Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
|
|
|
- Karl Thøgersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1
2 Formål med projektet At øge synergien mellem energi- og landbrugssektoren At producere biomasse til både energi og jordforbedring CO 2 Næringsstoffer, kulstof Forgasning Energi Dias 2
3 Pyrolyse vs. Forgasning Gas, tjære (bio-oil) Gas (tjære) Biomasse Pyrolyse Biochar Forgasning Biochar Varme Varme CO 2 H 2 O O 2 Mere energi Mindre biochar Mere stabilt kulstof Dias 3
4 Jordtyper i DK Soil types (JB1) Grovsandet jord Lav vandholdningsevne Næringsstofudvaskning Lav rødudvikling Lavt udbytte Lerjord Faldende kulstofindhold Risiko for kompakt jord Dias 4
5 Biochar fra termisk forgasning Halm-biochar Træ-biochar C %* K %* ph (water) SSA m 2 g * % af tørstof Dias 5 Hansen et al. 2015
6 Biochar- et stabilt produkt Halm Halm-biochar Træ-biochar Carbon loss % Efter 110 dage inkubation var 80% af halm-c tabt som CO 2, hvorimod 3 % af biochar-c var tabt Day of incubation Dias 6 Hansen et al. 2015
7 Biochar og kationkapacitet Kationkapacitet (CEC) Evne til at holde på næringsstoffer, kationer (NH 4+, Ca 2+, Mg 2+, K + ) Halm- og træ-biochar forhøjer kationkapacitet. Dias 7
8 Kan biochar forbedre jordstruktur og plantevækst? Dias 8
9 Biochar og vandholdningsevnen I et potteforsøg med vårbyg forhøjede halm- og træ-biochar vandholningsevne i både sandblandet lerjord og grovsandet jord. Dias 9
10 Top og rodvækst på sandblandet lerjod Kontrol Halm GB Træ GB Kontrol Halm GB Træ GB Dias 10
11 Top og rodvækst på grovsandet jord Kontrol Halm GB Træ GB Kontrol Halm GB Træ GB Dias 11
12 Halm-biochar forbedrer jordstrukturen på grovsandet jord Grovsandet jord Store porer Lav vandholdningskapacitet Lav rodudvikling Tilførsel af halm-biochar Mindre porer Bedre evne til at holde på vand og næringsstoffer Bedre rodudvikling Højere udbytte Dias 12
13 Er biochar fra forgasning et miljøsikkert produkt? Polycyclic Aromatic Hydrocabons (PAH) Tungmetaller Fjernelse af halm og tilførsel af biochar Dias 13
14 Er biochar fra forgasning et miljøsikkert produkt? Elementer Halmbiochar Grænseværdi ΣPAH mg/kg* 5 12 Cd mg/kg < Pb mg/kg Hg mg/kg < Ni mg/kg Cr mg/kg Polycyclic Aromatic Hydrocarbons Tilførsel af halm-biochar i to år havde ingen negativ effekt på antal af regnormer. Dias 14
15 Konklusion Biochar fra termisk forgasning (både af træ og halm) Er et stabilt og porøs produkt Har potentiale for øget kulstofbinding i jorden Kan forbedre jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer Halm-biochar Kan øge rodvæksten i grovsandet jord (og dermed udbyttet) Har ingen negative effekter på jordens mikroorganismer Men Hvor meget halm kan fjernes uden at forringe jordens frugtbarhed? Hvad er effekten på lang sigt? Hvordan kan biochar tilføres til den sandede underjord? Dias 15
Biokul og jordens frugtbarhed
Biokul og jordens frugtbrhed *Veronik Hnsen Institut for Plnte- og Miljøvidenskb (KU) Dorette Müller-Stöver (KU) Crsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Huggrd-Nielsen (RUC) Jesper Ahrenfeldt (DTU) Lrs Stoumnn
Biokul og jordens frugtbarhed
Downloded from orbit.dtu.dk on: Jn 13, 2017 Biokul og jordens frugtbrhed Hnsen, Veronik; Müller-Stöver, Dorette Sophie; Petersen, Crsten Tilbæk; Huggrd-Nielsen, Henrik; Ahrenfeldt, Jesper; Jensen, Lrs
CHEC BGG - The Biomass Gasification Group
Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen
Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group
Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng DTU BGG -The Biomass Gasification Group Jesper Ahrenfeldt (DTU KT) Lasse Rønnegaard Clausen (DTU MEK) Tobias Pape Thomsen (DTU KT) Rasmus Østergaard Gadsbøll
Danske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Sund jord dyrkningsmæssigt set
ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord
Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Økonomiseminar, Billund. december 6 Økonomiseminar Billund. december 6 Hvem er jeg/vi? Julie Houge Hansen PhD i energi-
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, [email protected] Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.
Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut Martin Beck Selvstændig konsulent 18/12 2018 Analyser af kompost og kompost-råvarer, 2017-2018 Forsøgsarbejde i projektet Kompost en central del af indfasning af
Status efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Hellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?
Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Resultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål
Page of 6 BEK nr 56 af 4/0/000 Gældende Offentliggørelsesdato: 0-0-000 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 590 af /06/004 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: [email protected] Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning
Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun [email protected] Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi
Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder
Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Jordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Indskærpelse vedrørende lovliggørelse af oplag af biokompost med indhold af spildevandsslam nord for Stoense
Odense Renovation A/S c/o Miljøservice a/s Ådalen 13A 6600 Vejen Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: [email protected] www.langelandkommune.dk 22-11-2017
Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august 2014 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 01-09-2014 Lidt om IP02 Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord Ét af de
Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
