Høring af udkast til tilkendegivelse fra Energitilsynet vedr. tariferingsmodel 2.0 samt revideret rådighedsbetaling for anlæg uden produktionsmålere

Transkript

1 Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby Svar sendt pr. til: Høring af udkast til tilkendegivelse fra Energitilsynet vedr. tariferingsmodel 2.0 samt revideret rådighedsbetaling for anlæg uden produktionsmålere 21. maj 2015 jt Dansk Fjernvarme har den 7. maj 2015 modtaget ovennævnte udkast til høring. Dansk Fjernvarme har behov for at kommentere tariferingsmodellen, idet den påvirker fjernvarmeselskabernes mulighed for at spille fleksibelt sammen med elnettene med elproduktion i kraftvarmeanlæg ved høje elpriser samt elforbrug via elpatroner og varmepumper ved lave elpriser. Dansk Fjernvarme mener grundlæggende, at den anmeldte tarifferingsmodel i forhold til kraftvarmeanlæg samt kombinerede kraftvarmeanlæg og elpatron/varmepumpeanlæg er diskriminerende og ikke objektiv. Dansk Fjernvarme har endvidere kommentarer til tidsdifferentieringen. Konklusion: Energitilsynet anmodes om at give en tilkendegivelse til Dansk Energi vedrørende tariffering af kraftvarmeanlæg som indeholder følgende: Kraftvarmeanlæg der producere elektricitet til eget forbrug må ikke pålægges forbrugstariffer eller produktionstariffer Kraftvarmeanlæg der er forbundet til elnettet jf. Lov om elforsyning 12b og 67 kan ikke afkræves betaling for tilslutning Rådighedsbetaling ved egenproduktion kan kun opkræves for forbindelser som er tilsluttet efter regler for tilslutning af forbrug Hvis Energitilsynet subsidiært godkender opkrævning af en rådighedsbetaling for anlæg der er tilsluttet med elproduktion for øje, bør denne ikke kunne opkræves med mindre den samlede benyttelsestid 1 til ellevering og elforbrug bliver mindre end antaget ved etablering af forbindelsen Hvis forbruger ikke ønsker, at elnettet skal stå til rådighed ved udfald eller stop af elforbrugende anlæg, skal kravet om betaling af rådighedsbetaling bortfalde forholdsvis i forhold til den kapacitet der ønskes rådighed til. Rådighedsbetaling må ikke være højere end tarif fremkommet ved tidstariffering minus nettab og energibesparelser. Den fremlagte tidstarifferingsmodel er ikke objektiv og diskriminerende. 0,4 KV forbrugere bør betale samme tidstarif til overliggende 50/60 og 10/20 KV net som forbrugere tilsluttet 50/60 og 10/20 KV nettet Hvis Energitilsynet subsiduært godkender tarifferingsmodellen, bør normaltariffen som minimum fastlægges med samme forholdsmæssige 1 Benyttelsestid kan defineres som: Kabeleffekt [kw] x 365 [dage] x 24 [timer/dag] delt med leveret energi til net [kwh] + modtaget energi fra net [kwh]

