Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
|
|
- Laura Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er et biprodukt fra produktion af ferrosilicium. Mikrosilica er et puzzolan, der anvendes som tilsætning i beton for at give højere betonstyrke og stor tæthed. Mikrosilica er et meget finkornet materiale bestående af primært amorf siliciumdioxid. Partiklerne er ca. 100 gange mindre end cementkorn og er af samme størrelse som partiklerne i tobaksrøg. Mikrosilica Mikrosilica også kaldet silicastøv eller i daglig tale: silica eller silika (UK: Silica fume) er næst efter flyveaske den mest anvendte tilsætning i Danmark til beton. De meget små amorfe partikler af SiO 2 er reaktive i basisk miljø, og danner bindemidler med den Ca(OH) 2, som cementen danner under hydratiseringen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
2 Mikrosilica har en meget lille partikelstørrelse, hvorfor mikrosilica under blandingen af betonen kan lægge sig imellem cementkornene (mikrofillereffekt) og skabe øget tæthed. Samlet betyder det, at mikrosilica kan anvendes som erstatning for en del af cementen i beton. Tidligere har man især i Norge arbejdet med at erstatte op til % af cementen med mikrosilica, men dette kan give svært bearbejdelige betoner og medføre negative effekter, se også nedenfor under anvendelse. Normalt anvendes i dag omkring 5 % mikrosilica i almindelige betoner. Med særlig teknologi, herunder brug af særlige cementer, høje indhold af mikrosilica og særlige tilsætningsstoffer og special tilslag og evt. fibre kan der fremstilles ultrahøjstyrkebetoner med styrker på langt over 100 MPa. Mikrosilicas anvendelse i beton har været kendt siden 1950erne. I Danmark er det anvendt siden starten af 1980erne. I 1983 udgav Vejdirektoratet en rapport om et stort antal forsøg med beton med mikrosilica på en mindre nordjysk bro over Ryå. Den første egentlige anvendelse til brobygning er i overbygningen på Kalvebodbroen fra Figur 2. Overbygningen på Kalvebodbroen fra Vestamager til den kunstige ø blev allerede i 1983 udført med tilsætning af mikrosilica for at opnå en mere stabil beton især stabilisering af luftindholdet til sikring af frostbestandighed Udgivet af Dansk Betonforening, Side
3 Fremstilling Mikrosilica er et biprodukt fra produktion af grundstoffet silicium, Si eller ferrosilicium, Fe x Si, som er en blanding af silicium og jern. Ferrosilicium anvendes primært i stålproduktionen til at øge stålets styrke. Produktionen kræver meget store mængder billig energi, og foregår derfor typisk ved et vandkraftværk, der ligger langt fra store bysamfund. Til fremstilling af 1 ton ferrosilicium anvendes ca kwh. For hvert ton ferrosilicium produceres desuden kg mikrosilica som biprodukt. Ferrosilicium fremstilles af jernskrot (jernkilde) og kvarts (siliciumkilde). En blanding af jernskrot, kvarts, kul og træ (kulkilde) opvarmes til ca o C med en elektrisk lysbue, hvorved kvartsen spaltes i silicium og ilt. Silicium går i forbindelse med jernet, og ilten med kullet. Processen er i princippet således: SiO 2 + 2C + xfe Fe x Si + 2CO På grund af den høje temperatur dannes der desuden en gas af siliciummonooxid - svarende til kulmonooxid (kulilte) - der ved opstigning i skorstenen brænder med luftens ilt og danner siliciumdioxid, SiO 2, der er et fast stof. Dette siliciumdioxid udskilles i røggassen som små, amorfe (glasagtige) kugler mikrosilica. Figur 3. Principtværsnit i lysbueovn til fremstilling af ferrosilicium. Mikrosilica dannes ved iltning af røggassen, der stiger op fra det smeltede ferrosilicium Disse små partikler skal af miljøhensyn opsamles. Tidligere blev det opsamlede deponeret som affald, men sælges nu til betonproduktion og andre anvendelser. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
