Energibesparelser i erhvervslivet

Transkript

1 Energibesparelser i erhvervslivet - Ud over rampen Oktober 2012 Baggrundsnotat til IDAs Klimaplan 2050

2 2 Indhold Forord... 3 Potentialerne for energibesparelser... 4 Energieksperter vurderer potentialerne... 5 Energipriserne stiger... 7 Hvad spænder ben for energibesparelser?... 9 Benspænd nr. 1: Manglende økonomisk motivation Benspænd nr. 2: Manglende viden om energiforbrug i egen produktion Benspænd nr. 3: Ejeren har udgiften lejeren indtægten Benspænd nr. 4: Når regler og lovgivning modvirker energibesparelser Benspænd nr. 5: Manglende evne til opfølgning og vedligehold af de gode vaner... 18

3 Energibesparelser i industrien IDA Forord Det er sagt så tit, og vi ved det jo godt: Der er mange energibesparelser at hente i industrien. Spørgsmålet er bare: Hvordan kommer vi ud over rampen? Hvis den grønne omlægning af energisystemet skal lykkes, skal industrien sænke sit energiforbrug. IDA tager derfor fat på spørgsmålet om, hvordan besparelserne konkret kan komme i gang - og viser eksempler på virksomheder, der allerede er kommet langt på området. Eksperter i energibesparelser Ingeniører er i mange sammenhænge involveret i energibesparelser i industrien. Derfor spurgte vi ved årsskiftet 2012, 343 medlemmer af IDA, der alle beskæftiger sig med energibesparelser som en del af deres arbejde, om deres vurdering af potentialer og barriere for energibesparelser i industrien. Medlemmerne er enten energirådgivere eller tovholdere for energibesparelser på den virksomhed, de er ansat. I undersøgelsen har vi bedt medlemmerne om at forholde sig til potentialer, barrierer og muligheder for energibesparelser på danske virksomheder. Vi bad dem desuden vurdere, hvilke områder der var af størst betydning for industrien samt hvordan Danmark, efter deres mening, bedst kan udnytte potentialet. Udsagnene fra medlemsundersøgelsen har været udgangspunkt for konklusioner og anbefalinger i denne rapport. Men vi har yderligere styrket analysen og anbefalingerne i samarbejde med en referencegruppe bestående af medlemmer fra en række fagtekniske selskaber: Yngre Fagligt Forum, Mors-Thy-afdelingen og Selskabet for Grøn Teknologi. I gruppen har siddet Marie Louise Olin, Henrik Kragerup, Ebbe Kvorning Andersen og Michael Søgaard Jørgensen samt tovholder Leif Amby. Jeg vil gerne sige tak til de medlemmer af foreningen, som har bidraget til undersøgelsen. Og en særlig tak vil jeg rette til den arbejdsgruppe med udspring i IDAs fagtekniske selskaber, som har mødtes og diskuteret barrierer og potentialer for energibesparelser i industrien i løbet af det sidste år. Det er en stor fornøjelse at kunne bringe fakta og fagligt begrundede løsningsforslag ind i diskussionen om, hvordan industrien kan skrue ned for energiforbruget og dermed styrke både miljø, økonomi og konkurrenceevne. Per Højbjerre, Formand for IDAs Teknologiudvalg

4 4 Potentialerne for energibesparelser Hvis Danmark skal nå målet om en energiforsyning, der er fri af fossile brændsler i 2050 på den mest økonomiske måde, så er det nødvendigt at gennemføre energibesparelser i alle sektorer. Det gælder naturligvis også industrien, der står for cirka en fjerdedel af energiforbruget i Danmark. I tabellen nedenfor ses hvordan energiforbruget fordeler sig på de væsentligste processer i industrien og erhvervslivet generelt. Nogle typer af processer og energiforbrug fylder særlig meget. Det gælder opvarmning/kogning, arbejdskørsel og belysning. Disse områder er derfor ekstra vigtige at fokusere på, men generelt er der brug for energibesparelser i alle dele af industriens processer. Tabel 1: Energiforbrug i erhvervslivet fordelt på processer. 1 Slutanvendelse Fordeling 2007 Brændsel og fjernvarme Kedel- og nettab 7,3 % Opvarmning/kogning 16,7 % 2,5 % Tørring 11,2 % 1,2 % Inddampning 3,8 % Destillation 2,4 % Brænding/sintring 8,1 % Smeltning/støbning 1,8 % 3,8 % Anden varme op til 150 C 5,2 % 1,4 % Anden varme over 150 C 0,8 % 0,1 % Arbejdskørsel 17,5 % Belysning 21,0 % Pumpning 8,2 % Køl/frys 11,7 % Ventilation og blæsere 16,3 % Trykluft og procesluft 7,0 % Øvrige elmotorer 19,4% Edb og elektronik 3,7 % Anden el-anvendelse 0,6 % Rumvarme 25,2 % 3,1 % I alt 100,0 % 100,0 % El 1 Kilde: IDAs Klimaplan 2050, faglig rapport, Energibesparelser i erhvervslivet, Dansk Energi Analyse A/S og Weel og Sandvig Aps.