2 rabat som højlasttariffen, idet der er fare for diskriminering af 50/60 og 10/20 KV kunder i forhold til 0,4 kv kunder. Tidsperioderne bør følge Bekendtgørelse af 15. december 2004, idet den fremlagte model giver anledning til diskriminering og forekommer manipuleret Baggrund tariffer kraftvarmeanlæg Centrale og decentrale kraftvarmeanlæg tilsluttes og betaler for tilslutning til elnettet efter særlige regler som er beskrevet i Lov om elforsyning. Anlæggene er tilsluttet som elproducenter, men anvender nettet som forbruger, når kraftvarmeanlægget ikke producerer elektricitet. Ifølge 67 stk. 1 i Lov om elforsyning skal decentrale kraftvarmeanlæg alene afholde den udgift der ville være forbundet med at lade sig tilslutte kv nettet, uanset at netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis der ønskes tilslutning på et højere spændingsniveau skal kraftvarmeanlægget afholde omkostningerne hertil. Decentrale kraftvarmeanlæg, affaldsanlæg og VE-anlæg er friholdt at betale for netforstærkninger i kv nettet og overliggende net jf. 67. Netvirksomhederne får derudover udlignet deres omkostninger til netforstærkninger op i nettet via en særlig ordning fra Energinet.dk For centrale anlæg præciserer 12 b i Lov om elforsyning, at ejer af kraftvarmeværket betaler alle omkostninger der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100 kv. (På Bornholm 60 kv). Omkostninger til forstærkning og udbygning af transmissionsnettet over 100 kv afholdes af transmissionsvirksomheden (Energinet.dk). Omkostninger til netforstærkninger og udbygning af overliggende net betales af elproducenten via nettarif for produktion. Anlæg der er omfattet af aftagepligt betaler dog ikke produktionstarif, idet denne indgår indirekte i elproduktionstilskuddet. Resterende omkostninger i distributions- og transmissionsnettene betales af elforbrugerne over distributionstariffer, transmissionstariffer og systemtariffer. I Dansk Energi s tariferingsmodel optræder der en yderligere tarif Rådighedsbetaling som ved tilstedeværelse af produktionsmåler opgøres som distributionstariffen minus omkostninger til ledningstab og energibesparelser. Rådighedsbetaling som princip dækker den situation, hvor forbrugeren etablerer egen elproduktion, og derved ikke længere via betaling af forbrugstarif bidrager til de omkostninger som det etablerede elkabel giver anledning til. Rådighedsbetalingen er med andre ord en kompensation/kapacitetsbetaling for, at elkablet ikke anvendes som forudset, og en betaling for at elkablet fortsat skal kunne levere oprindelig effekt når forbrugerens egenproduktion ophører eller falder ud.

3 Dansk Fjernvarme mener, at en rådighedsbetaling overfor egenproducenter kan forsvares som princip når følgende hensyn tages: 1. at elnettet reelt står til rådighed, dvs. kan levere ydelsen 2. at elproducenten har behov for ydelsen 3. at der ikke opkræves betaling til dækning af samme omkostninger mere end 1 gang (dobbeltbetaling) 4. at der ikke diskrimineres, dvs. tages højere betaling samlet set inkl. rådighedsbetaling i forhold til normal benyttelse af elforbindelsen Rådighedsbetalingen vedrører elforbindelser som er etableret med forbrug for øje, hvor der i elforsyningsloven ikke er samme krav til betaling af tilslutning som ved elforbindelser etableret med elproduktion for øje. Nuværende afregning af kraftvarmeanlæg Hidtil har kraftvarmeanlæg primært anvendt de etablerede elforbindelser til at levere elektricitet når kraftvarmeanlægget er i drift og til at modtage elektricitet til drift af sekundære anlæg når kraftvarmeanlægget ikke er i drift. For de fleste decentrale anlæg betales nettarif for hele produktionen samtidig med betaling af net-, transmissions- og systemtariffer for samtidig produktion til eget forbrug. I figur 1 illustreres kraftvarmeanlæggets anvendelse af elforbindelserne. Figur 1: Afregning af kraftvarmeanlæg Der betales forbrugstariffer ved træk fra nettet i de perioder hvor kraftvarmeanlægget ikke kører. Der betales produktionstariffer for den leverede elektricitet til elnettet og der betales både forbrugs- og produktionstariffer for det elforbrug som produceres til eget forbrug.

