Handleplan for omsorg og kriser

Transkript

1 Handleplan for omsorg og kriser

2 Indholdsfortegnelse: Hvad er der sket? / Hvem gør hvad? Side 3-4 Primær kontaktperson Side 5-6 Sorgproces Side 7 Børns sorgreaktioner Side 8-9 Dispositionsliste for krisemøde Side 10 Telefonliste til Familiecentret m.m. Side 11

3 Når man ser at én er i krise, et barn eller en forældre, hvad gør man så? 1. Hvad er der sket? Er det en pludselig opstået krise, f.eks. en ulykke? Er det en mere langvarig krise, f.eks. skilsmisse eller sygdom? 2. Hvem gør hvad? Ulykke/Død: Der gives besked til afdelingsleder, souschef eller leder. De sørger for information til resten af stuepersonalet og andre relevante personer. Hvis det drejer sig om en ulykke, vil der blive givet besked til husets personale hurtigst muligt. Det er op til afdelingsleder/leder i samråd med stuepersonalet at beslutte, hvem der evt. skal informere barnet/forældrene og yde psykisk førstehjælp. Skilsmisse/Sygdom: Igen gives besked til afdelingsleder, souschef eller leder. Ved forældres skilsmisse/sygdom besluttes på et pædagogisk møde, hvem der er tættest på barnet og i så fald bedst til at støtte op om barnet, og vil være den primære kontaktperson både til forældrene og barnet. Denne primære kontaktperson skal invitere til dialog med barn og forældre. Dette betyder ikke, at andre ikke kan vise deltagelse og være åbne for dialog. Det må de meget gerne, men selve ansvaret for at drage omsorg for familien er i første omgang hos den primære pædagog. Samtidig med at der vælges en primær kontaktperson, skal resten af personalet vælge nogle til at være ressourcegruppe for den, der har primærkontakten. Det er en krævende opgave at være den, der skal kunne rumme sorgen og smerten fra barnet og forældrene. 3

4 Det er altid personalets opgave at være opmærksom på barnet og vise, at man kan tåle at tale om barnets smerte, så barnet ikke mødes af en mur af tavshed. Sorg og kriser er en del af livet og det vigtigste for os som pædagoger er at vise, at vi kan forholde os til barnets/forældrenes sorg. Husk i omsorgsarbejde gælder den åbne dørs principper. Du skal altid lade døren være på klem overfor de mennesker, der har behov for din professionelle hjælp. 4

5 Primær kontaktperson. Hvordan skal situationen behandles? Hvem skal informeres? Hvordan skal du arbejde med børnene omkring sorgen? Først og fremmest skal du indhente så megen konkret information om det skete som muligt, så du er i stand til at give korrekt information til barnet eller forældrene. Undgå abstrakte forklaringer, vær åben og ærlig i kommunikationen. Børn kan have behov for at tale om det igen og igen, men undgå fraser som det går nok. Barnets følelse af forvirring, vrede og hjælpeløshed skal tages alvorligt. Ofte er barnet ikke selv i stand til at sætte ord på, og der må du så hjælpe. Du er professionel, det er ikke din sorg, selvom du kan være berørt af situationen. Du skal huske, at det er den anden, som er i krise. En delt smerte er halv smerte du skal være til stede (ledsage) gennem sorgen, vise at livet går videre. Du skal kunne rumme den andens smerte og må gerne vise, at du selv kun er et menneske bare du hele tiden har for øje, at det er dig som skal yde førstehjælp og ikke omvendt. Træk på din ressourcegruppe, afdelingsleder eller måske Familiecentret ( se telefonnummer på listen side ). I afdelingen er det, i samråd med afdelingsleder og leder besluttet, hvem der skal informeres og af hvem. Det eneste der kræves er medmenneskelighed, en arm om skulderen, en tilkendegivelse af, at man er der, hvis der er brug for én. Derfor skal man følge op med jævne mellemrum. Der er informationsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse på kontoret, bl.a. en video og et bånd, der eventuelt kan anvendes alt efter barnets alder. Derudover gælder det åbenhed og parathed til at svare på spørgsmål både fra barnet selv og de andre børn på et alderssvarende niveau. Børn kan have et behov for at tale om det skete, gentagne gange i små korte sekvenser. Du skal tage barnets følelser alvorligt, ofte er barnet ikke selv i stand til at sætte ord på, der må du hjælpe. Der findes bøger på biblioteket, der omhandler sygdom, hospitalsindlæggelse og død: Sorg hos børn af Atle Dyregrov Børn og sorg af Anne Jacobsen Den nødvendige smerte af Marianne Davidsen og Nini Leick. 5