5 IDA 5 En vis del af energibesparelser gennemføres normalt i virksomheder, hvis de har en tilbagebetalingstid på 1-2 år, og i nogle tilfælde helt op til 3 år, men det er ikke nok kun at gennemføre energibesparelser med korte tilbagebetalingstider, hvis Danmark skal nå de mål om energibesparelser, der blev udstukket i energiforliget fra marts IDAs Klimaplan 2050 vurderer, at det er nødvendigt - og muligt - med energibesparelser på op til 31% af varmeforbruget og 43% af elforbruget i industrien inden 2030, hvis Danmark skal omlægge til 100% vedvarende energi inden Det kræver det imidlertid, at industrien igangsætter energibesparelser med tilbagebetalingstider på op til 7-8 år. Energieksperter vurderer potentialerne IDA har gennemført en undersøgelse blandt 343 medlemmer af IDA, der alle beskæftiger sig med energibesparelser som en del af deres arbejde 2. Enten som energirådgivere med særlige specialområder eller som tovholdere for energibesparelser på den virksomhed, de er ansat. I undersøgelsen bad vi medlemmerne om at forholde sig til, hvor i industriens processer de største potentialer ligger for besparelser. Figur 1 - På hvilke områder ligger de største potentialer for at gennemføre energieffektiviseringer i virksomhederne? (Resultaterne gælder kun for de virksomheder, hvor det har været relevant at gennemføre energieffektiviseringer på de forskellige områder) Trykluft Smeltning/støbning Destillation Pumpning Rumvarme Belysning Opvarmning/kogning Inddampning Kedel- og nettab Køl/frys Tørring Ventilation Stort potentiale Mellem potentiale 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Ingeniørforeningens ekspertpanel for energibesparelser Note: For erhvervslivet som helhed spiller arbejdskørsel også en vigtig rolle for energiforbruget. Det er særlig for håndværkere, hvor arbejdskørselen giver et stort energiforbrug, koster mange penge og ofte ikke er optimeret i særlig høj grad. Det er dog ikke særlig centralt for industrien, derfor har vi ikke spurgt til det i undersøgelsen. 2 IDA Analyse: Energibesparelser i private virksomheder, 2012

6 6 I forbindelse med udarbejdelsen af IDAs Klimaplan 2050 blev der foretaget en vurdering af potentialerne for energibesparelser i erhvervslivet 3. Her fremhæves ventilation, tørring, køl/frys samt kedel og nettab som de områder, hvor de største potentialer ligger. Dette stemmer fint overens med energieksperternes vurdering fra 2012 i tabellen ovenfor, hvor ventilation, tørring, tab i processen og køl/frys ses som områder med store potentialer. For eksempel vurderer 82% af eksperterne, at reduktion af kedel- og nettab udgør et stort eller mellemstort potentiale for virksomhederne. Et eksempel på en virksomhed, hvor dette potentiale er indfriet, er Arla DP i Videbæk. Her sparede virksomheden 1 mio. kwh på et år ved at isolere rørsystemet (se boks 1). Boks 1 Skræddersyet løsning til Arla Arla DP i Videbæk er en fødevareproduktionsvirksomhed med en høj energiintensivitet og er aftalevirksomhed efter Energistyrelsens ordning for forøget godtgørelse af afgifter ved etablering af energiledelse. Virksomheden gennemfører således løbende en lang række energisparetiltag, som en del af aftalen med Energistyrelsen. Et af disse projekter var isolering af "nøgne" ventiler og rørstykker på virksomhedens dampanlæg. Dampforbruget udgør over halvdelen af virksomhedens energiforbrug. Ved hjælp af individuelt skræddersyede isoleringsmåtter kan stort set alle ventiler m.m. isoleres uden at servicemulighederne forringes, hvilket ellers er en udbredt grund til at ventiler m.m. ikke isoleres. Med dette simple tiltag sparer virksomheden over 1 mio. kwh naturgas årligt. Tilbagebetalingstiden for indkøb og montering af isoleringsmåtterne er under 2 år. 3 IDAs Klimaplan 2050, faglig rapport, Energibesparelser i erhvervslivet, Dansk Energi Analyse A/S og Weel og Sandvig Aps. Denne vurdering er fra 2009, men da energiintensiteten i produktionserhververne kun faldt med 0,5% mellem 2009 og 2010, så vurderes det at opgørelserne fra 2009 stadig er et godt bud på potentialerne ude på virksomhederne.

