Bekendtgørelsens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer

Transkript

1 Notat Natur J.nr. BLS Ref. pen/sah Den 10. september 2009 Miljøvurdering af bekendtgørelse om udlæg af fællesområder til råstofindvinding på havet, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV loven) Indledning I henhold til råstofloven, lov nr. 515 af 12. juni 2009, skal 84 indvindingsområder for indvinding af råstoffer på havet, der er omfattet af den eksisterende konverteringsordning, udlægges som fællesområder til fælles råstofindvinding, når tilladelserne udløber 31. december Udlægningen skal ske i form af en bekendtgørelse i henhold til lovens af 22, stk. 1. I forbindelse med lovændringen blev det, som det fremgår af lovens bemærkninger, samtidig besluttet, at de tidligere såkaldte overgangsområder kan udlægges til fællesområder i takt med, at råstofbranchen gennemfører de nødvendige miljømæssige undersøgelser. Disse områder er ikke omfattet af den aktuelle miljøvurdering, SMV. Miljøvurderingen gennemføres i henhold til lovbekendtgørelse nr. 250 om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer, tidligere lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 og nr. 316 af 5. maj 2004, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed. Udlægning af fællesområder til råstofindvinding på havet er omfattet af lovens bilag 4, 2, c) om udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund. Bekendtgørelsens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer Indhold Bekendtgørelsen omfatter genudlægning af 84 eksisterende indvindingsområder (konverteringsområder) som fællesområder til fælles indvinding af råstoffer fra havbunden. Indvindingsmængden i de enkelte områder fastlægges i bekendtgørelsen på baggrund af en miljømæssig vurdering af den hidtidige indvindingsaktivitet. Der vil herefter, på baggrund af en ansøgning, være adgang for alle virksomheder til at indvinde op til den fælles indvindingsmængde i de enkelte områder på samme miljømæssige vilkår. Fællesområderne ligger fordelt i de indre danske farvande, i Nordsøen og i Østersøen. Områdernes størrelse varierer fra ca. 0,15 km² til ca. 38 km². Områderne har et samlet areal på ca. 310 km² og dækker således ca. 0,3 % af det samlede danske havområde på omkring km². De udlagte fællesområder har i en lang årrække været anvendt til råstofindvinding. Indtil 1996 kunne der indvindes råstoffer overalt på havområdet, hvor det ikke særskilt var forbudt af miljømæssige eller sejladsmæssige årsager. I forbindelse med en ændring af råstofloven i 1996 blev den frie indvindingsret ophævet, og der blev i en bekendtgørelse udlagt et antal såkaldte overgangsområder for råstofindvinding på havet inden for hvilke, der var fri indvinding.

2 I 2006 blev der gennemført en konvertering af dele af overgangsområderne til tilladelsesområder (konverteringsområder). Tilladelserne blev givet efter ansøgning og på baggrund af en miljøvurdering gennemført af ansøgerne. Konverteringsområderne blev afgrænset til kun at omfatte arealer, hvor der tidligere havde fundet indvinding sted, og hvor indvindingen hidtil var foregået uden væsentlige miljømæssige konsekvenser. I forbindelse med udlægningen blev alle arealer med vanddybder under 6 m udtaget fra tilladelsesområdet, og der blev fastlagt en afstand til det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på 500 m. På baggrund af ansøgningerne og omfanget af den hidtidige indvinding fastlagde styrelsen en samlet acceptabel 10-årig indvindingsmængde. Indvindingsmængden blev dog i de konkrete tilladelser reduceret, da tilladelseslængderne blev begrænset. Det er omfanget af den hidtidige indvinding, som ikke har givet anledning til væsentlige miljømæssige problemer, der ligger til grund for den aktuelle fastsættelse af indvindingsmængden i de 84 fællesområder, som bekendtgørelsen omfatter. I en række af områderne er tilladelsesmængden efter ansøgning blevet udvidet på baggrund af en fornyet miljømæssig vurdering baseret på en biologisk screening af indvindingsområdet og en zone på 500 m rundt om. I disse områder er den udvidede tilladelsesmængde blevet lagt til grund ved udlægningen af fællesområderne i bekendtgørelsen. Fællesområderne udlægges i bekendtgørelsen med vilkår om indvindingsmængde og vilkår til sikring af de miljømæssige forhold gældende for det enkelte område, samt med generelle vilkår om indvindingens gennemførelse. Når områderne er udlagt til fællesområder, skal virksomheder, som ønsker at indvinde i områderne, søge tilladelse. Virksomhederne vil herefter få meddelt tilladelse til fælles indvinding af de mængder og på de vilkår, som fremgår af bekendtgørelsen. Eventuelle fremtidige udvidelser af indvindingsmængden inden for et fællesområde kan kun ske efter ansøgning. En ansøgning skal være vedlagt en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse af indvindingsmængden og være baseret på en konkret biologisk screening af området og de nærmeste omgivelser samt andre relevante undersøgelsesresultater. De miljømæssige vilkår i tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Udlægningen af de eksisterende indvindingsområder ændrer således ikke på den hidtidige arealanvendelse, idet fællesområdernes afgrænsning vil være identiske med de tidligere konverteringsområder, og omfanget af indvindingen vil blive fastlagt på baggrund af de gennemførte miljøvurderinger, som sikrer, at indvindingen ikke får væsentlige konsekvenser for miljøet uden for indvindingsområderne. Formål Udlægningen af indvindingsområderne har dels til formål at sikre, at råstofindvindingen på havet kan fortsætte uden afbrydelser efter udløbet af konverteringsordningen 31. december 2009, dels ud fra forsyningsmæssige og miljømæssige hensyn at sikre, at der kan ske en færdigudnyttelse af råstofressourcerne i allerede påvirkede områder, så behovet for nye indvindingsområder begrænses. 2

