Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i landzoneansøgning af dato samt detailprojekt af dato

Transkript

1 Miljø og Teknik Byg og Brand Laksetorvet 8900 Randers C Telefon planteam@randers.dk / P Landzonetilladelse Vandmiljø Randers har fået landzonetilladelse til klimatilpasning og regnvandshåndtering i Storkeengen på matr.nr. 133a, 7000bø, 6bq, 6uc, 30f, 30e, 18a, 6ti, 6ua og 18co Vorup By, Vorup. Begrundelse og hjemmel Afgørelsen er truffet med hjemmel i Planlovens 35. Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i landzoneansøgning af dato samt detailprojekt af dato Der er kommet kommentarer i forbindelse med sagens naboorientering fra Banedanmark, som gør opmærksom på, at projektet skal udføres i overensstemmelse med Jernbaneloven. Der er i relation til projektet tilknyttet en Banedanmarkprojektleder, og der har løbende været en dialog omkring projektets udformning. Projektet omfatter anlæggelse af vådområder med bassiner til opmagasinering og rensning af regnvand, pumpestationer, etablering af et dige mod Gudenåen samt rekreative anlæg i Storkeengen. Det overordnede formål med projektet er at håndtere tag- og overfladevand fra det øvre Vorup og ned til udledning i Gudenåen for at forebygge oversvømmelser i byen og reducere udledningen af forurenende stoffer til Gudenåen og Randers Fjord. Projektet er udformet således, at Vandmiljø Randers kan håndtere tag- og overfladevand på forsvarlig vis i tilfælde af klimabetingede højvandshændelser i Gudenåen, skybrud eller et sammenfald af disse to fænomener. Projektet har også til formål at øge den rekreative udnyttelse af Storkeengen samt i videst mulig omfang at beskytte eksisterende natur og løfte naturkvaliteten i øvrigt. Hele Storkeengen ligger i landzone, og etablering af vådområder med tilhørende bassiner, diget, pumpestationer og rekreative anlæg kræver derfor landzonetilladelse. På nedenstående figur ses projektets udformning for den del, som ligger i landzone.

2 Fig.1 Områdets udformning I det efterfølgende vil alle anlæg, der kræver landzonetilladelse, blive gennemgået. De enkelte anlægs udformning beskrives nærmere i vedhæftet detailprojekt. Dige Der etableres et diget mod Gudenåen, som er ca. 270 m langt, dækker et areal på ca m2 og bliver ca. 3 m højt. Formålet med diget er at sikre Vorup Byområde og Storkeengen mod oversvømmelse af åvand i tilfælde af forhøjet vandstand i Gudenåen. Pumpestationer Der etableres to pumpestationer i forbindelse med projektet, en der skal sikre den ønskede vandstand i engene, når diget er etableret, og en der skal føre vandet til det centrale vådområde og samtidig sikre vandstanden tæt på husene. Pumpestationerne etableres under terræn, men forsynes med topluge lidt over terræn. Pumpestationerne etableres i sydsiden af fæstepunktet for diget og diget frem mod den blå bro. Rekreative anlæg Det indgår i projektet, at befolkningens adgang til og rekreative brug af området skal forbedres. Dette vil ske ved anlæg af stibroer boardwalks platforme og stisystemer, herunder på det nye dige, der vil danne stiforbindelse mellem den Blå Bro under jernbanen og Vorup Kær. Dertil omfatter projektet et landgangssted for sejlende ved diget. Samtlige anlæg udføres i naturlige materialer og farver, der tilpasses omgivelserne samt værn af tynde stålbalustre.

