Kan et støvkorn påvirke dannelsen af en stjerne? Liv Hornekær
|
|
|
- Stine Christiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan et støvkorn påvirke dannelsen af en stjerne? Liv Hornekær
2 Ørnetågen 0.9-meter telescope on Kitt Peak: SII, H, OIII
3 Ørnetågen Serpens, 7000 LY væk 140 LY 0.9-meter telescope on Kitt Peak: SII, H, OIII
4 Ørnetågen K, atomer/cm 3
5 Sky-udvikling Stjernedannelse
6
7 H cm -3 Kul-sæk tågen i Sydkorset H 2 absorbtions bånd
8 H 2 niveauer Lyman transition 202 nm Werner transition 202 nm
9 Emissions spektra
10 Sky sammensætning Atomer: H, He, O, C, N, Ne, Si, Mg, S, Fe Molekyler: H 2, CO, CO 2,O 2, H 2 O, NH 3, CH 3 OH... Aminosyrer: glycine (CH 2 NH 2 COOH), Sukker: glycolaldehyde (CH 2 OHCHO) Støvkorn
11 H 2 dannelse H Ingen strålingsstabilisering 3-legeme kollisioner ok ved høj tæthed Diffuse/Tætte skytætheder => ~Ingen 3-legeme kollisioner
12 Overflade Reaktioner H
13 Overflade Reaktioner
14 Overflade Reaktioner
15 Absorptions spektrum CH H 2 0 CO CH H 2 0 Silicates (Mg 2 SiO 4, Fe 2 SiO 4)
16 Støvkorn Kulkorn: Grafit, Amorft Kul, HAC, PAH, Polymerisk Carbon, Diamant Silikater: Olivines (Mg 2 SiO 4, Fe 2 SiO 4 ) Is: H 2 O, CO, CO 2, CH 3 OH, CH 4, H 2 CO...
17 Molekyle dannelse 189 Molekyler: H 2, CO, CO 2, O 2, H 2 O, NH 3, CH 3 OH... glycine (CH 2 NH 2 COOH), glycolaldehyde (CH 2 OHCHO)
18 Overflade Reaktioner O H N C
19 Energi fordeling ved H 2 dannelse? => Til: v Kinetisk energi? E frigivet ~ 4.5 ev K J = 0 = 0 Molekylær eksitation? Støvkorns opvarmning?
20 Energi frigivelse ved H 2 dannelse og termisk evolution af interstellare skyer Dashed line: No energy branching into kinetic energy Curve 1: 0.5 ev in kinetic energy Curve 2: 1.5 ev in kinetic energy Curve 3: 2.25 ev in kinetic energy Flower & des Forêts, MNRAS 247, 500 (1990)
21 Effekten af H 2 dannelse i observationer Photo Dissociations Regioner: gas temperatur: K L1630 Orion bar Observationer viser overpopulation i v=4 Pga. H 2 dannelse i eksiterede tilstande. Blue: PAH emission Green: H 2 vibrational line emission (FAST) Red: CO emission (30 m Telescope, IRAM) Star at NW
22 Bringing the Interstellar medium to a laboratory near you
23 Genskabe interstellare betingelser? Interstellart tryk: P= atm Interstellare temperaturer: T = K Relevante overflader: Is, grafit, amorft kul, silikater
24 Overflader af interstellar relevans Grafit Vand is Atomar deponering Cu shield T
25 H kemisorberet på grafit Jeloica & Sidis, Chem. Phys. Lett. 300, 157 (1999) Eva Rauls Sha et al, Surface Science 496, 318 (2002)
26 STM 2 Tip Z Servo V Surface
27 STM 3 Tip Z Servo Tunnel current I V Surface
28 STM 4 X Servo Tip I Computer Z Servo Tunnel current Tip movement V Surface
29 STM Princip
30 Aarhus STM
31 Tantal-holder Fjeder Kvartskugle Isolator Holder InchWorm Al-hus Aarhus STM Prøve Invar-top Wolfram tip Invar hus Skannerør Aksel 5 mm
32 STM og vibrationer STM nål: ca. 3 cm Nål-prøve: 0.1 nm Eiffeltårnet: 320 m Eiffeltårn jord: 0.1 mm Nål-prøve vibration < 0.01 nm Eiffeltårn jord vib. < 1 μm!!
33 2.46 Å STM på grafit
34 Hydrogen på grafit Zeljko Sljivancanin 155 x 171 Å 2, 180 K V t ~ -710mV, I t ~ -0.16nA
35 103 x 114 Å 2 H-Dimerer på grafit Dimer A Dimer B V t = 884 mv, I t = 0.16 na
36 Dimerer: Teory vs. Eksperiment Ortho dimer - Dimer APara dimer - Dimer B Hornekær et al. Phys. Rev. Lett. 96, (2006) V t =0.9 V, LDOS=1x10-6 (ev) -1 Å -3 e. f. Similar results for ortho dimer: Ferro et al. Chem. Phys. Lett. 368, 609 (2003). Y. Miura et al. J. Appl. Phys. 93, 3395 (2003). V t = 884 mv, I t = 0.16 na
37 Bestem om reaktion forekommer og ved hvilken temperatur Termisk desorptions spektroskopi (TDS, TPD) ASW Ta H D S 10 mm QMS Differentially pumped Cu Electron beam heater Electron beam heater QMS Differentially pumped ASW/Cu or graphite