6 Disse bøger er bare nogle af de mange titler, der findes på bibliotekets boghylder. Forældre kan føle det befriende til blive tilbudt hjælp, for ofte befinder de sig i en situation, hvor de er afhængige af andre og skal bede om hjælp til ting, de før klarede selv. Nogle vil dog reagere med afvisning, og dette skal respekteres. Du skal bare huske at udtrykke en åbning, som de senere kan bruge, når de er klar til det. Husk at forældrene er i krise, og at de derfor kan agere deres vrede og frustrationer ud over dig. Der skal du være den professionelle og give dem plads til at komme ud med nogle af følelserne. Husk at alle handler logisk ud fra deres selvforståelse, så brug din ressourcegruppe for at skille dine egne følelser fra barnets/forældrenes. Du skal hele tiden holde din afdelingsleder ajour med situationen, og sammen træffer I en afgørelse om hvem der ellers skal informeres i huset m.v. Derudover skal ressourcegruppen inddrages i nødvendigt omfang og informeres og situationens forløb, (der skal dog tages forbehold for tavshedspligten). 6

7 Sorgproces. Man kan sige at en sorgproces, eller som man også kan kalde det, en arbejdsproces består af 4 dele: 1) Erkendelse af tabet. Først erkendes det med intellektet dvs. at man forstår, at der er et tab, - dernæst forstås det følelsesmæssigt, at følelsen af tab tages ind. 2) Udtrykke sorgens følelser såsom smerte, skyldfølelse, vrede og angst. I denne fase kan der forekomme slippegråd, en voldsom gråd af min. varighed. Erkendelsen er nået ind, og følelserne raser rundt. Dette gentager sig over en periode, hvor man indimellem kan fungere som før og så pludselig blive overvældet. 3) Nye handlemuligheder også kaldet nyorienteringsfasen, hvor man begynder at se sig om efter nye måder at handle på. Tabet er ved at blive internaliseret, og man begynder at tænke over, hvordan livet skal gå videre. 4) Geninvestering af den følelsesmæssige energi. Man skal lære at leve med tabet. I denne fase begynder man at se fremad og har gennemtænkt, hvordan livet skal fortsætte. Nu drejer det sig om at overføre den følelsesmæssige energi til nye projekter. I de normale sorgreaktioner kan forekomme følelser som frygt, ensomhed, skyld, bekymring, hjælpeløshed og vrede. Der kan også forekomme nedsat koncentrationsevne, ting der før var nemme, bliver pludselige svære. Dette er en meget kort beskrivelse af sorgprocessen, og vil du vide mere kan følgende bøger anbefales: Den nødvendige smerte af Marianne Davidsen og Nini Leick. Krise og udvikling af Johan Gullberg. Derudover findes der mange andre bøger, der omhandler sorg og sorgbehandling. 7

