Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Transkript

1 Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage til en stor produktion af græs under de givne produktionsforhold. Sædskifte Den bedste placering for udlæg af kløvergræs er efter foderroer eller majs. På agerjord ved høj alternativ værdi anvendes 1- og 2-årige græsarter i sædskifte. På jord med lav alternativ værdi anvendes "varig græs", dvs. 4-5-årig - eller permanent græs. Græs og kløvergræs virker sanerende på kornets sædskiftesygdomme. Meget organisk materiale i jorden efter græs- og kløvergræs øger dog risikoen for rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder. Flere skadedyr lægger æg i græs, hvorfor der kan optræde problemer med stankelben, løvsnudebiller, fritfluer, smelder m.fl. i en efterfølgende modtagelig afgrøde. Artsvalg De forskellige kløver- og græsarter stiller forskellige krav til jordbund og klima. På almindelig agerjord er hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs de mest foretrukne arter. På tør jord kan de nævnte arter suppleres med hundegræs og rød. På våd jord kan der suppleres med alsikkekløver, eng, timothe og alm.. Artsvalget skal afpasses efter de lokale forhold og muligheder såsom jordbund, risiko for oversvømmelse, varighed, vandingsmuligheder og kvælstofniveau samt afgræsningsstrategi, eller anvendelse til slæt eller staldfodring. Da det er svært at vælge en art, der lever op til alle dyrkningskravene, anvendes der ofte blandinger af forskellige arter. Forslag til frøblandinger I blandinger til afgræsning tages hensyn til smag og til fordrageligheden over for kløver ved f.eks. at foretrække sildige typer af tetraploid alm. rajgræs. Skal blandingen bruges til slæt foretrækkes diploide sorter, der skrider tidligt og nogenlunde samtidigt. Ved veksling mellem slæt og afgræsning er der ret stor frihed i valget af sorter og arter. Blandinger med iblanding af kløver bruges især af hensyn til foderoptagelse under afgræsning og for at spare kvælstofgødning. Blanding af græsser skal især ske med hensyn til varighed og jordbonitet. Blandingerne kan sammensættes efter lokale behov eller vælges blandt "De anbefalede frøblandinger til græsmarker" 01, Grøn Viden nr. 231 eller tabel 2. Fra 02 er der lavet 6 blandinger, som er tilpasset den økologiske driftsform og de er mærket hhv. Ø21, Ø22, Ø24, Ø26, Ø31, og Ø42. Disse blandinger har et stort indhold af økologisk produceret frø. Jordbehandling Pløjning giver det bedste grundlag for etablering af græs og kløver. Pløjningen afsluttes med furejævning eller tromling for at bevare fugten og få jordoverfladen helt jævn og plan.

2 Såtid, dæksæd og udlægsmetode Udlæg kan etableres med og uden dæksæd. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af tidspunkt for etablering og arealet. Dæksæd beskytter udlægget, men bliver dæksæden for kraftig, hindrer det lys og luft til udlægget. Det medfører, at udlægget bliver for svagt og meget følsomt for sol og tørke, når dæksæden fjernes. Det gælder specielt ved høst af helsæd. Udlæg i vårsæd til modenhed. Af vårbyg vælges korte, stråstive og tidlige sorter. Udlæg i vårsæd til helsæd. Af vårbyg vælges korte, stråstive og tidlige sorter. Af ærter vælges halvbladløse sorter af kort til middellang type, som også har en høj afgrødehøjde ved høst. Udlæg i grønne afgrøder. Hvor afgræsning har stor betydning vælges i større og større udstrækning udlæg i grønært eller grønbyg. Grønært er med hensyn til udbytte, foderværdi og afgræsning efterfølgende at foretrække. Udlæg i vintersæd,. Er kun egnet på de lette jordtyper med ½ udbytte i dæksæden, f.eks. på økologiske brug. Såning skal udføres så tidligt som muligt, skærene strammes godt, og der sås om muligt uden forudgående jordbehandling, men i alle tilfælde i dybe skarpe riller. Hvis der gennemføres en let opharvning (strigling) før såning af udlæg, kan der med fordel afsluttes med en tromling. Udlæg i vintersæd, efterår. Såning af kløverholdige blandinger i vintersæd kan normalt kun ske omkring 1. september. Det er en betingelse, at mængden af dæksæd reduceres til 1/2-1/3 af normalen, og at dæksæden høstes som grønkorn, se tabel 1. Af hensyn til helsædens foderværdi bør der kun anvendes langsomtvoksende græs-arter, dvs. sildig alm. rajgræs, og arterne eng, timothe, eng og rød. Udlæg af renbestand: Det seneste tidspunkt for etablering af græsmarksplanter i renbestand er for kløvergræs ca.. august, sildig alm. rajgræs. august, tidlig og middeltidlig alm, rajgræs 1. september, hybrid rajgræs. september og Ital. rajgræs. september. Såning af dæksæden Til dæksæden opharves den pakkede jord så let som muligt, så der kan sikres en ensartet sådybde på 3-5 cm. Udsædsmængden af dæksæd skal være modent, se tabel 1. Eventuelt kan dæksæden sås med hvert andet sårør. Det gælder for alle kornarter, at en moderart kvælstofgødskning er vigtig. Såning af udlæg Udlæg af ital. rajgræs kan sås i blanding med dæksæden. Udlæg af kløvergræs sås separat straks efter dæksæden på en meget jævn og fast jord. Kløver, kløvergræs og de småfrøede græsarter fremspirer i størst antal fra ca. 1 cm sådybde. Ved såning af udlæg bør såretningen forskydes i forhold til dæksæden, således at udlægget kan få lys og luft. Rillesåning. Det tilrådes at tromle dæksæden straks efter såning, hvis der skal sås udlæg ved hjælp af rillesåning. Brug af efterharve eller andre former for dækning undlades, så alle såriller kan stå skarpt og urørt efter såmaskinen. En eventuel tromling bør vente, indtil udlægget er kommet godt op for ikke at genere det nye udlæg. Frøsåkasser. Såning med frøsåkasser udføres samtidig med såning af dæksæd. Græsfrøene skal placeres på en plan jordoverflade efter såtragtene, og der skal tromles umiddelbart efter såning, inden jorden bliver udtørret. På løs jord, under tørre forhold eller på svær lerjord er det vanskeligt at gennemføre en korrekt placering af frøene. I tabel 1 er der en samlet oversigt over udlægsmetoder, arter af dæksæd og tidspunkt for etablering og høst. Pleje af dæksæden Kvælstof til dæksæden bør tilføres i moderate mængder, især ved udlæg af småfrøede græsarter og af kløvergræs. Ukrudtsbekæmpelse i dæksæd med udlæg af græsser skal foretages med særligt hensyn til udlægget.

