Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

Transkript

1 Sådan dyrker du økologiske ÆRTER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

2 SUNDHED Ærter smager dejligt. Allerbedst når de spises direkte fra bælgene en sommerdag. Ærter indeholder mange gode næringsstoffer. Der er kulhydrater og proteiner, foruden vitaminer og mineraler. Ærter indeholder forholdsvis mange B1-vitaminer og meget jern. C-vit B2-vit B1-vit. Jern Protein E-vit Kulhydrat A-vit Kalium FRØ Der er flere forskellige slags ærter. Her omtales de almindelige grønne haveærter og på sidste side slikærter og ærteblomster, latyrus. De grønne haveærter kaldes også marværter. Man kan ofte vælge mellem et par forskellige sorter, med varierende højde. SLIKÆRT LATYRUS

3 SÅNING Grønne haveærter sås med 5 cm mellem frøene. Rækkeafstanden afhænger af såmetoden. Lave ærter op til 40 cm i højden sås med 40 cm mellem rækkerne, og nogle ærteris sat omkring rækken. Til ærteris kan bruges små grene, der alligevel skal fjernes fra havens træer og buske Høje ærter kan med fordel sås i dobbeltrækker med 20 cm mellem de to rækker. Afstanden mellem dobbeltrækkerne laves til gengæld stor, f.eks. 100 cm. Det gør det nemt at komme til, når ærterne skal plukkes. Midt i dobbeltrækken sættes et trådhegn. Hegnet fæstnes til nedrammede pæle, der står med ca. 2 meters afstand. Hegnets højde afhænger af ærtesorten, og disse data kan læses på frøposen. Mellemhøje ærter bliver cm høje. Efter endt brug gemmes trådhegnet under tag til næste sæson. 5 cm. 40 cm. 40 cm. 100 cm. Når ærter spirer, svulmer de op og arbejder sig lidt op i jorden. Derfor er det godt at lægge ærterne 6-8 cm dybt ved såningen. Fuglene, ikke mindst duerne, elsker de nyspirede ærter. Det kan være nødvendigt at dække ærtestykket med fiberdug, grene eller trådnet, til planterne er 5-10 cm høje.

4 PLAN FOR DYRKNING AF ÆRTER APRIL uge Ærterne sås. Efter 1 til 2 uger ses ærtens to første blade, kimbladene, over jorden. Efter kimbladene kommer de almindelige ærteblade. Kimblade MAJ Så snart de første ærteblade er sprunget ud, vil man ofte se nogle specielle gnav i disse blade. Det er ærtens bladrandbille, der er på spil. Opdager man, der er huller i bladene, kan man tage en lommelygte med ud den følgende aften og være heldig at overrumple bladrandbillerne i natmaden. Bladrandbillens larver lever i ærterøddernes bakterieknolde. Små angreb skader ikke, men større angreb kan være helt ødelæggende for planterne. Sørg for vanding i tørre perioder og giv ærtestykket en ny plads hvert år i urtehaven. (Se pjecen: "Sådan dyrker du økologisk køkkenhave") Bladrandbille 4-5 mm. Gnavene ser ud som var det billetklipper-huller. JUNI I denne måned skal ærterne bare gro og gro og gerne også blomstre, så ærtebælgene kan dannes. I tørre perioder er det meget vigtigt at vande. Dæk mellem rækkerne med græs, hækafklip eller lignende.

5 JULI I begyndelsen af juli flyver ærtevikleren rundt for at finde blomstrende ærteplanter. Den lægger sine æg på planten, og efter en uges tid klækkes de. Larverne kravler herefter ind i de bittesmå ærter for at spise dem. Alt imens efterlader larven sine ekskrementer i ærtebælgen. Hold øje med ærteviklerne. De flyver efter solnedgang på gode sommeraftner. Er der mange viklere på færde, kan man lægge et insektnet eller fiberdug hen over ærtestykket. Insektnettet skal lægges over midt på dagen, så man ikke efterlader ærteviklerne på den forkerte side af nettet! Ærtevikler. Den er kun 1/2 cm lang og vingefanget er 1 1/2 cm bredt. Ærtevikleren er mest talrig i første halvdel af juli, men den flyver i hele måneden og måske ind i august. Så snart de første ærter er som 'fine ærter', skal man straks begynde at plukke og spise af høsten. Der skal høstes et par gange om ugen, hvis man ikke vil risikere, at ærterne bliver som 'grove ærter', der er let melede. Når ærterne høstes i juli måned kan man nå endnu en afgrøde på arealet. Der kan f.eks. sås salat, spinat eller udplantes grønkål på stykket. Det er vigtigt at så en eller anden afgrøde efter ærtehøst, så ingen næring går til spilde. Grøngødningsplanterne honningurt, boghvede, gul sennep og havre er ligeledes meget anvendelige.