7 IDA 7 Energipriserne stiger Forventningerne til energipriserne er meget centrale når tilbagebetalingstider skal beregnes. Siden 2000 har verden oplevet støt stigende oliepriser. Udvikling og tilgængelighed af brændsler kan ændre dette billede, eksempelvis kan billig skiffergas få betydning for industriens energiudgifter på den lidt længere bane. Men da vi over en længere årrække har set en stigning i verdens olieproduktion, og da olien samlet set bliver sværere og sværere at få op og dermed dyrere at producere, forventer ingen, heller ikke Energistyrelsen, at oliepriserne vil falde i fremtiden. Spørgsmålet er snarere, hvor meget priserne vil stige. En rimelig konservativ forventning er en stigning på 3% (inkl. inflation) årligt. Figur 1 Olieprisens udvikling siden ,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0, Oliespotpris - US-dollars Der er altså penge at spare på energiområdet, og generelt ses også et stigende ønske hos virksomhederne om at sætte fokus på energibesparelser. De høje og stadig stigende energipriser, og ønsket om en klimavenlig profil, bidrager til at skærpe virksomhedernes interesse for energieffektivitet. I IDAs ekspertpanel vurderer over halvdelen, at der i høj grad er kommet mere fokus på energibesparelser i virksomhederne inden for de seneste fem år. Tabel 2 Er det din oplevelse, at der er kommet mere fokus på energibesparelser i virksomhederne de seneste fem år? I meget høj grad 13% I høj grad 40% I nogen grad 39% I ringe grad 4% Slet ikke 1% Ved ikke 3% I alt 100% Kilde: Ingeniørforeningens (IDA) ekspertpanel for energibesparelser Opgaven er at få virksomhederne til at gå fra blot at have fokus på mulige energibesparelser til faktisk at realisere energibesparelserne. Som det ses af figur 2 er der mange energibesparelser med god økonomi, som ikke bliver gennemført.

8 8 I figuren nedenfor er vist eksperternes vurdering af potentialet for energibesparelser i private virksomheder, hvis de gennemfører alle økonomisk rentable investeringer med en tilbagebetalingstid på henholdsvis to og fem år. Hvis man opererer med en tilbagebetalingstid på to år, mener 18 procent at der kan spares over 20 procent af forbruget. Når kravet slækkes til 5 år, tror hele 45 procent at energiforbruget kan reduceres med over 20 procent. Generelt er vurderingen, at der er betydelige besparelsespotentialer selv med en ganske kort økonomisk tidshorisont. Figur 2 - Hvor meget vurderer du virksomhederne kan spare på energien, hvis de gennemfører alle økonomisk rentable energieffektiviseringer? 50% 45% 40% 30% 25% 29% 29% 20% 10% 0% 5% 2% Ingen besparelse 8% Under 2% besparelse 15% 5% 6% 2-4% besparelse Tilbagebetalingstid på under 2 år 13% 5-9% besparelse 10-19% besparelse Tilbagebetalingstid på under 5 år 18% Over 20% besparelse Kilde: Ingeniørforeningens ekspertpanel for energibesparelser