3 Ved udlæg af kløvergræs bruges Basagran, Basagran M 75 eller evt. Harmony. Basagran er mest skånsom over for kløveren. Stomp anvendes i blanding med Basagran-midlerne. Efterårsudlæg i grønkorn må kun behandles med Stomp. Høst af dæksæd til modenhed bør ske så tidligt som muligt med det lavest mulige dryssespild og tærskespild. Der sættes en passende lang stub, og halmen fjernes straks, så der ikke ligger halmrester tilbage. Skadedyr Fritfluer kan angribe græs i 1½-2-bladstadiet. Evt. bekæmpelse er kun aktuel ved udlæg af rent græs i renbestand eller med en stor andel af rajgræsser. Kun hvis der er kraftig flyvning samtidig med at græsset har 1½-2 blade, er bekæmpelse aktuel. 1. generation flyver fra midten af maj til begyndelsen af juni. 2. generation flyver fra midten af juli og til først i august. 3. generation flyver i slutningen af august-begyndelsen af september. Efter høst af dæksæd kan udlægget også være modtageligt for angreb. Følg varslingstjenesten for 1.generation fritfluer. Bladrandbiller kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer med ærter, når den nye generation kommer frem i juli-august. Bekæmpelse med et godkendt pyrethroid kan være aktuel. Kløveren er især følsom for angreb, hvis den er svagt udviklet. Kløveren kan også angribes om et i dæksæden, og bekæmpelse kan være aktuel. Pleje og kontrol af udlæg i efteråret Eftersåning. Efter høst af dæksæd skal udlægget vurderes. Til slæt bør der minimum være - græsmarksplanter pr. m sårække. Til afgræsning bør der minimum være - græsmarksplanter pr. m sårække. Planterne skal være jævnt fordelt, men et lavere antal kan accepteres, hvis der er en aktiv bestand af kløver. På let jord og i et meget tørt efterår kan markvanding ofte redde et trængt udlæg. For at fremme og udvikle en tæt bestand af græs kan udlægget tilføres kg N/ha efter høst af dæksæden, dog under hensyntagen til ejendommens samlede kvælstofkvote. Ukrudt: For at få den bedst mulige konkurrence over for enårig, hyrdetaske, fuglegræs og andet bredbladet ukrudt lades udlægget urørt efter høst af dæksæd, indtil udlægget er - cm højt.

4 etablering høst af Tabel 1. Oversigt over arter af dæksæd, udlægsmetoder og tidspunkter for udlæg af kløvergræs Jordtype og forhold Dæksæd og kløvergræs Tidspunkt for art kg/ha 1) eller Karakter for egnethed 2) antal planter/m 2 dæksæd Sædskiftearealer og god kornjord Almindelig agerjord, hvor de kulturtekniske forhold er gode Vårbyg til modenhed Byghelsæd Byg/ærtehelsæd Ærtehelsæd Grønært Grønbyg Grønrug 0-0 kg kg kg + 50 pl. 65 pl. 65 pl kg kg e arealer (som kan være mere eller mindre marginaljord) ca. 1 sept. august sidst i juli sidst i juli sidst i juli først i juli sidst i juni midt i maj Almindelig agerjord som ovenstående som ovenstående Lavbundsjord Grønært Grønbyg Byghelsæd Uden dæksæd Direkte isåning m. special såmaskine 65 pl. 60 kg 60 kg - - Marginaljord (f.eks. bakkede arealer og lavbundsjord) sidst i juli tidlig ell. sidst i juli først i juli sidst i juni sidst i juli Bakket terræn eller lavbundsjord uden mulighed for slæt eller hvor slæt ikke er økonomisk interessant Grønhavre kg tidlig Havren af græsses m. et rapt bid, når den er ca. cm høj 1) Hos økologer hæves udsædsmængden af korn ofte pct. for at øge konkurrenceevnen mod ukrudt 2) Karakter for dækssædens egnethed som dæksæd for udlæg af kløvergræs, 0-, = mest egnet

5 Tabel 2. Anbefalede frøblandinger til græsmarker, 01 Nr Dyrkningsforhold og egenskaber Primær benyttelse hed Jordbundsforhold hed Hybrid rajgræs T tidlig Alm. rajgræs middeltidlig Timothe Rød sildig Procent af blandingen på grundlag af kg frø Rød- kløver Alm. Hvidkløver normal mindre bladet bladet Udsædsmængde kg/ha 1)* Tør Fugtig gode - fugtige Meget fugtig heste Alm. + varig heste Alm. + varig får Alm. + varig Afg. drægtige søer Alm. + varig Afg. grise/farefold Alm. + varig )* = anbefalet udsædsmængde om et i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. pct

6

8

10