttede at bygge en helt ny skole. Asbesten er årsag til at man ikke kan renovere skolen uden at rømme skolen. Arbejdet med projekteringen af en ny skole er i gang. I skrivende stund er det ikke muligt at gætte på, hvornår lærere og elever kan fl ytte ind i en ny skole. Ilinniartitsisoq 19

20 Trintest Evalueringsafdelingen ved Iner Ilinniartitsisoqs december-nummer fra 2012 bragte en artikel af Sivso Dorph, som diskuterede om den eksisterende folkeskoleforordning har levet op til de krav man oprindeligt stillede til folkeskolen. En del af artiklen handlede om trintestsystemet, der i artiklen blev vurderet som en decideret svaghed ved folkeskolereformen. Inerisaaviks Evalueringsafdeling mener - naturligt nok - at trintestene er en styrke for folkeskolen og vil med denne artikel gerne bringe nogle argumenter for vores synspunkter på sagen. Forhåbentlig kan der skabes en endnu mere konstruktiv debat blandt skolefolk om brugen af trintest til gavn for alle. Trintest er ikke et kontrolredskab Det har aldrig været tanken, at trintest skulle være kontrolredskab i forhold til skolerne, altså at trintestene skulle udstille skoler i en slags offentlig gabestok og at man skulle fremstille ranglister over de gode og de dårlige skoler sat op mod hinanden. Det er også vores opfattelse, at tankerne bag folkeskolereformen fra 2002 næppe heller har haft den hensigt, da man introducerede trintestsystemet. Evalueringsafdelingen har siden de nationale trintest blev introduceret i 2006 /2007 markeret, at folkeskoler ikke vil blive ranglistet ud fra trintestresultater, principielt fordi det slet ikke er meningen med trintest. Derudover er der nogle grundlæggende statistiske problemer med at foretage denne type sammenligninger af skoler. Ilinniartitsisoq 20 Et godt eksempel på, hvor galt man kan gå i byen med sådanne skolesammenligninger, viser en nyligt offentliggjort analyse af den danske tænketank CEPOS, der i en stort oplagt artikel i en dansk avis bragte et Danmarkskort med grønne, gule og røde kommuner i forhold til den skolekvalitet, der udbydes i det regionale system i Danmark. Denne analyse hviler på et helt fejlagtigt statistisk grundlag, hvilket vi ikke kommer nærmere ind på i denne artikel ud over at påpege, at det er tilfældigt om skoler og kommuner dømmes inde eller ude, da den anvendte statistiske model ikke er tilstrækkeligt og unøjagtigt i forhold til analyseformålet.