Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding
|
|
- Tina Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.1 Cement Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding Cement er den vigtigste komponent i den lim, som binder sand og sten sammen til beton. Cement er et pulver (en binder) med hydrauliske egenskaber som sammen med vand (en hærder) danner en lim (et bindemiddel), som kan binde sand og sten sammen til et hårdt materiale (beton), der er bestandigt overfor vand. Beton er efter vand det mest forbrugte materiale i verden, hvorfor cement også er et af verdens mest forbrugte produkter. Forbruget af cement forventes på global basis at stige fra omkring 2.6 mia. tons i 2006 (ca. 400 kg cement pr. menneske) til 4.4 mia. tons i 205. Figur 1. Billedet viser beton efter hydratisering hvor der er dannet portlandite og ettringite Hvad er cement? Som handelsvare er cement et produkt, der opfylder en cementstandard. Cement kan købes som et fint pulver i sække, big-bags eller leveret løst i tankvogne. Handelsvaren cement består af en blanding af fintformalede cementklinker og gips, og ofte desuden et pulver fx flyveaske, mikrosilica, granuleret højovnsslagge eller kalkfiller. Pulveret og blandingen opfylder kravene i cementstandarden. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-1
2 Tidligere anvendtes ofte cement fremstillet 100 % af cementklinker, hvorfor megen ældre litteratur ofte anvender betegnelsen cement identisk med fintformalede cementklinker. Der fremstilles forskellige typer af cementklinker. I denne fremstilling skal kun omtales portland-cement klinker, som er stort set enerådende til brug i huse, broer, tunneler, belægninger og kloakker. Derfor anvendes ordet cement som regel synonymt med portland-cement, hvilket også gøres i dette kapitel Cements historie Portland-cement blev opfundet og patenteret af englænderen Joseph Aspdin i Men allerede etruskerne og romerne benyttede tilsvarende blandinger, nemlig henholdsvis læsket kalk og læsket kalk tilsat vulkansk aske til fremstilling af bindemiddel til betonfremstilling. I 1852 blev cement første gang benyttet i Danmark til støbning af betonfundamenter til Langebro i København [1]. I 1861 blev cement brugt til støbning af krudtkamrene af beton på Dybbøl skanser. Fra omkring 1890 bliver cement også almindeligt brugt til civile formål Portland-cement klinker Portland-cement klinker fremstilles ved at brænde en nøje afstemt brænding af kalk, sand, ler og jernholdigt materiale i en roterovn. Cementklinker består af de såkaldte klinkermineraler, der beskrives ved en cementslang, der indeholder en speciel cementkemisk nomenklatur og særlige betegnelser som angivet i parenteserne nedenfor. Klinkermineralet 3CaO.SiO 2 (C3S, Alit) medvirker både til den tidlige og sene styrkeudvikling, mens 2CaO.SiO2 (C2S, Belit) kun medvirker til den sene styrkeudvikling. For at kontrollere afbindingsreaktionerne tilsættes gips som retarder for det tredje klinkermineral, 3CaO.Al 2 O 3 (C3A, Aluminat), som bidrager til den tidlige styrkeudvikling. Den sidste hovedkomponent er det grå 4CaO.Al 2 O 3.Fe 2 O 3 (C4AF, Ferrit), som i grå klinker kan udgøre op til 10%, mens indholdet i hvide klinker er mindre end 1% for at sikre hvidheden. C4AF bidrager kun begrænset til styrkeudviklingen. Udover de ovenfor beskrevne hovedelementer i cementklinker kan der også forekomme mindre mængder af alkalisulfater, calciumsulfater og magnesiumoxid. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-2
3 3.1.4 Råmaterialer til cementklinker-fremstilling Råmaterialerne til klinkerfremstillingen blandes til en råmel, således at den ønskede sammensætning kan opnås i cementklinkerne. I forbindelse med blandingen af råmaterialerne (kalk, sand, ler og jernholdigt materiale) bliver støvtabet og andelen af aske fra brændslerne taget i regning for at opnå præcis den ønskede kemiske sammensætning af cementklinkerne. Til beregning af den korrekte kemiske sammensætning (CEM I i figuren) benyttes formelen for kalkmætning (LSF), silikat modulet (MS) og aluminium modulet (MA). Til kvantitativ beregning af fasesammensætningen af cementklinkerne benyttes Bogue s formel for 3CaO.SiO 2 (C3S), 2CaO.SiO 2 (C2S), 3CaO.Al 2 O 3 (C3A) og 4CaO.Al 2 O 3.Fe 2 O 3 (C4AF). SiO2 C2S C3S CEM I CaO C3A C4AF Al2O3/Fe2O3 SiO2 Sand Ler CEM I CaO Kalk Jernholdigt materiale Al2O3/Fe2O3 Figur 2 og 3. Trekantsdiagrammerne viser hvilke cementklinker faser som dannes ud fra kemien (CaO, SiO 2 og Al 2 O 3 /Fe 2 O 3 ) og den kemiske sammensætning i de forskellige råmaterialer Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-3