9 IDA 9 Hvad spænder ben for energibesparelser? En realisering af potentialerne for energibesparelser vil forbedre virksomhedernes økonomi, og dermed deres konkurrenceevne, men erfaringerne viser, at virksomhederne ikke går i gang. I tabellen nedenfor ses eksperternes bud på de 10 væsentligste barrierer for energibesparelser. Figur 3 - Hvordan vil du vurdere følgende barrierer for energibesparelser i private virksomheder (andel af eksperterne som vurderer det som en stor barriere) Det er for svært at motivere de ansatte I forhold til hvor stor gevinsten er, så er besværet for stort Det kan ikke betale sig Rammer og lovgivning Ledelsen har ikke fokus på energibesparelser De mangler viden om, hvordan de kan arbejde med energibesparelser De beskæftiger sig sjældent med energiforbruget i bygningerne, da de lejer sig ind De har for travlt Virksomhedernes planlægningshorisont er for kort til at klare de tilbagebetalingstider, der arbejdes med i Der mangler ofte en person til at drive det 15% 24% 24% 25% 36% 36% 40% 41% 44% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Ingeniørforeningens ekspertpanel for energibesparelser De 10 udsagn som eksperterne har forholdt sig til kan samles i 5 overordnede benspænd for energibesparelser i erhvervslivet: 1. Manglende økonomisk motivation Virksomhedernes korte tidshorisont og den begrænsede økonomiske gevinst 2. Manglende viden om energiforbruget i egen produktion Virksomhederne mangler viden om, hvordan de kan arbejde med energibesparelser 3. Ejeren har udgiften lejeren indtægten Virksomhederne beskæftiger sig sjældent med energiforbruget i bygningerne, da de lejer sig ind 4. Rammer og regler der modvirker en fornuftig udnyttelse af energien Rammer og lovgivning 5. Manglende evne til opfølgning og vedligeholdelse af de gode vaner Der mangler ofte en person til at drive energispare-indsatsen

10 10 Benspænd nr. 1: Manglende økonomisk motivation Realisering af energibesparelsespotentialerne vil på kort eller længere sigt give virksomhederne færre udgifter til energi, men den umiddelbare økonomi er helt central for virksomhedens beslutning om at gennemføre energibesparelser. Det handler om tilbagebetalingstider på energiinvesteringerne, men det handler også om tidshorisonten i den enkelte virksomhed. Virksomhedernes begrænsede tidshorisont bliver fremhævet som en væsentlig udfordring af IDAs energieksperter. Tidshorisonten er ofte særlig kort for de små og mellemstore virksomheder, da de typisk har mindre kapital til rådighed end de større. Her skal bankerne og kreditforeningerne spille en rolle. For på trods af, at renten er meget lav og at investeringer i energibesparelser faktisk en relativ fornuftig investering, så har de små og mellemstore virksomheder ofte problemer med at låne til energiforbedringer. Men også ESCO-løsninger (Energy Service Companys) kunne tænkes at være en mulighed, som rykker den økonomiske risiko ud af virksomheden. Se boks nedenfor om ESCO for SMV er (små og mellemstore virksomheder). ESCO for SMV erne ESCO Energy Service Companys ses ofte i forbindelse med energispare-projekter i kommunerne. Her er det en virksomhed der står for projektet i kommunen, og betalingen for aktiviteten er den besparelse, som kommunen får på projektet. Dette kunne også være en mulighed for virksomheder i industrien, eventuelt organiseret gennem et netværk af små og mellemstore virksomheder. Rådgivere som Teknologisk Institut tilbyder rådgivning om emnet, men p.t. er der kun få erfaringer med ESCO i industrien. I Danmark har energiselskaberne de seneste år haft en årlig reduktionsforpligtigelse på 1,7 %. Det betyder, at energiselskaberne skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos slutforbrugere, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan f.eks. være gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand, herunder tilskud til gennemførelse af energibesparelser. I praksis gøres dette ofte ved at selskaberne betaler kunder (især større kunder) for gennemførte energibesparelser. Betalingen ligger typisk på kr./mwh svarende til, at det korter fra nogle måneder op til et år af tilbagebetalingstiden af kundernes investeringer. I evalueringen fra 2012 af energiselskabernes spareindsats 4 konkluderes det, at tilskuddene er særlig vigtige for spareindsatsen i industrien. Netop disse tilskud får virksomheder i gang med energibesparelser. 4 Evaluering af Energiselskabernes spareaktiviteter, maj 2012 Ea Energianalyse, NIRAS og Viegand og Maagøe