6 NÆRING TIL ÆRTERNE Ærter har bakterieknolde på rødderne, som forsyner planterne med kvælstof. Derfor behøver ærter ikke ret megen næring. Da ærter samler kvælstof, er det meget vigtigt, at der straks sås en efterafgrøde, når ærteplanterne visner eller fjernes. Efterafgrøden kan så optage den kvælstof, der bliver frigivet fra rødderne. Den visne ærtehalm lægges på komposten, eller gives til husdyrene. Kaniner er vilde med ærtehalm. I pjecen: "Sådan dyrker du økologisk køkkenhave" kan man se, hvordan ærtestykket indgår i køkkenhavens sædskifte og læse om kompost og efterafgrøder. OPBEVARING Når ærterne er høstet, skal de bælges. Man trykker ude i spidsen af bælgen, så den deler sig i to, og ærterne pilles ud. Det er et hyggeligt arbejde for de tålmodige. Første gang man deltager i dette arbejde, bliver man overrasket over, så meget bælgene fylder i forhold til de grønne ærter! Ærter er nemme at gemme til vinteren i fryseren. Inden de fryses ned, skal de blancheres. Det foregår således: 1) En gryde med vand bringes i kog. 2) De grønne ærter hældes i en si, der sænkes ned i det kogende vand. 3) Når vandet atter koger kigges på uret,og der koges yderligere i 2 minutter. 4) Ærterne tages op og hældes øjeblikkelig i koldt vand 5) Vandet skiftes indtil ærterne er helt kolde. 6) Ærterne fyldes i plastposer og fryses ned.

7 BØRNENES ÆRTER OG LATYRUS De fleste børn er glade for friske, grønne ærter. Slikærter er ærter på en anden måde, her spiser man nemlig også ærtebælgen. De almindelige grønne ærter har en bælg med en sej hinde, der ikke er til at tygge. På slikærter er der ingen hinde. Ærtebælgen skal spises, mens ærterne indeni endnu er ganske små. Slikærter er gode som slik lige fra planten, og de er også utrolig lækre i grønne salater. Slikærter fås i lave såvel som høje sorter. Latyrus er en sommerblomst i familie med ærterne. Her er det blomsterne, der skal nydes. Der fås mange forskellige farver med dejlig duft. Latyrus vokser på samme måde som de høje ærter. De klatrer til vejrs med hjælp fra tynde slyngtråde, der sidder mellem bladene. Latyrus sætter ærtebælge med frø (ærter). Latyrusfrø er let giftige. Der er dog næppe nogen, som vil spise større mængder af dem, da de smager grimt. I børnenes have kan man lave spændende 'indianertelte' beklædt med høje slikærter eller latyrus. Byg to telt-stativer af udgåede bambusstængler eller lange grene fra træer eller buske. Ved det ene stativ sås slikærter ved det andet latyrus. Så frøene i sidste halvdel af april. Latyrusfrø kan lægges i vand aftenen før de sås. Frøene optager vand og er klar til spire, straks de kommer i jorden. Husk - at jo flere blomster, der klippes af latyrusplanten, jo flere blomster bliver der dannet. Frø af latyrus Frø af slikærter Bambusstængler, grene eller lignende

8 Vil du vide mere om økologisk havedyrkning? Mette Østergaard: Den økologiske Have, Aschehoug 1997 Troels V. Østergaard: Økologisk Køkkenhave, Skarv/Høst & Søn 1996 Otto Schmidt & Silvia Henggeler: "Økologisk plantebeskyttelse", Skarv & acutes havebrugs-serie 1988 Marie-Luise Kreuter: Økologisk havebrug - en håndbog, Gads Forlag 1992 Hans Peter Schmidt: Vi dyrker selv-økologisk, Roskilde Amtscentral 1992 Tidskriftet Praktisk Økologi, Landsforeningen Praktisk Økologi, kan lånes på biblioteket Mere specifikke miljøråd: "Informationscentret for Miljø & Sundhed" Tlf.: Lokal Agenda 21 starter i din have Kampagnen om miljørigtig have er en del af Lokal Agenda 21-indsatsen i Storstrøms Amt, både i kommunerne og i amtet. Lokal Agenda 21 betyder "Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede". Og opfordringen, som stammer fra Riokonferencen om miljø og udvikling i 1992, går ud på at skabe en miljørigtig udvikling lokalt - dér hvor vi lever og bor. Vi må lære at handle miljøbevidst, bruge færre naturressourcer, forurene mindre og i det hele taget skabe os et sundere liv. Ved at deltage i havekampagnen og dyrke haven økologisk, kan DU være med til at styrke dette arbejde. Yderligere information: Lokal Agenda 21-sekretariatet Projekt Grønt Amt, Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F. Tlf: Fax: amb@npk.stam.dk Tekst: Økologisk konsulent Mette Østergaard Udgivet af: Projekt Grønt Amt, 2. oplag 2004 Produktion: Hansen Marketing ApS Tegninger: Carsten Poulsen Trykt på: Cyclus print 100 % genbrugspapir