4 I de senere år har XRD metoden (X-ray diffraction [2], Röntgen diffraktion) indvundet mere plads indenfor cementindustrien til kvantificering af klinkerfaser. LSF CaO/(2.80SiO Al 2 O Fe 2 O 3 ) MS SiO 2 /(Al 2 O 3 + Fe 2 O 3 ) MA Al 2 O 3 /Fe 2 O 3 C3S 4.07CaO SiO Al 2 O Fe 2 O 3 C2S -3.07CaO SiO Al 2 O Fe 2 O 3 C3A 2.65Al 2 O Fe 2 O 3 C4AF 3.04Fe 2 O 3 Tabel 1. Formler til bestemmelse af den teoretiske sammensætning af cementklinker Mikroskopi er stadig et godt supplement til kvantificering af cementklinker faser, da denne metode samtidigt viser, hvordan brændingen af klinkerne er foregået, og om der skal ske optimering af formalings- og ovnprocesserne. For at opnå optimal ovndrift skal råmaterialerne formales til en passende finhed, som sikrer, at klinkersammensætningen og indholdet af fri CaO (dvs. CaO, der ikke er opbrugt til at danne klinkermineralerne) stemmer overens med den ønskede kemiske sammensætning af klinkerne. En ændret finhed af råmaterialerne kan betyde, at brændeligheden og dermed ovndriften ændres. og dermed at dannelsen af eksempelvis C2S ansamlinger forhindrer dannelsen af C3S, hvilket igen medfører et for højt indhold af fri CaO i cement klinkerne. Kornstørrelsen af sand og kalk i råmelet er vigtige parametre i forbindelse med brændeligheden af råmelet til cementklinker. I valg af formalingsudstyr til råmaterialer skal der tages stilling til parametre som formalelighed, vandindhold i råmaterialerne, produktionsstørrelse, stykstørrelser fra evt. forknuser og slidegenskaber. Overkorn af både sand og kalk vil resultere i, at dannelsen af den teoretiske mængde af C3S ikke opnås og dermed en ringere styrkeudvikling i cementen. Cementklinkernes reaktivitet vil også forringes, da den hårdere brænding vil forøge krystalstørrelsen. Dette kaldes også dødbrænding af cementklinker og det vil give anledning til forringelse af den endelige cements kvalitet såsom styrkeudvikling, varmeudvikling og afbinding. Afhængigt af råmaterialernes egenskaber bliver råmaterialerne derfor enten formalet eller opslæmmet for disagglomerering og for at opnå den rigtige finhed før brændingen i ovnen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-4
5 3.1.5 Alternative råmaterialer Alternative råmaterialer til cementklinker-fremstilling er de seneste årtier blevet mere udbredt i cementindustrien og har dermed afhjulpet andre industriers deponering af affald og restprodukter. Aalborg Portland har således i mange år benyttet flyveaske til både klinkerfremstilling og som brændsel. I begge tilfælde skal kemien og kvaliteten af cementklinkerne kontrolleres mere omfattende, da alternative råmaterialer kan have større indflydelse på færdig cements egenskaber end rene naturmaterialer. Kalk CaO C3S C2S Sand Ler og Jernholdigt materiale Smelte Smelte C4AF Temp o C Brænding Afkøling Figur 4 viser de reaktioner, som finder sted, når råmelet brændes til cementklinker ved stigende temperatur og afkøling [3] C3A Figur 5 viser et mikroskopi billede af cementklinker faserne C3S (brun), C2S (blå) og smeltefaserne C3A og C4AF (hvid). Porøsitet i cementklinkerne fremstår som grå farve Cementklinker-fremstilling Under selve brændingen vil råmaterialer omdannes ved forskellige temperaturer til cementklinker. Kalcineringen af kalk, hvor kalken afgiver sin kuldioxid sker i moderne Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-5
