Tab og sorg i skolehverdagen

Transkript

1 Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev. 3.Når en elev mister en i nærmeste familie. 4.Når skolen mister en lærer. 5.Procedure for information om dødsfald 6.Mindehøjtidelighed 7.Umiddelbare sorgreaktioner Vi kan ofte blive handlingslammede eller gribe til overilede handlinger, som vi senere fortryder. For at tage del i kræves ikke et over menneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Det er alment kendt, at mennesker i sorg og krise ofte føler sig undgåede og isolerede. Det er vores håb, at dette materiale kan skabe grundlag for en erkendelse af, at der i en krisesituation skal snakkes og handles - ikke ties. Offentliggørelse og evaluering: Planen uddeles til samtlige medarbejdere. HUSK nye. Revideres/repeteres 1 gang årligt. {Pædagogisk Råd / MED-udv. / SkolebestyreIse). Sættes i informationsbladet om det kommende skoleår. Planen omtales på forældremøder og kan evt. gennemgås. Det er vigtigt at forældre orienterer skolen, når der sker noget alvorligt for børnene. Planen lægges på Lærerintra og Skoleporten

2 Alvorlige ulykker, pludselige dødsfald på skolen Få overblik, Yd nødvendig førstehjælp, Kontakt evt. førstehjælpsressourceperson. Ring Ring til lægehuset. Klar besked til kontoret. Få børn væk fra ulykkesstedet. Send en voksen til at dirigere ambulancen hen til stedet. Kontakt forældrene/pårørende til den tilskadekomne (evt. en politiopgave). Kontakt evt. politi/sygehus/læge for at få information. Informer det samlede personale, som igen informerer alle klasser/grupper. Informer forvaltningen om det skete. Ved død, - flaget på halv. Behold børnene/eleverne på skolen. Klasselæreren samler klassen. Samtale om det skete. Man kan evt. tegne om det skete. Klassens forældre kontaktes pr. telefon. Ingen elever må gå hjem til et tomt hus. (Evt. aftale med naboer/andre forældre). Der udarbejdes yderligere skriftlig information til alle forældre. Evaluer med berørte lærere med henblik på næste dag. Senere: Tilbyd forældrene/pårørende en samtale. Mindehøjtidelighed. Evt. pressemeddelelse: Kun en person udtaler sig/dødsannonce/evt. mindeord. Vedr. begravelse: evt. skriftlig information til forældrekredsen med opfordring til, at eleverne deltager, men kun i følge med en voksen (ikke klasselæreransvar). Ledelsen deltager - evt. mindeord i kirken. Aftal evalueringsmøde mellem ledelse og lærere.

3 Når skolen mister en elev Når skolen er informeret, orienteres alle medarbejdere på et møde om kendsgerningerne og de aftaler, der er truffet i den forbindelse. Mangler skolen informationer, tager inspektøren initiativ til et møde med hjemmet. Flaget på halv. Alle børn samles og orienteres, Der afholdes en lille højtidelighed, tales om barnet, synges et par salmer eller andre sange. Børnene går i klasserne med deres klasselærere. Almindelig undervisning suspenderes. Lærerne og børnehaveklasselederen taler videre med børnene om det skete. For mange børn - især de yngre - kan det umiddelbart lette at tegne eller dramatisere om det skete og deres tanker i den anledning. I den berørte klasse markeres den afdødes plads med blomster, lys m.m. Send ikke børnene hjem før normal tid. Mange børn bliver utrygge og ringer til forældrene på deres arbejde. Klassens forældre orienteres skriftligt. Klassen går evt. en tur og ser ulykkesstedet. Lægger blomster. Følgende overvejes: Besøg i hjemmet. Deltage i begravelse - lærer/klasse. Besøge gravsted. Klassen/skolen sender under alle omstændigheder en hilsen/blomster. Sker dødsfaldet i ferien - gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart. Opfølgning efter aftale med forældrene. Den berørte klasse og evt. andre klasser tager spørgsmålet om livet og døden op som et tema snarest muligt. Lærere og skoleleder er opmærksomme på børnenes, deres egne og kollegers følelsesmæssige reaktioner i de næste måneder, og sørger for at få talt ud om deres tanker og følelser.

