Jagten på den gode økologiske tilstand

Transkript

1 Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger? DSfMB VVM-temamøde på Rambøll 8. oktober 2015 Michael Olesen Rambøll

2 Målet om den gode økologiske tilstand Ålegræs God bevaringsstatus DFI Deskriptorer Klororofyl Havstrategi Naturplaner Vandramme

3 God økologisk tilstand? En mudderbund i det sydlige Kattegat

4 Tre niveauer til karakterisering af et havområde: 1) System (fjord, rev-områder, mudderbunden osv) 2) Habitatstyper (defineret af feks. lysforhold og sedimentstruktur) 3) Økologiske tilstand (forurening, vandskifte mm)

5 Hertil kommer mudderbunden, den sandede bund og de frie vandmasser 1) Systembeskrivelsen Af de 60 beskrevne Natura-2000 naturtyper er 7 marine Marine naturtyper (habitatdirektivets bilag I): Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev (nu også biogene rev) Boblerev

6 2) Habitatstyper Naturtypen på havbunden kan bestemmes ud eres efter følgende fire overordnede forhold (såkaldte grundvilkår 4 kriterier): Bundens fysiske struktur (mineralske størrelsesfordeling = 4 kategorier + biogene stukturer*) Lyseksponering (høj, lav eller eller afotisk zone) Vandbevægelse og energi (tre kategorier høj, mellem og lav) Saltpåvirkning (høj, mellem, lav). Temperatur kunne være en femte, men ikke aktuel for de indre danske farvande. Ej heller dybden udgør noget selvstændigt kriterie i Danmark. *) Fysiske strukturer: 1. sand, silt og dynd med varierende indslag af skaller og grus, 2. groft sand, grus og småsten, 3. sand, grus og småsten med nogen bestrøning af sten, og 4. stenede områder og stenrev med % af større sten fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer +/- Biogene struktur (ålegræs, muslingebanke) eller kunstige strukturer

7 A (tidligere H) A = Amphiura (mudderslangestjerne) M = Modiolus (hestemusling) H = Haploops (rørboende krebsdyr) AB = Abra (pebermusling) MA = Macoma (østersømusling) MY = Mytilus (blåmusling) S = Stenrev/hård bund Å = Ålegræs-lokalitet

8 Samme bundtype (habitat) Forskellig biologisk tilstand Ringere artsdiversitet Øget mikrobiel dominans Kortere fødekæder og mindre fiskeføde Mindre organismer Reduceret bioturbiditet og iltforhold Dårlig økologisk tilstand God økologisk tilstand

9 3) Den økologiske tilstand: Nøgleparametrer der betinger en god økologisk tilstand ved bunden (såkaldte kvalitetsparametre - 4 kriterier): Vandskifte Fysisk stabilitet og påvirkning Jo ringere vandskifte over og i sedimentet, jo fattigere er dyre og plantelivet ved bunden Svingende fysiske betingelser svækker biodiversiteten til fordel for opportunistiske arter. Det være sig uregelmæssige i salt, temperatur, lys, sedimentomlejringer og anden mekanisk påvirkning. Forurening Primær fødetilførsel I form af eutrofiering, miljøfremmede stoffer, tungmetaller og støj vil også forringe tilstanden. På dybder større end den fotiske zone (> m), stammer føden hovedsalig fra den pelagiske primærproduktion. Det vil derfor være betingelserne her der afgør bundens fødetilførsel

10 En idé om den aktuelle økologiske tilstand for en given naturtype (habitat), og en vurdering af konsekvenserne af et indgreb på denne tilstand, vil kunne baseres på disse fire nøgleparametre: Hvordan er vandskiftet og vil der være nogen ændring heraf? Hvordan er den naturlige fysiske stabilitet mht. sediment, salt, temperatur, strøm, lys, mekanisk omlejring, og hvorledes ændres disse i forbindelse med indgrebet? Hvordan er forureningen, og hvordan påvirkes denne af projektet? Hvordan er den primære fødetilførsel og vil der kunne ske nogen ændring heraf Den femte rytter: påvirkningen fra ændringer i de omkringliggende økosystemer, i form af invasion af f.eks. gopler, isinger, søpindsvin, krabber og sortmundet kutling, er lige så afgørende for tilstanden, men meget vankelig at få styr på i forhold til de enkelte projekter.

11 I vurderingen af et indgrebs virkning på miljøet er det - ud over påvirkningen af tilstanden - vigtigt at gøre sig klart om det også ændrer selve habitatsforholdene!

12 Case: Disken i det nordlige Øresund hvilken habitatstype er der tale om og hvordan er den økologiske tilstand? Marint system ( vandskab ): sandbanke m m m Habitatstype (1 type): Samme sedimentforhold Samme lyspåvirkning (dog på grænsen mellem høj og lav) Samme saltpåvirkning (dog på grænsen mellem høj og mellem) Mellem-energi system Kvalitetsparmetre (2 tilstande): Ligheder: - Godt vandskifte - Forurening middel Forskelle: - Stor variabilitet i salt og temperatur 0-12 m mere ensartet under 12 m. - Sandsugning og måske trawling på øverste del (<12m). - Fødeadgang størst mellem 13 og 15m Økologisk tilstand: Øverst ringe (middel uden sandsugning) Nedesrt : middel til god

13 Vejen frem for miljøvurderinger i havet, er at tillægge de rammesættende vilkår for habitatet og dens tilstand en langt større betydning, til fordel for endeløse undersøgelser af mere eller mindre tilfældige biologiske udtryk. Dette gøres ved at beskrive potentiel berørte havområder ud fra følgende hierakiske struktur: 1) Hvad slags system (fjord, rev-områder, mudderbund osv)? 2) Hvilken habitatstyper rummer dette system (defineret af bl.a. lysforhold og sedimentstruktur)? 3) Hvordan er den økologiske tilstand i de pågældende habitats- eller naturtyper (forurening, vandskifte mm)?