3 Boardwalk og plateauer (Rampen, Cirklen og Bjerget) udføres som ubehandlet træ, der gråner med tiden og falder i med naturen. Der kan anvendes stål til flader, der ikke er iøjnefaldende. Boardwalk Boardwalken er i princippet en træbro, der i en halvcirkelform forbinder det nye dige mod Gudenåen med det eksisterende jernbanedige mellem Storkeengen og Vorup. Boardwalken forbinder desuden de tre elementer Bjerget, Cirklen og Rampen og giver god mulighed for at opleve naturområdet Storkeengen. Bjerget, Cirklen og Rampen er alle tilknyttet boardwalken og er indbyrdes forbundet via denne. Boardwalken får en bredde på 1,5 m. Højden over terræn varierer, idet kreaturerne skal kunne passere under. Bjerget Bjerget vil fungere både som bro over vådområdet og som opholdsareal. Bjerget er en opholdsplatform, som etableres på det eksisterende banedige. Platformen får en størrelse på ca. 150 m2. På platformen etableres træplateauer til ophold og leg. Cirklen Cirklen anlægges som et skrånende opholdsplateau, hvor man i den lave ende kan tilgå vandet, og i den øvre del få udsigt over engen. Cirklen udgør i princippet et sving på boardwalken, hvor gangstien udvides med en skrånende del, hvor der er mulighed for færdsel og ophold på både den øvre og den nedre del. Rampen Rampen etableres i tilknytning til diget. Rampen er en landingsplads for sejlende samt en opholdsplatform for gående. Rampen starter ved diget i kote +3 og slutter i Gudenåen i kote +0,75. Trappe Der etableres en trappe på skråning i forbindelse med det vestlige stiforløb, hvor sti langs banen møder eksisterende dige mod vest. Stien udføres med ca. 25 trappetrin i en bredde på ca. 1,5 m. Stiforløb Der etableres stisystem igennem området som vist på vedhæftet situationsplan. Stierne etableres med stenmel i en bredde på ca. 1,5 m eller som træbeklædte stibroer, der hæves over terrænet. Broer I den eksisterende banedæmning, der forløber mellem Storkeengen og boligområdet Vorup, etableres 2 åbninger på en m strækning i diget, hvor skybrudsveje mv. kan forløbe. Over disse åbninger forbindes stien på jernbanediget med broer. Broerne skal have samme naturlige udtryk, som de øvrige rekreative anlæg i området. Den vestlige bro integreres med opholdsområdet Bjerget og udføres med værn på den ene side, mens broen mod øst etableres med værn på begge sider. Vådområde Der etableres tre vådområder i Storkeengen. Vådområderne designes efter designsystemet shallow march system, der har følgende fordeling af arealet:

4 Lavvandet vådområde, dybvandet vådområde, overgangszone, forbassin, mikrovandhuller og efterbassin. Bassinernes udformning og placering kan ses på nedenstående figur. Placering og indretning af vådområderne Arbejdspladser Arbejdspladserne placeres i byzone, og kræver dermed ikke landzonetilladelse. Overkørslerne til/fra arbejdspladserne ligger i landzone. Overkørslerne etableres med en bredde på ca. 6 m og et skråningsanlæg fra overkørslen til terræn på ca. a=2. Der udlægges kørerplader som køreunderlag. Terrænregulering Projektet vil medfører terrænregulering til etablering af diget, grøfteudvidelser, en række nye grøfter og overløb etableres, overkørsler fra arbejdspladsen til Storkeengen og vådområderne. Kommuneplan 2017 Området er omfattet af Kommuneplan 2017 ramme 1.01.R.4, der udlægger området til rekreative formål til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende. Lokalplan Området er omfattet af Lokalplan 232. Forvaltningen vurderer at klimatilpasningsprojektet i Storkeengen er i overensstemmelse med lokalplanens formål og principper, idet området fortsat vil blive anvendt til offentlige formål (jernbane og sti) og til offentligt rekreativt område som beskrevet i lokalplanens 2. Der er meddelt dispensation fra 3.2 Afvandingsgrøfternes gennemføring under dæmningen skal udføres således, at de i tilfælde af højvande kan lukkes, da der foretages 2 gennembrud af den eksisterende banedæmning på hver ca meters længde, hvor diget erstattes af broer, således at arealet under broen kan fungere som skybrudsveje.

5 Projektet kræver, at der er adgang til vedligeholdelse af bassiner fra jernbanestien på den nedlagte jernbanestrækning samt fra eksisterende sti til den blå bro. Der er meddelt dispensation fra 5.1: Adgangsvejen til engarealerne udlægges i 10 m s bredde i forlængelse af den offentlige vej Vænget. Vejen bliver den eneste fremtidige adgang til de nye parceller 1-4, som vist på kortbilag 2 Det er vurderet, at det ansøgte kan tillades i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser. Natura 2000-områder Projektområdet ligger udenfor EF-habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Nærmeste områder er den ydre del af Randers Fjord, som er en del af Natura 2000-område nr. 14, Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der består af Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. På grund af en afstand på ca. 11 km til Natura 2000-området vil projektet ikke fysisk kunne påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Da projektet medfører en reduktion i tilførslen af næringssalte i forhold til nuværende forhold på ca. 360 kg fosfor/år, ca. 930 kg kvælstof/år (separatkloakeringen medfører en yderligere reduktion i udledningen på ca. 67 kg fosfor og 954 kg kvælstof) og ca kg organisk stof/år vil regnvandsbassinerne i forbindelse med andre lignende projekter få en positiv virkning på de naturtyper på udpegningsgrundlaget, som er følsomme overfor næringsstofbelastning. På baggrund af ovenstående vurderes det ansøgte hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, at få negativ effekt på de arter eller naturtyper, som Natura området er udpeget for at beskytte. Dyre- eller plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV I habitatdirektivets bilag IV er der opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede Natura 2000-områder. For dyrearternes vedkommende indebærer dette, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Der er ikke kortlagt bilag-iv plantearter i Randers Kommune, og det vurderes at være usandsynligt, at de kan forekomme inden for det ansøgte område. I Storkeengen vurderes det at følgende bilag IV-arter/grupper kan forekomme: Arter af flagermus Odder Grøn kølleguldsmed Padder som stor vandsalamander, løgfrø, og spidssnudet frø Flagermus yngler og raster især i bygninger og hule træer. Afhængigt af arten skal der desuden være søer, vandløb, skov eller anden naturtype i nærheden. Projektet ændrer ikke nævneværdigt på dette og vurderes derfor ikke at beskadige yngle- eller rasteområder endsige fourageringsmuligheder for flagermus.