4 Handleforslag i forbindelse med at et barn mister en i nærmeste familie. Når skolen er informeret orienteres klasselærer. Klasselærer er forpligtet på at alle omkring klassen, SFO, servicepersonale og skoleinspektør orienteres. Klasselærer/skoleinspektør kontakter hjemmet for at finde ud af, hvilken rolle skolen skal tage på sig: Hvad, der skal gøres. Hvem, der yderligere skal orienteres. Aftalen bør indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges lærerne omkring klassen. Hele lærergruppen orienteres om dødsfaldet. Følgende overvejes: Besøg i hjemmet. Deltage i begravelse - lærer/klasse. Besøge gravsted. Klassen/skolen sender under alle omstændigheder en hilsen/blomster. Sker dødsfaldet i ferien - gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart. Opfølgning i forhold til familien efter aftale med efterlevende voksen og barn. Opfølgning i forhold til klassen varetages af klasselæreren (evt. emnearbejde: sorg/tab/livsmod).

5 Handleforslag i forbindelse med at skolen mister en lærer. Når skolen er informeret, orienteres alle medarbejdere på et møde om kendsgerningerne og de aftaler, der er truffet i den forbindelse. Mangler skolen informationer, tager inspektøren initiativ til et møde med hjemmet. Flaget på halv. Alle børn samles og orienteres. Der afholdes en lille højtidelighed, tales om læreren, synges et par salmer eller andre sange. Børnene går i klasserne med deres klasselærere. Almindelig undervisning suspenderes. Lærerne og børnehaveklasselederen taler videre med børnene om det skete. For mange børn - især de yngre - kan det umiddelbart lette at tegne eller dramatisere om det skete og deres tanker i den anledning. Send ikke børnene hjem før normal tid. Mange børn bliver utrygge og ringer til forældrene på deres arbejde. Skolens forældre orienteres skriftligt. De berørte klasser går evt. en tur og ser ulykkesstedet. Lægger blomster. Følgende overvejes: Besøg i hjemmet. Deltage i begravelse lærer/klasse. Besøge gravsted. Klassen/skolen sender under alle omstændigheder en hilsen/blomster. Sker dødsfaldet i ferien - gennemføres det, der er muligt af proceduren, efter skolestart. Opfølgning efter aftale med efterlevende voksen overvejes. Det overvejes, at tage spørgsmålet om livet og døden op som et tema snarest muligt i de berørte klasser. Lærere og skoleleder er opmærksomme på børnenes, deres egne og kollegers følelsesmæssige reaktioner i de næste måneder, og sørger for at få talt ud om deres tanker og følelser.

6 Information om dødsfald. 1.Procedure over for den enkelte elev, som har mistet pårørende. 2.Lad den som formidler budskabet være en, som eleven stoler på eller har tillid til, fortrinsvis klasselæreren. 3.Før budskabet gives, bør man gennem politiet eller andre have skaffet sig tilstrækkelig information til, at man kan besvare spørgsmålet om, hvornår og hvordan dødsfaldet skete. 4.Budskabet bør gives åbent og direkte, men med nogen tid til mental forberedelse. Det er ikke hensigtsmæssigt at udsætte formidlingen af budskabet til skoledagens slutning, eller udsætte at fortælle alvoren i situationen, til de er kommet hjem. 5.Der må afsættes tid til at sidde med eleven efter at budskabet er givet, hvor de reaktioner, som måtte komme, får udløb. 6.Undgå fraser som: "Det skal nok gå godt". "Tiden læger alle sår" etc. 7.Lad ikke eleven være alene. Giv gerne trøst som falder naturlig. Fysisk kontakt kan have en beroligende effekt, men det bør respekteres, hvis vedkommende ikke ønsker en sådan nærhed. 8.Efter at budskabet er givet, er det vigtigt., at læreren kan følge vedkommende hjem eller til det sted, familien opholder sig. Mindehøjtidelighed En sådan mindehøjtidelighed kan indeholde: mindeord af skolens leder mindeord af klasselæreren oplæsning af et passende digt - elev eller lærer læser eventuelt indlæg af en præst sang eller musikstykke 2 minutters stilhed blomster billede lys