3 Med udlægningen af fællesområderne har råstofbranchen samtidig mulighed for at dække den nødvendige forsyning af råstoffer til byggeri og anlæg i en længere årrække og dermed forbedre mulighederne for en mere langsigtet planlægning af leverancer og investeringer. Endelig sikres, at mulighederne for indvinding til mindre bygge- og anlægsarbejder og mindre virksomheder ikke forringes. Andre relevante planer Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver og Ramsar-konventionen, omfatter en række områder på havet, de såkaldte Natura 2000-områder. Områderne ligger i varierende afstand fra indvindingsområderne. Som led i den fortsatte beskyttelse af arter og naturtyper omfattet af habitatdirektivet, er der i 2009 udarbejdet et forslag til en supplerende udpegning af habitatområder på havet, som kan få indflydelse på mulighederne for fortsat råstofindvinding i en række indvindingsområder. En ansøgning efter råstoflovens 20 om indvinding i et Natura 2000-område skal være ledsaget af en såkaldt VVM-redegørelse, jf. bekendtgørelse nr af 11. december 2007, tidligere nr af 16. december 1996, og indeholde en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6. Fredede fortidsminder og historiske skibsvrag på havbunden Fortidsminder og historiske skibsvrag på havbunden er fredet i henhold til museumslovens 29. Der må således ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden eller ske ændringer eller fjernelse af vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. Hvis nye og ukendte fortidsminder og historiske skibsvrag identificeres, vil områderne således automatisk være beskyttede og dermed udløse et forbud mod råstofindvinding. Vandplaner Vandrammedirektivet trådte i kraft d. 22. december 2000 og implementeres i Danmark via lov om miljømål, LBK nr af 22/12/2006, tidligere nr af 17/12/2003. Formålet er at opnå god vandkvalitet, dvs. god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i de enkelte vanddistrikter som helhed og dermed opnå gode livsbetingelser for dyr og planter i vandløb, søer og den kystnære del af havet. For de enkelte vanddistrikter sammenstilles de konkrete miljømål og nødvendige indsatsprogrammer i de individuelle vandplaner. Vanddistrikterne fremgår af bilag 1 til miljømålsloven. En række råstofindvindingsområder i kystnære områder er beliggende inden for vanddistrikternes kystvande og er således omfattet af vandplanen for det pågældende vanddistrikt. Havstrategidirektivet EU s havstrategidirektiv blev vedtaget 17. juni Direktivet vil blive implementeret i dansk lovgivning ved Lov om havstrategi. Direktivet har til formål at fastholde eller etablere god miljøtilstand i havet senest i De marine råstofindvindingsområder vil alle være omfattet af bestemmelserne i den kommende lov om havstrategi. 3

4 De nærmere detaljer om direktivets betydning for den marine råstofindvinding må afvente den endelige nationale implementering. Planlægning for havvindmøller Der er p.t. udarbejdet planer for etablering af havvindmølleparker i flere farvandsområder, bl.a. ved Horns Rev, i Kattegat og syd for Lolland. Udlægningen af fællesområder for råstofindvinding påvirker ikke gennemførelsen af disse planer. Det må forventes, at der vil være et fortsat ønske om etablering af nye vindmølleparker, som kan føre til et interessesammenfald mellem vindmølleinteresser og råstofinteresser. Luftforurening fra skibe Forurening fra skibe, herunder luftforurening, reguleres af FN s søfartsorganisation IMO. Vedtagelser gælder globalt, i visse tilfælde med strengere regler regionalt. Med hensyn til svovlindholdet i svær brændselsolie er der besluttet en reduktion fra 4,5 % til 3,5 % i 2012 og derefter en progressiv reduktion til 0,5 % i Nordsøen og Østersøen hører til de særlige SECA- områder (Sulphur Emmission Control Areas), hvor der er en grænse på 1,5 % for svovl i brændselsolien. Det er vedtaget, at denne grænse nedsættes til 1 % fra 1. juli 2010 og til 0,1 % fra 1. januar IMO s nye regler fra 2008 betyder, at nye skibes udslip af kvælstof fra 2011 skal nedbringes. Fra 2016 skal NOx-udslippet fra nye skibe yderligere begrænses i særlige, kystnære områder, hvilket forventes at komme til at omfatte Østersøen, Nordsøen og alle indre danske farvande. Langt de fleste indvindingsfartøjer anvender dieselolie som drivmiddel, som har et mindre indhold af svovl end svær brændselsolie, normalt mellem 0,1 % og 0,05 %. Nul alternativ Inden for områder, hvor der foregår råstofindvinding, sker der en løbende fjernelse af havbundsmateriale og dermed en påvirkning af den flora og fauna, som oprindeligt var knyttet til overfladesedimentet i indvindingsområdet. Under indvindingen vil der være en begrænset spredning af den finkornede sedimentfraktion ud af indvindingsområdet. Under ugunstige vejrforhold kan der forekomme støj, som kan høres på land. Hvis ikke udlægning af indvindingsområder gennemføres og indvindingen dermed ophører, vil områderne gradvist tilnærme sig en naturtilstand, som er karakteristisk for den pågældende bundtype og vanddybde på stedet. Hvis indvindingen i områderne ophører, vil det medføre betydelige forsyningsmæssige problemer. For at opretholde forsyningsmulighederne vil der skulle udlægges en lang række nye indvindingsområder på havet, der ikke tidligere har været påvirket af råstofindvinding. Såfremt områderne ikke udlægges, må der samlet set forventes at ske en påvirkning af et langt større havbundsareal, end det er tilfældet i dag. 4