11 IDA 11 I energiforliget fra marts 2012 er der aftalt en forlængelse og udvidelse af energiselskabernes energispareforpligtigelse. I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser afsættes i alt 12 mio. kr. i til understøttelse af energispare-initiativer. Det vil dog langt fra alene kunne bidrage til at nedsætte tilbagebetalingstiden for virksomhederne tilstrækkeligt, til at nå de nødvendige energibesparelsesmål. Boks 3: Pumper hurtigt tjent hjem Åleopdræt-virksomheden Royal Danish Fish fra Hanstholm udskiftede i fjor samtlige 64 vandpumper med nye og energivenlige typer. Resultatet var, at virksomheden sparede hvad der svarer til 250 husstandes årlige elforbrug. Udgiften var kr. for de nye pumper og pga. energibesparelserne er pumperne betalt på halvandet år 5 og energiudgifterne er reduceret betydeligt. Omlægning af selve energiforsyningen kan også give energieffektiviseringer i en del virksomheder. Og i forbindelse med energiforliget 2012 blev det besluttet at etablere en særlig pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014 til Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer, som realiseres i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 til 2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier, som finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften Alt i alt er der en række tiltag, der underbygger energibesparelserne i virksomhederne økonomisk. Men samlet set er det ikke tilstrækkeligt til at reducere virksomhedernes risiko og tilbageholdenhed overfor energiinvesteringer. IDA har tidligere foreslået, at der oprettes en Industri-energisparefond med det formål at fremme og yde tilskud til energibesparende foranstaltninger i fremstillingsvirksomheder. Fondens budget skulle årligt udgøre 800 mio. kr. Da industriens energiudgifter beløber sig til ca. 15 mia. kr. årligt, vil en fond af denne størrelse kunne forkorte tilbagebetalingstiden af de energibesparende tiltag med 2-3 år. (Hvis fonden hvert år bidrager til besparelser på 2% af energiforbruget eller 300 mio. kr., vil 800 mio. kr. kunne korte 2,7 år af tilbagebetalingstiden). Dermed vil fonden kunne bidrage til at skærpe det økonomiske incitament for at energieffektivisere i virksomhederne juli

12 12 IDA mener, at energiselskabernes tilskud ikke bør gives til virksomheder, hvis tilbagebetalingstiden derved kommer ned under 1 år. Målet for energibesparelser i industrien skal være at give tilskud til de større investeringer, hvor tilskuddet kan betyde at tilbagebetalingstider kommer ned under tre år. IDA foreslår at energiselskaberne får en bonus, hvis der gennemføres flere besparelser hos samme kunde. Dermed er der incitament for energiselskaberne til at gennemføre mere omfattende og dybdegående besparelser.

13 IDA 13 Benspænd nr. 2: Manglende viden om energiforbrug i egen produktion Blandt IDAs energieksperter angiver 36%, at virksomhederne mangler viden omkring energibesparelser. Manglende viden er især udpræget i små virksomheder, der typisk har et lille energiforbrug og deraf manglende fokus på effektiviseringsmuligheder, få ressourcer og lille knowhow på energieffektiviseringsområdet. Det er dog ikke viden generelt om energibesparelser, der mangler. Virksomheder kan i dag indhente vejledning om energibesparelser flere steder: fx hos deres brancheorganisationer, hos elselskaberne, hos rådgivende ingeniører eller på en række webportaler, som fx klimakompasset.dk, energitjenesten.dk, energiguiden.dk, godenergi.dk og energiledelse.com. Mulighederne for selv at hente viden er mange. Derfor er der brug for at vi finder nye måder at tilføre de mindre virksomheder den nødvendige viden. Det kunne ske ved, at de rådgivere og leverandører, virksomhederne møder til hverdag, kan levere den nødvendige rådgivning. Fx elektrikere, ventilations-installatører mv. Derudover eksisterer der en del viden blandt medarbejderne, som ikke nødvendigvis kommer frem i hverdagen. Hos trappeproducenten Dolle i Nordjylland fandt energirådgiveren væsentlige energibesparelser med rimelig kort tilbagebetalingstid i virksomheden. Boks 4: Elforbrug pr. produceret trappe reduceret med 12 %. Hos Dolle i Nordjylland bliver der produceret trapper, her er en række energibesparende tiltag sat i værk. Et væsentligt omdrejningspunkt for energibesparelserne har været et energibevidsthedskursus, der er afholdt for samtlige 110 medarbejdere. Forud herfor blev der lavet en energikortlægning, hvor alt el-forbrugende udstyr blev registreret, og det kunne således anvendes i kursusforløbet. Det bevirkede, at der kom en lang række forbedringsforslag fra medarbejderne. Der er desuden arbejdet med ventilation og udsugning. Ud over disse tiltag er der lavet en kortlægning af varmesystemet, som skal være udgangspunkt for væsentlige forbedringer heraf. Besparelser er baseret på: - Lækagesøgning på trykluft, optimering af server, udskiftning af indsats i armaturer, tænd/sluk på lys er sektionsopdelt i hallerne, skruemaskiner skiftet fra trykluft til el, termostater med natsænkning, øget energibevidsthed ved investering i nyt udstyr f.eks. krympetunnel, PC ere kørt over på tynde klienter der kører direkte på serveren uden egen harddisk, isolering af varmerør i værksted, montering af magnetventiler på varmeblæsere, sænkning af trykket på trykluftanlægget og montering af automatiske kondensatudladere på kompressorer.