4 Fysiske egenskaber De enkelte partikler af mikrosilica er kugleformede med en gennemsnitsdiameter på omkring 0,1 μm. Så små partikler klumper let og danner agglomerater på ca. typisk 0,5 μm. Større klumper på μm er almindelige. Den specifikke overflade er meget stor, typisk omkring m 2 /kg (~ arealet af 2 fodboldbaner pr. kg) og dette medfører sammen med den amorfe tilstand en stor reaktivitet med calciumhydroxiden. Siliciumoxid, SiO 2 på krystallinsk form i større korn (som strandsand) er i praksis ikke reaktivt overfor calciumhydroxid. De enkelte mikrosilica-kuglers densitet er kg/m 3, men alligevel er mikrosilicas bulkdensitet umiddelbart efter opsamlingen i skorstenen kun imellem kg/m 3. Det skyldes, at det ekstremt fine pulver på grund af store elektriske overfladekræfter ikke pakker sig. Dette produkt fylder derfor meget og er meget svært håndterligt og optræder i nogle sammenhænge som en slags væske. Derfor foretrækkes det som regel i betonproduktion at anvende kompakteret (UK: densified) mikrosilica, hvor man ved en opstigende luftstrøm gennem materialet får dannet klumper af mikrosilica og derved øget bulkdensiteten til kg/m 3. Kompakteret mikrosilica kan håndteres som andre pulvere, men det er vigtigt, at partiklerne kan skilles ad igen under blandeprocessen, da ikke adskilte klumper dels nedsætter effekten af mikrosilica, dels i grelle tilfælde kan skabe holdbarhedsproblemer, fordi klumperne kan give skadelige alkali-kisel-reaktioner. Hvis den kompakterede mikrosilica har været kompakteret for kraftigt eller har været fugtig under opbevaring og transport, kan det vise sig umuligt at adskille alle klumper under blandingen. En effektiv og alternativ metode til transport af mikrosilica er som en vandig opslæmning (suspension). Denne mikrosilica-slurry (eller ofte bare slurry) er en olieagtig, mørk væske indeholdende ca. 50 vægt-% mikrosilica og med en densitet på ca kg/m 3. Mikrosilica slurry skal holdes omrørt, men kan pumpes og let doseres i betonblandingen. Korrekt fremstillet og konstant omrørt mikrosilica slurry indeholder ikke klumper af mikrosilica Kemiske egenskaber Mikrosilica består primært af SiO 2 den største del i amorf, glasagtig fase. Mikrosilica fra produktion af silicium indeholder typisk % SiO 2, mens mikrosilica fra produktion af ferrosilicium (hvilket er langt det almindeligste) indeholder % SiO 2. Den resterende del består af forskellige metaloxider af Fe, Al, Ca, Mg, Na og K. Desuden lidt kul og svovl. Glødetabet er typisk 2-4 %. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
5 Anvendelse Mikrosilica anvendes i beton som en tilsætning (UK: Addition), dels for at erstatte cement, dels for at ændre betonens egenskaber i en positiv retning. Mikrosilica er på grund af sin store finhed og store reaktivitet en tilsætning, der i betydelig grad ændrer såvel den friske som den hærdnede betons egenskaber. Mikrosilica vil som puzzolan bruge en del af den calciumhydroxid, der dannes ved cementens reaktion med vand og danne bindemiddel. På den ene side øger dette betonens tæthed, men på den anden side reduceres ph. Den mængde base (calciumhydroxid), der er til stede i betonen og som virker som buffer mod syrevirkningen fra luftens kuldioxid (kulsyre), reduceres også. Da både et højt ph og en stor mængde calciumhydroxid er vigtigt for at sikre mod armeringskorrosion, bør mikrosilica kun anvendes i begrænset omfang normalt mindre end ca. 10 % af cementen og bedst kun 4-5 % af cementen. Herved fås en øget tæthed og kun en begrænset reduktion i ph. Hvis mikrosilica anvendes som cementerstatning til at give styrke, kan man regne med, at 1 kg mikrosilica kan erstatte 2-5 kg cement. Styrkebidraget fra mikrosilica kan først ses efter nogle dages hærdning, da dels cementen sammen med vandet først skal producere den calciumhydroxid, der reagerer med mikrosilicaen, dels fordi mikrosilicaen selv skal reagere. Hvis mikrosilica anvendes til at forbedre/fastholde den hærdnede betons egenskaber, kan 1 kg mikrosilica erstatte ca. 2 kg cement uden at holdbarheden af betonen reduceres. Disse forbedringer består primært i en større tæthed (mindre porer), hvorved evt. transport af vand og ioner (primært chlorider) reduceres. Mikrosilica kan give et øget mikrorevneomfang i den hærdnede cementpasta, men disse revners betydning er ikke fuldt afklaret. Vigtigt er det i denne sammenhæng, at selv mikrosilicabetoner med mange revner ved målinger typisk har større tæthed overfor transportmekanismer end betoner uden mikrosilica. En anden effekt af den store tæthed, kan være en øget risiko for afskalning under brand. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