5 Hvis der ikke findes alternative indvindingsområder på havet, vil råstofferne i stedet blive indvundet på land, med deraf følgende miljøproblemer i form af intensiveret indvinding i eksisterende grusgrave, inddragelse og påvirkning af nye og uberørte arealer samt forventeligt øget landevejstransport af råstofferne. En del af råstofferne vil muligvis blive importeret fra Norge eller Sverige. Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt En række internationale naturbeskyttelsesområder ligger i samme farvandsområder som råstofindvindingsområderne. Med afstandsgrænsen på 500 m er der fra sedimentundersøgelser og biologiske screeninger ikke grundlag for at antage, at råstofindvindingen i de aktuelle områder vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne. Konverteringsområderne, der ligger til grund for udpegningen af fællesområderne var alle udlagt med en minimumsafstand på 500 m til internationale naturbeskyttelsesområder for at sikre, at indvindingen ikke fik negative konsekvenser for beskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag. Som konsekvens af den supplerende udpegning af habitatområder på havet, der er gennemført i 2009, vil 10 fællesområder være beliggende helt eller delvist inden for et habitatområde. Som det fremgår af habitatbekendtgørelsen, vil der som grundlag for en ansøgning om indvindingstilladelse derfor blive stillet krav om en miljøkonsekvensvurdering i form af en VVM-redegørelse. Vurderingen skal dokumentere, at den påtænkte indvinding ikke påvirker de naturtyper, arter og deres levesteder, som fremgår af udpegningsgrundlaget. Område nummer Område navn Udpegningsgrundlag 502-DA Mejl Flak Vest 1170 Rev 502-EA Mejl Flak Øst 1170 Rev 504-BA Gisseløre Marsvin 532- BA Gilleleje Flak 1170 Rev, 1110 Sandbanke, Marsvin 532-CA Munkerup 1170 Rev, 1110 Sandbanke, Marsvin 542-GA Kegnæs 1170 Rev, 1110 Sandbanke, Marsvin 542-SA Hesteskoen 1170 Rev, 1110 Sandbanke, Marsvin 546-AA Store Middelgrund 1170 Rev, 1110 Sandbanke, 1180 Boblerev 564-CA Adler Grund Nord 1170 Rev, 1110 Sandbanke, Marsvin 568-BA Vindeholme Marsvin Proceduren for meddelelse af tilladelse til råstofindvinding i et Natura 2000-område er derfor helt i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis. Udlægningen af områderne som fællesområder vil således ikke forringe det hidtidige beskyttelsesniveau i de internationale naturbeskyttelsesområder, da der kun vil blive givet tilladelse til indvinding, såfremt det kan dokumenteres, at indvindingen ikke har nogen væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget. Eksisterende miljøproblemer Havet og havbunden udsættes konstant for en lang række naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Den menneskeskabte påvirkning har i en lang årrække været voksende i takt med stigende udledninger fra land og udnyttelse af havet og havbundens ressourcer til en lang række formål såsom fiskeri, kulbrinteenergi, vindkraft, transport, råstofindvinding og rekreative formål som f.eks. sejlads, jagt og lystfiskeri. 5

6 Udledninger fra land og atmosfærisk nedfald af næringsstoffer og forurening både fra danske og udenlandske kilder har betydning for vandkvaliteten i danske farvande og dermed også for miljøtilstanden for havets flora og fauna. Intensiv sejlads til både erhvervsmæssige og rekreative formål kan have en forstyrrende effekt på rastende og fouragerende fugle og på havpattedyr som sæler og marsvin. Havbundens dyre- og planteliv påvirkes ved fiskeri med bundslæbende redskaber, råstofindvinding, oprensninger og uddybninger af havne og sejlrender, klapning, bygning af energianlæg som f.eks. havvindmølleparker, faste forbindelser og ved nedgravning af rør og ledninger. Alle aktiviteterne fjerner eller modificerer i varierende omfang levestederne for det dyre- og planteliv, der var på stedet, og kan påvirket områdets mulighed for at fungere som gyde og opvækstområde for fisk. I forhold til bevarelse og forbedring af naturtilstanden i de internationale naturbeskyttelsesområder på havet er det af stor betydning, at der ikke sker en belastning af områderne i form af forstyrrelse eller ødelæggelse af havbunden såfremt den indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende område eller har betydning for de arter, der danner grundlag for områdets udpegning. Såfremt havfugle eller havpattedyr indgår i udpegningsgrundlaget, skal det søges undgået, at der sker forstyrrelser fra sejlads i området, som kan føre til forringelser af tilstanden. Indvindingsområdernes placering og størrelse er et resultat af en række vurderinger og således afgrænset, så der ikke ved råstofindvindingen sker en væsentlig påvirkning af miljøet. Udvidelser af indvindingsmængden i områderne kan kun ske på baggrund af en konkret miljømæssig vurdering. Ud over de naturrelaterede vurderinger indgår også en vurdering af støjbidraget fra indvindingsaktiviteten særligt ved de kystnære indvindinger. Med hensyn til kystsikkerhed har Kystdirektoratet anført, at intensiv indvinding i visse tilfælde kan medføre kysterosion ved at påvirke sedimenttransporten på større vanddybder. Dette vil blive vurderet i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om udvidelser af indvindingsmængden og er således en del af den periodiske overvågning af områderne. I enkelte områder, hvor det er vurderet, at en eventuel indvinding muligvis kan påvirke kystsikkerheden, skal der gennemføres kysttekniske undersøgelser, inden der kan gives tilladelse til indvinding. Energinet.dk har anført, at der i nærheden af nogle områder kan være planer om at etablere søkabler. Det kan derfor ikke afvises, at der i forbindelse med en eventuel udvidelse af områderne kan opstå konflikter mellem råstofinteresser og kabelinteresser. Dette vil i givet fald blive vurderet konkret i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Der er i øvrigt ikke konstateret særlige miljømæssige forhold i indvindingsområderne Internationale miljøbeskyttelsesmål Retningslinjerne for forvaltningen af de internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af habitatbekendtgørelsen (senest Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). 6