6 ovnsystemer i en kalcinator, hvor temperaturen når op på omkring o C før materialet ledes ind i ovnen. Ved stærk opvarmning spaltes CaCO 3 i CaO + CO 2 I ovnen bliver materialerne først omdannet til rene oxider og dernæst danner oxiderne igennem en sintringsproces mellem SiO 2 og CaO hovedklinkemineralerne C3S og C2S. Al 2 O 3 og Fe 2 O 3 danner en smelte som under brændingen virker som medie for calsiumsilikat syntesen og ved den efterfølgende afkøling krystalliserer til C3A og C4AF. Generelt vil brændingen kunne deles op i de processer, som sker henholdsvis under og over 1300 o C. Under 1300 o C vil calcineringen af kalken være den dominerende endotermiske reaktion, mens dannelse af smelten ud fra aluminium og jernrige materialer samt dannelse af calciumsilkaterne sker over 1300 o C [4]. Efter maksimum temperaturen i ovnen er nået, begynder kølingen af cementklinkerne. En effektiv og hurtig køling er nødvendig for at undgå dannelse af sekundært C2S. Ved utilstrækkelig køling kan C3S reversibelt gå tilbage og omdannes til C2S og CaO. Samtidig betyder en effektiv køling, at en større genindvinding af varmen fra kølingen kan opnås, samt at cementklinkerne opnår en tilstrækkelig lav temperatur til at kunne fødes ind i cement mølleriet. En effektiv køleproces vil for den grå cementklinker produktion kunne tilbageføre mellem 60 og 75 % af varmeenergien til ovnsystemet, men dette er meget afhængigt af klinker størrelsen. En effektiv køling vil aftage, jo større klinkerne er, når de forlader oven Formaling af cementklinker til cement Efter at klinkerne har forladt ovnsystemet i en størrelse på mellem mm, formales de sammen med gips (calciumsulfat). Herved reguleres afbindingsreaktionerne, hvor specielt reaktionen mellem C3A og vand kan give lynafbinding, som ikke er ønskeligt i cement. For at opnå den korrekte mængde af opløselig sulfat i cementen er kontrol af mølletemperatur en vigtig parameter under formalingen, fordi temperaturen styrer, hvilken form sulfaten befinder sig i; enten CaSO 4.2H 2 O, CaSO 4.0.5H 2 O eller CaSO 4. Temperaturen og sammensætningen af gipsen hænger således sammen: CaSO 4.2H 2 O CaSO 4.0.5H 2 O ( o C) Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-6
7 CaSO 4.0.5H 2 O CaSO 4 ( o C) Ud over gips kan der ved formalingen tilsættes kalksten, flyveaske, slagge og andre tilsætninger, der er godkendt i den europæiske cementstandard EN Selve formalingen af cementklinkerne kan ske på både kuglemøller, vertikalmøller, valsepresser og med og uden separator for at undgå overkorn. Figur 6. Aalborg Portlands kuglemølle til fremstilling af cement De enkelte formalingsmetoder har stor indflydelse på cementens slutegenskaber. For at opnå den korrekte finhed af cementen benyttes der flere målemetoder. Den mest udbredte metode til bestemmelse af cementens finhed er Blaine overflade. Blaine overfladen opgives som m 2 /kg eller cm 2 /g. Typiske værdier for Blaine er mellem 300 til 500 m 2 /kg. Metoden er baseret på måling af luftgennemstrømningshastigheden gennem en cementprøve. En mere detaljeret beskrivelse af finheden fås ved at bestemme cementens kornstørrelsesfordeling ved hjælp af laser diffraktion og sigteanalyser for den grovere fraktion. Indenfor specielt kompositcement (II-V i EN 197-1) benyttes ofte sigterester på 32µm og 45µm sigterne som angivelse for cementens finhed. Cementens finhed har stor betydning for vandbehovet i betonen og densiteten af det formalede cementprodukt, da overfladekræfterne har stor indflydelse når partiklerne bliver små og dermed kan hindre en tæt pakning. En øget finhed vil også accelerere reaktiviteten af specielt C 3 S på grund af større overflade og dermed øge styrke- og varmeudviklingshastigheden i cementpastaen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-7
8 3.1.8 Lagring af cement Lagring af cementen skal ske på en sådan måde, at der sikres en let håndtering af cementen fra cementmølleriet til kunden. Der er derfor løbende kontrol af møllerierne for at undgå at der dannes klumper i cementen, at cementen er frit flydende, og at der ikke dannes skorper i den pakkede cement. Forkert lagring af cementen kan forringe cementens kvalitetsmæssige egenskaber især med hensyn til klumpdannelse og forringelse af cementstyrken. Såfremt cementens temperatur og afvandingen af gips ikke er under kontrol, kan forhydratisering finde sted under lagringen og dermed forringe cementens kvalitet betragteligt. Figur 7. Aalborg Portland Silo anlæg Hydratisering af cement Når vand og cement blandes, sker der en exoterm reaktion, som betyder, at reaktionerne udvikler varme. Et kalorimeter kan således indirekte benyttes til at se, hvorledes klinkermineraler reagerer ud fra varmeudviklingen. En direkte metode er brug af XRD til kvantitativ bestemmelse af fasenedbrydning og dannelse af nye faser. C3S er den vigtigste styrkegivende komponent, både hvad angår de tidlige og sene styrker. C3S vil danne calciumhydroxid (Ca(OH) 2 ) og calciumsilikathydrat (C-S-H), som er den største bidragsyder til styrken i cement. C2S bidrager begrænset til de tidlige styrker og har først betydning ved den sene styrkeudvikling. Som C3S danner C2S ligeledes calciumhydroxid og calciumsilikathydrat. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-8
