Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Transkript

1 Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober 1902 overladt til murermester H.F. Hansen.. I januar 1903 stod den nye fabrik færdig og blev taget i brug. 1 Dermed var startskuddet givet til det, der skulle vise sig at blive mere end 100 års industrihistorie i Nyborg. Da P. Korsgaard grundlagde virksomheden, var det dog forbundet med nogen usikkerhed, for det var lidt af en satsning at påbegynde en helt ny produktion. Korsgaard var uddannet ingeniør og havde i maj 1899 fået arbejde som stadsingeniør og gasværksbestyrer i Silkeborg. Det var her i det midtjyske, at han fik øjnene op for ammoniakfremstilling. På gasværket var der en del spildprodukter ved fremstillingen af gas, navnlig det dårligt lugtende gasvand, som faktisk var en mild opløsning af ammoniak. Langt de fleste gasværker kasserede vandet, da de ikke havde noget at bruge det til, men Korsgaard havde hørt, at et gasværk i Flensborg tjente penge ved at sælge gasvandet i koncentreret form, altså salmiakspiritus. Korsgaard gik i gang med forarbejdet og kontaktede forskellige gasværker, som alle var mere end interesserede i at komme af med det stinkende gasvand. Med muligheden for at få alt det gasvand, han ønskede sig, satte Korsgaard sig ned og så på den økonomiske side af sagen. Hvad ville det koste at etablere en fabrik, der kunne modtage gasvandet og forarbejde det til ammoniak? Korsgaard regnede på sagen og nåede frem til en pris på kr. Det var ikke nemt for ham at skaffe så mange penge, men med lån fra familie, venner og senere Nyborg Byråd lykkedes det ham at samle de penge, der skulle til for at etablere 1

2 fabrikken. Faktisk viste det sig senere, at stadsingeniøren havde lavet en ret fatal regnefejl, da han skulle kalkulere sig frem til en startkapital for fabrikken. Etableringen af fabrikken blev nemlig 50 procent dyrere end beregnet. En regnefejl, der dog viste sig at være heldig, for ellers ville fabrikken, ifølge ham selv, formentlig ikke være blevet grundlagt. Fig.1. Den nostalgiske væg. Hvorfor var det så Nyborg, der blev valgt til residens for Dansk Ammoniakfabrik? Byens placering gjorde udslaget! Da fabrikken skulle indhente gasvand fra hele landet, var det vigtigt, at den blev bygget et sted, hvor det var nemt at komme til, og her var havnearealet i Nyborg velegnet. 2

3 Der var let adgang til havnen, der var lagt spor til godstogene, og så var byen gunstigt placeret nogenlunde midt i landet, så det var nemt at komme hertil. Dertil kom, at det var tilsvarende let at komme af med spildprodukterne ved ammoniakproduktionen. En anden fordel ved at placere fabrikken ved havnen var den lette adgang til kølevand, når der blev fremstillet ammoniak på fabrikken. Havvandet var nemlig udmærket til dette formål, men det blev dog senere udskiftet med vandværksvand. P. Korsgaard beskrev valget af havnen således:»da gasvandet skulle køres sammen fra alle egne af landet, maatte fabriken ligge centralt og her som i virkeligheden mange, mange gange senere var heldet mig gunstig, idet jeg paa det den gang lige fuldførte havneanlæg i Nyborg fandt en egnet plads «. De første år I 1903 begyndte Dansk Ammoniakfabrik sin produktion. I folkemunde blev fabrikken hurtigt døbt Ammoniakken, og efterhånden blev en lang række af byens indbyggere ansat her. Indledningsvis var der dog kun ansat to mænd på fabrikken, mens Korsgaard selv beholdt sit job i Silkeborg som stadsingeniør og bestyrer på gasværket. Dette gjorde han formentlig for at have noget at falde tilbage på, ifald ammoniakeventyret ikke levede op til forventningerne. I denne henseende blev han dog ikke skuffet, og fra 1904 arbejdede han på fuld tid på Ammoniakfabrikken. Det første år, 1903, tjente Korsgaard 3000 kroner på virksomheden, og i 1904 var beløbet steget til hele kroner. Det må have varmet ingeniøren om hjertet, idet han havde investeret en del lånte penge som startkapital til fabrikken, der i alt kom til at koste kroner at etablere. Korsgaards forretninger på Ammoniakfabrikken gik støt fremad, og kun enkelte gange var der underskud i pengekassen. Den stigende produktionsmæssige fremgang indebar også, at der kom flere og flere medarbejdere på fabrikken. De to mand, der i begyndelsen udgjorde personalet, fik snart flere kolleger, således at der i fabrikkens storhedstid var 18 medarbejdere under P. Korsgaards ledelse. 3

4 Fig. 2. Skilt med retningslinier. Produktionen Som navnet antyder, er der naturligvis blevet produceret ammoniakvand på Ammoniakfabrikken. Ammoniakvandet blev brugt i industrien til blandt andet køling, og det var dette produkt, der tegnede sig for størstedelen af fabrikkens produktion, ligesom der også fra 1905 blev solgt salmiakspiritus fra fabrikken begyndte produktionen af flydende ammoniak, og selv om fabrikken mest producerede til indenlandsk brug, kom der efterhånden også gang i eksporten af varer til Tyskland, England og Norge. 4