7 Bekendtgørelsen indeholder kort og lister over områderne og lister over de arter og naturtyper, som der er udpeget områder for i Danmark. Oplysninger om de enkelte områder, om arterne og naturtyperne findes på By- og Landskabsstyrelsens Natura 2000-hjemmeside. Med udgangspunkt i Vandrammedirektivets bestemmelser skal der i de enkelte vandplaner opstilles konkrete miljømål for de enkelte vandområder med henblik på at sikre gode livsbetingelser for dyr og planter. Vandplanerne for de farvandsområder, som er omfattet af miljømålsloven, er under udarbejdelse. Havstrategidirektivet er ved at blive implementeret i dansk lovgivning, og der er endnu ikke opstilet konkrete mål for tilstanden i de åbne havområder, som er omfattet af direktivet. Som det fremgår, er der gennem årene sket en løbende regulering af de områder, som råstofbranchen har haft fælles adgang til at indvinde i. Allerede i 1994 blev der indført forbud mod nye råstofindvindinger i EF-fuglebeskyttelsesområder og i Ramsarområder. Den igangværende indvinding i disse områder blev afviklet over en 10-årig periode. I 1996 blev der udlagt en række overgangsområder for indvinding på havet i en bekendtgørelse. Alle områder blev udlagt uden for fuglebeskyttelsesområderne og langt overvejende uden for 6-m dybdekurven. Ved gennemførelsen af den såkaldte konverteringsordning i 2006 blev områderne yderligere reducerede, så alle områder kom til at ligger på større vanddybder end 6 m og alle havde en minimumsafstanden på 500 m til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Der blev desuden kun udlagt områder, hvor der allerede var sket indvinding. I områder, hvor biologiske screeninger har vist, at der findes naturtyper, der er beskyttede i henhold til habitatdirektivets bilag I, er områdernes udstrækning blevet reduceret, så naturtypen ikke påvirkes. Med hensyn til de områder, som nu er beliggende i et internationale naturbeskyttelsesområde, skal der i henhold til habitatbekendtgørelsen gennemføres en miljøkonsekvensvurdering. Råstofindvindingen kan først genoptages, såfremt miljøkonsekvensvurderingen viser, at den planlagte råstofindvinding ikke har negative konsekvenser for udpegningsgrundlaget. Områderne er strategisk velplacerede i forhold til afsætningsstederne, hvilket alt andet lige vil begrænse sejlafstandene og dermed energiforbrug og udslip af CO². Der er således ved udlægningen af fællesområderne taget vidtstrakte hensyn til begrænsning af arealforbrug og dermed miljøeffekter, til beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder og til begrænsning af emissioner fra transport. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Miljømæssige effekter af råstofindvinding generelt Råstofindvinding ved sandsugning foregår principielt på to forskellige måder: Ved stiksugning ligger fartøjet næsten stille og suger sig ned i havbunden ved hjælp af et fremadrettet sugerør. Ved fortsat sugning opstår der et hul i havbunden, som bliver dybere og bredere, jo større mængder der indvindes. Ved slæbesugning foregår indvindingen ved hjælp af et eller to bagudrettede sugerør, mens indvindingsfartøjet langsomt sejler fremad. Denne metode frembringer lange spor i havbunden med en bredde på ca. 1,5 m og en dybde på op til 40 cm. Ved fortsat indvinding sker der en mere eller mindre jævn sænkning af havbunden i indvindingsområdet. 7

8 Ral/sten indvindes ofte ved at sortere de finere fraktioner fra under indvindingen og lede dem tilbage til havet sammen med overskudsvandet. Sand og fyldsand indvindes derimod normalt uden sortering. Den løbende indvinding af råstoffer på havet kan have en række direkte og indirekte effekter på fugle, fisk, bunddyr og planter ligesom andre brugere af havet og beboere langs kysten kan føle sig generet af aktiviteterne og den støj, de medfører. Samtidig kan fortidsminder på havbunden såsom bopladser og vrag blive påvirket og eventuelt ødelagt. Ved indvindingen fjernes den naturlige havbund på det sted, hvor der suges, og bunddyr og eventuel vegetation forsvinder. Samtidig sker der en spredning af det finkornede materiale, som skylles overbord under indvindingen. De mere grovkornede partikler synker ned og aflejres umiddelbart rundt om indvindingsstedet. Ved stiksugning vil den direkte påvirkning af miljøet derfor være begrænset til selve sugehullet og et område umiddelbart rundt om indvindingsfartøjet. I områder, hvor der primært er indvundet ved stiksugning, er havbunden domineret af spredte sugehuller med varierende dybde. Ved slæbesugning, hvor fartøjet langsomt bevæger sig rundt i området, sker der i takt med indvindingen en langsom sænkning af havbunden over større områder. Undersøgelser af indvindingsaktiviteten i områderne viser, at indvindingen normalt er koncentreret i den del af et indvindingsområde, hvor indvindingsmulighederne er bedst, mens andre dele af området er uberørt. I områder, hvor der især er indvundet ved slæbesugning, vil der være betydelige arealer mellem sugesporene, hvor havbunden er uberørt. Den indirekte påvirkning stammer fra de mest finkornede partikler, silt og ler, der føres længere bort med strømmen. Den såkaldte sedimentfane vil kunne skygge for lyset til bundplanterne og begrænse deres vækst, hvis påvirkningen er langvarig. Når de finkornede materialer endelig aflejres, kan de påvirke bunddyrenes fødeoptagning. Under indvindingen kan fartøjet, alene ved sin tilstedeværelse, virke forstyrrende på forskellige fuglearter. Samtidig kan fiskere og andre, der befinder sig i området, eventuelt føle sig generet af indvindingsaktiviteten. Forstyrrelseseffekten vil naturligvis afhænge af, hvor længe fartøjet arbejder i området. Der er i forbindelse med råstofindvinding til store anlægsarbejder gennemført en række detaljerede undersøgelser af sedimentspredning og miljøeffekter. Undersøgelserne viser, at effekterne af indvindingen generelt er begrænset til selve indvindingsstedet og de nærmeste omgivelser, mens de miljømæssige effekter uden for indvindingsområdet er meget begrænsede. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af flere biologiske screeninger i de aktuelle områder, hvor det ikke har været muligt at konstatere effekter på f.eks. stenrev, selv om indvindingen er foregået umiddelbart op til revet. Miljømæssige effekter af områdernes udlægning Indvindingsområderne har i varierende omfang været udnyttet til råstofindvinding i en længere årrække, og den miljømæssige tilstand i områderne og deres omgivelser er derfor præget af de hidtidige indvindingsaktiviteter. Indvindingsområdernes nuværende størrelse og placering er et resultat af gentagne vurderinger af de råstofmæssige og miljømæssige forhold, hvor alle havbundsarealer med væsentlige miljømæssige konflikter løbende er blevet friholdt for råstofindvinding. I forbindelse med ansøgninger om ind- 8