38 Termisk Desorptions Spectrum D 2 fra grafit
39 H 2 dannelse ved lavere temperaturer is dækkede overflader
40 Vand is - morphology
41 Termisk desorptions spektroskopi D 2 fra grafit HD fra amorf vand is
42 Termisk desorptions spektroskopi D 2 fra grafit HD fra amorf vand is
43 Hvordan måler vi kinetisk energi af det dannede H 2?
44 Laser desorption - Time-of-flight H D ASW Laser QMS
45 Kinetisk energi af D 2 dannet på grafit ~1.3 ev i translation ~15000 K D(E) Translational Energy (ev) S. Baouche et al, J. Chem. Phys. 2006
46 Kinetisk energi af HD dannet på porøs vand is HD D 2 Solid line: 45 K Maxwell-Boltzmann velocity dist. L. Hornekær et al., Science, 302, 1943 (2003)
47 H 2 dannet på porøs vand is Overfladestruktur bestemmer energifordeling Porøs overflade: langsomt H 2 Støv opvarmning
48 Resultat Overfladestruktur bestemmer energi-fordeling
49 Støvkorns morfologi Bare korn porøse og ikke-porøse Is dækkede korn
50 Energi frigivelse af H 2 dannelse og termisk evolution af interstellare skyer Dashed line: No energy branching into kinetic energy Curve 1: 0.5 ev in kinetic energy Curve 2: 1.5 ev in kinetic energy Curve 3: 2.25 ev in kinetic energy Flower & des Forêts, MNRAS 247, 500 (1990)
51 Andre veje? H+H+ H2
52 Andre veje? H+H+ H2 H+H+ H2
53 H-PAH vekselvirkning Teori: PAH kan hydrogeneres og katalysere H2 dannelse Rauls and Hornekær, Astrophys. J. 679, 531 (2008) Thrower et al., Astrophys. J. 2012
54 Hydrogenering: STM billeder Coronene Coronene exposed to D Substrate: Cu(100) 70 x 70 Å
55 Energy fordeling Ukendt
56 Molekyle dannelse 189 Molekyler: H 2, CO, CO 2, O 2, H 2 O, NH 3, CH 3 OH... glycine (CH 2 NH 2 COOH), glycolaldehyde (CH 2 OHCHO)
57 Overflade Reaktioner O H N C
58 Interstellare bio-molekyler på jorden? ton rum-nedfald pr. år % af vandet på jorden fra kometer
59 Murchison meteoritten ~92 aminosyrer 19 jordiske 8 vigtige for liv ~20 forskellige sukkergrupper Australien 1969, 100 kg
60 Laboratorie eksperimenter: Hvor lang tid en stjerne-fødsel tager Er livets byggesten aminosyrer og sukkergrupper - allerede eksisterede før solsystemet blev skabt
61 Surface Dynamics Group
Stjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.
4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter
Kemi mellem stjernerne
28 ASTRONOMI OG KEMI Kemi mellem stjernerne Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd suppe af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den
Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.
Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf
Komet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Meteoritter med ægte stjernestøv
Meteoritter med ægte stjernestøv - diamanter i rummet Af astronom Anja C. Andersen (Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Manchet Mange har set et stjerneskud, men kun få har set en meteorit falde.
Fremstilling af enkeltlag på sølv
Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer
Dansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Test din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.
K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Undersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Fotoaktive proteiner atomfysiske motoder anvendt på biologiske problemstillinger. Lars H Andersen IFA
Fotoaktive proteiner atomfysiske motoder anvendt på biologiske problemstillinger Lars H Andersen IFA Molekylær fysik i grænsefladen: Physics: Accelerators, ion sources, lasers, storage rings etc Biology:
Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Stjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Fysikken bag hverdagens materialer.
Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M [email protected] Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens
Reaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard
Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Spektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi
Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen
Selvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Stjernedannelse. Anja C. Andersen Niels Bohr Institutet Københavns Universitet
Stjernedannelse Anja C. Andersen Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Planets Tidskaler Dynamisk tidskala Termisk tidskala Nuclear tidskala t t t dyn KH nuc t
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning
Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen [email protected] 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Indhold Del I. Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off
Liv uden for Jorden Indhold Del I Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off Hvad er astrobiologi? Søgen efter liv eller spor fra liv. Søgen efter at forstå livets opståen og udvikling,
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Inge Hald Andersen Tribologicenter Teknologisk Institut
Tynde film med stor effekt Inge Hald Andersen Tribologicenter Teknologisk Institut Teknologisk Institut En privat, selvejende og almennyttig non profit institution Befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet,
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger
Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik
Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver hot Michael Budde Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Aarhus Universitet Plan for foredraget Hvad
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl [email protected] Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10
HPLC Precolumns With the partnership of Teknokroma
HPLC Precolumns With the partnership of Teknokroma HPLC PRECOLUMNS Precolumns for Analitical and Microbore Columns Interposed between the injector and the column these precolumns lengthen the life of the
Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.
Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...
Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Klodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Grundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold
Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning
Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
Lærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight ([email protected]) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00
2004-17-1 STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår med lige
Protein syntese. return
Protein syntese. I artiklen redegøres for principperne i, hvordan octapeptidet SCHTFGDI kan syntetiseres. Som yderligere illustration heraf kan peptidet opbygges og visualiseres i Chem3D-Pro. Herved kan
Korrosion på affaldsanlæg
Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