14 14 IDA mener, at det offentlig i samarbejde med brancheorganisationer skal understøtte udbredelsen af værktøjer så som tjeklister til undersøgelser af ventilationssystemer, produktoversigter, indretningsvejledninger. Det kan dels ske gennem opkvalificering og certificering af de rådgivere, der allerede besøger virksomhederne, fx sælgere, håndværkere og rådgivende ingeniører. Det er væsentligt for at få realiseret besparelserne, at den viden, der er tilgængelig, er meget målrettet og at virksomheden umiddelbart kan se, at en given løsning kan etableres hos dem selv. IDA mener, at energimærkning, der har bidraget til en betydelig effektivisering af husholdningsapparater, også med fordel kan udnyttes i erhvervslivet i forbindelse med de apparater, produkter og maskiner som virksomhederne bruger. Energimærkning gør det nemt at vælge den energieffektive løsning og kræver ingen forkundskaber hos indkøberen. IDA mener, at også de større virksomheder skal have incitamenter til at tilegne sig viden om eget energiforbrug. Eksempelvis kan der i forbindelse med miljøgodkendelse af større virksomheder stilles krav om energieffektivisering.

15 IDA 15 Benspænd nr. 3: Ejeren har udgiften lejeren indtægten En væsentlig del af de danske virksomheder bor til leje i deres produktionsbygninger. I praksis forhindrer det virksomhederne i at gennemføre en række økonomisk rentable energirenoveringer. Problematikken bunder i, at en ejer ikke er interesseret i at gennemføre store energirenoveringer, da energibesparelserne, og dermed de økonomiske fordele, kun kommer lejeren til gode. Det økonomiske incitament er derfor ikke til stede for ejeren, da det er svært at få renoveringen finansieret kun i form af hævet husleje, da huslejen er reguleret af værdien på markedet. Hvis energirenoveringen af erhvervsejendomme negligeres vil der imidlertid opstå et efterslæb, som vil medføre at bygningsejerne i fremtiden vil have en dårlig likviditet. Bygninger og lokaler vil også blive mindre attraktive at leje og kan komme til at stå tomme 6. Der er en række forskellige problematikker forbundet med renovering af udlejningsejendomme. En af dem er, at både ejer og lejer er nødt til at indtænke energirenovering, når en bygning eller lokaler skal udlejes og sammen udarbejde en plan over de elementer, der skal energirenoveres 7. Hvis der ikke energirenoveres inden indflytning, kan der eventuelt være en separat konto til energirenovering. Erhvervslejemål kan desuden være svære at energirenovere fordi det kan være nødvendigt at stoppe produktionen. Derfor skal energirenovering indtænkes i andre tiltag, virksomheden laver i forhold til tilrettelæggelse af produktionsprocesser. Et andet problem kan opstå, når der skal findes et passende tidspunkt for en renovering. Dette kan være problematisk, da det er svært ikke at komme på tværs af produktionen. I midten af 2011 foretog Go Energi 8 en rundspørge blandt lejere, og det viste sig at 8 ud af 10 lejere foretrækker en højere leje, der modsvares af lavere udgifter til energi hvis det var en mulighed. Det tyder på, at der er basis for at åbne op for en ændring af den måde husleje opgøres og betales på, så energiudgifter + husleje bliver opgjort samlet. Der er desuden en certificeringsordning på vej for bæredygtige kontorer, som udarbejdes af Green Building Council. Denne ordning vil kunne bruges af udlejer til at dokumentere bygningernes energistatus. Ved at indtænke CSR (herunder både økonomi- og miljømæssige fordele) i energirenoveringsprocessen kan en udlejningsvirksomhed både opnå bedre bygninger som forbruger mindre energi, bedre indeklima, og brande sig på at udleje miljøvenlige lokaler. 6 (Hvidbog; 2011; Hvidbog om bygningsrenovering) 7 (Hvidbog; 2011; Hvidbog om bygningsrenovering) 8 Rådgivnings og formidlingscenteret GOEnergi blev nedlagt med sommeren 2012 dette indgik i energiforliget 2012