9 vindingstilladelse i områderne har ansøgerne foretaget en vurdering af de miljømæssige forhold, ligesom der i en række områder efterfølgende er gennemført en biologisk screening. Der er foretaget undersøgelser både i Nordsøen, de indre danske farvande og ved Bornholm. Da der er tale om en fortsættelse af en igangværende aktivitet, sker der ved områdernes udlægning således principielt ingen ændring af de eksisterende miljømæssige forhold i områderne og deres omgivelser. Områderne har et samlet areal på ca. 310 km² svarende til ca. 0,3 % af det samlede danske havområde. Befolkningen Forsyningen med råstoffer fra havet er med til at begrænse påvirkningen fra råstofindvinding på land og til at sikre, at ønskede bygge- og anlægsprojekter kan gennemføres. En række af disse projekter medvirker til at forbedre miljøet i bred forstand både for det enkelte individ og for samfundet som helhed. Råstofindvindingen på havet er således samfundsmæssigt relevant, men kan opfattes som et ødelæggende og forstyrrende element for naturen i havet og for de rekreative interesser, der er knyttet til havet og kysterne. Den visuelle oplevelse af havet set fra land kan forstyrres af indvindingsfartøjer, der ligger i synsafstand fra kysten. Samtidig kan hørbare lyde fra indvindingen i visse situationer virke forstyrrende. Kun enkelte råstofindvindingsområder ligger i en afstand fra kysten, hvor aktiviteterne kan virke forstyrrende. Der sker ved udlægningen af indvindingsområderne ingen ændringer eller forringelser af de eksisterende forhold. Menneskers sundhed Menneskers sundhed kan blive påvirket af emissioner fra indvindingsfartøjernes motorer under indvinding og transport. Langt de fleste indvindingsområder ligger på åbent vand i betydelig afstand fra kysten, og der sker med udlægningen af områderne ingen ændringer, som kan forringe menneskers sundhed. Støj fra maskiner og lign. kan i varierende omfang påvirke menneskers sundhed. For at undgå sundhedsskadelige påvirkninger er der i de eksisterende råstofindvindingsområder, i det omfang, det er relevant, vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dette kan være aktuelt i kystnære råstofindvindingsområder, der ligger i nærheden af rekreative områder såsom sommerhusområder. Selv om indvindingen således ikke har en sundhedsskadelig effekt, vil der dog stadig være hørbare lyde, som under særlige vejrforhold kan føles irriterende. Vanddybder Alle indvindingsområderne ligger på vanddybder større end 6 m. Enkelte områder ligger tæt op ad meget lavvandede flak, rev eller kyststrækninger. Flertallet af indvindingsområderne ligger på vanddybder mellem 8 m og 20 m. Ved stiksugning opstår der spredte sugehuller med en varierende dybde på normalt op til 6 m 8 m. Afhængig af bl.a. de hydrografiske forhold kan der opstå periodisk iltsvind i hullerne. Iltsvindet har kun indflydelse på de biologiske forhold i selve hullet. Omfanget af iltsvind i sugehuller er helt uden betydning i forhold til omfanget af iltsvind generelt i danske farvande. Vand Ved råstofindvinding på havet sker der en udvaskning af finkornet materiale, som med skyllevandet føres tilbage til havet og spredes i vandfasen. Herved opstår der en kortvarig forringelse af vandkvaliteten, hvor vandet bliver uklart, og der sker et begrænset iltforbrug som følge af udvaskningen. Da der altid er tale om naturlige uforurenede sedimenter, er frigivelsen af tungmetaller og lign. me- 9

10 get lille og uden betydning for miljøet på stedet. Da der er tale om en fortsættelse af en igangværende aktivitet, ændrer udlægningen af indvindingsområderne ikke på de eksisterende forhold i området. Luft Indvinding og transport af råstoffer medfører en forurening fra fartøjernes forbrændingsmotorer. Alle indvindingsfartøjer, som i dag opererer i danske farvande, anvender dieselolie som drivmiddel. Indholdet af svovl i dieselolien varierer mellem 0,1 % og 0,5 %. Udlægningen af fællesområderne medfører ingen umiddelbar ændring af indvindingsmetoder og sejladsmønster, da der er tale om en fortsættelse af igangværende indvindingsaktiviteter, og der forventes derfor heller ikke ændringer i forureningsniveauet. Efter lovændringen er det blevet lettere for virksomhederne at tilpasse fartøjsstørrelserne til den aktuelle efterspørgsel. Dette kan eventuelt føre til en mere rationel indvindingstilrettelæggelse og dermed mindre forurening. Havbundssedimenter Af indvindingstekniske og kvalitetsmæssige årsager foregår der normalt ikke indvinding i områder med hård bund og større sten eller områder med større koncentrationer af muslinger eller meget finkornede aflejringer. Da områderne kun er udlagt, hvor der tidligere er sket indvinding, findes disse bundtyper af væsentlig biologisk interesse kun sporadisk inden for indvindingsområderne. Havbunden i indvindingsområderne består derfor langt overvejende af sand med et varierende indhold af grus og småsten. Afhængig af vanddybden kan der være spredt algevegetation på lidt større sten, ligesom der lokalt kan være mindre koncentrationer af blåmuslinger. Biologiske screeninger i en række områder viser, at områderne generelt er uden større biologisk værdi som fødegrundlag for bundlevende fisk eller dykkende havfugle. Efter den supplerende udpegning af habitatområder på havet er 7 indvindingsområder nu beliggende i et habitatområde, hvor naturtyperne 1170 rev, 1180 boblerev eller 1110 sandbanker indgår i udpegningsgrundlaget. Område nummer Område navn Udpegningsgrundlag 502-DA Mejl Flak Vest 1170 Rev 502-EA Mejl Flak Øst 1170 Rev 532- BA Gilleleje Flak 1170 Rev, 1110 Sandbanke 532-CA Munkerup 1170 Rev, 1110 Sandbanke 542-GA Kegnæs 1170 Rev, 1110 Sandbanke 542-SA Hesteskoen 1170 Rev, 1110 Sandbanke 546-AA Store Middelgrund 1170 Rev, 1110 Sandbanke, 1180 Boblerev 564-CA Adler Grund Nord 1170 Rev, 1110 Sandbanke Som det tidligere er fremgået, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse indeholdende en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, inden områderne eventuelt igen kan udnyttes til råstofindvinding. 10

