Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen"

Amanda Mølgaard
8 år siden
Visninger:

1 Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere blev støbejern endvidere anvendt til fremstilling af gryder, kanoner og kanonkugler samt plader til kakkelovne. I og 1800-tallet bliver støbejern anvendt i brokonstruktioner og bygninger, men støbejernet blev trængt i baggrunden af stålets fremkomst i 1800-tallet, og herefter mistede støbejern sin vigtighed i forbindelse med bygningsopførelser. Et jernstøberi er en fabrik, der producerer brugsgenstande af støbejern. Støbejernet fremstilles af råjern og skrot og er en jernlegering med højt kulstofindhold, der bevirker, at det kan anvendes til støbning. Man inddeler typisk støbejern i to hovedtyper, hvidt og gråt støbejern, der hver især besidder forskellige egenskaber. Op gen- Fig. 1. Nyborg Jernstøberi. Oprindeligt var bygningen mindre end på dette foto, som er taget efter en udvidelse. Nyborg Lokalhistoriske 32

I 1700- og 1800-tallet bliver støbejern anvendt i brokonstruktioner og bygninger, men støbejernet blev trængt i baggrunden af stålets fremkomst i 1800-tallet, og herefter mistede støbejern sin

2 nem tiden er støbejern blevet fremstillet på jernstøberier rundt omkring i verden 1. Jernstøberi i Nyborg Nyborg fik sit første jernstøberi i 1800-tallet, da brødrene Niels og Getrudes Graae i 1841 fik kongelig bevilling til anlæggelse og drift af et jernstøberi i Nyborg. Produktionen startede på hjørnet af den daværende Odense Landevej og Hyrdegyden, hvor brødrene havde købt en ejendom for 350 rigsbankdaler. Allerede året efter blev virksomheden dog solgt til et trekløver bestående af jernstøber Mathias Peter Allerup fra Odense, guldsmed Peter Petersen og mekanikus Conrad Hartvig Prom. Prisen for overtagelsen af støberiet var på 5500 rigsbankdaler sølv. Men købet omfattede langt mere end blot bygningerne, hvori støberiet havde til huse. Trekløveret Allerup, Petersen og Prom fik både smelteovn, maskineri og inventar med i prisen. At der dengang ikke skulle så meget til for at drive et støberi, vidner en liste over maskineri om. Maskineriet, der hørte til fa- Fig. 2. Arbejdshal på Nyborg Jernstøberi. Det var i hallerne, at forarbejdet til de færdige produkter fandt sted. Nyborg Lokalhistoriske 33

Produktionen startede på hjørnet af den daværende Odense Landevej og Hyrdegyden, hvor brødrene havde købt en ejendom for 350 rigsbankdaler.

3 brikken, bestod af»en Ambolt, tvende Skroestikker, en Boeremaskine med Tilbehør, en Smedebælg, en lille Slibesten og 78 Støbekasser«2. Fremgang for støberiet At det dog heller ikke var så let at drive en virksomhed, fortæller Prom i sine erindringer. Her skriver han, at det tog tid at komme i gang med virksomheden, og at han de første år frem til 1846 faktisk satte sig i gæld. Efter 1846 blev forholdene dog bedre og underskud vendt til overskud 3. I de første år efter etableringen af Nyborg Jernstøberi, var der beskæftiget ca. 75 medarbejdere fordelt på smede, håndformere, Fig. 3. Eksempel på ovn fremstillet på Nyborg Jern. Støberiet fremstillede såvel kakkelovne som kaminer. Nyborg Lokalhistoriske maskinformere, arbejdsmænd, smedelærlinge og arbejdsdrenge 4. De arbejdede i fabrikkens haller med fremstilling af bl.a. kakkelovne, komfurer og kaminer. Prom som eneejer Otte år efter trekløveret havde erhvervet sig brødrene Graaes jernstøberi i Nyborg, overtog Prom det meste af forretningen, idet han i 1850 købte Petersens andel i støberiet for 929 rigsdaler blev Allerups andel ligeledes købt af Prom for samme beløb 5. Dermed var Prom eneejer af jernstøberiet. Som eneejer fik Prom afbetalt den gæld, der var i virksomheden, og gennemførte diverse forbedringer på fabrikken 6. Indtil 1872 var Prom eneste ejer af Nyborg Jernstøberi, men i dette år fik han sin svigersøn M. Sørensen med i virksomheden. Sørensen, der var kancelliråd og landstingsmand, fik af Prom i

Her skriver han, at det tog tid at komme i gang med virksomheden, og at han de første år frem til 1846 faktisk satte sig i gæld. Efter 1846 blev forholdene dog bedre og underskud vendt til overskud 3.