9 Cement Styrke udvikling [MPa] Betonhåndbogen, 3 Delmaterialer C 4 AF C 2 S C 3 A C 3 S 0 1 dag Figur 8. C3A har en gunstig effekt på de tidlige styrker, som dels skyldes dannelse af ettringit, dels tilsætningen af gips(pga. C3A tilstedeværelsen) da gips har positiv effekt på den tidlige styrkeudvikling. C3A vil umiddelbart efter tilsætning af vand danne en aluminat-rig gel, som sammen med opløst sulfat i porevandet danner ettringit. C4AF s reaktioner minder om C3A s, men de er betydeligt langsommere og har derfor en mindre betydning for styrkeudviklingen. Den begrænsede effekt fra C4AF skyldes formentlig, at coating tidligt dannes på overfladen af C4AF og dermed forhindrer yderligere reaktion. De tre vigtigste hydratiseringsprodukter er calciumsilikathydrat (som er den vigtigste kilde til styrke), calciumhydroxid og AFM/AFT faserne. C-S-H dannes ud fra C3S og C2S. Calcium hydroxid er dannet primært af C3S. C3S har en Ca:Si forhold på 3:1 og CSH har et Ca:Si forhold på omkring 2:1, så der er overskydende CaO til at producere calciumhydroxid i porevæsken. De mest almindelige AFM og AFT faser er monosulfat og ettringit. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.1-9
10 Figur 9. Oversigt over de processer som sker I forbindelse med produktion af cement. Flowdiagrammet er baseret på produktion af grå cement på Aalborg Portlands Ovn 87 som er udstyret med forvarmer og kalciner til brug til afbrænding af affald. Under hele processen fra gravning af råmaterialer til udlevering af cement til kunder er der løbende kvalitetskontrol for at sikre ensartet og optimal kvalitet Normer og standarder Der henvises til DS/EN 197-1, DS/EN 197-2, DS/EN 196-2, pren og DS/INF 135 (supplerende krav for alkaliindhold (EA/LA/MA/HA) og EU direktiv 2003/53/EC o (maks. indhold af vandopløseligt kromat). Hovedtype Navn Betegnelse Klinker Slagge Mikrosilika, puzzolan, flyveaske, brændt skifer Kalksten Andre bestanddele CEM I Portland Cement CEM I Portlandkalkstenscement CEM II/A-LL CEM II/B-LL CEM II Portlandkompositcement CEM II/A-M CEM II/B-M CEM V Kompositcement CEM V/A CEM V/B Tabel 2. Cementtyper i EN (masse %) med særlig dansk relevans Udgivet af Dansk Betonforening, Side
11 Navn Beskrivelse Type BASIS cement - løs Portlandkalkstenscement CEM II/A-LL 52,5 R (LA/ 2) BASIS cement Portlandkalkstenscement CEM II/A-LL 52,5 N (LA/ 2) ELEMENT cement Portlandcement CEM I 52,5 R (MA/ 2) GRÅ 42,5 Portlandkalkstenscement CEM II/A-LL 42,5 R (HA/ 2) LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement Portlandcement CEM I 42,5 N SR 5 (EA/ 2) MESTER cement Portlandcement CEM I 52,5 N (LA/ 2) RAPID cement Portlandcement CEM I 52,5 N (LA/ 2) AALBORG WHITE cement Portlandcement CEM I 52,5 R SR 5 (EA/ 2) Tabel 3. Cementtyper fra Aalborg Portland Litteratur [1] Portlandcementer, Beton-Teknik, [2] Quantitative Rietveld XRD analysis, World Cement [3] Udarbejdet af Bjarne Osbæck. [4] Cement Chemistry 2004, HFW Taylor. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereHVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober 2006. Research and Development Centre 1. Cement
HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group DBF 4. oktober 2006 1 Cement 2 1 Cement 3 Cement 4 2 Cementklinker Oxider Symbol Calciumoxid CaO Siliciumoxid SiO 2 Aluminiumoxid Al 2 O 3 Jernoxid
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereSulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs mere19.11 Sulfatangreb. Af Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 19 Betons holdbarhed
19.11 Sulfatangreb Af Gitte Normann Munch-Petersen Beton fremstillet efter gældende standarder er bestandig i vand. Hvis vandet indeholder sulfater, vil disse kunne reagere på forskellig måde med betonen,
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereAf Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland
3.5.3 Slagge Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland Figur 1. Mikroskopbillede af granuleret højovnsslagge. Udstrækningen af partiklen midt i billedet er ca. 200 μm (en femte-del millimeter) Granuleret
Læs mereSulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering CA 3CSH 26 H CASH () 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske
Læs mereTilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse M.J. Erikssson A/S Gammel Køge Landevej 773 2660 Brøndby Strand Att.: Anders Peter Jensen Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereBygningskonstruktør Uddannelsen
ORIGINAL Bygningskonstruktør Uddannelsen 7. semesters specialeopgave Onur Ot Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Forår - 2014 1 Titelblad Titel Udarbejdet af Adresse : Højstyrkebeton : Onur Ot : Bækkedal
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereCopenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Copenhagen Metro Team I/S Metrovej 11 2300 København S cmt@cmt-cityringen.dk Relevante underentreprenører 23-09-2016 Sagsnr.
Læs mereI serien BETON-TEKNIK kan der ligeledes findes uddybende information om betonteknologiske emner i form af enkeltartikler.
Cement og Beton 22. udgave, september 2016 4 Cement og Beton Bogen henvender sig til teknikere, håndværkere og andre som ønsker kortfattet viden om Aalborg Portlands produkter og deres anvendelse til fremstilling
Læs mereCement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Rørdalsvej 44 Postboks 165. fon +45 98 16 77 77 fax +45 98 10 11 86
Cement og Beton Håndbogen om cement, beton og mørtel Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Telefon +45 98 16 77 77 Telefax +45 98 10 11 86 cement@aalborgportland.com www.aalborgportland.com
Læs mereMØRTEL HISTORIE OG TYPER
MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det
Læs mereFUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft
FUTURECEM Fremtidens cement Jesper Sand Damtoft 2 http://sciencenordic.com/what-makes-climate-change-part-two https://climate.nasa.gov/faq/14/is-the-sun-causing-global-warming/ 3 4 https://politiken.dk/indland/politik/art7090196/radikale-
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereCement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Styrke i særklasse
Cement og Beton Håndbogen om cement, beton og mørtel Styrke i særklasse Cement og Beton 18. udgave, september 2007. Gennemrevideret i forhold til 17. udgave. 4 Cement og Beton Bogen henvender sig til
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereGRØN BETON GRØN BETON
CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende
Læs mereBeton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre
1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion
Læs mereFremtidens. grønne cementer i Danmark og EU. Har franskmændene løsningen? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland
Fremtidens 1 grønne cementer i Danmark og EU Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Har franskmændene løsningen? 2 FRENCH COMPANY CREATES CLAY-BASED CEMENT PUBLISHED ON: 23 MAY 2016 New cement is much environmental
Læs mereAarsleff Rail A/S Industriholmen Hvidovre. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Aarsleff Rail A/S Industriholmen 2 2650 Hvidovre 19-tilladelse for anvendelse af cement- og betonprodukter til jetgrouting, sprøjtebeton
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1
3D printmaterialer i byggeriet Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! 04-12-2017 Jens Henriksen 1 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom afbinding
Læs mereOm flyveaske Betonhåndbogen 2016
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereMUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE
MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereCEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver
CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereCBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
Læs mereChloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton
Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton
Læs mereÆldning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mere07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.
Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereAalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Læs mereResearch and Development Centre Research and Development Centre
Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereMetrosyd, CRSH1, Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 for cementprodukt til etablering af lodrette jordankre i bundplader
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse TUNN3L JV I/S Elværksvej 9 2450 København SV Metrosyd, CRSH1, Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 for cementprodukt til etablering
Læs mereHvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen
Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen
Læs mereAf Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut
3.5.1 Flyveaske Af Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut Figur 1. Mikroskopbillede af flyveaske. Diameteren af den store kugleformede partikel øverst til højre er ca. 20 μm (en halvtredsende-del
Læs mereAfgørelse ZÜBLIN A/S Relevante underentreprenører. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse ZÜBLIN A/S Relevante underentreprenører Tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven til etablering af GEWI-pæle med brug af lavalkali
Læs mereGENVINDING AF METAL FRA SLAGGE
GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN SET I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV? DORTHE LÆRKE, RAMBØLL BAGGRUND FOKUS PÅ ØGET UDVINDING AF METALLER Stærkt øgede metalpriser => udvinding af
Læs mere13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen
13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mereBETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton?
BETONWORKSHOP 2017 Betonteknologi Tirsdag d. 24/10 2017 Lars Andersen, Kroghs A/S - Hvad er beton? - Opfindelsen af Portlandcement - Bestanddele - Guds gave til byggeriet > 4 mia. ton cement/år - Hvad
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereSALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT
AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter
Læs mereGIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011
GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring
Læs mere10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereAfgørelse TUNN3L JV Elværksvej København SV. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse TUNN3L JV Elværksvej 8 2450 København SV Tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven for produkter til støbning af midlertidige jordankre
Læs mereFarvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Læs mereSEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
Læs mereLIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007
LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs meresiliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund
siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund c/o Cerablast GmbH & Co.KG Gerhard-Rummler-Str.2 D-74343 Sachsenheim / Tyskland Telefon:0049 7147 220824 Fax: 0049 7147 220840 E-Mail: info@korutec.com http://www.korutec.com
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereTERRASSEPLANK SERIE: NATUR
TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereHydratisering og udtørring af nystøbt cementpasta med forskellige v/c-forhold
Hydratisering og udtørring af nystøbt cementpasta med forskellige v/c-forhold Janus Loke Høybye Niklas O. Lauersen s080037 s072880 Vejleder: Björn Johannesson Bachelor projekt Juni 2011 DTU BYG Danmarks
Læs mereAske som erstatning for cement i beton Institut for byggeri og anlæg
Aske som erstatning for cement i beton Institut for byggeri og anlæg Sammenligning af egenskaber for træaske og flyveaske i en mørtelblanding B.Eng 2016 Skrevet af: Henrik Haslund Thustrup S110289 DTU
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs mereBeton til alle tider
Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereZüblin A/S Gyngemose Parkvej Søborg. Sagsnr Dokumentnr Relevante underentreprenører
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Center for Miljøbeskyttelse Züblin A/S Gyngemose Parkvej 50 2860 Søborg Relevante underentreprenører 15-09-2015 Sagsnr. 2015-0202353 Dokumentnr.
Læs merePrøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse
Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereGodkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter
Dato: 21. september 2015 Sag: BET-15/06305 Sagsbehandler: /AVH/MC Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering
Læs mereendodonti Henrik Løvschall * Lektor phd *
Mineral trioxid aggregat (MTA) og endodonti Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereDS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Læs mereAalborg Portland Gruppen. Global vækst
Aalborg Portland Gruppen Global vækst 4. udgave oktober 2005 Kommunikationsafdelingen Indhold Aalborg Portland - Historie...5 Aalborg Portland Gruppen...6-7 Overordnet strategi...8-9 Råmaterialer til cementfremstilling...
Læs merePraktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mere