11 Kystsikkerhed I de tilfælde, hvor råstofindvindingen foregår meget kystnært, kan der være en risiko for, at fjernelsen af havbundssedimenterne kan føre til ændrede strøm- og bølgeforhold, som kan påvirke kystens tilstand. De eksisterende indvindingsområders placering har været vurderet af Kystdirektoratet, inden de blev udlagt i I et enkelt til tilfælde, område 550-BA Tørresø, er der efterfølgende, i forbindelse med en ansøgning om udvidelse af indvindingsmængden, blevet gennemført en egentlig kystteknisk undersøgelse, fordi der var usikkerhed om indvindingens mulige påvirkning af kysten. Undersøgelsen viste, at dette ikke var tilfældet. Meget kystnær indvinding kan have negative konsekvenser for udviklingen på selve kysten. En fortsættelse af indvindingen i disse områder kan derfor kræve nærmere undersøgelser og vurderinger. Styrelsen har således for område 542-BA Halk Hoved vurderet, at der er behov for en nærmere analyse af de kystbeskyttelsesmæssige forhold, inden der eventuelt kan gives tilladelse til indvinding i området. Havfugle og havpattedyr De indre danske farvande og Vadehavet udgør de vigtigste fældnings- og overvintringsområder for de nordvesteuropæiske bestande af dykænderne Edderfugl, Sortand og Fløjlsand. Fødegrundlaget for disse fugle samt andre havfugle og -pattedyr er især muslinger og andre bunddyr. Indvinding af råstoffer ved sandsugning kan have negativ effekt på havfugle og havpattedyr. Effekterne kan opdeles i to hovedgrupper: Forstyrrelse samt ødelæggelse af fuglenes fødegrundlag. Både havfugle og havpattedyr har en mindsteafstand, hvortil de tolerer menneskers/skibes tilstedeværelse, inden de tager flugten. Men allerede inden denne afstand nås, vil dyrene imidlertid være i en tilstand af agtpågivenhed, der hæmmer deres naturlige aktiviteter. Flugtafstande er mere eller mindre kendte for en række havfugles og havpattedyrs vedkommende. Der er dog store forskelle fra art til art, og i hvilken periode aktiviteterne sker, f.eks. er sæler mere sky i yngleperioden end udenfor. Den forstyrrende effekt af ovennævnte typer af aktiviteter på havet har som oftest en mere akut og korterevarende karakter og ophører, når indvindingsfartøjet forlader området. På nær enkelte undtagelser ligger alle eksisterende indvindingsområder mere end 500 m fra nærmeste fuglebeskyttelsesområde. Der er ikke i nogen af indvindingsområderne konstateret fugleinteresser af international eller væsentlig betydning. I et enkelt område, 538-AA Grønsund, der ganske vist ikke ligger i et internationalt beskyttelsesområde, kan der i isvintre befinde sig store koncentrationer af fugle, som på grund af de kraftige strømforhold i sundet holdes isfri det meste af vinteren. Der er ikke områder for ynglende sæler i nærheden af indvindingsområderne, og der er ikke kendskab til, at områderne skulle være af væsentlig betydning for deres fødesøgning. Efter den supplerende udpegning af habitatområder er 7 indvindingsområder nu beliggende i et habitatområde, hvor marsvin indgår i udpegningsgrundlaget. 11

12 Område nummer Område navn 504-BA Gisseløre 532- BA Gilleleje Flak 532-CA Munkerup 542-GA Kegnæs 542-SA Hesteskoen 564-CA Adler Grund Nord 568-BA Vindeholme Havfugle søger deres føde i vandfasen eller på havbunden, ligesom en række arter raster i forskellige områder på havet. Havbundens dyre- og planteliv danner ligeledes grundlag for pelagiske dyrearter, især fisk, som er et vigtigt fødegrundlag for sæler og marsvin samt visse havfuglearter. Bundfauna De hidtil gennemførte undersøgelser og vurderinger i indvindingsområderne viser, at bundfaunaen generelt er karakteriseret ved en for det pågældende farvandsområde typisk fauna, både hvad angår artssammensætning og antal. I de områder, hvor der i forbindelse med meddelelse af nye tilladelser er gennemført biologisk screening, viser undersøgelserne, at områderne generelt er uden særlig biologisk interesse. Makroalger Tilstedeværelsen af makroalger er betinget af vanddybden og tilstedeværelsen af større sten på havbunden, som algerne kan hæfte sig til. Der er ikke i de aktuelle indvindingsområder kendskab til større forekomster af sten med en størrelse, der vil være egnet som substrat for alger. I den udstrækning, der er blevet konstateret stenrevslignende forekomster af sten, er indvindingsområdernes udstrækning løbende blevet justeret, så disse områder er blevet friholdt for indvinding. I områder, hvor der aktuelt har fundet indvinding sted i umiddelbar nærhed af områder med større forekomster af makroalger, som f.eks. i område 562-HA Jyske Rev, 570-BA Lille Lysegrund og 546-AA Store Middelgrund, har biologiske screeninger samstemmende vist, at makroalgerne tilsyneladende ikke har været påvirket af indvindingen. På baggrund af de nævnte tidligere undersøgelser og vurderinger forventes udlægningen af indvindingsområderne ikke at have negative konsekvenser for makroalger. Ålegræs Forekomsten af ålegræs har sin maksimale dybdegrænse omkring 6 m 8 m. De største indvindingsområderne ligger på vanddybder over 8 m. De mere lavvandede og kystnære områder er generelt karakteriseret ved at være dynamiske områder domineret af bølger og strøm, hvor ålegræs har vanskeligt ved at etablere sig. I indvindingsområder med lave vanddybder, hvor der er gennemført biologiske screeninger, er der således kun registreret spredte forekomster af ålegræs. Boblerev 12

13 Boblerev, der er en beskyttet naturtype i henhold til habitatdirektivet, er generelt kun konstateret i områder på havbunden nord for en linje gennem Sjællands nordkyst og Bovbjerg i Vendsyssel. I forbindelse med undersøgelser i og omkring område 546-AA Store Middelgrund er der konstateret et boblerev nord for det aktuelle indvindingsområde. Der er ikke kendskab til forekomster af boblerev i eller i nærheden af de øvrige indvindingsområder, og der forventes derfor ikke at ske en negativ påvirkning af naturtypen. Fisk Forekomsten af tilstrækkelige levesteder og gyde- og opvækstområder er af vital betydning for sikringen af fiskebestandene i de danske farvande. Fisk, der fouragerer eller gyder på havbunden eller i vegetation knyttet til havbunden, er meget afhængige af, at den rette bundtype er til stede. Det samme gælder for fisk, som f.eks. tobis, der periodisk lever nedgravet i bunden og derfor er helt afhængig af havbundssedimentets sammensætning. Med hensyn til gydeområder er disse for visse fiskearters vedkommende relativt godt kendt. Der er ikke i de udlagte indvindingsområder oplysninger om tilstedeværelsen af gydepladser. Klimatiske faktorer Ved råstofindvinding og transport af råstofferne sker der en udledning af bl.a. CO 2. Energiforbruget ved transport til søs er generelt lavere end ved transport med lastbiler. Da der er tale om en fortsættelse af en eksisterende aktivitet, forventes der ikke ændringer i udledningen af CO 2. Materielle goder Råstoffer fra land og hav anvendes altovervejende til byggeri og anlæg og bidrager dermed til en betydelig samfundsmæssig værditilvækst. Da der er tale om en fortsættelse af en eksisterende aktivitet, forventes der ikke at ske ændringer af disse forhold. Historiske skibsvrag Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, er beskyttet i henhold til museumsloven og må ikke fjernes eller beskadiges. Det samme gælder for skibsladninger, ballast bunker og dele af skibsvrag. Hvis der under råstofindvinding stødes på et skibsvrag, må det forventes, at dette vil blive ødelagt eller svært beskadiget. Det samme gælder for deres indhold. I forbindelse med de tidligere udlægninger af områderne til råstofindvinding er der sket en registrering af alle kendte skibsvrag. I de få tilfælde, hvor der har været oplysninger om vrag i områderne, er området omkring dem blevet undtaget for indvinding. De aktuelle områder er tidligere blevet gennemgået og vurderet af Kulturarvsstyrelsen. Såfremt der i forbindelse med indvinding eller supplerende undersøgelser lokaliseres historiske skibsvrag, skal disse som hidtil indberettes til Kulturarvsstyrelsen. Der sker derfor ikke ændringer i beskyttelsesniveauet ved områdernes udlægning til fællesområder. Fortidsminder på havbunden 13