8 Børns sorgreaktioner. Små børn sørger over tabet af en kendt og elsket person eller genstand. For dem betyder det at dø ofte at være på en lang rejse, og at man kommer igen. I førskolealderen er børns tidsopfattelse cirkulær, fordi deres egen hverdag er præget af gentagelser: Man står op, og man går i seng. Derfor opfatter de livet som: Først er man lille, så bliver man stor, og så bliver man lille igen. Små børn kan også være bange for døden. For dem er den største angst, at miste en forælder, at blive forladt. I børnehavealderen kan døden få skikkelse af et skelet eller monster, og de kan fantasere om, at monsteret har taget mor og spærret hende inde på et grimt slot. I løbet af skolealderen bliver børns opfattelse af døden mere og mere lig med de voksnes. Alle har brug for en forklaring på det, de ikke forstår. Får de ikke det, vil de ud fra deres alder og erfaring søge at finde en. Åbenhed omkring det skete er uanset hvad, den bedste støtte for barnet. Man skåner ikke barnet ved ikke at informere og inddrage det. Vi kan ikke fjerne sorg fra børns liv, men vi kan hjælpe dem igennem, så sårene kan heles. Der er nogle umiddelbare sorgreaktioner hos børn: Chok og vantro; nægte at tro på det skete. Forfærdelse og protest; utrøstelig gråd afbrudt af søgen efter information. Det, der er sket forstås skridt for skridt, så følelserne ikke bliver for overvældende. Apati og lammelse; fortsætte som ingenting er hændt i en kortere eller længere periode, en følelsesmæssig stand by. Fortsættelse af sædvanlige aktiviteter; umiddelbart fortsætte som om ingenting er sket, reaktionen kommer senere. Dernæst er der almindelige sorgreaktioner, når den umiddelbare krise er overstået: Angst; angsten for at mor eller far også skal dø. Stærke minder; sanseindtryk erfares, behandles og lagres på en anden måde end ellers i kriseøjeblikket. Det kan blive til generende genoplevelser og påtrængende minder. 8

9 Søvnforstyrrelser; kan skyldes angst for drømmene, eller at det at sove er lig med at dø. Tristhed, længsel og savn; hyppige grådanfald, isolering fra andre. Søgen efter den døde. Dvælen ved minder, ønske om at se billeder igen og igen, få genfortalt historier, overgangsobjekter. Den dødes nærvær ; lugte til tøj, overtage sengen osv. Identifikation; overtage væremåder fra den afdøde, ubevidst forsøg på at trøste de andre familiemedlemmer ved at ligne den døde. Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd; vrede mod døden, Gud, andre og sig selv for at have ladet det ske. Aggressiv adfærd som protest i form af slag, spark osv. Skyld, selvbebrejdelser og skam; egocentreret og magisk tænkning kan få barnet til at tro, at det er barnets skyld. Skam, fordi barnet har ønsket at have forældrene for sig selv. Skolevanskeligheder; opmærksomheds- og koncentrationsbesvær. Fysiske gener; øget hovedpine, mave-tarmforstyrrelser og ømme muskler. Det er vigtigt at være opmærksom på disse fysiske symptomer, så barnet får den rette omsorg. Det kan i forbindelse med dødsfald være en god ide at tale om døden og begravelsen, hvordan det foregår for at give børnene på stuen billeder på, hvad der skal ske. Det er måske også en god ide at markere begravelsen og inddrage de andre børn i den. Dette skal naturligvis gøres ud fra børnenes alder og behov for information og gennemlevelse. 9

10 Dispositionsliste. Forslag til vigtige emner ved krise/dødsfald: Information til nøglepersoner Om begravelsen Finde primærkontaktperson og danne ressourcegruppe Sørge for at underrette i resten af Digterhuset Markering på stuen/digterhuset Holde jævnlige opfølgningsmøder Give supervision til personalet Kurser i sorg/krise Denne omsorgshandleplan er ikke en facitliste på Digterhusets måde at tackle situationerne på. Der vil i arbejdet med planen komme nye forslag til, og det er også meningen. For at en omsorgshandleplan kan fungere, skal den være en aktiv del af hverdagen. 10

11 Telefonliste. Rigshospitalets Giftinformationscentral Blegdamsvej København Ø Næstved Centralsygehus Ringstedgade Næstved Kræftens Bekæmpelse Rådgivningscenter Strandboulevarden København Ø