6 I kurset Materialefysik på DTU stiller Ole Mejlhede en opgave (i sin tid formuleret) af professor Per Freiesleben Hansen: Hvor meget reduceres mængden af calciumhydroxid som følge af tilsætning af mikrosilica? Spørgsmålet besvares ved at regne på dels dannelsen af calciumhydroxid, dels mikrosilicaens forbrug af samme. Svaret er, at 0,214 gram mikrosilica bruger al den calciumhydroxid, som 1 gram cement producerer. Det betyder, at en tilsætning af netop 21,4% mikrosilica vil opbruge alt calciumhydroxiden i betonen. 4 % mikrosilica vil bruge mindre end en femtedel. Dette svarer nogenlunde til parktiske målinger. Figuren nedenfor er optegnet efter forsøg Odd E. Gjørv og Kjell E. Løland offentliggjorde i februar 1982 i NTHs rapport: Condensed silica fume in concrete. Med et vand/cement forhold på 0,60 er calciumhydroxyden målt til at være opbrugt ved ca. 24 % MS Hvis mikrosilica anvendes i mængder over ca. 5 % af cementen, kan man få en beton, der er så stærkt sammenhængende, at den kan virke gummiagtig (som fugtig ler) og være svær at udstøbe og afrette. Den friske beton bliver på grund af mikrosilicas fine partikelstørrelse betydeligt mere sammenhængende og stabil. Mikrosilica kan derfor i nogen grad kompensere for ikkeoptimale betonsammensætninger, og også sikre fx undervandsbeton mod udvaskning. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
7 De fine partikler betyder også, at vandtransporten internt i betonen reduceres, således at bleeding (vandudskillelse på overfladen af den friske beton) undgås. Der kan derfor heller ikke transporteres vand til betonens overflade, hvorfor beton med mikrosilica har større tendens til plastisk svind (udtørringsrevner), og formentlig også er mere følsom overfor udtørring i hærdeprocessen. Hvis mikrosilicaen skal virke effektivt i beton, er det vigtigt, at mikrosilicaen fordeles jævnt ud (dispergeres) i betonen. På grund af den store finhed og medfølgende tendens til dannelse af agglomerater ( klumper ) er det vigtigt, at der anvendes plastificerende tilsætningsstoffer ved anvendelse af mikrosilica Normer og standarder Den europæiske standard EN for mikrosilica angiver to klasser for mikrosilica. Klasse 1 har et SiO 2 indhold på over 85 %, mens klasse 2 har et SiO 2 indhold på over 80 %. Begge typer tillades i henhold til DS 2426 anvendt i Danmark med samme aktivitetsfaktor på 2, Prøvning EN angiver relevante prøvningsmetoder for kvaliteten af mikrosilica. Hvis mikrosilica anvendes som tørt pulver, bør dispergeringen i betonen kontrolleres med prøvningsmetoden DS (punkttælling af klumper på et tyndslib). Relevante godkendelseskrav er anført i DS Figur 4. Mikrosilica kan have tendens til at klumpe, og det kan kræve en omhyggelig og langvarig blanding af betonen for at få splittet klumperne ud. Billedet viser en mikrosilicaklump i hærdnet beton Hvis mikrosilica anvendes som slurry, kan fx mikrosilicaens finhed ikke kontrolleres ved test af slurryen. Kontrol af finheden må ske på det tørre mikrosilica inden Udgivet af Dansk Betonforening, Side
8 blanding med vand det vil sige på produktionsstedet typisk beliggende et svært tilgængeligt sted i fx Norge. Slurry bør løbende kontrolleres for ensartet finstofindhold og klumpning det kan ske ved en densitetsbestemmelse af slurry og ved at lade slurryen løbe henover en finmasket sigte Mere information Information om mikrosilica kan fås primært hos producenter og importører. Aalborg Portlands Beton-teknik om mikrosilica fra 1982 indeholder stadig relevant information Status for mikrosilica i Danmark Mikrosilica fik hurtigt i løbet af 1980erne en stor udbredelse i danske betoner. Da reglerne tillod at regne med en aktivitetsfaktor på 2,0 ved beregning af vand/cement forhold (1 kg mikrosilica kan erstatte 2 kg cement) og prisen på mikrosilica samtidigt var under to gange prisen på cement var det en stor fordel at anvende mikrosilica for producenter af beton. Mikrosilica blev anvendt på Storebælt fra Mikrosilica var i Storebæltskravene en obligatorisk tilsætning i en mængde (af cementmængden) på mindst 4 eller 5 % og maksimalt 5, 8 eller 10 % afhængigt af hvilken entreprise, der er tale om. Også på Øresund anvendtes mikrosilica på såvel bro som tunnel men her var det ikke obligatorisk, men blev valgt som tilsætning af entreprenøren på begge entrepriser (bro og tunnel) i en mængde på ca. 4 %. Efter ca. år 2000 er mikrosilica blevet relativt dyrere, fordi mængden af overskudsstrøm er reduceret, og fordi behovet for ferrosilicium i perioder har fulgt en reduceret stålproduktion nedad. I perioder har mikrosilica været svært overhovedet at skaffe til priser, der gav produktet interesse i betonproduktionen. I 2012 har situationen stabiliseret sig mikrosilica kan let skaffes, men det er stadig dyrt (i forhold til cement), og mikrosilicaen anvendes derfor kun til specielle betoner; typisk i de fleste betoner til infrastrukturprojekter, altaner og lignende konstruktioner i miljøklasse E med et vand/cement forholds-krav på højst 0,40. Dette krav og de tilhørende styrke- og luftporestrukturkrav er betydeligt lettere at opfylde med en tilsætning af mikrosilica på ca. 4 % af cementmængden Status for mikrosilica i udlandet Mikrosilica blev anvendt i Norge fra slutningen af 1970erne. En del dårlige erfaringer blev i Norge indhøstet med betoner med høje doseringer på %. I de fleste lande anvendes mikrosilica kun i meget begrænset omfang til specielle betoner, hvor stor tæthed og styrke kræves. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
9 Litteratur Mikrosilica og beton, Lars Hjoth, Beton-Teknik, 1/06/1982 Ryaåbroen, Forsøg med silikabeton, Rapport nr. 4, Vejdirektoratet 1983 Materialefysik for bygningsingeniører, Ole Mejlhede, DTU 2013 ELKEM på: Udgivet af Dansk Betonforening, Side
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Læs mere13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen
13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne
Læs mereBeton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Læs mereCBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
Læs mereB&C 25 MED AERLOX TEKNOLOGI. 40% lettere, 100% så holdbar
B&C 25 MED AERLOX TEKNOLOGI 40% lettere, 100% så holdbar Aerlox brochure latest 19.1.indd 1 En ny begyndelse for tagrenovering B&C fra Monier er den mest populære betontagsten på danske tage. I årtier
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereGRØN BETON GRØN BETON
CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende
Læs mereNORDIC PLATFORMS KOMPOSITDÆK REVOLUTIONERER STILLADSBRANCHEN
www.nordicplatform.dk S KOMPOSITDÆK REVOLUTIONERER STILLADSBRANCHEN AIRSTEPS er et nyudviklet stilladsdæk produceret i komposit af Nordic Platform. AIRSTEPS er utroligt stærke, lette og opfylder alle krav
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereOm flyveaske Betonhåndbogen 2016
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af
Læs mereLIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007
LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen
Læs mereSikkerhedsdatablad. Hud Fjern straks forurenet tøj. Vask huden med vand og sæbe. Søg læge ved vedvarende ubehag og vis dette sikkerhedsdatablad.
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Revideret den: 02-06-2003 / JR Anvendelse: Bindemiddel til fremstilling af mørtel, puds og beton. Leverandør: Borup
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereBygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Læs mereNovember 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX
INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et Pr. nr.
Chronital Udstedelsesdato: Middelfart, den 21. maj 2010 1. Identifikation Produktnavn: Produktnummer: Anvendelse: Importør: Chronital Produktet er ikke anmeldelsespligtigt og er derfor ikke tildelt et
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereSværter til forme og kerner
Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereBøgeskovvej 7 3490 Kvistgård
SIKKERHEDSDATABLAD 4514 Enviro Sulfaminsyre 1. Identifikation af stoffet/ materialet og leverandøren. Leverandør: SAMSON-ENVIRO ApS Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård CVR.Nr: 31327164 Telefon: 49 13 97 00 Fax.:
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereBygningskonstruktør Uddannelsen
ORIGINAL Bygningskonstruktør Uddannelsen 7. semesters specialeopgave Onur Ot Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Forår - 2014 1 Titelblad Titel Udarbejdet af Adresse : Højstyrkebeton : Onur Ot : Bækkedal
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN
1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereTræfib. helt naturlig isolering
Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereTI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
Læs mereSvenska Lantmännen 205 03 Malmö Telefon: 040/225400 Telefax: 040/945906. Granuleret gødningsprodukt indeholdende ammoniumnitrat, fosfater og salte.
1. NAVN PÅ PRODUKT OG PRODUCENT Svenska Lantmännen 205 03 Malmö Telefon: 040/225400 Telefax: 040/945906 Handelsnavn: Anvendelsesområde: Gødning Oprindelse: Rusland 2. SAMMENSÆTNING/EMNEKLASSIFICERING Kemisk/teknisk
Læs mere1 Identifikation af produktet og af producent og leverandør
1 Identifikation af produktet og af producent og leverandør Produktnavn: Kompakt vaskepulver Anvendelse: Til tøjvask i maskine. Vare nr. 1955 Leverandør: Sodasan Wash- und Reinigungsmittel GmbH Rudolf-Diesel-Str.
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereIsoleret sektion. Skorstenen kan tilføjes kondens-pakning, så løsningen bliver vand- og tryktæt.
Sektionsskorsten anvendes til alle former for kedler og fastbrændselfyr. Konstruktionen sikrer et professionelt resultat, der holder mange år fremover. Skorstenen kan tilføjes kondens-pakning, så løsningen
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereSikkerhedsdatablad Sid. 1(7) REACH. (EF) nr. 1907/2006 og nr. 453/2010 CLP, (EF) nr. 1272/2008
Sikkerhedsdatablad Sid. 1(7) 1: Sikkerhedsdatablad... Udstedt dato: 2015 07 14 Revideret den: 1.1 Produktidentifikation Produktnavn: REACH reg nr:: CAS nr:. Artikelnr: 304, 305. 1.2 Relevante identificerede
Læs mereNespriTec. Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG
NespriTec Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG Aldrig mere sprøjtetåge Afdækning som ved påføring med rulle Et unikt samarbejde mellem den tyske malinggigant Caparol og sprøjteproducenten
Læs mereDrevet af den nyeste Dyson digitale motor
Den har taget syv år at udvikle, men nu har vi opnået noget helt revolutionerende inden for motordesign en af verdens mindste, fuldt integrerede 1600 W motorer. Det var bare begyndelsen for vores nyeste
Læs mereMagnesiumoxid-plader
Magnesiumoxid-plader Vindtæt afdækning i lette facader Tommy Bunch-Nielsen, Typiske konstruktionsopbygninger 1 ppm 28-09-2015 MgO pladers sammensætning Magnesiumoxid og magnesiumklorid danner bindemiddel
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereBrødrene Hartmann A/S - Lærervejledning
Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereMobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999
Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereChloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton
Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Brandslukningsmiddel vælges under hensyntagen til evt. andre kemikalier.
1/5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN PR-nr. 909418 Anvendelse: Hurtighærdende pudslag. Emballage: 25 kg plastsæk Leverandør: A/S Lip Bygningsartikler Industrivej
Læs mere3. Tage med hældning på 34 til 60 grader
3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereEn innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring
Gulvspartel En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Combimix er en ung svensk virksomhed, der fremstiller mineralbaserede byggematerialer. I sortimentet indgår produkter til blandt andet
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereSikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 238-878-4 270-659-9 238-878-4
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 609925 Udarbejdelsesdato: 12-03-2003 Udarbejdet den: 03-04-2008 / HSV Anvendelse: Spartelmasse
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mereBeton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. 1735368 Anvendelse:
1/7 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN PR-nr. 1735368 Anvendelse: Bindemiddel for naturlige og kunstigt fremstillede tilslagsmaterialer i form af sand, grus og
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereBlå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:
Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen
Læs mere