14 Bopladser og genstande fra stenalderen kan på grund af havstigninger og landsænkninger siden stenalderen i dag findes på havbunden uden for den nuværende kystlinje. Såfremt der sker indvinding her, vil bopladserne blive ødelagt og eventuelle fund suget op, og organisk materiale vil helt eller delvist blive ødelagt. I forbindelse med de tidligere udlægninger af områderne til råstofindvinding er der ud fra modeller for bopladsudvikling sket en vurdering af den potentielle risiko for at støde på fortidsminder. Vurderingerne er indgået ved udlægningen af indvindingsområderne. De aktuelle områder er tidligere blevet gennemgået og vurderet af Kulturarvsstyrelsen. Såfremt der i forbindelse med indvinding eller supplerende undersøgelser lokaliseres fortidsminder, skal disse som hidtil indberettes til Kulturarvsstyrelsen. Der sker derfor ikke ændringer i beskyttelsesniveauet ved områdernes udlægning til fællesområder. Foranstaltninger til at undgå eventuel negativ indvirkning på miljøet De foretagne vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af udlægningen af fællesområderne er baseret på erfaringer og vurderinger af den hidtil gennemførte råstofindvinding inden for områderne, hvor der i en årrække har været indvindingsaktivitet. Ved vurderingerne forud for udlægningen af de nuværende konverteringsområder, er der taget udgangspunkt i en 10-åring indvindingsmængde, svarende til en fortsættelse af den hidtidige aktivitet med nogenlunde samme indvindingsintensitet, og områderne er efterfølgende blevet udlagt i det omfang, der ikke er konstateret væsentlige miljøproblemer. Der er på den baggrund allerede ved udlægningen af de nuværende konverteringsområder taget vidtstrakte skridt til at reducere de miljømæssige effekter af indvindingen i områder, hvor der kunne tænkes at opstå miljøproblemer. I de indvindingsområder, der som følge af den supplerende udpegning af habitatområder i 2009 vil blive omfattet af udpegningen, er der i bekendtgørelsen allerede stillet krav om gennemførelse af en VVM-redegørelse og en miljøkonsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet, inden områderne kan udnyttes til fortsat råstofindvinding. Konsekvensvurderingen skal dokumentere, at indvindingen kan gennemføres uden negative effekter på de naturtyper, arter og deres levesteder, som indgår i udpegningsgrundlaget. Som det er beskrevet ovenfor, er de væsentligste miljøeffekter knyttet til selve indvindingsoperationen og det område, hvor indvindingen aktuelt foregår. For at sikre, at indvindingen ikke kommer til af foregå udenfor indvindingsområdet, skal alle indvindingsfartøjer være udstyret med et elektronisk overvågningssystem (UAIS), så fartøjernes bevægelser løbende kan kontrolleres. De indvundne mængder opgøres hvert kvartal på baggrund af virksomhedernes indberetninger. Der er i en række af områderne ikke tilstrækkelig detaljeret viden til at kunne vurdere de miljømæssige konsekvenser af en væsentlig udvidelse af indvindingsaktiviteten, hverken i forhold til selve indvindingsområdet, eller til de omgivelser, som kunne tænkes at blive påvirket af den øgede aktivitet. Som grundlag for en eventuel senere udvidelse af indvindingsmængden i områderne, skal der derfor gennemføres en biologisk screening af indvindingsområdet og de omliggende områder, som kunne tænkes at blive påvirket som følge af den øgede indvindingsmængde. Det vil samtidig blive 14