7 Umiddelbare sorgreaktioner hos børn Ved forventede dødsfald vil børns reaktioner selvfølgelig være bestemt af den information, børnene har fået under sygdomsforløbet. Mental forberedelse og mulighed for at tage afsked, vil klart hjælpe børn i deres sorgarbejde og bevirke, at reaktionerne bliver mindre chokerende, når døden indtræffer, end når dødsfald sker uden forvarsel. Men uanset mental forberedelse vil dødsfald som oftest medføre umiddelbare sorgreaktioner hos børn. Børn, som voksne, reagerer ikke på en måde. Der er stor variation i måden, børn reagerer på ved nyheden om, at nogen er død. De almindeligste reaktioner er: Chok og vantro Forfærdelse og protest Apati og lammelse Fortsættelse af sædvanlig aktivitet Chok og vantro kan vise sig ved, at børnene siger: "Det kan ikke være sandt", "Du tager fejl" osv. Især kan nogle ældre børn reagerer på denne måde. Børn kan nægte at tro, at det er sandt, hårdnakket holde på deres - og på denne måde holde smerten på afstand. Forældre kan forbavses over, at børnene ikke reagerer mere, end de gør: "Jeg havde tænkt på, hvad jeg skulle sige, og jeg forventede en enorm reaktion, og så reagerede hun næsten ikke. Hun havde en del spørgsmål, men så var hun glad og fornøjet som ellers. Senere reagerede hun stærkere". Når børn ikke umiddelbart reagerer med stærke følelser, kan dette forvirre forældre og andre voksne. De er bekymrede for børn, som ikke kan græde. Men dette er en normal chokreaktion, som også kan findes hos en del voksne. Det, der er sket, forstås skridt for skridt, så man ikke bliver følelsesmæssigt overvældet. Dette er en hensigtsmæssig beskyttelsesmekanisme, som sætter en i stand til at tåle stærke påvirkninger. Nogle børn reagerer med umiddelbar forfærdelse og protest og kan være helt utrøstelige: En pige på 10 år, som fik besked om sin mors pludselige død, græd og græd i tæt på 20 minutter. Så holdt hu en pause for at få at vide, hvordan det hele var sket, før hun atter overgav sig til gråden. Gradvist blev hun roligere, begyndte at planlægge resten af dagen, samtidig med at hun ville vide mere om omstændighederne omkring dødsfaldet. Grådanfaldene vendte alligevel tilbage med jævne mellemrum de første dage. Andre børn kan blive mere apatiske og nærmest følelsesmæssigt lamslåede. Ikke så få kan i en periode fortsætte næsten som ingenting er hændt Uf. "Må jeg godt gå ud og lege nu?"), som om en slags autopilot er koblet ind. Om aftenen kan de sige: "Hvorfor er far her ikke?". Når verden bliver kaotisk og utryg, kan det give tryghed at gøre kendte og elskede ting, selvom det kan provokere de voksne, som måske havde ventet en helt anden reaktion. Almindelige sorgreaktioner hos børn er: Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelser og skam

8 Skolevanskeligheder Links om sorg og psykisk førstehjælp: Børn i sorg Børn og sorg Når børn mister DR / Kræftens bekæmpelse Psykisk førstehjælp - Beredskabsstyrelsen Sorghjælp mest til voksne