4 Med hensyn til den elektricitet der produceres og forbruges i egen installation leveres der ikke en ydelse fra det offentlige elnet, dvs. der er tale om en dobbeltbetaling samt betalinger for ydelse som ikke modtages fra elnettet. Dobbelt betalingen er ikke i overensstemmelse med elforsyningslovens 73 som fastslår, at der kun kan opkræves betaling for ydelser i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Hverken forbrugseller produktionstariffen for egenproduktionen modsvares af en leveret ydelse fra elnettet. Som en følge af, at kraftvarmeanlægget i de decentrale områder, for affald og for VE-kraftvarme jf. ovenstående betaler for tilslutningen til kv elnettet kan elforbruget ved stilstand ikke pålægges tariffer under B-høj niveau. For centrale anlæg kan der ikke opkræves distributionstariffer, idet tilslutningen er på højere spændingsniveau end 50 kv. Da tilslutningen er betalt af kraftvarmeanlægget og da produktionstarifferne finansierer de netforstærkninger mv. som kraftvarmeanlægget har givet anledning til i det overliggende elnet og som i øvrigt betales af Energinet.dk via en udligningsordning, kan det diskuteres, hvor mange omkostninger det påfører elsystemet yderligere, at der er et elforbrug ved stilstand af kraftvarmeanlægget frem for produktion på det samme kabel. Skiftevis elproduktion og elforbrug øger anvendelsen af kablet og dermed den samlede benyttelsestid, hvilket bør påvirke fastlæggelse af forbrugstariffen. På det teoretiske plan burde elforbruget ved stilstand dække omkostninger til ledningstab, omkostninger til energispareaktiviteter samt omkostninger til det overordnede net minus netforstærkninger, som finansieres af produktionstariffen. Der er ikke tale om åbenlys dobbeltbetaling eller betaling for ydelse som ikke leveres ved betaling af distributionstariffer for elforbrug under stilstand. Derfor kan det kollektive hensyn veje tungere og samme tariffer som rene forbrugsanlæg på samme tilslutningspunkt være acceptable. Det er ikke acceptabelt, at opkræve tilslutningsbidrag for forbrug på samme forbindelse som er betalt via betaling for produktionstilslutning, hvilket er praksis i flere eldistributionsselskaber. Dansk Fjernvarme mener samlet, at betaling af forbrugs- og produktionstarif for egenproduktionen ikke er i overensstemmelse med elforsyningsloven, idet der opkræves tariffer for omkostninger som kraftvarmeanlæggene ikke giver anledning til og for ydelser som ikke modtages fra elnettet. Det urimelige og diskriminerende ved opkrævningen øges ved, at der samtidig er en dobbeltbetaling. Afregning af kombineret kraftvarme- og varmepumpe/elpatron anlæg Når kraftvarmeanlæggene ændres til at producere elektricitet i kombination med forbrug via elpatron/varmepumpe anlæg opstår 4 forskellige driftssituationer, som det nuværende tariferingssystem ikke er gearet til at håndtere uden diskriminering.

5 Figur 2 viser de situationer, hvor kraftvarmeanlægget alene er i drift, hvor hverken kraftvarmeanlæg eller elpatron/varmepumpe er i drift, hvor kun elpatron/ varmepumpen er i drift og hvor både kraftvarmeanlæg og varmepumpe er i drift. Figur 2: Afregning kraftvarmeanlæg i kombination med elpatron/varmepumpe Den elforbindelse der oprindeligt er etableret med levering til elnettet for øje ændres nu til i perioder at trække elektricitet fra nettet til varmeproduktion når elpriserne er relativt lave og producere el til elnettet når elpriserne er relativt høje. Om der trækkes mere elektricitet fra elnettet end der leveres til nettet vil være forskelligt fra periode til periode afhængig af el- og brændselspriser. Det kan ikke siges på forhånd hvad der kommer til at dominere forbrug eller produktion og dermed ikke muligt at forudsige benyttelsestiden af nettet til det ene eller det andet. Hvis det antages at varmebehovet i kraftvarmeanlægget er uændret i forhold til figur 1, så vil fjernvarmeselskabet jf. elmarkedets prissignaler vælge at køre kraftvarmeanlægget alene i de timer hvor elprisen er høj og køre elpatron/varmepumpe i de timer hvor elprisen er lav. Dækkes varmebehovet ikke med disse to driftsformer, vil fjernvarmeselskabet vælge at anvende en del af kraftvarmeanlæggets elproduktion til at drive f.eks. en varmepumpe i flere timer. Har kraftvarmeanlægget kun en elpatron vil varmen produceres på fjernvarmeselskabets spidslastanlæg (typisk en naturgaskedel). Om der skal betales rådighedsbetaling eller der skal betales forbrugs-og produktionstariffer ved samproduktion af kraftvarme og elpatron/varmepumpe beror på en fortolkning af Energinet.dk s forskrift Nettoafregning. Rådighedsbetalingen er taget med her for at illustrere problemstillingerne med denne de steder der nettoafregnes. Hvornår der køres med kraftvarmeanlæg og varmepumpe er skitseret i figur 3, hvor den kombinerede drift af kraftvarme og varmepumpe, såfremt der er et varmebehov, vil ligge på elpriser mellem ca. 32 øre/kwh og 55 øre/kwh.