15 vurderet, om indvindingsområdets udformning og dybdeforhold vil kunne give anledning til iltsvind af betydeligt omfang, samt hvilke tiltag, der kan gøres for at begrænse risikoen. Hvis undersøgelserne viser, at indvindingen kan få negative konsekvenser for miljøet uden for indvindingsområderne, vil den tilladte indvindingsmængde blive reduceret eller indvindingen helt stoppet. Såfremt der mod forventning ved undersøgelserne i området konstateres fortidsminder eller beskyttede naturtyper, vil områdets udstrækning blive reduceret, så den nødvendige beskyttelse sikres. Generelt ligger indvindingsområderne så langt fra kysten, at der ikke er risiko for at indvindingen påvirker kystsikkerheden som følge af ændrede bølge- og strømforhold. På grund af det stadigt forbedrede videngrundlag for vurderinger af risikoen for påvirkninger af kysten, vil kystnære indvindingsområder løbende blive revurderet efter anbefaling fra Kystdirektoratet, såfremt der skal ske udvidelser af indvindingsmængden. I enkelte områder er der, som det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, allerede stillet krav om gennemførelse af en kystteknisk undersøgelse som forudsætning for en ansøgning om indvinding. I områder, hvor der er stillet støjvilkår, skal det ved en støjrapport for det enkelte indvindingsfartøj dokumenteres, at fartøjet kan overholde vilkårene. Bekendtgørelsen om udlægningen af fællesområderne vil sammen med nærværende miljørapport blive sendt i offentlig høring. Såfremt der her skulle fremkomme nye relevante oplysninger om behovet for gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, herunder kystsikkerheden, vil disse blive indarbejdet i den endelige bekendtgørelse. Grundlaget for valg af områder - alternativer Udlægningen af områder til fælles råstofindvinding sker i medfør af ændringen af råstofloven (lov nr. 515 af 12. juni 2009), hvor det af bemærkningerne til loven fremgår, at de eksisterende konverteringsområder udlægges i bekendtgørelse efter lovens 22, stk. 1, som områder til fælles råstofindvinding. Konverteringsområderne omfatter 84 indvindingsområder, som blev udlagt pr. 1. januar 2007 som led i en konvertering af tidlige overgangsområder, der var udlagt i bekendtgørelse nr af 11. december Der er således ikke inddraget alternativer i forbindelse med valget af områder. Overvågning Indvindingsaktiviteterne med de enkelte fartøjer i de enkelte områder overvåges løbende ved hjælp af det elektroniske overvågningssystem UAIS. Hvert kvartal indberettes, hvor meget det enkelte fartøj har indvundet i de enkelte indvindingsområder. Herved sikres, at de forudsætninger om indvindingsområde og mængde, der har ligget til grund for miljøvurderingen i det enkelte område, overholdes. De miljømæssige forhold i områderne overvåges periodisk ved det biologiske undersøgelsesprogram, der gennemføres i forbindelse med udvidelser af indvindingsmængden i områderne. Overvågningen skal dokumentere, at indvindingen kan fortsætte uden væsentlig negativ påvirkning af miljøet. 15

16 Der vil senere blive gennemført en analyse af råstofindvindingen på havet i større farvandsområder, med henblik på at afdække en mulig akkumulerende effekt af råstofindvindingen i de enkelte områder. Ikke teknisk resume I henhold til råstofloven, lov nr. 515 af 12. juni 2009, skal 84 indvindingsområder for indvinding af råstoffer på havet, der er omfattet af den eksisterende konverteringsordning, udlægges som fællesområder til fælles råstofindvinding, når tilladelserne udløber 31. december Udlægningen skal ske i form af en bekendtgørelse. Udlægningen af områderne forudsætter, at der forinden er gennemført en miljøvurdering. Miljøvurderingen gennemføres i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed. Der er i en lang årrække foregået råstofindvinding i de aktuelle områder, og der er løbende på baggrund af miljømæssige undersøgelser og vurderinger sket en regulering af indvindingen, som har ført til en begrænsning af indvindingsområdernes størrelse og den tilladelige indvindingsmængde, som har haft til formål at minimere de miljømæssige effekter af indvindingsaktiviteterne. I 2006 blev der gennemført en konvertering af dele af de tidligere overgangsområder til tilladelsesområder (konverteringsområder). Områderne blev afgrænset til kun at omfatte arealer, hvor der tidligere havde fundet indvinding sted, og hvor indvindingen hidtil var foregået uden væsentlige miljømæssige konsekvenser. I forbindelse med udlægningen blev alle arealer med vanddybder under 6 m udtaget, og der blev fastlagt en afstand på 500 m til det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. På baggrund af ansøgernes miljøvurderinger, indkomne høringssvar og omfanget af den hidtidige indvinding, som ikke havde givet anledning til væsentlige miljømæssige problemer, afgrænsede styrelsen indvindingsområderne og fastlagde en samlet acceptabel 10-årig indvindingsmængde. Det er denne indvindingsmængde, der ligger til grund for den aktuelle fastsættelse af indvindingsmængden i de 84 fællesområder, som bekendtgørelsen omfatter. I en række af områderne er tilladelsesmængden efterfølgende blevet udvidet på baggrund af en fornyet miljømæssig vurdering baseret på en biologisk screening af indvindingsområdet. I disse områder er den udvidede tilladelsesmængde blevet lagt til grund ved udlægningen af fællesområderne. Hovedkonklusioner Miljøvurderingen af bekendtgørelsen viser, at der ikke er væsentlige negative miljømæssige konsekvenser af områdernes udlægning, da der i områderne reelt er tale om en fortsættelse af allerede igangværende indvindingsaktiviteter. Der er i dag, på baggrund af en række miljømæssige undersøgelser og vurderinger, en relativ god viden om den miljømæssige påvirkning ved råstofindvinding på havet. Påvirkningen er altovervejende knyttet til selve indvindingsområdet, hvor bunddyr og eventuel vegetation fjernes under ind- 16

17 vindingen, og i mindre omfang til spredning af de mest finkornede partikler, silt og ler, der føres længere bort med strømmen. Påvirkningen aftager hurtigt med afstanden fra indvindingsområdet. Indvindingsområderne er på baggrund af en række miljømæssige undersøgelser og vurderinger afgrænset, og indvindingsmængden er fastlagt, så der ikke sker en ødelæggelse af værdifulde habitater i indvindingsområdet eller nogen væsentlig påvirkning af miljøet uden for indvindingsområdet som følge af sedimentspredning. I områder, som efter en supplerende udpegning af habitatområder på havet kommer til at ligge i et habitatområde, eller hvor det er vurderet, at der kan opstå risiko for kysterosion, er der stillet krav om gennemførelse af relevante undersøgelser inden, der kan gives tilladelse til råstofindvinding. Der vil blive foretaget en løbende overvågning af indvindingsaktiviteterne i de enkelte områder. Indvindingen overvåges ved hjælp af det elektroniske overvågningssystem UAIS. Hvert kvartal indberettes, hvor meget det enkelte fartøj har indvundet i de enkelte indvindingsområder. Herved sikres, at de forudsætninger om indvindingsområde og mængde, der har ligget til grund for miljøvurderingen i det enkelte område, overholdes. De miljømæssige forhold i områderne overvåges periodisk i forbindelse med udvidelser af indvindingsmængden i områderne. Overvågningen skal dokumentere, at indvindingen kan fortsætte uden væsentlig negativ påvirkning af miljøet. I områder, hvor der er stillet støjvilkår, skal der for det enkelte indvindingsfartøj udarbejdes dokumentation for, at fartøjet kan overholde vilkårene. Der vil senere blive gennemført en analyse af råstofindvindingen på havet i større farvandsområder, med henblik på at afdække en mulig akkumulerende effekt af råstofindvindingen i de enkelte områder. 17