16 16 Boks nr. 5 KU s ambition er at blive ét af Europas grønneste campusområder Københavns Universitet gennemfører energibesparelser som kan komme KU s forskningsog uddannelsesaktiviteter til gode. Det forventes, at der skal investeres 105 mio. kr. i energibesparelser mellem for at opnå målet om at reducere 20 % af KU s CO2- udledning. Det er estimeret, at 15 % af energibesparelserne kan hentes fra klimaskærmen. Ved at alle KU s bygninger får det lovpligtige energimærke kan det konkretiseres, hvilke energitiltag der skal igangsættes. Energiforliget fra 2012 stiller en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i udsigt, herunder en undersøgelse af muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, samt en samlet analyse af området. Minimumskravene til bygningskomponenter i bygningsreglementet vil ifølge aftalen blive fremtidssikret, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. IDA mener, at strategien for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse bør inddrage de særlige muligheder og udfordringer der findes i relation til erhvervslejemål. Fx kunne man inden for lejeloven give mulighed for at ejer og lejer laver en aftale om energirenovering. IDA mener, at erhvervsbygninger bør behandles særskilt i strategien for energirenovering, så det sikres, at fx tilskud til bygningsrenovering kan kombineres med andre typer tilskud til energieffektivisering. IDA mener, at separate konti til energirenovering af lejemålet vil være en mulighed - især for udlejning af erhvervslejemål.

17 IDA 17 Benspænd nr. 4: Når regler og lovgivning modvirker energibesparelser Regler og lovgivning kan virke mindre effektivt end forventet - eller direkte modvirke en fornuftig udnyttelse af energien. Et eksempel på det er Bygningsreglementet, der har stor betydning for reduktion af energiforbruget i nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger. Afvikling af naturgas og udbygning af fjernvarme har både betydning for rammerne for investering, samt for virksomhedernes muligheder for energivalg mv. Et andet eksempel er, at det nuværende afgiftssystem reelt afskærer virksomheder for at bruge procesoverskudsvarme til opvarmning. Det er ikke en helt enkel problemstilling: Hvis man bare fjerner afgiften, risikerer man, at virksomheder ikke optimerer energiforbruget/overskudsvarmen i egen produktion, fordi det kan betale sig at levere til fjernvarmenettet. Men ikke desto mindre må der kunne findes en løsning, eksempelvis gennem en vis fritagelse for afgifter i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarmen. Se eksempel nedenfor. Boks 6: Regler om overskudsvarme gør tilbagebetalingstiden for lang På virksomheden KLS Grafisk Hus ønskede man for et par år siden at udnytte overskudsvarmen. Målet var at genanvende varmen fra 3 trykmaskiner (både 2 vandkølede og 1 luftkølet). Varmen fra alle 3 maskiner bortledtes før ombygningen til udendørs udblæsning. Varmegenvinding kan opnå en fjernvarmebesparelse på 119 Mwh årligt ved opvarmning af tilstødende lokaler, svarende til en årlig besparelse på ca kr. heraf skal betales varmegenvindingsafgift på ca kr. årligt svarende til næsten 40% af besparelsen. Dette betyder, at investeringen får en tilbagebetalingstid, der er næsten dobbelt så lang som uden afgiften. Heller ikke alle dele af bygningsreglementet er optimalt, da der kan opstå samfundsmæssigt unødvendigt dyre løsninger, f.eks. når lokal energiproduktion fremmes på bekostning af fjernvarme, baseret på energieffektiv produktion af kraftvarme eller overskudsvarme. IDA mener, at det nuværende afgiftssystem skal ændres, så det bliver mere attraktivt for virksomheder at udnytte overskudsvarme