6 Drift varmepumpe Samtidig drift af VPog KV anlæg Drift KV anlæg Fig 3: Drift af kraftvarmeanlæg kombineret med varmepumpe. Samproduktion af kraftvarme og varmepumpe vil fortrinsvis ske ved elpriser lige under 55 øre/kwh, da det medfører laveste varmepriser. Figur 3 indeholder ikke dobbeltbetaling dvs. ikke betaling af både forbrugstarif og produktionstarif som vist i figur 1 på egenproduktionen. Figuren indeholder heller ikke rådighedsbetaling som vist på figur 2. Dobbeltbetalingen er diskriminerende på grund af, at der skal betales 2 ydelser som ikke leveres. Rådighedsbetalingen er diskriminerende, idet alle 4 kriterier for opkrævning af rådighedsbetaling ikke overholdes 2 og idet rådighedsbetaling ikke vedrører elforbindelser etableret med elsalg for øje. Dansk Energi glemmer i denne sammenhæng, at der ved etablering af varmepumpen bliver et betydeligt øget elforbrug ved elpriser under 32 øre/kwh jf. figur 3, som er en overkompensering i forhold til den tidligere situation hvor forbindelsen kun anvendes til elsalg. Dansk Energi glemmer endvidere, at elnettets samlede benyttelsestid til elforbrug når kraftvarmeanlægget ikke kører og elproduktion når kraftvarmeanlægget kører kan forventes at overstige nuværende benyttelsestid, hvorfor der ikke er belæg for at opkræve forbrugs- og produktionstariffer eller rådighedsbetaling. Baggrund tidsdifferentiering Ved fastlæggelse af tidsdifferentieringen anvendes to forskellige døgnbelastningskurver, som skal afspejle erhvervskunder (50/60 og 10/20 kv) og privatkunder (0,4 kv). 2 Se afsnit om Baggrund tariffer kraftvarmeanlæg

7 For 50/60 og 10/20 kv antages det samlede bruttoforbrug at være approksimativt udtryk for netbelastningen. For 0,4 kv elnettet antages det fikserede residualforbrug i Danmark at være approksimativt udtryk for netbelastningen. Ved 50/60 og 10/20 kv betales en tarif for lav-, høj- og spidslast. Ved 0,4 kv betales alene 2 forskellige tariffer - normal og spidslast. Betalingen af tariffer på 50/60 og 10/20 KV puljes og fordeles ud på 0,4 KV som rene 0,4 kv omkostninger. Bemærkninger til modellen for tidsdifferentiering Dansk fjernvarme fortolker kurvene som ligger til grund for prisdifferentieringen således, at timen med maksimal forbrug i vinterhalvåret udgør 100 % og at forbruget i de øvrige timer ses i forhold til denne 100 % time. Det medfører på 0,4 kv niveau hvor Kogespidsen er særlig høj, at de resterende timer belastningsmæssigt synes lavere end de egentlig er. Den særlige høje spidslast på 0,4 kv anvendes matematisk til at anskueliggøre, at resterende forbrug ikke belaster elnettet særligt meget og at man derfor kan tariffere lempeligt. Det er argumentationsmæssig manipulation. Udtrykket det fikserede residualforbrug i Danmark er approksimativt udtryk for netbelastningen kan betyde hvad som helst og beregningen siger ikke noget om, at der angiveligt skulle være lavere belastning i det underligere net i forhold til kapaciteten end der er i de overliggende net. I virkeligheden kunne der være mere kapacitet i de overliggende net end i de underliggende. Det kan man ikke se ud af kurverne. Det varierende forbrug på 0,4 kv indgår i 50/60 kv og 10/20 KV beregningen. Det kunne i og for sig være acceptabelt så længe 0,4 kv kunder betaler tariffer til det overliggende net efter samme regler som for overliggende net. Når man efterfølgende puljer og fordeler omkostningerne på 50/50 og 10/20 KV på 0,4 kv nettet, så ophæves det underliggende nets deltagelse i det overliggende nets variationer betalingsmæssigt. Dansk Fjernvarme ser den anmeldte metode til tidstariffering af tariffer som ikkeobjektiv og diskriminerende. Energitilsynet har ikke fanget, at 0,4 kv kunder betaler en spidslast tarif 3 timer om vinteren og en normaltarif resten af tiden indeholdende en gennemsnitlig tarif for benyttelsen af 50/60 og 10/20 KV nettet. Bekendtgørelse 1367 af 15. december 2004 fastlægger tidsperioder for lavlast, højlast og spidslast. Dansk Fjernvarme mener disse tidsperioder bør anvendes, idet belastningen af elnettet på grundlag af elforbruget ikke har ændret sig markant siden fastlæggelsen af disse tidsperioder. De meget få lavlasttimer i vinterperioden i forhold til bekendtgørelsens lavlasttimer fjerner grundlaget for at investerer i apparater der kan udnytte el til varmeproduktion i virksomheder og fjernvarmeværker som ligger på 50/60 og 10/20 kv. Da varmebehovet i fjernvarmeselskaber ligger i vinterhalvåret forekommer den ændrede timefordeling som et forsøg på enten at øge indtjeningen på bekostning af fjernvarmeselskaber fjernvarmeselskaber via tidstarifferne i forhold til nuværende flade tariffer eller et forsøg på at forhindre installation af fleksible elforbrugende apparater i 50/60 og 10/20 kv nettet i forhold til mindre fleksible apparater i 0,4 kv nettet.