4 overdraget hele forretningen, såvel aktiver som passiver 7. Han havde dog ikke mulighed for at drive firmaet videre grundet de politiske opgaver, han med tiden fik, hvilket betød, at Nyborg Jernstøberi i 1890 blev solgt til fabrikant Albert Eriksen. Nyborg Jernstøberi A/S Eriksen gjorde i 1898 støberiet til et aktieselskab, hvor den københavnske Diskontobanken var hovedinteressent. I den forbindelse skiftede støberiet navn til Nyborg Jernstøberi og Maskinfabrik. Eriksen selv var direktør for selskabet, som senere blev overtaget af direktør Helms, der havde ansvaret for fabrikken, indtil den i 1924 blev overtaget af et familieaktieselskab under navnet Nyborg Jernstøberi, Hans L. Larsen & Co 8. Under Larsens ledelse voksede jernstøberiet til en moderne virksomhed, der blandt mange andre ting producerede vaskemaskiner, ovne og støbegods, og som havde filialer ikke kun i Nyborg, men også i Århus og København, hvor hovedsædet var placeret. Udover moderne hjælpemidler til familien Danmark producerede virksomheden også støbegods til egen produktion samt støbegods til andre maskinfabrikker rundt om i landet. Fig. 4. Nyborg Jernstøberi blev i 1924 overtaget af familieaktieselskabet Hans L. Larsen & Co. A/S. Produktionerne på virksomheden ændredes dog ikke, idet der stadig blev fremstillet hjælpemidler til de private husholdninger og institutioner. Nyborg Lokalhistoriske 35

Nyborg Jernstøberi A/S Eriksen gjorde i 1898 støberiet til et aktieselskab, hvor den københavnske Diskontobanken var hovedinteressent.

5 Fig. 5. Eksempel på opvaskemaskine fremstillet på Nyborg Jernstøberi. Denne model har efter størrelsen at dømme været at finde på en institution. Nyborg Lokalhistoriske Fig. 6. Røremaskine. En af hverdagens små hjælpemidler. Nyborg Lokalhistoriske Forhandlerne, der var i kontakt med jernstøberiet, kom med tiden til at tælle såvel danske som udenlandske repræsentanter 9. Nedgangstider Midt i 1970 erne blev Nyborg Jern overtaget af Vølund i Tommerup, der i 1976 flyttede hele produktionen til Tommerup. Dette medførte fyringer i Nyborg og blev starten på nedgangen for Nyborg Jernstøberi. Fabrikken skiftede endnu en gang ejer i 1988, denne gang var det Poul Klinge, der i forvejen ejede jernstøberierne i Kerteminde og Frederiksværk, samt Klinge Cool, der overtog styringen af Nyborg Jern. Nyborg Jernstøberi blev i 1990 en del af De forenede Jernstøberier, men bestræbelserne til trods endte det med, at Nyborg Jern i 1991 gik i betalingsstandsning, senere konkurs, og måtte lukke 10. Hermed endte 150 års jernstøberi-historie i Nyborg. 36

Nedgangstider Midt i 1970 erne blev Nyborg Jern overtaget af Vølund i Tommerup, der i 1976 flyttede hele produktionen til Tommerup.

6 1 Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal. 2 Hans L. Larsen & Co: Nyborg Jernstøberi A/S s Prom, Conrad Hartvig: Gamle erindringer. Nyborg Lokalhistoriske 4 SID i Nyborg-Ørbæk: Afdelingens 100 års jubilæumsskrift, Se d Prom, Conrad Hartvig: Gamle erindringer. Nyborg Lokalhistoriske 6 Ibid. 7 Ibid. 8 Hans L. Larsen & CO: Nyborg Jernstøberi A/S s. 3 samt Rasmussen, Mogens V.: De, der gør arbejdet, Rasmussen, Mogens V.: De, der gør arbejdet, SID i Nyborg-Ørbæk: Afdelingens 100 års jubilæumsskrift, Se d samt historisk kronologisk oversigt over Nyborg Jernstøberis historie. Findes i registreringsmappe over støberiet, Nyborg Lokalhistoriske 37

25-10-04 5 Prom, Conrad Hartvig: Gamle erindringer. Nyborg Lokalhistoriske 6 Ibid. 7 Ibid. 8 Hans L. Larsen & CO: Nyborg Jernstøberi A/S s. 3 samt Rasmussen, Mogens V.: De, der gør arbejdet, 1959.

Relaterede dokumenter

2takts bygning. Ca. 1911: L. P. Houmøller begynder at spekulere i 2takts dieselmotorer

2takts bygning. Ca. 1911: L. P. Houmøller begynder at spekulere i 2takts dieselmotorer 2takts bygning Tidslinje 1883: Produktionen af skibsmotorer i Frederikshavn starter med, at brødrene Jens og Lauritz Peter grundligger motorfabrikken Brdr. Houmøllers Jernstøberi i Søndergade. o Køber