5 Fig. 3. Skilt der har siddet på flasker fra Dansk Ammoniakfabrik. Der blev en overgang også produceret hjortetaksalt på Ammoniakfabrikken. P. Korsgaard skrev»jeg betragter det at lave Hjortetaksalt som min største tekniske Indsats«. De tekniske vanskeligheder heri er, at hjortetaksalt er en forbindelse af ammoniak og kulsyre, og P. Korsgaard havde visse problemer med at fremstille kulsyren. Han gik dog til opgaven med entusiasme, og det lykkedes da også for ham at få kulsyren frembragt, så hjortetaksaltet kunne produceres i Allerede i 1920 ophørte fremstillingen af hævemidlet, idet hjortetaksalt efter 1. Verdenskrig blev udsat for konkurrence, som P. Korsgaard ikke anså for at være rentabel at imødegå. Langt senere pumpede man også freon-stoffer på trykflasker. 2 På andre hænder I 1933 blev P. Korsgaards søn, A. G. Korsgaard, tilknyttet fabrikken, og hans engagement fik stor betydning for fabrikkens udvikling, idet han tog rundt og besøgte fabrikkens kunder og derigennem fik vigtig viden og ideer til forbedringer. P. 5

6 Korsgaard selv erkendte vigtigheden af sønnens tilknytning til fabrikken i den rapport, som han skrev i 1953 i anledning af fabrikkens 50-årsdag. Ammoniakfabrikken havde i perioden tabt terræn på markedet, men udviklingen blev vendt, da sønnen blev en del af foretagendet. P. Korsgaard skrev:»det for Fabrikken i Perioden 1921 til 1939 tabte Marked skyldtes sikkert i ikke ringe Grad, at kunderne ikke besøgtes, før min Søn A. G. Korsgaard i 1933 knyttedes til Fabrikken«. 3 Fabrikkens grundlægger var meget tilfreds med sønnens interesse og indsats, og A. G. Korsgaard blev da også med tiden fabrikkens daglige leder og senere direktør. Således var fabrikken på andre hænder, men stadig som et familieforetagende. En tragisk hændelse satte en stopper for A. G. Korsgaards engagement i fabrikken. Det betød samtidig, at andre uden for familien overtog fabrikken. En sommerdag i 1973 blev direktøren brutalt overfaldet, slået ned med en kuglehammer og efterladt blødende og med kraniebrud. Overfaldet fandt sted søndag den 29. juli om formiddagen, og direktøren blev først fundet flere timer senere af rengøringspersonalet. Han blev indlagt på hospitalet i Odense, hvor det lykkedes lægerne at redde hans liv. Han lå dog bevidstløs i flere dage, og da han vågnede op, var han kronisk skadet psykisk. Han døde tre år efter overfaldet. Dansk Ammoniakfabrik blev efterfølgende købt af Superfos, der udvidede ammoniakproduktionen med kølevand til køleskabsproduktion. HCI Nordic købte senere Superfos kemiafdeling, hvorunder Dansk Ammoniakfabrik hørte, og senest overtog det tyske selskab Brenntag fabrikken. 4 6

7 Fig. 4. Farligt gods-skilt. 7

8 Presset af boligbyggeri I maj 1998 modtog Dansk Ammoniakfabrik en opsigelse af lejeaftalen for grunden på havnen, hvor fabrikken havde haft sit virke i adskillige år. Kommunen havde besluttet at udlægge området på havnen til boligområde, og der skulle således bygges boliger frem for at producere ammoniak. Opsigelsen skulle være gældende fra 1. oktober Denne beslutning faldt ikke i god jord hos firmaet, der mente, at fabrikken var i sin gode ret til at blive liggende af den simple grund, at det havde den gjort i mange år. Dertil havde fabrikken i de senere år brugt mange midler på at forbedre sikkerheden. Hvis fabrikken skulle tvinges væk, måtte der ud fra virksomhedens synspunkt blive tale om en erstatning. I 2000 trak det op til en voldgiftssag. Løsningen blev dog knap så drastisk, idet man valgte at indgå et kompromis i efteråret Kompromiset gik ud på, at fabrikken skulle fjerne de udendørs tanke, og ændre produktionen inden oktober 2002, så fabrikationen ikke længere var risikobetonet. Desuden, og nok så vigtigt for fabrikken, indebar forliget, at virksomheden kunne forblive på havnearealet frem til 1. oktober Af vigtighed for kommunen var det, at man ved en produktionsændring på fabrikken kunne få de eftertragtede tilladelser til at sætte boligbyggeriet i gang. Den ændrede produktion betød, at der ikke længere måtte arbejdes med ammoniak på fabrikken, mens fremstillingen af ammoniakspiritus og påfyldning af HFC-gasser på trykflasker fortsat var tilladt. 5 Lukning, nedrivning og udflytning Således fortsatte Dansk Ammoniakfabrik arbejdet indtil sommeren 2005, hvor lukningen blev en realitet, og nedrivning og oprydning blev påbegyndt. Håbet om, at Dansk Ammoniakfabrik kunne flytte ud på Lindholmen og dermed fortsat bevare sin tilknytning til Nyborg, blev ikke indfriet, hvilket betød, at fabrikken 8

9 flyttede produktionen til afdelingen på Sjælland. Nogle af medarbejderne kunne følge med, mens andre måtte søge nye veje. Kildemateriale: Beretning af P. Korsgaard ang. starten af Dansk Ammoniakfabrik. Skrevet Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Diverse avisartikler, dels fra elektronisk arkiv hos fyens.dk samt fra Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Noter: 1 Nyborg Avis, gamle årgange, bd. 3. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. 2 Artikel fra Fyens Stiftstidende Beretning af P. Korsgaard vedrørende etableringen af Dansk Ammoniakfabrik, s. 9. Skrevet Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. 4 Avisartikler: Fyns Amts Avis og , Fyens Stiftstidende og Fyens Stiftstidende og