6 Odderen forekommer udbredt langs Gudenåen og sikkert også i Storkeengen. Det vil den også fremover kunne gøre. Odderen yngler og raster i uforstyrrede rørskove og krat ved søer og åer med gode fiskebestande. Den er hovedsageligt følsom overfor forstyrrelser på ynglepladsen. Da projektet er meget bynært forventes Odderen ikke at yngle i projektområdet, hvorfor de øgede rekreative tiltag ikke forventes at forstyrre ynglende odder. Odderen vil fortsat kunne fouragere inden for dæmningen og raste i rørskov uden for dæmningen, hvor den økologiske funktionalitet vil være opretholdt med meget store fredelige områder, hvor odderen vil kunne raste og yngle uforstyrret. Det ansøgte forventes derfor ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Grøn kølleguldsmed. Den voksne guldsmed opholder sig hovedsageligt tæt på Gudenåen, hvor den yngler, men den kan dog træffes langs med vådområder og vandløb langt fra hovedvandløbet. Den voksne vil fortsat kunne opholde sig i projektområdet inden for dæmningen. Larverne er flerårige og lever i vandløbsbunden nedgravet i sand eller grus. Projektet får ingen effekt på vandløbsbunden i selve åen. Det ansøgte forventes derfor ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Løgfrø og Stor Vandsalamander lever i rene, solbeskinnede vandhuller uden fisk og Løgfrøen overvintrer i løs, sandet jord i nærheden. Arterne er især følsomme overfor påvirkning af ynglevandhullet og bl.a. beplantning, natlig støj og belysning indenfor et par hundrede meter fra vandhullet. Løgfrø og stor vandsalamander forventes ikke at være i Storkeengen, hvor det eksisterende vandhul er skygget og fuld af tagrør. Projektet forventes derfor ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt, men kan muligvis have en positiv effekt på disse arter. Spidssnudet frø er udbredt i hele Randers Kommune og yngler i vandhuller og er uden for yngletiden afhængig af, at der er fugtige naturområder nær vandhullet. Det vil der fortsat være efter anlæggelsen af regnvandsbassiner. Det ansøgte forventes derfor ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Samlet set vurderes anlægget dermed ikke at ville påvirke bilag IV-arter i væsentligt negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IVarter. Vilkår Det forudsættes, at det søgte udføres som beskrevet i landzoneansøgning af dato samt detailprojekt af dato Tilladelsen forudsætter, at der opnås dispensation/tilladelse fra Naturbeskyttelseslovens 3 og 16, Kystbeskyttelseslovens 16, Miljøvurderingslovens 21, vandløbslovens 6, 16, (17), 21 og 47, Planlovens 19, Miljøbeskyttelseslovens 28 og landbrugslovens 7. Offentliggørelse og udnyttelse Afgørelsen vil blive offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside den Landzonetilladelsen må ikke udnyttes inden klagefristens udløb den Du vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes før, sagen er afgjort i Planklagenævnet, med mindre nævnet bestemmer andet.

7 Hvis du ikke har hørt noget en uge efter klagefristens udløb, kan landzonetilladelsen udnyttes. Forældelse efter fem år Denne landzonetilladelse bortfalder fem år efter den er meddelt, hvis den ikke udnyttes, Jf. planlovens 56. Det bemærkes, at ejer er ansvarlig i forhold til eventuel strid med servitutter. Henvendelse om dette brev kan ske til undertegnede på planteam@randers.dk Med venlig hilsen Regitse Vammen Landinspektør

8 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til planlovens 58, stk. 1, nr. 1. Enhver med retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Derudover er foreninger og organisationer, der har som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder på og Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Randers Kommune. Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelsen af denne afgørelse. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra tidspunktet for bekendtgørelse. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage. Du betaler gebyret med betalingskort på Klageportalen. En landzonetilladelse må ikke udnyttes inden klagefristens udløb. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Planklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis du vil indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Fritagelse for brug af Klageportalen Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune via planteam@randers.dk. Randers Kommune videresender anmodningen til Planklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget.