Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
|
|
- Patrick Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser fra under ½ mm til godt 30 mm, og samtidig opstår der en mængde luftblærer i lermassen. Det uorganiske, uforgængelige og varmeisolerende materiales egenskaber udnyttes i bl.a. terrændæk, blokproduktion, elementproduktion m.m. Figur 1. Letklinker i terrændæk Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark Fremstilling Grundmaterialet i letklinkerne er en kalkfattig fed plastisk ler. Efter at større sten er frasorteret i lergraven, homogeniseres og æltes leret, hvorved mindre sten knuses. Herefter kommer leret ind i store roterovne, hvor leret først tørres og slås i småstykker og herefter opvarmes til ca C. I den forbindelse ekspanderer leret, idet der frigøres luft, som ikke kan undslippe, men danner tætliggende, fine luftblærer i lermaterialet. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.7-1
2 Figur 2. Brænding af ler til letklinker Under brændingen omdannes leret til små porøse afrundede kugler i alle størrelser med en hård skal af brændt tegl. Efter brændingen knuses noget af materialet, så man kan få de ønskede mængder af de forskellige sorteringer. I store dele af Europa sælges letklinkerne under varemærket Leca. Indholdet af klorid, syreopløselig sulfat og svovl måles i henhold til DS/EN Kloridindholdet er mindre end 0,02 %. Syreopløseligt sulfatindhold er mindre end 0,5 % og svovlindholdet er mindre end 0,32 % Typer og styrker Letklinkerne sorteres i forskellige basissorteringer som fx 0-4 mm, 4-10 mm og mm. Kornkurverne er deklareret med det akkumulerede gennemfald i vægtprocent på de enkelte sigter i mm. Sorteringerne deklareres med en øvre og nedre grænse samt en typisk værdi. Styrken kan måles som knusningsmodstanden, der bestemmes i henhold til DS/EN og deklareres som en minimumsværdi og en typisk værdi. Disse værdier er ved 10 % deformation fx for 4-10 mm henholdsvis 0,80 MPa og 1,00 MPA og for mm henholdsvis 0,61 MPa og 0,78 MPa. Deformationerne i et lag af letklinker er meget begrænsede og vurderes ud fra materialets stivhed udtrykt ved E-modulet. E-modulet varierer afhængig af accepteret deformation eller spændingsniveau. Ved en deformation på et komprimeret lag af letklinker på fx 1 % vil E-modulet være 7,4 MPa Varmeisolering På grund af strukturen i letklinkerne med de tætliggende, fine luftblærer i de enkelte korn har disse en lav varmeledningsevne. Dette udnyttes i forbindelse med, at letklinkerne bruges som tilslagsmateriale ved produktion af isolerende letklinkerblokke og elementer af letklinkerbeton. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.7-2
3 Den gode isoleringsevne udnyttes fx også ved at benytte løse letklinker i terrændæk og ved isolering af kældervægge. Figur 3. Isolering af terrændæk Figur 4. Efterisolering af kældervæg Varmeledningsevne deklareres i henhold til DS/EN , og den er 0,090 W/m K for både sorteringen 2-4, 4-10 og Vandabsorption Vandabsorptionen i letklinker bestemmes ud fra DS/EN og er tidsafhængig. Til betonblandinger, hvor letklinker anvendes som tilslag, anbefales at anvende værdien for 60 minutter. Værdien bestemmes for korn større end 4 mm. For sorteringen 4-10 mm er vandabsorptionen 31 % og for sorteringen er vandabsorptionen 30 % Fugt og frost Da letklinker er et uorganisk materiale angribes det ikke af råd, svamp eller insekter, og både forsøg og mange års erfaring viser, at letklinker er frostbestandige. Som alle andre porøse materialer vil letklinker optage og afgive vand indtil materialet er i fugtligevægt med den omgivende luft. Dette kan vises ved materialets absorptionskurve. På figur 5 ses en sådan kurve for to forskellige densiteter af letklinker. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.7-3
4 Figur 5. Absorptionskurve Letklinker i sorteringen produceres også som et speciel produkt, der er coated. Dette giver materialet meget gode kapillarbrydende egenskaber, som udnyttes i terrændæk [1]. Figur 6. Letklinker coated er kapillarbrydende. Vandstigningshøjden bestemmes i henhold til DS/EN , og målinger viser, at kun de nederste par cm opnår et vandindhold, der er større end den hygroskopiske fugtopsugning fra luften Permeabilitet Et materiales permeabilitet er et udtryk for, hvor nemt luft eller væske kan trænge gennem materialet på grund af trykforskel. Permeabiliteten er meget høj for løse letklinker i sorteringerne og lidt lavere for de mindre sorteringer. Når letklinkerne anvendes som tilslagsmateriale til elementer af letklinkerbeton eller letklinkerblokke, nedsættes permeabiliteten. Der skal dog stadig tages hensyn til permeabiliteten, når konstruktionens lufttæthed skal vurderes. I terrændæk udnyttes den høje permeabilitet, når løse letklinker indgår i terrændækkonstruktioner som suglag i forbindelse med trykudligning af terrændækket ved radonsikring af bygningerne [2]. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.7-4
5 Permeabiliteten af letklinkerne udnyttes også i forbindelse med dræning og efterisolering af kældervægge samt afvanding ved grønne tage og ved opbygning af faskiner Brand Figur 7. Letklinker brænder ikke. Letklinker kan ikke brænde eller give næring til ilden. Ved brandpåvirkning udvikles der heller ikke sundhedsskadelige røggasser. Letklinker er efter EU-kommissionens beslutning af 4. oktober 1996 klassificeret på højeste niveau til klasse A1 materialer Intet bidrag til brand, som ikke kræver yderligere dokumentation Anvendelse Som tilslagsmateriale anvendes letklinker i større eller mindre mængde ved produktion af letklinkerelementer [3] som væg- eller dækelementer, hvor elementerne fremstilles af en blanding af letklinker, cement, sand og vand. Den tekniske betegnelse for denne betontype er LAC (Light weight aggregate concrete). Afhængig af mængden at tilslagsmaterialet vil elementerne kunne produceres med forskellige densiteter og dermed varierende egenskaber. Densiteterne vil normalt ligge i intervallet mellem 1200 og 2000 kg/m 3. Figur 8. Fundament med letklinkerblokke Figur 9. Helvægselementer af letklinkerbeton På samme måde anvendes letklinkerne som tilslagsmateriale ved fremstilling af letklinkerblokke. Her anvendes normalt større mængder letklinker. Afhængig af Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.7-5
6 egenskaber produceres letklinkerblokke med forskellige densiteter. Densiteten vil normalt ligge i intervallet mellem 500 og 900 kg/m 3. Letklinkerne anvendes ligeledes som løst materiale til isolerende materiale i terrændæk, grønne tage og efterisolering af kældervægge, hvor også de fugtmæssige og permeable egenskaber udnyttes. På grund af den lave vægt anvendes de løse letklinker i stort omfang ved geotekniske konstruktioner som letfyld fx ved lastkompensation ved opførelse af bygninger og andre konstruktioner på blød bund samt i forbindelse med reduktion af jordtryk ved støttemure, spunsvægge og lignende Normer og standarder Kornstørrelsesfordeling af sorteringerne bestemmes løbende i henhold til DS/EN og sorteringerne CE-mærkes efter en eller flere af følgende standarder: 1. DS/EN : Lette tilslag til beton og mørtel (anvendes i forbindelse med tilslag til beton og mørtler). 2. DS/EN : Lette tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandlinger samt til ubundne og bundne anvendelser (anvendes i forbindelse med fx letfyld og lastkompensation). 3. DS/EN : Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-fremstillede ekspanderede letklinker (LWA) Del 1: Specifikation for løsfyldprodukter før indbygning (anvendes i forbindelse med isoleringsopgaver). Løst lejret densitet og korndensiteten for letklinkerne bestemmes i henhold til DS/EN og DS/ og deklareres som en typisk værdi Litteratur [1] SBi-anvisning 224 (2009): Fugt i bygninger. [2] SBi-anvisning 233 (2011): Radonsikring af nye bygninger. [3] Dansk Beton, Letbetonelementgruppen, hæfte nr. 1 (2008): Helvægge og dæk af letbeton. Præsentation, anvendelse og egenskaber Links til udvalgte hjemmesider med relation til letklinker Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.7-6
Værd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs merePROJEKTERING LECA PRODUKTER BÆREDYGTIG JORD
10/12/2018 PROJEKTERING Terrændæk er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. Løse Leca letklinker indgår naturligt i denne konstruktion som et varmeisolerende,
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mereSætninger kan opstå ved tillægsbelastning på sætningsgivende aflejringer.
07/12/2018 KONSTRUKTIONSEKSEMPEL Sætninger kan opstå ved tillægsbelastning på sætningsgivende aflejringer. Udskiftning af eksisterende jord med Leca letklinker betyder, at tillægsbelastningen kan reduceres
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereUDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE
30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,
Læs mereLeca letfyld. geotekniske anvendelser. Fundering på blød bund Let tilfyldning
Leca letfyld geotekniske anvendelser Fundering på blød bund Let tilfyldning Leca letfyld Denne brochure omhandler Leca letklinker som letfyld i geotekniske anvendelser. Den er udarbejdet i samarbejde med
Læs mereU-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)
Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,
Læs mereDansk Geoteknisk Forening
Dansk Geoteknisk Forening Leca letklinker s egenskaber Allan Dahl Saint-Gobain Weber A/S Danmark September 2014 I 2012 blev EN 15732 Letvægtsfyld og termisk isolering til bygge- og anlægsarbejder Letklinkerprodukter
Læs mereDet er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.
10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereMaterialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereafsnit 1 Terrændæk Indhold:
6 afsnit 1 Terrændæk Indhold: 1.1 Terrændæk...8 1.2 Løsninger, bolig...9-10 1.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...11 1.4 Levering...12 1.5 Forbrug...12 1.6 Udførelse...13-15 1.7 Løsninger, industri...16-17
Læs mereLinjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse
Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab
Læs mereFREQUENTLY ASKED QUESTIONS
FREQUENTLY ASKED QUESTIONS LETKLINKERBETON Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker portefølje,
Læs mereBilag 1 af 28. november 2017 Reg. nr. 7009
Specificering af akkrediteringsområde: Ikke harmoniserede standarder/normative dokumenter er markeret med Harmoniserede standarder uden krav om 3. parts certificering er markeret med Beton DS/EN 206-1
Læs mereafsnit 3 Kældervægge Indhold:
afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge.............. 34 3.2 løsninger....................... 35 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle................36 3.4 Forbrug.........................36
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereLeca terrændæk. Terrændæk i boliger, kontorer, industri m.m.
Leca terrændæk Terrændæk i boliger, kontorer, industri m.m. Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. Løse Leca letklinker indgår naturligt
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereMW-EN S2-WS-MU-AF2
Uppdaterad: 15/10/2018 SUPAFIL FRAME Til alle konstruktionsløsninger Ydeevnedeklarationsnummer: B0709EPCPR Brugskode: MW-EN14064-1-S2-WS-MU-AF2 Kort beskrivelse: Anvendes til hurtig og effektiv isolering
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereRADONSIKRING I NYBYGGERI
RADONSIKRING I NYBYGGERI Nu er det lovpligtigt at radonsikre alt nybyggeri i Danmark Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. Citat: BR15 kap. 6.3.3.2, stk. 2
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereSådan får du det bedste terrændæk
Gode tips og konkret vejledning om kombi-løsningen fra A-Z Kort om Dansk Leca A/S Dansk Leca A/S er en af Europas største producenter af R letklinker. Under det registrerede varemærke fremstilles og sælges
Læs mereHåndtering af affald i. Dagligdagen
Håndtering af affald i AFFALDSHÅNDTERING Dagligdagen Parvis diskuterer I, hvordan I sorterer og bortskaffer i dag. I fremstiller plancher, der efterfølgende diskuteres i plenum. Stikord: Genbrug Deponering
Læs mereFra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen
Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Læs mereBeton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
Læs mereVejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereLængde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3
SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereFiltralite Air. Filtralite Air LUFTRENSNING. Effektiv lugtfjernelse
Filtralite Air Filtralite Air LUFTRENSNING Effektiv lugtfjernelse 1 2 Formål Ren luft er nødvendig for et behageligt liv. Lugt fra industri, landbrug og spildevandsrensning kan renses med biofilm i biofiltre.
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereNye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU
Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereByggeprojektet Forno Vero Kit 70
Byggeprojektet Forno Vero Kit 70 Fundamentet En Stenovn som Kit 70 skal stå på et solidt fundament. Opbygningen påbegyndes ved at støbe en armeret plade direkte på jord, se nedenfor. Eller ved at grave
Læs mereTEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD
TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereLEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen
Læs mereU-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2
Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereHvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament.
Læg an sørg for at målene er helt nøjagtige også med diagonalmål ellers kommer du i problemer senere. Her bygges ovnen på en solidt anlagt terrasse. Sørg for at bygge ovnen på et stabilt underlag! Efter
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereLeca systemvæg. Arbejdsanvisning
Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca
Læs mereLeca terrændæk. Naturlige fordele:
Dato: Januar 2010 Blad: 03-18 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Leca terrændæk Naturlige fordele: Varmeisolerende Kapillarbrydende Muliggør effektiv trykudligning for radon Hurtig og nem udlægning Tilpasser
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereDGF - Dimensioneringshåndbog
DGF - Dimensioneringshåndbog Jordtryk Spunsvægge og støttemure Torben Thorsen, GEO trt@geo.dk DGF - Dimensioneringshåndbog Dimensioneringshåndbog bliver en håndbog for dimensionering af geotekniske konstruktioner
Læs mereFordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Læs mereLeca fundamenter. Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter
fundamenter Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter Brochuren omhandler forskellige typer blokke og deres anvendelse i fundamenter under ydervægge og indvendige vægge. blokke fremstilles af letklinker,
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder
Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereTerrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering
Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter
Læs mereKEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds
Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.
Læs mereafsnit 3 Kældervægge Indhold:
34 afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge...36 3.2 løsninger...37 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...38 3.4 Forbrug...38 3.5 Opmuring... 40-41 3.6 Overfladebehandling og fugtsikring...42
Læs mereAnvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade
Læs mereFra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen
Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først
Læs merePARADIGME BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Bundsikring af sand og grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Bundsikring af
Læs mereProjektering og udførelse Kældervægge af Ytong
Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.
Læs mereSvend Svendsen DTU BYG
Varmeisoleringsmaterialer med fokus på varmeledningsevne og økonomiske forhold for gængse isoleringsprodukter og produkter med lavere varmeledningsevner. Svend Svendsen DTU BYG ss@byg.dtu.dk Varmeisoleringsmaterialer
Læs mereVejledning til LKBLW.exe 1. Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKBLW.exe 1 Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKBLW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan drages
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereFiltralite Pure. Filtralite Pure DRIKKEVAND. Filtering the water for tomorrow
Filtralite Pure DRIKKEVAND Filtering the water for tomorrow Ønsker du Større vandydelse uden at udvide eksisterende anlæg? Lavere driftsomkostninger? En bæredygtig løsning til vandfiltrering? Et produkt,
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereVejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereAnvendelses-teknisk-datablad
Drænpuds Anvendelses-teknisk-datablad KEFA Drænpuds-System - multifunktionspuds Anvendelse Som puds ind og udvendigt. Beboelse, trapperum, kældre, på enhver form for murværk og beton. Velegnet til anvendelse
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Almindelig arbejdsbeskrivelse
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereTorvegade København K Tlf Fax
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens
Læs mereMed Bygningsreglement 2010 der trådte endelig i kraft i 2011, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring.
Det nye fundament Indledning Med Bygningsreglement 20 der trådte endelig i kraft i 20, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring. Stramningerne gør det nødvendig
Læs mereMiddelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs mere