18 18 Benspænd nr. 5: Manglende evne til opfølgning og vedligehold af de gode vaner Opfølgning og vedligehold handler i høj grad om ansvar. Små og mellemstore virksomheder 9 har en særlig udfordring, når det handler om opfølgning og vedligehold. Store virksomheder har mulighed for at have én eller flere personer, hvis primære ansvar er at holde øje med energiforbruget. Da CONCITO i 2010 spurgte ca. 250 SMV 10 om hvem der havde ansvar for energibesparelser i virksomheden, havde 30% af de deltagende virksomheder ikke nogen ansat, der havde det som fokusområde. IDAs energieksperter ser manglen på en drivende person i virksomhederne som en af de største barrierer for gennemførelse af energibesparelser. Det handler ikke kun om viden, men også om ansvar og faste rutiner i forbindelser med kontrol og opfølgning på energiforbruget. På virksomheden AB Metal (se boks nedenfor) og Dolle (se boks 4) har man kombineret energiaktiviteter med generelle procesoptimeringssystemer og dermed sikret, at der løbende bliver fulgt op på energibesparelserne. Boks 7: Medarbejdernes viden i fokus AB Metal A/S er en metalvirksomhed med speciale i aluminium. De årlige udgifter til varme er ca kr. og elforbruget ligger på ca kwh/måned som er kr. På AB Metal har energibesparelsesarbejdet fokuseret på inddragelse af medarbejderne i forskellige tiltag. Det har især vist sig ved besparelser på belysningen, hvor medarbejderne har været meget aktive og genereret mange idéer, f.eks. tilpasses belysningen til sommertid. Besparelserne på el andrager ca kr. på årsbasis. Der er ligeledes gennemført tiltag med henblik på at spare på varmen, konkret med forbedring af isoleringen ved hallernes vinduer. Desuden har der været fokus på udsugning fra de mange bearbejdningsmaskiner i virksomheden. Mødeaktiviteten omkring energibevidsthed er sat i system via Kaizen-systemet (Japansk for "forbedring", eller "forandring til det bedre"), så der sikres løbende udvikling. Omlægning af olie til fjernvarme har givet en driftsmæssig besparelse på kr/år. På virksomheden bruges LEAN (LEAN er en procesoptimerings metode, der sigter efter at undgå spild af tid og ressourcer) og opfølgning på besparelsestiltagene kan med fordel kombineres med LEAN rutiner. 9 SMV er er i nærværende rapport defineret som virksomheder med 250 eller færre ansatte, hvilket modsvarer EU s definition. 10 Se oven for

19 IDA 19 Go Energi har tilbudt kurveknækkeraftaler til virksomheder, og flere kommuner, fx Gladsaxe, har etableret netværk som understøtter virksomheder i at arbejde systematisk med energibesparelser. Hvis denne type af aktiviteter skal styrke virksomhedernes arbejde, er det nødvendigt, at kommuner og stat fastholder det lange seje træk. De seneste år har energioplysningsaktiviteter i Danmark været meget svingende. Efter Elsparefondens nedlæggelse i 2009 kom Go Energi, der brugte en vis periode på at få gang i området igen, men med energiforliget fra marts 2012 blev Go Energi nedlagt fra 1.juli. Det er endnu ikke helt klart, hvordan arbejdet med virksomhederne skal videreføres, men alle kurveknækkeraftaler er blevet opsagt. Endnu engang er der opstået et vakuum i det statslige arbejde med energibesparelser. IDA mener, at arbejdet med at understøtte de små og mellemstore virksomheder i opfølgning og faste rutiner omkring energieffektivisering er vigtigt for at vi får nok energibesparelser ud af de støttekroner, der bliver givet til området. Derfor skal virksomheder der får støttekroner fra energiselskaberne kontaktes året efter for at svare på, hvordan der opfølgende er arbejdet med energibesparelserne. IDA mener, at arbejdet med at understøtte de små og mellemstore virksomheder blev tabt på gulvet ved Go Energis ophør. Energistyrelsen bør derfor i samarbejde med brancherne etablere en national vejledningsordning, der kan fortsætte, hvor Go Energi slap. Endvidere bør arbejdet med at understøtte de små og mellemstore virksomheder udvides til at omfatte en ordning, der rækker ud over den enkelte virksomheds mere eller mindre tilfældige metoder til at energispare på virksomheden. Det kunne være en form for indsatsstyrke, der selvstændigt opsøgte virksomheder med sparepotentiale. Her skulle så opstilles en plan, der fortæller, hvad der skal gøres hvornår og af hvem frem til udførelse. I ordningen skulle indtænkes en finansieringsmodel a lá ESCO light. Det giver mulighed for at ejeren stort set ikke behøver at involvere sig, men dog er med i processen på beslutningsdelen.