8 Metoden vil favorisere individuelle eldrevne varmepumper i forhold til fleksibelt elforbrug med store varmepumper i det overordnede elnet. Metoden vil dermed favorisere individuel opvarmning i forhold til fjernvarme, idet modellen ikke straffer de individuelle varmepumpers påvirkning af 50/60 og 10/20 kv nettet på samme vis som store varmepumper placeret i fjernvarmesystemer. Den meget store spids i 3 timer i vinterhalvåret vender endvidere det voldsomme spidslastforbrug til en fordel pga. metoden frem for en ulempe via en betaling for dobbeltspids, idet 0,4 kv spidsen i realiteten også medfører spids på 50/60 og 10/20 kv nettet. Den individuelle varmepumpe kan nøjes med at stoppe i 3 timer dagligt til forskel fra fjernvarmeselskabet som kun kan benytte varmepumpen i 6 timer. Dansk Fjernvarme savner en beskrivelse af, hvorledes prisen på lavlast, højlast og spidslast skal differentieres i forhold til prisen på spidslast og normallast. Normallastprisen i 0,4 KV nettet bør have samme forholdsmæssige pris som højlast i 50/60 og 10/20 kv. Er f.eks. normallast 95 % af gennemsnitlige nettarif i 0,4 KV, bør tilsvarende højlast i 50/60 og 10/20 KV have samme procentsats. Dette sikrer imod at elnetselskaberne skruer højlast tariffen uforholdsmæssigt op for 60/60 og 10/20 KV kunder og samtidig giver rabat for normallast privatkunder, dvs. giver investeringsmæssigt incitament til ineffektive investeringer i anlæg som kører på 0,4 kv frem for 50/60 og 10/20 KV. Der er en fare for at 0,4 KV tariffen + gennemsnitlig 50/60 og 10/20 KV tarif bliver lavere end 50/60 og 10/20 kv tariffen på høj- og spidslast i de samme timer. I forbindelse med tidstariffering nævnes det i kapitel at der ikke anvendes tidsdifferentiering af rådighedsbetaling i Dansk Energis tarifberegningsmodel, hvorfor der ikke skal foretages fordeling af det forventede forbrug af egenproduktion på lastperioder. Dansk Fjernvarme forstår herved, at rådighedsbetalingen skal være den samme uanset tidspunkt. Da produktion til eget forbrug alt andet lige vil være dominerende i perioder med relativt lavere elpriser dvs. i lavlastperioder, og da rådighedsbetalingen antages af være den gennemsnitlige nettarif minus nettab og energibesparelser vil rådighedsbetalingen let kunne overstige lavlasttariffen. Dansk Fjernvarme mener ikke, at den til enhver tidspunkt gældende rådighedsbetaling skal kunne overstige den til samme tidspunkt gældende nettarif minus ledningstab og energibesparelser. Andet Det vil fremover kunne være situationer, hvor nye elforbindelser ønskes etableret med henblik på både at forbruge elektricitet og levere elektricitet. Dansk Energi s tilslutningsbetingelser og tarifmodeller synes ikke at tage højde for dette, hvilket medfører dobbeltbetalinger. Der bør måske endvidere sondres mellem små anlæg op til f.eks. 25 kw (inkl. husstandsmøller) og store anlæg, idet der kan være stor forskel på hvilken fleksibilitet anlæggene kan levere til elnettet samt de omkostninger der følger af tilslutningen samlet set. Det vil f.eks. være særdeles urimeligt, såfremt investeringen betales for tilslutning som elproduktionsanlæg, hvorefter der kræves fulde tariffer for forbrug, produktion samt rådighedsbetaling. At bruge el til varme skal jo gerne være til nytte for både varme- og elsystemet.

9 Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkninger til høringsudkastene. Med venlig hilsen John Tang Chefkonsulent Dansk Fjernvarme Tlf